K. MØRK-HANSEN:
C. H. SCHRØDERS UDHUGNING I BØG
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen, I) MCMVIIl
]
rtM a
Af
K. MØRK-HANSEN.
O t a t e n s forstlige Forsøgsvæsen h a r i Aaret 1902 under min Ledelse ladet paabegynde en Undersøgelse af Forstraad CASPAR HERMAN SCHRÖDERS Udhugning i Bøg. Planen for Arbejdet gaar bl. a. ud paa, at Undersøgelsen skal strække sig over et Tids- rum af 10 Aar, og den Beretning, der her skal meddeles, er saaledes kun foreløbig. Før jeg imidlertid skal omtale selve Undersøgelsen og de Resultater, den har givet, maa jeg i Kort- hed fremstille, hvad det er, der efter min Opfattelse karakteri- serer SCHRÖDERS Udhugning, og hvorledes denne forholder sig til almindelig dansk Behandling af Bøgeskoven.
Den stærke Udhugning, særlig af Bøgebevoksninger, der har sit Udspring fra Gehejme-Statsminister C. D. F. REVENTLOW
til Grevskabet Christianssæde og Forstraad, Skovrider paa Brahe- trolleborg C. V. OPPERMANN, er i Løbet af det 19 de Aarhundrede bleven udbredt, fornemmelig gennem Praksis, ved de to Mænds Paavirkning af Fagfæller. Blandt dem, der h a r bevaret Tradi- tionen fra Reventlows Dage, maa især fremhæves G. C. ULRICH,
H. C. E. WELLENDORF og H. C. ULRICH. Det er denne Udhug- ning, der ofte betegnes som den almindelige danske, saavel i vor egen Litteratur som i Udlandet, hvor den har vakt en betydelig Opmærksomhed; men om den kan siges at være »al- mindelig« i de danske Skove, er et Spørgsmaal. I hvert Fald findes der mange Skovdistrikter, h v o r denne Udhugningsmaades simple Regler ingenlunde følges; selv i velplejede Bevoksninger, hvor der ikke er Tale om nogen Forsømmelse i Driften, kan
380
m
Stamtallet paa Voksesteder af samme Godhed ved 70 Aars Alder variere i Forholdet 1 til 21).
Ved de sædvanlige Anvendelser af Bøgegavntræ viser det sig, at der næsten aldrig paa een Gang fordres store Længder og rent T r æ ; den sidste Fordring er fremtrædende, hvor Veddet anvendes af Bødkere, Snedkere og til Redskabsskafter, men i Køle, Skibsplanker og Havnepæle gør faste Knaster ikke ken- delig Skade, og de kan til en vis Grad taales i en Del af de korte Varer, saasom Træskotræ og Vogntræ, omend det højeste Udbytte paa disse Omraader fremkommer, hvor Veddet er knastefrit. For Fremstillingen af de særlig lange Sortimenter kommer det altsaa blot an paa, at Stammeaksen i vore Hoved- træer fortsætter sig rank og udelt op igennem Kronen til en betydelig Højde. Naar denne Fordring sker Fyldest, stræber vi først og fremmest efter at forøge Tykkelsevæksten.
En Grundregel for den stærke Udhugning bliver det saa- ledes, at Stammerensningen skal finde Sted i Ungdommen, medens Højdevæksten er stærkest, og at Rensningen ophører, naar den fordelagtigste Stammelængde er naaet, hvorefter Kro- nen faar Lov til at udvikle sig saa stærkt som muligt. Hvil- ken Længde man skal stræbe at give den grenefri Stamme, kommer an paa Voksestedet og Omdriften, saaledes at m a n saa vidt muligt undgaar at drive Rensningen paa Hovedtræerne højere op, end der hvor m a n kan naa at frembringe rent Gavntræ. I Begyndelsen hugger man saa svagt, som det er muligt, naar m a n skal undgaa, at Bevoksningen bliver ranglet og sygner h e n ; det gælder her om at bevare en frodig Vækst, men ikke gaa videre i Reduktion af Stamtallet. I de højere Aldre hugger m a n saa stærkt som det er muligt, uden at Jord- bunden tager Skade ved pludselig at blive blottet for stærkt eller Bevoksningen ved at udsættes for Stormens Virkning, der ofte kan være betydelig, hvor den midaldrende lysnede Skov staar paa en J o r d b u n d , som er stærkt opblødt. I Overgangs- tiden foregaar der en svag Oprensning; man kan ikke paa een
Gang lysne til alle Sider for Hovedtræerne, og da de bedste af disse allerede tidligere havde forholdsvis højt ansatte Kroner, vil Bevoksningens gennemsnitlige Stammelængde, Bulhøjde, vel blive forøget 2—4 Meter. Ved 100 Aars Alder ender vi da
2) HAUCH og OPPERMANN: Haandbog i Skovbrug, 1898—1902, S. 230.
rimeligvis paa gode Voksesteder med at have før Udhugning c. 200 Stammer pr. Hektare. Af det samlede Udbytte vil om- trent Halvdelen falde ved Udhugningen, Halvdelen som Hoved- skovning.
