General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022
Spørgsmål om Pesticidrester i Honning
Jensen, Bodil Hamborg
Publication date:
2018
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Jensen, B. H., (2018). Spørgsmål om Pesticidrester i Honning, Nr. 18/00284, 2 s., jan. 08, 2018.
DTU Fødevareinstituttet Fødevareinstituttet
Kemitorvet Bygning 201 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.. 35 88 70 00
www.food.dtu.dk
CVR-nr. DK 30 06 09 46
Fødevareinstituttet
8. januar 2018 DTU DOCX: 18/00284 Bodil Hamborg Jensen
Spørgsmål om Pesticidrester i Honning
DTU Fødevareinstituttet har fået en borgerhenvendelse vedr. pesticidrester i Honning. Borgeren hen- vendte sig på baggrund af et forskningsresultat fra et forskerhold fra Schweiz, som viste at der fandtes en eller flere spor af pesticidtypen neonikotinoider i ca. 80% af honningprøverne fra EU. Borgeren un- drer sig over, at DTU i 2015 og 2016 kun fandt pesticidrester i honningprøver i 2% af alle prøverne, til trods for, at Danmark er ét af de mest landbrugsintensive lande i verden og at dyrkning af bl.a. neoni- kotinoidbejdset raps dels er udbredt og dels ovenikøbet sker med dansk tilladelse til at bruge alle 5 neonikotinoider, selvom to af nervegifttyperne egentlig er forbudt at bruge i EU.
Borgeren spørger derfor DTU Fødevareinstituttet, om det lave fund af pesticidrester kunne skyldes, at DTU’s analysemetoder ikke er tilstrækkeligt følsomme, om DTU har en fastsat detektionsgrænse, hvor der ikke medregnes fund af pesticider, eller om der er en anden forklaring bag det lave fund af pesti- cidrester i dansk honning?
Vurdering
Miljøstyrelsen skriver følgende på deres hjemmeside om neonikotinoider. Endvidere vedhæftet notits om neonikotinoider fra MST. Miljøstyrelsen har vurderet, at de brug der er godkendt ikke vil føre til no- gen risiko for bier. Midlerne er godkendt til bejdsning af frø på dispensation og ikke til sprøjtning i det åbne land. Endvidere er midlerne kun godkendt til anvendelse i afgrøder der ikke er attraktive for bier.
Clothiniadin er godkendt til bejdsning af sukkerroe frø. Restindhold i sukkerroerne vil være mindre end LOQ på 0,02* mg/kg. De analysemetoder vi bruger i Danmark er lige så følsomme som dem de øvrige EU lande bruger.
Miljøstyrelsens faglige vurdering af neonikotinoider (citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside) Fagligt grundlag for Danmarks holdning til jordbrugets anvendelse af insekticider af klassen neonikoti- noider
På baggrund af den aktuelle debat om et EU-forbud mod neonikotinoider er det vigtigt at slå fast, at de giftigste neonikotinoider KUN er tilladt som sprøjtemiddel til brug i væksthuse og behandling af frø før såning (bejdsning). Det er Miljøstyrelsens faglige vurdering, at der ikke er risiko for honningbier for- bundet med denne brug af midlerne. Der er ingen dokumentation, der viser en risiko for bier generelt, når der ikke sprøjtes med midlerne på markerne. Der har i Danmark været forbud mod sprøjtning i det
Side 2 af 2
åbne land for en række neonikotinoider, også før det blev forbudt i EU. Alternativet til bejdsning er sprøjtning med insektmidler efter at planten er kommet frem.
