Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Cd-alarmen er afblæst for nu
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
PRESSEN
BIBLIOTEKS
S y n s p u n k t : V a n e b a s e r e t m a t e r i a l e v a l g
F o k u s p å d e n b o r n h o l m s k e s a m m e n l æ g n i n g K o m p e t e n c e k a s s e n : G o d e r å d o m a t g i v e g o d e r å d
13
2 0 0 4
7 . september 2004
l det mener bf‘s hovedbestyrelse
L e d e r
Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.
Direktør: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse Formand: Jakob Winding, Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk
Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrig hovedbestyrelse:
Pernille Drost, Handelshøjskolens Bibliotek Tlf. A: 38 15 37 02, P: 38 86 59 04 E-mail: pernille.drost@webspeed.dk
Jeanette Ekstrøm , Danmarks Tekniske Videncenter (På barselsorlov)
P: 46 35 07 67 E-mail: je@dtv.dk
Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk
Jens Ludvigsen, Sociologisk Bibliotek, KU Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff, HvidovreBiblioterne Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk
Bente Stonor Nielsen, Ølstykke Bibliotek Tlf. A: 47 18 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk
Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen,
Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55
E-post: jetterasmussen@vardebib.dk
Bibliotekspressen
Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:
Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Anette Lerche, lerche@bf.dk
Annoncer:
DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:
Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Karin Maan, Per Drustrup Larsen, Jette Rasmussen og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401
Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement:
Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement:420 kr.
BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2002 - 30.6.2003 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.573
Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer
Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer
BF’s lederstrategi runder nu fire år. Lederstra- tegien indeholder BF’s lederpolitiske strategi og revideres hvert år. Den indeholder en trebe- net strategi med følgende elementer: »Leder- udvikling, Lederaflønning og Lederrekrutte- ring.« Strategien sætter blandt andet fokus på at synliggøre og markedsføre bibliotekslede- rens kompetencer, herunder sættes fokus på en mere entydig sammenhæng mellem ansvar/
kompetence og løn.
Denne leder omhandler det sidstnævnte – nemlig bibliotekslederes lønforhold. BF har qua de offentlige overenskomster forhand- lingsretten for samtlige bibliotekarer – herun- der cand.it.’er og cand.mag.’er i kultur og for- midling – ansat som biblioteksledere. Siden 1.
januar 2000 har BF valgt fra centralt hold at forhandle samtlige bibliotekslederes løn- og ansættelsesforhold i såvel staten som kommu- nerne. Dette valg blev truffet efter et klart øn- ske fra såvel de enkelte ledere som fra forbun- dets tillidsrepræsentanter. BF’s forhandler- korps og sekretariat har således siden da for- handlet samtlige bibliotekschefers løn, herun- der overgang til Ny Løn for tjenestemandsan- satte ledere i kommunerne.
På baggrund af den valgte forhandlingsstrate- gi er der i BF samlet en bred viden om biblio- tekslederes lønforhold, en viden der anvendes, når nye ledere skal ansættes, eller når nye funktioner eller kvalifikationer skal prisfast- sættes. Ligesom for alle øvrige offentlige an- satte gælder det nu også for biblioteksledere, at der ikke længere er et bestemt centralt fast- sat lønniveau for disse stillinger.
Samtidig er lønniveauet afhæn- gig af opgaver og funktioner i stillingen samt af den enkeltes erfaringer og kvalifikationer. Den indsamlede viden i forbundet er derfor essentiel for forhandling af bibliotekslederes lønforhold.
Det kommunale Danmarkskort er pt. under forandring og i den forbindelse vil også biblioteksle- dernes løn- og ansættelsesfor- hold komme i spil. Nogle biblio- teksledere vil få ændret funktion, således at de fremover ikke vil
være kommunalt ansatte biblioteksledere, men eventuelt filialledere eller konsulenter med en række specialopgaver. Andre biblioteksledere vil fortsætte som sådanne, men vil få en kraf- tig udvidelse af deres ansvars- og funktions-
Lederlønninger og BF
område. For begge grupper gælder, at løn- og ansættelsesforholdet skal revurderes. Her er det vigtigt, at BF inddrages i forhandlingerne.
I staten har BF også en række biblioteksledere.
På det statslige område har der aldrig – som på det kommunale område – eksisteret en klassificeringsaftale. BF vil snarest lave en un- dersøgelse af statslige bibliotekslederes løn- forhold med henblik på en øget videnindsam- ling – men også med henblik på en styrket indsats vedrørende lederaflønningen i staten.
Privatansatte biblioteksledere er oftest ansat på individuel kontrakt, og forhandler selv de- res løn- og ansættelsesforhold. Også her følger BF løbende udviklingen og indsamler viden med henblik på strategiudvikling og rådgiv- ning på området.
Biblioteksledere skal sikres en optimal lønud- vikling. Denne vil typisk blive sikret ved loka- le forhandlinger. En forudsætning, for at den indsamlede ekspertise og viden fra BF’s side kan komme i anvendelse, er imidlertid, at BF inddrages fra første færd i lønforhandlinger- ne.
BF udsender årligt et brev til bibliotekslederne om lønforhandlingerne. BF støtter op om, at biblioteksledere selv lægger grundlaget for kommende lønforhandlinger, blandt andet gennem synliggørelse af opnåede resultater samt påpegning af funktionsudvidelser eller opnåede kvalifikationer. Men BF skal med på banen. Kun gennem aktiv inddragelse af BF, kan BF være med til at styrke biblioteksleder- nes lønforhold – såvel ved de årlige lønfor-
handlinger som ved nyansæt- telser og omstruktureringer.
Hertil kommer, at BF kan bi- drage med oplysninger om andre, sammenlignelige bibli- otekslederstillinger, dels kan indhente oplysninger om af- lønning af sammenlignelige lederstillinger i den pågæl- dende kommune.
En optimal aflønning for bib- lioteksledere sikrer også mu- lighed for udvikling i lønfor- holdene for alle BF’s medlem- mer. Derfor: Brug BF som sparringspartner i eventuelle indledende for- handlinger og lad BF foretage den endelige forhandling.
Snyd ikke dig selv – brug BF!
METTE KJELDSEN SLOTH
3 T r e d j e s i d e
Efter at brugt de sidste par år på noget ret abstrakt informationsteoretisk på kandi- datuddannelsen nød jeg at kunne surfe lidt rundt i gemmerne på Danmarks Biblio- teksskoles websted. Blandt andet genbe- søgte jeg skolens såkaldte adgangskodebe- skyttede e-kompendier beregnet for sko- lens studerende og andet godtfolk. Gode informative og opdaterede dokumenter, som skolen kunne gøre de danske bibliote- karer, og dermed det danske samfund, en stor tjeneste ved at gøre offentlige. Sådan spiller klaveret imidlertid ikke – hvorfor ikke, er der ingen rationel samfunds hen- syntagende forklaring på, men lad det nu ligge.
Hensigten er nemlig en anden. I et af kom- pendierne faldt jeg over følgende passage:
»I biblioteker – og dermed i bibliografier og kataloger – er det nedfældet eller fikseret viden, vi arbejder med. Viden som er fikse- ret på et eller andet medium og dermed til- gængeligt i dokumenter.«
Kilde: Klassifikation: Introduktion til DK5/
Af Kirsten Marie Strunck; Karen Birgitte Philipson. Version 2 – foreløbige udgave.
https://www.db.dk/dbi/euvm/pdf/
strunk_klassifikation_20031201.pdf [20040808]
Udenfor firewall’en går den slags altså ikke.
Hvis man vil bilde bibliotekarstuderende ind, at viden befinder sig i dokumenter uan- set type, og at viden ikke er forbeholdt ob- jekter, som kan vurderes på deres handlin- ger – så sørg for at begrænse adgangen til dette formål yderligere…
Udtrykket er en dybt forældet brug af begre- bet viden, som forudsætter en tro på at et tegns udtryksside kun har én indholdsside.
Jeg kan ikke forstå, at en organisation, der forsker og underviser ud fra et udvidet in- formationsbegreb kan lade den slags slippe igennem. Det var budskabet.
Er det nu rimeligt at evaluere en midlertidig udgave i fagpressen i stedet for at henvende sig til ophavet? I dette tilfælde ja – hvis det
af skatteyderne og kursusdeltagerne betalte værk var offentligt tilgængeligt, så nej. Så ville diskussion og udvikling naturligvis foregå via den webservice, som var en del af publikationens udvikling. Men så længe skatteyderbetalte forskere opfatter det som naturligt ikke at give befolkningen lige ad- gang til deres værker (og i dag betyder det internetadgang!), så må de pågældende for- fattere og organisationer finde sig i, at of- fentligheden kritiserer denne besynderlige fremgangsmåde. Og ligeledes i at deres vær- ker ikke diskuteres på deres, men på offent- lighedens vilkår.
KALLE NIELSEN cand.scient.bibl.
