»Detoengle«: NielsogJørgen Hansen. (Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
»Den lille maler«, Jørgen Hansen, Esbjerg
AfInger Marie Jørgensen
For 100 år siden kom to brødre Niels og Jørgen
Hansen fraMillinge ved Fåborg til Esbjerg med
deres koner - Johanne, født i Falsted, blev gift
med Jørgen. Hendes veninde var på Fyn blevet gift med Niels - og først ved dette bryllup lærte
Johanne Jørgen at kende, selv om de hele livet
kun havde boetfå kilometer fra hinanden.
Da de flyttede til Esbjerg i 1891, boede de i
samme hus i Skolegade 46 (huset eksisterer end¬
nu)i 23 år. Deoprettede deres malerforretningog havde fælleshusholdning.
Johanne Hansen blev spurgt iet interview ved
hendes 80års fødselsdag 20.8.1943, omde ikke
savnede detfrodige sydfyn, hvortil Johanne Han¬
sen på sin milde, søde facon sagde: »Esbjerg var
somenørkenatkomme tilogsåmegetvand,men jeg savnede aldrig Fyn - jeg var glad engang imellem atkommepåbesøg,menmingode mand
varaltformig,og vikom særdelig godt udaf det familiemæssigt - ellers havde vi vel heller ikke
boetsammeni23 år«.Jørgen Hansens flyttede i
1920 til Enghavevej,nu Kirkegade 153 og Niels
Esbjerg havn.
Hansen med familieflyttede også til Kirkegade i
envillanærSkolegade.
Jeghar mødt »Denstoremaler«, somvi kaldte
NielsHansen,oghan har stadig familie i Esbjerg,
oghan kanjo også fejre sin 100 års jubilæum i år,
menda »Den lille maler«flyttedeud til Enghave¬
vej 23 (dengang Boldesager) og selv tegnede sit hyggelige hus, så blev han nabo til min familie,
ogjeg besøgte ofte familien ogderforglæder det mig at kunne fortælle spredte glimt fra hansliv, suppleret med hans egne breve og notater, som
jeg harfundetpå ByhistoriskArkiv.
Ladmig begynde med min barndomca. 1924- 25, hvorgadens børn klædte sig ud til fastelavn
med maske og det hele. Vi sang »boller op og boller ned i minmave-ellers laverjegballade«.
Vi blev budt ind, og vi måtte ikke gå, før vi
havdefåetettraktement ogtagetmaskerne af. De
havdegættet,hvem jegvar, mendesyntesdetvar
sjovt, vi kom.Husetvar»taperseret«medmaleri¬
er. Bagved huset varderenhyggelig hønsegård,
hvorfrajeg mindes énaf »lille malers« dejligste
malerier afenflot hane oghøns.
Dervar enfest og glædeoveralt, hvadJørgen
Hansen foretog sig. Denne varme arbejdsglæde
ogoptagenhed i byens liv,som hanudviste, syn¬
tesjeg,mankanlæremegetaf idag,desudenvar han enpersonlighed, man ertaknemmelig forat have kendt.
Men ladmig lige i korte træk ridse hanslivop:
Engers Hansens boghandel udgav i 1945 en
dejlig bog, skrevet af journalist Svend Rindholt
ogmedetvældafJørgen Hansensdejlige maleri¬
er.
Jørgen Hansenerfødt 16. sept. 1862 i landsby¬
enMillinge, få kilometerfra Fåborg. Hans farvar
arbejdsmand, blevsenerebager.
Efter konfirmationenvarhanen korttid tjene-
»Denlillemaler«,Jørgen Hansen, Esbjerg
Kysten ved Esbjerg.
stedreng, men blev derefter sat i malerlære fra
1876-81 hos den kendteSyrak HanseniFåborg,i
hvis hus han blev indkvarteret. Mesterens søn, dennavnkundige fynbomaler Peter Hansen, blev
hansnæreven,ligeledes Fritz Syberg, Karl Schou
ogJens Birkholm.
