Fangst af skråpens unger på Færøerne

Fangst afskråpens ^unger på Færøerne

Af

Skråpen er enhavfugl på størrelse med en due. Denhar lange, lige vinger og

ermørkpå oversiden, lys på undersiden. Skråpeneren oceanisk fugl. Den til¬

bringer hele sit liv på havet, og kun i yngletiden kommer den til land. Rede¬

pladserne finderman kun på øerlangt ude i havet eller på kyster, dervender

ud mod det åbne hav.

Reden er i huller i jorden - dels under sten og dels i grønsvær. Kun om natten kommer skråperne til land. Over redestederne kredser de med hæse skrig, sombesvares afmagerne, der ligger i redekamrene.

Entid^-nogle timer-tilbringer begge fuglene på reden, før den afløstefugl drager udpå havet for førstatvende tilbage efter 3-4 dagesforløb.

Skråpen lægger kun eet æg, somudruges på 52 dage. Ungen bliver i reden

i optil 72 dage. Den fodres regelmæssigt, dog ikke tilsidst, hvor den erblevet

enormtfed. Når _ungenbliver stadig meresulten- som regel i begyndelsen af september - kravler den ^om natten ud foran hulens indgang ^og sidder der

inogle timer, inden den ved dagensfrembrud igen søgerind i redekammeret.

Ungenerikke i stand tilatflyve, så længeden er så fed. Men når den ikke længere fodres regelmæssigt, bliver den hurtigt magrere. Tilsidst flagrer den

tilsøsogbegiver sig straks ud på det åbne hav.

Stormfuglenes unger har mange steder i verden været skattede lækker- bidskner, som man gjorde et stortarbejde for at få fat i. Isle of Man, Vest¬

indien, TasmanienogNewZealandersteder,hvormani ældre tid drev fangst på skråpersunger.

Selve reden er altid underjordisk ^og består af et redekammer, hvortil der

førerenredegang, der kanværefraenhalvtil 2-3meterlang,og somkan^være lige ellerkroget. Indgangshullet kan entenvære under en sten eller i græsset.

Lundenhar^entilsvarenderede,menfangerne kanseforskel. Skråpens rede¬

huler omgivetaf^græs, medens indgangener slidt foran lundens rede. Under

sten er enskelnen vanskeligere.

Fangernemener at kunne konstatereen skråpes alder på graden af slid på

denskløer(Muller 1862,Nørrevang 1951).

Såfremt der ifangsttidenertoskråper i reden udenægellerunge, erdetskik

atdræbe den(tilsyneladende) ældste, idetmananser, at parreterfor gammelt

til at sætte afkom i verden. Der fortælles _mange historier, der bekræfter den positive virkningaf dennehandlemåde.

Skal^man tegne et billede af skråpens forekomst på Færøerne i nutiden, vil

detse omtrentsåledes ud:.Forekommer overalt påøerne-muligvis med und¬

tagelse af enkelte områder omkring SundalagiS, d.v. s.sundet mellem Eysturoy

ogStreymoy. Koloniernes størrelseerstærkt varierende fra sted til sted. Store

kolonier findespå SkuvoyogTrøllhøvdi ved Sandoysamtomkring FuglafjørS.

Formodentlig adskilligeikke-registrerede kolonier.

De

tidlige

PederClaussønFriis har skrevet^omFærøerne på grundlag af oplysninger, der

stammer fra slutningen af 1500-tallet: »Blant mange slags Fugle ere der to slags besynderligen / denenekaidis Lyrer eller Lye / oc erofuermaade feed /

det andetslags kaidis Skrab/ ochafuer hord octørt Kiød/ huilcket detørcke

oc bruge for Brød/ fordi den menige Mand der i Landet / ædericke Brød /

menSkierping (detertørtKiødoctørFisk) for Brød/^ocblifuer detalt tørcket

i Vinden.«

På baggrund af denne beretning kan vi konkludere, at man allerede i det

16. århundredefangedeogspiste skråpeogdensunger.

Præsten Lucas Jacobsøn Debesvarpræstog provstpåFærøerne 1651-1675.

Hele tiden havde han embede i Torshavn. Medhensyn til fugleogfuglefangst

har han altsåvæsentligst bygget på oplysninger fra andre, for i Torshavn var deryderst lidt eller ingen fuglefangst. Hansbog »Færoæ et Færoa Reserata«

udkom i 1673,menforordeterskrevet 1670,såledesatvimå henlæggealleop¬

lysninger tilfør detteår.

Han skriver om skråpen - og dette må formodes at repræsentere almue¬

viden omkring 1660:

»Skraben kommer udi Februario omMatthiæ Tider, og farerbortomBar-

tholomæi Tider.

Skraben bygger sin Rede paa Land-Jorden, og skraber ind under Jorden

medKløerne _ogNæbbet, liggendepaa Ryggen,hvoraf den kaldes Skrab. Den

skrabersig ind underJorden,^sommeSteder ^enhalvAlen,sommeSteder 4 å5 Alen, udi adskillige Afkroge, besynderligen søger den efter at grave sig ind bag en Sten, hvor den eragter sig at ligge tryggest. Den avler, som tilforn er sagt, ikkun enUnge; og erdette mærkeligt,at denneFugl er denganske Dag

ude fra sin Unge, ogkommer ikkun til den omNatten forat spisehende; og

Skråpe - en voksen fugl -der kryber ud af indgangshullet til sin rede, som

ligger underenstenien ur.

dersom den ikke flyer fra Ungen om Dagningen, bliver den da liggende hos Ungen udi Stilhed Dagen over, indtil Nattenkommer, ogda flyver den udpaa Søen, indtilanden Natigen;oguansetUngenspises ikkunengangudienDøgn,

saa erdendog saafed,atingen Gaas,somhaverværetfedetpaa Stien uditre Uger, kan være federe; hvilken Unge de kalde Liere. Disse Unger formedelst

deres Fedhed fortære de ikke straks, men nedsalte dennem ogbruge dennem

om Vinteren; Isteren smelte deogbruge i Lamper.«

Jens Christian Svabo blev af rentekammeret sendt til Færøerne for at laveen

økonomisk beskrivelse. Hans »Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og 1782«eretvigtigt kildeskrift-ogsåomfuglefangsten. Omskråpenskriver han:

Skraapur (procellaria puffinus Br. et Strøm). Den ankommer den 12te Martii,ogreiser 3 til 4 Uger efter Olai (a). DenbyggerenteniBjerge, hvor der

er Jord-Pletter, i hvilke den graver sig dybeHuller, eller og paa slette Fjeld- Sider, ogi Steen-Hobe, som kan ligge paa samme. Den lægger sidst i April

1 Æg.

