Arbejdererindringer. Nogle kilde
kritiske og metodiske betragtninger
A F F L E M M I N G M I K K E L S E N
På baggrund af den stigende interesse fo r at indsam le erindringsstof fra arbejderbefolkningen gør cand. mag. Flemming Mikkelsen her status over, hvad der er gjort herhjem m e på dette om råde og drøfte de m etodiske problem er, der rejser sig ved indsamling og benyttelse af d ette m ateriale.
In d e n fo r d e sidste å r h a r studiet af industrialiseringen i D a n m a rk taget et kraftig t opsving, som fø rst nu e r ved a t fo rp lan te sig til socialhistorien.1 F o r d en sociologisk o rienterede h isto rik er gæ lder det om a t erkende, beskrive og fo rk lare d e sociale og socio-politiske forandringer, sam t sam fundets vok
sende sociale differentiering og de derm ed fo rb u n d n e institutionelle og o r
ganisatoriske forandringer. E n vigtig kilde til indsigt p å d ette o m råd e er ar
b ejdererindringerne, om hvis erkendelsesvæ rdi W olfram F isch er2 h a r sagt at
»m an m uss n u r die M em oiren frü h e r F a b rik a rb e ite r aufm erksam lesen, und m an w ird A bgrenzungen solcher A rt auf S chritt u n d T ritt finden, nicht n u r die b ek a n n te n zw ischen g elernten u n d ungelernten K räften, so n d ern auch solche n ach H e rk u n ft, N atio n alität, S prache, K onfession und B ildung, vor allem ab e r nach A rb eitsfunktion, L eistung u n d E inkom m en«.
R u n d t om i arkiver og m useer ligger et sto rt og indtil videre næ sten u be
n y ttet erindringsm ateriale, som k a n bidrage væ sentligt til industrialism ens socialhistorie h eru n d er arbejderklassens og arbejderbevæ gelsens historie. A t anvende d en n e kildegruppe v older im idlertid store kildekritiske og m etodi
ske p roblem er, som alene k an løses gennem et tvæ rfagligt arbejde m ellem historikere, sociologer og etnologer, fo r ikke alene er d et nødvendigt at få et overblik over, h v ad d er foreligger p å nuvæ rende tid sp u n k t,3 det h aster også m ed, a t forskerne selv g år i gang m ed at indsam le erindringsm ateriale b åd e u d fra m ere alm ene sociale problem stillinger, m en også n å r d et d rejer sig om h elt specielle o fte lo kalt afgræ nsede forskningsom råder. D et følgende skal tjene som en oversigt sam t en vejledning i nogle af de generelle kilde
kritiske og m etodiske p roblem er, m an støder p å ved anvendelsen af m ateria
let. D esuden er disse b etrag tn in g er blevet sat ind i nogle stø rre ram m er om h an dlende en analyse af arbejderklassen og arbejderbevæ gelsen i lyset af sociale forandringer.
536 F le m m i n g M i k k e l s e n
I. Lokalhistoriske arkiver og kulturhistoriske museer
M ed henvisning til en voksende alm en k u ltu rel sam t forsknings- og u n d er
visningsm æssig interesse fo r d et industrielle m iljø ud sen d te A rbejderbevæ gel
sens B ibliotek og A rk iv d. 22/9 1975 en opfordring, til sam tlige lan d sar
kiver, lokalhistoriske ark iv er og k u ltu rh isto risk e m useer (ialt 280), om a t u d arb ejd e en re g istra n t over, h vad de m åtte sidde inde m ed af erindrings
m ateriale (h e ru n d er båndinterview s) o m fattende alle befolkningsgrupper, så
ledes a t b eg reb et arb ejd ererin d rin g er k unne defineres i relatio n til de ind
kom ne oplysninger.
R egistran ten skulle helst, fo ru d en angivelse af erindringsskriverens navn, erhverv, adresse og alder ved tid sp u n k tet fo r afleveringen, indeholde oplys
n inger om dennes faders sam t h u stru en s/m an d en s faders erhverv, og hvis d et lo d sig gøre en k o rt redegørelse fo r beretningens indhold. D esuden b ad vi om en n æ rm ere om tale af selve indsam lingsarbejdet og i sæ rdeleshed ind
sam lingsm etoder (interview teknik, indbydelsens og spørgeskem aets ordlyd), n å r d et drejede sig om arbejdet m ed selv a t skabe m ateriale.
In d til videre (d. 1 /1 2 -7 5 ) e r d e r in d k o m m et ca. 120 besvarelser,4 u d fra hvilke jeg i d et følgende vil søge a t form idle nogle in dtryk af det arbejde, d er fo reg år u d e i de lokalhistoriske institutioner.
D et sam lede billede er, a t d er gøres e t sto rt og til stadighed løbende arb ej
de fo r a t indsam le erindringer, d er k a n belyse d et lokale kulturm iljø, h eru n d er frem deles forskellige sider af den daglige tilværelse, m en også oplysnin
ger om arbejdslivet, de lokale fagforeninger og strejkebevæ gelser er kom m et m ed.
Selve form en fo r indsam lingen af m ateriale k a n inddeles p å følgende m åd e:5 a. Indsam ling af eksisterende m ateriale.
b. Indsam ling i forbindelse m ed en af ko m m u n en udskreven konkurrence.
c. Indsam ling ved interview s og spørgeskem aer.
d. S tru k tu ered e m ålretted e undersøgelser.
P u n k t a, b ehøver ikke nogen videre forklaring. H e r søger ark iv arern e a t få d en lokale befolkning til a t aflevere forskellige genstande, som k a n væ re af k u ltu rh isto risk interesse så som gam le arb ejd sred sk ab er, dagbøger, skudsm åls
bøger, b illeder og altså også levnedsskildringer. Indsam lingen i forbindelse m ed en k o n k u rren ce fo rm er sig ved a t ko m m u n en stiller e t præ m iebeløb til rådighed fo r de bedste besvarelser. Interview optagelser er den fo r tiden m est an v en d te m åd e a t tilvejebringe erindringer p å. A rkiv- og m useum spersona
lets store og ofte personlige kendskab til om egnens beb o ere g ør d et m uligt
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 537 at kom m e i forbindelse m ed såkaldte »gode fortæ llere«. E n del interviews er optaget som led i dialektforskningen, h v o r m an h a r søgt at bevare tale
m åde og fortæ llerform . D ertil kom m er en del lokale foredrag og m ø d er o p ta
get p å bånd. D e negative sider ved denne fo rm fo r indsam ling er, at en gennem gang af b ån d m aterialet tag er tid og e r vanskeligt at overskue, h vor
til ko m m er at en hel del ark iv er sidder inde m ed b ån d til flere hundrede tim er, om hvis indhold d er k u n foreligger nødtørftige henvisninger.
Interview ene og spørgeskem aerne k o n ce n trere r sig om den daglige tilvæ
relse, som den h a r fo rm et sig i barn d o m s- og ungdom sårene. E t eksem pel p å spørgekem aform en taget fra H vidovre lokalhistoriske arkiv anføres her:
H v o rd an deres daglige tilværelse h ar form et sig i årenes løb H v o rd an m an boede
H vilken m ad m an spiste
A rb ejd sfo rh o ld - arb ejd stid og løn F ritid e n og hv o rd an m an tilbragte den F am iliefester og an d re begivenheder
H vortil d et bem æ rkes »at d et vil væ re af betydning, a t disse erindringer skrives i hånden, og a t den personlige stavem åde og form ulering bibeholdes«.
D et stru k tu ered e m ålrettede indsam lingsarbejde b etjen er sig b åd e af inter
views og spørgeskem aer, m en adskiller sig ellers fra d en foregående ved enten at sigte p å nogle udvalgte em n eo m råd er eller f. eks. et specielt beboelseskvar
ter, hvis historie søges belyst u d fra forskellige k ildegrupper bl. a. erindrin
ger. E t eksem plarisk og et i sig selv in teressan t bevis h erp å er d e t arbejde, som udføres p å m useet p å S ønderborg Slot.
M useets etnologiske undersøgelser sigter p å om råder, d e r ikke dækkes af N atio n alm u seet (jvf. afsnit III). Som de vigtigste frem står a) k o stforhold b) leg og legetøj c) festskikke d) frem m edarbejdere (d. v. s. krigsfanger) og de
res integration i lokalbefolkningen u n d e r 1. verdenskrig.
