Hvad er Pædagogik

(1)

Hvad er pædagogisk faglighed?

og hvordan udvikler man den

Jan Jaap Rothuizen, ph.d.

VIA UC, Aarhus Danmark jjr@via.dk

Hvad er Pædagogik

Hvad er pædagogisk videnskab?

og hvordan bedriver man den

(2)

(3)

Hvad er pædagogisk faglighed?

Hvad er Pædagogik

Hvad er pædagogisk videnskab?

(4)

Om og for praksis.

Åndsvidenskabelig pædagogik

Sikker viden Private holdninger

objektivisme subjektivisme

Pædagogik som teknik Pædagogik som fastsættelse af mål

Om og for praksis.

Pædagogik som

handlingsvidenskab

(5)

Pædagogisk forskning

en hermeneutisk / narrativ tilgang

Viden i spil i daginstitutioner:

En undersøgelse af pædagogers viden

Find alle materialer på

https://bupl.dk/artikel/podcast-fortaellinger-ruster-paedagoger-laereplansarbejde/

En undersøgelse af pædagogers

viden

(6)

Laura og ostehapsen

Efterhånden som børnene har spist forlader de bordet. Da der kun er 2 børn tilbage henleder Kirsten min opmærksomhed på Laura, en af de små nye børn, med sin mimik og smilende nik med hovedet. Hun siger stille at en ostehaps også kan bruges som modellervoks.

Laura ved ikke at vi snakker om hende, men rykker sig i det samme, så jeg kan se at hun sidder og hamrer/maser ostehapsen ned i voksdugen. Hun bemærker at vi kigger på hende og ser op på Kirsten, som siger ”Nej, hvad er det du har lavet?” Hun smiler og ser begejstret ud. Laura smiler: ”en kage”, siger hun begejstret. ”Neeeej en ostekage Laura. Ih hvor lækkert”, siger Kirsten og fortæller om at en af kollegerne engang havde en ostekage hun havde bagt med og den smagte dejligt! Hun går hen mod rullebordet, mens hun siger: ”nu skal du få en ske til den! Nå, vi havde en gaffel.

Værsgo Laura”, smiler hun og giver gaflen til Laura, som begynder at spise.

(7)

Laura og ostehapsen

Efterhånden som børnene har spist forlader de bordet. Da der kun er 2 børn tilbage henleder Kirsten min opmærksomhed på Laura, en af de små nye børn, med sin mimik og smilende nik med hovedet. Hun siger stille at en ostehaps også kan bruges som modellervoks.

Laura ved ikke at vi snakker om hende, men rykker sig i det samme, så jeg kan se at hun sidder og hamrer/maser ostehapsen ned i voksdugen. Hun bemærker at vi kigger på hende og ser op på Kirsten, som siger ”Nej, hvad er det du har lavet?”

Hun smiler og ser begejstret ud. Laura smiler: ”en kage”, siger hun begejstret. ”Neeeej en ostekage Laura. Ih hvor lækkert”, siger Kirsten og fortæller om at en af kollegerne engang havde en ostekage hun havde bagt med og den smagte dejligt! Hun går hen mod rullebordet, mens hun siger: ”nu skal du få en ske til den! Nå, vi havde en gaffel. Værsgo Laura”, smiler hun og giver gaflen til Laura, som begynder at spise.

1. Kom gerne i tanke om en situation fra dit

arbejdsliv, hvor du også tillod noget som man normalt ikke gør…..

2. Har den måde man

opfører sig på i sådan en situation noget at gøre med ens pædagogiske viden?

3. Hvordan vurderer du situationen?

(8)

En undersøgelse af pædagogers viden

Mulighed 1: Teori, forskningsviden

En forestilling om at den slags viden producerer pædagogisk praksis

Mulighed 2: praksis; det man har lært at gøre

En forestilling om at den slags viden producerer pædagogisk praksis

Begge positioner går ud fra, at praksis er at gøre noget bestemt;

at praksis er et bestemt rum

(9)

En undersøgelse af pædagogers viden

Mulighed 1: Teori, forskningsviden

Mulighed 2: praksis; det man har lært at gøre

Pædagogisk praksis som et u-bestemt rum,

hvori den dygtige pædagog har en orienteringsevne

(10)

