• Ingen resultater fundet

Solvarmesystemer: Definition og principper

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Solvarmesystemer: Definition og principper"

Copied!
30
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Solvarmesystemer Definition og principper

Svendsen, S.

Publication date:

1974

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Svendsen, S. (1974). Solvarmesystemer: Definition og principper. Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering.

(2)

SOLVARMESYSTEMER

D E F I N I T I O N OG P R I N C I P P E R

S, SVENDSEN

L A B O R A T O R I E T FOR V A R M E I S O L E R I N G DANMARKS T E K N I S K E HflJSKClLE

OKTOBER 1 9 7 4

MEDDELELSE N R , 3 3

(3)

LODRET OMDRW NINGS

-

f

AKSE

SYD J

Flg. l a

f

SYD

LODRET

SYD J

Fig. f b

LODRET

Fig. 1 c Fig. l d

(4)

Def i.n:j.t.ion e t solvarmesystem .-

E t s o l v a r n i e s y s t e m er e t s y s t e m med d e t p r i m r e f o r m å l a t u d n y t t e s o l l y s e t til h e l e l l e r d e l v i s dækning a f o p v a r m i n g c b e h o v e n e i bvgriinger.

E t a l m i n d e l i g t v i n d u e i e n b y g n i n g er s å l e d e s i k k e e t s o l v a r m e - systern, d a dets primære f o r m å l er a t g i v e udsynsmulighed f r a rummet oy a t o p l y s e d e t .

D e t ses, a t d e f i n i t i o n e n b å d e d z k k e r s y s t e m e r til rumopvarm- n i n g og t i % o p v a r n u ~ i n g a f b r u g s v a n d ,

G r u n d l a g e t . f o r c o l v n r m e s y s t e m e r

G r u n d l a g e t f o r e t s o l v a r m e s y s t e m e r s e l v f Q l g e l i g s o l i n d f a l d e t

Da bcgye st@rrelser v a r i e r e r h e l e å r e t igennem, m å man have f a t : p5 d e r e s årssurniner og i s æ r på d e r e s f o r d e l i n g o v e r a r e t , Man k a n f3. e t godt i n d t r y k a f s o l i n d f a l d e t s o g opvarmningsbeho- vcnct: C o r d e l i n q o v e r ;ret ved

at

u d r e g n e månedssumrnerne.

D e t t c a txr c-rjort uci f r a R e f e r e n c e å r e t

r]].

I skt:?nia 1 er r;i2riedssumrnerne a f d e n i n d f a l d e n d e s t r a l i n g f o r d e l t på direicti? og d i f f u s s t r å l i n g s ) b e r e 9 n e t f o r f a l g e n d e t i l f a l d e : I . en p l a n , der er normal t i l s i g t e l i n i e n til s o l e n .

2. en l)Lan TIC^ v r n d r e j n i n g s a k s e p a r a l l e l med j o r d a k s e n o g d r c jcnde : s i t y med s o l e n , s e f i g . l a .

.3. (.:ri p l . n n nied l o d r e t o d r e j n i n g s a k s e og d r e j e n d e s i g med c o l e n , s e f i g . l b .

d (![i ::I:Y:~ ( 4 5 0 ) f n s t p l a n vendende mod s y d , se f i g . l c .

5 . en 'l.rxlret f c l c t p l a n vendende mod s y d , se f i g . I d .

1,icjelede:: e r d e r i skema 1 v i s t opvarmningsbehovene f o r d e l t på opvarnu-inq af rum og brugsvand f o r :

1, e t a l m i n d e l i g t i - s o l e r e t h u s .

*loen d i f f u s e s t r d l i n g o m f a t t e r d i f f u s h i m m e l s t r å l i n g og r e f l e k - t e r e t s t . r 5 7 i n g . Ved b e r e g n i n g a f d e n s i d s t e er a n t a g e t $=O, 5 oq r e f l e k s i o n s k o e f f i c i e n t l i g 0,25. Beregningen er t i l n æ r m e t .

(5)

SOLFANGER

~ ~ h l r n 2

L--.--'

- - _ -

. c -

Jan. Fe b. Marts April Maj Juli Aug. Okt. Nov. Cn I

l

fig. 2. D i r e k t e s o l s t r å l i n g p5 f l a d e s v a r e n d e til s o l f a n g e r - t i l f æ l d e 3 . D i r e k t e

+

d i f f u s s o l s t r å l i n g på f l a d e s v a r e n d e til s o l f a n g e r - t i l f æ l d e 5. Varmebehov f o r h u s - t i l f æ l d e 1 og 2.