E rin d rin g sm aterialet er p å de fire næ vnte o m råd er indsam let ved spørge
lister og interview s, hvis m eddelere er fra forskellige sociale m iljøer, af ulige køn og nationalitet. H e ru n d er er ind b efattet arb ejd ere fra b y og land. Til d ette kom m er, a t m useet 1 9 7 1 -3 gennem førte en interview undersøgelse i H arb o g ad e, et af S ønderborgs saneringskvarterer. G adens ca. 80 husstande, af hvilke de fleste v a r arbejdere, blev opsøgt og interview ene skete u d fra åb n e spørgelister. H ovedsigtet v ar a t belyse, hvorledes beb o ere i sanerings
k v arte ret oplevede deres egen situ atio n .6
34 Fortid og nutid
538 F le m m i n g M i k k e l s e n
II. Københavns stadsarkiv. Pensionistmemoirer
I m aj m åned 1969 udsendte m agistratens 3. afdeling (borgm ester B ørge H . Jensen) en indbydelse (se appendix A ) til sam tlige p ensionister i K øbenhavns k o m m u n e om a t nedskrive og indsende erindringer om deres b arn d o m og ung
do m i K øbenhavn. F o r a t o p n å en så sto r tilslutning som m uligt udsattes en ræ kke præ m ier til deling b lan d t de b ed ste fo rfattere og som sidste frist fo r indsendelsen fastsattes d. 31. august 1969. N ogle u g er fø r fristens udløb u d sendtes en m eddelelse via pressen, d er fo ru d en a t fortæ lle om nogle sider af det indkom ne m ateriale, o p fo rd red e flere til a t skrive og specificerede sam tidig nogle em n er (skole- og læ retid) m an fra kom iteens side ønskede yder
ligere uddybet. V e d fristens u d løb v ar d er m o dtaget ca. 1850 levnedsskil
dringer, føjes d ertil de senere indkom ne n å r m an op p å et sam let antal af ca. 200 0 . B eretningerne v arie rer m eget i om fang, fra 1 til 200 sider, m e
dens d e fleste ligger m ellem 1 0 -2 0 sider, af disse er ca. 1/5 m askinskrevne.
F o r at frem m e åb en h ed en og fo r a t u n d g å d isk retionsbrud blev det b e stem t, a t erindringerne ikke m åtte stilles til rådighed fo r offentligheden u den fo rfattern es sam tykke d e første 25 år, alene forskere k u n n e gennem fo ru d gående henvendelse til b orgm esteren og stad sark iv aren få adgang til m a teria le t.7 E fte r arkiveringen og bedøm m elsen af d et indsendte m ateriale, er det, m ed en undtagelse, ikke blevet u n d erk astet nogen videre registrering eller gennem arbejdning. F o ru d e n e t navneregister, d er henviser til kodenum m e- ret, er d er som g rundlag fo r præ m iebedøm m elsen opstillet et register om fat
tende ca. 150 perso n er, hvori d er gives en m eget k o rtfa tte t k arak teristik m ed om tale af beretningens ind h o ld sam t dens litteræ re beskaffenhed. U dvælgel
sen af de 150 p erso n er er sk et dels u d fra beretningens længde, dels u d fra d en litteræ re k v alitet og i h v o r høj grad b eretningen er m ed til at give et detaljeret indblik i fo rfatteren s m iljø.
U d o v er de to o m talte navneregistre foreligger d er et em neregister m ed ca. 300 stik o rd in d b efattet stednavne, sociale forhold, hospitalsvæ sen, skole
forhold, lege, arbejdsforhold, arbejdsløshed, asyler, b ørnehjem , fattiggårde, husdyr, husholdning, forskellige erhverv, m ilitæ rtjeneste, originaler, tran s
p o rtm id le r etc. etc. R eg istret bygger p å en overfladisk gennem gang af de ind k o m n e beretninger, d e t h a r væ sentlige m angler ang. em n eo m råd er og henvisninger.
E n undtagelse d an n e r i denne henseende skoleforholdene. V e d siden af d en u d sen d te pressem eddelelse, h v o r kom iteen lagde særlig væ gt p å a t få m ere detaljerede oplysninger, h a r stad sark iv ar dr. phil. Sigurd Jensen, m ed erindringsm aterialet som hovedkilde, skrevet om de køb en h av n sk e b e ta lings- og friskoler i tid en fra årh u n d red sk iftet og indtil 1. verdenskrig.8
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 539 E n socioøkonom isk opdeling af m aterialet viser, at arbejderklassen defi
n eret som ufaglæ rte og faglæ rte arb ejd ere tillige m ed kvinder, der havde væ ret gift m ed en p erso n fra disse kategorier, alt i alt om fatter ca. 5 0 0 - 600 personer, m edregnes h erefter m estergruppen, n år vi op p å et an tal af ca. 1 0 0 0 -1 1 0 0 personer. O verraskende n o k er d er også et antal erindringer ca. 100 fra de befolkningsgrupper, som n o rm alt betegnes som stående »uden fo r klasserne« d. v. s. enlige m ødre (fra arbejderklassen) m ed b ø rn (forefin
des i et sto rt antal p. g. a. m andens tidlige død), prostituerede, subsistens
løse o. a.
E n af de væsentligste årsag er til at vi sidder inde m ed et så sto rt antal m em oirer fra de lavere sam fundsgrupper, kan skyldes, at det ikke er en psy
kologisk viden om sin egen klasses og/eller gruppes voksende status (be
m æ rkes ofte i offentliggjorte arbejdererindringer), m en derim od en ydre opfordring, d e r h a r virk et igangsæ ttende overfor de betragtninger, de fleste m ennesker h a r g jo rt sig om at nedskrive deres erindringer. H e raf følger også, at k u n de fæ rreste giver d irek te u d try k fo r nogen egentlig kollektiv og klas
sebevidst adfæ rd, skønt som d et frem går gang p å gang, a t de fleste h a r h aft et overordentligt n æ rt forhold til fagbevæ gelsen og socialdem okratiet.
F o r de fleste erindringer gælder, at hovedvæ gten i beskrivelsen er lagt p å barn d o m s- og ungdom sårene, det vil sige, at d et bliver perio d en 1 9 0 0 -1 9 1 5 som fyldigst la d e r sig beskrive. K un få beretn in g er lægger et fuldkom m ent livsløb fo r dagen.
F o rfattern es geografiske oprindelse v idner om , at skønt de fleste skildrer forholdene i K øbenhavn, h a r en del gennem levet en del år p å lan d et eller i en provinsby.
E t m åske ikke o verraskende m en ihvertfald fo r historieforskningen op
m u n tren d e resu ltat er det store antal kvindelige erindringsforfattere ca. 60 % . M ateria let tillader a t vi n æ rm er os kvinderne som socialhistorisk gruppe p å
en langt m ere d etaljeret og fo rståen d e m åde end tidligere.
E n alm en indholdsanalyse af erindringsm aterialet viser, a t beretningerne i fø rste ræ kke egner sig til detailstudier, som k an give os et m ere n u an ce
re t billede af periodens sociale fo rh o ld og forskellige m iljøer. Således følger vi p å næ rt hold fam ilielivet, om gangsform erne, skoleforholdene, læ retiden, de første arbejdspladser etc., fo ru d en de m ange m em oirer, d er vidner om store befolkningsgruppers liv p å tæ rsklen til sultegræ nsen, m ed ustandselig tilb a
gevendende p ro b lem er som sult, sygdom , drikkeri, d ø d og arbejdsløshed.
E rin d rin g ern e påviser, a t m ange fra arbejderklassen levede u n d er m iserable sociale betingelser, m en sam tidig form idler de et in dtryk af de sm å m en uhy
re væsentlige forskelle h v ad an g år livsførelse og holdning, d er herskede m el
lem faglæ rte- og ufaglæ rte arb ejd ere og m ellem arbejdere, d er k o n stan t var 34*
540 F le m m i n g M i k k e l s e n tru et af eller gik arbejdsløse og dem som p å læ ngere sigt havde fast arbejde og derm ed en vis social sikkerhed.
M en fø r disse re la tio n e r og holdninger lad er sig træ kke frem i lyset, er d et nødvendigt a t se p å de tendenser, m aterialet er behæ ftet m ed. Sigurd Je n sen h a r sam m enfattet sine k ildekritiske betrag tn in g er p å følgende m åde:
»M ange er fo rb itred e o p g ø r m ed en svæ r b arn d o m og ungdom , an d re d eri
m od ser b arndom m en, h eru n d er også skolegangen, gennem et ro sen rø d t skær, m en d et er nu de fæ rreste, adskillige b erettere fo retag er efterrationaliserin
ger, og m ange h a r svæ rt ved at holde detaljern e u de fra hinanden. D et e r jo nu engang æ ldre m ennesker, d er skriver. D et sproglige volder også sine vanskeligheder. D et h a r ikke sjæ ldent kn eb et m ed a t få sæ tningerne fo r
m et, så m eningen blev helt klar. E ndelig glem m er m ange, a t m eddele helt selvfølgelige ting, som f. eks. h v o rn å r de er født, hvilken skole de gik i o.lign.