Et uddrag fra Biblioteksskolens e-kompendier, der er beskyttet med adgangskode.
bedste valg til posten, og hvad de kan bidrage med for at give BF størst mulig indflydelse.
Endvidere vil der være mulighed for debat.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Målgruppe: Alle medlemmer af BF.
Arrangør: BF-klubben ved Århus Kommunes Biblioteker.
Åbent debatmøde i Århus mandag den 20. september 2004 kl. 19.30 på Hovedbiblioteket i Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C.
Kom og mød kandidaterne til det kommende formandsvalg i BF: Jakob Winding og Pernille Drost. Du vil på mødet kunne høre hver af kandida- terne redegøre for, hvorfor det lige præcist er dem, som vil være det
Åbent debatmøde i Århus:
Formandsvalg i BF
Lederne er med i overenskomst- oplægget
På baggrund af den seneste leder i Bibliotekspressen kunne man komme i tvivl om, hvorvidt de kommunale, tjenestemandsansatte biblioteksledere er omfattet af BF’s overenskomstkrav omkring lønforbedring (kroneforhø- jelsen) ud over de generelle lønstig- ninger. Svaret er ja, lederne er omfat- tet.
MKS
w w w . b i b l i o t e k s p r e s s e n . d k
Behind the firewall
Socialdemokraterne vil have søndagsåbent
Socialdemokraterne vil indføre søndags- åbent på alle folkebiblioteker, hvis partiet kommer til magten efter næste folketings- valg.
- Vi satser simpelthen på at styrke det en- kelte menneske gennem kultur, og folkebib- liotekerne er den vigtigste kulturinstitution overhovedet. Så det virker vanvittigt, at bib- liotekerne holder lukket, når travle børnefa- milier har bedst tid til at bruge dem, siger Mette Frederiksen, medlem af Folketinget, til Politiken.
Socialdemokraterne har dog ingen planer om at sende en ekstra pose penge til kom- munerne, hvis bibliotekerne skal holde søn- dagsåbent. ■
Skumringstid med
»Det utroligste«
Hvert år i november på samme dato og klokkeslæt bliver en udvalgt historie læst højt i hele Norden. I år er det tiden for den 8. biblioteksuge, Skumringstid, og værket, der skal læses højt er H.C. Andersens Det utroligste. Biblioteker, der tilmelder sig in- den den 20. september, får tilsendt årets plakat, tegnet af Flemming B. Jeppesen, tek- sten til eventyret, samt idekatalog og forslag til en pressemeddelelse. Tilmelding på www.bibliotek.org ■
Illustrator Flemming B. Jeppesen kalder det en udfordring at illustrere H.C. Andersen.
ILLUSTRATION: FLEMMING B. JEPPESEN
I månedsvis troede medarbejdere på Århus Kommunes Biblioteker (ÅKB), at et ameri- kansk bibliotekstidsskrift havde sendt en journalist til Århus for at researche og skrive grundige artikler om bibliotekets fortræffe- ligheder.
Sandheden var en helt anden, fortæller stads- bibliotekar Rolf Hapel, som for nylig modtog en halv million dollar fra Bill & Melinda Ga- tes Foundation. Pengene blev uddelt på den internationale IFLA-konfence i Argentina den 24. august.
- Det skulle jo holdes hemmeligt frem til udde- lingen, så derfor måtte jeg fortælle medarbej- derne, at Carol Erickson var en amerikansk re- porter, men hun var altså udsendt af Gates-fon- den for at undersøge, om vi levede op til krave- ne, fortæller Rolf Hapel. En fotograf var også i sving, og den til lejligheden op-
fundne journalist interviewede personalet og opholdt sig i År- hus i tre dage. Hendes afrappor- tering og fotografens billeder blev dernæst forelagt fondens bestyrelse.
100 biblioteker havde søgt om den eftertragtede pris, der gi- ves til ÅKB for deres unikke og effektive måde at give offentlig adgang til computere og inter- net for alle. Ét af de vigtige kri- terier har været, at biblioteket har gjort en indsats for de grupper, som i forvejen har svært ved at søge information.
Fonden har sat fokus på biblio-
tekerne i Gellerup og Hasle, men »reporteren«
besøgte også Hovedbiblioteket. Det er tredje gang, ÅKB søger prisen, allerede i fjor blev
ÅKB’s halve million dollar
biblioteket ringet op, og i år ringede telefonen i flere ombæringer med uddybende spørgsmål.
- At vi får prisen skyldes en kæmpe indsats fra personalet. Vi har undervist i brug af internet- tet i mange år. I 1997 var vi de første, der etab- lerede fjernundervisningsprogrammer for bibliotekarer, siger Rolf Hapel og tilføjer:
- Den her pris er ikke kun en belønning til ÅKB.
Vi laver så mange ting i netværk mellem biblio- teker, og jeg synes, vi har mange rigtig gode biblioteker, som også er gode til at samarbejde.
Pengene skal bruges til at optimere forholdene for dem, der har svært ved at få adgang til læ- ring og svært ved at håndtere informationer for eksempel folk med kort uddannelse eller flygtninge og indvandrere.
Prisen er på én million dollar, men ÅKB skal dele prisen med China Evergreen Rural Li-
brary Service Center, der har arbejdet med un- dervisning af analfabeter via internettet.
hermann
Det er ikke kun det danske nationalbiblio- tek, der har haft en langfingret bibliotekar ansat til at vogte uerstattelige bogskatte. I Frankrig er chefbibliotekaren på National- bibliotekets afdeling for manuskripter ble- vet anholdt, mistænkt for fem forhold – ho- vedsageligt tyverier af manuskripter fra 1400-1600-tallet, beretter Politikens korre- spondent i Frankrig, Aske Munck.
Ligesom de pårørende til den afdøde dan- ske bibliotekar fra Det Kongelige Biblio-
tek, blev den franske bogtyv afsløret i for- bindelse med en auktion i auktionshuset Christies, hvor et hebræisk manuskript fra det 14. århundrede skulle under ham- meren.
Den franske chefbibliotekar har erkendt ty- veriet af det hebræiske værk, som han fjer- nede fra den franske samling i 2000, men der er endnu ikke faldet dom i sagen.
Den franske bibliotekar har været ansat på det franske nationalbibliotek siden 1976. ■
Bogtyv på spil i Frankrig
Stadsbibliotekar Rolf Hapel modtog »Acces to Learning Award 2004« af IFLA-præsident Kay Raseroka(tv) og »den falske journalist« Carol Erickson.
FOTO: FERNANDO GUTIÉRREZ
Universitet sender bøger til Irak
Soldater fra Hærens Operative Kommando hentede bøgerne den 7. juli på Århus Universi- tet. De efterlod en kasse, så der kan indsamles endnu flere.
En lektor i engelsk på Århus Universitet har taget initiativ til, at mere end 1000 engelske bøger er blevet sendt til Irak. Bogstrømmen fra Danmark til Irak tog sin begyndelse, da en irakisk studerende skrev et brev til lektor i en- gelsk, Dominic Rainsford, fordi hun manglede bøger i forbindelse med sin specialeskrivning.
–Jeg kunne jo forstå, at manglen på bøger i Irak er katastrofal. Og hvis der er noget uni-
versitetet kan hjælpe med, så er det da bø- ger, forklarer Dominic Rainsford.
Han kontaktede Hærens Operative Kom- mando i Karup, og den sørgede for, at de indsamlede bøger kom med enten skib eller fly til Irak. Både Århus Universitetsforlag og Biologisk Institut har lovet flere bøger til indsamlingen.
lerche
Den offentlige sektor sætter aldersrekord.
Det konstaterer Ugebrevet A4, der på basis af tal fra Finansministeriet vurderer, at 300.000 offentligt ansatte vil trække sig til- bage, inden for de næste ti år. Et problem, der populært kaldes ældrebomben.
Procentdelen af ansatte over 50 er vokset igennem de seneste år, og regner man pro- centen ud udelukkende for bibliotekarer, så ligger den et godt stykke over det samlede gennemsnit.
På det statslige område er 35 procent af de ansatte ældre end 50 år. Regner man det sam- me tal ud alene for bibliotekarer ansat i sta- ten, så er 41 procent over 50 år. Altså langt flere. Det samme gør sig gældende i kommu- nerne. Her er 34 procent af alle ansatte over 50 år, og regner man det samme tal ud for
kommunalt ansatte bibliotekarer, så kommer procentsatsen helt op på 55 procent.
I amterne er 36 procent af bibliotekarerne mere end 50 år, igen lidt højere end det samlede gennemsnit.