(6)

Skema 1. S o l i n d f a l d o g varmebehov u d f r a R e f e r e n e - e å r e t , (Ændret d e c . 7 5 )

T i l f æ l d e 1 d i f f u s

T i l f æ l d e 2 d i f f u s

T i l f æ l d e 3

T i l f æ l d e 5 d i f f u s

T i l f æ l d e 1

(7)

For n o g l e s y s t e m e r

ex

d e t dog v a n s k e l i g t a t afgØre, hvor e t b e s t e m t e l e m e n t i s y s t e m e t hØrer til. S o l f a n g e r og akkumu- Latox kan v a e sammenbygget som i d e t system, d e r b e s t a r a f en b e t o n v q - med t o Lag g l a s f o r a n , Her er g l a s s e t både en d e l a f s o l f a n g e r e n og a f varmeakkumulatoren.

Hvis man g @ r s i g k l a r t , h v o r l e d e s d e e n k e l t e f u n k t i o n e r ud- EØres, b e t y d e r d e t i k k e n o g e t , a t d e r er o v e r l a p n i n g e r i opclelingen.

S d e t £@r nævnte s y s t e m u d f @ r e c darklagsfunktionen f o r s o l - f a n g e r e n af d e t o l a g g l a s og i s o l e r i n g s f u n k t i o n e n f o r varme- qkkumulatoren a f d e samme t o l a g g l a s .

En s o l f a n g e r k a r a k t e r i s e r e s ved k o n s t r u k t i o n og virkemåde.

D e t er n a t u r l i g t a t opdele en s o l f a n g e r k o n s t r u k t i o n i fØlgende d e l e : r e f l e k t o r e l l e r r e f r a k t o r ( l i n s e ) og k o l - l e k t o r .

Ved den p l a n e t y p e s o l f a n g e r e h a r man kun k o l l e k t o r e n , som kan o p d e l e s i fØlgende d e l e :

Bærende og beklzdende k o n s t r u k t i o n A b s o r b a t o r p l a d e

DaeKlag ( g e n n e m s i g t i g f o r s i d e )

I s o l e r i n g ( b a g s i d e - og r a n d i s o l e r i n g )

Herudfra kan man o p d e l e s o l f a n g e r e i f o r s k e l l i g e t y p e r som v i s t i skema 2 .

Med en s o l f a n g e r s virkemade f o r s t å s den måde, man b e n y t t e r den på.

Virkemaden f o r e n s o l f a n g e r afhænger af fØlgende:

Bevæge1 ighed

S t y r i n q a f bevægelsen Transpor trnediurn

Transportmåde D r i f t s f o r m

S t y r i n g a f d r i f t e n

Herud f r a kan man y d e r l i g e r e o p d e l e s o l f a n g e r e i f o r s k e l l i g e t y p e r som vist i skema 3 .

(8)

Begge huse er p3 144 m' og regnes beboet af fire personer.

Tallene er taget fra r 2 ] .

Solfanger-tilfzlde 3 og 5 samt hus-tilfzlde l og 2 er tegnet op på fig. 2.

Et solvarmesystem kan opdeles i tre dele:

L.

Solfanger

2. Varmeakkumulator 3. Varmeafgiver

Solfanger plus varmeakkumulator kaldes det primære system.

Varmeakkumulator plus varmeafgiver kaldes det sekundære system.

Dette er skit ret på fig. 3.

Flg. 3 Opdeling af solvarmesystem

.<.

(9)

Fig. 4 a Parabolsk Cylinderf lade

. .- ---. --- .. .

Fig 4 c Bagside belyst

(10)

e r k o n s t r u k t i o n .

r

I

l

R e f l e k t o r ( s p e j11

p a r a b o l o i d e

p a r a b o l s k c y l i n d e r f a l d e ( f i g 4a) g l a s med s p e j l e n d e b e l æ g n i n g p l a s t med s p e j l e n d e b e l æ g n i n g p o l e r e t r u s t f r i t s t å l

p o l e r e t aluminium c i r k u l æ r

c y l i n d r i s k R e f r a k t o r

f l i n s e )

I

a l m i n d e l i g s a m l e l i n s e , ( f i g . 5 a ) f r e s n e l - l i n s e ( f i g . 5b)