De her fremsatte Regler for Bøgeskovens Behandling er ikke paa noget Punkt i Strid med C. H. SCHRÖDERS Udhugning, der bygger paa Grundsætningen: »Ved de periodiske Gennemhug- ninger m a a der i n g e n S i n d e hugges andet end det som gør Skade og det som ikke kan gøre Gavn længere.«1) Det ejen- dommelige er, at h a n anser de undertrykte Træer, som h a n kalder Bevoksningens 2den Etage, for gavnlige, idet de frem- bringer Lunhed, dækker over Jorden og gør det muligt at til- dele øverste Etage den omhyggeligste Pleje, uden at Jordbundeix nogen Sinde tager Skade.
Man har undertiden misforstaaet SCHRÖDER og troet at han huggede stærkt i øverste Etage for at bevare de undertrykte Træer i Live. Mellem disse sidste førte h a n netop en omhyg- gelig og stærk Udhugning og bevarede k u n dem, som kunde udvikle en løvrig og stærkt udbredt Krone i det sparsomme Lys, der trænger gennem øverste Etages Løvtag. De under- trykte Træer er ofte toptørre og svagt beløvede i Kronens øver- ste Del, medens de paa Sidegrenene og ned ad Stammen er opfyldte af Dværgskud med temmelig kraftigt udviklede vandret stillede Blade. Muligvis kan dette Forhold, som anført i Haand- bog i Skovbrug2), have sin Grund i, at disse Træers Topskud som Følge af Overskygning ikke har naaet at blive forveddede.
og derfor er blevne dræbte af Vinterkulden.
En 2 den Etage begynder allerede at udvikle sig i den aller- tidligste Ungdom, for saa vidt Opvæksten er tilstrækkelig tæt;
de kraftigste Planter overskygger deres svagere Naboer, af hvilke de fleste gaar ud, men enkelte formaar at holde sig i Live3).
Efterhaanden vil flere Træer af øverste Etage blive tilbage i Væksten og gaar over til 2 den Etage, m e n naar Stammerens- ningen i Bevoksningens 30 te—40 de Aar er skreden videre frem, vil de Træer, som nu bliver undertrykte, være for højstammede og kronefattige til at danne et virksomt jordbundsbeskyttende
*) Tidsskrift for Skovbrug, Bd. VI, S. 116. Den efterfølgende Fremstil- stilling af SCHRÖDERS Udhugning bygger dels paa hans Foredrag i 1881, dels paa mit 20aarige Kendskab til hans Virksomhed og paa mine egne Erfaringer.
2) S. 228. 3) Smst. S. 101.
382 W Underlæ. Det forekommer mig rimeligt at tro, at saadanne undertrykte Træer, der ved deres brede Form og dybe Kroner kan faa nogen kendelig Betydning, i Regelen maa være blevne tilbage paa et tidligt Alderstrin og have udviklet sig frit under
l s t e Etages Løvtag, ved en særlig dem iboende Evne til at taale Skygge. Man vil forstaa, at den Udhugning, SCHRÖDER
førte mellem de undertrykte Træer indbyrdes, ikke blot gik ud paa at formindske deres Antal, men ogsaa paa Udvælgelsen af de Individer, som egnede sig bedst til at udvikles i den øn- skede Retning.
I SCHRÖDERS Bevoksninger findes Træer paa forskellige Trin af Undertrykkelse, saaledes at de ikke blot danner en 2 den, men ofte tillige en 3dje Etage, af hvilke den sidstnævnte ude- lukkende har Betydning som Underlæ og for Jordbunden, me- dens hin ogsaa bidrager til Oprensningen af de herskende Træer. Fig. 1 viser, hvorledes et Hovedtræ paavirkes af Nabo- erne, saavel til venstre som i Baggrunden, medens der til højre findes et ganske undertrykt Træ.
Jævnsides med Hugsten af skadelige Træer anvendte
SCHRÖDER i stor Udstrækning Beskæring. Et kraftigt Træ, der skulde bevares for Bevoksningen, men som var mindre vel formet, blev skaaret til rette, og andre kraftige Træer, der først senere kunde borttages, blev foreløbig ved Hjælp af Huggert indskrænkede i deres Herredømme.
Da man skal hugge, hvad der gør Skade og hvad der ikke gør Gavn mere, er det ikke overalt rigtigt at bevare de under- trykte Træer. I Læbælter og i Skovstykker med udsat Belig- genhed er Nytten indlysende, og ligeledes paa den svære, men fugtige og mergelholdige Jord, der har stor Tilbøjelighed til at blive græsbunden, og hvor Løvet let omsættes. Men hvor der paa let og tør Bøgebund h a r ophobet sig et for mægtigt Løvlag, som paa Grund af det sparsomme Dyreliv og den fattige Bund- vegetation ikke omdannes til Muld, der k a n en Underste Etage være skadelig. Det samme vil være Tilfældet, hvor Mordan- nelse allerede h a r fundet Sted, idet denne bedst hæves ved stærkt Lys og Bearbejdning.
SCHRÖDERS Ideal var gruppevis blandede Bevoksninger: en Grundbestand af Skyggetræer, især Bøg, med indblandede Holme af gavntræydende Lystræer. At bevare undertrykte Skyggetræer i saadanne Bevoksninger er ikke noget særligt for h a m ; det
Fig. 1. Bøgebevoksning i Yderste Tvelykke (Prøveflade a), 45 Aar.