Dermed er det ikke svært at forudsige, at en stor del af bibliotekarerne vil forlade ar- bejdsmarkedet inden for de næste ti år. Bib- liotekarforbundet har for flere år tilbage væ- ret med til at udarbejde en undersøgelse, hvor Biblioteksstyrelsen slår fast, at der næppe bliver problemer med at genbesætte de bibliotekariske stillinger, når de ældre forlader arbejdsmarkedet. Et af de forbe- hold, der dog tages er, at det voksende mar- ked for bibliotekarer ansat i det private kan sluge for mange unge.
lerche
Bibliotekarer som ældrebombe
FOTO: LARS FAHRENDOFF
Weblog fra LO
»Arbejdsmarkedsstof på Internettet« er en slags emneindekseret weblog, der fornys en gang ugentligt af bibliotekar Bo Sørensen ansat i LO. Webloggen rummer omtale af alle større begivenheder og er en netguide, der hjælper brugeren rundt i emner som Ar- bejdsmarkedet, Arbejdsmiljø og sundhed og Ledelse og forvaltning. Den primære mål- gruppe er undervisere, men sekundært også fagligt aktive. Se http://links.fiu.dk. ■
Barsel vigtigst
Danske lønmodtagere ønsker hverken mere ferie eller kortere arbejdstid. Det frygter de vil medføre højere arbejdstempo og mere stressede arbejdsdage. I stedet er det bar- selsorlov med fuld løn – ikke i de nuværen- de 24 uger, men i 52 uger, der står øverst på ønskesedlen. Det viser en undersøgelse foretaget af HK/Privat. ■
Kunstneren Peter Madsen – blandt andet kendt for tegneserien Valhalla – har udsmykket Københavns Bogbus, der sidste efterår med nød og næppe overlevede en sparerunde.
Under sidste efterårs budgetforhandlinger i København, var bogbussen i København i farezonen for at blive nedlagt.
Cirka 4000 bogbuslånere satte deres navn på en underskriftsindsamling, hvor de pro- testerede imod bogbusbesparelsen. Det sik- rede bussen sin overlevelse, og nu er bog- bussen, der før var helt hvid, blevet udsmyk- ket af tegneseriekunstneren Peter Madsen.
Bogbussen kører blandt andet på Ydre Østerbro, på Amager, i Valby og Vanløse og betjenes af en fem mand stor afdeling bestå- ende af tre bibliotekarer og to chauffører.
lerche
Kunstnerisk bogbus
Alarmen lød i april fra Statsbiblioteket i Århus. Enkelte af bibliotekets musik-cd’er var ved at gå i opløsning. Nu er alarmen afblæst. Skaderne skyldtes folie og etiketter, som var påklistret cd’erne, og netop brugen af etiketter på cd’er har været praksis på mange af landets biblioteker.
af BIRGITTE DALGAARD
Cd-alarmen lød første gang i Politiken, hvor der den 16. april stod, at Statsbibliote- ket i Århus nu kunne påvise, at cd’er ikke holder evigt. Statsbiblioteket var i gang med at digitalisere alle cd’er, så den musikalske kulturarv blev sikret for eftertiden. Men da Statsbibliotekets lydmand åbnede en gam- mel kasse med cd’er, fik han en overraskel-
se, for enkelte af cd’erne så ud som om, de var gået i metalforrådnelse. Cd’erne havde stået ubenyttet hen, siden de blev overdra- get til Statsbiblioteket i Århus, da National- diskoteket flyttede fra Ørholm til Århus i 1989.
Enkelte af cd’erne var sovset ind i en cremet substans, mens andre havde små hvide bob- ler, der lignede blistere på overfladen. Det fik aviserne til at flyde over med profetier om, at cd’er kun holder i godt 20 år.
Men en simpel mikroskop-undersøgelse foretaget af professor i materiale og proces- teknologi, Per Møller fra Danmarks Tekni- ske Universitet viste i starten af august, at de glade ejere af den første generation af cd’er kunne ånde lettet op. Det var journali- ster fra fagbladet Ingeniøren, der bad pro- fessoren om at undersøge otte cd’er fra Statsbiblioteket. Ingeniørens journalister fik lov at låne Statsbibliotekets ødelagte cd’er til undersøgelsen, hvis resultat Statsbiblio- teket også selv var interesseret i.
Per Møller havde allerede hørt om de defek- te cd’er fra Statsbiblioteket og var nysgerrig.
- Jeg havde regnet med den helt store under- søgelse, men jeg behøvede ikke andet end et ganske almindeligt mikroskop. Med det samme kunne jeg se, at der ikke var sket nogen korrosion (nedbrydning af metal, red.). Med papir, der ikke ridsede lakken, kunne jeg fjerne det cremeagtige lag fra cd’en. Og de hvide blistere forsvandt, når vi fjernede plastfilmen fra cd’en, forklarer Per Møller.
Skaderne skyldtes, at der var blevet påkli- stret labels og klæbefolie på cd’erne. Den lak, som cd’er lakeres med skulle ellers kunne tåle en del. Det er den samme lak, der bruges til at lakere de hårdest belaste- de gulve, forklarer Per Møller, men lakken kan ikke tåle kemiske forbindelser som lim. Da cd’erne var blevet renset for limre- ster spillede de upåklageligt.
- Jeg kiggede også på erfaringer fra udlan- det, for min sunde fornuft sagde mig, at hvis der var tale om et generelt problem, så kun- ne Statsbiblioteket ikke være det eneste sted, hvor de tidligste cd’er gik i opløsning.
Men Per Møller fandt ingen eksempler på cd’er, der var gået til grunde på grund af al- derdom.
Problem for musikbiblioteker Statsbiblioteket i Århus har siden 1989 haft ansvar for opbevaringen af Danmarks musi- kalske kulturarv, og biblioteket huser mere end 25.000 cd’er. Og førstebibliotekar Eva Fønss-Jørgensen fra Statsbiblioteket er hel- ler ikke bekendt med lignende tilfælde eller andre tilfælde, hvor cd’er fra 1980’erne har vist svaghedstegn.
Ifølge Eva Fønss-Jørgensen skabte det stor bekymring på musikbiblioteker over hele landet, at cd’er ikke tåler at blive påklistret med etiketter, for bibliotekerne er nødt til at have en form for stempel på cd’erne, så folk kan se, hvem cd’en tilhører.
- Vi fik rigtig mange henvendelser i dagene efter artiklen i Ingeniøren. Bibliotekarer på store og små biblioteker vidste ikke, hvad de skulle gøre, for brugen af etiketter er meget udbredt og helt nødvendig, siger Eva Fønss- Jørgensen.
Hun vil nu i tæt samarbejde med professor Per Møller finde en løsning på problemet.
En af løsningsmodellerne er ifølge Per Møl- ler UV-hærdet tryksværte. Tryksværten har den fordel, at den ikke ryger af, og at den ikke skader cd’en, og den mulighed vil Eva Fønss-Jørgensen bestemt ikke afvise.
Men professor Per Møller efterlyser en ens- artet strategi for opbevaring af cd’er. Han blev overrasket over at opdage, at cd’erne var pakket ind i folie, som efter al sandsyn-
Cd-alarmen er afblæst for nu
De ødelagte cd’er
Statsbiblioteket vurderer, at det er un- der en promille af bibliotekets 25.000 cd’er, der har været beskadiget. Der var tale om almindelige musikcd’er, hvor personale havde klistret labels på forsiden, hvor der i forvejen var tryk på cd’en.
Mange af cd’erne kunne biblioteket selv rense med en klud.
De cd’er, der ikke har kunnet blive di- gitaliseret automatisk, bliver efterføl- gende digitaliseret manuelt. Derfor vurderer Statsbiblioteket, at der højst vil være tale om meget få cd’er, der eventuelt ikke kan digitaliseres.
Professor Per Møller fra DTU afblæste Statsbibliote- kets cd-alarm. Cd’erne kunne renses.
lighed var påført for at forlænge cd’ens leve- tid. Det gør den nemlig ikke.
Førstebibliotekar Eva Fønss-Jørgensen for- svarer, at ingen vidste, hvordan man skulle behandle cd’er, da de kom frem i starten af 1980’erne. De skadede cd’er stammede fra Ørholm, hvor de også var blevet opbevaret meget fugtigt, hvilket cd’er ikke tåler.
- Det positive ved det her er, at der bliver sat fokus på mediernes forgængelighed. Ned- brydning af mediematerialer er almindeligt kendt, og det er noget, der optager medie- arkiverne verden over, siger Eva Fønss-Jør- gensen.
I USA har regeringen udstukket retningsli- nier for, hvordan biblioteker skal opbevare og behandle elektroniske data. Ifølge Eva Fønss-Jørgensen er Statsbiblioteket blevet udpeget til at udstikke retningslinierne for lydbevaring i Danmark. Statsbiblioteket vil nu indsamle standarder internationalt for at få et overblik over de bedste metoder til op- bevaring og sikring af de forskellige medier.
Samtidig vil biblioteket granske en udførlig rapport, som Per Møller har skrevet efter hans undersøgelser af de opløste cd’er.
- I tæt samarbejde med Per Møller vil vi ud- brede kendskabet til, hvordan vi behandler cd’er mest hensigtsmæssigt. Og vi skal finde ud af, hvordan vi bedst får den viden kanali- seret ud til bibliotekerne, siger Eva Fønss- Jørgensen.