En undersøgelse af pædagogers viden

Pædagogisk praksis som et u-bestemt rum,

hvori den dygtige pædagog har en orienteringsevne

Et ”mellemfelt” (Flitner)

Differencen mellem teori og praksis (Von Oettingen

Pædagogisk takt (Herbart, van Manen⁾ Dømmekraft Professionelt skøn

Leve

nde vid en Phronesis (Aristoteles)

Retningsgivende viden

(11)

Pædagogisk faglighed

- retningsgivende viden i spil

En betydelig og betydningsfuld del af pædagogers faglighed består i at vide hvad de skal gøre i

situationer, som ikke kan planlægges eller

forudsiges, men som formes konkret i samspillet med børnene. Pædagoger trækker i sådanne situationer på en viden om god pædagogik, en retningsgivende faglig viden, som på den ene side ikke er entydig – på den anden side rummer klare og sikre værdimæssige kriterier for god

pædagogik^.

11

(12)

Nye turmakkere

Der er modstand fra begge drenge, så jeg beslutter at gå mellem dem. Da vi skal hjem igen siger jeg til drengene at nu skal de gå sammen indtil vi kommer til

Brugsen og så snakker vi om hvordan det var. Ved Brugsen synes drengene det er ok og vi vælger at gå på samme måde til toget. Ved toget synes de stadig det er ok og resten af turen hjem til børnehaven skiftes de til at sparke til en sten på grusstien. De griner og hygger sig.

12

 Viggo er en dreng som ikke er særlig fleksibel. Han vil helst have helt styr på hvad der skal foregå og slår og sparker, når han føler sig presset. Han er

derfor heller ikke særlig vellidt i børnegruppen. Så vi arbejder med at ændre på det og har bestemt, at vi vil arbejde med skiftende turmakkere. Det letteste er, hvis han får lov at gå med bedstevennen Kasper, men jeg har besluttet, at han skal gå sammen med Jonas de næste gange.

(13)

Nye turmakkere

13

Er der

retningsgivende viden i spil i

fortællingen?

Hvordan?

Kunne der være andre stemmer der pegede i andre

retninger?

(14)

Hvordan undersøge den levende viden?

1. Den har mæle, den er ikke tavs: fortællinger

2. Vi er kun interesseret i pædagogisk viden, viden der giver pædagogikken retning, pædagogisk takt, pædagogisk

dømmekraft

3. Vi leder efter fortællinger der forholder sig til spørgsmålet om god pædagogik: pædagogiske fortællinger.

4. Vi stiller spørgsmålet: hvad er der for forskellige kriterier

for god pædagogik der tages bestik af?

(15)

God pædagogik?

• Noomi Matthiesen fortæller om en forælder, der er uddannet folkeskolelærer, og som derfor kender de pædagogiske idealer. Hun henter sin datter i børnehave og beder datteren tage sine sko på. Barnet nægter. Moderen finder et kompromis, som barnet tilslutter sig: Barnet tager den ene sko på selv, moderen giver hende den anden på.

• »Egentlig havde moderen lyst til at give sit barn begge sko på, for hun hørte sit barns nej som udtryk for et ønske om fysisk nærhed efter en lang dag. Samtidig var moderen bevidst om, at pædagogerne er optagede af, at barnet selv lærer at tage sko på. Moderen vælger et kompromis mellem nærvær og læring for ikke at falde ved siden af normen om, hvordan man er en ansvarsfuld forælder, der

hjælper sit barn til at blive selvhjulpen.

Politiken, d 12 november 2018: Forældre og pædagoger har svært ved at være ærlige.