Malerlærlingene arbejdedepåomegnensherre¬
gårde med bl.a. dekorationsmaling, så de fik en
god grunduddannelse, suppleret med arbejdetpå
teknisk skoles aftenkursus. Senere fik hanarbejde
i København hos de Kgl. hofmalere Nielsen,
Hansen og Schrøder. Om vinteren gik han på
Københavns tekniske skole hos en skattet lærer HolgerGrønvold, der forberedte ham til Kunsta¬
kademiet.
Jørgen Hansenfik videre uddannelse i én af de
frie studieskoler. Somakademielev oplevede han Christiansborg brand og var med til at redde de
nationale skatte, som slottets malerier og andre
kunstværdier.
Jørgen Hansen var med ved restaureringen af
riddersalenpå herregården, »Borreby«, ved Skel¬
skør, og assisterede maleren Overgård ved ud¬
førelsen af udsmykningen af lofterne på Frede¬
riksborg Slotoglavedeligeledes loftdekorationen
i ensal i industriforeningen i
Århus.
(Her ibyenhuskervi det flotte loft iEsbjerg Teater på Hotel Spangsberg).
I 1882 forlod Jørgen Hansen akademiet og
»Kunstnernes frie studieskoler« blev dannet.
Lauritz Tuxen blev lærer for første gruppe og P.
S. Krøyer for den anden, og her meldte Jørgen
Hansen sig. Hans venner Fritz Syberg og Peter
Hansen kom på den 3. gruppe, ledet af Kristian
Zahrtmann.
Jørgen Hansen satte sin lærer meget højt, og han havde hele livet kun lovordomP. S.Krøyer.
Denne tid var en berigelse for Jørgen Hansen.
Detførste årsomelev fik han etmaleripå Char¬
lottenborg. I de efterfølgende år fik han 5 maleri¬
erantaget.
I Esbjerg udstillede Jørgen Hansen i 1929 i
Biblioteketsovenlyssalog fikenstorrosfor sine
malerier. Der var røster fremme om, at Esbjerg
burdebyggeetmuseumtil hans malerier, ligesom Fåborghar gjort detforsine bysbørn. Det blev al¬
drig tilnoget,ogdeter enstorskam, for allehans malerierer nuspredt rundt omkring, efteratderes
enestesøn,Eilif,nu erdød.
Johanne Hansen blev i fødselsdagsinterviewet spurgt, hvorfor Jørgen Hansen ikke som sine
kammeraterhelligedesig kunsten.
Dertil svarede hun. »Pådentidvardetetsvært livfor kunstnerne, folk havde ikkeøjefor deres kunst, og Jørgen Hansen ønskede ikke at ligge andre til byrde, hvorfor han - efter sine 2'hårs udenlandsfærd - drog med sin bror til Esbjerg,
hvor dervarnokatgørefortoraske, dygtigema¬
lere.
Al sinfritid brugte han til sine malerier, som blev tiludfra hansoprigtigekunstnersind, der ik¬
ke kunnetilbagehodle hans kærlighed tilnaturen
ogdens formerogfarver. Han malede aldrig for
atsælge,hanelskedeatomgive sigmedsinema¬
lerier, men hanforærede afog til sine malerier
væk. Minfar fik ét afvoreshus,somJørgen Han¬
sensådetfrasitatelier, somhan kaldte »Glypto¬
teket«.«
Inden han slog sig ned i Esbjerg, foretog han sigto udenlandsrejser, én tilØsten -overBerlin, Wien,BudapestviaDonautilVarnaved Sorteha¬
vet, Konstantinopel, Athen, Rhodos og Cypern,
Beirut, Damaskus, Libanon, Jordanfloden til Je¬
rusalem, Nazareth, Bethlehem og Bethania.
Hjemturen gikoverNapoli, Pompei, Rom, Firen¬
ze, Venedigog Sweitz. Den andenstorerejse gik
til Sydamerika over Hamburg, Madeira til Bu¬
enosAires ogParaguay.
Om disserejser skrev hanmangerejseskildrin¬
ger og lavedeet utal af skitser, somhan senere i
livet udviklede. De fleste af hansrejsebreve blev optagt i Fåborg Folketidende. Han havde entro¬
fast læserskare dérpåegnen.Senere skrev han til Esbjerg Folkeblad.