Men Statsbibliotekets vigtigste opgave er at sikre musikken for eftertiden. Derfor er bib- lioteket i fuld gang med at digitalisere hele den musikalske kulturarv.
- Vores primære strategi er at bevare musik- ken så længe som muligt og uden hensyn til de forskellige flygtige medier. Om 50 år er
cd-maskinen måske passé.
For bare 50 år siden afspil- lede vi musikken på gram- mofon og kassettebånd, siger Eva Fønss-Jørgensen.
Musikken bliver lagret på digitale bånd, der opbeva- res i et sikkert masselag- ringssystem med automa- tisk overvågning, og mu- lighed for back-up.
Efterlyser undersøgelse Tilbage står spørgsmålet om, hvor længe cd’en hol- der. Eksperterne er enige om, at cd’er ikke holder evigt, men hvis man opbe- varer og behandler dem
forsvarligt, så kan de holde i mange 100 år.
- Ingen ved med sikkerhed, hvor lang tid en cd holder, men jeg plejer at sige, at cd’en holder lige så længe, der står en cd-afspiller på hylden, siger professor Per Møller. Så ifølge ham havner cd-afspilleren nok i skrotbunken inden cd’erne.
Men, indskyder han, brændbare cd’er, skal man ikke regne med holder mange år, fordi de er lavet i en helt anden kvalitet.
Jacob Trock, der er arkivleder for Det Dan- ske Filminstitut og tidligere har skrevet spe- ciale om bevaringen af elektroniske doku- menter på cd’er, mener at de cd’er, der bliver produceret i dag kan holde i flere hundrede år, men 20 procent af cd’erne fra før 1992 er behæftet med fejl. Fejlene skyldes, at cd’erne blev produceret i en dårlig kvalitet.
- Men det betyder ikke, at man ikke kan af- spille dem. Fejlene kan i de fleste tilfælde hverken høres eller ses, siger Jacob Trock.
Alligevel kan fejlen godt have indflydelse på arkiveringen, for er den såkaldte fejlrate for stor, er cd’en ikke egnet til digitalisering.
Jacob Trock tilslutter sig fuldt ud Per Møl- lers konklusioner om, at etiketter og klæbe- folie var årsag til de åbenlyse skader på Statsbibliotekets cd’er, men Jacob Trock ef- terlyser en tilbundsgående undersøgelse, hvor cd’ens data undersøges for fejl. For ved Per Møllers undersøgelse, hvor han udeluk- kende brugte mikroskop, har man ingen mulighed for at opdage, hvis cd’ens data er behæftet med fejl, det kræver avanceret må- leudstyr. Derfor er det ifølge Jacob Trock endnu for tidligt at afblæse alarmen før cd’erne er blevet analyseret for datafejl.
- Selv om cd’erne fra Statsbiblioteket nu umiddelbart ser ud og spiller normalt, så kan der sagtens være tale om datafejl, som man ikke kan høre eller se.
Jacob Trock har fået Statsbibliotekets tilla- delse til at sende nogle cd’er til et firma i Sverige, hvor de kan teste for fejl inde i cd’en. Men, tilføjer Jacob Trock, der er i alle tilfælde ingen risiko for at cd’erne går i opløsning. ■
Birgitte Dalgaard er freelancejournalist Det var Nationalarkivets egne labels, der var skyld i cd’ernes ringe tilstand.
Men en undersøgelse på DTU viste, at cd’erne kunne renses.
FOTO: LARS BERTELSEN, INGENIØREN
Undgå at klistre eller klæbe noget på cd’en.
Cd’er er meget følsomme overfor varme, kulde og især fugt og sollys. Undgå derfor at efterlade cd’er i bilen.
Selv om cd’en er lakeret med en meget hårdfør lak, så kan cd’en nemt ridses.
Hovedbestanddelen i en cd er polycarbonat.
Cd’ens opbevaring og opbygning
For at cd’en kan afspilles, dækkes poly- carbonatet med et lag, som laserstrålen fra cd-afspilleren kan reflekteres i. Dette foregår ved en metalliseringsproces, hvor cd’en pålægges et lag aluminium. Der- næst UV-lakeres aluminiumslaget, så aluminiummet ikke kommer i forbindel- se med luft.
Med sammenlægningen af de bornholmske kommuner startede en ny organisationsud- vikling i bibliotekerne, som har påkaldt sig stor interesse i fagkredse. En opsamling af erfaringer fra denne proces har nu udmøn- tet sig i en rapport, som er tilgængelig på BF’s hjemmeside og som også bliver trykt. I denne artikel sammenfatter vi nogle af de væsentligste bornholmske erfaringer med kommunesammenlægningen.
Overordnet set bestod øvelsen med at få sammenlægningen til at fungere af to ele- menter, som var lige væsentlige: en portion logistik og en portion fælles forståelse af opgaven. Det viste sig hurtigt, at det var på det sidstnævnte område, at problemerne lå.
De fem kommuners biblioteksvæsener hav- de nemlig hver deres udgangspunkter for at indgå i det nye driftsfællesskab og så derfor på den nye virkelighed med vidt forskellige øjne. Derfor afholdt Bornholms Biblioteker et personaleseminar om visioner og værdier for den nye virksomhed, hvor vi satte fokus
Navigation i kaos kræver fælles forståelse
En hel del erfaringer og frustrationer rigere, beretter Lea Wolffbrandt, Niels Larsen og Jon Madsen med afsæt i en rapport om de gennemførte strukturændringers betydning for ledere og medarbejdere på Bornholms Biblioteker.
på begrebet virksomhedskultur. Der var mange holdninger, der skulle bøjes mod hinanden, og oplevelsen af at skulle navige- re i kaos var ikke lige behagelig overalt.
Historien set fra Rønne 2002 på Bornholm– et turbulent år, med mange overvejelser, mange udfordringer og mange frustrationer. Vi så alle frem til 1. ja- nuar 2003 med forventning, men også med en vis uro, for mistede man sit arbejde? – Hvor skulle man arbejde? Hvem skulle være vores chef? – Skulle vi søge vores egne stil- linger? Mange ting var uafklarede.
Vi måtte som medarbejdere godt tænke tan- ker om, hvordan vi ønskede biblioteksvæsenet skulle se ud, men lederne af de enkelte biblio- teksenheder måtte ikke ytre sig, og måtte ikke komme med oplæg til, hvordan organisatio- nen skulle skræddersyes. Det var en stor ulempe at ledere og medarbejdere ikke i sam- arbejde kunne komme med et bud, for tiden
var knap, og vi kunne have brugt tiden til at få diskuteret indhold og struktur.
Historien set fra Svaneke Små biblioteksarbejdspladser med kun en enkelt eller nogle få medarbejdere drives ofte med begrænsede midler og et stort en- gagement. Dette betyder, at betegnelsen
»biblioteket er bibliotekaren« får en ganske særlig betydning her. Personalet er på grund af identifikationen særlig følsomt over for udefrakommende omlægninger.
Opstartfasen
I perioden hvor kommunesammenlægningen var besluttet, men inden formalia var på plads satte vi nogle processer i gang, hvor vi i BF-regi diskuterede os frem til enighed om, at det væsentligste faglige tyngdepunkt, vi kunne ønske fra politikerne, var tilgængelig- hed og decentral betjening af hele Bornholm.
FOTO: FIE JOHANSEN
Strukturændringerne på Bornholm:
Det forberedende arbejde måtte af formelle kompetencemæssige årsager ikke gå i gang, før den ansvarlige leder var udpeget – men så gik det til gengæld også stærkt. Vi havde knap tre måneder til at forberede sammen- lægningen på biblioteksområdet.
Lederstillingerne for de nydannede virk- somheder blev opslået internt i oktober 2002 og besat i løbet af måneden. Alle de nye virksomhedsledere fik i slutningen af måneden til opgave at beskrive virksomhe- dens struktur, opgaver og normering med udgangspunkt i situationen i 2005, hvor der skulle være gennemført en reduktion på 7,5 procent af de administrative udgifter. Denne virksomhedsbeskrivelse skulle være ud- gangspunkt for en fastsættelse af virksom- hedens normering, hvorefter der kunne ud- arbejdes interne stillingsopslag for alle an- dre stillinger end virksomhedslederne. Det hele skulle afvikles således, at alle stillinger var besat inden udgangen af december, idet Bornholms Regionskommune skulle være i drift fra den 1. januar 2003.
80 procent høvdinge
Det var en væsentlig del af virksomhedsbe- skrivelsen at sikre en indplacering af de hidti- dige selvstændige biblioteksledere. Som følge af lov om virksomhedsoverdragelse, der også gjaldt for dannelsen af Bornholms Regions- kommune, var samtlige ansatte sikret fortsat ansættelse. For lederne skulle der imidlertid tages særlige hensyn begrundet i tjeneste- mandsreglerne, og det blev indskærpet overfor virksomhedslederne, at det kunne blive dyrt ikke at tage disse hensyn alvorligt.