Før Udhugning.
ejendommelige bliver da først og fremmest Udhugningen i rene Bevoksninger, og den foretagne Undersøgelse omfatter derfor kun saadanne Bevoksninger af vort vigtigste Skyggetræ, Bøgen.
384 [6]
Men en saadan Undersøgelse vil ikke k u n n e vise, hvor vidt hans Udhugning i og for sig er fordelagtigere end den alminde- lige, da m a n hertil maatte have Bevoksninger under ganske samme Forhold og behandlede paa forskellige Maader. Under- søgelsen vil, i hvert Fald foreløbig, kun k u n n e oplyse os om Tilstanden i Bevoksninger behandlede efter SCHRÖDERS Anvis- ning og da især om den Rolle de undertrykte Træer spiller i Træsamfundet. Med den stærke danske Udhugning m a a der følge en hurtig Omsætning af Skovens Affaldsmasse. De dybe, faste Kroner m a a give en stor Løvmasse, større end en stamme- rig, opkneben Bevoksnings smaa afpiskede Kroner kan levere;
men ved hver Udhugning vil der komme saa meget Lys ned paa Skovbunden, at Formuldningen foregaar meget livligt, og i en velbehandlet Bøgeskov skal det gamle Løv være omsat henimod Løvfaldstid, saaledes at Ophobning ikke vil finde
Sted. Paa den svære og friske Bund vil der normalt frem- komme lidt Græsvækst indblandet i den af almindelige Muld- planter sammensatte Bundvegetation; men særlig i Kærneud- viklingens første Periode kan der være Fare for, at Græsset kan tage Overhaand. Her er det, at SCHRÖDERS 2 den Etage især kommer til Nytte. Ved senere Udhugning bliver Aab- ningerne i Løvtaget stedse større for hvert Træ, der borttages, men Aabningerne forekommer mere spredt, og Kronerne er nu blevne saa dybe, at Sideskyggen kommer til at spille en større Rolle. Man vil forstaa, at saadanne Forhold ligesom den større Lunhed, der er til Stede i SCHRÖDERS unge Bevoksninger, ikke kan finde Udtryk i Undersøgelsens Tal-Resultater.
SCHRÖDER fremhævede stedse, at den underste Etage, naar Bevoksningen var ublandet, vanskelig k u n d e holdes i Live ud over Mellemaldrene, men de nedenfor anførte Maalinger vil dog vise, at der endnu i 70 Aars Alder kan findes en saadan.
Efter den fastsatte Plan skal Undersøgelsen ske ved Hjælp af Prøveflader, der følges gennem et Tidsrum af 10 Aar og op- tages ved Arbejdets Begyndelse, ved hver Udhugning og om fornødent for enkelte Bevoksningers Vedkommende en Gang midt i Udhugningsperioden. Undersøgelsen skal omfatte 5 å 6 Prøveflader, og iblandt disse skal indgaa 2 ældre Prøveflader, der er optagne af SCHRÖDER i Aaret 1887, og hvis Resultater ogsaa ved alle senere Maalinger foreligger. Prøvefladerne ud- søges i Wedellsborgs og Frederiksgaves Skove, og til Supplering
medtages 1 Prøveflade paa Ravnholt i en 40aarig smal Skov- strimmel med sydlig Hældning og 1 Prøveflade paa Villestrup paa meget mager Bøgebund.
Prøvefladerne omgives af et neutralt Bælte, der udhugges sammen med Prøvefladen, men ikke medtages ved Maalingerne.
Maalestedet mærkes i 1.3 Meters Højde, og 2 den Etage forsynes med særligt Mærke. Træerne nummereres, og deres Plads bliver saa vidt muligt indmaalt og afsat paa et Kort over Prøvefladen.
Træerne kluppes korsvis med STAUDINGERS Klup i lige Antal Millimeter, og Højden maales paa staaende Træer af forskellig Tykkelse og paa fældede Udhugningstræer. Alder og Formtal bestemmes paa fældede Træer fra Prøvefladen eller fra det neu- trale Bælte. Arealet maales og Voksestedet beskrives.
I Sommeren 1902 blev Prøvefladerne udsøgte af Professor
OPPERMANN og mig i Forening, og s a m m e Efteraar er følgende Prøveflader optagne:
Prøveflade
Nr. Skovens Navn og Afdeling
a Ravnholt Yderste Tvelykke XIII, 2 1862 b Frederiksgave Kobbelskoy 7 b .
c » Sønderskov 21 b d Wedellsborg Grevindeskov 17 i.
e .» Ørsbjærg Skov 61 f Villestrup Thisted Nørskov I, 6 .
Af disse Prøveflader er b og d afsatte 1887/88 og optagne samme Aar; anden Gang er de undersøgte henholdsvis 1893/9å
og 1896/97. Ved Undersøgelsen i Vinterhalvaaret 1902/03 beskrives Prøvefladerne saaledes:
a. I Yderste Tveløkke ved Ørbæk-Ringe Landevej og 1570 Meter fra Ellested Station. Prøvefladen ligger paa en henved 100 m. bred Skovstrimmel med stærk Hældning mod Syd 65—
70 m. over Havet og 13 Kilometer fra samme. Bevoksningen meget regelmæssig og smuk med kraftig 2 den Etage, der paa Grund af den eksponerede Beliggenhed h a r særlig Betydning her. J o r d b u n d e n : Godt Løvdække med Muldplanter. Overgrund 25—35 Ctm., udmærket muldet, brun, skør. Jævn Overgang til Undergrunden, der bestaar af sandblandet Ler med Kalkkorn.