(16)

Den levende (og spontane) videns anatomi

Anatomi lektionen af dr. Nicolaes Tulp

Rembrandt, 1632

(17)

Den levende (og spontane) videns anatomi

• God pædagogisk skik

• Rammesætning

• Pædagogisk relevans

• Handleparathed

• Viden om og erfaringer med hvor dan man kan gøre

• Viden om og erfaringer med at skabe plads til at skikken kan udfolde sig

• Viden om hvad der pædagogisk set er relevant i forhold til netop dette barn / disse børn

• Knowing what to do when you don´t know what to do (Van Manen)

(18)

Ærteposen

• Vi har en ærtepose, som vi ved samling giver til det barn, der gerne vil have ordet for at fortælle noget, som de andre så skal lytte til. Katinka ville gerne have ærteposen den anden dag. Så fik hun den, og straks gik hun i gang med at fortælle noget, der egentlig var lidt meningsløst, men det var noget med ”gave” og ”mor” og ”fødselsdag”, så jeg fylder ud og spørger, om det var mors

fødselsdag og om hun fik gaver. Katinka bekræfter med en række nik og ja’er, og så begynder hun at

’låne’ lidt af de andre børns fortællinger og oplevelser. Hun beholder ordet og ærteposen og fortæller videre. De andre børn lytter.

9/18/22 18

Den pædagogiske videns anatomi

• God pædagogisk skik

• Rammesætning

• Pædagogisk relevans

• Handleparathed

1. Genkend

2. Lav en variation på fortællingen

3. Er den lige så god? Bedre?

Værre?

(19)

Et pædagogisk plot - god pædagogik

• Findes der et kriterium for hvad der er pædagogisk?

• Vi kan analysere os frem til hvilke kriterier pædagogerne

anlægger (og det gjorde vi) -men skal de bare have lov til at

have deres egne standarder, eller har faget, disciplinen -altså

pædagogikken- i sig selv en standard?

(20)

Hvad er pædagogisk faglighed?

Hvad er

Pædagogik

Hvad er pædagogisk videnskab?

(21)

Hvad er pædagogik?

Pædagogik er et projekt, og det nye projekt bliver formuleret på tre forskellige måder i det 18. århundrede.

Grundfortællingen er: at det eksisterende ikke er godt nok (civilisationskritik) og at

”noget andet” er mulig. Det er fortællingen om frihed, som stiller et pædagogisk problem: opdrage til frihed.

De tre versioner:

John Locke: some thoughts concerning education (Essex, 1693)

Jean Jacques Rousseau: Émile ou de léducation (Paris/Geneve 1762) Immanuel Kant: Über Pädagogik (Königsbergen 1803/1790)

(22)

Pædagogik: work in progress

• Den pædagogiske opgave bliver nu både at tage vare på barnets integritet (det unikke barn og dets ejendommelighed); på dets integration i samfundet (det forpligtigende fællesskab); óg på at forholdet mellem de to forbliver dynamisk.

• Projektet er umulig (antinomisk, paradoksal): hvordan kultivere friheden, der hvor der er tvang?

• Projektet er uafsluttelig, det begynder forfra med hver eneste barn der fødes

• Projektet er polyfon

(23)

Vi fandt frem til……

(24)

Hvordan fortælles et pædagogisk plot frem?

Barnets verdensforhold –at finde sig til rette i verden og at bidrage til den på sin helt egen måde, dets om

Gadamer kalder ”sich einhausen- træder frem som

daginstitutionens helt centrale opgave. Det handler mere om ”væren” end om ”læren”.

04-08-2017 24

(25)

Hvordan fortælles et pædagogisk plot frem?

04-08-2017 25

det forunderlige børneliv

rammesætning af aktiviteter

dirigerende interventioner

(26)

det forunderlige børneliv

rammesætning af aktiviteter

dirigerende interventioner

Mål Midler

her sig

udspiller plottet

God pædagogik???

(27)

Hvad er pædagogisk faglighed?

Hvad er Pædagogik

Hvad er pædagogisk videnskab?

(28)

(udkommer primo 2019)

(29)

Dag 2

(30)

Jan Steen

Landsbyskolen 1665

Forskning forholder sig til spørgsmålet om god pædagogik

(31)

Hvad er pædagogisk faglighed?

Hvad er Pædagogik

Hvad er pædagogisk videnskab?

(32)

Om og for praksis.

Åndsvidenskabelig pædagogik

Sikker viden Private holdninger

objektivisme subjektivisme

Pædagogik som teknik Pædagogik som fastsættelse af mål

Om og for praksis.

Pædagogik som

handlingsvidenskab

(33)

Beyond objectivism and relativism (Bernstein)

Objektivisme er knyttet til den angelsaksiske tradition, der anser alt hvad der ikke er objektiverende for ”subjektiv”, for ”synsninger”, tilfældige, upålidelige, holdningsbaserede meninger.