M em oire efter M em oire m å lægges til side som væ rende af liden eller ingen interesse, fordi fo rfattere n h older sig til a lm in d e lig h e d e r... b lan d t d e ca.
1900 b eh andlede beretn in g er e r d er et p a r hundrede, d er virkelig giver no
get, d. v. s. giver præ cise oplysninger, d et gæ lder m ed hensyn til skolehistorie, og det skal n o k også vise sig a t gælde m ed hensyn til m ange an d re om råder, d er k a n belyses af erin d rin g en .« 9
O m arb ejd ererin d rin g ern e i sæ rdeleshed gælder, at d e k o n ce n trere r sig om d en personlige om verden (fam ilien, boligen, en keltstående begivenheder) og k u n sjæ ldent giver u d try k fo r en egentlig livsholdning eller ab strak tio n i fo r
hold til om verdenen. E n såd an filosofisk-sociologisk synsvinkel e r d et deri
m od ikke ualm indeligt at træ ffe hos berettere, som s tå r u d en fo r arb ejd er
klassen. D et b liver d erfo r nødvendigt fo r socialhistorikeren fra arbejder
erindringerne a t frem drage d et im m an en te sociologiske, m ed an d re o rd h an m å arbejde sig frem m o d a t klarlæ gge n o rm stru k tu ren indenfor klassen eller d en enkelte socioøkonom iske gruppe. F ø rst d a er d et nem lig m uligt a t få en fo rklaring p å så vigtige fæ nom ener som fagforeningernes opkom st og k a ra k ter, strejker, partid an n elser, fo rh o ld e t til arbejdsgiveren o. s. v.
O v erfo r disse typiske arb ejd erp ro b lem er og egentlige historiske dynam i
ske asp ek ter svigter k ildem aterialet fuldstæ ndigt. K un yderst sjæ ldent gives d e r nogen udførlig beskrivelse af f. eks. strejker, som regel antydes d e kun, p arti- og fagforeningsarbejde forbigås selv af d et store an tal perso n er, om hvem m an ved, a t de h a r væ ret aktive in d en fo r disse organisationer.
E r d en slags fo rh o ld af b eretteren blevet o p fa tte t som væ rende fo r selv
indlysende og selvfølgelig og d erm ed af ringe interesse fo r andre? D et er vanskeligt a t besvare, m en et er ihvertfald givet, ordlyden af d en i m aj m å
n ed 1969 ud sen d te indbydelse m å bæ re en del af skylden. I indbydelsen o p fordredes pensionisten til a t lægge vægt p å åren e om kring århundredskiftet,
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 541 dernæ st at se p å forskellene dengang og i dag og endelig tilskyndedes de til at skrive om begivenheder, som havde gjort et særlig stæ rk t in dtryk p å dem.
R esu ltatet er blevet alt fo r m ange intetsigende frem stillinger præ get af store erindringsforskydninger. N ogle få og m ere præ cise spørgsm ål kunne sikkert have fo rb ed ret m aterialets kildevæ rdi betydeligt. G anske k o rt k an det siges, at kildem aterialets ydre k riterie r p å m ange o m råd er v irk er lovende, m edens indholdsanalysen, ud fra en historikers synsvinkel, k raftigt beskæ rer m ateria
lets anvendelighed.
III. Nationalmuseets 3. afdeling
A . N a t i o n a l m u s e e t s in d u s tr i - , h å n d v æ r k e r - o g a r b e jd e r u n d e r s ø g e ls e r ™
I begyndelsen af 1951 ivæ rksatte N ationalm useets 3. afd., u n d er ledelse af m useum sinspektør D avid Y de-A ndersen, en indsam ling af arbejd ererin d rin ger skrevet u d fra nogle i forvejen udsendte spørgelister (se appendix B).
K o n tak ten m ed de gam le b erettere opnåedes dels ved en alm en opfordring gennem dagspressen og fagbladene (første gang i begyndelsen af 1951, an
d en gang i slutningen af 1953), dels ved a t en af undersøgelsens m edar
bejdere opsøgte beb o ern e i D e gam les By, i aldersrenteboliger og stiftelser og op fo rd red e dem til a t skrive om deres liv og arbejde. U dover de skriftlige levnedsskildringer, som i dag er n åe t op p å et antal af ca. 4000, blev d er optag et over et halvt h u n d red e kilom eter stålbånd af nogle af de bedste fo r
tællere, fo r derigennem a t bevare deres sprog og fortæ llerform . D ertil kom en del n ye og gam le film og b illeder fra hjem m ene og fra forskellige industri
virksom heder.
M ålet fo r undersøgelserne skulle væ re et k ulturhistorisk supplem ent til de historiske frem stillinger af arbejdernes fagorganisatoriske og politiske udvik
ling. A rb ejd sm eto d ern e overtoges som D. Y de-A ndersen u d try k k er det »di
re k te fra folkelivsforskningen. F o rsk el v ar d er k u n i m ålsæ tningen, fo r der hvor folkelivsforskningen registrerede d et levende liv fo r at finde frem til trad itio n ern e, som vidner om svundne slægters liv, registrerer undersøgelserne livet fo r dettes egen skyld«.
N øglen til d et skriftlige m ateriale, i alt om kring 1000 erindringer, inde
h o ld er fgl. oplysninger: 1) N avn 2) A dresse (sidste opholdssted) 3) K ode- n u m m er 4) F ø d ested 5) Selvopgiven stillingsbetegnelse 6) K o rt beskrivelse af indholdet (m ed sideangivelse).
D e fleste b erettere m å anses fo r at h en h ø re u n d er gruppen håndvæ rks
fag, og sk ø n t begreberne hån d v æ rk er og arb ejd er ofte greb ind i hinanden,
542 F l e m m i n g M i k k e l s e n er d er en k lar overvægt af faglæ rte arbejdere. D e fleste af disse havde etable
re t sig som håndvæ rksm estre og h a r p å e t eller a n d e t tid sp u n k t væ ret tilknyt
tet fagbevæ gelsen eller m esterforeningerne, g ruppen som helhed h a r altså væ ret opadgående m obil. D en n e skæve repræ sentation, b ero r fo r en sto r del p å, at opfordringen til at skrive udsendtes gennem fagpressen, tillige med, a t håndvæ rksm estrene havde noget a t skrive om , og a t de p. g. a. et vist adm inistrativt arbejde v a r v an t til a t form ulere sig skriftligt. Y de-A ndersen bem æ rker også, at vi b lan d t håndvæ rksm estrene fin d er m ange af de bedste m eddelere om arbejdernes forhold, »de havde selv i deres svendetid m ed liv og lyst taget del i arbejdernes faglige og politiske organisationsarbejde, m en v ar i k ra ft af deres personlige egenskaber en d t som m estre«.
P arallelt m ed d en sociale op ad g åen d e m obilitet k a n d er observeres en geografisk m obilitet fra lan d til by. D e fleste gennem levede deres b arn d o m og en del af læ retiden p å lan d et fo r siden a t aflægge svendeprøve og etablere sig som m estre i by ern e; ca. 2/3 af b erettern e er fordelt p å henholdsvis hoved
staden, købstæ derne og stationsbyerne.
Som grundlag fo r en vurdering af vidnevæ rdi og anvendelsesom råde frem går, a t skildringerne hovedsagelig dæ kker barn d o m m en , læ reårene (koncen
tre re t om d et personlige fo rh o ld til læ rem esteren og de øvrige ansatte), v an d re- og soldatertiden, m edens d e n følgende tid er m ere diffust beskrevet (de æ ldste m eddelere e r fø d t 1870 og begyndte læ retiden ca. 1885). D en begyn
d en d e arbejderbevæ gelse e r d erfo r k u n beskrevet i få ord, og udviklingen i firserne er u n d e rk a ste t store erindringsforskydninger. Alligevel e r d e r en del sp red te oplysninger om arb ejd et indenfor de politiske og faglige o rgani
sationer.