IIUngen,somkaldes Lujriogefter Yngle-StedetentenBjarga-Lujri,eller

Fjadla-Lujri, er meget feed, og behagelig, men bliver let harsk, og kan, skiønt saltet, kungjemmes en kort Tid, udenat tabemeget i Smagen. Det er derforfornemmelig Ungen, som søges.Dengamle, som er mager ogikke vel¬

smagende, tages ikke, uden den skuldevære beskadiget medKrogen. DeHul¬

ler, den graver, ere gjerne dybe; Man betjener sig derfor afen smal og kort

Træestikke med ^en Jernkrog paa Enden (Lujra-Kreukur, see Tab. III, Fig.I) foratudtrække dem, ellerog man graveretHul ovenfra ned til Redet, ||

som manplejerattildækkemed enflad Steen, at den ej skal forlade sin Hule

formedelst Regn. Dens Huleer reen, og man seer intet Skarn ved Indgangen,

somhos Lunden. Den fordrives afLunden, somtagerdens Hul til Beboelse.

DenneFugl harfordumværether ilangtstørreMængde,endnu.Man finder

ikkesaafaaSteder, der bære Navn af denneFugl,uagtetdenueregandske øde,

f. Ex. Lujraberg, Lujr-Uurar m.v.; og dertil kan være mange Aarsager.

1) dens stærke Søgning, da Ungen ikke spares. 2) at Lunden bemægtiger sig

dens Huller.3)atmanomgaaesskjødesløs med dens Huller, naar manovenfra II graver sig ned til Redet, og forsømmer at dække dem vel til. 4) kan dens

Huller efterhaanden udgraves og blive for store. 5) Man klager over mange Steder,atdestoreRotter eller VandRotterskal haveødelagt dem. 6) harman mærkethos denneFugl ligesom hos SkarvenenSlagsNyfigenhedogFlyttelyst.

Man fortæller derpaa troeværdige Exempler i Færøe; jeg vil kunanføre et. I

Skuøe skal den fordum have ynglet i største Mængde, og man fortæller da at have fiangetder 6000Lyrer; men ligesom paa engang skal den have flyttet til Lyrabergpaa den næstved liggende Øe Sandøen, ogfra II samme Bjerg lige¬

ledes, efter en Deel Aar, til Hødda, en liden Øe tæt ved Sandøen, hvor de

endnuere.DensammeLyst harman ogmærket hos denneFugl, eftertroevær¬

dig Beretning, paa Øen Man ogi Skotland, hvorman legger denne Flyttelyst

til Grund foratbeholdeFuglen. Naar den nemlig har ienRække af Aarværet

paaet Sted, settermanKaniner i et,nær ved densOpholds-Stederbeliggende, Sted; lader dem grave der Huller 1, 2 til 3 Aar, og tager dem siden derfra.

DenneFugl skal da, om ikke strax, saa dog, naar den forlader sit gamle Op¬

holdssted, indtage disse Huller. 7) Kan de Bjerge, hvori de bygge, være løse

og|| faldepaa sine Steder ned; Saaledes seer manaf Lavt. Protocoll. for 1657,

at deter skeet iSørvaagpaaVaagøen.

Den skal, efter troeværdig Beretning, kun made sin Ungeengangi Døgnet.

Dens FødeerFisk allene_ogisær den smaaeSild.

Man skal _oghave mærket hos denne Fugl, at den let kan forskrækkes; thi

naar man paaSøenerkommen tilen Flok, oguformodentlig affyret en Flint,

har hele Flokkenligesom daanet ved Knaldet; mendet harda hellerikkevaret længe, førend dehave recolligeretsig.

Noglepaastaae, at Skraapen formerer sig,naar manlader deni RoeetAar,

menikkelænger.

[[De fornemsteSteder, hvor dennufindes,ereHøddi ved Sandøen; Kaibak

paaStrømøen, SørvaagpaaVaagøen; paaViderøen ogØrepaaBordøen,

medn.f., hvormankanfange aarlig fra 50 indtil 3 til 400.

Jørgen Landt udgav år 1800 sin »Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne«.

Han_synesi udpræget grad atbygge på Svabo's beretning. Af interesseerkun:

»DisseFugles Unger har tilforn væretfanget i størreOverflødighed end i nær¬

værendeTider; Thi de slemme Rotter have bidragetmeget til deres Formind¬

skelse.«

Fangst med hund^- isærpå Nolsø

Det ældste dokument, hvorafman kan udlede noget om fangsten af skråper påFærøerne, erdet såkaldte Hundebrev.Breveteretpåbudomhundehold på

Færøerne. De enkelte bygderopremses omhyggeligt, antallet afhunde angives nøje,ogimangetilfælde opgives også^navnetpå den,somskulle holdehundene,

deriøvrigtvarfælleseje. Navneneerdog for deflestes vedkommendeulæselige,

og man strides ombrevets alder. Mangår dog ikke megetgalt, om man tids¬

fæster det tilomkring 1350. Der skal her giveset paruddrag:

»... INordsøy hia Benedictein Saudhvndur okij fvglahvndar^... huer sin fvglahvnd. I Stravmøy, j Saxhofn æin saudhvnd ok æin lirahvnd ...« og det

fortsætternogle linier senere: »... ISkvføy eingi saudhvndur, ænhafvaskulu

f>eirj... ok ij lirahunda^... abyrgist hver sin...« (Helgason 1951).

