Kapitel 3 Solceller og samfund

Figur 1: Dette mindre, private solcelleanlæg i Køge kan yde et tilskud til el-forsyningen, men anlæg sprisen er desvær re endnu for hø j.

Kapitel 3

Solceller og samfund

S o l c e l l e r -k a p i t e l 0 3 .w p d

Indledning

I det følgende vil vi se på, hvil ket bi drag solcell er k an gi ve til el-forsy nin gen set m ed samfundets øjne og ud fra en privat persons synspunk t.

Små, private anlæg

Selve solcel lern e er i o g for sig en mo den tek nol ogi for stået på den måd e, at der ik ke er store, ny e tek nol ogisk e frem sprin g i sigte.

Man kan mak simalt om danne om kr ing 20 % af indstrålingsenergi til elektrisk energi. Sol- celler leverer jævnstrøm, som vi har set, og denn e skal vek selrett es, hvor ved der bliv er et tab. Man k an sammenfatte den årlige el- pro- duktion i følgende praktiske formel:

Figur 1 viser et mindre, privat anlæg, hvor den ne t y pe v ur der in g k an an ven des.

A: Sam lede solcellea real: ( 7,6 m²) B: Solc ell em od ul fakto r ( 0,085) C: Hæ ld n in gsv in kel fa ktor ( 1,26) D: O ri en ter in gsv in kel fa ktor ( 1,0) E: Vekselr ett er fakto r ( 0,80)

Indsættelse af ovenstående vær dier for an- lægget i Køge giver resulatet:

Simp el tilbage betaling stid

Lad os sige, at du skal betale 1000 kron er for et månedskort til f.eks. bussen, hvor du nor- m alt sk al a f m ed 50 k ro ner om dag en t il bu s- t r a n sp o r t . H v o r m a n g e d a ge sk a l d u k ø r e med bu ssen, før din inv estering opvejes af dine besparelser? Man k an hur tigt regne ud, at du skal køre busturen mindst 20 gange, før din inv esterin g er tjen t hjem .

Det er samm e pro blem still ing , m an står over for, n år m an for etage en i nvester ing i f.ek s. et solcelleanlæg. M an skal af med et bety deligt b e l øb i st a r t en , o g m a n fo r v en t e r at sp a r e pen ge fr em ov er i et el ler an det ti dsr um . I ek s- emplet m ed buskort et, ku nne m an k øre 30 dag e m ed b usse n i sted et fo r 2 0 og li gefr em få e t pæ n t o v er s k u d af in v e st e r in g e n.

Der er n aturl igvis man ge faktorer , som m an ku nne tage m ed i en sådan beregni ng af økon omi en i et energianlæ g:

1 ) Fo r r e n t n i n g a f p e n g e n e , d e r ska l b r u g e s t i l i n v e st e r i n g e n .

2 ) Fo r v e n t e d e e n e r g i p r isst i g n i n g e r . 3 ) R i s i ko f o r d r i f t s st o p e l l e r s ka d e p å d i t a n l æ g , s å l e v e t i d e n a f k o r t e s.

4 ) Ev e n t u e l l e ska t t e fo r d e l e .

5 ) Sa m f u n d s m æ ssi g e f o r d e l: ar b e jd sp l ad se r , r e n e r e l u f t , m i n d r e o l i e / ku l - i m p o r t .

Disse faktorer er usik re og k an væ re svær e at sætt e tal på . For at få et over bli k o ver vo res investerin g, kan man i første omgan g vælg e at se bort fra disse ting. M an k an regn e med, at udgifterne til forr entnin g bliver nogen lunde op vej et a f ene rg ip ri ssti gn in ger . V i gå r o gså ud fra, at anl ægg et ho lder , hva d det lo ver m ed h e n sy n t i l l e v et i d en .

H vis man kan acceptere denne forenk ling af pro blem et, k an m an ber egne den sim ple til- b a g e b et a li n g st i d T for anl ægg et. M an an tager s im p e l t h en , a t d e t m a n l æ g g er u d , sk a l v æ r e lige m ed beløb et, som man i alt ka n spar e i l ø b et a f d e t a n t al å r T, a n l æ gg e t l e ve r .