Fig. 2 viser Terrainets Beskaffenhed, Fig. 3 en Grundplan af Bevoksningens vestlige Halvdel.
Det forstlige Forsøgsvæsen, I. 2 7
Fødsels- aar l 1862
. 1832 . 1867 . 1842 . 1877 . 1842
Ar D Alen
4434 5687 2182 1654 1651 3500
eal
• Meter
1747 2241 860 652 651 1379
386 [8]
b. I Kobbelskov, c. 60 Meter fra Skovens nordlige Ud- kant og 2800 m. fra Ebberup Station, 10 m. over Havet og 1600 m. fra samme. Bevoksningen ret velformet med god 2 den Etage, hvoraf dog nogle Individer synes at være noget yngre end den øvrige Bestand. Terrainet svagt hældende mod Øst. J o r d b u n d e n : Godt Løvdække med Muldplanter og Op-
fi'
•coJW*10^ d^
Fig. 2. Situationsplan af Prøveflade a. Maalestok 1 : 8000. Afstanden mellem Horisontalkurverne er 5 Fod. Afd. 1—3 og 11—14 er Skov; Afd. 10 er en
Eng, der hører til Skovdistriktet.
vækst af Ahorn og Bøg. 5 Ctm. Muld. Overgrund 75—90 Ctm., brun, skør og opfyldt af Rødder. Undergrund stærkt leret og kalkholdigt Sand med Lerklumper. Tydelig Grænse imellem Overgrund og Undergrund. Fig. 4 (S. 388) viser en Grundplan af Bevoksningen.
c. I Sønderskov, 2800 Meter fra Ebberup Station, 16 m.
over Havet og 500 m. fra samme. Selvsaaning uden væsentlig
kunstig Hjælp. Bevoksningen har lidt en Del ved Musegnav og h a r paa Grund heraf været isprængt med Rødgran, der dog forlængst helt er bortfalden. Regelmæssig og velformet, men 2 d e n Etage noget svag. Terrainet fladt. J o r d b u n d e n : Udmærket Mulddække med godt Løvlag og Muldplanter. Over- grund 38 Ctm. mørkegraa, særdeles skør, med mange Rødder.
Ikke særlig skarp Grænse mod Undergrunden, der bestaar af graagult, nedadtil rødligt Skørler.
d. I Grevindeskov nær Hovedgaarden Tybrind, 7 Km. fra Ejby Station, 8 m. over Havet og 1250 m. fra samme. Bevoks- ningen velformet, men lidt opkneben; 2 den Etage ret kraftig.
Terrainet fladt. Jordbun- den: Godt Løvdække og Muldlag med Muldplan- ter, 30—50 Ctm. skør, brun Overgrund. Under- grunden bestaar af 50 Ctm. stift Ler paa kalk- holdigt Skørler.
e. I Ørsbjærg Skov, der ligger tæt syd for Jærnbanen, midt imellem Aarup ogGjelsted Station, 53 m. over Havet og 10 Km. fra samme. Selv- saaning. Bevoksningen meget smuk og regel-
mæssig med kraftig 2den Etage. Terrainet har svagt Fald mod Syd og Sydøst. Jordbunden: Udmærket Løvdække med godt Muldlag og Muldplanter. Overgrunden lysebrun, skør og rod- fyldt, 32 Ctm. Jævn Overgang til Undergrunden, der bestaar af gulgraat, [erblandet Sand.
/. I Thisted Nørskovs østlige Ende, 13 Km. fra Arden Sta- tion, 38 m. over Havet og 15 Km. fra samme. Bevoksningen bærer Præg af at staa paa en for Bøgen vel mager Jordbund, idet Træerne har et utriveligt Udseende og deres Udvikling i Forhold til Alderen er ringe. Bevoksningen er lidt grupperet og kun nogenlunde velformet. J o r d b u n d e n : Bundvegetation af Skovsyre, Frytle og Bølget Bunke, sidstnævnte svag. 5 Ctm.
sej, sammenvævet Muld. 70—75 Ctm. skør Overgrund, hvoraf
27*
Fig. 3. Grundplan af Prøveflade a, den vest- lige Halvdel. Maalestok 1 : 400. Bevoksnin- ningens Alder 41 Aar. o er øverste Etage,
• 2 den Etage, . underste Etage. De Traöer, der blev borttagne ved Udhugningen i Marts
1904, er mærkede med + .
388 [10]
det øverste 40 Ctm. mægtige Lag er mørkebrunt og rodfyldt, medens den nedre Del er gul. Skarp Grænse mod Undergrun- den med tydelig Leral. Undergrunden gult, leret Sand.
Af disse 6 Prøveflader er b og d blevet udhuggede i Aaret 1902/03 ved Undersøgelsens Begyndelse, a og c blev udhuggede i 1903/04 og e og / henholdsvis i 1904/05 og 1905/06. Samtidig med Udhugningen er Prøvefladerne optagne paany. For Prøve- fladerne paa Wedellsborg og Frederiksgave er Udvisningen be-
Fig. 4. Grundplan af Prøveflade b. Maalestok 1 : 400. Bevoksningens Alder 70 Aar. o er øverste Etage, . underste Etage. De Træer, der blev borttagne
ved Udhugningen i Februar 1902, er betegnede med + .
sørget af Forstraad SCHRÖDER, og nu efter hans Død skal Ud- visningen paa alle Prøvefladerne besørges af mig.