Vifår således tovigtige oplysninger: 1) Man anvender hunde tilfuglefang¬

sten i det 13.-14. århundrede, og disse hunde er forskellige fra fårehundene (saudhvndar). 2) Man hartotyperhunde til fuglefangst, idet dertydeligt skel¬

nesmellemfuglahvnd oglirahvnd. Man kan tillade sig atformode,at der på Skuø, hvor der ikke måtte ^være nogen fårehund, kunne være en eller flere fuglehunde (det ulæselige) og2lirihunde.

Fuglehundene har været til hjælp under dragningen aflunde, eller ^søpape¬

gøje,somden kaldes på dansk, Fraterculaarctica, idet demarkerede dehuller,

hvori der sadenfugl. På Lofoten harmanoptilvortid fangetlunder vedhjælp

af særlige fuglehunde. Disse har flere ejendommeligeanatomiske træk, og de

eriøjeblikket genstand for renavling ogdiverse studier.

Lundedragningen fandt sted ^om dagen, medenslirifangsten med hundmest

erhenlagt tilnatten. Det erderfor retnaturligt, at der pågrund af fangstmå¬

dernesforskellighed i det såkaldteHundebrev er taleomto forskellige hunde.

Næste _gang vi i skriftlige kilder støder på lirihunde er i Svabo's indberet¬

ninger fra 1781-82:

»Naatta-Lujri fanges nogle Steder. De komme om Natten ud af de store Huller imellem Stene iUrerne, ^{som man}ellers ikke kan kommetil; Mantager

Skråpensunge-Uren^-er helt klædtifinegråhvide dun. Inden den flyver til havs, erdog fjerdragten dannet under dunene. De afkastede dun i indgangs-

hullet kanfortælle, omderer ungeiredekammeret.

dem da entenmedHænderne, ellerog undertiden,men nu saare sjelden, med

Hunde.«

Dette sker efteratSvaboomhyggeligt hargjort rede for den fangst,der fore¬

gik ved »dragning« og omdagen (se side 50ff).

Brugenaf hunde til fuglefangsti det hele taget synesatvære aftageti tiden

frem til førstehalvdelaf 1800-tallet.

På Nolsø harman længe anvendt hunde ved fangstenaf liri omnatten.I 1814

varderentrætteomfangsten med hund afliri på Nolsø.

Den resulterede iindgåelse afen »Contract«:

Viunderskrevne,samtlige BeboereogJordbrugerepaaNolsøe, tilstaarherved,

i Overensstemmelse medForordning af2den April 1698, dens 8de§,samti For¬

ventning af Amtets Approbation,at have indgaaet følgende Contractog For- eening, nemlig:

1. Skal det^nu sagtog bestemtRegel,at dersaavel af Syderheltssom Norder-

helts Beboere ikkun holdes 7 store Hunde til Fjældgang, samt 2de smaae

Fuglehunde, hvoraf Syderhelts Beboere holder 4 store og 1 liden Hund og Norderhelts Beboere 3 storeog en liden Hund ^-iøvrigt ^maae ingen fleere Hunde holdes paaNolsøe.

2. Disse bestemte Hunde skal være til fælles Brugog Nyttefor samtlige Bru¬

gereaf hverMarkspart, saaledessomi lst Pagteranført, og i Henseendetil

Deres Underholdning, bliver det nu hver Brugers Pligt at tage Deel, efter

SinbrugendeJords Quantitet.

3. Ingen Fjældgang eller Fuglefangst maae foretages paa egen haand, men

samtlige Markens Brugere skal derom have Kundskab, oghvadsomfanges,

deelesUge imellem dem alle afFuglefangst.

4. Fuglefangsten^maaeikke begyndes førend først i IuniiMaanedhvert Aar.

Atdenne Contractog Foreening i alle Deele, afossamtlige skal blive holdtog efterlevet, det bekræftes medvoresHænders Underskrift.

Nolsøe, den 25de October 1814.

1 1843 havdeman på Nolsø brudt kontrakten, således at en klage blev taget op til undersøgelse og dom. Det er karakteristisk, at ihvorvel man taler om store ogsmå hunde, så taler ^manikke omfuglehunde, men det må nok tages

som en forglemmelse eller misforståelse.

Man ernemlig fortsat med fangsten af lirer, for i 1855 ved grandestævne:

»Hans Pedersen bad tilført, at han ikke tillod for sit Vedkommende Natte- gangmed Hund efter LyrerpaaUren, hvilket blev de Mødende tilkendegivet.«

I 1856 _gav forholdene omkring Hrifangsten anledning til retssag. Samme klager, kongsbonde Hans Pedersen, indklagede Daniel Jacob Danielsen »...

betreffende ulovlig Nattegang i Haugen paa Lyrefangst« for den såkaldte Forligelses-kommission-eninstitutionopretteti 1795tilatstifteforligmellem

stridendeparteri mindresager. »Forligblev forsøgt, men da Sammeikke var atopnaa, blev Sagenhenvist til Afgørelse ved Rettergang.«

Da_sagenså komforretten, skete det ved^enindstævning fra HansPedersen,

hvori denne hævder: »Paa Grund afenindgivetAnke, blev fornogle Aarsiden

ved en Grandestævne i Nolsøe i Sysselmandens Nærværelse indgaaet den

Overenskomst afVedkommende,atingen for Eftertidenmaatteom Nattetiden

gaaeigjennem Haugen med HundpaaLyrefangst...«.

Det har ikke været muligt at spore denne overenskomst, medmindre det drejer sigomgrandestævnevedtægten af 1855, citeret ovenfor, ogderfornoget fortolket.

Daniel Jacob forsvarer sig med, at han har udført sin husfrues ordre - og

fremlægger hendesattestherpå-ogat»det i lang Tid harværetSkikogBrug,

at Beboerne paaNolsøe have drevet Lyrefangst med Hund, uden atNogenaf

Medeierne have havtNoget derimod«.

Ikke desto mindre bliver han dømt efter forordningen af 2. april 1698 § 8

omgangi haugen med hundogskal bøde 2 lod sølv tilKongenskasseogbetale

sagensomkostninger med2rigsdaler.