Men: det vedhåndenværende er ikke tilfældig, er altid knyttet til en menneskelig praksis der bærer mening, dvs en praksis som er bærer af kriterier som vi ikke bare efter forgodtbefindende kan ændre på. (Ting tinger, tradition implicerer forforståelse).

9/18/22 jJJR@VIA.DK 33

(34)

Viden, Wissen, Science

Naturvidenskab (science scientific)

• Studerer de fænomener der er frembragt af naturen

• Forklaring, orden

Åndsvidenskab * (humanities  scientific?)

• Studerer de fænomener der er frembragt af den menneskelige kulturelle aktivitet

• Forståelse (fordi vi er ”midt-i”), ballade

* Wilhelm Dilthey (1883) Einleitung in die

Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und der Geschichte,

(35)

Pædagogik som fag: to grundformer med variationer

Et empirisk felt

1. Som studeres af andre videnskaber (psykologi, sociologi, historie, filosofi, antropologi..)

a. Som studeres

erfaringsvidenskabeligt med henblik på at få viden om hvad der virker

En opgave / praksis –et projekt

2. Grundlagt i det

intergenerationelle forælder- barn forhold med voksendom som mål *

a. Grundlagt i et projekt der handler om overskridelsens mulighed

(36)

Konfigurationer af forskning og pædagogik

1. Pædagogisk forskning

2. Forskning i pædagogik

A. Forskning i pædagogik indenfor rammen af pædagogisk forskning

B. Forskning i pædagogik indenfor rammen af andre discipliner

Der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder i A og B

(37)

Pædagogik som åndsvidenskab

Eduard Spranger^1880-1970 Theodor Litt

Herman Nohl Wilhelm Flitner

Erich Weniger Otto Friedrich Bollnow

Martinus Langeveld Knud Grue Sørensen

Janus Korczak

1970-2016

Klaus Mollenhauer Dietrich Benner

Wolfgang Klafki Gert Biesta Max van Manen

Erik Sigsgaard Nel Noddings

Lars Løvlie Berit Bae Alexander von

Oettingen Philippe Meirieu

(38)

Fire kendetegn af den

åndsvidenskabelige pædagogik

1. Opdragelsens ”er” kan først forstås i perspektivet er opdragelsens

”bør”. Vi ser barnet i lyset af hvad det kan blive til. Vi er altid ud på noget, og det vi er ud på, skulle gerne være i overensstemmelse

med barnet som det er.

2. Vi er altså i et mellemfelt (mellem er og bør), og det stiller modstridende krav til opdrageren, der både skal tilbyde et

perspektiv og holde sig tilbage -det kan kun lade sig gøre, når der er en relation.

(39)

Ad 2:

9/18/22 39

Den pædagogiske opgave i den åndvidenskabelige pædagogik udspringer af

”urfænomenet”; det pædagogiske ansvar mellem den yngre og den ældre generation, hvor ”barnet skal føres til sig selv”

• ”Die Grundlage der Erziehung ist also das leidenschaftliche Verhältnis eines reifen Menschen zu einem werdenden Menschen, und zwar um seiner selbst willen, dass er zu seinem Leben und seiner Form komme” (H. NOHL ^1879-1960)

(40)

En paradoksal formulering:

et væsentligt pædagogisk mål er, at

barnet føres til

sig selv.

(41)

Fire kendetegn af den

åndsvidenskabelige pædagogik

3. Pædagogik som disciplin er hverken ren empirisk eller ren normativ, det er hverken en forklarende eller en forstående videnskab, men en videnskab der også knytter sig til handling. Den er hermeneutisk-pragmatisk

4. Pædagogik skal have sit eget rum (autonomi). Den sigter mod opdragelse til menneske, og derfor skal enhver partisk bestemmelse af hvordan

mennesker skal være holdes på afstand.

(42)

Hvorfor går den åndsvidenskabelige pædagogik ned?

• Opkomsten af en sociologisk vinkel på pædagogik og uddannelse: den

åndsvidenskabelige pædagogik er blind for samfundsmæssige modsætninger og deres betydning for opdragelsen. Den er ikke civilisationskritisk.

