AALBORG
BYS HISTORIE
TREDIE
DEL
AALBORG BYS
HISTORIE
AALBORG BYS HISTORIE
VED
P. C. KNUDSEN
III. DEL
I KOMMISSION HOS BOGHANDLERVIGGO MADSEN-AALBORG P. HANSENS EFTFI.G'S BOGTRYKKERI - EMANUEL SCHØLIN
MCMXXXIII
FORORD
n Del af Billedstoffet til dette Bind stammer fra det kgl.
I y Bibliotek og Nationalmusæet. Originalen til det farve
lagte Billede ejes af Læge Nik. Krogsgaard, som velvilligst har stillet det til Raadighed, hvorfor jeg herved bringer Lægen min Tak.
Ligeledes takker jeg Dyrlæge Harald Bonnesen, Slagelse, som har givet mig forskellige Oplysninger angaaendeTeglværks
industrien og Skibsbyggeriet.
P. C. KNUDSEN.
AALBORGINDUSTRI I FORTID
OG NUTID
INDLEDNING
A alborgindustri i Fortiden maa ses som et Led i en stor indu- striel Bevægelse, der til Dels udgik fra og støttedes af Staten. Landets Børn skulde spise Landets Brød og klæde sig i Landets Klæder. I det syttende og attende Aarhundrede gør Staten talrige Forsøg paa at ophjælpe Landets Industri. Man begyndte selvfølgelig i København, men derfra gik Bevægelsen ud til Landets øvrige Købstæder gennem Stiftsbefalingsmæn- dene, som efter Henstilling fra Staten satte sig i Forbindelse med Magistraterne i de forskellige Købstæder.
Aaret 1737 lod man ved Stiftsbefalingsmændene bekendt
gøre, at de Handlende i Købstæderne skulde betjene sig af indenlandske Varer og ikke forskaffe sig større Forraad af udenlandske, end man i Løbet af kort Tid kunde realisere.
Juveler og Tøj med Sølv og Guld i samt fremmede Kniplin
ger blev forbudt ved Forordninger af 16. April og 16. Oktober 1736. Man satte fra Statens Side stor Kraft ind paa at faa mange Fabrikker oprettet, især Fabrikker, som lavede uldne Varer, Silke- og Lærredsvarer.
For nu at animere Fabrikanterne til at tage fat som ogsaa for at imødekomme det store købende Publikum oprettede man i København i Aaret 1738 „Det almindelige Magasin“, som havde Lokaler paa Børsen og bestyredes af tre Direktører.
Naar Fabrikanten havde sin Vare færdig, gik den til Magasi
net, hvor den blev betalt afStaten, og her kunde saa „Kræmme
ren“ købe den paa Kredit til videre Forhandling. Tænk, hvor behageligt! Fabrikanten behøvede ikke at se sig om efter Kø bere til sine Frembringelser, og naar endelig — langt omlænge maaske — Kræmmeren indfandt sig paa „Det almindelige Maga-
10
sin“, kunde han der uden Penge blive Varerne betroet. Det maa absolut have givet et mægtigt Rentetab for Staten, da jo Fabrikanterne fik deres Kontanter straks ved Varernes Ind levering paa Magasinet.
Danmark havde allerede den Gang en ikke ubetydelig Industri; f. Eks. kan nævnes Kniv- og Geværfabrik, Tobaks
fabrikker, Papirfabrikker, Fabrikker for uldne Varer, Silke- og Lærredsfabrikker. Holstenske Kniplinger var kendt viden om og gik til Østersølandene og Rusland. Endvidere fremstilledes følgende Varer paa danske Fabrikker: Staal, Jærn, Tapeter, Vitriol, Salpeter, Sæbe, Stivelse (Amdam), Spaan, Lim, Køn røg, Lak, Perlegryn m. m. I de sydligere Lande stod Indu
strien imidlertid paa et højere Standpunkt end i Danmark.
Man søgte derfor at indkalde udenlandske Fabrikanter for at ophjælpe dansk Industri. Man indkaldte de „Reformerte“ og gav dem mange Privilegier, hvis Konfirmation er af 15. Maj 1747. Og ved Forordningen af 29. November 1748 indkaldte man Folk af andre Nationer — som det hed: Uden Hensyn til Nation, Stand og Profession. Det var heller ikke ubetyde
lige Fordele, de opnaaede her i Landet. Først fik de kgl. Be skyttelse og dernæst Frihed til at øve alle Slags Professioner og til at drive Handel som Landets Børn. De skulde i 20 Aar fritages for al Slags Skat og „personelle Tynger“ — undtagen Accise, Consumption og Told af de Varer, som de handlede med. De fritoges for „indgaaende Told og Afgifter“ af de In strumenter og Redskaber, som de brugte til deres Profession eller Haandværk. Den samme Frihed nød de i Henseende til Uld, Silke og andre Materialer, som udfordredes til deres Pro fession. De slap ligeledes for Indkvarteringsskat paa deres Fabrikker og Huse i 8 Aar, naar de fabrikerede Uld-Manu faktur, Silke og Lærred, som tilforn ikke have været fabrikeret her. Kongen lover endvidere de fremmede, som opretter Fa brikker og Manufakturer, forskellige Privilegier og andre For
dele. Endvidere skulde de fremmede „Mestre og Kunstnere“
straks og uden Bekostning optages i Laugene, naar de med Ed bekræfter, at de tilforn har drevet det Haandværk, de ag ter at fortsætte her i Landet. Svendene skulde antages uden Lærebrev. Kongen lover de fremmede, som har Midler og er af Stand, en besynderlig Omsorg for dem og deres Børn, lover dem Karakterer og Æresbevisninger og tilbyder at sætte dem i saadanne „Betjeninger“, som passer for deres
„Fødsel og Bekvemhed“, og dersom de bringer Kapitaler til
11
Landet, maa de sætte dem i de octrojerede Handelskompag nier, Banker eller andre Indretninger, og de maa købe Land
gods her. De Romersk-katolske og de Reformerte faar fri Religionsøvelse her i Landet. I den femtende Artikel hedder det til Slut: „Skulde nogen Fremmed afbesynderlige Aarsager endnu ønske andre Privilegier og Friheder, lover Kongen at opfylde deres Begier.“
Virkningen af disse gyldne Løfter viste sig straks. I Aa- ret 1746 var Arbejdernes Antal i Københavns Fabrikker 1200.
I Løbet af ganske faa Aar steg Antallet til4000. — Nu gjaldt det dernæst om at holde de udenlandske Varer borte fra Lan
det, for at de i Danmark fabrikerede Varer kunde sælges. I den Anledning forbød man ved Forordningen af 19. Februar 1753 Indførsel af Silke, uldne Varer og Bomuldsvarer med Undtagelse af, hvad det Asiatiske Compagnis Skibe bragte hjem fra Kina og Ostindien. Som et vigtigt Led i hele denne Industriplan anvendtes baade Forbud og Told. 1756 blev Tol den forhøjet paa Voksdug, Honningkager og fremmed Hvede mel og 1759 paa Vine til Danmark. 1760 forhøjede man Tol den paa fremmed Krudt.
Forbud gjaldt mange forskellige Varer — dels foratfrem
me Industrien og dels for at ophjælpe Handelen: 1746 blev det forbudt at indføre Salt uden fra Frankrig, Spanien og Lüne
burg; 1747 udstedes Forbud mod Indførsel af Kobbervitriol, Perlegryn og Bankebyg, 1748 mod Indførsel af Tælle og Tælle
lys, Lig- og Repøsesten og Heglmagerarbejde, 1750 udstedtes Forbud mod Indførsel af raffineret Sukker og Sirup, 1753 For bud mod Silkestoffer og uldne Stoffer; 1756 og 1757 blev det forbudt at indføre Spillekort til Danmark og Norge. Indtægten ved Spillekort skulde delvis anvendes til Frederiks Hospital i København. Selv Kortfabrikanterne i Kristiania maatte efter Forordningen af 13. Maj 1757 sende deres Kort til Afstemp
ling til Inspektøren for Frederiks Hospital. En Del Indførsels
forbud gjaldt dog kun Sjællands Stift, saaledes Sølv- og Guld
arbejder, Elfenbensarbejder, Skildpaddegenstande og Kamme af Buksbom m. m.
Men ikke blot ved Forbud og Told søgte Regeringen
— eller Kongen, som det hedder — at afstive Industrien; man gik endog saa vidt, at man paa visse Omraader indførte et Præmiesystem. Saaledes lovede Kongen den norske Købmand, som her i Landet købte Uldvarer, Silkevarer eller Bomulds varer for 100 Rd., en Præmie paa 5 Rd. (Forordningen af 18.
12
Maj 1759). Ja, Staten ydede undertiden baade Anlægskapital til Fabrikken og Præmier til Lærlinge og Svende. Den 9. Sep tember 1780 blev der oprettet en Lærredsmanufakturfabrik i Gudumlund, og ved en Kabinetsbefaling blev det bestemt, at den skulde bestyres af en indforskrevet Englænder ved Navn Gordon. Planen for denne Fabrik fik kgl. Approbation i De cember 1780. Det varStatens Hensigt atbefordre Spinderierne i Danmark og Hegleriet. Fabrikken i Gudumlund betragtedes som en Planteskole til Linnedvæveriets Udbredelse i Danmark.
Et bestemt Antal Lærlinge kunde her nyde fri Undervisning og Uddannelse. De skulde saa senere spredes rundt omkring i Landet. Den til Fabrikkens Anlæggelse fornødne Pengesum blev anvist af Staten. For enhver Lærling, Gordon havde paa Fabrikken, fik han i de første to Aar henholdsvis 40 og 30 Rd. aarlig. For enhver udlært Linnedvæver, som dyrkede Professionen, fik han aarlig 40 Rd. Ved Plakat af 14. Decem
ber 1782 blev der udsendt offentlig Beretning om denne An
stalt. De Lærlinge eller Linnedvævere (indtil 40 i Tallet), som ved Fabrikken havde været iblandt de bestandige Lærlinges Antal, og som siden drev den lærte Profession, tilstodes i de første 20 Aar en aarlig Præmie paa 20 Rd. — Gordon ved
blev kun til 1786 at forestaa denne for kgl. Regning drevne gudumlundske Fabrik, som dog vedblev under anden Bestyrelse indtil 1809, da den gik ind.1)
Som man ser, optraadte Staten som den store Fabriks herre. Den gjorde flere Forsøg. Men Resultaterne var i mange Tilfælde maadelige. Skønt den ofrede mange Penge og animerede velhavende Folk til at forsøge sig i Industrien, stod Resultaterne oftest i omvendt Forhold tilde bragte Ofre. Man har i vore Dage ofte kritiseret deMidler, Regeringen anvendte.