Dajegvarjournalistelev ved dagbladet »Vest¬
kysten« i Esbjerg, havde jeg disse rejseskildrin¬
geri håndenoglæstedemmedstorinteresse.
Under Første Verdenskrig havde Jørgen Han¬
sen været i forbindelse med Gyldendals forlags direktør Peter Nansenog havde fået løfte omud¬
givelse, menpapirsituationenvardårlig, ogefter krigen døde Peter Nansen, og bogen blev aldrig udgivet, men den burde have været udgivet, for Jørgen Hansen havdeen sjælden evne som skri¬
bent. Hans fortællemåde var såmalende, såman
følte, man kunne se det for sig som et »indre fjernsyn«.
Étaf de første arbejder, deto brødre fik iden nyanlagte by Esbjerg, var indvendig maling og dekoration af Arrest- og Tinghuset (det gamle rådhus)på Torvet.
Her fortælleroverdyrlæge L. Hansen: »I1892
blevEsbjerg Raadhus bygget, og al Malerarbej¬
det blevoverdraget til detobrødre.
Bygmesteren, somRaadhusbyggerietvar over¬
draget til, var mereller mindre en daarlig Per¬
son, somsnød deforskelligeHaandværkere, flere fik kun Halvdelen af deres Akkorderede Beløb ud¬
betalt ogtil Brødrene Hansen blev der slet ingen Penge.
De to Malere maatte øjeblikkelig samle deres faa Tingsammenogrejsefra Byenfor ikkeatbli¬
vetilbageholdt for Gældsstiftelse.
Samme Aar i 1892 havde Esbjerg Borgeren
»Denlillemaler«,Jørgen Hansen, Esbjerg
Rytterstatuens afsløring d. 28.6.1900, Esbjerg Torv. (Fo¬
to:Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Diinweber købt »Skandinavien« paa Hjørnet af
Torvet ogKongensgade,ogforetog straks enstor
Ombygning. - Og Bygningen fik navn »Central
Hotellet«.
Mange Esbjergensere mødtes den Gang ofte
omFormiddagen paaHotellet foratfaa en Pu¬
nch ogetParhalve Stykker Mad.
En af Gæsterne sagde en Dag vedet saadant Møde. -1Dag rejser BrødreneHansenfra Byen, påGrund af Pengemangel, da deerblevensnydt
- og deterSynd for dem selv-men deter ogsaa
Synd for Byen, da der vist ikke i nær Fremtid
kommersaadygtige Malere til Esbjerg.
Dunnweberhørte hvad derblev sagtogudbrød
- bed dem komme her paa Hotellet, hvor der i lang TiderArbejde vedatmale hele Bygningen fraKælder til Kvist.
Skal detoMalerestandses-sagde Manden der
havdefortalt de rejste- da skal detvære nu,for
deergaaettil Toget, og saarejstehan sigoggik
ned tilToget,og trafpaaPerronen, detoBrødre
somhavdekøb Billet.
Samtalen sluttede med, at Brødrene Hansen gik med til Central Hotellet, hvor dersomanført
varArbejdeilængere Tid.
Esbjerg By havde beholdtsine todygtige Male¬
re«.
Darytterstatuenpåtorvet skulle indvies d. 28.
juni 1900 (året efter, at Esbjerg var erklæret for købstad) i overværelse af de kongelige og ca.
8000mennesker, havde »den lille maler«ogsåen
finger med i spillet. Hererhansegenbeskrivelse afdenne afsløring samt etbillede, hvor den lille
maler sidderbag det hvide klæde.
DaRytterstatuenblev afsløret
Hvem derførst undfangede Ideen meden Statue
paaTorvet, ervanskeligtatsige.Maaske erTan¬
ken kommet til Verden ien Festrus,paa den Tid
blev der drukket et svimlende Antal af Skaaler.