Sam let pr is = T gange b e s p a r e l se r d e t f ø r s t e å r Al tså:

Er der o mk ostni nger und er dr iften, f.eks. et vist el-forbr ug ti l elek tro nik eller lign ende, skal disse fratræ kk es anlæggets y delse, så man ku n får de fak tisk e besparel ser m ed. Li geledes skal pr isen afspejle, hvad man faktisk skal af m e d , n år e v en t u e ll e sk a t t ef or d e le el l e r an d r e ra bat ter m edr egn es.

Eksempel 1:

M ed en k ilo w att-tim e pri s på ca. 2 k ron er giver anl ægget i Køge (figur 2) en år lig bespar- else på c a.1 300 k ro ne r. M ed en an læ gsu dgi ft på 45.000 kr., bliver den simple tilbagebetal- i n g st i d ov e r 30 å r .

Den ne ti lbageb etali ngstid er lo vlig stor, i det man hell ere vi l hav e sin pen ge igen på den h a l v e t i d el l e r h ur t i g er e . 15 -2 0 år v i l gø r e inv esterin gen m ere att rak tiv. Der er således ikk e en stor gevinst med denne inv estering.

M en der k an væ re andr e grun de til, at m an a l l i ge v el g er n e v il i n v es te r e i e t a n l æ g . A n d r e mo tivat ion sfakto rer ku nn e vær e:

1) Et øn ske om at støtte ikke-forur en en de e n e r g ip r o d u kt io n , o g

2 ) a t v æ r e m e d t i l at f r e m m e u d v i kl i n g a f e n n y e n e r g i f o r m .

3 ) Si g n a l v æ r d i . In v e s t o r e n v i l v i s e , a t m a n t a g er d r i v h u s e ff e kt e n a l v o r l i g t o g v i l g ø r e n o g e t f o r a t m i n d s ke d e n .

Der ka n således væ re en P R -gevist eller rek - lameværdi for en virksomhed, der gerne vil m a r k e r e si g so m b e k y m r e t f or m i l j ø . D e n n e holdni ng er heldigvi s med til at fremm e ud- vik lin gen af solcel leener gi, så tek nol ogien med tiden kan blive billigere og tilgængelig for fler e.

O pgav e 1 :

Kan du næ vne andr e gode grun de til, at m an inv esterer i et solcell eanlæ g? H vor megen væ gt v il du læ gge p å r ene re l uft , fle re a rb ejds- pladser og mindsket energiimport?

Både for private og fir maer vil der gæ lde, at etableringsomk ostninger indtil videre er for h ø j e i fo r h o l d t i l v æ r di e n af pr o d u k t i o n en . S o l ce l l ea n l æ g ge t er d i m e n si o n er e t ti l a t v i r k e i 20 år, m en der er m ange eksem pler på, at solcell eanlæ g k an h olde b ety delig l æn gere.

Energiprisen for solcelleenergi

Lad os gå ud fra, at man for et færdiginstal- leret anlæ g skal betale ca. 8000 k ron er per kv adrat met er. I Dan mar k b ør et opti mer et anlæ g k un ne y de ca. 120 k W h år ligt per kvadr atmeter . Kilow att-time pri sen kan b e r eg n e s v e d h j æ l p af fo r m l e n :

M e d d i n l o m m e r e gn e r k a n du h u r t i gt k o n - t r o l l er e , at p r i se n p er k W h b l i v er o v er 3 kr oner, hv is man regn er med en levetid på 20 år. H vad sker der med k W h pri sen, hvis m an regner med en levetid på 30 år for anlægget?

Ti l sam men lign ing ka n vi ndm øll er, efter

Figur 2: Etablering af et 50 MWp solcelle- anlæg harmonerer godt med elforbrugs- mønstret i forsyningsområdet på en junidag.

man ge år m ed k onstan te forbed rin ger i t ek- nologien, producere elek tricitet til ku n ca. 30 øre p er k ilo w att-tim e.

Vi er al tså i en ty pi sk ” hø ne n o g æ gge t”

situation. For at sænke prisen skal der op- by gges et stabilt og ekspanderende m ark ed, og det k om mer først, n år pr isen bl iver laver e.

Der er dog sk et det, at store en ergi selskab er som BP og Shel l er gået in d i produ kt ion af solcellepaneler. Dette skyldes formentlig vir ksom heder nes tro på, at d er m ed tiden bliver et enormt mark ed for solcellestrøm.