Maaske med Rette — maaske ikke. Man maa i denne For
bindelse ikke glemme den saakaldte Hjemmeindustri, Husflid, eller hvad man nu vil kalde den. Rundt om i det ganske Land, men da særlig i Vestjylland, i Vendsyssel og Himmer land blev der af den flittige Almue forfærdiget en Mængde Varer, som man først og fremmest selv havde Brug for, men som ogsaa gav Anledning til Udførsel — hjemmegjorte Varer, kaldte man dem. Til de i Byerne fabrikerede Varer var Land boerne altsaa ikke Købere. De lavede dem selv. Før den skolepligtige Alder indtraadte, kunde Bøndernes Børn strikke
9 Se Handelstidende Nr. 77, 1823, og Fr. Thaarups Fabriksvæsen, 253ff.
13
— baade Piger og Drenge. Jeg har kendt 6 Sønner fra en stor Gaard i Borris Sogn (Ringkøbing Amt) — en Gaard paa ca. 500 Td. Land. De er født i Tiden 1819—40. De kunde alle sammen baade spinde og strikke. Hvad skulde vel Al muen faa Tiden til at gaa med i de lange Vinteraftener. Sogne biblioteker var en Sjældenhed. 3 å 4 Familier slog sig sam men om en Avis. Og for ca. 50 Aar siden var andre Blade en Sjældenhed paa Landet. Man traf ganske vist enkelte Ste
der „Husvennen“, som man holdt for at undgaa Lægen. Der var nemlig saa mange Sundhedsraad deri. Læsning optog alt- saa ikke Bøndernes Tid. Der var ingen Adspredelser. Hvad skulde Bønderne og da navnlig de mange Aftægtsfolk faa den lange, mørke Vinter til at gaa med, hvis de ikke havde haft deres Husflid eller Hjemmeindustri at tytil. De udstrakte Heder og Moser og de sandede Marker gav Græsning til store Faareflokke. Et Faar kunde aarlig give ca. 6 Pd. Uld. Paa den hjemmelavede Rok spandt man Ulden til Garn, som blev vundet i Nøgler, der saa, naar man havde et stort Lager af samme, blev sendt til Væverkonen, som deraf lavede Vadmels
tøj. Naar man saa endelig havde en saadan stor Væv paa ca.
2 Alen i Bredden og op mod 70 Alen i Længden, ja, saa skulde den til Byen for at farves (sort eller mørkeblaa), stampes, pres
ses og overskæres. Naar dette var besørget, gik det færdige Produkt til Skræderen, og saa fik man syet Vadmelstøj, som var en solid Vare. I mægtige Kister — ofte grønmalede med smaa Dekorationer i rødt og tidt forsynede med Mandens og Konens Navne og eventuelt ogsaa deres Aarstal — opbevarede man de mange forskelligeVarer. Disse fyldte Kistervar Bonde
konens Stolthed. Heri fandtes Udstyr til Husets Døtre. — Men Tøjfabrikationen var kun een Gren af Hjemmeindustrien.
Først og fremmest strikkede man Uldtrøjer, Underbenklæder, Sokker, Strømper, Strømpebaand, Halstørklæder og Natluer til de gamle; og skulde Kvinderne have et Underskørt, ja, saa strikkede man ogsaa det — den saakaldte „Klokke“; Muffe diser og Vanter lavede man ogsaa.
Man forsynede først og fremmest sig selv med alt, hvad man havde Brug for: Tøj, Børster, Koste, Maatter, Kufferter, Kurve til Tørv, til Hakkelse (Hakkelsekop), Bikuber o. s. v.
Disse Kurve, Løb, Kuber m. v. forarbejdedes af Halm ogPile- bark. Naar saa den barske Vinter meldte sig, og Rimen „slog ud“ paa Væggen i Sovekammeret, ja, saa lavede Bonden det smukkeste Fletværk af Halm og tjældede Væggene rundt
14
omkring Sengestederne. Det var primitive Vægtapeter. De blev fastgjort med Søm, og man fjernede dem, naar Foraaret indfandt sig. Bonden var fingernem, og der var næsten ikke den Ting, han ikke kunde lave; Reb, Tøjrepæle og River lavede han ogsaa om Vinteren.
Fra Aaret 1769 har man en Statistik1) over, hvilke hjemme
gjorte Varer der udførtes fra Aalborg til Norge, og som de vigtigste skal vi anføre følgende: Blegede og ublegede Hør- og Blaarlærreder, ternede Lærreder, „Glinslærred“,uldne Strøm per, Bolster, Dynevaar, Puder, Nattrøjer, Olmerdugsdyner, Hatte, Sadelgjorde, Hesteliner, Forklædetøj, Drejlsforklæder, Haandduge, uldne Gardintøjer, Fruentimmer-Buller, Skindpelse (af Faare- eller Lammeskind) m. v.
I samme Aar solgte Aalborg til Norge hjemmegjorte Varer for 18,576 Rd., medens der til København solgtes for 16,417 Rd. og til de øvrige danske Byer for 16,587 Rd. Det var betydelige Beløb fra een Købstad. Det vilde blive en stor Sum fra samtlige Landets Købstæder. En Statistik viser en mægtig Stigning fra 1706 indtil 1769. Man kan da forstaa, at de i Købstæderne oprettede Fabrikker maatte komme til at mangle Købere, saa længe Hjemmeindustrien var saa blom
strende. Og dette Forhold maa tages i Betragtning ved Be
dømmelsen af de oprettede Fabrikkers Rentabilitet.
Nu er Hjemmeindustrien en Saga blot. Men den, som har oplevet disse hyggelige Industri-Aftener i Bondens Hjem, vil aldrig glemme det Humør og den Arbejdsglæde, som havde til Huse der, hvor Kaarene ellers ofte var trange nok. — St. St.
Blicher har forherliget denne Hjemmeindustri i „Æ, Bindstouw“.
9 Se C. M. Olrik: Afhandling om Aalborgs Handel, 1773.
AALBORG OG OMEGNS INDUSTRI 1540—1933
TEGLVÆRKERNE VED AALBORG
^eglværksindustrien er vel nok den ældste Aalborgindustri.
J- Efter den store Ødelæggelse af Aalborg i Clementsfejden 1534 var der i særlig Grad Trang til en „Tegllade“, selv om vi fik store Forsyninger fra Lübeck.
Teglgaarden'} ved Aalborg er grundlagt 1540, da Prior i Hospitalet Peder Jensen ifl. Brev af 14. Sept. 1540 fik kgl.
Tilladelse til, at han selvfjerde maatte lade opbygge en god Tegllade og Ovn Øst for Aalborg og nyde den med fri Ler grav og Limsten at bryde mod at holde den vel færdig og sælge Borgerne Lim og Sten for redelig Værd, paa det at Hospitalet og Aalborg By kunde saa meget des bedre opbyg ges. Teglgaarden, som i den kejserlige Krig var ruineret og siden atter opbygget i 1663, blev fra 1684 bortforpagtet afChr.
d. 5. til Dr. Niels Jespersen i Aalborg, hans Hustru, Børn og Descendenter med Ret til at tage Leret at brænde Stenene af — af kgl. Majestæts og Aalborg Bys Ejendomme efter Frederik den 3.s Brev af 5. December 1648 mod at udlevere et kgl. Gældsbrev af 20. Febr. 1679 paa 200 Rd. og IV2 Aars Rente og aarlig betale paaAmtstuen 10Sietdaler, „samt at hver Gang, det kom en Grad længere ned end hans Børn, der des
uden skulde betales 100 Rd.“ Den Forpagtningskontrakt var konfirmeret af Kongen den 4. Decbr. 1683. Senere, i Juni 1745, blev Teglgaarden solgt af Kong Christian den 6., Skøde af 26. April 1746, og af kgl. Majestæt tilskødet Christen Niel- 9 Oplysningerne om Teglgaardens Historie i det 16., 17. og 18. Aarh.
stammer fra Overlærer Wulffs Afhandling i „Jydsk Historie og Topo grafi“ 2. Række III. Bind 1891—93. I Tiden fra 1818 til Nutiden er Oplysningerne hentede fra Aalborg Stiftstidendes gamle Aargange.
16
sen Ørsnæs i Aalborg for 381 Rd. med samme Ret til Leret som tidligere omtalt. Han fik 15. Novbr. 1748 af Kong Frede
rik den 5. tillagt et Jordstykke udenom Teglværket, nemlig 40 Alen Nord for Teglværket ud mod Fjorden, 25 Alen Vest for til Teglgaardsaaens gamle Pæle, 30 Alen mod Syd ud mod Stenbroen og 25 Alen mod Øst til den Øst for Teglgaarden løbende lille Bæk — at nyde for sig og Arvinger som en Ejendom til Teglgaarden mod at betale Aalborg By 40 Rd.
en Gang for alle samt Tilladelse til at oppæle Teglgaardsaaen for Sejladsens Skyld.
Den 26. Novbr. 1818 afstod daværende Ejer af Teglgaar den, Christian Møller, sin Ret til at grave Ler til Brænding og Digetørv paa Aalborg Bys Mark mod at faa et Stykke Jord Nord for Sandvadet imellem samme og Landevejen paa 2 Td. Land geometrisk Maal.
Den 17. April 1861 blev Aalborg Teglgaard, tilhørende Hr. Claus Møllers Dødsbo, ved 4. Auktion solgt til Hr. Schultz for 6050 Rd. tillige med en Mølle paa Byens Grund og en Drænrørsmaskine. I November 1866 blev Aalborg Teglgaard med Inventar og nogen Besætning samt et Jordtilliggende paa ca. 4 Skp. Hartkorn solgt af Hr. H. Schultz til Skibsfører Di
nes Dinesen for 11,000 Rd.