Skaalerfor den unge,den livskraftige By,etHip- hip-Hurra for hver, dervarmed tilatofre afsin dyre MandomskraftpaaDanmarks store Under:
Byen bag den høje, hvide Klit, der medetJætte¬
tagblev løftetopaf detstoreØde -ogsåhændte
detsigatmanmindedesvoraldersstegne Monark kong Christian og hele det kongelige Hus. Det
varundervorgamle Konge,atvifik Havnen byg¬
get (det var enslem Mand, der var behjælpelig,
menhan blevsjældentnævnt).Detvarikkesåun¬
derligt, atTanken om en Statue af Byens grund¬
lægger kom frem, stærktstøttetafenKlikesærlig kongetro Borgere. Der ulmede langt ude i Per¬
spektivet noget i Retning af Hæderstegn. Dan¬
mark hædrer sineSønnerfor Daad. Maaskegjor¬
de den Tanke sig ogsaagældende, at til en vel¬
skabtBy hørte det sigtil, at nogetskulle derstaa midtpåTorvet. Skulle vi maaskeværeringereend VardeellerHillerød! Væk-med dengamle brøst¬
fældige Træpumpe - en Statue skal vi ha' - en Konge højt til Hest - maaske guldbelagt - paa Marmorsokkel, hvidt kararisk-raskmaadetgaa!
En Kommitté meden Direktør iSpidsenrejste ekspres ogfik Foretræde for Majestæten. »Die
Herren wiinschen?« - Tilladelse D. M. tilatrejse
enStatueafD.M.paaTorvet ivorsnartfuldend¬
te By. - Det glæder mig overordentligt, meget overordentligt. De har min Tilladelse. Tak. De
har min Tak.-
Samtidig gik der en Liste rundt, hvor enhver
kunne tegne sigfor Bidrag. Borgerne var ikke smaalige, kun Socialdemokraten lyste sine Me¬
ningsfælleridensorteJord, dersom de ofrede 5
øretil SkræmsletpaaTorvet.
Udførelsen af Statuen blevovergivettil Billed¬
huggerBrandstrup, samtidiglagdesPlanen tilen storstiletFest,enAfsløringsfest, der skulle spør¬
ges saa videom Land, den skulle forme sig som Reklamefor Byen, alle Øjne skulle vendes mod Esbjerg, det store Under: Byen med Taarne og gyldne Fløjepaaalle GadehjørnerogKongesta¬
tuepaaTorvet.
Saaskete der noget,dernærhavde udvikletsig
tilenTragediefor Byen. Da Statuenvarsaa vidt færdig til Aflevering, indtraf detstoreKrak, hvor
defleste af Byens Borgere blev insolvente-ruine¬
rede,heleellerhalveMillionærer knækkedesam¬
men,kunganske faasaasig istand tilatindbeta¬
le detBeløb, de havde tegnetsigfor. Situationen
varkritisk, enekstra Udskrivning indbragte ikke
den manglende Sum. Nogle Hovedstadsblade
kom med Skoser til Esbjerg Matadorerne, dem
der ikkevar saa mange af. En særlig ondskabs¬
fuld Bladmand anbefalede at sætte Statuen til Tvangsauktion, detgavstødet til,atnogle behjer¬
tede,lidt velhavendeBorgeretogsigaf Sagenog klarede Finanserne til stor Glædefor hele Bor¬
gerskabet.
En skønne Dag arriverede Kunstneren for at
konferere med StatuekommittenomPladsen, hvor Rytteren skulle anbringes. Dervar delte Menin¬
ger-nogen stemteforatHestenskullestaamed
Siden til Kongensgade og Hovedet vendt mod Sønderjylland, det omstridte Land, andre mente, den skullestaaog sepåRaadhuset. Dervarogså
en DelStemningforatanbringe den lige ud til
Kongensgade, saadan atdenvarsynlig langtne¬
defra Englandsgadeogtil Kirkegade.