• Opkomsten af mere empirisk orienteret forskning og videnskab; her kunne den åndsvidenskabelige pædagogik ikke følge med og tilbyde et

forskningsmæssigt alternativ til en forklarende videnskab.

(43)

Eller er pædagogik fortsat noget særligt, noget enestående, fordi det ikke kun er betinget af noget, men også har et særligt telos -et særligt mål?

Og er det ikke fortsat et umuligt mål -hvordan kultivere friheden hvor der også er tvang? Som alligevel gælder. Og som kræver en særlig

orienteringsevne i ”mellemrummet” af praktikeren? Som kan tænkes at kunne blive understøttet af en akademisk disciplin?

(44)

DPP´s to komponenter:

.

Den akademiske

• Hvad er vores situation som pædagog? At vi er del af det

pædagogiske projekt og give det en konkret form, dvs. vi må med afsæt i ”tradition” forstå,

fortolke og forny (3F) –vi udøver, undersøger og udvikler 3U).

• 3F er den menneskelige handlens grundform, som DPP sigter mod [dette er én (min) stemme].

Ligesom pædagogen skal sigte mod den handle-evne, skal den

pædagogiske videnskab også sigte mod, at pædagogens handle-evne (i forhold til at fremme

barnets/børnenes handle-evne) fremmes.

Relationen mellem disciplin og praksis spejler således relationen mellem pædagog og barn;

vi er i et ”mellemfelt” som hverken er magtfri eller hierarkisk

.

Den praktiske

(45)

• Hvordan kan den akademiske disciplin Pædagogik understøtte

praktikeren? Hvad er det for undersøgelser og refleksioner der kan være behjælpelige når pædagoger og uddannere udøver og udvikler deres praksis.

• Fokus for den handlingsvidenskabelige pædagogik er spørgsmålet om god pædagogik.

(46)

At forske

• Når ens genstand ikke er til rådighed (ikke ”findes” og kan ”vises”

som ”sand” ved hjælp af ”metoden”.

• Genstanden er hverdagen, og projektet. Vi er i et felt hvor vi kender til det vi vil undersøge (viden i spil, professionsidentitet, venskab,

børneperspektiver, klasserummet etc) og hvor disse fænomener bærer en normativitet i sig. Vi har at gøre med fænomener der trænger til udlægning.

(47)

• I de seneste dage har Politiken Skoleliv sat fokus på læreruddannelsen. I dag blander Danske Professionshøjskoler og to borgmestre sig i

debatten. I et fælles indlæg peger de på, at nogle landspolitikere fokuserer alt for meget på at løfte de lærerstuderendes fagfaglige

niveau, mens de kommende lærere i virkeligheden har brug for noget helt andet:

•

»Vi oplever, at de nyuddannede læreres største udfordring er ledelsen i klasserummet, mens dele af Christiansborg ser et behov for at skrue op for det fagfaglige område,« lyder det i indlægget fra Camilla Wang,

Jesper Christensen og Mikael Smed.

Debat: Læreruddannelsen skal tættere på hverdagen i folkeskolen

(overskrift i politiken d. 12-11-2018)

(48)

At forske

• Hvordan kan vi se det i aktion? Hvor foregår det?

• Hvilke for-forståelser af fænomenet gør sig gældende? Hos forskellige interessenter?

• Begrebets virkningshistorie - hvad er det for en

samtidsontologi forståelser indgår i? Vi åbner for kritik, anderledes forståelse

• Hvad er den gode måde? Det vi kan måle det vi ser på? Det

der er passende til den praksis som begrebet forbinder sig

med?

(49)

Jan Steen

Landsbyskolen 1665

Forskning forholder sig til spørgsmålet om god pædagogik

(50)

Det pædagogiske projekt

• Civilisationskritik

• Overskridelsen af det bestående, også selvoverskridelse (frihed)

• Men altid med afsæt i det bestående (tvang)

• Med henblik på at flytte sig ind i verden igen –være deltager, én der i frihed tager ansvar for sin væren i verden

• Værdier som selvstændighed, myndighed , deltagelse i samfundet og i forpligtende fællesskaber.