• Ingen resultater fundet

Forskellige Forsøg med Lupiner

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forskellige Forsøg med Lupiner "

Copied!
13
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Forskellige Forsøg med Lupiner

paa Sandrnarken ved Askov , 1894-1903.

Ved M. Bjerre.

124. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

Disse Forsøg blev paabegyndte som et Led i en Hække Forsøg af lignende Art forskellige Steder i Jylland, men da sidstnævnLe FOI'-

søg ikke blev fortsatte meget ud over el Aars Tid, saa omfatter denne Beretning kun Forsøgene \'('d Askov,

Beretningen er udarbejdet ar Landhrugskandidat ;lI. /lj('/TI', tid·

ligere Assistent Jlaa Forsøgsstationen ved Studsgaanl.

Bestyrerne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

De her refererede Forsøg er alle udførte paa Sandmarken ved Askov Forsøgsstation, der har meget let og tør Sandjord med Sandunderlag, og de omfatter:

1. Saamængdeforsøg med Gul Lupin ... 1895-1899 2. Saamængde- og Saamaadeforsøg med Gul Lupin 1900-190:J 3. Sammenligning mellem Gul og Blaa Lupin .. 1897-1903 4. Forsøg med Frøavl af Gul og Blaa Lupin, saaet

til forskellig Tid ... 1894-1902 I de tre første Forsøgsrækker er overalt anvendt 1-7 Fæl- lesparceller il 1/200 Td. Ld. (et enkelt Aar dog enkelte Pårceller

il 1/400 Td. Ld.). l Frøavlsforsøget er ikke anvendt Fællespar-

celler, og Parcelstørrelsen har oftest været 1/500 Td. Ld. Resul-

(2)

44

taterne hviler saaledes paa et meget spinkelt Forsøgsmateriale, men da Forsøgene er gennemførte i en Aarrække, kan de alligevel give Holdepunkter af Interesse.

Forsøgene omtales i den ovenfor anførte Orden.

Tabel 1. Oversigt over Vejrforholdene paa.Forsøgs- stationen ved Askov 1894-1903.

Aal'

1894 l! 4.2

1895 I 07

-:;:: -1.[1

1898 I

:~:

0.5

1899 . 1.5 1900 i! 0.2

-_.~--

t

1901 11 3

1902 i 2:1 1903 ii 4.9

"

Middel f. 26

Aa~}-I.I.

1

1886,-1911, .3

:.. , :..

..

os

e

os :..

8

..

o <::

en t.tl Middel\'arme, angivet i C.o.

~.6!1o.31113.4.116.8i14'21110'4i

6.016.01 1-:-1.51 7.4114.817.5 6.6/.11.:1114.81. 1~.6!.15.41,.13.l 6.3

1

4.0

I .

~.II 6.4114.817.7 5.41 0.0 lil~,-16~?1~.4;:.I!."~~~~2~0

1\-;-

.3.2 c 6·~i25.81 7.1

! I ' I . : l ! ! I

5.011u.51] 15.8. 15.2116.711. 11.3! 7.5!3.91" 0.4! 6.0:15.9:.7.6 5.0' S'81113.0~ 13.0/15.61,12.6: 7.8!4.81-:-1.0 4.813.9;8.4 5.4.10.2 14.3'16.7114.91111.6'1 7.6 '6.8 3.2' 5.7' 15.38.7 4.5; 9·l14.5.16.5~~::'i12.51 7.614.51, 0.91 4.71 154!8.3

6.211.5!113.517.8i16.~I.113.~!10'li~'411 O.~ 6.3 15.8:9.0 4.9, S.I, 14.4113.5.12./1.10./1 7.71.3.1[ 0.3 5.0 13.57.2 4.4!11.21113.9114.9jI3.4,]12.31 S.5'3.8

1

1.1]

6.8 14.118.2

5.4:~0.71114.315.:-~::1!1~.1'

7.93.811 o.lli 5.8! 14.9: 7.9

i l ' ! II ' . 'I

Nedbøren, angivet i mm.

... ,.,

;;

~

"

;:; :z::

7:l

7.~

6.5 7 .~

6.5 8.2 7.3 7.9 6.5 7.&

i.z

1894 1895 1896

68 4(; :i6 l! 105 1 751161'i 491 76146, 149 150: 341'171 11811 6331'55 ' 771128'13011 :-lO 107 S:i 147 149' 335'220

il

851

,i 59 35.c~0 11.~:~L_2<l,_73 .141 96120 102: 114~1~':_571'.5!19 1897

ii

119 36172 il 17, 971146

ii

97 51,45

il

83! 227' 260!1931i

76;~

1898 'I 33 24' 90 i 1181 68! 71!: 59' 2656 111 147257141';65() 1899 20,65 51 'I 5: 71 24 i, 141 47 '6:1 I 217 13(; 100251!1 704