Denneretssagblev efterfulgt af en-somvi kan forestilleosaf dennøgterne forhandlingsprotokol,megethed-diskussion ved grandestævne i 1857:

»Thomas P. Djonesen bad tilført at han opfordrede de Mødende til at er¬

klære omde ikke vildeatLyrefangst skulde drives som hidtil, dog i Fællig. -

Hans Pedersen _og Poul Johannesen svarede hertilat de ikke kunde samtykke Nattegang med Hund i Nordrehelvt saalænge Øen ikke er i Fællig, men at drage Lyrer om Dagen i Fællig havde de Intet imod. - Thomas P. Djonesen

bad endvidere tilført at den meste nyttige Maade at fange Lyrer paa er om Natten med Hund, _{og paa} Grund af dens Vigtighed antog han denne Maade

at fange dem paa at burde bibeholdes. - Poul Johannesen begjærede tilført

atden Skade Faarene lide vedNattegang ermeget betydeligere end den Nytte

som Lyrefangsten bringer. ^- Thomas P. Djonesen m.Fl. modsagde at Natte¬

gang vartil Skade for Søiden. ^-Daingen Overenskomstkundeopnaas afslut¬

tedesForhandlingerne.«

Som man kunne vente, fortsatte man med at gå efter lirer om natten med

hund, ogallerede i 1858 var den gal igen. I proceduren henvises til ^en attest underskrevet af 16lodsejere:

»AtFangsten efter Lyrer ienlang Aarrække (!) harværetdrevenpaaNolsø

afsamtlige Beboere,ogatder til denne Fangstergaaetmed Hund, saavelom Natten, som om Dagen, samt at der ikkeer truffen nogen Overenskomst om, atdenneFangst skulde ophøre, det bevidnes afosunderskrevne.«

Under det mundtlige forhør blev det af flere nævnt, at der blev sendt eller

skulle sendes bud foratgå på lirifangst til samtligelodsejere. Fællesgangbliver også nævnt,men eetvidne hævder, at han: »... mente at Fangstener bleven foretaget saavel som Fællesgang som af Enkelte uden forudgaaende Bud til

de Andre«.

Desuden diskuteredes, om der blev erlagt landpart. Udsagnene ^er modstri¬

dende,mendeteri hvert fald klart,ati ældre tiderder bleveterlagt landpart,

d.^{v. s.} atejerne harfåetenvisandel af fangsten^-som regelen tredjedel eller

halvdelen^-medensfangerne har beholdtresten.

Denneretssagviser:

1) atmantidligereergået i fællesgang på lirifangst.

2) atmantidligere har erlagt landpart af fangsten-størrelsen har detikke

væretmuligtatopspore.

3) atmanhar anvendt hunde tillirifangst, ogatfuglehundeneersmåhunde.

Man har ikke kendt tilsærlig lirihund på dettetidspunkt.

4) atman ergået bådeom dagenog omnatten. Detaljer i forhøretsynesat antyde, atfangsten om dagen ikke har været udøvet i nogen tid, og at nattefangstpå tidspunktet forretssagen vareneherskende.

Sagenendte med frifindelse.

Tilsyneladende har der været ro omkring lirifangsten i nogle år; men ved

Grandestævne i 1885 henstillede P. Fr. Petersen »om man ikke kunne blive

enigeomatundladeattagetil Uren med HundomNattentil Lyrefangst foren Tid, indtil Skraapen kunne formere sig. Tidsrummet anslog han til 5 Aar.

Ingen modsagde Forslaget.«

Åbenbart erfangsten gået tilbage, og manhar derfor villet frede.

Forbudetmod»nattegangmed hund« blevgentageti 1919 for en 10årspe¬

riode,ogved udløbet af denne periode^-i 1928^-blev det heltforbudt.

Dennenattegangmedhund har tilsyneladende kun holdt sigpå Nolsø, hvor

liri-traditionerneogså harværet holdt i hævd. Som derskalnævnes nedenfor,

harman f. eks.på Skuø overtagettraditioner fra Nolsø inyeretid, d.^{v. s.} for omkring 50 år siden, dog ikke fangsten med hund.

Selve fangsten med hund foregik Uge efter mørkets frembrud, ^og fangst¬

mændene begav sig afsted med hundene forholdsvis tidligt, idet ^man først

skullejage fårene bortfraUri-pladserne. Det fremføres udtrykkeligtpå Grande¬

stævnei Nolsø 16.2. 1857,atfårene lider skade vednattegangmed hund efter

liri. Dette har manaltså søgtimødegået ved atjage dem bort inden fangsten.

Derefter harman satsig ned og ventetpå mørket, hvor lirerne kommer frem

af hullerne. Hundeneslippesløsogfanger lirerneogbringer dem til deresherre,

somdræber dem.

Hundene kunne ikkeopdrages til at skelne mellem liri og skråpe, og man måtte derfor holde _op med fangsten,når de gamle fugle komflyvende ind fra

havet. Dette var imidlertid let nok på grund af dekarakteristiske skrig, ^som fuglene udstøderoverkolonien, inden de lander. Yderligere kommeren meget

stordel af koloniernesfugle nedpåsammetid,ogmanbrød daopoggik hjem.

Fangst med

lygte

Vedfangstenmed hundbenyttermansig af detforhold,atlirerne, efteratdeer

er blevetmegetfedeog næstenvoksne, sidder uden for redehullet omnatten.

Men eftersomnætterneibegyndelsen af september, hvordenne fangst foregår,

allerede^ermørke, har^man i hvert fald inyeretid brugt lygter.

Deterikkemuligtnøjagtigt attidsfæste,nårmanbegyndteatanvende lygte

tilatgå efter liriom nattensamtidig med eller i stedet forhund.

Det har imidlertid væreten forudsætning, atman havdenogenlundestabile

lygter. Tranlamper ville ikkeværeanvendelige, al den stund denflydendetran let kunne skvulpe ved nattegangi det ujævne terræn. Stearinlyset har i denne

henseende medført ^en forbedring. Det har ikke været muligt at opspore en

liri-lygte, menden beskrives sommeget lig de lygter,man anvendte, nårman

gik på det udendørs nathus. Dog kunne de tre sider blændes, således at liren

kunne se lyset, men ikke manden bag. Lyset har selvfølgelig været svagt og

ringeegnettilat orientere sig ved. I detstore oghele har nok batteri-lygterne betydetdenstorefremgang, såledesatmaninutidenpraktisk taltudelukkende går efter lirerom natten.