H vis udviklin gslande som Kina m ed 1,3 milliarder mennesker skal have en rimelig levestandard, er det netop afgørende vigtigt, at der bliver en el-produktion der er miljø- neutral , dvs. med et ringe m aterialeforbru g, og hv or dr iften i kk e belaster om givel serne.

I Danmar k k unn e det vær e en udbr edelse af s ol c el l e r i n y b y g g er i , h v or s ol c el l e r k u n n e være tagbelægningen, solafskærm ning og andre bygningsintegrerede elementer. På denn e måd e ku nn e kl i m a s kæ r m e n, som m an kalder bygningens ydre overflade, samtidig v æ r e el -p r o d u ce r en d e , o g u dg i ft e r n e k u n n e deles m ellem pro duk tion senheden og den nø dve nd ige afsk æ rm ni ng , de r så spar es.

Solcellers betydning for el-nettet

Det første man må gør e sig klar t, når man taler om el-produ kt ion , er

1 ) a t d e n e l e k t r i sk e n e r g i s ka l t i l f ø r e s n e t t e t i sa m m e o m f a n g s o m d e t b l i v e r f o r b r u g t , o g 2 ) a t e l f o r b r u g e t v a r i e r e r m e g e t o v e r d ø g n e t s t im e r .

Dett e bety der, at vær dien af en k ilo w att-tim e er meget afhængig af behovet for elektricitet.

Dan mar k er med i en no rdi sk el-bør s, der sælger og k øber elektr isk energi døgn et rund.

M ens pri sen k an væ re hø j på ti dspun kt er m ed s to r t fo r b r u g o g u n de r sk u d a f e l - p r o d uk - t i o n sk a p a ci t e t, k a n d en t i l sv a r en d e v æ r e m eget la v n år der er sto r p ro du k ti on fra f.

ek s. vi nd m øl ler og fo rb ru get er l il le. En situation kaldet e l- o v e r l ø b kan opstå.

Når m an betragter el-forbruget over et som- mer døgn i Køben havn (figur 2), ser man, at forbr uget er lavt m idt o m n atten , og at d et topp er om kr ing mi ddagstid . For bru get er således i fin o veren sstemm else med y delsen fra et solcel leanl æg. Figu ren viser sit uati onen , hvis man etablerede et stort solcelleanlæg på 50 Mw p. Det vil sige, at den mak simale (eng:

“ peak” ) ydelse fra solcelleanlægget er på 50 megawatt.

Opgave 2:

H v o r m a n g e k v a d r at m e t er t a gf la d er i K øb e n - havn skal dæk kes m ed solcell er for a t opn å en produ kt ionsk apacitet på 50 M W p? Man kan gå ud fra, at hvert kvadratmeter maksimalt y der ca. 120 watt. ( VINK : Bem æ rk, a t v i h er t al er o m den øjeblikkelige yd else i w att (effekt) p å et g iv e t t id sp u n kt o g ikke d e n sa m l e d e å r li g e y d e l s e m e d e n h e d e n e n e r g i . )

Figur 3, der stamm er fra En e r g i s t y r e l se n s So l e n e r g i H a n d l i n g s p l a n 1 99 8 -2 0 00, viser størr elsen af solen ergi ressour cen, som det gælder om at u dny tte. Figu ren vi ser med al ønsk elig ty delighed, at der ik ke beh øver at være mangel på energi på jorden. Det uhel- dige er , at vi for ti den pr oducer er ener gien ved at br uge af det l ager af k ul o g oli e der er dannet på jorden i de forgangne ca. 500

Figur 3: Jordens samlede energireserver vises sammen m ed den samled e mængde so lenergi, som jorden m odtager årligt.

Figur 4: I afsides områder - f.eks. denne bjergtop på Grønlands Vestkyst - er foto- voltaiske anlæg kokurrencedygtige.

mi lli oner år. H vis det bl iver afbræ ndt o ver 100 år, bli ver der en k olossal frigivelse af C O₂, som blev bun det fra atmosfæren da lagrene oprindelig blev dannet.

Det er det eksperiment, som vi er midt i, og som k an få m eget dra mat isk e ko nsek venser for k om men de gener atio n. Y derm ere vi ser iskern eboringer, der giver et billede af de sidste par hundrede tusinde års vejr, at vi i denne tid ikke har haft så højt et CO₂ ind- h o l d so m n u . H e r k a n so l c el l e r m ås k e v æ r e en vej til at forsyn e befolknin gerne i de f at t i ge - o g ti t o gs å s ol r i g e - l a n de m e d e l -e n - ergi uden at påvirke atmosfæren væ sentligt.