_~_o~_ 20 74: 40 I 5~.i 38! 6511 75 H9'27 11_ ~~2 _13i 161201 i: 62$

1 27 541 35 il 58 37 33 i, 11 5616611107 116 1281

a:III-l84

. 40! 25 H9 'j' 68! 48113311 52: 73

1

20 jl107 , lfi4 249,145 ! (;6[) , 4Slli64S: 56171,126 (iS 17868 153 162 :\5:1:3U!1982 1901

1902 1903

I I ' I i i i

Mit::~~;:1~:~}lli-~7143146;i

57: 721 961fll 67 821,5811.1142' 136225' 20711 710

. " , II II

(3)

l. Saamængdeforsøg med Gul Lupin 1895-1899.

Resultaterne af Forsøgene ses i Tabel 2.

Forsøgene er udførte med Saasæd dels fra Tyskland, hvor- fra omtrent al vor Udsæd af Lupiner dengang saavel som nu kommer, og dels af dansk Avl. .

Dette har imidlertid ikke haft nogen nævneværdig· Ind- tlydelse paa Udbyttet, idel tyske L~piner har givet 514 Ctn.

Grønmasse og 90 Ctn. Hø i Gennemsnit pr. Td. Ld., medens Tabel 2. Udbyttet af Gul Lupin (tysk og dansk)

efter forskellige Saamængder. 1895-1899.

Centner pr. Td. Ld. Parcelstørrelse = 1/200 Td. Ld.·

Aar

1895

1H9(j

1897

1898

Avlssted : Tyskland

'~enllem~nit

II Grøn- •

'Grøn- masse, : ma!"se

c~~~==~~=~~=ccc~~~~c===c

120 160 200

537 Ml!!

54\)

5!!7 5H1

!iOS 7S.9

91.~ ~)~)H

S5.1 91.9 91.2, 595 9:1.6

I' 520 S5.II' 5:12 50!)

92.2

590 543

534

:::

~:;

I :;;;;

552112:~,'11 565~1~1'

I

I 200 567 112 4.7

-1--'120 447 I 80.51

--~111446

l 160 450 81.0 461 83.0 489

Danmark

; Gennemsnit

7!i.4 Grøn-

; masse

7H.2 520 7(i.R

91.9

85.8

85.4 126.6 131.1: 594 134.4 '

77.1

I 87,

,

1130.7

mT",

I

~I 200 487 8 7 . 7 . _

1 .

489

1:9: ____

IIJ!l_lilJHI'05 68'11 m:_!l!

386

--1

L~

il! II il! :::!

5\4

'",Ii ml :!~. "" r~~

(iennemsnit 120

I~ . 499~~-~--~li

T - - r

_A_f~~s~t~~~

___

;J~_J~ ~~~ l ~~L5.~_~l89.7t_==~c~~"=L_

·_---,I~

Gennemsnit l, 1895-99 .1

(4)

46

danske Lupiner har givet henholdsvis 506 og 89.3 etn. pr.

Td. Ld.

Der er benyttet henholdsvis 120, 160 og 200 Pd. Udsæd pr. Td. Ld. De to største Saamængder har givet praktisk taget lige stort Udbytte baade i Grønmasse og Hø, derimod har den mindste Saamængde givet ca. 17 etn. Grønmasse og 4 etn. Hø mindre pr. Td. Ld. end disse. Selvom Materialet er usikkert, og dette gælder særlig de to første Aar, kommer denne Forskel dog nogenlunde sikkert frem, idet den mindste Saamængde i 6 af de 10 Forsøg giver mindre Udbytte end begge de andre

~1aamængder.

Lupinerne er i alle Aarene saaede forholdsvis sent, fra 31.

Maj til 8. Juni, i ugødet Jord samt bredsaaet og dækket med Haandplov. Der er med faa Undtagelser anvendt 2 Fælles- parceller il 1/200 Td. Ld. Blomstringen er noteret at have be- gyndt de forskellige Aar fra 6. til 24. August, og da Høst- ningen ikke er sket før fra 26. September til 3. Oktober, har Lupinerne gennemgaaende været omtrent afblomstrede og med fuldt udviklede Bælge. Lupinerne blev rykkede op med Rod og vejede saadan. I 1896 bestemtes Mængden af Stub (ca. 2.5 Tom. lang) og Rod til at udgøre 2.1 pet. af Grønmassen. Fra samme Aar foreligger en Analyse af Høet, udført paa Steins -Laboratorium, København, som udviser følgende Indhold'

12.6 pet. Vand 4.6 - Sand 2.6 - Kvælstof

0.81 - Fosforsyre (P205) 0.89 - Kali (K20)

Efter denne Analyse er der produceret 233 Pd. Kvælstof pr. Td. Ld. i Gennemsnit af de 5 Aars Forsøg.