Jeg har hørtto versioneraf historien om, hvordanman fandt på at bruge lygteefter lirer. Fælles for dembeggeer, atdeskriver sig fra Nolsø. De oplys¬

ninger, jeg forøvrigt har kunnet fremskaffe, synesat indicere, atmetoden vir¬

keliger anvendt først dér, idet hjemmelsmændene i andre bygder nævner, at skikken til demerkommet fra Nolsø.

1) Engang i »gamle dage«var mangået»suöur iurS« efter lirer med hund.

Damanligeskulle tilatbegynde med fangsten, stak hunden af hjem. Det var

dejligt månelys,og manbesluttede daatprøveuden hund. Man fik 24, ogdet

varenpæn fangst. Dettegavstødet til,atmandiskuterede sig frem til, atman måtte kunnebruge lygte vednattegangen.

2) Engangvartomænd efterlirer, og da devar kommet sentafsted, havde

demedbragtenlygte, såledesatdekunneseatkomme hjem. De opdagededa,

at lirerne blev siddende foran hullet, når de blev ramt af lyset. Fra den dag

skriver det sig,atman går med lygte efter lirer.

Dragning

Hermed bliver det nødvendigt at vende sig til den anden form for fangst af lirer, den såkaldte »dragning«. Denne fangstform beskrives af Lucas Debes

i 1673:

»Naardetagedennem(lirerne), da have deadskilligeKroge,eenellertoAlen lange, hvormed de stikke dennem og drage dennem ud. Skraben selvtage de

ikke gerne,med mindre de den undertiden beskadige med Krogen,atdenikke

kan leve. Men dersom de ikke med Krogen eller Armens indrækkelse, for¬

medelst de _mange Afkroge, kunne bekomme Ungen, da grave et Hul neder

udiFuglens Hule, hvor de kunne gisse,athun ligger,ogstikkeså omkring med Krogen, indtil de den bekomme; hvilket Hul demuestoppesaatættil igen,at ikkeenDraabe Vand kan komme derigennem; thi ellerforlader hun sin Hule

ogkommer der aldrig mer, hvilken ellersaarligen kommer paasit sædvanlige Sted, saa Folket vide paa hvad Sted de aarligen under Jorden kunne søge denneFugl.«

Denne skildring af fangsten kunne gælde fangsten, som den i dag drives visse steder, forsåvidt som man kan tale om fangst med det ringe antal fugle, der fanges på denne måde.

Hverken Svabo eller Landt kantilføjenogetvæsentligtomfangstmåden.

Der er ingen tvivl om, at fangsten oprindelig er foregået om dagen, og at

man er gåeti fællig og efter budsending. Dette betyder, at fangsten har haft

næsten alt tilfælles med lundedragningen. Den foregår da også på næsten de

sammesteder eller i hvert faldpå lokaliteter af^sammekarakter.

De redskaber, der anvendes, er da også meget lig hinanden. Men medens

mankun havdeenenkeltlundekrog, så havdemanetheltsætlirikroge. I Fugle¬

fjord har jeg fundet frem tilet sådant sæt,som stadig anvendes, oghvis alder

afejermandenanslås til omkring 200 år.

Fra Nordredal fortælles, at man anvendte tøndebånd, hvorpå man viklede

enfiskekrog. Båndenevartilstrækkeligt smækreogsamtidig så krogede,at de

kunne nå ind ikrogene(somkaldtes »ötöki«) (Reinert, 1973).

Inutiden anvendes ofte stiv ståltrådsom bøjes i den ene ende og slibes til

stokke, derharforskelligformoglængdeogiendenerforsynet med jernkroge;

de korteste^{er ca.}50^cmogde længsteca. 1,5m.De har forskelligebøjningerog knæk, såman ved dereshjælp kan nåind i allegange. Disseredskaberer gået

iarvibondensslægtgennemsåmangeår,atingen^mereved, hvem der harlavet dem. Mankanregnemed,atdeermindst 200 år gamle.

Krogener satfast med en sirlig bevikling i en udskåret fure. Her er anvendt

enfiskekrog. Håndtagsenden ersnittet flad, så den kan anvendessom grave- stok, hvisfangeren nødsagestilatgravened tilgangenellerredekammeret.

en slags krog, eller man binderen fiskekrog på. Ståltråden kan bøjes, så den føjer sig efter redegangens bøjninger.

Som det skildres af Debes, søger man at grave ned^gennem grønsværen til

redekammeret i de reder, hvor ^man ikke kan nå med sit krogsæt. Eftersom skråperne år efter årvendertilbage tilsammeredehul,menharentilbøjelighed

til atgravelidt længere hvertår, ^{er man} naturligt begyndt at lægge sten som væggei redehulletforatforhindre dette.

På denne måde fikseredes antallet afhuller, som mansøgte, ogdet har ikke

været ofte,manharværeti stand tilat opspore nye redehuller. Dette fremgår

med stortydelighed af de bøger, sysselmand J. M. Matrasi tiden 1840-1870 førte over deforskellige gøremål i gården på Viöareiöi. Hvert år fik mand¬

skabet omkring 30 lirer,et enkelt år anføres, at de kun fik 15. Ydermere er

fordelingenpåtreforskellige fangststeder: »under Rogen«,»Høgne Kjadla«og

»derØster«næstenensfradeteneår til detnæste.

Det serud til efter dissedagbøger, at manikke har tagetdet så højtideligt

meddatoen,der varierer fra 24. augusttil 1. september. Deter sandsynligt, at den skarpe fiksering af datoen ^er kommet i forbindelse med opløsningen af

restenaftraditionerne omkring lirifangsten.

Skuø-en tradition

nydannes

genindføres

HistorienomSkuøslirifangst^erinstruktiv med hensyn tilentraditions skæbne,

nårgrundlaget først forsvinderogderefter ubemærketkommer igen.