H v i s m a n be t r ag t er l i g n in g e n f or å r sp r o d u k - tion i starten af dette kapitel, er den sidste fakt or 0, 8 udt ry k for et tab p å ca. 20% v ed om dann elsen af jæ vnstr øm men til 2 30 V v ek- selstrøm. M ange moderne apparater, som for ek sem pel com pu ter en, br ug er j æ vn str øm , så man ku nn e hæ ve effekti vitet en af solcell er ved en decentral produktion af jævnstrøm, der bliver forbrugt tæt på solcelleanlægget.

Eksempel 1:

Vi øn sker en t ranspor t af 50 W v ed hjæl p af e n 10 m l e dn i n g m e d e n m o d st a n d p å 1 O h m Jævnstrøm

Ved en jæv nstr øm på for ek sempel 12 V gi ver

det en strøm på I = P/U e l l er c a. 4 A o g d e r - med et var metab i lednin gen på P = R

@

Vekselstrøm

Ved vek selstrøm på 230 V bliv er der en strøm i ledningen på 50 W/230 V = ca. ¼ A og dermed et varm etab i ledningen på 1/16 W eller ca. 0,1 % t ab af effekten i ledn ing en. Be- mæ rk , at vek selstrøm let k an tr ansform eres op og ned i spænding ved hjælp af enkle og bil lige el ekt risk e om form ere.

Opgave 3:

H v i l k e f or d e le h ar v e k se l - i fo r h o l d t i l jæ v n - s tr ø m , o g hv o r fo r v i l de t n et o p væ r e n ø dv e n - d i g t m e d et fo r b r u g t æ t p å p r o d uk t i o n e n ?

Solcellers anvendelser

Selv om solceller endnu er så kostbare, at de ikk e kan erstatte elektricitet fra nettet i om- råder , hvo r n ettet er velu dby gget, fin des der mange gode, praktiske anvendelser for foto- v o l t ai sk e c el l e r . H e r n o g l e e k se m p l er : 1 ) El f o r sy n i n g s su p p l e m e n t i a f si d e s o m r å d e r 2 ) Fo r s y n i n g v e d p a r k o m e t r e o g s ki l t n i n g 3) Bygn ing sinteg rer ede solcellea nlæ g 4 ) B a t t e r i e r s t a t n i n g f o r s m å e l e k t r o n i s ke a p p ar a t e r

Elforsyningssupplement

Figur 5: Solceller ses efterhånd en hyppigt i bybilledet. Brugen a f solceller kan gøre instal- lationen af parkometre, telefoner og andre faciliteter meget billigere.

Figur 6: Firmaet Topsils nye domicil på Amager anvender solceller, således at de tjener et formål ud ove r at levere energi.

Figu r 4 vi ser et fotov olta isk anlæ g ved et telekomm unikationsanlæg i Grønland. El- forsy nin gen ved sådan ne an læ g er ofte b aseret på dieselg ener ator er, og dieselol ie ska l fly ves dertil m ed helik opter. Liter prisen for bræ nd- stoffet og derm ed pri sen per k ilo w att-tim e er dermed m eget høj.

Opgave 5:

Dieselbræ ndstof koster 50 k roner literen , når det sk al lu ftfragtes til anlæ gget i figu r 4. H ver l i t er k a n o m s æ t te s t i l ca . 3 k W h e l ek t r i s k en - ergi. H vad er k W h-timer p risen for gener a- to rd rev et el ek tr isk ene rg i? D en fo to vo lt aisk e ener gi k oster ca. 5 k ron er per ki low att-tim e.

Kan solcel lern e betaler sig i dett e tilfæ lde?

Solceller i bybilledet

U dgravning og installation af elektriske kab- ler til parkom etre, ure, skilte, telefoner og andre apparater i by er kan vær e kostbart.

Derfor ser man solceller anvendt som energi- kil de ved sådanne offentlige anlæg.

Opgave 6:

Et parkometer anvender konstant ca. 3 watt 24 timer hver dag. Hvor m ange kilow att- tim er br uger anlæ gget på et år? Et solcel le- anlæ g på 0,25 k vadratm eter k an y de i alt ca.