I denne situation valgte den nye bibliotekschef at tage en samtale med hver enkelt der sad i en avancementsstilling – både hidtidige ledere og souschefer – for at høre om deres ønsker til et nyt stillingsindhold. Der skulle skabes passen- de stillinger til alle, og metoden blev at trans- formere de tidligere generelle lederstillinger til nye stillinger med en tværgående faglig ledel- sesopgave efter eget valg, men uden budget- eller personaleansvar.
»Os« og »Dem«
Virksomhedskulturen er organisationens usynlige identitet. Man søger sikkerheden i
den gamle organisations værdier, det vil sige danner hver sin subkultur i den nye or- ganisation. Herfra vil man så tøvende se »de nye« an og måle dem med de gamle alen.
De forskellige holdninger i de gamle enhe- der kom tydeligt frem, da vi skulle diskutere et fælles værdigrundlag. Kun på centralbib- lioteket havde personalet tidligere været igennem en sådan debat, som havde resulte- ret i et formuleret værdigrundlag bestående af et sæt internt rettede værdier (om biblio- teket som en god arbejdsplads) og et sæt publikumsrettede værdier (om bibliotekets tilbud og service). Debatten viste, at der var grundlæggende uenighed om, hvorvidt der overhovedet var behov for de interne værdi- er – »vi er her jo for publikums skyld«, som det blev udtrykt.
Dialog som redskab
Bornholms Biblioteker rekvirerede konsu- lentbistand til at få disse spirende konflikter transformeret til en fælles forståelse af de opgaver virksomheden skulle løse, baseret på dialog og med respekt for hinandens for- skellige opfattelser som et givet udgangs- punkt. Der blev sat en hel dag af til et perso- naleseminar, hvor opgaven kort fortalt var at identificere de enkelte elementer fra de gamle virksomhedskulturer, som kan være byggeklodser i en ny, fælles virksomheds- kultur. Ved at tage det bedste fra hver af de eksisterende arbejdspladser skulle vi finde det fælles grundlag, som vi skal bygge det fremtidige samarbejde på. Hermed skulle vi også bevæge os udover opdelingen i »os« og
»dem« – her mest markant »inde« i Rønne og »ude« på resten af øen – og komme frem til værdier som gælder for »os alle sam- men«.
Temadagen set fra Rønne En god dag med en god dialog. Vi fik nogle signifikante stikord på bordet, som dog ikke endnu er afklaret, men er i efterfølgende ud- vikling. Det der nok blev sat mest fokus på – var ledelsesgruppen, der åbenlyst har et problem i, at manifestere sig i den nye net- værksorganisation. Det er en øvelse, som både ledelse og medarbejdere skal lære at navigere i. Om det lykkes vil tiden vise, men
viljen er til stede, både på leder- og medar- bejderplan. Samarbejde og medindflydelse er igen kodeordene. Langsigtet og gennem- skuelig mødestruktur blev efterlyst. Når en virksomhed er fordelt på forskellige adres- ser (for vores vedkommende 7 biblioteker), er det også utroligt vigtigt, at der jævnligt bliver afholdt møder for hele personalet. Det er vigtigt for en fælles forståelse og en fæl- les kreativitet.
Temadagen set fra Svaneke Denne dag var en succes fordi grupperne der var sammensat viste sig at afspejle det fællesskab som de var valgt ud fra, de var åbne og imødekommende overfor hinanden grupperne imellem, de forventede modsæt- ninger var nærmest fraværende. Det frem- stod tydeligt, at kun gruppen af ledere var uafklaret, at der ikke var selvbevidsthed og konsensus.
Perspektivering
Den rapport, som er udarbejdet for midler stillet til rådighed af BF’s Udviklingspulje, samler de væsentligste erfaringer fra pro- cessen på Bornholm. Vi må dog advare mod at tro, at det beskrevne forløb kan bruges som en drejebog for lignende fusio- ner andre steder, hvor kommunesammen- lægninger skal føres ud i livet i den kom- mende tid. Det er vigtigt at holde fast i, at de specifikke forudsætninger for processen på Bornholm har haft en stor betydning for resultatet.
Kommunesammenlægninger andre steder i landet vil derfor ikke nødvendigvis få de samme effekter som dem, vi har oplevet på Bornholm. Vi vil dog gerne understrege vigtigheden af at være på forkant med be- givenhederne og danne netværk, som kan udnytte mulighederne for påvirkning, in- den det er for sent. Det er inden de formel- le beslutninger bliver taget at muligheder- ne for at påvirke resultatet er størst. Hver gang. ■
Lea Wolffbrandt, Niels Larsen og Jon Madsen fra Bornholms Biblioteker har udarbejdet rapporten »Kommunesammenlægning og Biblioteksudvikling på Bornholm«.
ILLUSTRATION: BOB KATZENELSON
En god vejledning kan gøre brugeren næsten selvhjulpen.
Københavns Kommunes Biblioteker har lagt en udførlig Googleguide på hjemmesiden. Manden bag giver i Kompetencekassen gode råd om, hvordan man skriver en vejledning.
Godt begyndt er halvt fuldendt. Derfor skal du have gjort dig nogle overvejelser, inden du går i gang med at skrive en vejledning.
Gør dig klart hvilket ideal, du vil leve op til:
Der er forskel på at skulle lave en kort vej- ledning til for eksempel en telefonboks, en instruktion til for eksempel en opvaskema- skine eller en detaljeret gennemgang til for eksempel en edb-manual.
Definer målgruppen. Den »almindelige bru- ger« findes kun som fantasifigur i »den ind- forståede vejleders« hoved.
Det faglige indhold
En klar tekst følger af en klar tanke: Du skal vide alt om emnet, men ikke skrive alt!
Du skal udvælge den håndfuld elementer og pointer, som brugeren har behov for at vide og frasortere resten. Et af vejledningsskriver- ens vigtigste slagord er »Kill your darlings.«
Du skal vide, hvordan din viden kan udnyttes
Gode råd om at
skrive vejledninger
i praksis, og du skal vide, hvor misforståelser som regel opstår. Kun på den måde kan du tage højde for det. Vær for eksempel op- mærksom på forskellen på handleanvisnin- ger og forståelse. Det er ikke nødvendigt at forstå, hvordan en bilmotor virker for at kun- ne starte den. Adskil gerne de to. I langt de fleste tilfælde kan du droppe det med forstå- elsen – eller til nød anbringe det nederst.
Brug et andet vigtigt slagord: vurdér teksten efter »Need to know« og »nice to know«.
Bibliotekarer elsker at dele ud af paratviden og kendskab til ord. Men pas på: Tænk på te- lefonbokses vejledninger: Hvad ville du sige til, at du fik en lang beskrivelse af fordelene ved de forskellige teleselskaber og telefoniens historie, når du egentlig bare skulle ringe til alarmcentralen?
Sproget
Skriv gerne personligt for eksempel med
»du« eller »man«.
Akademisk skrivestil viser, at vejlednings- skriveren ikke mestrer andre skrivestile, for eksempel den journalistiske. Derfor undgå:
- Fortærskede metaforer, sprogbilleder og ta- lemåder.
- Lange ord og sætninger som kan erstattes af korte.
- Overflødige ord.
- Passiv form. Brug i stedet så vidt muligt ak- tiv. Ikke: Bøgerne afleveres af låneren. Men:
låneren afleverer bøgerne.
- Udenlandske udtryk, videnskabelige ud-
tryk, jargon. Omskriv det til hverdagssprog.
- Substantivering. Gør i stedet navneord til udsagnsord: Ikke: implementering af en søg- ning. Men: søge.
- Forvægt i sætninger. Ikke: Bøder på mate- rialer undgås, hvis låner senest før afleve- ringsfristens udløb, får dem afleveret. Men:
Aflever materialerne inden afleveringsfri- sten for at undgå bøder.
Form og layout
Vælg det format som passer bedst til din vej- ledning: spalter, A5, A4 og så videre.
Punktopstilling er godt til at understrege pointer.
Vælg typografien med omhu.
Billeder og tegninger kan sige mere end ord.
Hvis vejledningen er lang, så overvej oversigt:
indledning, stikordsregister, afsnitsbetegnel- ser på hver side, resumeer, oversigter, punkt- opstillinger. Overvej om den skal oversættes til forskellige sprog (engelsk, urdu…).
Når vejledningen er færdig Lad den ligge et par dage, gerne mere og læs den igennem med friske øjne.
Herefter: Få kolleger eller bekendte til at læse korrektur og få en eller flere udenfor- stående til at afprøve vejledningen for at tjekke, om den er forståelige for målgrup- pen. Gerne repræsentanter fra de grupper, som senere skal bruge den.
Ret den til slut til – og send den til den ulti- mative test: offentliggørelsen.
Vedligehold vejledningen. Læs den regelmæs- sigt igennem. Opdater.