11782 skriver Svabo: »ISkuøe skal den fordum haveynglet istørstemængde,

og manfortæller da athave fanget der 6000 Lyrer; menligesom paaengang skal den haveflyttet til Lyraberg på den næstved liggende ØeSandøen,ogfra

samme Bjerg ligeledes, efter ^en Deel Aar, til Hødda, en liden Øe tæt ved Sandøen,hvor de endnuere.«

Sommulig årsag til denne flytning angiver Svabo selv: »1) dens stærkeSøg¬

ning, da Ungen ikke spares. 2) at Lunden bemægtiger sig dens Huller. 3) at

man omgaaes skjødesløs med dens Huller, naar man ovenfragraver sig ned

tilRedet,ogforsømmeratdække dem vel til...«

Der kan ikke være tvivl _om, at den nedgang, som Svabo beskriver, er reel.

Skuø-boerne ville ikke opgive fangsten af lirer, sålænge der var nogle at få (medmindre derpludselig er opståeten slags tabu, hvilketmåske ikke er helt usandsynligt). Under alle omstændigheder er fangsten blevet opgivet, og der

kan ikke_sporestegnpå den udover de nedenfor anførte mundtligeberetninger,

så den har ikkeværetaf destoredimensioner,somSvabo omtaler.

Mine hjemmelsmænd siger samstemmende, at man i »gamle dage«, d.v. s.

for 75-100 år siden, nokvidste,at dervarskråper påøen, menat kun ganske

få mændgjorde sig den ulejlighed at»grava byrging« ogderved komme ned

tilskråpens redekammer. Muligvis hænger dette ^sammenmed,atmanpå Skuø

har sårigeligt af de egentlige fuglefjeldsfugle.

Enkelte_gange har manforsøgt at gå i fællig efter budsending til allejord¬

ejere. Denneene dag, den 26. augusteller lige deromkring, gravedemændene

med deres »sneis« så_mangerederud, at»dethele lignedeennylagtkartoffel¬

mark«,ogselvommanfikoptil 300 lirer,varder 20-30 mand i arbejde. Fang¬

stenvarsåledes besværlig,og man indså, atman gjordemegen skade ved op¬

gravningen; derfor holdtman opigen.

En af minehjemmelsmænd fortæller,athanhavde læst,at lirernesættersig

uden for hulletomnatten. Hanforsøgte sig derfor med sin broder,mendetår

uden held. Næste år forsøgte han sig igen sammen med en kammerat, og denne_gangfik demange lirer. Fangsten foregik ved nattetid, og de to mænd gjorde sig stor umage for, at ikke resten af øens beboere skulle få nys om

fangsten. I mangeår gik denne fangst uopdaget for sig, fuglene blev plukket

ogsaltetaf familiens kvinder-også i hemmelighed-ogdeblev solgt til Tors¬

havncamoufleret itøndersomandreslagsvarer.

På denne måde blev en tradition - nattegang efter lirer - nydannet af en

initiativrig enkeltperson, ^{men senere -} mellem 1933 og 1942 -blev den gen-

indført. En skibsbesætning blev sammensataf folk fra Skuø og Nolsø. Som

omtalt side 45 ff havde^manpå Nolsø entraditionomkringlirifangst,og sam¬

talernepå skibet er da faldet på skråper. Nolsingerne hævdede, at der måtte

væreskråper på Skuø,mens Skuingerne ikke kendtenoget dertil. Nolsingerne

berettede daomderesfangstmetoder-specielt nattegangmed lygte.

Hjemkommet til Skuøforsøgte mændene den følgendehøst i september,om de kunne fange lirer, og da det gik godt, var snart hele bygdens befolkning engagereti denne fangst.

Kunstige redepladser

Det fremhæves allerede af Debes (1673), at såfremt man har gravet hul til

reden »hvilket Hul de mue stoppe saa tæt til igen at ikke en Draabe Vand

kan kommederigennem; Thi eller forlader hun sin Huleogkommer deraldrig

mer, hvilken ellers aarligen kommer paa sit sædvanlige Sted, saa Folket vide

paahvad Sted de aarligen under Jorden kunnesøgedenneFugl«.

FraViderø harjeg fået fortalt,atmanlagde småsten underredepladsen,^som

skulle virke somdræn. Hullet over redenproppede man omhyggeligt til med

tørtgræsog mos, ogøverstlagdeman enflad sten.

Dette har sikkerthurtigt ført med sig, at bestemte mændaltid tog lirer fra

bestemtehuller, somkun de kendte.

Herfra har der ikke været langt igen til at forsøge direkte at bygge huller

tilskråperne til^atyngle i.

Færingerne har udnyttet deres videnomskråpernes ynglevaner tilatlave kun¬

stigeredekamre. Der her viste er bygget afsten. Gangen har ofteet knæk, så dagslys ikke kan trænge ind. Redekammeret er dækket af en flad sten, og skakten erstoppet til med tørt mos og græs. Hver familie har sine kunstige

redehuller_ogvogteromhyggeligt påhemmelighedenomderesbeliggenhed.De angivnemålericm.

En Urier netop udtaget af ^en kunstig redeplads. Dækstenen ses iforgrunden

sammenmedmos,dererudtaget af skakten overredekammeret.

Det er klart, at ejendomsretten til sådanne huller erblevet hævdet af den

enkelte mand. I Fuglefjord gik man i fællig for at drage lirer, men samtidig

havde forskellige mænd kunstige huller, som de selv havde anlagt. Lirer fra

disse huller^varikke med ifangstdelingen.

Anvendelsen

Debesskriver,atmanikkespiser lirerne ferske,mennedsalterdem-angiveligt

fordi deersåfede. Despises daomvinteren.

I nutiden regnes liren for at være en af de bedste fugle at spise. Fuglene plukkes omhyggeligt inden kogningen. Iseneretid harmanogså svedet dunene

i en flamme. Man koger dem altid, og da suppenbliver meget fed, anvender

man i visse tilfældeogså den. Som det gælder for suppeaf isstormfuglen, har

man dyppetdryl^-d.^{v. s.}askebagt bygbrød^-i^suppen tilmorgenmad.

Når lirerne i_nyeretid skulle forsendes-f.eks. til salg i Torshavn^-blev de lagt i tønder ogforsendt i saltet tilstand. Fuglene kan enten flækkes i ryggen,

hvorefter indvoldene tages ud, brystbenet skæres^og fuglen bredes ud, så den fylder mindst muligt (fær.: kryvjas), eller indvoldene kantages udgennem et snit ibugen, udenatfuglen flækkes.

