31. MAJ NR. 477
Udmalingsgradens betydning for næringsværdien i mel
3. Byg
Birthe Pedersen og Bjørn O. Eggum
Afdelingen for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi
Byg blev formalet til seks mel med udmalingsgrader fra 100% til 69%. De seks mel blev analyseret kemisk og undersøgt biologisk i balanceforsøg med rotter. Lysinindholdet faldt fra 3.30 i hel byg til 2.82 g/16 g N i det fineste mel, hvilket bevirkede et svagt fald i den biologiske værdi. Såvel proteinets sande fordøjelighed som fordøjelig energi steg signifikant med faldende ud rn lii.esgi-.d. I dholdet af mi er iler i byg med en udmalir gsg-ad p't var reduceret til 50%
r-llc-i rn - - K c u V j i i j •'•) r V u K i hel b y g . f a l d e t v a r s t o r ; (in f o s i o i «"g p i n . U d t r y k t i a b s o l u t t e v æ i d . r1 'H' . e i 2 rv n e V l a u r / . n k a b s o r p t i o n o g - r e t e n b o n aignifil urit i - e j e r e f r a m e l m e d h ø j
u ln-alingsgi:>d en 1 m. re hue mel til trods for et langt hø^erf fylinsvrt indhold i de mere grove mel. Zink koncentrationen i låruensknoglen hos rotter fodret med mel fremstillet af hel byg var signifikant lavere end hos retter fodret med de mere fine mel. Resultaterne tyder således på, at hel byg er en dårlig zinkkilde, og extra zink må tilføres for at sikre en optimal udnyttelse af byggens protein.
Indledning
Byg bliver i overvejende grad anvendt som husdyrfoder og normalt fortæres den 1 le uden en forudgående separering i skal og mere eller mindre hvidt mel. Der er en stigenue interes- se for at anvende flere produkter fra byg til hu- mant konsum, herved vil der opstå flere bipro- dukter f r a byg, som kan anvendes til husdyr. For- søget er desuden et led i en systematisk undersø- gelse af, hvor i kornarternes k e m e de forskellige næringsstoffer er indlejret, og hvor biologisk til- gængelige disse er. Til formålet blev der fremstil- let seks mel med forskellige udmalingsgrad og næringsværdien af de enkelte mel blev bestemt.
Materialer og metoder
Bygmel med udmalingsgrad fra 100% (hele
kernen) til 69% blev fremstillet på Afdelingen for
Bioteknologi, Carlsberg. I alt blev seks mel ana-
lyseret kemisk og testet biologisk i balanceforsøg
med rotter. I rotteforsøgene bestemtes proteinets
sande fordøjelighed (SF), den biologiske værdi
(BV), nettoproteinudnyttelsen (NPU), udnyttelig
protein (UP) og fordøjelig energi (FE). Endvidere
måltes den tilsyneladende zinkabsorption og -re-
tention. Zink, kalcium og fosfor blev desuden
bestemt i lårbensknoglen, medens zink, kobber
og jern blev målt i leveren. For at undgå zinkforu-
reninger blev der anvendt rustfrit stål i burmateri-
alet og destilleret afioniseret drikkevand. Ellers
blev afdelingens sædvanlige teknik ved rottefor-
søgene benyttet.