30 kWh om året under danske forhold. Vil man ku nn e nøjes m ed 0,25 k vadr atm eter

solceller til dette formål? H vad med i Spani en? (VINK: Se figur 6, kapitel 2.)

Da soli ndstr ålin gen u nder dansk e forho ld er meget ulige fordelt året igennem, vil et anlæg som p ark om etret i figur 15 (fra Span ien) næp pe kun ne fungere uden følgende tiltag:

1 ) D e r s ka l i n s t a l l e r e s la g e r b a t t e r i e r , s å le d e s a t p a r k o m e t r e t v i l ku n n e f u n g e r e p å l i d e l i g t i f le r e u g er o m v i n t e r e n u d e n v æ se n t l ig t so l i n d f al d .

2) Sol c el le m o d u le t ska l o v er d im en sio n er es, så- l e d e s a t b a tt e r i e r n e k an b l i v e g o d t o p l a d e t i solrige pe rio der , sam tidig m ed at sol- ce lle rn e f o rsy n er pa rko m et re ts d ri ft.

Bygningsintegrerede solcelleanlæg

Som fremsynet støtte til alternative energi- kilder har Energistyrelsen i Danmark støttet ud vi k li ng en o g bi ll igg ør else n a f foto vo lt aisk e anlæ g til by gni nger . Fig ur 6 viser et eksem pel herpå.

F o r a t o p n å r e n t ab i l i te t k a n m an i b y g g er i lad e sol cel lem odu ler tje ne fl ere for m ål. I ek s- emplet fra Topsils domicil har man ladet sol- celler ne også tj ene som persien ner . Som det frem går af bi lledet , giver denn e løsni ng et

Figur 7: Dette solcelleanlæg p å 10 kvadrat- meter i Silkeborg har ydet 6000 kWh på 5 år.

Figur 8: Faktiske målinger på Silkeborg- anlæggets ydelse over en to-årige periode.

a t t r ak t i v t i n de m i l j ø. D e su d e n k a n m a n i Dan mar k r egne m ed, at h vert kv adrat met er bidrager m ed en besparelse på cirk a 120 k i l o w a t t -t i m e r .

Opgave 7:

Et bygn ingsintegreret anl æg består af 10 k vad ra tm eter sol cel ler . R egn m ed en y del se på 1 20 k W h/m² o g en k W h p r i s p å 2 k r o n e r . Desu den opn ås en k on tan t én gan gsbe spar else på 20.000 kroner, idet man ik ke skal indk øbe anden bely snin gsregul erin g. R egn m ed en an læ gsle vet id p å 20 år og k on stan t el pr is.

H vor m ange penge giver dette anlæg by g- herren over de 20 år? Mener du, at man vil ku nne forsvare en investering på 50.000 kr oner i dette anlæ g?

Ved enkeltstående anlæg i øde områder (som eksemplet fra Grønland), er der behov for såvel batterilagring som reserveforsynin g.

An læg i danske by gnin ger, der også let k an modtage elektricitet fra forsyningsnettet, ko bles norm alt til n ettet, hvor til de nem t kan lever e oversk y dende el ekt rici tet. H erm ed spares investeringen i såvel batterilager som alternative elforsy ning.

Figu r 17 vi ser et m ind re solcel leanl æg, der har været i drift siden år 2000. En kilow att- tim e tæll er viser, at de 10 k vadratm eter har

lever et ca. 6000 kW h på 5 år . Fig ur 8 viser driftsdata for dette anlæ g de to første år.

Solceller og fremtiden

S o m v i h ar s et i d et fo r e gå e nd e , k a n d er v æ r e en spændende fremtid for solceller: den eneste v e dv a r en d e e n er g i k i l d e, d er k a n b r u g es di r - ekte int egreret i beby ggelse og som pr odu- cerer el-energi. Lande under kraftig økono- mi sk væ kst som Indien og Kin a, hv or en tredjedel af jordens befolk nin g lever, skal finde alternativer ti l traditio nel el-forsy ning.

Alene infrastrukturen til et el-net er en kol- ossal økonom isk belastning.