I Tabellerne I—II (S. 392—95) meddeles en Oversigt over de fundne Maaledata, og da vi for Øjeblikket her i Landet befinder os i Overgangen fra dansk Maal til Metermaal, meddeles Iagt- tagelserne saavel i dansk Maal pr. Td. Ld. som i Metermaal pr. Hektare. De nyere Maalinger er udførte i Metermaal, og Tabel II er saaledes i Hovedsagen fremkommen ved Omregning af Tabel I1). De i Parentes anførte Tal for Prøveflade b i 61
x) Ved de ældre Undersøgelser h a r man forbigaaet enkelte ganske under- trykte og nogle udgaaede Træer.
iOOO
900
300
TOO
600
500
40O
300
200
WO
1
-
n
1
L i J \ \ l
' ^i \
' i \ i \
/ I M 1
-iilS \
Fig. 5.
25 Aar,
3 40 f2 J4- 46
Prøveflade c, efter Udhugning.
•/O / ? / * /tf /S 20 22 24
Fig. 6. Prøveflade a, 41 Aar.
efter Udhugning.
Aars Alders 2 den Etage er næppe rigtige. Højden bør være 43 Fod, og Vedmassen bliver da 138 Kubikfod, Prøvefladerne er for Oversigtens Skyld ordnede efter Alder, men da ds ældre Maalinger for Prøvefladerne b og d er udførte med en Maalehøjde af 5 Fod (1.57 m.) i Stedet for den nu ved Undersøgelsen anvendte Maale- højde af 1.3 m., skal disse Iagttagel- ser meddeles særskilt nederst i Ta- bellerne. Stammegrundfladen ved disse ældre Maalinger skal altsaa for at kunne sammenlignes med Under- søgelsens Tal i Virkeligheden for- højes lidt.
Betragter man nu disse Tal, vil man først lægge Mærke til, at Prøve- fladen paa Villestrup (f) udviser en langt ringere Udvikling end de øv- rige. Medens f. Eks. Prøvefladen i
Grevindeskov (d) i 60 Aars Alderen for Hovedbestan- den har naaet en Højde af 22 Meter, saa h a r Ho- vedbestanden paa Ville- strup i samme Alder kun naaet 14.4 m. De øvrige Prøveflader maa derimod siges at være meget godt sammenhørende. Hvad da
Fig. 7. Prøveflade b, 70 Aar, efter Udhugning.
Bevoksningskurverne svarer alle til Arealet 1 Hektare og Maalehøjdea 1.3 Meter. 1 s t e Etage er fuldt optrukken, 2 d e n Etage stiplet, 3dje Etage punkteret. Træernes Tykkelse er u d t r y k t i Centimeter.
390 [12]
straks springer i Øjnene ved Betragtningen af Tabellerne, er den ringe Vedmasse, som de undertrykte Træer lægger Beslag paa, og da især i de højere Aldre. Ved 25—30 Aar udgør de undertrykte Træer c. 11 pCt., ved 50 Aar 4—6 pCt. og ved 70 Aar kun 2—3 pCt. af øverste Etages Vedmasse. Vil man derfor over for den SCHRÖDERSKE Udhugning indvende, at de undertrykte Træers ringe Tilvækst bereder Skovejeren et Tab, saa kan man gøre gældende, at dette Tab i Virkeligheden er højst ubetydeligt, og at det vil blive rigeligt opvejet, dersom de undertrykte Træer har nogen som helst gavnlig Indvirkning paa Bevoksningens Udvikling.
Foranstaaende Bevoksningskurver (Fig. 5—7) viser Stam- mernes Fordeling i Tykkelseklasser for Prøvefladerne e, a og fe og lader fremgaa, at 2 den og 3dje Etage kun indeholder de tyndeste Træer. Man ser, hvorledes 3dje Etage efterhaanden forsvinder ganske, og hvorledes 2 den Etage samtidig skiller sig stærkere og stærkere ud fra 1 ste.
Ser man bort fra de undertrykte Træer, saa har SCHRÖDERS
Udhugning god Overensstemmelse med anden stærk dansk Ud- hugning. Dog er Stamtallet i 1 ste Etage til sidst noget mindre end anden Steds. Eksempelvis anføres nogle af Forsøgsvæse- nets Prøveflader fra 1ste Københavns Distrikt, der vistnok har været udhuggede omtrent saaledes, som H. C. ULRICH for 27 Aar siden lærte mig at behandle Bøgeskoven. Tallene gæl- der for 1 Hektare og skal altsaa sammenholdes med neden- staaende Tabel I.