Direktøren strøgsin Snurbart og sagde: »Den
skaljeg nok klare, lad os lave en Prøvestatue i naturlig Størrelse, detgiveren glimrende Over¬
sigt, hvor Gangeren skal staldesop«. - »Ideener ikkedaarlig«, sagde Billedhuggeren, »har Deen Mand, der kan skabe saadan et Kunstværk til i Morgen Kl. 9?« - »Tja, hvad harEsbjerg ikke«,
mælede Direktøren, og saasendte han Bud efter Byenslille Maler, der varnogetafet Genii Ret¬
ning af Arrangør ved Bazar, Karneval, Haand- værkeroptog o.l. Naa,saafik Direktøren ogMa¬
leren et Par Sjusser og Forhandlingerne kom igang. »Sig mig, Maler, De kanjo lave en Sne¬
mand«. - »Jo, men ikke i Juni«. - »Bevar's,men sadanenHest paa enSokkeliNaturlig Størrelse!
De kan selvbestemme, hvilket Materiale:Krølha-
ar, Gips, Træuld, Krydsfiner, Slagteriaffald e.L,
men den skalværefærdig til i Morgen kl. 9 slet-
velstrigletogHovene sværtet«. - »HrOber, nok
etStænk.. .«.
Næste Morgen præcis9 stod deretKunst\'ærk
paa Torvet -iForhold til Tiden det har kostetet
rent Vidunder. Der var ikke saafaa, der antog den for den egentlige Rytterstatue, hvis ikke Høvlspaanerne stak frem histogher, der røbede,
atDyretikke varafsaaædel Race. Ved hjælp af
en halv Snes raske Tømrere blevDyret vendtog
drejet i alle mulige Retningerog tilsidst blev det
slaaetfast, atMajestæten skulle vende Ansigtet
mod Suset-mod Danmarks Port mod Vest.
DennePlaceringsprøve blev ikke just modtaget
medVelvillighed af hele Borgerskabet. En Hoben
ungeMennesker, dem der møderop,naarderer
SjoviGaden, forsøgteatvælteStatuen,etforsøg
paaatbrænde denaf blevafslaaetaf mandstærkt
Politi. Under megen Jubel og Hurraraab blev
Kunstværket transporteret til den Tømmerplads,
hvor densaaDagens Lys.
Folk i de Tider elskedeatfeste. Det var ikke
saaunderligt,atpaaden Dag Kongestatuen blev
»Denlille maler«,Jørgen Hansen,Esbjerg
afsløret, stod Byen klædt i straalende Festskrud.
Det var ikke nok med tusinderaf Flag, nej alle
Husevarbehængt med Guirlander, Skjolde, Hel¬
lebarder, GranerogBlomster. Dervar enKappe¬
stridom,hvem der kunde mødeopmed denfine¬
steHusvæg. Dengang varder ingen brolægning,
saa enhverkunde plante Flagstænger idet gule
Sand. Udenfor Centralhotelletvarrejstenpragt¬
fuld Tribune med Kapper med Guldfrynser, dan¬
skeVaabenskjold, blaa springende Løverpaagyl¬
den Bund, Guldkroner, Teltdug i røde og hvide Striber, Palmerog et Væld af Blomster. Det var
Kongetribunen med Plads till Honoratiores med
Damer.
Afsløringen forløb programmæssigt. Den lille
Maler havdefaaet detmegetvanskelige Hvervat afsløre. Der blev holdt Generalprøve til den lyse Morgen. Femgangemislykkedes det grundetpaa, atRegnen gennemblødte detstoreTæppe,saadet
ikke kunnefalde. Der blev saa anbragt en halv
Snes Drenge, der skulde fare til og rive Tæppet
ned. Det villejust ikkesefintud,men enSkanda¬
le ville detjo være, naarStikordet: »Saa lad da detteTæppefalde«,lødog saa sedet limetfastog alle ti Drenge krybe omkring som en Flok Igler foratfaaMajestæten frem i Lyset. Heldigvis var
Tæppet blevet tørt, og da Maleren trak i Snoren fløj Tæppetsom endøendeBallonop iLuftenog dalede nedoverde toDrenge og enHoben Bor¬
gere.Der blev raabt Hurra fra tusinder afMunde
- om det varfor Kongen, Kronprinsen eller mig vedjegikke.