Den 11. Juli 1872 købte Dinesen tillige Gartner Thomas Boss’ Teglværk med alt Tilbehør for 13,500 Rd. I Aalborg Stiftstidende for 5. Juli 1870 findes følgende Omtale af Kap
tajn Dinesens Teglværk: „Hr. Dinesen i „AalborgTeglgaard“, tæt østen for Byen, har med ovennævnte Bedrift forbundet et Cokes- eller rettere Cindersværk samt et Kalkbrænderi. Flere nye Fabrikbygninger ere i de senere Aar bievne rejste, og den gamle Forretning har ogsaa vundet betydeligt ved det Havneanlæg, som Kommunen i Fjor har ladet anlægge i dens umiddelbare Nærhed. Et større Stykke er inddæmmet fra Fjor
den og skal foreløbig tjene til Lergrav. I dette Teglværk pro
duceres aarligt 7 å 800,000 Mursten og Drainrør; i Cokes- værket ca. 10,000 Td. Cinders og ca. 2000 Td. Kalk. — Kul brændes til Cinders, da det ikke i raa Tilstand er tjenligt til Smeltning af Jern.“
Dinesen døde den 20. Marts 1878, 53 Aar gammel.
Den gamle Teglgaard og Teglværket bestod til omkring Aar 1900; i den sidste Periode vistnok som Aktieselskab.
I 1848 anlagde Murermester Niels Peter Wang, født i
17
Aalborg den 4. Februar 1812, død i København den 25. Maj 1878, et Teglværk, „Wangsminde“, i Østerkæret udenfor Aal borg Østerport og Syd for Hadsundvejen ; sammesteds havde han en Cementfabrik og et Kalkværk. I 1855 fremhæver Aal
borg Stiftstidende Murermester Wangs Byggeforetagender, Cementfabrik og Teglværk som nogen af Byens betydeligste Virksomheder.
Den 1. Marts 1856 købte Wang Teglværket ^Godthaab“ ved Kjærs Mølle, Syd for Byen, for16,200 Rd. af Skibskaptajn A. Munck. Til Godthaab Teglværk, der var grundlagt i 1847 af Møller Lorentz Høyer Ingstrup, død den 12. Aug. 1852, hørte omtrent 15 Td. Land, 3 Stenovne, hvori kunde rummes og brændes paa een Gang ca. 100,000 Mursten og 12—16,000 Tagsten, 4 Tørrelader, Vandsneglemølle, Ælte- og Drænrørs maskiner og 1 Staldbygning paa 14 Fag, hvori tillige Familie
beboelse for Opsynsmanden og Arbejderne.
Wangs Teglværkerog Cementfabrik havde en Blomstrings
tid i Aarene fra 1853—70, og i 1862 fremhæver „Berlingske Tidende“ Murermester Wangs Cementfabrik og Teglværker blandt Aalborgs industrielle Virksomheder. I 1868 lod N. P.
Wang opføre en Hovedbygning paa „Godthaab“, og i Foraaret 1869 overdrog han dette Teglværk til sin ældste Søn, Murer
mester og Arkitekt Lauritz Wang, født i Aalborg den 27.
Juni 1838, død paa Godthaab Teglgaard 25. Oktbr. 1888. Lauritz Wangs Specialitet som Teglværksejer var Fabrikation af Tag
sten, og i 1872 fik han Patent paa en særlig Slags Tagsten, som vakte Opsigt paa Industriudstillingen i København i 1872.
Efter Lauritz Wangs Død i 1888 fortsattes Teglværkets Drift af hans Enke, Augusta Wang, født Tornøe, som ombygge de og moderniserede det og blandt andet byggede en ny Ring
ovn. Hun solgte det i 1907 til Aktieselskabet „De forenede Teglværker“ for 80,000 Kr.
N. P. Wangs oprindelige Teglværk „Wangsmiiide“ blev i 1873 overdraget til hans anden Søn, daværende Skibsbyg
mester Christian Theodor Wang, født i Aalborg den 1. Decbr.
1843, død i København den 1. Maj 1912. Dette Teglværk blev i Chr. Wangs Tid betydeligt forbedret og moderniseret; han byggede en ny Ringovn, Dampskorsten, Maskinafdeling til Fa brikation af Maskinsten og anlagde Tipvognsspor ned i Ler
graven; tidligere blev Leret trukket af Graven ved Hestekraft og i Jumpekasser. Ogsaa Æltningen af Leret kom til at fore-
2
18
gaa ved Maskinkraft i Stedet for den oprindelige Hestegang.
Paa Teglværket arbejdede hver Sommer 20 „Lippe-Detmoldere“
foruden de danske Folk. Foruden Teglværket drev han et stort Kalkbrænderi og en Isforretning, idet der om Vinteren bjergedes Is paa de tilfrosne Lergrave.
Med den store Opblomstrings- og Byggeperiode, der be
gyndte i Aalborg omkring 1890, oprandt der gyldne Tider for Teglværkerne. — I December 1909 solgte C. T. Wang Tegl værket til sin Fætter og mangeaarige Forvalter Niels Lang- bein Bonnesen, født i Aalborg den 15. Juni 1867, død i Aalborg den 9. August 1932. Denne købte tillige den gamle, oprinde
lige Teglgaards Lergrav for at kunne udnytte Leret i Grænse skellet, idet Lergraven paa detTidspunkt omtrent var udtømt.
I 1917 solgte B. hele Ejendommen til Aalborg Kommune, men vedblev at have Teglværket i Forpagtning til Udgaiigen af 1921, da det blev nedlagt.
SILKEVÆVERI — SILKEFABRIK
I Aaret 1740 anlagdes i Aalborg et Silkevæveri af Jens Jensen, som søgte Kommercekollegiet om et Laan paa 2000 Rd. som Startkapital. Han fik imidlertid kun et Tilskud paa 100 Rd. aarlig i 5 Aar. Han havde dog ikke Held med sit Foretagende.
1767 fik Købmand Anders Larsen Giødwad kgl. Privi legium paa at anlægge en ny Silkefabrik i sin Gaard. Den blev dog kun af mindre Omfang og blev allerede nedlagt 1771.
Anders L. Giødwad fik Borgerskab som Købmand i Aalborg den 14. August 1732 og døde 1770. Hans Købmandsbevilling lyder paa „aaben Bod og Handel med Alengods“.
Holberg omtaler 1762 i „Danmarks og Norges gejstlige og verdslige Stat“ en Silkefabrik i Aalborg paa 24 Stole til
»Fløjel, Damasker ogStoffer“. Om det er JensJensens Fabrik eller en anden vides ikke.
ET ULD VÆVERI
anlagdes i Aalborg 1750 af „Fabriqueur“ Silbung. Heller ikke denne Fabrik fik nogen lang Levetid, da den var ophørt før 1762.
KØNRØGSFABRIK
I Aaret 1751 den 24. September fik Søren Jensen Schal- strup Borgerskab som Købmand i Aalborg. Han havde aaben
19
Bod og handlede med Korn og Fisk. Den 10. August 1759 melder han sig ud af Købmandslauget, og kort Tid derefter anlægger han en Kønrøgsfabrik i Aalborg. Denne Fabrik be
stod vistnok endnu 1773, idet der i nævnte Aar er omtalt en saadan i C. M. Olriks Bog om Aalborgs Handel.
AALBORG SUKKERRAFFINADERI
Henrik Ladiges af Altona fik den 2. Januar 1752 Eneret paa at forsyne Aalborg og Viborg Stifter med raffineret Sukker, hvorefter han straks anlagde en Fabrik i Aalborg. Samme Sukkerraffinaderi fik han Lov til at afhænde til Aalborg-Køb- mændene Jens Thagaard og Ole Chr. Holt, som havde faaet Borgerskab henholdsvis den 24. September 1742 og den 16.
Marts 1742. Disse to Købmænd repræsenterede dog et Aktie
selskab med en Kapital paa 40,000 Rd. fordelt paa 10 Aktier.
I „Nyttige og fornøjelige jydske Efterretninger“ Nr. 3 Aaret 1767 meddeles, at Hr. Peder Qvist den 9. Januar samme Aar ved offentlig Auktion bortsolgte tvende Aktier, eller to Tiende dele, i Aalborg Sukker-Raffinaderi. Den første kostede 4510 Rd. og den anden 4500 Rd. I 1773 var Fabrikken endnu i god Gang, og den holdt da en Mester og 7 daglige Arbejdere foruden tilfældig Hjælp.
I 1798 var der i Aalborg 2 Sukkerraffinaderier, der ialt tilvirkede 300,000 Pund Sukker aarlig. I „Aalborgsk Lomme
bog“ for 1803 nævnes kun det gamle Raffinaderi ved Stranden.
Der var 100 Aktionærer; hver Aktie var paa 500 Rd. Direk
tørerne var i samme Aar Købmand Jens Berlin (Borgerskab 1754), Kammerraad Oldenburg og Agent Qvist.
Raffinaderiet blev senere nedlagt, men var dog endnu i Gang 1819.
SÆBESYDERIER OG OLIEMØLLE
Christoffer Qvist anlagde 1756 et Sæbesyderi paa Vester gade. Omkring Aaret 1800 var den aarlige Produktion ca. 1250 Td. grøn Sæbe, hvortil man anvendte Potaske, Olie, Tran og usælgeligt Smør. Fabrikatet var efter hollandsk Smag, og Af sætningen fandt Sted her i Landet. Til dette Syderi blev senere knyttet en lille Oliemølle, anlagt i 1794 i Baggaarden til Køb mand Coldings Gaard paa Algade 58, som købtes af Qvist i 1767. Han byggede 1769 i Baggaarden en Del Bindingsværks
huse, og i en Tværbygning i samme Gaard laa Oliemøllen.
2’
20
Et andet Sæbesyderi blev 1784 anlagt af Købmand Oluf Christensen paa Nytorv. I 1803 tilvirkede denne Fabrik 1000 Td. grøn Sæbe.
„ULDENT OG LINNEDTRYKKERI“
Et saadant blev i Aaret 1772 anlagt af Bertel Jensen Bomholt. Denne Fabrik havde 1801 kun en Mester og en Karl.
AMDAM- OG PUDDERFABRIK
I „Diverse Skøder“ paa Landsarkivet i Viborg findes føl
gende: „Jeg underskrevne Helene Marie Cortsen, Salig Lau
rits Windes, tilstaar herved at have solgt til Købmand Hans N. Lund i Aalborg min iboende Gaard paa søndre Side afAl gade, tæt Øst for den saakaldte Ladebro beliggende, samt den der oprettede Amdam og Pudderfabrik for 4000 Rd.
Aalborg, d. 8. Jan. 1798.“
Det er maaske den samme Fabrik, som i 1791 blev op rettet af Hans Chr. Memhauge.
En anden Pudder- og Stivelsefabrik blev senere oprettet af Lars Chr. Springborg den 27. Oktober 1802.