Prøvefladens L i t r a . . R R R Q Q Q S S Bevoksningens Alder 27 33 36 27 32 36 71 76
Efter Udhugning:
Stamtal, Stk 3757 2482 1669 2189 1551 1148 406 324 Grundflade, D m . . . 17.4 19.9 18.6 19.3 21.3 22.0 27.3 25.1 Højde, m . . . 10.2 12.1 13.6 11.7 13.3 15.5 23.9 25.4 Vedmasse, Kbm. . . . 116 146 167 156 191 223 393 368
Udhugningen:
Stamtal, Stk 2371 1265 813 2384 637 403 36 82 Grundflade, D m . . . 5.9 5.0 4.4 9.1 4.5 5.0 2.1 5.1 Højde, m . . . 8.7 10.7 11.8 10.2 12.6 14.0 24.4 25.2 Vedmasse, Kbm 36 32 35 65 34 46 29 81
Af disse Prøveflader ligger R og S paa Geels Bakke, Q i Jægersborg Hegn; Jordbunden er overalt leret, kalkholdig og i god fysisk Tilstand. S er fremgaaet af Selvsaaning, R og Q er nedlagte Planteskoler altsaa meget tætte Kulturer paa fuldbear- bejdet Jord, og de har været udhuggede flere Gange før det 27de Aar.
E t lignende Resultat giver Sammenligningen med de ældste Odsherred-Prøveflader, Iagttagelserne fra 1852—61, der viser H. C. WELLENDORFS og H. C. ULRICHS Hugningsmaade.*) Ogsaa Tilvækstoversigten fra Holsteinborg2) giver noget større Stamtal end SCHRÖDERS, og Forskellen viser sig ikke blot, naar man tager Alderen som Udgangspunkt for Sammenligningen, men ogsaa naar man gaar ud fra Højden. Nogen stor Forskel er her dog ikke, og paa Brahetrolleborg har C. V. OPPERMANN3)
vistnok i Mellemaldrene reduceret Stamtallet fuldt saa stærkt som SCHRÖDER, men Forskellen er her netop som den bør være, naar m a n tager Hensyn til de forskellige Voksesteder, Wedells- borgs og Frederiksgaves fortrinlige, ofte kalkholdige, J o r d og Brahetrolleborgs magrere Skørler og Grus.
SCHRÖDER h a r paabegyndt sin ejendommelige Udhugning straks efter at han i 1845 blev Skovrider paa Wedellsborg, og dens Resultater fremtræder der mere eller mindre tydeligt i yngre og mellemaldrende Bevoksninger. I de større Skove ved selve Wedellsborg findes kun liden yngre Skov, og Daavildtet har der ved Skrælning tilintetgjort de fleste undertrykte Træer.
I de længere bortliggende Skove, Ørsbjærgskov, Billeskov og i Frederiksgave Skove fremtræder den SCHRÖDERSKE Udhugning tydeligere. Af andre Skove, som SCHRÖDER har bestyret, og hvor h a n s Udhugning antagelig e n d n u anvendes, kan nævnes Hovedgaarden Hesbjærgs Skove i Ubberud Sogn og Hoved- gaarden Elvedgaards Skove i Vevlinge Sogn, begge Gaarde i det nordvestlige F y n ; ogsaa paa Lundegaard i Nørre Broby Sogn og paa Flintholm i Hundstrup Sogn er Udhugningen stærkt paavirket af SCHRÖDER. Igennem sin Virksomhed som
') Tidsskrift for Skovbrug Bd. III, S. 194.
2) Tidsskrift for Skovvæsen 1896 B, S. 232.
3) C. V. OPPERMANN: Nogle Bemærkninger om Forholdet mellem Skovens Tilvæxt og vor Rentefod, 1836.
392 [H]
Tabel I. Sammenstilling af Prøveflade-
Prøvefladens Nr. og Skovens Navn
M a a l e h ø j d e n 1.3 ni.
e. Ørsbjærgskov (Wedellsbg.)
c. Sønderskov (Frederiksgv.)
a. Yderste Tvelykke (Ravnh.)
d. Grevindeskov (Wedellsbg.)
b. Kobbelskov (Frederiksgv.)
f. Thisted Nørskov (Villestr.)
M a a l e h ø j d e 5 ' . d. Grevindeskov (Wedellsbg.)
b. Kobbelskov (Frederiksgv.) Alder
25
27
37
41
60
70
60
45
54
55
61
Etage
I II III I II III I II III I II III I II I II I II
I II III I II I II I II
E f t e r U d h u g
Stamtal Stk.
3782 1369 906 2857 1106 584 1465 964 82 1186 499 493 430 674 268 107 1334 399
1013 199 905 660 814 393 134 335 125
Stam.- grundfl.
D m.
22.61 2.81 0.68 21.41 2.57 0.64 20.06 3.48 0.13 23.19 2.79 1.53 21.56 2.91 27.98 1.20 25.67 2.28
22.46 0.61
24.44 2.10 21.02 1.00 25.73 0.96
Højde m.
10.4 8.2 4.9 11.2 7.4 5.4 14.4 9.2 6.3 16.2 11.2 8.2 21.0 10.0 24.3 13.6 14.4 9.5
17.0 11.9 6.6 18.5 8.2 21.4 13.5 22.6 17.0
Formtal
0.700 0.665 0.914 0.648 0.666 0.914 0.624 0.70V-1 0.643 0.602 0 609 0.556 0.597 0.684 0.576 0.628 0.598 0.672
0.662 0.647
0.65 0.65 0.629 0.643 0.600
Resultaterne, udregnede pr. Hektare.
l i n g e n
Ved- masse
Kbm.