G å r vi h erefter over til a t sam m enligne de indkom ne b esvarelser m ed de i vejledningen stillede spørgsm ål (jvf. appendix), ses den gennem gående tendens a t være, a t erindringerne langsom t fjern er sig fra de ledende spørgs
m ål fo r m ere og m ere a t k o n cen trere sig om helt p rivate oplevelser. R esul
ta te t bliver, at arbejdsårene h vor den enkelte k onfronteres m ed centrale a r
b ejdsm arkedsproblem er, k u n svagt aftegner sig i m aterialet. D en væsentligste årsag er a t finde i selve spørgeskem aets udform ning og den valgte indsam lingsprocedure. E n sam m enligning m ed d et af E d v ard Bull ud arb ejd ed e spør
geskem a (se appendix C) til arb ejd ere indenfor det n o rsk e p ap irin d u striar
bejd erfo rb u n d , skulle k u n n e anskueliggøre dette. - M edens m an fra N atio nalm useets side h a r lagt særlig vægt p å b arn d o m s- og ungdom stiden og d er
til føjet et væld af detaljerede spørgsm ål om d et daglige liv, h a r E. B ull i fæ rre m en k larere spørgsm ål frem hæ vet arbejdslivet h eru n d er den enkeltes forhold til og holdning o verfor arbejdsprocessen, arb ejd sk am m eratern e, fagforenin
gerne og arbejdsgiverne. O g h vad d er k an forekom m e allervigtigst, h an er
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 543 ikke sto p p et ved den indkom ne besvarelse, m en m ed et givtigt resultat, fået en brevveksling i gang m ed b eretterne.
E n sam m enligning m ed de københavnske pensionistm em oirer viser at der i det store og hele er tale om to forskellige sam fundsgrupper. H v o r k øben
h avnerm em oirerne - m indre fyldigt og k lart - giver e t billede af faglæ rte og ufaglærtes h å rd e livsvilkår i en storby u n d e r industriel vækst, frem d rag er N a tionalm useets undersøgelser en opadgående m obil gru p p e m ed stø rre geogra
fisk spredning foruden en vis kronologisk forskydning, så m ulighederne fo r a t lade de to indsam linger supplere og støtte hin an d en skulle væ re til stede.
B . N a t i o n a l m u s e e t s e t n o l o g i s k e u n d e r s ø g e ls e r ( N E U ) n
M ed d irekte forbillede i foregangslandet Sverige (N ordiska M useets E tn o lo giska U ndersokninger, o p re tte t 1928), ud arb ejd ed e N ationalm useets 3. afd.
i lø b et af 1939 en serie spørgelister om folkedragtens hovedtøj, en frem gangsm åde d er senere er blevet fulgt op af gentagne fyldige spørgelister m ed em ner som bagning, by- og gildeslag, vandforsyning, tyende, d ø d og begra
velse, forlovelse og bryllup etc. så d er i dag er arkiveret ca. 190.000 sider op
tegnelser. Sam tidig h a r N ationalm useet oparb ejd et et k o n tak tn et af gode m ed
delere. H eru d o v er h a r m useets personale foretaget begræ nsede førstehånds
optegnelser i m arken, såkaldte p u n ktundersøgelser d. v. s. dybtgående lokalt afgræ nsede undersøgelser.
H ovedsigtet m ed forskningsarbejdet og derm ed også m aterialeindsam lin
gen h a r væ ret a t kortlæ gge den danske bond ek u ltu r. D e t vil i første ræ kke sige forbindelsen m ellem det økologiske m iljø og k u ltu ren sam t udviklingen i sam spillet m ellem d et lokale sam fund og d et om givne m akrosam fund. D a taindsam lingen h a r d erfo r skulle tjene til analyse af d en lokale differentie
ring, senere er synsvinklen udvidet til også at o m fatte d en sociale differen
tiering.
D en grundlæ ggende m etode fo r N E U ’s arbejde h a r været, »at ethvert fæ
nom en m åtte bedøm m es båd e som resu ltat af en historisk udvikling og ud fra funktion og m iljø«. D en historiske udvikling er søgt klarlag t u d fra lit
teræ re og arkivalske kilder, »m edens fu nktion og m iljø m åtte belyses ved hjæ lp af oplysninger fra de folk (m eddelere), som havde levet i m iljøet og u d fø rt funktionen«. I spørgelisten h a r m an d erfo r foruden a t sam le sig om red
sk ab et eller skikken sam tidig søgt denne in dpasset i en sam m enhæ ngende m iljøbeskrivelse.
U dvæ lgelsen af m eddelere e r sket u d fra en d etaljeret og udførlig spørge
liste, således a t dårligt form ulerede og folk m ed en overfladisk viden er ble-
5 4 4 F l e m m i n g M i k k e l s e n vet so rteret fra. F ølgerne h a r væ ret, at de m ed en h ø jere lokal social status er overrepræ senteret.
F o r bed re at k u n n e k o n tro llere og udøve kild ek ritik 12 o verfor de in d sendte besvarelser, m en også fo r a t se besvarelsen i en stø rre m iljøm æssig sam m enhæ ng, h a r N E U , fo ru d en selve besvarelsen fået m eddeleren til at give en beskrivelse sit levnedsløb.
S pørgelisterne er, som allerede anført, m eget om fattende, nogle n å r op p å m ellem 4 0 og 50 sider. Ser m an p å indholdet er d et slående, h v o r m ange af spørgsm ålene, d e r k a n besvares m ed et ja/n ej eller en talangivelse, og h vor få d er eksplicit eller im plicit kræ ver angivelse af stem ninger, holdninger og m eninger. A lligevel er det m uligt m ellem de m ange spørgsm ål a t finde en fo r socialhistorikeren vigtig synsvinkel, som f. eks. d ette u d k ast taget fra spør
gelisten om død og begravelse: »K om skellet m ellem rig og fattig, gårdm and og husm and, frem i forbindelse m ed begravelsesringningen? F o rtæ l næ rm ere om hvorledes forskellen viste sig«. D ette er en undtagelse og alm ent m å det siges, a t m aterialet som h elhed gennem sin m inutiøse registrering af en ydre adfæ rd alene ved en etnologisk og sociologisk m etodebehandling k an bidrage til en tolkning af nogle historiske hæ ndelsesforløb.
Journaliseringen af d et indgående m ateriale er fo retag et p å flg. m åde:
1) h o v ed jo u rn al h v o r h v er en k elt optegnelse fo rtløbende num m ereres, 2) m ed
delerregistret, h e r anbringes m ed d elern e alfabetisk og p å h v er m eddelers k o rt registreres optegnelser (em ne grupper, an tal blade, dato) 3) topografisk register, h v o r k o rten e er a n fø rt efter sogn, sam t em n er fra selvsam m e sogn;
en eksem plarisk registrering og let tilgængelig nøgle til et sto rt m ateriale. F o r a t give læ seren et in d try k af d e em negrupper in d en fo r hvilke N ationalm useets 3. afd. arbejder, anføres h e r sam tlige h o v ed g ru p p er:13
A N a tu r K H usholdning
B M ennesker L T ekstiltilvirkning
C B efolkning M T ekstiler
D S tat og sam fund N D rag ter
E Sam fæ rdsel O G enstande til personlig b rug
F N æ ringsliv P A rts- og typebestem m elige genstande G V a re- og pengeom sæ tning Q H elt ubestem m elge genstande
H Bebyggelse R F orfalskninger
I B ygninger og husbygning S U dgravninger
J In v en tar T M useum shistorie
Å rsag en til at jeg i en artikel, hvis hovedsigte er arbejdererindringer, m ed
tag er N E U ’s m eddelervirksom hed, ligger dels i at N E U ’s ak tiv iteter h a r ført
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 545 til en indsam ling af m ateriale som m åske ikke i sin form svarer til, hvad d er n o rm alt opfattes som h ø rende ind u n d er begrebet erindringer, m en allige
vel in d eh o ld r m ange af de sam m e oplysninger og m etodisk k u n underkastes sam m e pro ced u re, dels at d er faktisk foreligger et antal arbejdererindringer, som er forholdsvis lette at o pspore v. h. a. personregistret.