BRÆNDEVINSBRÆNDERI
I „Nyttige og fornøjelige jydske Efterretninger“ Nr. 1 for 1778 findes et Avertissement, der beviser, at der ogsaa var Brændevinsbrænderi i Aalborg. Følgende Uddrag af samme Avertissement er af Interesse: „Da der her i Byen ingen be tydelig Handel har været med Kornbrændevin at sælge til Norge eller til Landet, udlover jeg fra Datotil 31. Decbr. 1778 at udbetale en Præmie paa 2 Rd. for hver Tønde eller 4 An
kre Kornbrændevin, som her i Byen er brændt. Ligeledes ud betales en Præmie af 3 Mark for hvert Anker Kornbrænde
vin, der sælges til Landet.“ Avertissementet er underskrevet af Jens Thagaard. Han handlede iøvrigt med Korn og Tøm mer og er nævnt under Aalborg Sukkerraffinaderi.
TOBAKSFABRIKKER
Købmand Michel Jeeg oprettede i H. t. Bevilling af 7.
September 1783 en Tobaksfabrik i Aalborg. Den gav i 1803 Arbejde til 1 Mester, 2 Svende, 2 Drenge og 36 Arbejdere,
21
og den forarbejdede aarlig 110,000 Pd. Tobak — hollandsk, virginsk og marylandsk Raatobak. I Etatsraad Laurits Kjelle- rups Statusbog, der endnu er opbevaret, omtales denneFabrik i Aaret 1823. Den ejedes den Gang af et Interessentskab, og Etatsraaden ejede Fjerdeparten af den. Boet efter Etatsraaden, som døde 1823, hæver den 20. September 1823 af Fabrikkens Fond 1000 Rbd. Den 8. September 1826 modtager Etatsraad Kjellerups Bo Udbytte fra 31. August 1825 til 1. September 1826 i den saakaldte M. Jeegs Tobaksfabrik Rbd. 250. En af Fabrikkens Medejere var Hr. Bønnelykke, som allerede i Aa ret 1824 ses at have været Medejer. Han udbetaler til Boet 1500 Rbd. i Afdrag den 30. September 1824. Den 20. Sep
tember 1826 modtager Boet af samme Fabriks Fond 1000 Rbd.
Fabrikken bestod endnu i 1828, og dens Fond udgjorde da 20,483 Rbd. Hr. Bønnelykke ses at være dens Bestyrer. Han udbetaler i dette Aar et Udbytte til Boet paa 100 Rbd. — Det fremgaar af samme Statusbog, at Enkefru Etatsraadinde Fjelle
rup den 4. Juli 1826 udlaaner til Niels B. Kier imod 1. Priori tets-Obligation i hans halve Tobaksfabrik Rbd. 600.
I 1783 oprettede Hans Andersen en Tobaksfabrik, som i 1801 gav Arbejde til 1 Mester, 1 Svend, 1 Dreng og 11 Ar bejdere. I 1799 forarbejdede den 10,000 Pd. Tobak, dels af hollandske og virginske Blade og dels af de ved Byen avlede Tobaksblade. Afsætningen sker til Byen, til Landet og til Norge.
KATTUNTRYKKERI
Et saadant blev anlagt 1787 og tilhørte 1803 Peter Høi- berg Schellerup. Fabrikken laaSyd forByen, men blev senere flyttet, da den Plads, man hidtil havde bleget Kattun paa, nu skulde anvendes til Planteskole for Skovtræer.
CHOKOLADEFABRIK
1790 blev en saadan oprettet af Thomas Sødring. Med en Arbejdsstyrke paa 8 Mand tilvirkede den i Aaret 1803 6 å 7000 Pd. Chokolade.
PAPIRFABRIKKEN „GODTHAAB“
Skønt denne Papirfabrik er anlagt ca. IV2 Mil borte fra Aalborg, nemlig i 0. Homum Sogn, maa den dog kaldes en
Papirfabrikken Godtliaabs Vandmærke.
23
Aalborgfabrik, da det var Aalborgborgere, der anlagde den og finansierede den. Dens Privilegium er af 8. Februar 1797, men den kom først i Gang 1799. Anlægskapitalen udgjorde 20,000 Rd. d. C. Der var 168 Aktier å 125 Rd. Alle Aktio
nærerne var Aalborgensere. I Begyndelsen af det 19. Aar- hundrede bestod Bestyrelsen bl. a. af følgende: Agent Chri stopher Quist, Købmand Michel Jeeg, Landinspektør Seip og Vinhandler Niels Hass (Vesteraa). Ogsaa Overkøbmand Ja
cob Kjellerup var en Tid Meddirektør for samme Fabrik. Den lavede fortrinlige Varer, som fandt Afsætning i Aalborg og Omegn. I 1803 havde Fabrikken 16 Arbejdere. For Interes
sentskabet er en Konvention vedtaget den 3. Maj 1802.
Privilegiet overgik 1829 til Frederik Pirtzel og i April 1844 til Fabrikant F. C. Obel.
Fabrikken synes ikke at have været i Gang i 1811, da alle andre danske Papirfabrikker fik deres Vandmærker ind
registrerede. — Virksomheden ophørte 1852.
EN KARTEFABRIK
oprettedes i Aalborg 1798 af P. Chr. Lohmann, og ved Fa
brikken arbejdede der i 1801 1 Mester, 2 Svende, 1 Dreng samt 24 fattige Børn i en Alder fra 5 til 12 Aar. Den kunde paa dette Tidspunkt fabrikere 2838 Par Karter — efter hollandsk Mønster. Til disses Fremstilling brugtes Staaltraad og Søm fra Udlandet, men saavel Skindene som Bladene forarbejdedes i Aalborg. Fabrikken ejedes 1824 af Raadmand Poul Mørch Gleerup.
SENNEPSFABRIK
Den samme Købmand Sødring, som oprettede Chokolade
fabrikken, anlagde ogsaa i Aalborg i Aaret 1800 en Senneps fabrik, som udvidedes i 1802. Med en Arbejdsstyrke paa 6 Mand kunde den 1802 fabrikere 5 å 6000 Pd. Sennep, der solgtes baade her i Landet og i Norge. Den til Fabrikkens Drift nødvendige Sennep avledes paa Byens Mark (Senneps haven), og det færdige Produkt sendtes til Norge i Glas, som leveredes fra samme Land.
ET GRUBEVÆRK
blev i Aaret 1800 den 15. Januar oprettet af Ejeren af Kjærs Mølle, Lars Chr. Springborg. Det var i 1802 i god Gang.
24
EN STRØMPEFABRIK
blev i 1806 anlagt af Brødrene Galster. Dette Firma drev og- saa Handel med Tobak, Papir og Sæbe og havde desuden et Garveri. Ihændehaveren af Firmaet Johan Georg Galster gik dog fallit, men kom atter i Gang ved Hjælp af et Privilegium, som han erhvervede til at drive Købmandshandel i Nørresund
by, skønt denne By først fik Handelsret 1856 — Aaret før Næringsloven blev vedtaget.
Han anlagdeogsaa i Aalborgen Klædefabrik og en Handske
fabrik, som bestyredes af en Handskemager fra Hamburg1).
ØLBRYGGERIER OG TRANBRÆNDERIER
Andreas Ankjær fra Lindenborg anlagde i 1813 et Øl bryggeri i Aalborg. Han havde dog ikke Held med sit Fore
tagende og gik fallit. Et andet Ølbryggeri blev i 1820 anlagt ved Østeraa af D. Daysen.
I Forbindelse med „Det grønlandske Compagni“, som op rettedes i Aalborg 1764, bestod et Trankogeri eller Tran
brænderi. I „Jydske Efterretninger“ Nr. 12 for 1767 meddeles, at Besætningen paa de tre Grønlandsfarere var 100 Mand og at de tre Skibe var tilsammen paa 170 Commercelæster. Det var et stort Selskab, men bestod dog kun i 6 Aar (1764—1770).
I samme Aargang af „Jydske Efterretninger“ læses, at Com- pagniet den 26. Juni 1767 agter at bortsælge 300 Td. blank Tran (Sælhundetran) samt ca. 3000 Stk. Sælhundeskind. Ved en Auktion paa Compagnihuset i samme Aar bortsolgtes fra Brænderiet 3321/* Td. Sælhundetran og 3100 Stk. Sælhunde skind. Prisen paa Trannen var 13 Rd. 2 Sk. pr. Td. Auktio
nen indbragte ialt 4875 Rd.
Ved Compagniets Ophør i 1770 har Tranbrænderiet vel ogsaa maattet standse2).
BLIKVAREFABRIK OG STØBERI
I Frederik Thaarups Bog: „Vejledning til Kundskab om Fabriksvæsen“ (1824) findes Side 28 og 29 følgende:
„Aalborg har et Blikkenslagerværksted, derleverer skønne Varer. Det er anlagt og drives af den i sit Fag udmærkede
*) Petresch-Christensen: Nørresundbys Historie, II. Del, Pag. 218—219.
2) Mogens Olrik: Aalborgs Handel, Pag. 88.
25
Hr. Meyer, der er født i Hamburg, men oplært i Dresden, hvor han ogsaa har søgt at uddanne sig til Kunstner og model
lerer nu meget smukt. Behageligt overraskes man nu ogsaa derfor ved at træde ind i hans Værksted og Varelager, hvor man finder Arbejder, der ere ikke alene m. H. t. deres haand- værksmæssige Udførelse, fortræffelige, men som og m. H. t.
Form og Tegning sætter denne Mand iblandt Rækken afDan
marks største Professionister. Det er ikke til Blikkenslager arbejde alene, at Hr. Meyer indskrænker sig; han støber og saa i Metal. Hvad denne Mand kan præstere, derom vidner det Monument, som Aalborgs Borgere har rejst for afdøde General Moltke. Til denne Mindestøtte har han givet Ideen og gjort Modellen; de Zirater og den Indskrift, som ere an
bragte derpaa, ere af Metal, som han har modelleretog støbt.“ Hans Virksomhed maa have været en Attraktion; thi da Kong Frederik den 6. i 1824 besøgte Aalborg, aflagde han denne Fabrik et Besøg. Det hedder i en samtidig Beretning herom saaledes: Paa Vejen til Kilden havde Hs. Majestæt den Naade at stige af hosHr. Blikfabrikant Meyer og lade sig fore vise denne vor duelige og sindrige Kunstners Virksomhed1).