160.24 15.26 3.04 155.32 12.64 3.17 180.25 22.68 0.52 226.13 19.07 6.99 270.22 19.94 391.56 10.22 221.07 14.55
252.69 11.66 4.97 293.95 11.13
!82.16 8.57 148.78 5.40
Diam. i Middel-
stam.- grund- flade
Ctm.
8.7 5.1 3.1 9.8 5.4 3.7 13.2 6.8 4.4 15.8 8.4 6.3 25.3 7.4 36.5 11.9 15.7 8.5
14 0 8.2 2.9
21.8 7.9
Spred- ningstal for Tyk- kelse Kbm.
1.8 0.9 0.6 1.9 0.9 0.8 2.5 1.5 0.7 2.8 1.5 1.0 3.2 2.7 5.0 3.2 3.0 1.9
4.7 2.9
4.2 2.1
B o r t t a g e t v e d U d h u g n i n g e n
Stam- tal Stk.
861 138 508 524 535 303 435
• 165 109 245 109 67 4
353 138 138 22 67 27
Stam.- gr und-
flade D m.
3.69 0.26 0.34 4.51 1.77 0.42 5.87 1.11 0.28 9.95 0.20 5.33 0.06
5.32 0.05 3.82 0.13
Højde m.
10.4 7.6 5.0 14.4 9 2 6 3 15.9 11 2
8.2 21.0 10.1 24.3 16.9
19.1 8.5 22.1 8.8
Form- tal
0.648 0.666 0.914 0.624 0.709 0.643 0.584 0.609 0.556 0.597 0.684 0.576 0.617
0.629 0.643 0.596
Ved- masse
Kbm.
24.85 1.34 1.58 40.54 11.52 1.70 54.48 7.50 1.28 124.18 1.38 74.81 0.64
84.33 3.32 64.82 0.24 51.12 0.69
Diam. i Middel-
stam.- grfl.
Ctm.
7.4 4.9 2.9 10.7 6.6 4.1 13.1 9.2 5.7 22.7 4.9 32.5
Spred- ningstal for Tyk- kelse
Ctm.
1.3 1.1 0.6 2.0 1.1 1.0 1.9 1.5 1.1 2.6 0.8 5.9
394 [16]
Tabel II. Sammenstilling af Prøveflade
Prøvefladens Nr. og Skovens Navn
M a a l e h ø j d e 1.3 m.
e. Ørsbjærgskov (Wedellsbg.)
c. Sønderskov (Frederiksgv.)
a. Yderste Tvelykke (Ravnh.)
d. Grévindeskov (Wedellsbg.)
b. Kobbelskov (Frederiksgv.)
f. Thisted Nørskov (Villestr.)
M a a l e h ø j d e 5 ' . d. Grevindeskov (Wedellsbg.)
b. Kobbelskov (Frederiksgv.) Alder
25
27
37
41
60
70
60
45
54
55
61
Etage
I II III I II III I II III I II III I II I II I II
I II III I II I II I II
E f t e r U d h u g
Stamtal Stk.
2086 755 500 1576 610 322 808 532 45 654 275 272 237 372 148 59 736 220
559 110 499 364 449 217 74 185 69
Stamme grundfl.
D Fod
127 16 4 120 14 4 113 19 1 130 16 9 121 16 157 7 144 13
126 3
137 12 118 6 144 5
Højde Fod
33.0 26.0 15.7 35.7 23.6 17.2 45.9 29.3 20.1 51.6 35.7 26.1 66.9 32.0 77.4 43.3 45.9 30.3
54.2 37.9 21.0 58.9 26.1 68.2 43.0 72.0 (30.0)
Formtal
0.70 0.67 0.91 0.65 0.67 0.91 0.62 0.71 0.64 0.60 0.61 0.56 0.60 0.68 0.58 0.63 0.60 0.67
0.66 0.65
0.65 0.65 0.63 0.64 0.60
esultaterne, udregnede pr. Td. Ld.
i n g e n
Ved- nasse
Kbf.
2859 272 54 2772 227 57 3217 405 9 4035 340 125 4821 356 5986 182 3944 258
1509 208 89 5244 199 5035 153 5223 (80)
Diam. i Middel-
stam.- grund- flade
Fod
0.28 0.16 0.10 0.31 0.17 0.12 0.42 0.22 0.14 0.50 0.27 0.20 0.81 0.24 1.16 0.38 0.50 0.34
0.45 0.26 0.09
0.69 0.25
Spred- ningstal for Tyk- kelse Decimal-
tom.
0.57 0.29 0.19 0.60 0.29 0.26 0.80 0.48 0.22 0.89 0.48 0.32 1.02 0.86 1.59 1.02 0.96 0.61
1.50 0.92
1.34 0.67
B o r t t a g e t v e d U d h u g n i n g e n
Stam- tal Stk.
475 76 280 289 295 167 240 9 1 60 135 60 37 2
195 76 76 12 37 15
Stam.- grund- flade D Fod
20 1 2 25 10 2 33 6 2 56 1 30 0.3
30 0.3 21
1
Højde Fod
33.1 24.2 15.9 45.9 29.3 20.1 50.7 35.7 26.1 66.9 32.0 77.4 53.9
62.1 27.1 70.4 28.0
Form- tal
0.65 0.67 0.91 0.62 0.71 0.64 0.58 0.61 0.56 0.60 0.68 0.58 0.62
0.63 0.64 0.60
Ved- masse
Kbf.