E ndelig skal det påpeges, at fo r a t n å til b a re en delvis forståelse af de sociale foran d rin g er, som fulgte m ed d en industrielle væ kst og voksende u r
banisering - som følge af indvandring til byerne - e r d et n ø dvendigt til bun d s a t analysere d et m iljø og den sociale stru k tu r, som disse m ennesker kom fra og d erfo r også v ar bæ rer af.14
IV. Almene kildekritiske og metodiske problemer15
E fte r d en m ere detaljerede og k o n k re te frem stilling og analyse af erindrings
m aterialet m ed særlig h enblik p å arbejdererindringer, er det nødvendigt at se om m aterialet k a n bid rag e til en m ere udførlig og videnskabelig studie af arbejderklassens og arbejderbevæ gelsens historie. D et gæ lder m ed andre ord om at kom m e u d over og b ag ved udviklingens politisk-ideologiske aspekter, fo r i stedet at lægge væ gten o v er p å de involverede psykologiske og sociolo
giske realiteter. D ette m etodiske sigte b ety d er i snæ vrere forstand, at vi k an pege p å nogle grundlæ ggende og retningsgivende p ro b lem o m råd er u d fra hvilke beretningernes vidnevæ rdi b ø r prøves:
a. A rb ejd eren s livsholdning og syn p å sin egen sociale placering b. F o rh o ld et til arbejdsgiveren
c. F o rh o ld et til arb ejd erp artiern e og fagforeningerne
d. A rb ejd eren s holdning til arbejdssystem et, h eru n d er arbejdstid og løn e. I h v o r høj grad arb ejd eren v ar statu so rien teret (individualistisk presti
georienteret) eller klassebevidst (kollektivistisk solidarisk)
f. V a r arbejderens sam fundssyn dikotom isk eller hierarkisk, konflikt
eller h arm oniorienteret.
D isse p ro b lem o m rå d er m å anses som væ rende fu n dam entale fo r en næ rm ere forståelse af fagforeningernes væ kst og in tern e stru k tu r, arbejdernes holdning til og p lacering i p arti- og organisationssystem et, sam t graden af m obilise
ring og in terg ratio n i sam fundet, m en heller ikke strejk er og andre protest- vægelser er d et m uligt at fo rk lare u den en holdningsanalyse.
O m d et d anske erindringsm ateriale overhovedet egner sig nævneværdigt
5 4 6 F l e m m i n g M i k k e l s e n
til en såd an påk ræ v en analyse frem g år af beretningernes rep ræ sentativitet i videre og snæ vrere forstand. V ed rep ræ sentativitet i videre fo rstan d fo rstår jeg m aterialets stru k tu rerin g u d fra nogle socioøkonom islce og geografiske k riterie r og følgende m uligheder fo r a t klarlæ gge d en sociale differentiering indenfor arbejderklassen. D isse betingelser synes p å m ange o m råd e r at være opfyldt isæ r p. g. a. d et sto re an tal erindringer.
D isse positive træ k svækkes im idlertid, n å r vi g år over til repræ sentativite
ten i snæ vrere forstand, d. v. s. beretningernes indholdsm æ ssige strukturering.
D et h a r i denne henseende væ ret afgørende fo r historikeren, at m aterialet i alt overvejende grad er b levet indsam let m ed et an d et form ål fo r øje. R e sultaterne e r frem kom m et i overensstem m else m ed d en etnologiske m etodes indsam lingsteknik og særlige anvendelsesom råde, m en også ud fra egne p ræ m isser er m aterialet fo rb u n d et m ed sto re m angler (jvf. N ationalm useets ar
bejderundersøgelser).
H erm ed er ikke sagt, a t det er um uligt fo r histo rik eren at ben y tte etno
logiens d a ta og m etode. - K ernebegrebet i d en etnologiske forskning er ku l
tur, hvorm ed bl. a. hentydes til d et indre liv (fester, skikke, ritu aler og n o rm system er) indenfor forskellige arbejderm iljøer sam t politiske, faglige, k o o p e
rative og kulturelle foreninger. D et »indre liv« søges dels beskrevet som tra dition, hvorved forstås spredningen af et b estem t ku ltu relem en t og dets in d lem m else i et b estem t m iljø, dels v ed innovation, d. v. s. tilpasning eller fo r
nyelse i et kultu relt system og endelig ved b eg reb et revolt, d e r h entyder til forkastelsen af accepterede m ål og gængse n o rm er og forsøg p å at erstatte dem m ed nye.
H e raf skulle det frem gå, at den etnologiske m etode indeholder væsentlige b eg reb er og analysem ål som k a n k aste lys over d e frem førte p ro b lem o m rå
d er (a -f), m en sam tidig fo rm å r at inddrage nye synsvinkler i studiet af ar
bejderbevæ gelsens historie.
D et k an altså tilrådes a t anvende d e foreliggende erindringer til d et yderste, m en fo r a t n å videre er d et tvingende nødvendigt, a t histo rik ern e g år i gang m ed p å egen h å n d a t skabe m ateriale, et m ateriale som iflg. E d v ard Buli i bedste fa ld »væ kker fantasien, an ty d er p roblem er, som b ø r undersøges og opstiller hypoteser, som b ø r prøves«.
V ed en indsam ling vil m ulighederne fo r til fulde at u d nytte erindringerne som historisk kilde afhæ nge af de valgte indsam lingsm etoder.
E n beskrivelse og identificering af forskellige sociale g ru p p e r og m iljøer kræ ver, a t undersøgelsen (indsam lingen) foregår in d en fo r velafgræ nsede so
ciale og geografiske ram m er, h v o r erindringsm aterialet k a n suppleres og k o n trolleres ved hjæ lp af an d et kildem ateriale. S ådanne lokalsam fund k an enten være et fabrikssam fund, et land arb ejd erm iljø eller en b estem t bydel.
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 5 4 7
F o ru d en de an fø rte geografiske forudsæ tninger m ø d er vi ved indsam lings
arb ejd et nogle sociale afgræ nsningsproblem er.
F o r a t n å til stø rre k larh ed over de ovenfor opstillede grundlæ ggende p ro blem o m råd er (a -f) m å vi bl. a. ved udform ningen af spørgeskem aer, i første ræ kke, gå u d fra arbejdernes k o n k rete hverdag, som den h a r form et sig p å arbejdspladsen og i fam ilien.
D et vil væ re in teressan t a t h ø re om arbejdets daglige rytm e, hvorledes de forskellige arbejdsprocesser blev udført, hvem af arb ejd sk am m eratern e m an om gikkes og hvorfor, virksom hedens k o n tro l- og au to ritetsfo rm er og ikke m indst holdningen til virksom hedslederne/ejerne og arbejderorganisatio
nerne b ø r b erø res især i forbindelse m ed strejk er og an d re p rotestaktioner.
F am ilien d an n e r ram m e om selve forsørgersituationen og arbejderen som forbruger, h v o ru n d e r lønningernes, ernæ ringens, boligens og opdragelsens sociale fu nktion træ d er tydeligere frem . H ertil kom m er så fo rb ru g et af m asse
m edierne, udveksling af inform ation arb ejd ern e im ellem og evt. deltagelse i de politiske, faglige, kooperative og kulturelle foreningers indre liv og op
bygning.
F ø rst efter p å lo k alt plan a t have indsam let et tilstræ kkeligt om fattende m ateriale, k an vi d an n e os et billed af arbejderklassen som helhed d. v. s.
rek ru tterin g en til arbejderklassen og dens sociale sam m ensæ tning sam t dens m aterielle og im m aterielle kultur.
V ed indsam lingen og tolkningen af arb ejd ererin d rin g er er d et nødvendigt a t væ re opm æ rksom på, a t vi h a r at gøre m ed to ty p er af levnedsskildringer m ed forskellig vidnevæ rdi og som d erfo r også kildekritisk b ø r behandles fo r
skelligt.
D et som k endetegner langt de fleste arbejdserindringer er, foruden et sprog
ligt set lavt abstraktionsniveau, en m eget personlig stil h vor selv de m est intim e oplevelser gengives. B erettern e befinder sig i skildringerne indenfor m eget snævre sociale ram m er, det være sig fam ilien, venner og næ re bekendte
forholdet til faderen, m oderen, m esteren og arbejdskam m eraterne, yderst sjæ ldent reflekterer de over sam fundets opbygning og deres egen sociale p la
cering. Disse erindringers m ulighed fo r at inform ere k o rrek t om lønninger, a r
bejdsprocesser, arbejdstid, navne etc. er tvivlsom og hvor m em oirerne be
nyttes som grundlag fo r en holdningsanalyse er det ikke m uligt d irekte at bygge p å b erettern es udsagn om egne følelser og stem ninger, m en i flg. E.