I udvik lede lan de som h er vi lle det vær e be- ty dni ngsfuld t m ed støtte t il eta bler ing af et stab il t og vok send e m ar k ed fo r so lce ll er, så producenterne er villige til at investere i fab- rikationsanlæg. I Danmark har vi en fabrik der fremstiller monokr ystallinsk silicium til blandt andet solceller. Den hedder Topsil og ligger i Frederik ssund. Se internet-adressen:

ww w.T opsil.com

I en ikk e for fjern fremtid kan vi måske k øbe i by ggemarket et integreret AC modul, hvor vek selr ett er o g sol cel len er b y gget sam m en så man bare kan sætte modul et op og tilslutte det el-forsyningen i huset via en stikk ontakt.

F i gu r 9: NASA l a v e r f o r sø g m e d so l c e l le f o r - s y n e d e l u f t f ar t ø j e r so m v i st p å d e t te b i l l e d e n æ r Ed w a r d s i C a l i f o r n i e n , U SA.

M a n k u n n e t æ n k e si g , at a r k i t ek t e r o g i n g en - iører bl iver m eget mere fokuseret på by g- ningsintegrerede solceller ved nyby ggeri, som for eksempel Københavns Energis nye kon - t o r h u s p å A m a g er .

N e t o p i k o n t o r h u se v il d er v æ r e et st o r t fo r - b r u g af el t i l co m p u t er e , be l y s n i ng o g a n d r e form ål, der ku nn e forsy nes dir ekt e fra et jævn strøm s net, så man u ndgik tabet ved at vekselrette til 230 V vekselstrøm.

Endelig er der anvendelser til elektriske in- s ta l l at o n er , h v o r de t er b e sv æ r l i g t a t tr æ k k e el-lednin ger i b y mæ ssige beby ggelser, ved v e js tæ k n i n g e r el l e r ød e om r å d er .

Projekter og øvelser

Aflæg besøg hos ejeren af et solcelleanlæg. Få oply st installationspris, besparelser på andre bygn ingsdele og eventuelle produktion data for solcel leanl ægg et. Lav på dette g ru ndl ag en økonom ivurdering af anlægget.

Solceller i bybilledet

U ndersøg, hv orvidt den tek nisk e forvaltni ng i din kommu ne anvender solcelleanlæg til belysning, skiltning eller andre formål.

U nd ersø g pr iser og ø k on om i fo r d isse instal lati oner . H vis der l ok alt i kk e anven des solcell eenerg i, la v et pr ojek tforslag , der v iser, h v o r m a n m e d f or d e l v i l k u n n e br u g e d e n.

Støjmure og solceller

Flere steder i Danmark langs motorveje og langs traffiker ede hovedveje anvender man stø jm ur e for at b esk y tt e bo li go m rå der fra støj. Der findes aller ede lokal iteter, h vor m an ben y tt er so lce ll ean læ g på disse støj m ur e, så m a n o p n å e t do b b el t fo r m å l m e d s tø j m u r e n . U nd ersø g, h vo r d isse er pl acer et i lan det . Er der flere lokali teter, hvor det vil vær e oplagt at gøre brug af denne m ulighed?

Solcelleenergi i Danmark

Frem skaf en opgørelse over, hvor m ange kv adrat met er solcel ler, der al lered e er bl evet

installeret i Danmark. Søg disse information- er på i nter nett et f.ek s. på Ener gisty relsen s hjemm eside: w w w .ens.dk

Solceller i luften

Mange mener, at der ligger et stort potentiale i ubem andende lu ftfartøjer, der ved hj ælp af solcell er på v ing ern e, batt erier og el-mo tor er ka n ho lde sig fly vende i store h øjder næ sten ubegr æn sede perio der. F igur 9 viser et eksempel på et sådant fartøj.

U nder søg pro jek tet n ær mer e:

ht tp://w w w .n asa. gov /cent ers/d ry den /new s/

FactSheets/FS-034-DFRC.html

Hvor megen energi er påkrævet for at hæve en fly vem aski ne på 20 0 k g fra hav over fladen til en hø jde på 3 k m o ver h avet? H vis solcell e- arealet er på 10 kvadratmeter, vurdér, hvor hu rti gt et sådan t fly vil k un ne stige.

Man k an i hobby forretninger finde samlesæt, hv or sol cel ler an ven des som dr iv k ra ft for sm å flym odeller. Byg og undersøg et sådant mo- delfly m ed særlig henb lik på energiopsamli ng, lagring og forbr ug.