Il

g l a s

k l a r p l a s t K s l l e k t o r

( o p f a n g e r )

e n k e l t - b e l y s t ( f i g . 4b, 4 c ) i

d o b b e l t - b e l y s t ( f i g . 4d)

1

a b s o r b a t o r

I

alm. s o r t o v e r f l a d e

J s e l e k t i v o v e r f l a d e b e l æ g n i n g ( f i g . 6 a , 6b) a b s o r b a t o r med l u f t k o n v e k t o r p l a d e ( f i g . 7 a )

/

f i b e r m a t e r i a l e ( f i g . 7 b )

I

I 1

I

a b s o r b a t o r m . v e s k e

I

I d o b b e l t p l a d e ( f i g . 8 a )

I

e n k e l t p l a d e med rØr ( f i g . 8 b ) ,/

'

I

I

1

t z t s i d d e n d e p a r a l l e l l e rØr

- . - - . -- ---v. , 1

'

d æ k l a g

i 1

u b e h a n d l e t ( f i g . 1 0 a )

I

s e l e k t i v o v e r f l a d e b e l æ g n i n g i ( f i g . l o b ) '

!

( f i g . l o c ) I

l

( f i g . 8 c )

j

1 m i n i l i n s e r

+

s p a l t e p l a d e

l ! ( f i g . l O d )

/

t

1

. .. . . - . -- I

1

g l a s

!

p l a s t

a b s o r b a t o r m. f a s t s t o f b e t o n p l a d e ( f i g . 9 )

(11)

Pip Almindelig wmldinso

(12)

Fig. 4 d Dobbelt belyst

(13)

kmvek torp(ade

\- isolering

fig. 'la

Solfanger med konvektorplade

r -

f i bermateriaie

i

isolering

Fig.

7

b Solfanger med fi bermaterialer

dobbeltplade

'

L

isolering

Fig, 8a Solfanger med dobbeltplade

(14)

glos

t

dcieklag

/-

selektiv absorbator blegning

sig Selektiv bclmgning pd absorbator

WAVE LENGTH @M)

/

Flg.

6b. Selektiv absorbatorbelagning, taget fra [3J

.

(15)

Atm. u behandlet termorude

glas

d @k lag

L selektiv dceklagsbelcegning

i

absorbator Selektiv belaegning p& dmklag

Fig. lob. Selektiv belægning p3 d æ k l a g . K u r v e n er fra

r

4 3 .

(16)

enkeltplade med

rar

Rig, 8 b Solfanger

med

enkdtplade mad r m

'L- i solering

l i g . 8 c Solfanger med t e t siddende r g r

/--

glas

r

betonplade

''L-isolering

/

Fig, 9 Solfanger

med

betonplade

(17)

-

Bevægelighed d o b b e l t b e v æ g e l i g ( d r e j e l i g om t o a k s e r )

S t y r i n g a f

bevægelsen

T r a n s p o r tmed ium

e n k e l t b e v æ g e l i g ( d r e j e l i g om én s k s e ) s t a t i o n æ r

f 1 u r v æ r k

£ Ø l e r f o r d i r e k t e s o l l y s

l

væske

g a s

T r a n s p o r tmåde n a t u r l i g c i r k u l a t i o n

1

D r i f t s f o r m

tvungen c i r k u l a t i o n

k o n t i n u e r t med k o n s t a n t mængde k o n t i n u e r t med v a r i a b e l mængde i n t e r m i t t e r e n d e ( s t o p

-

s t a r t )

/

S t y r i n g af

I

f @ l e r f o r t r a n s p o r t m e d i e t s temp. d i f f e r e n s

1

f Ø l e r f o r s o l i n d f a l d og l u f t t e m p e r a t u r

(18)

Fig, 10 c

Deklag

med honeycomp

RIBBED G L A S S

R I B B E 0 G L A S S M E T A L L I T I N G R E C E I V E R

a) Single sheet Solartrap,

R E C E I V E R

c) Two sheet Solartrap.

* Metallizing on one or both sides of glass sheet, or slotted aluminium sheet.

b) Enlarged section showing ailow- ance for angular size of sun.

~ i g . l o d . Minilinser og s p a l t e p l a d e . Tegning er fra 15

1.