Buil vil vi se a t »arbeiderm innene gir en hel del, m en det er uhyre vanske
lig å b ru k e dem slik at resultatene k an b li pålitelige. D et er svæ rt sjelden at folk er i stan d til å huske og beskrive sine egne m eninger og følelser etter m ange års forløp. D irek te u ttalelser om slikt er d erfo r et tvilsom t m a
teriale å bygge på. M en m eninger og følelser vil ofte kom m e fram m er in-
548 F le m m i n g M i k k e l s e n d irekte i sam m enheng m ed k o n k re te h isto rier og bestem te opplevelser«.16
K arakteristisk fo r den an d en gru p p e af erindringer e r a t tolkning og vidne
væ rdi ikke baseres p å beretningernes im m anente sociologi, m en derim od på deres egne eksplicitte sociologiske b etragtninger, d e anskuer således arb ejd er
nes situation ikke in d efra m en udefra. D en sk arp e adskillelse m ellem ob ser
v atø r (forskeren) og den historiske ak tø r (erindringsskriveren), som lå til g ru n d fo r vurderingen af d en fø rste erindringstype er ikke til stede h er hvor b eretteren , ofte i et velform et sprog præ get af en betydelig abstraktionsevne, bliver synteseskabende. M em o irern e b æ rer præ g af a t væ re kn y ttet til fo r
skellige rolle-typer ofte af institutionel art, det k an væ re fagforeningsfolk, tillidsm æ nd og arbejderpolitikere, m ennesker som h a r stået eller stadigæk står d en institutionelle norm kilde nær. P å sin vis k a n m an tale om a t disse k ilder p å sam m e tid er personlige og offentlige, de vil »derfor h a et m er spesifikt og saklig b estem t innhold, og vanlig væ re m er preget av form elle klisjeer og fik sjo n er« .17 H a r m an in d set d ette og er beretningen blevet un
d erk astet d en traditionelle kildekritik, stå r vi i m ange tilfælde over fo r en givtig og inform ativ kilde, hvis ophavsm and, ofte sidende p å en central post, h a r en særlig n æ r indsigt i arbejdsforhold og arbejderpolitik p å forskellige beslutningsniveauer.
K onkluderende k an erindringernes kildevæ rdi sam m enfattes u n d er flg. fire punkter:
1. E rin d rin g ern e k an give grundlaget fo r en opstilling af en eller flere h ypoteser og hjæ lpe m ed til en verificering af disse.
2. E rin d rin g ern e k a n desuden i videre forstand, som tidligere form uleret af E. Buli, væ kke fantasien, an tyde p ro b lem er som b ø r undersøges og opstille h ypoteser som b ø r prøves.
3. D en personlige beretning k an tjene som illustrationsm ateriale fo r alle
rede verificerede hypoteser.
4. E rin d rin g ern e k an tjene som k o n tro l og k o rrek tio n fo r andre kilder, og naturligvis benyttes h v o r d er in tet andet kildem ateriale er.
Som kilde k n y tter d er sig til erindringerne desuden den fordel, frem for de fleste an d re kilder, a t de giver en sam m enhæ ngende frem stilling af et læ ngere livsløb h vor en hel ræ kke personlige fa k to re r p å fo rh ån d frem står sam let in
denfor en k o n k re t historisk periode.
V igtigst af alt er im idlertid det bidrag, som erindringsm aterialet k an give til de historiske forklaringers n atu r, d et vil sige m ulighederne fo r at nå fra det individualpsykologiske til d et gruppespecifikke og d erfra til at finde sam m enhæ ngen m ellem de forskellige gruppefæ nom ener og a t fo rk lare hvordan de er o p stået og fo ran d re sig.
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 549
Arbejderbevægelsen, arbejderklassen og sociale forandringer
K lasserne er ikke sk arp t definerbare. »T hey are ra th e r aggregations of persons ro u n d a nu m b er of cen tral nuclei, in such a way, th at it can be said w ith confidence of those n ea rer each cen tre th a t they are m em bers of a p artic u la r class b u t th a t those fu rth e r fro m a centre can b e assigned to the class it represents only w ith increasing u n certain ty « .18 Bulls klassedefini
tion, som h a n h a r hen tet fra G. D. H . Coles »Studies in Class S tructure«
(1 955) h a r p. g. a. sin teoretiske og em piriske anvendelighed væ ret retnings
givende for de kildekritiske og m etodiske asp ek ter i forrige afsnit. K lasse
definitionen m å deru d o v er i sin indre sociologiske logik og i sit historiesyn betegnes som væ rende dynam isk og k an d erfo r tjene som et videnskabeligt inspirerende udgangspunkt fo r studiet af sociale forandringer, h eru n d er hold
ningsstrukturer. E t begreb, d er indeholder nogle over- og u n derbegreber sam t relationer, som jeg vil søge a t skitsere m ed arbejderklassen og arbejderbe
vægelsen som et k o n k re t u d g angspunkt.18
B asis-m odel fo r studiet af sociale foran d rin g er m ed særlig henblik p å en holdningsanalyse:
V ed social position forstås personens eller gruppens placering i d et social
økologiske system , h v o r flg. v ariable k an væ re af betydning: Indkom st, u d dannelse, social sikkerhed, erhvervsprestige, personlig prestige, social op
rindelse, social- og geografisk m obilitet, arbejdsfunktion; vi h a r m ed andre o rd et begreb (social position), som refere rer til arbejderklassens generelle livsbetingelser og derm ed også til p ro d u k tio n sstru k tu rern e. A rbejderklassen
5 5 0 F l e m m i n g M i k k e l s e n
frem står i sit socio-økologiske u d g an gspunkt som en aggregativ gruppe, d. v. s.
gru p p en - og følgende adfæ rd — eksisterer k u n som et signifikant statistisk fæ nom en. Ideologi er a t fo rstå som de n o rm er - alt andet lige - d er udgår fra en social in stitu tio n d. v. s. organisationer, p artie r, k irk e og regering. Disse ideologier k onfronteres im idlertid m ed m ennesker, som n eto p i k ra ft af deres sociale position er u n d er påvirkning fra an d re no rm k ild er (residual størrelse).
D en n e k o n fro n ta tio n m ellem ideologi og sociale n o rm e r resu lterer d erefter i en holdning, som igen betin g er en vis social adfæ rd m ed feedback effekt.
D e ad fæ rdscentrerede asp ek ter o m fatter udviklingen og stru k tu ren i p a r
tier og o rganisationer - ek stern t og in te rn t - m ed tilknytning til arb ejd er
klassen. D esuden er det væ sentligt a t m edtage udviklingstendenser, som h a r m anifesteret sig en ten som k onflikt eller konsensus, m ed an d re o rd h a r a r
bejderklassens historie væ ret præ get af sam fundsm æ ssig m oderation, m obili
sering, integ ratio n og legitim ering eller rad ik alitet og disintegration, i hvilken grad og hvorfor?
M odellens dynam iske p ersp ek tiv er frem viser sam tidig en in terak tio n og feedback såd an at forstå, a t d e r ikke er nogen initial årsagsfaktor, h v o r f. eks.
de økonom iske fo ran d rin g er v irk er d eterm inerende p å den sociale- og socio- politiske stru k tu r h eller ikke i sidste instans.
H erm ed ikke væ re sagt, a t d er ikke k an prio riteres m ellem d e forskellige variable, i en k o n k re t em pirisk undersøgelse vil d et ofte væ re p ra k tisk at u de
lade en hel del v ariable og endog m ed sto rt u d b y tte anvende en m o n o k au sal indfaldsvinkel.
E ndelig tag er m odellen og de derm ed fo rb u n d n e b eg reb er hensyn til k ravet om et d ifferentieret analyseniveau.
B åde d et (social)psykologiske, d et o rg anisationsstrukturelle og d et sam fund sstru k tu relle niveau og forbindelsen m ellem disse niveauer, er til stede i denne m odel. D e rfo r vil d et heller ikke volde nogle pim cipielle m etodi
ske vanskeligheder a t indføje de holdningsm æ ssige p ro b lem o m råd er fra af
snit IV (a -f) i m odellen. E rin d rin g sm aterialet h a r h erm ed fået en logisk og heuristisk placering i historiske stu d ier o v er sociale forandringer.