Udm 75 69
Aske (%) 2.0 Protein (%) 10.8 Lysin (g/16 g N) . . . 3.3
Fedt (%) . . . 3.3 Stivelse + sukker (%) . . . 67.2 T r æ s t o f ( % ) . . . 5.0 Tannin (%) . . . 0.7 Energi (kJ/g) . . . 18.7
1.7 1.4 1.2 1.0 0.8
10.8 10.6 10.2 9.3 8.9
3.2 3.0 2.9 2.8 2.8
3.1 2.6 2.5 1.9 1.7
73.9 77.2 79.8 81.9 84.0
2.7 1.4 1.1 0.9 0.9
0.6 0.6 0.4 0.4 0.4
18.7 18.5 18.3 18.2 18.1
Resultater
D e n k e m i s k e s a m m e n s æ t n i n g af d e s e k s b y g - mel er anført i tabel 1. Med undtagelse af stivelse + sukker var koncentrationen af de øvrige næ- ringsstoffer højere i hel byg end i mel med lavere udmalingsgrad. Proteinindholdet var 18% lavere i mel med en udmalingsgrad på 69% end i hel byg, medens ridhoidet a as*e og Mnnin Vor ca. .hal ve- tet. Ly->!P:ndK>lder (g/16 g N j fald. nærmest line- ært med udmuhngsgraden og \<xr ca. 15% lavere i det fineste mel sammenlignet med indholdet i den hele kerne Træstofindho'det faldt diastisk, til 2.7%<, allerede ved en udmalingsgrad pa 93%. D e r var 5 0% træstof i den hele kerne. Energiindhol det faldt k a n svagt med faldende udmalingsgrad, faldet skyldes det lavere fedtindhold i de fineste mel.
Koncentrationen af fosfor, kalcium, j e r n , zink og kobber var også stærkt reduceret i mel med lav udmalingsgrad sammenlignet med indholdet i hel byg. En reduktion på 50% eller mere fandtes for flere af mineralerne, faldet var størst for fosfor og jern. I mel med høj udmalingsgrad udgjorde fv-
tinfosfor ca. 65% af total fosfor, medens de fine- ste mel kun indeholdt spor af fytinfosfor. Det molære forhold mellem fytinsyre:/ink varierede
fra 39 i hel byg til 1 i mel med en udmalingsgrad på 69% (tabel 2).
Af tabel 3 fremgår det, at udmalingsgraden havde en signifikant effekt på proteinets fordøje- lighed - med de laveste værdier i mel med høj udir>-thngs^[\:d. Oci d i .e. - len. til fulderik, biofogitke værdier med aftager de udmalings- giad, oj_ nettoproteinuunvttelsen vat stort set upåvirket af udmakngsgraden. Mængden af ud- nyttelig protein (g/100 g kerne) faldt næimest li- neært med faldende udmalingsgrad, hvilket skyl- des mængden af protein, der fjernes ved afskal- ningen. Fordøjelig energi steg drastisk fra 80.*)% i mel fremstillet af hel byg til 94.5% i det fineste mel.
Zinkbalanceværdierne for de seks mel er anført i tabel 4. Heraf fremgår det. at rotternes zinkind- tag var langt højest, når der blev fodret med de grovere mel. Udskillelsen af /ink med fæces var også størst, når der blev fortæret mel med høj udmalingsgrad; zinkudskillelsen med urinen var ret konstant. Den tilsyneladende zinkabsorption og -retention udtrykt i absolutte værdier var såle- des signifikant højere fra mel med høj udmalings- grad end f r a finere mel. På trods af dette var
Tabel 2. Mineralindhold (tørstofbasis) i bygmel med forskellig udmalingsgrad
Udmalingsgrad (%) 100 93 85 81 75 69
Kalcium (mg/g) . . . 0.51 0.39 0.31 0.29 0.25 0.23 Fosfor (mg/g) . . . 3.6 3.5 3.0 2.6 1.9 1.6 Fy tin fosfor (mg/g) 2.3 2.2 1.7 1.2 0.1 < 0 . 1 Zink (ppm) 21 21 17 15 11 10 Kobber (ppm) 3.8 3.7 3.0 2.9 2.4 2.4 Jern (ppm) 66 32 24 21 16 11 Fytinsyre:/.ink . . . 39 37 35 27 2 1
Tabel 3. Proteinudnyttelse og fordøjelig energi (tørstofbasis) i rotter fodret med bygmel med forskellig udmalingsgrad
Udmalingsgrad (%) 100 93 85 81 75 69
Sand protein fordøjelighed . . . 87.4a 88.9a c 89.5ac 90.9a b c 94.1bc 93.(F Biologisk værdi . . . 70.2 69.1 68.6 69.0 70.2 67.8 Nettoproteinudnyttelse 61.5 61.5 61.4 62.7 66.1 63.6 Udnyttelig protein (g/100 g mel) 6.6a 6.6a 6.5" 6.4a 6.2a 5.7b
Udnyttelig protein (g/100 g k e m e ) . . . 6.6a 6.2a 5.6b 5.2bc 4.7C 3,9d
Fordøjelig energi . . . 80.5a 87.0b 9 1 . lc 92.8cd 94.2d 94.5d
a"d) Gennemsnitsværdier med forskellige bogstaver i samme linie er signifikant (P < 0.05) forskellige.
