KOMMENTAR TIL KOR-NYT Marts 2019 af Lars Ole Bonde KORSANG ER SUNDT – OGSÅ FOR SKOLEBØRN
For fem år siden skrev jeg i Kor-Nyt (nr. 1, 2014) en artikel med titlen ”Er korsang sundt?”. Baseret på omfattende international forskning konkluderede jeg, at svaret er ”Ja!”, i hvert fald for voksne korsangere. - Nu er der grund til at tage spørgsmålet op igen – med særligt fokus på børn i
indskolingen. Anledningen er projektet ”Alle kan synge” (omtalt andetsteds i dette nummer) og den forskning, som projektet muliggør. Men de spørgsmål, jeg stiller i denne kommentar, er selvfølgelig relevante i forhold til 6-10-årige skolebørn generelt: Kan korsang/klassekor bidrage til at skabe mere tryghed og ro i en skolehverdag, der af mange børn opleves som stressende? Kan korsang styrke børnenes fysiske og mentale udvikling? Kan korsang skabe mere fællesskabsfølelse i klassen og på skolen? Eller endnu bredere formuleret: Er korsang sundt – for børn i indskolingen? Det er nogle af de spørgsmål, der skal besvares af den forskning, der følger AKS.
For et år siden afsluttede jeg et forskningsprojekt, udført i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed (SDU). 14.000 voksne danskere besvarede spørgsmål om deres sundhedstilstand og -adfærd, og 8 spørgsmål om musik i hverdagen gjorde det muligt at undersøge sammenhængen mellem musik og sundhed. Det viste sig, at de danskere, som var musikalsk aktive, oplevede deres helbred som klart bedre end de ikke-aktive, og amatørmusikerne havde en markant sundere livsstil end både de professionelle musikere og ikke-musikerne. Undersøgelsen viste også, at det havde stort betydning for de voksne danskeres forhold til musik, at der var blevet sunget og spillet med og omkring dem i deres barndom. Et livslangt aktivt forhold til musik ser altså ud til at hænge sammen med en sund livsstil. - Her har vi så forbindelsen til spørgsmålene om korsangens mulige positive effekt på faglig og social trivsel i indskolingen. For glæden ved musik skal grundlægges i barndommen og udvikles i skolen.
Mange internationale forskningsprojekter har dokumenteret at fællessang/korsang kan have såvel beroligende som vitaliserende effekt på sangerne. Det har bl.a. noget at gøre med, at der frigives hormoner som endorfiner og oxytocin, når vi synger, men også at fælles vejrtrækning – styret af fraseringen – og bevægelseskoordination har en gavnlig indflydelse på hjerterytmen. Korsang er også en øvelse i at lytte aktivt, til sig selv og andre. Synkroniseringen – af mange individers samtidige og målrettede æstetiske aktivitet – er hemmeligheden og den dybereliggende årsag til korsangens sundhedseffekt. De fleste børn i alderen 6-10 elsker at bevæge sig rytmisk, og derfor skal korsangen i disse år ikke kun være skønsang ”fra brystet og opefter”, men involvere hele kroppen. Gestik, koreografi og timing er vigtige elementer i skabelsen af et klingende og swingende fællesskab. Læring skal ikke kun involvere venstre hjernehalvdels områder for sproglige og
matematiske processer; den mere helhedsorienterede højre hjernehalvdel aktiveres enkelt og effektivt gennem sang og bevægelse. De foreløbige erfaringer med AKS peger på klassekor, ledet af en faguddannet korleder, som et enkelt og effektivt middel til at skabe større fællesskab i klasserne og på skolen. Forskningen skal, bl.a. med Den Nationale Trivselsmåling som redskab, undersøge, om der er tale om en holdbar langtidseffekt på børnenes trivsel – og sundhed.