I al sin enkelthed h a r m odellen skulle tjene som et redskab og ideal for forskningen som »prøver a t finde u d af i hvilken udstræ kning »arbejder
klassen« gik over fra a t væ re b a re en sam ling af m ennesker m ed nogen
lunde ens placering p å d en sociale rangliste til a t væ re en »kollektiv« gruppe m ed bevidst sam m enhold«.20
D en opstillede m odel, hvis over- og u n d erb eg reb er hovedsagelig er hentet fra sociologien, m å ikke opfattes som et lu k k et teo retisk system , m en k en d e
tegnes af p ro b lem er og løsningsforslag p å et ab straktionsniveau p å linie m ed d e såkaldte »m iddle ran g theories«, som b esk riv er og analyserer m ekanis-
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 551
m er, relatio n er og pro cesser indenfor en tidsmasssig og geografisk defineret ram m e. D et valgte abstraktionsniveau, h v o r teo rier og hypoteser står i næ rt fo rh o ld til d e observerede d ata, g ør d et m uligt a t opfylde historikerens krav om em pirisk forskning u den at forbigå de kildekritiske aspekter.
H isto rik eren h a r d erefter m ulighed fo r at benytte sociologiens, etnologiens, politologiens og økonom iens re d sk ab er fo r siden a t k n y tte disse begræ nsede teo rier sam m en til m ultidim ensionale historiske teo rier.21
Noter
1 Jvf. det Humanistiske forskningsråds projekt over industrialismens boliger og byg
ninger og det dertil knyttede tidsskrift, »Industrialismens bygninger og boliger. Det industrielle miljø 1840-1940«. Gunnar Viby Mogensen m. fl.: »Socialhistorie. Kilder og studieområder vedrørende dansk socialhistorie efter 1890« (Kbh. 1975).
2 Wolfram Fischer: »ökonomische und soziologische Aspete der frühen Industriali
sierung. Stand und Aufgaben der Forschung« i W. Fischer: »Wirtschaft und Gesell
schaft im Zeitalter der Industrialisierung« (Gøtt. 1972 s. 24-25).
3 Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv er på nuværende tidspunkt - under ledelse af Flemming Mikkelsen - ved at registrere hvad de lands- og lokaldækkende arkiver og museer måtte sidde inde med af utrykte arbejdererindringer.
4 En del arkiver og museer er uden erindringsmateriale medens andre enten ikke har ressourcer til at gennemgå det indkomne materiale eller de befinder sig i en begyndende indsamlingsfase.
5 Om aktiviteterne på de lokalhistoriske arkiver se »Lokalhistorisk lournal«.
6 Lokalhistoriske publikationer baseret på erindringsstof se f. eks. H. P. Hansen:
»Amtsbanerne på Als« (Historisk Samfund for Als og Sundeved 1975) og Ingeborg Christmas-Møller og Minna Holm Kragelund: »Dagligliv bag dæmningen. Lamme
fjorden 1873-1973« (Kbh. 1974).
7 Yderligere omtale af indsamlingsarbejdet med uddrag af erindringerne kan ind
hentes i det af magistraten (3. afd.) udsendte værk »Københavnere fortæller« (1972) redigeret af Poul Strømstad. Se også Københavns stadsarkiv, hovedjournal nr.
100/1969.
9 Sigurd lensen: »Københavnske pensionister fortæller skolehistorie - Præsentation af et kildemateriale«. (Årbog for Dansk Skolehistorie, 1973).
9 Samme s. 74, 94-95.
10 Afsnittet bygger på D. Yde-Andersen: »Lidt om arbejderundersøgelserne« (National
museets Arbejdsmark 1959, s. 83-88). D. Yde-Andersen: »National Museum Studies of Industrial, Skilied and Unskilled Workers« (Dansk Folkemuseum og Frilands
museet, Nationalmuseet 1966, s. 143-150). Edvard Buli (red.): »Arbeidsfolk for
teller. Fra papirindustrien«. (Oslo, 1953). Forskellige udgivelser af Nationalmu
seets indsamlede materiale f. eks. »Smeden« (red. D. Yde-Andersen, Kbh. 1952).
Desuden har stud.mag. Carl Erik Andresen stillet en del oplysninger til min rådighed.
Han arbejder for tiden på et speciale om de nordiske arbejder- og håndværker
undersøgelser med særlig henblik på tømrerne (ca. 90 erindringer fra National
museet).
552 F le m m i n g M i k k e l s e n
11 En udmærket introduktion til NEU se Ole Højrup: »Om Nationalmuseets etnolo
giske undersøgelser« (Budstikke 1963, p. 81-108).
12 Det skal her bemærkes at målet for og anvendelsen af kildekritik, indenfor etnografi og historie, kan afvige meget fra hinanden.
13 For en detaljeret indføring se »Saglig Registrant for Danske Kulturhistoriske Museer«, af Svend Jespersen, 2. rev. udg. 1954.
14 Denne problemstilling land/by er blevet behandlet i en række nye etnologiske studier f. eks. Sven B. Ek: »Noden i Lund« (Landskrona 1971), samme »Stadens födelse«
(1967) samt M. Hellspong och O. Löfgren: »Land och stad« (Lund, 1974).
15 Afsnittet bygger i det væsentlige på Edvard Buli: »Arbeidermiljø under det indu
strielle gjennembrudd« (disp., Oslo 1958). Oppositionsindlæggene i Norsk Historisk Tidsskrift, 1959, s. 263-315. E. Buli: »Autobiographies of Industrial Workers (Inter
national Review of Social History vol. I, 1956). Albert Koch: »Arbeitermemoiren als sozialwissenschaftliche Erkenntnisquelle« (Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik, 61 Band, 3. Heft, Tübingen, 1929). I. Talve: »Arbeit und Lebensver
hältnisse der finnischen Bahnbauarbeiter und Eisenbahner (Scripta Etnologica 18, Turku 1964, s. 2-40, Wolfram Fischer: »Arbeitermemoiren als Quellen für Ge
schichte und Volksunde der industriellen Gesellschaft (W. Fischer: Wirtschaft und Gesellschaft im Zeitalter der Industrialisierung, Gött. 1974). Flemming Hemmersam:
»»Arbejderkultur« (Manuskript, 1974).
16 Bull: »Arbeidermiljø« s. 11.
17 Ottar Dahl: »Grunntrekk i historieforskningens metodelære« (Oslo 1967) s. 42-43.
18 G. D. H. Coles klassedefinition er taget fra E. Bull: »Arbeidermiljø« s. 4.
19 Værker om sociale forandringer med metodisk sigte til historikeren se flg. Robert F. Berkhofer: »A Behavioral Approach to Historical Analysis« (New York 1969).
J. A. Ponsioen: »The Analysis of Social Change Reconsidered « The Hauge, 1962, W. F. Wertheim: »Evolution och recolution« (Stoch. 1962). Wolfgang Zapf (hersg.): »Theorien des sozialen Wandel (Berlin, 1971). Indeholder en fyldig biblio
grafi. Peter Chr. Ludz (hersg.): Soziologie und Sozialgeschichte (Kölner Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsychologie, Sonderheft, 16/1972).
Sociale forandringer med særlig henblik på arbejderklassen og arbejderbevægelsen se J-F. Bergier: »The industrial Bourgeoisie and the Rise of the Working d a s s 1700- 1914« (The Fontana Economic History of Europe, bd. 3, ed. Carlo M. Cipolla, 1971). Samuel I. Surace: »Ideology, Economic Change, and the Working Classes:
The Case of Italy« (Berkely, 1966). Gerd H. Hardach«: Der soziale Status des Arbeiters in der Frühindustrialisierung« (Berlin 1969). Niel J. Smelser: »Social Change in the Industrial Revolution« (Lond. 1959). Stephan Thermstrom: »Poverty and Progress« (New York 1964). Edward Shorter and Charles Tilly: »Strikes in France 1830-1968« (Camp. 1974). Jürgen E. Büse: »Gewerkschaften im Prozess des sozialen Wandels in Entwicklungsländern« (Bonn 1974).
20 E. Bull: Arbeidermiljø s. 5.
21 Ang. de teoretiske overvejelser og muligheder kan flg. anbefales: Hans-Ulrich Wehler: »Geschichte als Historische Sozialwissenschaft« (Frankfurt, 1973). Samme:
»Modernisierungstheorie und Geschichte« (Gött. 1975). Sven Tägil: Komparation och generaliseringsnivå« (Studier i historisk Metode 6, Oslo 1972).
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 553
Appendix A
Til alle folkepensionister i Københavns kommune
Magistratens 3. afdeling indbyder D em herved til en usædvanlig opgave, som forhåbentlig vil interessere Dem , og som i hvert fald interesserer de kredse, der beskæftiger sig med byens historie.
Arene omkring århundredeskiftet var på mange måder en brydningstid, hvor store økonomiske, tekniske og sociale forandringer var i gang. D e, der var unge i de år, husker begyndelsen til meget af det, som i dag er en helt selvfølgelig ting i hverdagen.