zinkkoncentrationen i lårbensknoglen signifikant og zinktilskuddet. Zinkretentionen steg markant lavere hos rotter fodret med hel byg end h o s rotter hos de rotter, der fik tilsat extra zink, i en mængde fodret med de tre fineste mel; kalcium og fosfor (28 mg/kg foder) svarende til zinkindholdet i byg- koncentrationen var derimod upåvirket af mele- gen (tabel 8).
nes udmalingsgrad (tabel 5). Koncentrationen af
zink, kobber og j e m i leveren var ikke signifikant Diskussion og konklusion
påvirket af de forskellige meltyper. Forskellene i lysinindholdet ved de forskellige Af tabel 6 fremgår det, at den biologiske værdi udmalingsgrader skyldes, at fine mel indeholder af proteinet i hel byg steg signifikant ved tilsæt- relativt mere prolamin, som er lysinfattigt, end
Tabel 4. Zinkbalance (/xg/5 dage) I rotter fodret med bygmel med forskellig udmalingsgrad
Udmalingsgrad (%) 100 93 85 81
Indtag (Mg) . . . 962a 868b 782c 668d
F æ c e s (jug) . . . 706a 631a b 555b 432c
Urin (ju,g) 29 33 21 26 Tilsyneladende absorption (Mg) . . . 257" 237a 228a 237a
Tilsyneladende absorption (%) 27 27 29 35 Tilsyneladende retention (/¿g) 228a 204a 207a 21 P Tilsyneladende retention (%) 24 24 26 32
75 69
494 360"'
25 134b
27 109b
22
436f
3G2d
31 136b
31 105b
24
ning af såvel lysin som zink. Lysintilskuddet be- virkede samtidig en signifikant forøgelse af til- væksten, medens dette ikke var tilfældet for zink.
Koncentrationen af zink i lårbensknoglen steg signifikant ved tilsætning af zink til foderet, me- dens lysintilsætningen ingen effekt havde på dette kriterium (tabel 7). Leverens zinkkoncentration derimod steg, når lysin blev tilsat. Koncentrati- onen af de øvrige mineralstoffer, i såvel lårbens- knoglen som leveren, var upåvirket af b å d e lysin-
mel med højere udmalingsgrad. Prolaminfrakti- onen har endvidere en høj fordøjelighed, og der- for stiger proteinets fordøjelighed med aftagende udmalingsgrad. Det aftagende indhold af træstof og tannin med faldende udmalingsgrad er også medvirkende årsager til de stigende fordøjelighe- der af såvel protein som eneigi.
Det høje zinkindhold i mel med høj udmalings- grad mere end kompenserede for den øgede zink- udskillelse med fæces Den tilsyneladende ab-
Tabel 5. Mineralstofindholdet i lårbensknoglen f r a rotter fodret med bygmel med forskellig udmalingsgrad
Udmalingsgrad (%) 100 93 85 81 75 69
Tørvægt af lårbensknoglen (mg) 137 141 144 143 146 144
Zink (ppm) 154tt 175ab 172ab 199b 196b 190b
Kalcium (mg/g) 178 169 177 177 179 183 F o s f o r (mg/g) 93.8 93.4 94.6 95.2 96.0 94.5 C a : P 1.89 1.81 1.87 1.86 1.87 1.89
Tabel 6. F.feMen af til: at '>s'n dier . l i " f å prot-i i dnvltelst-n tilvæksten (g/9 daf,c> h«r rrt*er for et med »nel fra hel byg
Tilsat - Lysin Zink
Proteinets sande fordøjelighed 87.3 87.3 87.6 Biologisk v æ r d i . . . 72.8" 81.5" 78.6b
Nettoproteinudnyttelse . . . 63.6" 71.2b 68.8b
Tilvækst . . . 15.7" 19.4b 13.5"
« o r p h o n o p ^ - c n i i o n di z-p* f i a f e I h y p 1 a r øde- d e s m e r e e n d d o b b e l t så h ø j s o m f r a m e l m e d e n u d m a l i n g s g r a d p å 6 9 % .