Trykt materiale kan let omdannes til netdo- kumenter. Oplys internetadressen på det trykte, så brugere, som har den trykte versi- on, hurtigt kan finde den nyeste og opdatere- de internetversion. RSS-feed er ved at blive udbredt – brug det. ■
Kompetencekassen er denne gang skrevet af Erik Høy, bibliotekar og voksenunderviser, Københavns Hovedbibliotek.
Sådan kommer du videre
www.netsteder.dk/raad IT- og Telestyrel- sens Gode råd ved publicering på nettet.
Nicolaisen, Sonja: Brugsvejledninger – i teori og praksis. Grafisk Litteratur, 1995.
Eksempler på forfatterens vejledninger:
bibliotek.kk.dk/googleguide og Internet- vejledning: bibliotek.kk.dk/uddannelse/
brugsanvisning.
Synspunkt Forfatteren Dorthe Nors beretter om, hvad
hun og hendes forfatterkolleger ønsker sig i mødet med bibliotekssystemet.
Hvad har forfattere egentlig brug for i mødet med biblioteks- systemet?
Det blev jeg bedt om at fortælle, da jeg skulle holde et fore- drag for en gruppe bibliotekarer i forfatterrefugiet Smedehu- set ved Dansk Forfatter- og Oversættercenter Hald ved Vi- borg.
Det slog mig, at svaret er uhyre enkelt: Forfattere har brug for at blive brugt. Hvad savner forfattere i mødet med biblioteker- ne? Ikke andet end at de danske biblioteker ser sig selv som litterære formidlingsled og som forpligtede over for dansk litteratur. Også den unge og knap så kendte danske litteratur.
Siden min debut for snart tre år siden har jeg kun været ude at holde foredrag i bibliotekssammenhæng én gang. Det var på Århus Kommunes Biblioteker, og netop her var man fak- tisk meget gode til at møde mig som debutant. De introduce- rede mig hurtigt på Litteratursiden og på Forfatternet – og så inviterede de mig oven i købet til at fortælle om min debut- roman Soul i en foredragsrække med drevne damer som Anne-Marie Mai, Birte Blønd og Jytte Borberg. Tænke sig, at de tog chancen. Det skyldes hovedsageligt, at min debutro- man har sit geografiske udgangspunkt i Århus. Men tænke sig alligevel, at de tog chancen!
Der kom selvfølgelig ikke så mange til foredraget, som hvis jeg havde heddet Hanne-Vibeke Holst eller Jane Aamund. Men de mennesker, der havde vovet sig ind på biblioteket den aften var lydhøre, stillede gode spørgsmål og gav bagefter udtryk for, at de havde nydt aftenens inti- mitet, og at de havde fået noget godt
med sig hjem. Det kan ikke overraske nogen, at der ikke kommer det sam- me publikum til en ukendt forfatter, som der gør, når man inviterer The Usual Suspects. Men er det også nød- vendigt? Er et arrangement kun godt, hvis det er stort? Bibliotekerne har som statsstøttede en forpligtelse (i folkeoplysningens navn!) til at vove
det usikre og det ved første øjekast mindre iøjnefaldende indenfor dansk litteratur.
Som forfatter har jeg brug for bibliotekarer til hjælp i mit arbejde. Jeg har brug for jer, når jeg skal have gravet frag- menter frem af støvede databaser. Jeg har brug for jer, når I
Forfattere vil bruge og bruges
sætter livet på spil i Ma- gasinet. Men jeg har også brug for jer ude på den anden side af skriften til at gå min litteratur i møde. Købe den, sætte den på læselister, invitere den ind og hjælpe den ud.
Jeg har brug for, at I tager jeres formidlingsrolle al- vorligt. For ikke at glem- me, hvad jeg ser som je- res forpligtelse over for dansk litteratur.
Selv om jeg til daglig bor i Vestjylland, så er det Århus Kommunes Biblio- teker, der passer min side på forfatternettet. Og det er jeg bestemt glad for.
Men det har undret mig, at det ikke er det biblio- tek, jeg bor i nærheden af, der tager hånd om mig. Dog skal jeg ikke klage. De fleste forfattere, unge som gamle, har in- gen, der møder dem bib- lioteksmæssigt. I Århus har jeg også en slags
»privat-bibliotekar«, der hedder Marit. Hun redi- gerer min hjemmeside på Forfatternet, og jeg ved,
at hvis jeg har problemer med noget, så er hun kun en e-mail væk. Det er en god følelse at vide, at der på jeres side af bogreolen sidder nogen, som ønsker at være med til at formidle. Men andre forfattere, jeg har talt med, har ikke set skyggen af en udstrakt hånd fra de danske bibliote- ker i årevis.
Det ville være fantastisk, hvis biblio- tekerne blev platforme, hvor litteratu- ren levede, blev læst, mødt, måske endda skabt og undersøgt, og hvor mødet mellem den læsen- de og den skrivende fandt sted. Derfor er svaret på jeres spørgsmål: Hvad har en forfatter brug for i sit møde med bib- lioteket? næsten forfærdeligt enkelt. Svaret er: Vi har brug for at blive brugt.«
DORTHE NORS
”Jeg har brug for, at I tager jeres formidlingsrolle alvorligt.
For ikke at glemme, hvad jeg ser som jeres forpligtelse over
for dansk litteratur.”
Forfatteren Dorthe Nors debuterede i 2001 med romanen Soul og har desuden skrevet Stormesteren, 2003.
Hvad er god formidling til børn?
Dette spørgsmål indledte temadagen: »Til kamp mod støve- de museer og biblioteker« i Frilandsmuseets forsamlingssal ved den gamle Stadager Brugs.
Fælles for museer og biblioteker er, at vi i disse år udfordres i vores måde at formidle på til børn.
Af LOTTE LYKKE SIMONSEN OG ANNA ENEMARK
I april 2004 kom Kulturministeriet med
»Handlingsplan for Børnekulturens Net- værk«. Overskriften på planen er: Formid- lingens Kunst. »Børnekulturens Netværk vil prioritere formidlingen af kunst og kultur til børn højt og satse på at styrke og udvikle formidlingens kvaliteter i bred forstand. Det er den kvalificerede formidling, som etable- rer kontakten mellem kunst og barn, der gi- ver mulighed for søgen efter værdifulde kundskaber på tværs af tid, kulturformer og institutioner«.
I citatet fremhæves kunst, men udvikling af formidlingen til børn omfatter også littera- tur, kulturarv og medier.
At udvikle vores formidlingspraksis i bør- nebiblioteket, er først og fremmest vig-
tigt, fordi vores syn på børn har ændret sig.
Det fremherskende syn på børn indtil 1990’erne har bygget på forståelsen af børn som »tomme kar«, der skulle fyldes med vi- den og oplevelser. Fokus lå på, hvad barnet endnu ikke kunne. Vi voksne forsøgte at af- hjælpe disse mangler ved hjælp af adgangen til god litteratur og kulturelle oplevelser.
(Jan Kampmann: »Børnekultur – et begreb i bevægelse«, 2003)
I dag betragtes børn som generelt kompe- tente. Børn er fra fødslen kulturvæsner. Der lyttes ideelt set til børn, og de ses som eks- perter, for eksempel på det at være lige præ- cis seks år gammel.
Det er udbredt i skoler og institutioner, at undervisning bygger på viden om de mange intelligenser og på sammenhængen mellem indlæring af formelle færdigheder og ad-
FOTO: PRIVAT
Formidlingens svære kunst
gangen til fysisk og kreativ udfoldelse.
Anerkendelsen af barndommen som et liv i
»egen ret« får konsekvenser for vores måde at møde børnene på biblioteket. Lige som museerne arbejder med at optimere deres formidling, må også børnebiblioteket for- holde sig til praksis og det bagvedliggende syn på børn.
Hvordan gør vi det så?
»De nye kompetente børn« findes på mange børnebiblioteker, hvor der eksperimenteres med en mere sanselig tilgang til litteraturen.
Mange biblioteker har også påtaget sig rol- len som kulturel krumtap i lokalsamfundet.
Disse tiltag forsøger at tage fat på de udfor- dringer, som børnene stiller os. Men hvor- dan bliver vi endnu bedre?
På Frilandsmuseet har man entreret med en klovn. Peter Darger – underviser, koordina- tor og klovn på Frilandsmuseet – har sam- men med museets formidlingsafdeling sat en række tiltag i gang for at gøre oplevelsen bedre for børn og børnefamilier på Fri- landsmuseet.
Nye formidlingsformer afprøves, og museets personale inddrages – lige fra billettører til de egentlige formidlere. For at barnet skal få en god besøgsoplevelse, er det vigtigt, at alle led samarbejder.
Børn bidrager
Formidlingen er dialogbaseret, og formidle- ren og barnet bidrager ligeværdigt til at tol- ke »stoffet«.