I 25 årvarhanforstanderpå Teknisk skoleog havde der sin egen klasse i tegning og maling.
Hanvarumådeligafholdt,og dafamilieni 1920 flyttede ud i villaenpå Enghavevej, forærede ele¬
veroglærere hamenhåndskåren egetræsdør (den
kan endnu beundres). Dervarudskåret følgende
ord. Gid alleulykker må flyvedørenforbi.Johan¬
ne Hansen - »det holdt stik - de erstandset ved
vordør«.
Jørgen Hansen ifærd medat restaurereprædikestoleni Ribe Domkirke.
Ved teknisk skoles 50 års jubilæum modtog Jørgen Hansenfortjenstmedaljen i sølv.
Jegnævntefør hans interessefor livet i Esbjerg
- se hans udkast til et bibliotek i Esbjerg. Han
skrev mange læserbreve til Avisen og var den første, derforeslog Esbjergatbyggeetmuseum.
Foruden sit arbejde på Teknisk Skole varhan også tegnelærerpå Esbjerg Statsskole. Der havde jeg ham til tegning, han gik rolig og mild rundt
iblandtosoghjalp hver enkelt. Han varlærerpå
Statsskolentil 1930.
I årene som lærer på Statsskolen kom Jørgen
Hansen iberøring medmangeaf byens børn, der
nu som voksne husker ham med taknemmelig¬
hed, ikke blot fordi han var afholdt, men fordi han slet ogret var, somhan var, et menneske af usædvanlig støbning.
Siden maleriudstillingen i Esbjerg i 1929 har
derværetendnutoudstillinger-én i 1972og sid¬
ste år 1990, hvorEsbjerg Museum havde laveten megetsmuk udstilling med lånte malerier fra by¬
ensborgere. Her mødtejegJørgen Hansensnevø fraMillinge J. Ruben Hansen, dergavmigoven¬
stående foto fraJørgen Hansens arbejde medre¬
staureringen af prædikestolen i Ribe Domkirke.
Foruden dettearbejde malede han også detpom¬
pøse renæssance-orgel i Ribe Domkirke. Her i Esbjerg vidner dekorationerne på de to gamle
skoler-ØstreogVestre skoleomJørgen Hansens
dekorationskunst. I Nordby og Sønderho Kirker på Fanø kanmanendnusehans dekoration, lige¬
som Darum, Hunderup, Guldager ogVilslev kir¬
ker vidneromhansarbejder.Jørgen Hansen døde
d. 1.marts 1937 efter47års virke iEsbjerg.Hans gode ven, malerenNiels Holbak, Esbjerg, skrev
vedJørgen Hansens død disse mindeord:
Ensikker,smidig, fintformet Haand føjedsig villigt efter hans Aand,
naarSjælen fattedeFanensMusik,
ogSkaberglæde stod tændt i hans Blik.
Foroshan lindedeDørenpaaKlem
til KunstensRige, der blev hans Hjem.
Ogselvforglemmendegavhan sig hen
ogblev davorgode LærerogVen.
Vi husker hans Tale ogildnende Ord
omRejserne rundtpaaden vidtstrakteJord.
Frafjerne, eksotiske EgneogLande berigethan drog mod de hjemlige Strande.
En Kunstnertillige med Penogmed Blæk:
HanskildredeSydenimalende Træk,- Vildmandsdage iUrskovensDybder
ogJul i Nazareths Klosterkrypter.
Hanvarsigselv i detnære ogfjerne.
HansHjemhavde Særpræg.
Vigæstedhamgerne.
Herhviled han ud til sidsti sinStue ogskærmede trofastomMindernes Lue.
Ærbødigt erindrer vi,hvad hanvarværd,
ogrejseretÆresmindeham her. -
MedTakfra demangefor alt, hvad hangav,
enBlomst vilæggerpaaMesterens Grav.
Niels Holbak.
Inger Marie Jørgensen,f. 1918,journalist,Søndergårds Allé 7, 6700Esbjerg. Arbejder på »5 generationers Esbjergensere«
tilEsbjerg kommunes100 års jubilæum 1994.