(19)

-

1 9

-

Skema 4 . O p d e l i n g a f v a r m e a k k u m u l a t o r

varmeakkurnula t o r

_ _ _ _ _ _ - . . - - - -

-

I

- - - - . ----e -- - - - T .-- - . --- - ---.---W---.--

- B e n y t t e t f y s i s k e g e n s k a b

,

l. v a r m e f y l d e

/

2 . f a s e æ n d r i n g s v a r m e

I

/

3 . ab- o g a d s o r p t i o n s v a r m e

I

1 4 . r e a k t i o n s v a r m e

. . . ...

-.--- .- ... -.--q.__-..-- P.

D e t varmeakkumulerende 1 l l . f a s t s t o f ( s t e n , b e t o n , m e t a l )

_f

s t o f , væske ( v a n d , o l i e ) .... ..

I

. . . . . . . . . . . - . .

k.

.- ....

-

- - -

-

. -. ---.-

2 . g l a u b e r s a l t

-l

ammoniak o g vand

-

.

s v o v l s y r e p l u s v a n d

Opbevar i n g s s y s teme t m e t a l , b e t o n , p l a s t k u g l e , c y l i n d e r , k a s s e

- -

v o l d a f s t e n o p b y g g e t p& i s o l e r i n g o g med i s o l e r i n g , p l a s t o g j o r d l a g

-v--- ---- v-w-. --.- -.

s t e n i i s o l e r e t k r y b e k æ l d e r ( f i g . 1 2 )

l

i m i n e r a l u l d , p l a s t s k u m , k l i n k e r .

I

I

gr a v I i

!

I

4 --

/

m o d s t r Ø m s i s o l e r i n q ( f i g 1 4 a , 1 4 b )

I

i

Z vakuum i s o l e r i n g :

i I

I p u l v e r ( f i g 1 5 a ) , m u l t i l a g ( f i g . 1 5 b ) h u l i j o r d e n i s o l e r e s , b e k l a d e s med p l a s t , f a s t s t o f e l l e r væske f y l d e s i , o v e r d æ k k e s med p l a s t f o l i e , bazrende dæk, i s o l e r i n g og j o r d l a g ( f i g . 1 3 )

d i r e k t e , d . v . s . s o l f a n g e r , v a r m e a k k u m u l a t o r o g v a r m e a f g i v e r b e t j e n e s med d e t samme t r a n s p o r t - Zsaler i n g e n

!

t r a d i o n e l l e i s o l e r i n g s m a t e r i a l e r :

j medium

I

i n d b y g g e t v a r m e v e k s l e r , f . e k s . m e l l e m l u f t og

!

I s t e n i e t s t e n m a g a s i n

+- ... -----h- -. .... --

1 v a m r m e v e k s l e r f . e k s - f r a l u f t i s o l f a n g e r t i l

I

i vand i a k k u m u l a t o r

l

(20)

'. > .

' . , . .-...-.+. ---,.--.,:* .. ... ... :>. L.. .AT'. ,. . .

2. Varmeakkumulatoren

En varmeakkumulator k a r a k t e r i s e r e s ved d e n f y s i s k e egen- s k a b , man b e n y t t e r s i g a f ved o p b e v a r i n g e n a f varmen.

D e r kan s å l e d e s være t a l e om:

Varmefylde

F a s e m d r i n g s v a r m e Reaktionsvarme Absorptionsvarme

En varmeakkumulator kan o p d e l e s i f a l g e n d e d e l e : D e t varmeakkumulerende s t o f

O p b e v a r i n g s s y s t e m e t V a r m e i s o l e r i n g e n O v e r f @ r i n g s s y s t e m e t

H e r u d f r a kan varmeakkumulatorer v i d e r e o p d e l e s som v i s t i skema 4 .

3 . Varmeafgiveren

Man kan o p d e l e v a r m e a f g i v e r e i t o g r u p p e r , afhængig a f hvad de opvarmer:

Rumopvarmning Vandopvarmning

Desuden kan d e o p d e l e s e f t e r : Transportmedium ( v a n d , l u f t )

OverfØringsmåde ( s t r a l i n g , n a t u r l i g og tvungen k o n v e k t i o n , d i r e k t e i n d b l æ s n i n g a f l u f t )

(21)

Fig. 13 Grav med vaske

Fig. 14 a Modstrsrnsisoletvt vandtan k

(22)

oprindelig terrmn Flg. 1 1 Stenvold i t a r s n i t

Fig. 12 Varmegrund

(23)

ydre tun k indre tank

Flg. l5a Vakuum isolering med pulver

r -

aluminiumsfolie

Fig 15 b Vakuum isolering med multilag

(24)

4 afgangsrm

for luft

Fig. 14 b Modstrrmsisoleret

stenmagosin

(25)

Optimeringen a f opvarmningssystemet kan o p d e l e s i e n r z k k e t r i n :

l. F a s t l æ g g e l s e a f , hvor s t o r en d e l af o p v a r m i n g s b e h o v e t d e r s k a l dækkes a f e t solvarmesystem og a f e t t r a d i t i o - n e l t system.