Ved at lytte til børn anerkendes deres bidrag som værdifuldt og nødvendigt. Når abstrak- te sammenhænge skal forklares, drages der paralleller til barnets egne erfaringer. Når barnet kan koble til noget selvoplevet, er chancen for, at de forstår det formidlede stof meget større.
Et af Peter Dargers formidlingsgreb er at ar- bejde med Martin Keller fra DR’s børnepro- gram Naturpatruljen. Martin og Peter har udviklet »Naturraketten« på Frilandsmuse-
et, hvor natur, kultur og historie formidles.
Konceptet er faktion, hvor fakta og fiktion blandes. Når en konkret genstand eller begi- venhed skal formidles, »pakkes« den ind i en historie, der med Martins ord fanger eventyrdelen i barnets hjerne.
De besøgende børn formidler også til hin- anden, for eksempel gennem rollespil.
Opleve med alle sanser Alle formidlere på museet har originale dragter på og udgør et rigt persongalleri, der gør museet levende. Børn fra en lokal teaterskole er blevet instrueret i gamle lege eller et særligt håndværk, og iklædt børne- tøj fra perioden slippes de løs på arealet. Ef- fekten udebliver ikke: De besøgende børn flokkes om børneformidlerne. Der er også ansat en museumsvært, der går rundt på området med en kurv med spændende gen- stande. Værten kontakter gæsterne og spør- ger dem, om de har lyst til at se og prøve tingene i kurven.
Muligheden for at sætte alle sanser i sving prioriteres højt. Tit kan udstillede genstan- de ikke tåle berøring, men i Brugsen er der genstande, som børnene gerne må røre ved, ligesom der er tøndebånd og stylter til fri afbenyttelse.
Det er også muligt at prøve forskel- lige slags håndværk og husflid, overvære en slagtning og se panto- mimer, hvor historiske tableauer opføres af skuespillere.
Alle disse tiltag er ikke kommet i stand uden modstand. Frygt for at museet tivoliseres, og at formidlin- gen ikke er den autoritative fortolk- ning, har skabt modvilje. Stigende besøgstal og positive tilkendegivel- ser fra publikum er dog ved at æn- dre holdningen til »det nye uvæsen«.
What is in it for me?
Erfaringerne fra Frilandsmuseet kan i bibliotekssammenhæng bru-
ges som inspiration til at udvikle vores for- midling.
Tanken om at hele institutionen har et an- svar, når det gælder børn, er meget relevant på biblioteker.
At møde børn som ligeværdige aktører, der har noget værdifuldt at byde på samt det faktum, at børns lyst til at komme på biblio- teket er forudsætningen for vores funktion, er vigtige erkendelser.
Brugen af faktion giver god mening i biblio- teks-sammenhæng. Det kræver, at man har lyst og evner for at sætte sig selv i spil. Man skal dog ikke tvinge sig selv til for eksempel at dramatisere en boganmeldelse, men må- ske er der en anden blandt personalet, der har lyst – og det behøver ikke være en bibli- otekar, det kan også være en betjent eller en fra skranken. Det væsentligste er at tage ud- gangspunkt i nogle bøger, man selv holder af og så turde kaste sig ud i det.
Livlig lørdag
Vi har på Gentofte Hovedbibliotek taget fat på at ændre vores formidling – blandt andet med afsæt i vores arrangementer.
Livlig Lørdag foregår på Gentofte Hovedbib- liotek den første og sidste lørdag i måneden med start sidst i august 2004. Livlig Lørdag er et forsøg på at imødekomme mange familiers ønske om at være sammen om akti- viteter i uformelle rammer.
De vigtigste principper bag Livlig Lørdag er, at aktiviteten er åben for alle børn og deres familier. Det ko- ster ikke noget at deltage, man skal ikke tilmelde sig eller hente ad- gangskort.
Indholdet i Livlig Lørdag bestem- mes af børnebibliotekarerne i samarbejde med børnekulturkon- sulenten, og aktiviteten varetages altid af professionelle eller voksne, der brænder for noget, som de har lyst til at dele med andre. Vi spør- ger jævnligt vores lånere, især bør- Martin Keller fra DR’s børneprogram
Naturpatruljen har sammen med Peter Darger udviklet »Naturraketten« på Frilandsmuseet, hvor natur, kultur og historie formidles.
nene, hvad de kunne tænke sig at »få mere af«. Sjovt nok er det ikke indholdet, der er det vigtigste. Førsteprioriteten hos både børn og voksne ligger i den åbne stemning og overraskelsen i at blive inviteret til at deltage!
Der laves ikke et program et halvt år i forve- jen. Det primære er, at folk ved, at der sker noget den første og sidste lørdag på biblio- teket. De behøver ikke vide hvad, men må gerne blive overraskede. Det giver plads til spontanitet i planlægningen.
Biblioteket arbejder tæt sammen med andre
»børneområder« i kommunen og spiller en central rolle i udmøntningen af den nye Børne- og Ungepolitik i Gentofte. Derfor er et madpakkeværksted for eksempel en akti- vitet, der bevidst understøtter indsatsen i forhold til børns sundhed. Man kan godt forestille sig, at kommunens sundhedsple- jerske er til stede under arrangementet og giver gode råd – for eksempel om hvordan man undgår at børn bliver fede, eller hvor- dan man får gang i »sofakartoflerne«, som nogle skærmafhængige børn også kaldes.
Vores rolle som børnebibliotekarer kan sam- menlignes med museumsværtens på Fri- landsmuseet. Vi skal henvende os uopfordret til lånerne og fortælle dem, at de kan deltage i værkstedet, dansen eller i at smøre madpak- ker – eller hvad der nu er på dagens program.
Selv om vi ikke selv er direkte involveret i ak- tiviteten, er vores måde at formidle den til lånerne den vigtigste forudsætning for suc- ces! Det kræver faktisk en mental omstilling, da mange af os er vant til at lånerne kommer til os. Nu er det omvendt!
Temadagen på Frilandsmuseet var arrange- ret af Centralbiblioteket i Gentofte og gav eksempler på, hvordan formidling til børn kan gribes an på nye og innovative måder.
Nu gælder det om at tage handsken op og udvikle vores praksis med afsæt i ny viden om børn og kultur, samt udfordre os selv på formidlingens form og indhold. ■
Lotte Lykke Simonsen, ledende børnebibliote- kar og Anna Enemark, børnekulturkonsulent
Har bibliotekslederne fundet balancepunktet mellem strategisk ledelse og systematisk medarbejderinddragelse? Ny lederundersøgelse fra BF og Danmarks Biblioteksskole tyder på, at svaret er ja.
af JOHNNY ROJ-LARSEN
Der har gennem de seneste år været fokus på ledelse i både den private og offentlige sektor. Det gennemgående er, at ledelse har ændret sig fra det rent ledelsesmæssige, til også at involvere lederens personlighed og værdigrundlag som fundament for den le- delsesmæssige ageren. Lederen er ikke den eneste, der skal udøve lederadfærd, hvis le- deradfærd består i at finde ud af, hvor man vil hen, og hvordan man kommer det.
Erik Johnsen, professor i ledelse og organi- sationsanalyse siger, at der udøves lederad- færd, når man aktivt deltager i målsættende, problemløsende og sprogskabende samspil med andre. Ledelse er blevet udvidet til le- delse af ledelsesprocesser – altså medarbej- dernes. Det, blandt meget andet, kan man udlede af en ny lederundersøgelse gennem- ført i et samarbejde mellem Danmarks Bib- lioteksskole og BF. Undersøgelsen er udar- bejdet af lektor Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole.
Udfordringer og ansvar I 2001 gennemførte Bibliotekarforbundet, i
samarbejde med Danmarks Biblioteksskole, en lederundersøgelse blandt bibliotekslede- re i staten og i kommunerne. I 2004 koncen- trerer undersøgelsen sig om folkebibliote- kerne. Baggrunden for undersøgelsen er Bibliotekarforbundets ønske om fortsat at skabe et grundlag for at debattere og synlig- gøre udviklingen af de ledelsesmæssige kompetencer i det danske biblioteksvæsen.
Den offentlige leder udfordres på mange fronter – senest med ændringer i den kom- munale struktur og hermed nye organisati- onsformer, nye opgaver og måske nye sam- arbejdspartnere.
Når vi ser på ledernes ansvarsområde er der sket en udvikling, idet andelen af ledere, der angiver, at de har et udvidet ledelsesansvar, altså mere end biblioteket, er på hele 26 pro- cent mod blot 14 procent i den tidligere un- dersøgelse fra 2001. Dette understøtter BF’s ønske om, at biblioteket i højere grad bliver paraply for andre kulturinstitutioner herun- der museer, arkiver med videre.
Fokus på det politiske
Ledergruppen som helhed har skiftet orien- tering gennem de seneste tre år. Det er tyde- ligt, at lederne selv finder, at deres biblio- teksfaglige kvalifikationer får stadig mindre betydning i udfyldelse af lederrollen. Der er i langt højere grad fokus på de udadvendte og politisk prægede opgaver, hvor især spørgsmålet om politisk legitimitet er kom- met i fokus. Evnen til at skabe politisk legi- timitet, kan også beskrives som evnen til at se bort fra egeninteresser og placere biblio- teket i en samfundsmæssig sammenhæng.