Også i København skete der netop i de år meget nyt, som m ange af vore pensionister har fulgt med egne øjne. Mange - og ikke mindst m ange børn — havde hårde kår dengang, og mange af dem fik det hårdt igen under den store krise i 1930’erne, som så blev efterfulgt af krig og besættelse, men der er nok også m ange ældre, som med glæde tænker tilbage på noget, som fandtes i deres unge dage og som savnes i dag.
Næsten alle pensionister i København vil sikkert på områder af den ene eller den anden art have erindringer om forhold, som var helt, helt anderledes end i dag. D erfor vil vi gerne bede D em nedskrive lidt om D eres livs forløb og specielt om, hvad der har gjort stærkt indtryk på D em i D eres barndom og ung
dom.
Om det bliver langt eller kort, og hvordan det gøres, er ikke afgørende - hvert enkelt bidrag vil alligevel være med til at udfylde billedet af dagliglivet og vilkårene i den tid.
Appendix B
Nationalmuseets vejledning ved levnedsskildring
(Fra Nationalm useets side gjorde man opmærksom på at levnedsskildringerne - som skulle skrives på museets specielle holdbare papir - skulle danne udgangs
punkt for museets kulturhistoriske undersøgelse af arbejdernes, håndværkernes, og industriens forhold i tiden omkring århundredskiftet. Foruden skildringen spurgte man efter gamle fotografier, vandrebøger eller andet, der kunne illu
strere forholdene på arbejdspladserne og i hjemmene.) 1) N avn, stilling og adresse.
2) Barndom . Fødselsår og fødested. Forældrenes navne og fødselsår. Oplysning om, hvorfra forældrene stammer. Familiens størrelse i barndommen, herunder søskende og andre i hjemmet boende familiemedlemmer, logerende m. v.
D e økonom iske forhold. Forældrenes erhverv og arbejde.
H jem m ets indretning. Boligens størrelse, indretning og møblering. Værelser- 35 Fortid og nutid
5 5 4 F le m m i n g M i k k e l s e n
nes udnyttelse ved dag og nat. Huslejens størrelse. Hvis familien har boet flere steder under D eres barndom, ser vi gerne, D e skriver om et par af disse lej
ligheder.
D e t daglige liv. Hverdagens inddeling fra morgen til aften, d. v. s. oplysninger om, når på dagen måltiderne lå, og når de voksne gik til og fra arbejde. Op
lysninger om, hvad dagens måltider bestod af, og om der var forskel på den mad, m anden fik, og den de øvrige fam iliem edlemm er fik. Oplysninger om madlavning, vask og rengøring. Om familiens beskæftigelse og interesse efter fyraften og på søndage, herunder de voksnes deltagelse i foreningsliv og po
litik, samt om hvilke aviser, fam ilien holdt, og om hvilke bøger, der blev læst.
Om søndagsskole, kirke- og altergang. Om forholdet til.husvæ rt, de handlende og myndighederne, samt en karakteristik af kvarteret og dets beboere.
H ø jtid og fest. Familiefester: barsel, dåb, fødselsdage (om konfirmation se nedenfor), forlovelse, bryllup, guld- og sølvbryllup, jubilæer og begravelse. Arets højtider og fester: nytår og grundlovsdag, skt. Hans, Mortens aften, jul.
3) Skolegang og arbejde i skoleårene. Om skolen, dens lærere og deres under
visning. Om skolebespisning og andre gratis ydelser fra skolen. Om frikvarter, ferie og skoleudflugter. Om forholdet m ellem skolebørnene indbyrdes fra for
skellige klasser, fra forskellige skoler og kvarterer. Om arbejde i skoleårene og om dets varighed, art og aflønning.
4) K on firm ation. Om forberedelse, overhøring, selve konfirmationen og den påfølgende fest. Om konfirmationsudstyret og gaverne. Om evt. første altergang og ydelser til præsten. Om rettigheder og pligter, der fulgte med konfirmationen.
5) Læreår (for ufaglærte de første arbejdspladser efter konfirmationen). Arbej
dets art, læretidens længde, læremesterens ydelser i løn, kost, renlighed, logi og tøj, faderens eller værgens forpligtelser på drengens eller egne vegne over for læremesteren. Om m odtagelsen af den ny læredreng på arbejdspladsen. Om ar
bejdsdagens længde og inddeling. Om arbejdstøj og og eget værktøj. Om selve arbejdet og oplæringen til dette. Om forholdet til mester, hans husstand, til svenden og til ældre og yngre lærlinge. Om arbejdspladsens skikke og sædvaner, herunder fester, der fejredes på arbejdspladsen. Om prøver og skikke i forbin
delse med udlæringen.
6) Vandreår. Om vandringens formål, om den fulgte rute, om herberger og understøttelse, om skikke og sædvaner blandt svende på valsen.
7) S oldatertid. Om tjenestetiden og genindkaldelser.
8) U ngdom sliv. Om livet uden for arbejdspladserne i ungdomsårene. Om sport, forlystelser, faglige og poltiiske foreninger, om aftenskoler og om anden form for ekstra undervisning. Om forlystelser og samvær med kammerater.
9) A rbejdsår. Om de forskellige arbejdspladser, D e har været på efter sol
datertiden. Om arbejdets varighed på de forskellige pladser, om arbejdspladsens indretning, om omklædning-, spise- og vaskerum og om toiletforhold. Om ar
bejdsdagens længde og inddeling de forskellige steder. Om arbejdets organisering, herunder sjak og lignende. Om løn og ferie. Om forholdet til overordnede, kol-
A r b e j d e r e r i n d r i n g e r . N o g l e k i l d e k r i t i s k e o g m e t o d i s k e b e tr a g tn i n g e r 555
leger og underordnede. Om talemåder, skikke og overtro inden for faget. Om arbejdsstandsninger og deres følger.
10) Etablering. Om eventuel etablering som selvstændig næringsdrivende, med beskrivelse af de økonom iske krav og af virksomhedens indretning.
11) Fam ilieliv. Om forholdet mellem datidens unge, om forlovelse, bryllup, udstyr og bosættelse. Om familieliv og om børnene. Om deltagelse i politik og det offentlige liv eller i faglige foreninger og organisationer. Om andre inter
esser uden for arbejdet, f. eks. selskabelige foreninger, kolonihavebevægelse eller religiøse bevægelser.
12) D eres vurdering af udviklingen i hjem og på arbejdsplads i den tid, D e har levet.
Appendix C Spørreliste
M i n n e r f r a tr e f o r e d l in g s i n d u s t r ie n
A lle som arbeider eller har arbeidet i tresliperier, cellulose- eller papirfabrikker, kan hjelpe til med undersøkelsen. D et gjelder bare om å skrive det en sjøl har opplevd, eller det en har hørt av foreldre eller eldre arbeidskamerater. Yngre folk som ikke husker langt tilbake, kan gi god hjelp ved å spørre ut gamle som ikke vil eller kan skrive sjøl; de bør da gjengi så nøyaktig som mulig det som de gamle forteller.
Meningen med undersøkelsen er å få så rike opplysninger som mulig om de menneskene som har hatt sitt virke i treforedlingsindustrien. V i ber derfor om å få mest mulig sam genhengende livsskildringer, der en ikke bare tar det som direkte knytter seg til treforedlingsindustrien, m en også forteller om sin barn
dom, sitt arbeid før en begynte i treforedlingsindustrien, sitt liv utenfor arbeids- plassen.
Her nedenfor stiller vi opp en del punkter som helst bør komme med i skil
dringen. D et er likevel ikke alle som kan svare på alle spørsmålene, mens mange kan forteile mye mer enn det her direkte er spurt etter. Punkterne skal da ikke være noe bånd for fortellerne. D e er bare ment som hjelp til å komme på de viktigste tingene. Har D e arbeidet i flere bedrifter innenfor treforedlingsindu
strien, vil vi sjølsagt gjerne ha svar på spørsmålene for hver enkelt bedrift.
V i ber om at skildringerne biir gjort så utførlig som mulig. Nettopp detaljene har ofte størst interesse. Hvis D e ikke rekker å svare grundig på alt, er det imidlertid bedre å skrive utførlig om noen få punkter enn å fare overflatisk over det hele.
Oppgi alltid så tydelig som mulig h vor det de forteller om, foregikk. Oppgi også når det var; husker D e ikke bestemte årstall, så opgi det tilnærmelsesvis,
35*