Det har ikkeværetmuligtatfåetblot nogenlundeskønoverdetantal lirer,

der i nutidensælges fra fangststederne.Ingenharønsket atoplyseomhverken salg eller køb. Hemmelighedskræmmeriet fortsætter stadig, i dag med den

ekstrapointe, at skattevæsenet heller ingen oplysninger får.

Debes fortæller også, at isteren, d.v. s. tarmfedtet, blev smeltet og brugt i lamper.Af andre kilder til lampe-olie havdeman: tran, smeltetspækfrahvaler

- næstenudelukkendegrindehvaler,menogså storhvaler-og manhavdemeget fasteregler for fangsten og dens fordeling ogogså for hvaler, der drev indpå kysten;mendette kan muligvis behandles andetsteds. Desuden tran smeltet af spæk fra sæler. Også for sælfangsten var dermeget faste regler, men det var kun relativt fåbygder, der havde adgang til regelmæssig sælfangst. Og hvad angår fangsten af grindehvaler, så varden svingende og kunne i visseår helt svigte. Desuden brugtemantransmeltet affiskeleverog-på Mykines-isteren

af sule.

På den anden sideJorden

Skråper-ogtildels også deresnærmesteslægtningeindenforfuglene^-udnyttes

eller blev udnyttet til fødemange forskellige steder på Jorden: detKaribiske Hav, Tristan da Cunha i Sydatlanten, Tasmanien og New Zealand, foruden

nærmerestedersomHebriderne_ogIsle of Man.

En sammenligning med maoriernes fangst af korthalet skråpe (Puffinuste- nuirostris), somdenerbeskrevet af Richdale (u.å.), ersærliginteressant, fordi

der findesligheder med fangstmetoderne på Færøerne.

De korthalede skråper har en ynglebiologi, der minder meget om den al¬

mindelige skråpes. De yngler påenrækkeøeromkringogsyd for NewZealand,

d.v. s. næsten nøjagtigt på den anden side globen. Det ^{ene æg} lægges i slut¬

ningen af november i enhule, der gravesind i grønsværen, der dog sernoget anderedes ud end på Færøerne, idet vældige tuer er fremherskende. Æggene

klækkes i slutningen af januar, og ungen vokser op, således at den omkring

1.maj sidder uden forredehulletendel afnatten.

Den 1. april indledes fangsten. Det har tidligere været tradition; nu er det lovgivning, der fastsætter denne dato. Ungerne tages ud af redehullerne med hænderne; kan man ikkenå,graves deret hul ned over selve reden,og dette

hul stoppes omhyggeligt til med tørtgræs oggræstørven,som man har skåret

op. Man er meget omhyggelig med ikke at ødelægge reden. Ungen dræbtes

igamle dage med etbid i hovedet,nu dræberman den med et slag eller ved

atpressetommelen ind i nakken på den.

Hen mod den 1.maj begynder fangsten ved lys. Igamle dage lavedes fakler,

hvoribrugtesfedtogolie fra de fugle,man fangedetidligere påsæsonen. Inu¬

tiden anvendermannaturligvis stavlygter, hvormed manblænder fuglene.

Fuglene plukkes sammedag,de erfanget; dunene fjernerman vedatgnide

dem af efter athavedyppet hele fuglen i 10 sekunder i næsten kogende vand.

Der fanges meget store mængder, og der findes flere forskellige måder at konservere fuglene på. Fugle, der skal saltes, flækkes i brystet, ogindvoldene tages ud. Derefter bredes fuglene ud og presses flade med hånden. Hoved, vinger, benoghaleerfjernet, ogfuglene indgnides nu i rigeligt saltogpakkes meget tæt i tønder. Efter en uges forløb eller så tages de op igen, renses og

pakkes derefter i særlige beholdere, som er lavet af kæmpetang. Konserveret på denne måde kan fuglene holde sig i årevis. Når de anvendes, koges de to gangeforatfjerne saltetogstegeseventuelt derefter.

Andrefuglebliver »fileteret«, idet der skæres på begge sider afbrystbenet,

ned langs ribbenene og omkring rygbenet, således at hele »skroget« fjernes

under eet. Fuglene kan derved pakkesmeget tæt, og de overhældes med olie

efteratværeblevetkogt i olie i 40-60 minutter.

Somtidligerenævntblevendel olieogfedt frafuglene smeltet afoganvendt

til fakler. Olie sælges også som selvstændig vare. Ejerforholdene er ret ind¬

viklede _og har været endnu mere komplicerede i tidligere tid. Dette vil evt.

kunne behandlesnærmereved enandenlejlighed.

Ved Tasmanien haves en meget lignende tradition. Allerede i september,

når deførstefugle kommer til ynglepladserne, fangedemantidligere de gamle fugle både for kødets, oliens ogfjerenes skyld. Man lavede gærder, så fuglene

om morgenen, når de ville forlade hullerne, blev fanget i faldgruber (Elwes 1859).

Den egentlige fangst startede 20. marts, og omkring 1910 blev omkring

500.000 unger fanget (Murphy 1936). Olien raffineres, ^og kroppene flækkes

ogsaltes.

På øerne Guadeloupe og Dominique i de Små Antiller blev en skråpeart fanget istort tal. Fangerne anvendte hunde tilatfinderedehullerne, hvorefter

de halede dem ud med en krog på ^en tynd stang (Labat 1724). I saltet eller

tørret tilstandblevfuglene, bådeunger og gamle, budttil salg på markederne (Murphy 1936). Sandsynligvis drejer det sigomPuffinus Iherminieri.

På øerneSalvages mellem Madeira og deKanariske Øer harman tidligere fanget store mængder af den store skråpeart Puffinus kuhli. Endnu ved jeg meget lidt om fangsten, men det fortælles, at fangerne af sten opførte små huler, hvori skråperne ynglede, og hvorfra man kunne tage dem i tusindvis (Baring and Ogilvie Grant 1895).