De fleste biblioteksledere har den klare op- fattelse, at biblioteket – i det mindste i no- gen grad – nyder respekt i det lokale politi- ske system og kontakten angives da også i de fleste tilfælde at være ganske god. Der er
Ny lederundersøgelse:
Lederne ruster sig til reform med fokus på rollen som
strateg og netværksskaber
forskel på især de små biblioteker og de øv- rige. Det er tydeligt, at mange ledere i små biblioteker har en fornemmelse af, at det kan være vanskeligt at slå igennem i det kommunale system.
Kommunalreformen diskuteres tilsynela- dende meget i bibliotekerne, idet mindre end ti procent af lederne siger, at man slet ikke diskuterer konsekvenserne. Ikke una- turligt har lederne i de små og mindre bibli- oteker mest fokus på denne problemstilling.
Over 90 procent af bibliotekerne angiver i øvrigt, at de, i det mindste i nogen grad, har et klart værdigrundlag, og at dette i store træk deles af alle i personalet. Kun ganske få biblioteksledere mener, at man i høj grad har haft problemer med særlige brugergrup- per, men det er dog godt 40 procent som genkender problemer i nogen grad.
Demokrati og dialog
I lighed med den tidligere undersøgelse kan det gentages, at bibliotekslederne meget klart giver udtryk for, at ledelse foregår de- mokratisk og dialogorienteret, og der er kun få, som fremfører, at ledelse er baseret på regler, ordrer og kontrol. Mellemlederne ad- skiller sig her, idet de i noget mindre grad finder, at ledelse udøves gennem holdninger, værdier, dialog og motivation. Det er inte- ressant at notere, at der er et lille fald i op- fattelsen af anvendelsen af den bløde og meget demokratiske ledelsesstil. Mellemle- derne genkender heller ikke i samme grad som de øvrige ledere den demokratiske og bløde ledelsesstil.
Tidsforbruget til for- skellige ledelsesop- gaver er afhængig af størrelsen på det bibliotek, hvor man er ansat. Lederne angiver et væsentligt højere tidsforbrug til strategisk ledelse og til personaleledelse end tidligere. Gene- relt ser det ud til, at
personaleledelse og medarbejderudvikling, sammen med strategisk ledelse og foran- dringsledelse, har vundet frem som de op- gaver, der fylder mest.
Fremtidens lederrolle
Der er faktisk store forskelle mellem 2001
og 2004 i opfattelsen af, hvilke lederroller der får størst betydning i fremtiden. Der synes i dag at være væsentligt mere fokus på roller, der indebærer kultur, værdier og strategi og noget mindre fokus på roller, der fokuserer på de fagprofessionelle for- hold og i øvrigt de mere administrative roller. Evnen til at skabe netværk, scorer ligeledes højt på ledernes ønske til fremti- den. Lederne er overbevist om, at den ind- flydelse de har i forbindelse med ledelses- opgaven, hænger meget tæt sammen med egen personlighed og relationer til ansatte.
Bibliotekslederne har en meget varieret jobsituation, med et ofte stort arbejdspres, men jobsituationen er samtidig præget af megen frihed, fordi rammerne omkring jobbet er forholdsvis løse. Dette betyder dog ikke, at det på nogen måde er uklart for bibliotekslederne, hvad der forventes af dem. Det betyder blot, at de i de fleste til- fælde har en stor frihed i tilrettelæggelsen af opgaverne. Lederne føler i større ud- strækning end tidligere, at udviklingen i samfundet truer deres lederposition. Dette gælder især lederne i de små og i de min- dre biblioteker. Denne trussel har dog ikke negativ indflydelse på ledernes jobtilfreds- hed, der faktisk er noget højere end den var for tre år siden.
Mere professionelle
Ledernes egen opfattelse af deres viden om ledelsesværktøjer og kvalifikationer har flyttet sig markant siden 2001. Generelt
finder lederne, at de har en større viden om mange ledelses- værktøjer end tidli- gere. Dette afspejler sig også i, at biblio- tekerne ifølge leder- ne i højere grad end tidligere anvender ledelsesværktøjerne i praksis. Dette er i stigende grad tilfæl- det på de især større og store folkebiblioteker.
Lederne vægter i høj grad også kompeten- ceudvikling for personalet og hovedparten af lederne angiver, at de aktivt gør noget ved dette. Næsten alle ledere angiver, at det er vigtigt, at bibliotekslederne har en for- mel lederuddannelse.
Der er sket en række meget interessante
forskydninger i svarene på de spørgsmål og udsagn, der vedrører mere psykologisk orienterede aspekter af lederrollen og aspekter, der vedrører forholdet mellem arbejdsliv og privatliv. Det helt generelle indtryk er, at lederne i 2004 finder det let- tere at være leder. De oplever ikke helt samme type besværligheder med at få ting til at hænge sammen, og de angiver også, at det både er mindre psykisk hårdt, og at de, i mindre udstrækning end tidligere, tager arbejde med hjem.
Der tegner sig et billede af en gruppe lede- re, der udfylder rollen med lidt mere selv- tillid, afslappethed og evne til fornuftige prioriteringer end tidligere. Det er især de
”Der tegner sig et billede af en gruppe ledere, der udfylder rollen med lidt mere selvtillid, afslappethed og evne til fornuf- tige prioriteringer end tidligere,”
konkluderer lektor Niels Ole Pors i den nye undersøgelse.
Lederundersøgelsen 2004 fra BF og Danmarks Biblioteksskole udkom i begyndelsen af september.
kvindelige ledere, der har flyttet sig i deres fortolkninger af disse aspekter af lederrol- len. På samme måde er den generelle op- fattelse af frihed i jobbet, herunder beslut- ningsfrihed, heller ikke blevet mindre. Dis- se forhold har meget stor betydning for le- dernes høje jobtilfredshed. ■
Johnny Roj-Larsen er direktør i Bibliotekar- forbundet.
Læs mere om ledelse af danske folkebiblio- teker i: Niels Ole Pors, Ledere og Ledelse i danske folkebiblioteker, 2004. Medlemspris 50 kr. Ikke-medlemmer 100 kr. Rapporten kan bestilles på www.bf.dk under Medlems- service eller på telefon 38 88 22 33.
Råd og anbefalinger ved ansøgning
Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:
A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.
Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.
B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udste- des fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.
C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)
BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillids- repræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.
Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.
Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.
NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!
Offentlig ansættelse
Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overens- komst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.
Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funk- tions- og/eller kvalifikationsttillæg.
Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.
Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).
Privat ansættelse
AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se:
www.bf.dk
BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontak- ter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.
Stillingsopslag
Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:
DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk
Frister for stillingsopslag
Bibliotekspressen 13/2004 Udkommer 7. september Sidste indleveringsdag 23. august kl. 12
Tidligste ansøgningsfrist 21. september
Bibliotekspressen 14/2004 Udkommer 21. september Sidste indleveringsdag 6. september kl. 12
Tidligste ansøgningsfrist 5. oktober
Bibliotekspressen 15/2004 Udkommer 5. oktober Sidste indleveringsdag 20. september kl. 12
Tidligste ansøgningsfrist 19. oktober
s
N y e S t i l l i n g e r
Børnebibliotekar
På Herning Centralbibliotek er et vikariat på 37 timer ugentligt ledigt fra 1. oktober 2004.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. september 2004
Læs hele stillingsopslaget på:
www.herningbib.dk
Biblioteksleder - genopslag
Stillingen som ledende bibliotekar ved Sundeved & Broagerlands Biblioteker er ledig til besættelse pr. 1. november 2004 eller snarest derefter.
Sundeved Kommune og Broager Kommune søger en synlig leder, der sammen med et meget engageret personale vil fortsætte arbejdet med at udvikle vores bibliotekssamar- bejde, som det kulturbærende led i den fremtidige kommunale struktur. Vi søger en leder, som vil styrke nærheden i landområderne i en ny og spændende fremtid.
Bibliotekernes overordnede ledelse varetages af et biblioteksråd. Læs mere om biblioteks- forbundet på nedenstående hjemmesider.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 27. september 2004 med henblik på en endelig beslutning inden udgangen af september måned.
Læs hele stillingsopslaget samt job- og personprofil på www.sunbro.dk - www.sundeved.dk - www.broager.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunaldirektør Frank Grønhøj Lars- son, tlf. 74 46 12 16.
Ansøgning, vedlagt relevante bilag, der skal være Sundeved Kommune i hænde senest den 21. september 2004, kl. 09,00 sendes til:
SUNDEVED KOMMUNE, AVNBØLVEJ 12, ULLERUP, 6400 SØNDERBORG Brug dit lokale bibliotek – det er nærliggende.