Høbcstemmelsen er sket ved Vejring af en mindre Prøve i Hus. Da Lupinerne er i Besiddelse af en meget stor For- greningsevne, har der ved Høstningen ingen kendelig Forskel været paa Bestandens Tæthed efter de forskellige U dsæds- mængder.

2. Saamængde- og Saamaadeforsøg med Gul Lupin 1900-1903.

Da Resultaterne af del ovenfor refererede Forsøg kun viste et meget lille Udslag for de yalgte Saamængder og nærmest

(5)

Tabel 3. Udbyttet af Gul Lupin efter forskellige Saamaader og Saamængder. 1900-1903.

Centner pr. Td. Ld. Parcelstørrelse = '/'00 Td. Ld.

Saametode: Bredsaaet Radsaaet

Aar

1900 Ud- sæd, Pd. pr.

Td.Ld.

80 383 107.l

I I I I 1[_/6

118_/9

140 389 11fL8 :192 114.9

b'

200 403 120.8 » 1

l

I 1 -

'~=7011=-~5=7*=1

=43=*.71=*=1

==*=3=126-~~~-1 --1--

-1-2-111

,il- --

1901 140 291 I 5o.1i 271

I

48.S\ » 1275147.3 267

i

47.91 » ,

-I

200 264 51.7i ' »1266 52.11 I I» I -I

.-... -.. -.- - - - " ·~-·-li----

38.01 1 I 4 1404150.11 I 2 II 1 48.71370 45.81 » 447

1

55., 1432 53.51 » i' ,

50.7 I » 1 444 55.11 I »

_ _ _ _ "':"" _ _ _ 1 _ _ I ___ _ _ _

60.g! ! ! il I, 4:12 r;5.~

80 307

1902 140 393

200 409

- - - -

80 403 1903 140 428 I 1

200 l! 451 i

64.G 427 (,4.5 " il ,,02 7".~ 476 71.!l ')

fiH.o 4 4!lfl 74.~ ~ - -

4 2~ I ti I

Gennem- ~il :122 47.5 3!;!; ;;:l.~

snit i 140 :;71 54.5 , 356 , 52.~) ,408 i 59.5 :192 ' 57.~

1901--0:l il 200 :\7" 56.8! ,402 {,o,?

Gsn. for

i

80

il

:144 50A'

hegge Saa- 140 390 I 57.0' 374 metoder

II 200 :1 ! 389 58.8: i . .

saaledes, at man maaUe antage, at den økonomisk rigtige Saamængde vilde ligge mellem de to mindste Saamængdel', blev der i Fortsættelse af del gamle Forsøg paabegyndt en ny Forsøgsrække med Saamængderne 80, 140 og 200 Pd. pr. Td.

Ld., hvor man maatte formode, at et nok saa klart Resultat vilde fremkomme.

Med Undtagelse af første Aar er der anvendt lJaade Bred- saaning (Dækning med Haandplov) og Radsaaning med 1 Fods Afstand, hvorfor Forsøget i 1900 ikke medtages i Gennemsnits- beregningen. De radsaaede Lupiner blev lugede, de bredsaaede ikke. Ligesom i forrige Forsøg er de saaede i ugødet Jord.

De to første Aar er Lupinerne rykkede op med Rod og vejede

(6)

48

saadan, de to sidste Aar (1902-03) er de høstede med Le, og Stub og Rod derfor ikke indgaaet i Beregningen.

I Tabel 3 er opført Gennemsnitsudbyttet af Grønmasse og Hø for de forskellige Aar, ligesom Antal Fællesparceller, Saa- dato og Høstdato findes opført.

I 1901 er Udbyttet efter Radsaaning og Bredsaaning om- trent lige, hvorimod Radsaaning i 1902-03 giver et betydeligt

Merudbytte imod Bredsaaning. Naar Gennemsnit tages for alle 3 Aar, udgør dette ~~6 Ctn. Grønmasse og 4.9 Ctn. Hø pr. Td.

Ld. aarlig. Forholdet er omtrent det samme inden for de for- skellige Saamængder.

Som det var at vente, har de stærkt afvigende Saamæng- der givet ulige stort Udbytte, idet der i de bredsaaede Lupiner er en Forskel paa 53 Ctn. Grønmasse og 9.3 Ctn. Hø mellem mindste og største Saamængde som Gennemsnit af Aarene 1901-03. I de radsaaede Lupiner er Forskellen henholdsvis 36 og 7.5 etn. - altsaa noget mindre.

Den mel1emste Udsædsmængde, 140 Pd. pr. Td. Ld., giv~r

praktisk taget omtrent det samme Udbytte som 200 Pd. Udsæd, idet det fremkomne Mindreudbytte er saa ringe, at det ligger inden for de Fejl, hvormed Forsøget kan være behæftet.