Det er maaske denne Hr. Meyers Fabrik og Støberi, der senere blev til „De Smithske Jærnstøberier“, som blev anlagt af Guldsmed, Kobberstikker og Skibsreder Henning Smith i Aaret 1834.
DEN FLERONSKE STAALFABRIK
I C. Klitgaard: Aalborg Handelsstands Historie, Pag. 115, hedder det: „Ønskeligere var det, om man havde haft Ma teriale til at kunne belyse, i hvor høj GradAalborgkøbmænde- ne anvendte Kapital, som var dem overladt af Folk udenfor Handelsstanden..., men der er næppe opbevaret mere end et enkelt Handelsarkiv (Jacob Kjellerups), saa en saadan Un
dersøgelse lader sig ikke udføre.“ Hertil maa svares: Jo, der er opbevaret flere Handelsarkiver fra Aalborg, og blandt de betydeligste maa nævnes Etatsraad Laurits Kjellerups (Jacob Kjellerups Broder) Statusbog, som spænder over ikke mindre end 166 tætskrevne Foliosider. Afdøde Konsul, Godsejer N.
K. Strøyberg ejede i sin Tid begge disse Handelsarkiver, og de er opbevarede den Dag i Dag. Laurits Kjellerups Statusbog
J) Se Aalborg Stiftstidende for 22. og 23. Novbr. 1910.
26
besvarer i høj Grad det af Postmester C. Klitgaard stillede Spørgsmaal om Pengeanbringelse hos Købmænd. Men naar dette Forhold tages frem paa dette Sted, skyldes det den Om stændighed, at samme Statusbog ogsaa giver mange Oplysnin
ger om Byens Fabrikker i Tiden 1823—1831 og i særlig Grad om ovennævnte Fabrik — den Fleronske Staalfabrik.
Denne Fabrik laa i 0. Gravensgade og er maaske anlagt af den Fleron, hvorom det hedder i Petresch-Christensens Bog: Nørresundbys Historie, II. Del, Pag. 219: „I. M. Galster for anledigede, at en dygtig kirurgisk Instrumentmager ved Navn Fleron nedsatte sig i Aalborg.“ Fabrikken var af betydelige Dimensioner. I ovennævnte Laurits Kjellerups Statusbog fin
des for 1828 den 4. September følgende Bemærkning: Ved Højesteretsdom er Etatsraadinde Kjellerups Bo dømt til at betale for den fleronske Fabrik Rbd. 10821 Mk. 4 Sk. 5.
Senere tilføjes i Protokollen: Ved kgl. Naade og Cancel- liets Resolution skal Boet kun betale 50 % af ovennævnte Beløb.
Sagen mod Boet var anlagt af Magistraten og Stiftsøvrig heden, og den verserede i lang Tid; thi den 29. August 1825 findes i Statusbogen følgende Bemærkning: Betalt Prokurator Petersen, som forsvarer Boets Sag imod Stiftsøvrigheden an- gaaende en Fordring paa 8000 Rbd. vedrørende den fleronske Fabrik.
I Aalborg Kommunes Jordebog Folio 3 findes anført:
„Ejendommen „Haabet“, Øster Gravensgade, var oprindelig to Ejendomme, hvoraf den ene, Matr. Nr. 902 (gi. Matr.Nr. 612B), i 1829 af Etatsraadinde Kjellerup solgtes til Kommunen for 600 Rbd. Samme Ejendom hørte i sin Tid under den fleron ske Staalfabrik“.
Hvornaar Fabrikken er anlagt, vides ikke, men i Status bogen for Aaret 1826 den 20. Marts meddeles følgende: „For et Bevis af Hr. Swinth paa Vestergaard, dat. d. 14. Juni 1822, som i Enkefru Kjellerups Bo er fundet, stor Rbd. 325, som hæftede paa den fleronske Gaard, er med Renter efter nu
værende Cours af Lars Wang betalt med Rbd. 283,57.“
Enkefru Kjellerup maatte overtage Fabrikkens Slibehus i Øster Gravensgade for Rbd. 600 og Maskineriet i Staalfabrik- ken for Rbd. 105.
Det er sandsynligt, at Fabrikken har benyttet Vandet fra Øster Gravensaa.
Fabrikken er uden Tvivl gaaet sin Undergang i Møde i den store Handelskrise 1819—1827.
27
C. W. OBELS CIGAR- OG TOBAKSFABRIK For over 300 Aar siden var der i Aalborg Handel med Tobak og Piber, hvilket kan ses af et af Kong Christian den Fjerde udstedt aabent Brev af 30. August 1630, som giver Privilegium for Morten Posthus til alene at sælge Tobak og Pi
ber imod aarlig at betale Lensmanden paa Aalborghus 24 Rd. i Told. Men først langt ned i Tiden faar Byen Tobaksfabrikker.
C. W. Obels ældste Fabrik.
Af Aalborg Bys nuværende industrielle Virksomheder er C. W. Obels Cigar- og Tobaksfabrik ubetinget den ældste.
Den stammer fra en Tid, da Staten af al Magt søgte at støtte og ophjælpe al dansk Industri. Staten var særdeles velvillig stemt overfor enhver, der vilde forsøge sig som Fabrikant.
Men man levede endnu i Laugstiden, som først ophørte ved Næringsloven af 1857. Og som en Følge af Laugstidens store Fordringer til faglig Dygtighed blev ethvert Privilegium altid ledsaget af en Fordring om, at man skulde holde eksaminerede og fuldt uddannede Laugsmestre paa de oprettede Fabrikker.
Den 30. Marts 1787 udstedte Kong Christian den Syvende for C. W. Obels Fabrik et Privilegium, hvori det hedder: „at
C. W. Obels Fabrik paa Klosterjordet 1875. — Efter en Tegning.
C. W. Obels Fabrik 1933.
30
eftersom Christen Winther allerunderdanigst haver ansøgt om Vores allernaadigste Privilegium til at indrette og drive en Tobaksfabrik i Kiøbstaden Aalborg, saa ville vi allernaadigst bevilge og tillade, at han i benævnte By uhindret maa anlægge en fuldkommen og complet Tobaksfabrik og under en laugs- mæssig Tobaksspinders Bestyrelse foregen Regning lade spinde og karve alle Slags Røgtobakker i Ruller og Karduser“ o. s. v.
Fabrikken begyndte sin Virksomhed den 26. Juni samme Aar i en gammel Købmandsgaard paa Kloster jordet og har siden da været i Slægten Obels Besiddelse.
Ovennævnte Christen Winther repræsenterede et Inter
essentselskab, som bestod af Kommerceraad Oldenborg, Køb mændene Jens Berlin, Chr. Thygesen, Hans Vigeisen, Søren Hvidberg og Mørch. Christen Winther, der var gift med Jens Berlins Datter, AneMargrethe, blev Fabrikkens Direktør. Han døde 1798, og Aarét efter giftede Enken sig med Præstesøn nen fra Gudum Præstegaard, Handelsbetjent Frederik Chri
stian Obel. Han fik Interessentskabet opløst og blev Eneejer af Fabrikken. Denne var allerede i hans Tid ret betydelig.
I „Aalborgsk Lommebog“ for 1803 (forfattet af Aalborg Stifts tidendes Redaktør P. F. Wandall) findes følgende morsomme Beskrivelse, som her gengives in extenso:
„En Tobaksfabrikke, som tilhører Kiøbmand Hr. Friderich Obel og er anlagt efter Privilegium 1787. Derved er ansat en Mester og 3 Svende, en Dreng, 15 Arbejdskarle og 30 Børn. Forarbejder aarlig 100,000 Pund Tobak af hollandske, virginske og Fredericiæ Blade — efter engelsk, hollandsk og dansk Smag, og Afsatsen skeer baade i Byen og paa Landet, til alle Tider.“
Denne korte Beskrivelse siger dog en hel Del om Fa
brikken, som jo den Gang kun var 16 Aar gammel. 100,000 Pund Tobak var dog en Post; thi man maa huske, at Aalborg i 1801 kun havde 5579 Indbyggere. Men naar man tænker paa den til den unge Fabrik knyttede Arbejdsstyrke, maa man huske paa, at den daglige Arbejdstid den Gang var omtrent den dobbelte af Nutidens. Fabrikken havde ikke blot en be
tydelig Handel her i Landet, men ogsaa til Norge havde den en stor Eksport, som dog næsten ophørte, da Norge i 1814 blev skilt fra Danmark. De norske Søfolk og Fiskere brugte store Kvanta Tobak.
I Tiden 1787—1814 var Konjunkturerne for Fabrikken særdeles gunstige. Men da Napoleonskrigene ophørte 1815,
31
og Landbrugs- og Handelskrisen meldte sig 1819—26, indtraadte der i høj Grad Lavkonjunktur her i Landet, og dette gjaldt ogsaa Tobaksindustrien. Under Krigene 1848—49—50 og 1864 havde Fabrikken derimod en Glansperiode, og siden den Tid er Udviklingen gaaet fremad med raske Skridt.
Den ældste Fabrik hjemsøgtes i 1870 af en Ildebrand, hvorefter den paa samme Sted genopførtes i en meget udvidet og forbedret Skikkelse. Denne Fabrik fik kun Lov at staa til 1897, da den fuldstændig nedbrændte den 11. September nævnte Aar.
Paadette Tidspunkt beskæftigedeFabrikken ca. 300 Menne sker, men da der paa Brandtomten ikke fandtes tilstrækkelige Udvidelsesmuligheder, købtes en ny stor Byggegrund ved Fjor den, og straks toges der med Iver og Fart fat paa Opførelsen af en ny Fabrik, saaledes at denne, inden et Aar var gaaet, stod færdig til at tages i Brug.
Den ny Fabrik opførtes i en efter de daværende Forhold imponerende Størrelse, men der gik alligevel ikke mange Aar, før Forholdene blev for trange, og siden da er der næppe gaaet et Aar, uden at der er blevet udvidet ved Ombygning og Tilbygning, foruden at alle nyopkomne Opfindelser og For
bedringer efterhaanden er taget i Brug, saa at Fabrikskom
plekset, som det staar i Dag, i Virkeligheden er helt nyt og fuldtud moderne.
Fabrikken fremstiller samtlige Arter af Tobaksvarer som Cigarer, Cerutter, Cigarillos, Cigaretter, Snus, Skraa, Shag og andre Røgtobakker og har egne Æske- og Kartonnagefabrikker og et yderst moderne Trykkeri.