443 24 28 723 207 30 972 134 23 2216 25 1335 11
1504 59 1157 4 912 12
Diam. i Middel-
stam.- grund- flade
Fod
0.24 0.16 0.09 0.34 0.21 0.13 0.42 0.29 0.18 0.72 0.16 1.04
Spred- ningstal for Tyk- kelse Decimal-
tom.
0.40 0.34 0.19 0.64 0.35 0.32 0.61 0.48 0.35 0.83 0.25 1.88
396 [18]
Statens Tilsynsførende med private Skove i Aarene 1865—1869 har SCHRÖDER sikkert udbredt sin Udhugningspraksis til en Mængde mindre Skovejendomme i Fyns Stift, og der findes antagelig endnu enkelte ældre Skovejere og Skovbetjente, der i Hovedsagen anvender hans Metode. Uden for Fyn ved jeg ikke med Bestemthed, at SCHRÖDERS Udhugning anvendes noget Sted her i Landet.
Den SCHRÖDERSKE Udhugning behandles en Del i vor forst- lige Litteratur. Ved det tredje almindelige Møde af danske Skov- brugere i Svendborg Juli 1881 afholdtes Diskussion om Regler for Bestandsplejen, der indlededes af Forstraad SCHRÖDER med et længere Foredrag om hans Udhugning. Dette Foredrag findes refereret i Tidsskrift for Skovbrug Bind VI, S. 111 —134. I sine Foredrag over Driftslæren') omtaler P. E. MÜLLER SCHRÖDERS
Udhugning og gør opmærksom paa det interessante ved, at Tanken om at overholde en Del af de undertrykte Træer er opstaaet omtrent samtidig i Frankrig og i Danmark. Ved Ud- stillingen i København 1888 var SCHRÖDERS Udhugning belyst gennem de første Maalinger af Prøvefladerne i Grevindeskov og Kobbelskov samt to andre Prøveflader (jfr. Tidsskrift for Skov- brug Bd. XI, S. 238—240). C V . PRYTZ har (Tidsskrift for Skovvæsen 1891 A, S. 192) fremhævet Betydningen for Smaa- skove, der ogsaa omtales af A. OPPERMANN i Landmandsbogen (Bd. III, S. 230—231). G. P. L. BRÜELS Bog »Bidrag til det praktiske Skovbrug« omtaler Overholdelsen af undertrykte Træer i 1ste Afsnit S. 267; medens Forfatteren forkaster denne For- anstaltning paa den lettere Jord og i rene Bevoksninger, frem- hæver h a n dens Nytte paa den bedste Jordbund, i Skovens Udkanter og naar Bevoksningen er blandet med Lystræer.
C. WEISMANN: »Skove og Skovbrug paa Fyn i det nittende Aarhundrede« har ikke mindre end 13 Sider tilovers for We- dellsborgs Skovbrug og omtaler SCHRÖDERS Udhugning S. 89;
og endelig underkastes denne Udhugning en indgaaende Be- handling i L. A. HAUCH og A. OPPERMANNS »Haandbog i Skov- brug« S. 101 og 227—229. Her omtales de undertrykte Træers Opstaaen i Bevoksningen, og der gives en Fremstilling af Til- standen i en af SCHRÖDERS Bevoksninger, Ørsbjærg Skov Afd.
*) Forelæsninger over Skovdyrkningslære, 1882—83, (autogr.), II, S. 172.
61, bygget paa en Prøveflade der omtrent er den samme som nærværende Afhandlings Prøveflade e.
Ikke blot har talrige danske Skovbrugere ved Besøg paa Wedellsborg og Frederiksgave haft Lejlighed til at se SCHRÖDERS
Udhugning i P r a k s i s ; ogsaa Udlændinge har studeret den paa Stedet og deriblandt tyske Forstmænd som H. BURCKHARDT, DANCKELMANN og METZGER. Den sidstnævnte Forfatter har i sine Dänische Reisebilder1) (Mundener forstliche Hefte X, S. 113) beskrevet SCHRÖDERS Udhugning, der siden er blevet diskuteret en Del i Tyskland. Muligt er det vel ogsaa, at BURCKHARDTS Afhandling om Schutzholz i Aus dem Walde kan være noget paavirket af hvad h a n har set paa Wedellsborg.
Denne foreløbige Beretning om Undersøgelsen af C. H.
SCHRÖDERS Udhugning i Bøg er langt fra at være udtømmende.
Saaledes er f. Eks. Spørgsmaalet om, hvorledes Bundfloraen ud- vikler sig i Bevoksninger, hvor undertrykte Træer overholdes, i Sammenligning med hvor dette ikke sker, ikke blevet berørt.
Til dette Spørgsmaals Besvarelse er hyppige Besøg i Be- voksninger i Sommerhalvaaret og især i Foraarstiden nødven- dige, og man-maatte have unge Bevoksninger af forskellig Be- handling til sin Raadighed.
I den følgende Beretning om Undersøgelsen ved dennes Slutning i 1912/13 kan dette og flere andre Spørgsmaal for- haabentlig blive fremdragne.
*) Jfr. METZGERS Foredrag om dansk Udhugning (Bericht über die XXVII Versammlung deutscher Forstmänner) i Schwerin 1899, særlig Tavle I—VI.