Selvom Forsøgsmaterialet er spinkelt, viser det dog i den Retning, at den rigtigste Saamængde af Gul Lupin ligger om- kring 150 Pd. pr. Td. Ld., maaske noget mindre ved Radsaa- ning med 1 Fods Afstand.

Naar Radsaaning her har givet et større Udbytte end Bredsaaning, maa det erindres, at der samtidig er sket en Borllugning af Ukrud, hvilket ikke har fundet Sted ved Bred- saaning. Og da det i Forsøgsprotokollerne bemærkes, at de bredsaaede Lupiner var stærkt befængte med Ukrud, ligger det nær at antage, at den fremkomne Forskel i Udbytte særlig skyldes Fjærnelsen af Ukrudet.

3. Sammenligning mellem Gul og Blaa Lupin 1897-1903;

I de to foran omtalte Forsøgsrækker har der siden 1897 været indlagt enkelte Parceller med BIaa Lupin, hvorved del' kan faas en Sammenlignillg mellem Udbyttet af Gul og Bla!!.

Lupin under lige Voksevilkaar. Resultatet er fremstillet i Ta- bel 4, der viser Udbyttet af Grønmasse og Hø i de forskellige

(7)

Aar samt Høprocenten, Antal Fællesparceller og Dato for Saa- ning o og Høstning.

Tabel 4. Sammenligning mellem Gul og Blaa Lupin 1897-1903.

Centner pr. Td. Ld. Parcelstørrelse = '(200 Td. Ld.

Ud d II

L~U!n II ~~a~n

0

1 - pc~

I F:~::!- -1-1---

Pd.S~r.' I ~_~ ~ __ p~_ __ parcel1e~.8 ~

Il

Td.Ld·1 c.!:I

~ ~

8 1

Hol

c.!:I

n

8 1 Lup. Lup. Lup. Lup. Gul I Blaa Gul

I

Blaa

i

~

~ :i5

Aar

1897 200 611 134.4 553

114~.:00

22.0

2~~ -I ~1/. l(~

1898 489 88.0 457 1104.2 18.0 22.811 2 I 2 "/. sj,o 1899 322 66.2 256 72.7 16.9 28.4' 2 'I 1 8/ 6 sOl.

1900 403 120.81 367 121.9 30.0 33.2 l 4 2 I 6(. 18/.