Firmaet C. W. Obel, der gennem de mange Aar altid har forstaaet paa en smuk Maade athævde sin Anseelse blandt Landets Handlende og befæste det gode Ry, der er skabt om dets Fabrikata blandt Publikum, beskæftiger for Tiden i Aal borg ca. 1200 Funktionærer og Arbejdere.
I Aaret 1921 opførte Firmaet en ny Fabrik i København, udelukkende bestemtfor Fremstilling af Haandcigarer, og denne beskæftiger til Stadighed ca. 300 Funktionærer og Arbejdere.
Fabrikken ejes nu af Enkefru Asta Obel. Den bestyres af Sønnerne, Fabrikanterne Frederik og Frode Obel, i Forbin delse med Direktørerne Konsul F. Madsen og Konsul K. E.
M. Marcussen.
32
SPRITFABRIKKEN I AALBORG
Meget langt tilbage har der været Brændevinsbrænderier i Aalborg — som allerede nævnt i et Avertissement Side 20.
Ja, i Aaret 1800 havde Byen 100 Brænderier, som naturligvis alle var meget smaa. Sagkundskaben var mangelfuld, og vi kunde ikke klare os i Konkurrencen med den mere fremskredne Brændevinsfabrikation, som havde udviklet sig andre Steder.
Den betydelige Eksport til Norge i Begyndelsen af det 19.
Aarhundrede foregik næsten udelukkende fra Hertugdømmerne, som aarlig leverede ca. 2 Millioner Potter Brændevin til Norge.
Det ovennævnte Avertissement tyder ligeledes paa, at baade Norge og det meste af Danmark fik sinForsyning fra Holsten.
Karakteristisk er i denne Henseende en Beretning fra en Amt
mand, som oplyser, at de ærøske Skippere købte Korn, navn lig Byg, som de sejlede til Flensborg. Herblev Kornet brændt til Brændevin, som trods den høje Konsumptionsafgift fandt rigelig Afsætning i Købstæderne, da den var af langt finere Kvalitet, end hvad der brændtes her.
Da de københavnske Brændevinsbrændere under Kong Frederik den Fjerde søgte om at faa dannet et Laug, afslog Kongen deres Ansøgning med den Motivering, at den flens- borgske og holstenske Brændevin var bedre end den køben havnske. Der blev intet Laug denne Gang.
Naar det stod saaledes til med Sagkundskaben i Hoved
staden, kunde man ikke vente, atProvinsens Brænderier kunde optage Konkurrencen; de blev ogsaa for en stor Del betjent af almindelige Tjenestekarle. Men lidt efter lidt fandt de tek niske Fremskridt ogsaa Vej til Provinsens Spritfabrikker. Og her i Aalborg blev de første store Fremskridt gjort af den be
kendte Isidor Henius fra Polen. Denne fattige Possement- magersøn maatte allerede i 10 Aars Alderen tjene til sit Under
hold. I 13 Aars Alderen kom han i Lære hos sin Svoger, der ejede et Brænderi i Soldau. Senere fik hanAnsættelse paa et Gods i Strassbourg, hvor der var et moderne Brænderi med Dampkraft og Gærfabrik. Sammen med en Broder begav han sig senere paa en Fodtur til Danmark. De havde tilsammen 30 Reichsmarch paa Lommen. Deres Maal var Aarhus, hvor en Broder nogle Aar i Forvejen havde etableret sig. Senere kom Henius til Aalborg, hvor hans Livsgerning faldt.
Paa en Grund Ved Stranden med Langsiden til Jomfru Anegade har der i Aarhundreder ligget en stor Købmands-
33
gaard, som i 1836 blev overtaget af Konsul A. P. Wibroe.
Han lod i 1843 Isidor Henius anlægge et Brænderi her. Han skulde have været i Kompagni med Wibroe, men opgav det.
Men sammen med Aalborgenserne Jacoby, Thorbrøgger og Redaktør Rée begyndte han en Sirups- og Spritfabrik i Ur- bansgade. Denne Fabrik drev han i en Aarrække og købte lidt efter lidt sine Kompagnon’er ud. Fabrikken i Jomfru Ane- gade blev i 1852 overtaget af Konsul Lorents Sass. Da han var en farlig Konkurrent, købte Henius hans Fabrik ogdannede senere et Aktieselskab. Han indbød til Aktietegning gennem Aalborg Diskontobank og D. B. Adler i København. Aktie
kapitalen blev fastsat til 500,000 Daler og blev tegnet paa 2 Dage, og Henius blev administrerende Direktør.
De gamle Huse i Jomfru Anegade faldt, og et ny Anlæg med et Rektifikationstaarn ud mod Fjorden blev opført. Nu har ogsaa denne karakteristiske Bygning maattet vige for det store, højmoderne Anlæg ved Fjorden længere mod Vest.
Henius blev som nævnt administrerende Direktør for det nydannede Aktieselskab, og Bestyrelsen kom til at bestaa af følgende Medlemmer: Konsul Sass (Formand), Konsul Brasch, Peter Grönning, Partikulier B. Bøggild og Købmand W. Møl ler, som senere erstattedes af Chr. Simoni. Til Underdirektør valgtes den 27-aarige cand. pharm. C. A. Olesen, Søn af Brænderiejer Niels Olesen, Hjørring. Ved forenet Dygtighed og Fremsyn førte de to Direktører Aalborg-Fabrikken frem til den ubetinget ledende Stilling indenfor dansk Spritfabrikation og gjorde Aalborg Akvavit kendt over hele Danmark, ja, langt ud over Landets Grænser.
Imidlertid var Aktieselskabet „De Danske Spritfabrikker“ bleven oprettet den 9. August 1881 — med C. A. Olesen som administrerende Direktør, og iblandt de større Fabrikker, man erhvervede, var ogsaa „Aalborg privilegerede Sirups- og Sprit
fabrik“ ; Handelen blev afsluttet den 22. August 1881, og der med gled den kendte Aalborgfabrik ind i den store Ring, som siden da har holdt en smuk Kurs. Og i 1883 købte Selskabet Harald Jensens kemiske Dampbrænderi i Aalborg for 240,000 Kr. Denne Virksomhed blev nedlagt. — Efter den endelige Koncentration 1918—1923 var det muligt at gennemføre Driften rationelt efter en fælles Plan for alle Selskabets Fabrikker. Sprit
fabrikationen blev samlet i Fabrikkerne i Aalborg og Hobro.
Paa Fabrikken Ved Stranden i Aalborg havde der gen
tagne Gange været Sætninger i Grunden, saa at Fløjen med
Aktieselskabet De Danske Spritfabrikkers gamle Fabrik. Ved Stranden, Aalborg.
Aktieselskabet De Danske Spritfabrikkers ny Fabrik, Strandvejen, Aalborg.
36
Rektifikationstaarnet slog Revner. Man gjorde Forsøg paa at udbedre Skaden, men det lod sig ikke gøre. Og derved op
stod Tanken om at lægge de to Aalborgfabrikker sammen til een stor moderne Fabrik. Denne Plan blev gennemført i 1927, idet man i dette Aar opnaaede Enighed med Aalborg Kom
mune og Aalborg Havneudvalg om etMagelæg, hvorefter Aal borg Kommune skulde overtage Selskabets Ejendomme Ved Stranden, medens Selskabet mod at betale 130,000 Kr. skulde have et Areal Øst for Statsbanernes Grund ved Fjorden ved Jærnbanebroen paa24,000 Kvadratmeter. Ved yderligere Grund køb kom Arealet op paa 27,000 Kvadratmeter.
Den 29. Maj 1929 blev ved en Højtidelighed Grundstens
dokumentet indmuret af Borgmester M. Jørgensen, Aalborg, Formanden for SelskabetsBestyrelse, Landstingsmand C. Tvede, og Selskabets Direktør Chr. H. Olesen.
Bygningsarbejderne er udført af Firmaet Jens Rasmussen og Sønner som Hovedentreprenør. Funderings-, Piloterings- og Jærnbetonarbejderne blev overdraget Firmaet Kampmann, Kierulff og Saxild, København, medens Kedelhuset med Værk
stedsbygning og Dampskorsten er bygget af Firmaet Andersen og Cordes, Aalborg. Der blev holdt Rejsegilde den 5. Ok
tober 1929. Man faar et Begreb om disse Bygningers Stør relse i følgende Tal: Der er medgaaet 10,000 m3 Jærnbeton og ca. 2,800,000Mursten. De bebyggede Arealer er ca. 6200 m2.
Den ny Fabrik er indrettet paa at skulle fremstille 3,45 Miil. Liter 100 °/° Spiritus om Aaret, men Produktionen kan udvides til 3,9 Mili. Liter.
Den ny Fabrik var i fuld Gang, da 50 Aars Jubilæet op- randt den 9. August 1931.
Da der anvendes store Kvanta Kartofler paa Spritfabrik ken, erhvervede Selskabet i 1921 den ca. 80 ha Land store Gaard „Frederikshøj“ ved Svenstrup i Jylland. I samme Øje med forpagtede Selskabet i 1929 af Aalborg Kommune „Scheels- minde“ ved Aalborg. Denne Gaard er ligeledes paa ca. 80 ha.
Afdelingsdirektør for Aalborg-Fabrikken Peter Kjærø har udført et stort Arbejde for at faa Kartoffelavlen sat i System og faa Tilførslerne tilrettelagt paa bedste Maade.
Direktionen for Aktieselskabet „De DanskeSpritfabrikker“
bestod ved Selskabets Stiftelse af Isidor Henius og C. A. Ole
sen. Efter at Henius i 1885 var fratraadt som Direktør, var C. A. Olesen i en lang Aarrække Enedirektør. Hans Søn Chr. H. Olesen knyttedes i 1910 til Selskabet som Sekretær,
37
Aktieselskabet De Danske Spritfabrikkers Forsøgsgaard „Schcelsminde“ ved Aalborg.
Hovedbygningen.
38
blev i 1914 Underdirektør og i 1916 Direktør. Ved Etatsraad Olesens Død den 20. Juni 1920 blev Chr. H. Olesen adm.
Direktør for Selskabet.
Ovennævnte Peter Kjærø, der tidligere var Forretnings fører, blev i 1924 udnævnt til Afdelingsdirektør paa Aalborg- Fabrikken.