The Calf of Man er en lille ø SV for øen Man i det Irske Hav. I middel¬

alderen ^var der her^en meget stor koloni, somblev udnyttet af beboerne og

skattet afejerne, som forlangte, at disse »Manx Puffins« skulle indgå i jord¬

renten.Ca. 5.000 blev fangetpr.år, enkelte år op til 10.000,og de blev saltet

i tønder. Tiende _synesat væreblevet betalt til den lokale kirke. Desuden an¬

vendtesolien,og fjerene havde ogsåstor værdi (Williamson 1940).

Hermed_ses,atfangsten afarterafskråper, somalle harretenslevevis, har

mangefællestræk iså vidt adskilte områder, somtænkes kan. Determinover¬

bevisning, at et nærmere studium af disse fangstmetoder med udvidelse af undersøgelsen til at omfatte flere forskellige folks udnyttelse af skråper, vil

kunnevise,atfangstmetoderne udviservidtstrakt tilpasning til dyrenes biologi,

og at disse konvergensfænomener og de eksisterende uoverensstemmelser vil

kunne give vigtige oplysninger om fangstmetoders udvikling og förfining i generelletræk.

Folklore, overtro etc.

Endel folkloreknytter sig til skråpeogskråpefangst.

Når Debes(1673) anfører,atskråpen ankommer ved St.Matthiæ tide i febru¬

ar,medens Svabo (1782) tidsfæster ankomstentil Grækarismessu d. 12.marts,

somogså anføres inutiden,såberor dette ikkepå forskelligt skøn, menpå,at

mani 1700rykkede kalenderen frem fra 18.februartil 1.marts.Derved passer datoerneomtrent sammen.

Den tidsfæstning af ^en fugls ankomst til en bestemt dag gælder for andre

end skråpen. F. eks. kommer Lomvie, Riden^og Sulen ved Pållmessu den 25.

januar, hvid Vipstjert ved Krossmessu, Hjejle den 18.-20. marts, Lunden den

14. april. Det er klart, at så fikserede datoer ikke har baggrund i denbiolo¬

giske virkelighed.

26.augustkaldes liridagur,ogpå denne dag begynder fangsten. Det harikke

væretmig muligtatfastslå, hvornår denne datoerblevet fikseret,mendet må bemærkes, at Landt i år 1800 ^nævner 8. september som den dag, fangsten foregår. Hverken Debes eller Svabo angivernogen bestemtdato for lirifangst.

H. C. Muller (1862) skriver: »Den 15de August, eller, hvor de bygge høit tilfjelds,den 24de August, opsøgerman Ungerne« (1.^c. p. 61). Fikseringen til

dato _synes derfor at være sket sent. Liridagur beskrives ^nærmere af Weihe:

Selvomvejretvargunstigt for høslæt, lagdemanalttil side, og manfikmælke¬

grød til aften.Foratmanskullefåmangelirer, læstemanfølgendevers,inden

manbegav sig afsted.

Inde ligger,varme ogfede, I grå dunede

ofte^monnevi snakke ^omJer derhjemme i gården

vierkommet forattage,menikkeatkøbe,

Ikke må Ikrybe i afkrog foros.(Egenovers.).

Fra Hestur fortæller J. Chr. Poulsen(1947)^enhistorieom endreng, »Klæmints- drongur«,som havde fundetenskråperede lige vedbøen. I dentog hanungen hvertenesteår,mensørgede for, atingen anden fandt reden. Detnævnes ud¬

trykkeligt, atforca. 80årsiden hørtenoglemænd skråpen skrige,ogfor25 år

siden blev den hørtennatfra husene.

Idenne lilleskildring ligger noknogetaf nøglen til forståelsen af det skifte,

derersket tilfangstmådenaf idag, hvor detsimpelthen gælderomat komme først_ogfå flest lirer,oghvor ejendomsrettenikke^mererespekteres.

Enanden del må søgesinattegangenmed hund,somdenerskildret ovenfor.

Situationen indbødtil, atman forsøgte sig i dølgsmål foratfå flere lirer end

andre.

Hvormegetmanværdsatte liri, sesaf følgende historie: Tokoner varuven¬

ner. Engang havdeman været efter lirer. Sandsynligvis er lirerne på det tids¬

punkt blevet deltefterejendom,ogda de blev delt, skulle hveraf dissetokoner

haveenhalv Uri udover de hele. Elspa skulleplukke^oglade Hansinefå halv¬

delen. Men da hun kom med den,sagde Hansine: Så skal jeg være ilde stedt,

førjeg modtagernogetaf din hånd. Elspatogden halve medsigogsaltededen

oggemteden.Så kom sysselmanden til grandestævne,oghun bragte den halve

liri tilsysselmandenogfortalteomtvisten. Sysselmanden dømte, athunkunne tage denogspise den.

Skråperne skriger ofte og højt, både når de samles på havet for at flyve ind

tilland, når de flyverover hjemstedet, ognår de ligger på reden med magen underafløsningen.

Det lydlige billede for detmeget varierende ogvanskeligt gengivelige skrig

er »Takkar Jåkup« (Lockwood 1961) eller »Tak mær Jåkup«. Denne sidste version, der kan oversættes: »TagJakob til mig«, eri flere bygder knyttet til

en bestemt personved ^navnJakob. Med flere variationergår historienud på,

atJakob under ennattevandringer blevet vidskræmt af de natligeskrig.

Historien fortælles altid med overbærende smil: For han vidstejoikke bedre,

endatdetvarovernaturlige, dervarpå spil.

Williamson (i Williamson og Boyd 1963) går så vidt som til at foreslå, at stednavne, hvori »trøll« eller »trol« indgår, f. eks. Trøllanes ^og TrøllhøvdiS på Færøerne ogTrollaval på øen Rhum ved Skotlands vestkyst, har direkte sammenhæng med, atder erskråpekolonier på disse steder. Menneskets frygt

for deovernaturligetrolde skulle vækkes af skråpernesuhyggelige skrig.

Trykte kilder:

Bäring, C. and W. R. Ogilwie Grant, 1895: AnExpeditionto the Salvage Islands. The Zoologist,3rdser.vol. 19: 409.

Debes, L., 1673: FæroaeetFæroaReserata.-København.