P å t r o d s af d e t t e v a r z i n k k o n c e n t r a t i o n e n i lår- b e n s k n o g l e n , h o s r o t t e r f o d r e t m e d m e l m e d u d - m a l i n g s g r a d f r a 8 5 % o g o p e f t e r , s i g n i f i k a n t l a v e r e
b y g e f t e r t i l s æ t n i n g af z i n k til f o d e r e t , i n d i k e r e r s t æ r k t , at d e r o t t e r s o m b l e v f o d r e t m e d mel. m e d h ø j u d m a l i n g s g r a d h a v d e e n m e g e t dårlig z i n k - s t a t u s . D e n b i o l o g i s k e u d n y t t e l s e af z i n k f r a d e y d r e lag af b y g k e r n e n m å v æ r e m e g e t l a v , o g d e r s y n e s a t v æ r e f a k t o r e r f o r u d e n f y t i n s y r e , s o m h a r
i ane! /. hfhkten af tilsat »sm ei'u i zink j a mim-i alstuf'srKlholf'ei • i«t MOfbasK) i la« b« n .Miojpei cg leiei«*n li« rotter fodret med mel fra hel byg
Tilsat - Lysin Zink
Lårbensknoglen
Tørvægt (mg) 156 160 157 Zink ( p p m ) . . . 166a 162 192b
Kalcium (mg/g) . . . 170 168 172 Fosfor ( m g / g ) . . . 92.8 91.0 91.8
• Lever
Tørvægt (g) 1.09 1.07 1.00 Zink ( p p m ) . . . 83a 110b 85a
Kobber (ppm) 13.6 16.0 13.5 Jern (ppm) 486 552 504
e n d h o s r o t t e r f o d r e t m e d m e l m e d l a v u d m a l i n g s - g r a d . Z i n k k o n c e n t r a t i o n e n i l å r b e n s k n o g l e n a n - s e s for a t v æ r e e n s æ r d e l e s f ø l s o m i n d i k a t o r f o r z i n k s t a t u s o g d e n l a v e z i n k k o n c e n t r a t i o n i tillæg til s t i g n i n g e n i b i o l o g i s k v æ r d i af p r o t e i n e t i h e l
e n m e g e t n e g a t i v e f f e k t p å z i n k u d n y t t e l s e n . Z i n k e r n ø d v e n d i g f o r e n o p t i m a l u d n y t t e l s e af p r o t e i n , o g t i l s æ t n i n g af e x t r a z i n k til h e l b y g s y n e s a t v æ r e n ø d v e n d i g f o r a t o p n å e n o p t i m a l u d n y t t e l s e af b y g g e n s p r o t e i n .
Tabel 8. Effekten af tilsat lysin eller zink på zinkbalancen (p.g zink/5 dage) hos rotter fodret med mel fra hel byg
Tilsat - Lysin Zink
Indtag (Mg) . . . 1399" 1394" 2784b
Gødning (pg) 1093" 1153" 2340"
Urin (pg) . . . 30 25 30
Tilsyneladende absorption (pg) 306a 24 la 445b
Tilsyneladende absorption (%) . . . 22 17 16
Tilsyneladende retention (pg) 276a 217" 415b
Tilsyneladende retention (%) . . . 20 16 15
Udgiver: Statens Husdyrbrugsforsøg, Rolighedsvej 25, 1958 København V. TIf. (01) 35 81 00.
Abonnementspris 1983: 125,- kr. inkl. moms. Adresseændring bedes meddelt postvæsenet.
ISSN 0106-8857