1901 264 51.7" 222 48.0 19.6 21.6 3 2 110/6

~~~~ ~- 1 :~: ;q:.:: :::11 :::~ :!: UJ !~I·I.I"/,

G~nnem:,:-

1897-~9~3

' I

II

Il

I II i

_ 00_ ~~4_, 83.3!: 398 89.6 19.6 22.5

1

! ! I

Med Undtagelse af det sidste Anr, 1903, da der er anyendt ti og 7 Fællesparceller, el' Sikkerheden af Forsogsresultatel'lll' ikke stor paa Grund af del ringe Antal Fællesparceller, der el' anvendt, som ofLest 2. Men da Forsøgene er gennemførte i saa mange Aar, kan Hesultaterne dog lIlaaske være ret vej- ledende.

l Gennemsnit af 7 Aar giver Blaa Lupin 6.3 Ctn. Hø pr.

Td. Ld. mere end Gul Lupin, derimod er Vægten af Grøn- masse noget mindre af Blaa end af Gul Lupin, nemlig 26 Ctn., Blaa Lupin har nemlig givet noget højere Høprocent, 22.5 pCt.

mod 19.6 pCt. i Gul Lupin. Det erindres, at Lupinerne er hostede med Le i 1902-03, men rykkede op og vejede med Rod de andre Aar.

Den højere Høprocent i Blaa Lupin skyldes for en Del, at dens Voksetid er kortere end Gul Lupins. Og da de er saaede og høstede samtidig, vil Blaa Lupin være nærmere ved Modning end Gul, hvilket følges af aftagende Vandindhold.

I Forsøgsprotokollen bemærkes saaledes i 1899, at »Gul Lupin ved Høstningen har fuldt udviklede Bælge, men ingen mQdne, medens Blaa Lupin har adskillige modne Bælge«. 1897 er Blaa

4

(8)

;jO

Lupin stærkt angrebet af Drueskimmel (Bolrytis cineria), medens Gul Lupin kun er angrebet i ringe Grad. I Frøavlsforsøget syntes det modsatte derimod at være Tilfældet. .

I 1903 bemærkes i Forsøgsprotokollen , at ») Blaa' Lupin langt tidligere og fuldstændigere har taget Herredømmet over Ukrudet end Gul Lupin«, hvilket skyldes at Gul Lupin i den første Maaneds Tid udvikles meget langsomt og derved giver Ukrudet rig Lejlighed til at brede sig, medens Blaa Lupin ud- vikles hurtigere og defYed tidligere kommer til at dække ovet- Uk rudet.

Selvom Lupinerne er særlig udprægede Sandjordsplanter med ikke ringe Modstandskraft mod Tørke, staar Udbyttet i de forskellige Aar dog i ret nøje Forhold til Nedbørsmængden

Vækstperioden Juni-September.

Nedbør i mm etn. Hø pr. Td. Ld.

Aar i Juni-Septbr. i Juni-Aug. Gul Lupin Blaa Lupin

1897 357 260 134 145

1898 316 257 88 104

1899 241 100 66 72

1900 236 Hil 121 122

1901 139 128 52 48

Af ovenstaaende Oversigt over Høudbyttet af Gul og Blaa Lupin samt Nedbøren i Juni-·September og Juni-August for Aarene 1897-1901, i hvilke der er høstet paa regelmæssig Vis - Oprykning med Rod - , ses det, at Udbyttet staar i nogen- lunde regelmæssigt Forhold til Nedbørsmængden. Yderpunk- terne dannes af 1897 med stor Nedbør og Høudbytte og 1901 med meget lille Nedbør og Høudbytte. Noget afvigende herfra er dog Aaret 1900, idet det med en knap Middelnedbør har givet et betydeligt større Udbytte end 1898 med en væsentlig større og 1899 med omtrent samme Nedbør. Medens Nedbøren i 1900 er falden omtrent normalt i hele Vækstperioden, er den i 1899 falden meget forskellig med omtrent intet i Juni, nor- mal Nedbør i Juli, men kun 1/4 af normal Nedbør i August og 2 Gange normal Nedbør i September. Naar 1898 ikke naal' 1897 i Udbytte, skyldes dette sikkert for en Del, at Tempera- turen i de :3 Sommermaaneder er 2° C. lavere (15.9.i 1897 og 13.9 i 1898).

For 1897 og 1901 er Sommertemperaturen 15.9 og 15.8°, hvilket er ca. 1 u over Normalen (14.9°).

(9)

4. forsøg med frøavl af Gul og Blaa Lupin, saaede til forskellig Tid. 1894-1902.

Fra 1894 til 1902 er der høstet Frø af Gul og Blaa Lupin;

saaede med ca. en Uges Mellemrum fra 1. April til 1. Juni.

Parcelstørrrelsen er med et Par Undtagelser 1/500 Td. Ld., og da der kun er høstet en Parcel af hver Sort til hver Saatid, Tabel 5. Frøudbyttet ·af Lupiner, saaede til forskellig Tid

1894-1902. Centner pr. Td. Ld.

Saatider

Aar

Blaa Lupin.

1894 II , '/4 ;'8.4 14/. 33.7 Oll. 6.1;"8/4 IJ '5/; O !'Ir, () 19/, O '''Ir. O

11l!15 'I "/4 64.0 8/, ;>2.0: 1"/. ;'(i., '0/. 41.0 '9/. iO.o'(, 14.0,11/;, O !Bh O'''/:, O 18\16 :,3°/3 2:1.0 '/427.011"/. :W.I: "/. 22.5]"/422.,:'/,,20.111';, 20.!1!" r, II.:; "'", I.;, '" II

18\)7 1/. :1:1.8 ' " :\\).:1 14', :l!I.8 ;", :18.02"/, :\.1.;;' .. 2:\ ''';, O [20 .. II '"', n 18\18 '1 '/4 :14.:J "/., 44.2' ''''4 :H) 2 '",'4 37.0:'".2;;.7';, li." "i;, o

l"

r, IJ " O

]8~)9 4/ 4 35.5: 11/ 4 a6.o 1~/4 31.5: 25/ 4 ~J2.5 ;!';) :.Cl,:> II/J ~n-).;-, IO:; 2H,ri ,:':;/r, ? :iO/s '?

1900 " 'i. ;'\),0 14/ 4 :18.5,21/4 :14.0 '8/, :iX.o 5,;, 4;'.ii "/r, :,O.,,!'''/;, 27 ti '''j" 1R.0 ~ ~ IIlOI "i4 20.5 "/. 21l.tI "" 25.5, "/. 27.6, '," 27.0 2!),:,(' r,

UI.','I"

5 JIU 2(':. O -

1!){)2 '/, lil.5," 4 15.5: 21/ 4 9.0'8/4 12.:,. 7.:,i'",I;, () " 5 (j "'fr, (J 5/G O

.Middel (37.0) '):

1894 18115 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902 Middel

51.5:

15.61 28.01 26.5'

~4.01

~4'01

. J I

~~.~~[lI

39.9 34.0! 27.6 17.1 [0.8 5.H,

Gul Lupin (samme Saadato som fOl" Rlaa Lupin).

36.1) 48.8!

15.81·

30.0 24.6i 19.51 33.3 12'°1 1

11.0, 25.7i l.

11.8i , O

.!

42.0, .lO.o, 16.11 18.81

31.3: 27.5

22.0'1 16.7:

175 14.0/

i

30.5 27.0

14.51 12.51 11.511 8.0

_ _ ---'1_

22.01 17.21

I l.

o I

8.5;

11.1!

253

1

15.31 15.5

:n.21

24.5!

5.0:

o ! ,

6.3i 14.2 O 6.i 12.01 29.01 12.5i . 1.51

o

O 17.s1

O O I

3.5i 20.0' 10.5i O 1

O O , 11.7' O O 9 . ' , 5.5' 8.5' O I

2.8,

O O O O O O O O O

I) Bestemt af Forholdet mellem 1. og 2. Saatid i de Aar, begge er gen- nemførte, og Gennemsnittet for aJle Aarene af 2. Saatid.

.J, *

O

O

()

O

o

(10)

52

Tabel 6. Dato for begy nden de 'B lo ms tri ng og første Ind- 1. Saatid

30/a-·/< 3. Saatid

H~'0/4 4. saatid--l

21 26/4- ---~----~---II-~-.~~·

Aar Beg. ! 1. Ind- Beg. 1. Ind·

Blomst .. ] høstn. Blomst. høstn.

Beg. I 1. Ind- I

Beg.

I 1. JlId- Blomst. høstl1~., ~~omst'l høstn.

~ ~~~~I f~~~~I~~I-l~~~ ~

O Dage O Dage O Dage, O Dage Ant.

~

Ant.

~

Ant.1

~

Ant.

Blaa