Spritfabrikken i Aalborg er en vigtig Faktor i Byens Næringsliv, og det er glædeligt, at denne Virksomhed er ble ven bevaret for Aalborg By. Da man fra Selskabets Side omkring Aaret 1886 havde indledet Forhandlinger med de kommunale Myndigheder i Aalborg om et Areal til den ny Fabrik, endte de uden Resultat. Senere fortsattes Forhand
lingerne med Borgmester P. Hansen og Konsul A. F. Olsen;
men først under Borgmester M. Jørgensen lykkedes det at naa et positivt Resultat.
CEMENTINDUSTRI VED AALBORG („Rørdal“, „Danmark“ og „Norden“)
Den store Rigdom paa Kridt og Ler i Byens umiddelbare Nærhed har langt tilbage i Tiden givet Anledning til en be
tydelig Industri — særlig Øst for Aalborg. Hvor gammel den
ne Industri er lader sig næppe bestemme. Vor Frue Kloster havde 1447 en Tegllade og Teglovn Øst for Aalborg, og 1540 blev der atter anlagt en stor Tegllade Øst for Byen. Men Ler
industrien gaar efter al Sandsynlighed langt længere tilbage i Tiden — til den Tid, da man byggede Huse af „Stampemur“ og ubrændte Sten. Der har utvivlsomt ogsaa været Jydepotte- industri ved Aalborg. Men først da man lærte at blande Ler og Kridt i et bestemt Vægtforhold og deraf at fabrikere Cement, opstod der i Aalborg Bys Omegn en Storindustri i Cement, baade Øst, Syd og Vest for Byen, hvor de tre store Cement fabrikker „Rørdal“, „Danmark“ og „Norden“ voksede op.
Det vilde ligge udenfor denne Bogs Rammer i de følgende Linier at give en detailleret Beskrivelse af disse Cementfabrik kers Historie. Derimod er det Hensigten at give et Billede af deres Tilblivelseshistorie, nævne de Mænd, som har skabt denne Storindustri og staaet i Spidsen for dens Ledelse. Og for at give et klart Billede af denne Industris Omfang med tages desuden Aktiekapitalernes Størrelse og Fabrikkernes Kapacitet.
Ældst af de ovennævnte Fabrikker er „Rørdal“, som er
Cementfabrikken „Rørdal“ (Luftfotografi).
40
anlagt i 1889. Aktieselskabet er stiftet den 16. Oktober s. A.
Initiativet til Selskabets Dannelse er udgaaet fra Aalborgkøb- manden Etatsraad Hans Holm, som blev Fabrikkens admini strerende Direktør til sin Død 1902.
Rørdal eller Aalborg Portland-Cement-Fabrik ligger 3 å 4 km Øst for Aalborg paa Fladlandet imellem Bakkerne og Fjorden. For at sikre sig Raamaterialer for et langt Tidsrum købte Selskabet den store Landejendom Rørdal, som var paa ca. 600 Td. Land. Ved Købet af denne Gaard mente man at
Cement fabrikken Rørdals Udskibningshavn.
have sikret sig Raamaterialer de første 150 Aar. — Rørdal var i fordums Tider en Hovedgaard, hvis Voldsted kan paavises ude i Dybdal. Gaarden tilhørte i 1364 Thord Jacobsen Lange og kaldtes den Gang „roordal“.
Af Aktiekapitalen paa 735,000 Kr. blev 485,000 Kr. teg net her i Landet og Resten, 250,000 Kr., i Hamborg, hvor især Købmand P. Falk interesserede sig for Foretagendet.
Af de i Danmark placerede Aktier tog Firmaet F. L.
Smidth & Co. de tre Fjerdedele eller 363,750 Kr. Af andre større Aktionærer kan nævnes følgende: Skibsreder J. Harboe, Skelskør (Ingeniør F. L. Smidths Svigerfader), Kammerherre C. Castenschiold, Borreby, Brygger Gunnar Harboe, Skelskør, Købmand Lotz, København, Grosserer Axel Rindom, Køben
havn, Købmand J. D. Jelstrup, Frederikshavn, Grosserer Mo- resco, København, og Købmand Aug. Lassen, Aalborg.
Som Driftsleder blev den 1. Februar 1890 ansat Ingeniør
41
cand. polyt. D. Berg. Den første Bestyrelse bestod af F. L.
Smidth, Vinhandler A. Duus, Aalborg (Formand), Købmand E.
Dyhr, Aalborg (Næstformand), Købmand Fr. Harboe, Skelskør, Købmand P. Lotz, København, samt to overordentlige Med lemmer: Købmændene N. Falk og C. Mackel (begge af Ham
borg). Som Revisorer valgtes Ingeniør Poul Larsen og Køb
mand J. D. Jelstrup, Frederikshavn.
Aarsproduktionen var beregnet til 175,000 Td.
Først i Maj 1891 kunde den ny Fabrik begynde sin Virk somhed. Hvor Fjorden slaar det skarpe Sving ca. 3 km Øst for Aalborg, fik Rørdal sin egen fortrinlige Havn. Et mægtigt Arbejde gik forud for Fabrikkens Tilblivelse. Og de Konjunk
turer, man havde regnet med, holdt ikke Stik. Startkapitalen
Cementfabrikken Rordal.
viste sig straks at være for lille, og den beregnede Aarsproduk- tion naaedes først efter 3 Aars Forløb. I Løbet af kort Tid blev Aktiekapitalen forøget til 800,000 Kr., og Handelsbanken ydede mod Bestyrelsens Kaution Selskabet en Kassekredit paa 400,000 Kr. Men man manglede endnu 150,000 Kr., som Købmand Falk, Hamborg, midlertidig stillede til Raadighed.
Men Konjunkturerne var fremdeles slette, og Fabrikken var ude for en haard Modvind. Cementpriserne var i Fabrikkens første Aar stadig nedadgaaende, og Stettin-Fabrikkerne gjorde store Anstrengelser for at erobre det danske Marked. Men lysere Tider oprandt senere, og Fabrikken kan den Dag i Dag se tilbage paa en smuk og rentabel Virksomhed, der er aner
kendt baade herhjemme og i Udlandet.
Da den tekniske Udvikling vedrørende Cementindustrien har taget et mægtigt Opsving i de forløbne Aar, har Fabrikken selvfølgelig været Genstand for mange Reformer, og da der
42
tillige har fundet betydelige Udvidelser Sted, er Fabrikkens Ka pacitet i Øjeblikket oppe paa 2 Mili. Td. aarlig. Aktiekapita len er for Tiden 4,8 Mili. Kr.
Efter Direktør D. BergsAfgang blev mangeaarigDirektør for Cementfabrikken Danmark cand. polyt. A. Boeck-Hansen ansat som Direktør paa Rørdal (den 1. Juli 1924) og var sam
tidig Direktør for Danmark indtil den 1. April 1928. — In
geniør cand. polyt. Axel Larsen har været knyttet til Rørdal siden 1. Januar 1905 og har siden den 1. Januar 1909 været ansat som Driftsingeniør samme Sted.
Bestyrelsen for Rørdalfabrikken bestaar i Øjeblikket af følgende: Ingeniør Dr. techn. Poul Larsen, Ingeniør Gunnar Larsen, Ingeniør C. A. Møller, Direktør Fr. Smidth, Ingeniør Einar P. Foss, Kaptajn K. Ahlmann-Olsen, Direktør Ove B.
Muus, Minister N. P. Arenstedt og Hofjægermester H. Casten- schiold.
Kort Tid efter, at Cementfabrikken Rørdal var traadt i Virksomhed, fremkom der Planer om at bygge endnu en Ce
mentfabrik, nemlig paa det store kridtfyldte Bakkedrag Syd for Aalborg. I Efteraaret 1891 blev Projektet til Virkelighed ved Dannelsen af et Selskab „The Danish Portland'Cement Company“, hvori den overvejende Kapital var engelsk, og Initiativet var udgaaet fra en Gruppe engelske Ingeniører med den fremragende Cementtekniker Carrie i Spidsen. En Del Aalborgensere og Københavnere anbragte ogsaa Kapital i Fore
tagendet. Man begyndte straks at opføre Bygninger, men Ar bejdet blev af forskellige Grunde standset: Hovedaktionæren døde, Konjunkturerne var slette, og det System, man vildean
vende til Produktionen (stort Kulforbrug), passede kun daarligt til danske Forhold.
Men da Konjunkturerne i 1896 syntes at ville bedre sig, dannedes et Konsortium, som købte baade de halvfærdige Byg
ninger og de 12 Td. Land Kridtareal samt 4 Td. Land Ler
areal og samtidig sikrede man sig Forkøbsretten for 10 Aar for tilsvarende Arealer.
Den 6. August 1896 stiftedes Port land'Cementf abrikken Danmark Ltd.“ med den Opgave at fuldføre Fabrikken.
Bestyrelsen bestod affølgende: Grosserer Th. Dohn (For mand), Murermester A. P. Andersen og Grosserer C. J. Carøe.
Direktionen kom til at bestaa afGrosserer William Boas (adm.
Cementfabrikken ..Danmark" (Luftfotografi).
44
Direktør) og Overingeniør Marschall som teknisk Direktør.
Sidstnævnte, der var Englænder, var ansat ved „Det danske Gaskompagni“, der bl. a. ejede Aalborg Gasværk.
Interessentskabets Kapital udgjorde 252,000 Kr., hvortil kom en større Bankkredit samt senere et Partial-Obligations- laan paa 200,000 Kr.
I 1898 var Aarsproduktionen 50,000 Td. Cement, men Fabrikkens Kapacitet var 120,000 Td. aarlig.
Den 11. Februar 1899 afholdt Interessentskabet en ekstra ordinær Generalforsamling med følgende Dagsorden: Forslag fra Bestyrelsen til Selskabets Opløsning ved Overdragelse til et Aktieselskab. Generalforsamlingen vedtog Bestyrelsens For
slag, og samme Dato stiftedes det ny Selskab: „Aktieselskabet Portland Cementfabrikken Danmark" med en Aktiekapital paa 650,000 Kr. Desuden raadede man over et Partial-Obliga- tionslaan paa 350,000 Kr., der i 1901 udvidedes med et nyt Laan paa 300,000 Kr. Aktiekapitalen er nu 1 Million Kroner.
Aktieselskabets Bestyrelse bestod af de samme fem Her
rer, der henholdsvis som Bestyrelse og Direktion havde ledet det tidligere Interessentskab, og Grosserer W. Boas vedblev at være Fabrikkens administrerende Direktør.