2a, F a s t l æ g g e l s e a f , h v i l k e t a f d e t r a d i t i o n e l l e opvarmnings- sys temer d e r s k a l anvendes.

2b. F a s t l æ g g e l s e a f , h v i l k e t solvarmesystem d e r s k a l anvendes.

3a. Optimering a f d e t t r a d i t i o n e l l e opvarmningssystem.

3b. Optimering a f solvarmesystemet.

Rækkefolgen a f d i s s e t r i n fremgår af f i g . 1 6 .

ad 1. Man må vælge dækningsgraden ud f r a p r i s e n p r . varmeenhed f o r h v e r t af d e t o s y s t e m e r . P r i s e n beregnes ud f r a anlægs- og d r i f t s u d g i f t e r f o r begge systemer t a g e t o v e r e n arriekke, d e r s v a r e r til systemernes l e v e t i d . Man b l i v e r nØdt til f o r d e t t r a d i t i o n e l l e system a t skØnne e n e r g i p r i s e n f o r denne å r r z k k e , h v o r f o r d e r på d e t t e v a l g b l i v e r en temmelig s t o r u s i k k e r h e d .

ad 2a og 2b. D e t o s y s t e m e r kan være h e l t u a f h z n g i g e a f hinan- d e n e l l e r sammenbyggede. Hvis man som d e t t r a d i t i o n e l l e

system b e n y t t e r e l - r a d i a t o r e r og som s o l v a r m e s y s t e m e t s v a r m e a f g i v e r k o n v e k t o r e r med vand, h a r man t o u a f h z n g i g e

s y s t e m e r . Hvis man i s t e d e t f o r e l - r a d i a t o r e r l a v e r e t el-opvarmet vandkredslØb, d e r f o r s y n e r k o n v e k t o r e r n e , h a r man e t sammenbygget system.

ad 3a. D e t t e system e r en normal opgave b o r t s e t f r a , a t d e t e r i brug i k o r t e r e t i d end n o r m a l t ,

ad 3h. Her h a r v i d e t e g e n t l i g e problem, h v o r f o r v i v i l se nærmere på d e t .

(26)

Funktionskrav Solfanger:

Udover de sædvanlige krav til styrke og holdbarhed har man nogle krav til de forskellige elementer.

Reflektoren skal bevare den geometriske form, og refleksions- koefficienten m A ikke falde vaesentligt.

Refraktoren skal bevare den geometriske form, og materialets gennemskinnelighed m& ikke væsentligt forringes.

Kollektoren skal kunne tale hØje temperaturer og hurtige tempe- raturændringer. De h@je temperaturer kan især give problemer for dæklagene og isoleringen, hvis man Ønsker at anvende plast- materialer. Dæklaget skal være "selvrensende", da smuds ned-

sætter transmissionskoefficienten.

Varmeakkumulator :

Varmeakkumulatoren skal opfylde de sædvanlige styrke- og sikker- hedsmæssige krav. Den skal kunne tåle hØje temperaturer og

store temperaturzndringer. Der mil ikke ske unØdigt varmespild ved svigt af isoleringen eller ved direkte tab af: det varme- absorberende medium.

Varmeaf g iveren :

Varmeafgiveren skal kunne reguleres, så man far den dnskede temperatur, Den må ikke give lugtgener, dette gælder især for systemer, hvor luften trækkes gennem et stenmagasin.

Optimerinqsproblematikken

-

Optimeringen af et opvarmningssystem, som omfatter et solvarme- system, er mere kompliceret end optimeringen af et traditionelt opvarmningssystem. Dels har man to systemer, og dels er sol- varmesystemet vanskeligt at optimere, bl.a. fordi man har en langtidslagring af varmen.

(27)

O p t i m e r i n g a f s o l v a r m e s y s t e m

D e t e r v i g t i g t , a t man o p t i m e r e r d e t samlede solvarmesystem.