~~~~ --111'~.-~:~:/9-

170 III

::~:-~~-

i

~:;: i~~ il :~:-~~--I.~-;~~-~~-~-~ ·:::·~~l :;:: i~~

1896 12/ø 74 29/, 121 115/6 69 29/, 113 117/. 65 .9/9 107119/. 59 1.9/7 99 1897 ,,2°/6 80 17/8 138 22/. 76 17/8 132 2410 71 1'/8 125 26/. 65 21/8 1:!1 1898 11'/7 96 17/9 1681' 8/, 90 17/9 161 10f, 85 19/9 156112/0 80 8/JO 168 1899 1'% 77 3/8 121,123/6 73 6/8 117, 26/. 69 9/ 8 113 8°/6 66 15/8 112

1900 I 2°/8 135 '"/8 13311 . 29/8 130

1901 I[ 21/, 10911' ·/8 117 1°/8 1151 10/. 1081

1902! I 7/ 10 183 ' / 10 176 I 17 / 10 ~~

Gul

i 1130/. 84 15/. 1611 8j, 85 1894

1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902

II

1123/6

117/6 II

l i .3/.

i

9/,

i 2.;'

81 '°/9 17011'6/. 79 20/. 16511;' 79 79 29/, 121 'o;. 74 5/8 120 .5/0 73

83 17/8 138 '1'5h 79 17/8 132 29/. 76 98 "/10 184[12/, 94 5(,0 179 15j, 90 83 9/. 127 129/6 79 12/8 123 2;' 75