I 1897 ansattes Ingeniør A. Miilertz som Ingeniør ved Fabrikken. Han afløstes Efteraaret 1898 af Ingeniør H. Bonde, der blev Driftsbestyrer. Da han i 1901 gik over i Firmaet F.
L. Smidth & Co.s Tjeneste, ansattes den 28 Aar gamle Ingeniør cand. polyt. A. Boeck-Hansen som Fabrikkens Direktør. Han fratraadte sin Stilling den 1. April 1928 og afløstes af Ingeniør Fr. Smidth, som nu er Direktør for Danmark.
Aarsproduktionen er nu ca. 350,000 Td. Cement.
Fabrikkens nuværende Bestyrelse bestaar af Ingeniør Dr.
techn. Poul Larsen (Formand), Ingeniør C. A. Møller, Ingeniør Einar Foss, Direktør A. Boeck-Hansen og Grosserer Wil liam Boas.
Cementfabriken „Norden? er den yngste af de tre Fa
brikker.
I Slutningen af 1898 opkom Tanken om at bygge endnu en stor Cementfabrik, men denne Gang Vest for Aalborg. Ini tiativet udgik fra Kaptajn F. Berggreen, som havde været Be styrer paa Cementfabrikken „Cimbria“ ved Mariagerfjord. Han traadte i Forbindelse med følgende Mænd: Oberstløjtnant P.
Hansen, Etatsraad O. Schnakenburg, Odense, DirektørMartin
45
Dessau, København, Købmand Georg Bendtzen, Aalborg, og Overretssagfører Emil Levy, København. Disse Herrer dan nede Selskabets Bestyrelse. Oberstløjtnant Hansen blev For mand, og Kaptajn Berggreen blev adm. Direktør.
Anlægssummen blev sat til 800,000 Kr., hvoraf 400,000 Kr. var tegnet forud, og et Obligationslaan paa 300,000 Kr.
havde man ogsaa i Orden, da man udbød de resterende 100,000 Kr. i Aktier å 1000 Kr. pr. Stk. En Del af Byens Borgere deltog i Aktietegningen. Selskabet blev stiftet den 12. Novem ber 1898 under Navnet: Aktieselskabet Portland-Cementfabrik- ken „Norden66.
Paa fordelagtige Vilkaar havde man købt den 3 km Vest for Aalborg beliggende Gaard „Johannesminde66. Den var paa 30 Td. Land, og Raastofferne var til Stede i stor Mængde, og de var af en god Kvalitet. Nu skulde Cementindustrien Vest for Aalborg prøves. Og man knyttede store Forhaabninger til Foretagendet. Man mente endog at turde spaa et Udbytte paa 14 pCt. Nogen Optimisme maa der jo til, naar et stort Foretagende skal sættes i Gang. Men Konjunkturerne lader sig som bekendt ikke bestemme forud. Og det viste sig snart, at der var mange Besværligheder at overvinde, før den nye Fabrik stod færdig. Først og fremmest maatte man sørge for, at den teknisk set blev saa fuldkommen som muligt. De Mænd, som skulde planlægge den, maatte være å jour medde mest moderne Fabrikker af den Art. Følgelig maatte man først gøre Studier i Udlandet. Da saa endelig Arbejdet med at op
føre Fabrikken var i fuld Gang, kom Lock-outen i Sommeren 1899 og forsinkede Arbejdet. Først i Slutningen af Aaret 1900 kom Fabrikken i Gang. Den var beregnet paa at skulle frem stille 100,000 Td. Cement om Aaret.
I 1902 fratraadte Direktør Berggreen, som erstattedes af cand. polyt. K. Christensen, der havde været ansat i Firmaet N. C. Monberg, og samtidig blev Kemiker cand. polyt. Steen- strup knyttet til Fabrikken som Driftsingeniør, hvilken Stilling han endnu beklæder.
Aaret 1904 er et Mærkeaar i „Norden“s Historie, idet der i dette Aar indlededes et Samarbejde med „Aalborg Port- land-Cement-Fabrik“s ledende Mænd, hvoraf Ingeniørerne Poul Larsen og Kähler traadte ind i Nordens Bestyrelse; sidstnævnte erstattedes Aaret efter af Direktør D. Berg, Rørdal. Ingeniør Poul Larsen blev Formand for Nordens Bestyrelse.
Fabrikkens Produktion var i 1905 oppe paa 200,000 Td.
Cementfabrikken ..Norden 4.
47
I 1908 blev Nordens Virksomhed pludselig afbrudt, idet en Ildebrand den 30. Juni s. A. ganske ødelagde Cementmøl len og Cementpakhuset. Den samlede Skade androg ca. 200,000 Kr. I en Fart fik man rejst ny moderne Bygninger, og hele Fabrikken naaede efter Branden teknisk set en saa stor Fuld kommenhed, at dens Produktion, da Verdenskrigen udbrød, var oppe paa 428,000 Td. aarlig. I 1923 var Fabrikkens Pro duktionsevne oppe paa 600,000 Td. aarlig, og nu er dens Ka pacitet 900,000 Td. aarlig. Aktiekapitalen er for Tiden 2 Mil
lioner Kroner.
Direktør K. Christensen afgik ved Døden i Juni 1930, hvorefter Ingeniør cand. polyt. Axel V. Jensen fik Prokura for Selskabet og blev udnævnt til Direktør for Fabrikken den 1.
Oktober 1930.
Aktieselskabets Bestyrelse bestaar af følgende: Ingeniør Dr. techn. Poul Larsen (Formand), Birkedommer E. B. Larsen, Ingeniør Gunnar Larsen, Ingeniør C. A. Møller og Ingeniør Carsten Pedersen.
Den store Cementindustri i Byens umiddelbare Nærhed har været en Vinding for Byens Næringsliv. Thi disse Fa brikker har tilført Landet store Summer fra Udlandet, men især har de ført Kapital til Aalborg By, hvis Handels- og Haandværkerstand i første Række har været Leverandører til den store Arbejder- og Funktionærstab. Under slette Konjunk
turer og i Krisetider bliver Billedet selvfølgelig ikke saa lyst, men alt i alt har denne Industri dog i en lang Aarrække vir ket stimulerende paa Byens Næringsliv.
DE SMITHSKE
JÆRNSTØBERIER OG MASKINVÆRKSTEDER Før Norges Adskillelse fra Danmark i 1814 havde Dan
mark kun faa Jærnstøberier. Norge derimod havde mange. I 1823 var der i hele Danmark kun 5 Støberier og Maskin fabrikker, som tilsammen beskæftigede 39 Arbejdere. Det hed der i „De danske Byerhverv i Tekst og Billeder“ (Jylland) Pag. 57, at disse Støberier alle fandtes i Hovedstaden. Aal
borg havde paa dette Tidspunkt dog ogsaa et Støberi — som allerede nævnt Pag. 24 og 25, men det var maaske ikke saa stort, at det talte med. Det var dog saa bekendt, at Kongen besøgte det i 1824. Dette Støberi er utvivlsomt Oprindelsen
48
til ,,De Smithske Jærnstøberier“, som om et Aar kan fejre 100 AarsJubilæum, hvilket med andre Ord vil sige, at det er grundlagt 1834. Og Grundlæggeren var en Guldsmed fra Ran
ders, Henning Smith. Han havde hidtil arbejdet i ædle Me
taller, men slog sig nu paa Jærn og Staal. En mærkelig Mand med mange Interesser var han. Kobberstikker og Skibsreder var han ogsaa. Der er endnu opbevaret Kobberplader, han har stukket. Paa Algade ligger endnu det store Kompleks, hvor han drev sin Forretning, og hvor han i Løbet af kort
49
Tid skabte en betydelig Virksomhed og tjente sig en stor For
mue, som er kommen Byen til Gode i det storstilede Vel
gørenhedsværk Stiftelsen „Caroline Smiths Minde“. Henning Smith var født i Randers den 1. Januar 1794 og døde i Aal borg den 29. Januar 1856. Enkefru Smith gav ogsaa store Kapitaler til Arbejdernes Alderdomsforsørgelses- og Sygekasse ved den Fabrik, som endnu bærer hendes Ægtefælles Navn.
Enkefru Smith solgte Fabrikken 1857 til et Interessent skab, og fra dette overgik den i 1875 til et Aktieselskab med en Kapital paa 360,000 Kr. Etatsraad Chr. Simoni var For mand for Selskabet til sin Død 1888, hvorefter Konsul C. F.
Malling var Formand til sin Død 1905. Købmand J. Chr. Si- mony har siddet i Bestyrelsen i 42 Aar.
Den nuværende Bestyrelse bestaar af Toldinspektør C.
F. T. Christensen (Formand), Grosserer, Konsul P. E. Riitze- beck (Næstformand) og Overretssagfører Knud Griinwald.
Aktieselskabet havde i Begyndelsen to Direktører: Kapt.
Gaarn, der var merkantil Direktør, og Carl Wendt, der var teknisk Direktør. Den sidstnævnte afløstes den 1. Januar 1893 af Direktør C. F. L. Sørensen, som var Enedirektør for Sel
skabet til sin Død i 1926, hvorefter Ledelsen overgik til den nuværende Direktør, P. Broe, der har været Ingeniør i Firmaet siden 1897.
I Aaret 1874 købte Interessentskabet Papegøjehaven ved Frederikskilde (62,000 Kvadratalen), og hertil flyttedes i 1875 Maskinfabrikken og Kedelværkstedet.
De Smithske Jærnstøberier har været en alsidig Virk somhed, hvorfra der er udgaaet Kakkelovne, Komfurer, Land brugsmaskiner, Bygningsstøbegods, Kullosseapparater, Kraner, Jærnbaneskinner, Dampmaskiner og Dampkedler samt Kirke
klokker.
Men den Virksomhed, som hargjort Firmaets Navn kendt i vide Kredse, er Klokkestøbningen. Det var en af Støberiets Formere, der gav Anledning til, at man optog denneSpecialitet.
Formeren, der hed Frederiksen, var Metodist, og da Meto
disterne i Halvfemserne skulde bygge en ny Kirke i Aalborg, henvendte Formeren sig til Direktør Sørensen og spurgte, om Firmaet ikke kunde støbe en Klokke til Kirken. Direktøren gik ind paa Forslaget, og siden Tid er der udgaaet over 400 Kirkeklokker fra Støberiet, ikke blot til Danmark med Island og Færøerne, men ogsaa til saa fjerntliggende Lande som Kina, Argentina, Grækenland og Vestindien. Firmaet har leveret 47
4