D e t e r s å l e d e s d e n s a m l e d e ydeevne o g p r i s f o r s o l f a n g e r , ' varmeakkwnulator o g v a r m e a f g i v e r , som man se p& ved dimen- s i o n e r i n g e n .

D e e n k e l t e d e l e s ydeevne f a s t l æ g g e s ud f r a d e r e s st@rrelse o g e f f e k t i v i t e t . C t o r r e l s e n kan uden v i d e r e v a r i e r e s , hvorimod e f f e k t i v i t e t e n kun kan l i g g e i v i s s e i n t e r v a l l e r o g m u l i g v i s i s p r i n g m e l l e m v æ r d i e r n e s v a r e n d e til f o r s k e l l i g e t y p e r

s o l f a n g e r e , v a r m e a k k u m u l a t o r e r o g v a m e a f g i v e r e .

I d e t man g å r ud f r a e n b e s t e m t r e s u l t e r e n d e ydeevne, p r i s e n f o r d e e n k e l t e d e l e som f u n k t i o n a f ydeevne og e n d e l i g s o l i n d - f a l d e t , s k a l man f i n d e d e n o p t i m a l e k o m b i n a t i o n a f stØrrelse o g e f f e k t i v i t e t f o r h v e r a f d e t r e indgående d e l e i s y s t e m e t . D e t t e kan g o r e s ved i t e r a t i o n som v i s t på f i g . 1 7 , h v o r man h a r o p d e l t o p t i m e r i n g e n i £Ølgende t r i n :

l a . V a l g a f s o l f a n g e r t y p e .

l b .

- -

v a r m e a k k u m u l a t o r t y p e . IC. .m-

-

v a r m e a f g i v e r t y p e .

2a. Valg af s o l f a n g e r u d f o r m n i n g og o r i e n t e r i n g .

2b.

- -

varmeakkumulatorudformning og p l a c e r i n g , 2 c .

-

v a r m e a f g i v e r u d f o r m n i n g .

3 . Valg a f d r i f t t e m p e r a t u r e r som f u n k t i o n a f t i d e n . 4 a . B e r e g n i n g a f s o l f a n g e r s t Ø r r e l s e .

4b.

-

varmeakkumu l a t o r s tØrrelse

4c.

- -

v a r m e a f g i v e r s t Ø r r e l s e .

D e t r e sammenbyggede i t e r a t i o n e r A, B og C må k l a r e s i række- f Ølgen C , B og A.

(28)

Fig. 16 Bpt i mering af opvarmningssystem A er en overordnet iteration

B er en underordnet iteration

(29)

L i t t e r a t u r l i s t e

2 N u l - e n e r g i h u s p r o j e k t e t , S t a t u s r a p p o r t , f e b . 1974.

3 P r o c e e d i n g c of t h e S o l a r H e a t i n g and C o o l i n g f o r B u i l d i n g s Workshop. P a r t L 1973, p 30.

4 Buildincj S e r v i c e E n g i n e e r , marts 1974, b i n d 4 1 , p 276.

5 Transcictri.onc of t h e C o n f e r e n c e on t h e U s e of S o l a r Energy. A r i z o n a 1 9 5 5 , p 35.

(30)

Fig. 17 Optimering af solvarmesystem

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det skete, at man tog en kopi til eget brug. Man spillede f.eks. en plade over 

Energiinformationssystemer Metoden for produktionen af energiplanlægningens infor- mationsgrundlag formaliseres gennem opbygningen af så- kaldte energiinformations- systemer

Det argumenteres for øvrigt i filmen, at luften trækkes ned fra den øvre del af tro- posfæren (otte kilometers højde om vinte- ren), hvor lufttrykket er meget lavt og tem-

Gennem deres arbejde med semantiske og formelle virkemidler kan litterære værker pege frem imod måder at tænke og være i verden på, der ikke lader sig udtrykke klart i de

For danske virksomheder og deres ledere består kunstgrebet derfor i at finde den rette balance mellem størst mulig med- indflydelse og målrettet ledelse, der kan ses, høres

Det gælder indfødtes såvel som andre folks kultur, og når spørgsmålet om autenticitet så tit trækkes frem i forbindelse med netop indfødte eller oprindelige folk, har det nok

En ny situation opstår som konsekvens af første sætning. Derfor

Det er dette forløb, vi gennem brugen af Google+ har forsøgt at re-designe, så de studerende i højere grad får akademisk praksis og PBL- principper ind under huden gennem aflevering