'I 28/8 143

,0/81291 _ _ _ _

l~;~i~~ __ _

'/IO 170 14;' 84

3/10 173 6/7 77

5/8 114 29(. 69

"/8 132 2/, 71

IS/to 182 19;' 87 14/8 118 .(, 72 .8/8 136

18/ 10 176 13/. 114 1/9 132 8ho i68 21/8 118

29/8 130

"/8 122 5/n 205

~~~

"/8 5/ 11 ,1,15,1 198

-==c~=,~,--=~·--

maa Resultaterne tages med fornødent Forbehold. Lupinerne er radsaaede med 200 Pd. pr. Td. Ld., med 1 Fods Afstand og, med Undtagelse af de to første Aar, i ugødet Jord. (I 1895 anvendt 400 Pd. Kainit og 200 Pd. 17 pCt. Thomasslagge pr.

Td. Ld., ud strøet 3. April).

I Tabel 5 er opført Ctn. Frø pr. Td. Ld. ar begge Sorter efter de forskellige Saatider samt Saadatoerne, der er ens for begge Sorter. Frøet er plukket af med Hænderne i iIl:dtil 3 Gange.

Af Tabel l} fremgaar, at det højeste Frøudbytte i Gennem- snit af alle Aarene er naaet af baade Gul og Blaa Lupin ved Saaning i første Halvdel af April. Ved Saaning efter ca. 20. April raIder Frøudbyttet stærkt, og Frø, avlet efter denne Tid, har altid været vanskeligere at holde fri for Skimmelsvampe under

(11)

høstning samt Antal Dage fra Saaning til disse Perioder.

27/4-~!5 4_10/5 IL-11/5 18-24/5 •• _31/5

5. Saatid 'I 6. Saatid 7. Saatid 8. Saatid.

IL

9. Saatid

II~B-eg.

I LInd· Beg. 11. Ind- Beg.

i

1. Ind· Beg. i 1.

Ind'l~eg.

i

l.fud

:I:~l;~' ~~ø::~. ;l:::~. ~hØ:t:~. ;loA::~' ~~:t:~. ;l:::~ ~lø:::·'_I.;lO::~'~lØ:::t.

i::3

Dage Cl Dage Cl Dage Cl Dage Cl Dage Cl Dage Cl Dage Cl Dage, Cl . Dage .. Cl Dage Lupin.

1112/7 75

11

18 /

7 74 : : 'I I 25/. 74. I a/8 76 : 118!S 69

I

4/7 66 13/10 167 10/,. 67 116fto

16511s/~

68 26/7 69 2/S 69

[2/11 161

122121/7 6417/J0142rh 27/0 60 w/s 104. 9j,

"/s 1141 6j, 66

24/S 112 13/7

1"/' ",11,,/,

65 la/s 63

29/ 6 61 60

S/IO 154 1121/7

61 : 10/7 60 30;'

II 'I.

73

1

63

i

17/7 78 s/IO 161 22;' 76 74 i

6/7 65 24/s 114 1°/7 62 2:js 107

r

h 60 24/S 100 rO/7 58 4j. 104 i 26j, 57

i18/10 14a

2·/s 123 I /.119; ./. 115 IS/IO 152:

17/8 107 124/8108, ! 3i. 11111

(/!J

11sl[

L'/

IO 1 721_~ 117/1016511

.. ___ I _____ J~__J._

_.

I:

- - - - - - -

Lupin.

1118

!

1

12 /:

I r,;,

110 /7 125/1

. IO;'

81

74 IH/IO 170 I Sf, 75 16/10165', , "/. n

6!) 51 ; " 130 12/ 7 69 IO' .' n 129,24/, 74 , 22/: ;'0/ 73 'Oh l,;;

72 \'9 125 IBh 72 : 17/ 7 (i7 i 7/ IO l·H) 6;; i2/ 1111,8 f'j. li!!

86 8/10 161 27/ 7 81 ~/lO 1541,~r}':7 7:1 , :w ;' 71 fi9 124

/ S 114 15;' 67 ,HD/S 113 i! '/s 80 1 8/ R 7!) 31 ; , (,2

110/. 135 18/. 136,1'0/7 65 4/9 111!126,', (;4.

: 29/ 8 119 , 3/f! 11 Il S/lO 142

5/ 11191

l 5/11184 ~! 19 ! 102,

Opbevaringen. Blaa Lupin giver det største Frøudhytte baadp i Gennemsnit (39.9 Ctn. pr. Td. Ld.) og i Maksimum (64.5 etn.

pr. Td. Ld.), medens Gul Lupin kun naar henholdsYis 25.7 og 51.5 Cin. Frø pr. Td. Ld.

Udbyttet er ret varierende i de forskellige Aar. Det er saaledes særlig højt i 1895, der har rigelig Sommernedbør og en tør og varm September, medens det i 1896 og til Dels i 1901, men særlig i 1902, er meget lille, i 1896 paa Grund af saa stærk Tørke i Maj, Juni og .Juli, at Plukningen begyndte 29. Juli. I 1901 er Aarsagen til det lille Udbytte ligeledes Tørke, særlig i Juli, August og September, og Plukningen be- gynder da allerede den 21. .Juli i Blaa Lupin og den 10. Au- gust i Gul Lupin. Derimod skyldes Misyæksten i 1902 sikkert den meget rigelige Nedbør det meste af Sommeren og særlig i

(12)

54

August, hvilket havde til Følge, at Modningen ikke indtraf før i Oktober for Blaa Lupin og i November for Gul Lupin.

I Tabel 6 er opført Datoen for begyndende Blorristring og første Indhøstning eller Plukning af Bælgene og Antal Dage fra Saaning til disse Perioder for de enkelte Aar og de for- skellige Saatider, hvorved man faar et Udtryk for de klimatiske Forholds Indflydelse paa Planternes Udvikling. Med Hensyn til de nævnte Udviklingsstadiers Bestemmelse, er Blomstrings- datoerne de paalideligste, da disse lader sig bestemme med stor Nøjagtighed og er bestemt uafhængig af andre Hensyn. Der- imod har det ved første Indhøstning ikke været Hensigten at foretage denne paa et bestemt kendetegnet Stadium under Mod- ningen, ligesom det heller ikke er paaset, al første Indhøst.

ning er sket. paa samme Stadium for hver Saatid. For nogle Saatiders Vedkommende er den skel paa et forholdsvis tidligere Tidspunkt end for andre, idet man oftest har plukket Bælgene for flere Saatider ad Gangen. Ved de senere Saatider har anden Indhøstning derfor ofte givet et betydeligt større Frøudbytte end første, og i saa Tilfælde er der regnet med Datoen for anden Indhøstning, idet man her nærmest har tænkt at ville præcisere normal Høsttid saa nær som muligt.

Tabel 7. Oversigt over Tidspunktet for Blomstring og Mod- ning efter forskellige Saatider af Gul og Blaa Lupin.

Middeltal for 1895-1899.

-11- Dat:-;;~C~--jl

Antal Dage;ra

saan:~;-

II - - ,

I

I - - - -

Saatid li he:._Hl~~string' 1.~ndh~~ni~~ I' bt!!l!~lIlstring, _1: Ind~østniDg

!I Hlaa

L.)

Gul

L. !

Blaa

L.I

Gul

L.

BIaa

L·I

Gul

L.

! Blaa

1..1

Gul L.

- - - 11 ! i - I

1. (30/. 6/,) 2°/6 26/6 28/. 2B/8 II 79 I 85 l 144 148

2. (' 1:'/4) "'Ir. 2·10 2</8 8°/8 il 75 81 138 144

3. ('4_20/,) 2°(6 2(7 .,'/. ",'o III' 72 79 132 144

4 (Ol 2',i,) 29/. 6/, 4/9 "(9 68 75 134 142

5: (27/, 3/.) 5 / 7 , 18/7 9/9 17/9

I:

66 74 132 140

6. (' 10/.) 11/ 7 i 18j, 2°/9

I

66 73 137

7. ('L.17/.) lB/ 7 24/ 7 66 72

8. ('8 '4/,) "/7 2°/7

J

6_5 ._____ 70

For at lette Oversigten er i Tabel 7 opført Middeltal for Dato for Blomstring og første Indhøstning saml Antal Dage

(13)

fra Saaning til disse Perioder for Aarene 1895-1899 inkI. - de Aar, hvor begge Noteringer er førte regelmæssigt.

Det ses deraf, at man ved Saaning i April faar ca. 3-4 Dages senere Blomstring for hver Uges senere Saaning. End- videre ses det, at Blaa Lupin blomstrer og modnes ca. 5-6 Dage .før Gul Lupin.

Oversigt.

Hovedresultatet af Forsøgene er i Korthed dette:

1. at det højeste Frøudbytte naas ved Saaning i første Halvdel af April,

2. at Blaa Lupin har givet 12-14 Ctn. Frø mere pr. Td. Ld. end Gul Lupin og

3. at Blaa Lupin blomstrer og modnes ca. 5-6 Dage før Gul Lupin.

Den Interesse for Lupindyrkning til Grøngødskning, SOUl

val' fremme blandt Landbrugets ledende Mænd, da disse For- søg blev paabegyndte, er nu aftaget i betydelig Grad, antage- lig pan Gruml af paalideligere Kendskab til mineralske Kvæl- stofgødninger, ligesom Lupindyrkningen heller ikke har vundell nogen næYIlI'y:{'rdig Udbredelse i det praktiske Landbrug. I de allerseneste Aar er der fremkommen Bøster om Anvendelse ar Lupiner til Foder bande i grøn Tilstand - frisk eller som En- silage og som modne Frø, og der kendes flere Eksempler paa aarelang An vendeise deraf uden skadelig Indflydelse paa Kreaturernes Sundhed. Skulde det Maal engang kunne naas, at finde regelmæssig Anvendelse for modne Lupinfrø til Kreatur- foder, giver de her opnaaede Resultater af Frøavl af Lnpiner en Antydning af, hvilken Løftestang Lupinfrøavl vil kunne blive for de magre Sandjorder. Foreløbig burde denne sikkert forøges saa meget, at vi kunde dække vort eget forholdsvis ringe Forbrug i Stedet for at købe Frø fra Tyskland.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Samtalen er eksemplarisk i forhold til at demon- strere, hvordan gode samtaler befordrer læring gennem fælles meningsskabelse – lærer og elever hjælper hinanden.. Eksemplet

Stærkere Læringsfællesskaber bliver ikke et mål i sig selv men rammen og vejen mod en samarbejdende læringskultur, hvor det handler om at løfte alle børn og unges

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

Det andet er, at du kan tage kampen op og starte på at begive dig rundt i følelsen (rundt i gangene i labyrinten) for at finde en vej ud. Og tro mig, du vil finde vejen ud - det

Det er uansvarligt at bruge hele råderummet på skattelettelser, som vedtages allerede i dette efterår og som skal gælde fra 2008, før man har set, om man kan få flertal for

Af særlig grove Overtrædelser skal nævnes, at en Købmand, som opbevarede Giftene i en firdelt Kasse, havde Flormel og Kartoffelmel i de Rum, som var ved Siden

Når den faktiske beskæftigelse fortsat ligger så langt fra den strukturelle beskæftigelse og gabet først lukkes omkring 2020 indikerer det, at arbejdsmarkedet ikke er ved at

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte