mod Kaalbroksvamp.

mod Kaalbroksvamp.

Ved F. I(ølpin Ravn.

58. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

Foranlediget ved de af afdøde Professor E. Rostrup fremdragne Angivelser fra Udlandet om, at Kaalbroksvampen (Plasmodiophora brassicae) med Held kan bekæmpes ved Anvendelse af Kalk, anlagdes ved Askov Forsøgsstation i 1902 et Forsøg til Belysning af dette Spørgsmaal. Forsøget. henligger til fortsat Observation gennem en længere Aarrække; men da de i Aarene 1902-1910 indvundne Resul- tater maa anses for at være vel begrundede og frembyde almindelig Interesse, forelægges de her for Offentligheden.

Beretningen er affattet af Ordføreren for Forsøget, Professor, Dr.

F. Kølpin Ravn.

Bestyrerne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

I. Planen for Forsøget og Forsøgsarbejdets Udførelse.

Forsøget er anlagt i S.ommeren 1902 paa Askov Ler- mark, paa et let lermuldet Areal med kold Undergrund, som vidstes at være smittet med Kaalbroksvamp.

Opgaven er at prøve Indflydelsen af forskellige Mængder henholdsvis af kulsur Kalk og af luftlæsket Kalk; af den første er anvendt 10, 20, 30, 40 og 60 etn. pr. Td. Ld., af den sidste 10, 20 og 30 etn. Kalken udbragte s lige forud for Roefrøets Saaning, og Kalkningen gentoges i 4 Aar, saaledes at der i alt er givet fra 40 til 240 etn. pr. Td. Ld.

Dernæst har Nedbringningsmaaden været Genstand for Undersøgelse, idet det maaUe antages, at Kalken ved Ned-

24

harvning vilde blive jævnt og ensartet fordelt i de øvre Jord- lag, men ikke mellem de øvre og nedre Lag, medens Kalken ved Nedpløjning vilde blive jævnt fordelt mellem øvre og nedre Lag, men ikke ensartet indblandet i de enkelte Lag.

Forsøget er derfor gennemført saaledes, at de til Nedpløjning af Kalken bestemte Parceller blev overstrøet med Kalk inden Forsøgsarealets Pløjning; derefter fandt denne Sted. Kalken udstrøedes derefter paa.: de til Nedharvning bestemte . Parceller, hvorefter hele Arealet blev harvet.' .

Parcellernes Størrelse var i de Aar, daA~ealet var besaaet med en enkelt Sort af Turnips eller Kaalroer, ^1/100 Td. Ld.;

i de Aar, da der foretoges en Sammenligning mellem 2 eller 3 Sorter, reduceredes Parcellernes Størrelse til henholdsvis 1/200

og 1/s⁰⁰ Td. Ld.

Antallet af Fællesparceller fremgaar af følgende Oversigt over de enkelte Forsøgsled :

Forsøgsled : Antal Fællesparceller

l. Ikke kalket ... 5

2. 4X 10 Ctn. kulsur Kalk, nedharvet ... 2

3. 4X20 Ctn. do. nedharvet ... 2

4. do. do. nedpløjet. ... 2

5. 4x 30 Ctn. do. nedharvet ... 2

6. do. do. nedpløjet ... 2

7. 4X 40 Ctn. do. nedharvet ... 1

. 8. do . do. nedpløjet. ... 1

9. 4x60 Ctn. do. nedharvet ... 2

10. do. do. nedpløjet. ... 1

Il. 4 X 10 Ctn. luftlæsket Kalk, nedharvet ... 2

12. 4 X20 Ctn. do. nedharvet ... 2

13. do. do. nedpløjet. ... 2

14. 4X 30 Ctn. do. nedharvet ... 2

15. do. do. nedpløjet. ... 2

I Sommeren .1906, da de ovenfor nævnte Parceller kalke- des for 4. Gang, udvidedes Forsøget derved, at der udenom det oprindelige Forsøgsal'ear anlagdes en Del nye Parceller, hvor der paa een Gang tilførtes samme Kalkmængde, som ellers var udbragt i 4 Gifter i4 forskellige Aar. For Kortheds Skyld betegnedes disse Parceller som »det ny Forsøg« i Mods~tning

til det ovenfor omtalte »gamle«.

Arealet for det ny: Forsøg har siden 1902 været drevet under eet med" det gamle og tilsaaet med samme Afgrøder;

det afviger altsaa kun derved, at der indtil 1906 ikke er ud- bragt Kalk paa det.

Om Parcelstørrelsen i det ny Forsøg gælder det samme, som er bemærket ovenfor. Forsøgsleddene og Fællesparceller- nes Antal fremgaar af følgende Oversigt.

Forsøgsled : Antal Fællespareeller

1.. Ikke kalket . . . 6 2. 40 etn. knlsur Kalk... 4 3. 80 etn. do. . . . .. 4 4. 120 etn. do.

do.

do.

.. . . 4

5. 160 Ctn. 4

6. 240 etn. .. . . 4

Med Hensyn til FæIlesparceIIernes Antal er der dog den Afvigelse, at der af Parceller med kulsur Kalk kun var 2 i følgende Tilfælde: YeIIow Tankard 1907 og 1908, Grey Stone

1907 og Dales Hybrid i 1909.

I det ny Forsøg er al Kalken harvet ned.

Den i Forsøget anvendte kulsure Kalk var i 1902 og 1903 dampslemmet Kridt fra Nørre Flødals Fabrikker ved Aalborg, efter Analyser af andre Partier af samme Produkt antagelig indeholdende ca. 93 pet. kulsur Kalk. Den i 1904 og 1906 benyttede Kalk er af ukendt Oprindelse, muligvis fra Sparkær ; i 1904 analyseredes den og indeholdt 89.6 pCt. kul- sur Kalk.

»Luftlæsket Kalk« er brændt Kalk af ukendt Oprin- delse, som ved at henligge i Luften er faldet hen til Pulver;

den er en Blanding af Kalkhydrat og kulsur Kalk. Der fore- ligger ingen Analyse af den.

Kalken ud- og nedbragtes paa følgende Dage:

14. Juni 1902.

17. Juni 1903.

9. Juni 1905.

13. Juli 1906.

Kaalbroksmittens Tilstedeværelse konstateredes i 1902 ved, at Angrebet var til Stede paa hele Forsøgsarealet.

For yderligere at sikre en jævn Fordeling af Smitten, blev efter Høst i det nævnte Aar¹) alle de syge Roer jævnt fordelte

') Dette Arbejde er muligvis ikke udført i 1902. men i 1903 eller 1904;

bestemte Optegnelser om Aaret foreligger ikke, det er dog sandsynligt, at det var'j 1902.

24*'

over Stykket og nedpløjede der. I øvrigt er som Regel alle optagne Roer fjernede fra Arealet efter Høsten, uden Hensyn til, om de har været angrebne eller ej. Man kan imidlertid - gaa ud fra, at der er blevet syge Rodstumper og Rester af tid- lig dræbte Planter nok i Jorden til at sikre en rigelig Tilstede- værelse af Smitten. Dernæst er Sygdommens Optræden yder- ligere sikret ved, at der i de 9 Forsøgsaar (1902-1910) hvert Aar har været en korsblomstret Afgrøde (Kaalroer, Tur- nips) paa Arealet. Der er saaledes tilvejebragt de bedst tænkelige Betingelser for meget ondartede Angreb af Kaalbrok- svampen, og Indvirkningen af Kalken paa disse er derfor stillet paa en saa haard Prøve, som den næppe nogen Sinde vil fore- komme i almindelig Praksis, hvor der dog mindst er 2-3 Aar mellem to paa hinanden følgende Afgrøder af korsblom- stret Rodfrugt.

For yderligere at sikre Svampens Optræden i de kom- mende Forsøgsaar blev i Efteraaret 1910 samtlige syge Roer skaarne i Stykker, jævnt fordelte og nedpløjede.

Foruden Roerne har der i flere af Forsøgsaarene været dyrket en Staldfoderafgrøde forud for dem. Dette vil fremgaa af følgende Oversigt over Arealets Besaaning og Gødskning:

Aar: Staldfoder: Roer:

Art: Gødet med Art: Gødet med:

1902. O Turnips Rigelig gødet.

1903. O do. do.

1904. Rug

+

UIdhaaret Vikke.

1905. ^O do. 400 Ctn. Staldgødn.

+

1906. Hvede

+

UIdhaaret Vikke

+

1907. Hvede

+

+

+

+

4 Ctn. Thomasfosfat.

1908. Vikkehavre. l Ctn. Chilisalpeter

+

2 Ctn. Superfosfat

+ +

4 Ctn. Kainit.

1909. O do. 200 Ctn. Staldgødn.

Kaalroer

+

1910. O Kaalroer 400 Ctn. Staldgødn.

+

+

I den her foreliggende Beretning er der kun taget Hensyn til Afgrøderne af Turnips og Kaalroer; angaaende disse kan meddeles følgende yderligere Oplysninger.

Af Turnips er udsaaet Yellow Tankard i 1902-1907, Dales Hybrid i 1904-1909, Grey Stone i 1906 og 1907. Kaal- roer er saaet i 1909 og 1910, i begge Aar Bangholm, alminde- ligt Handelsfrø.

Rækkeafstanden var i 1902-1905 og i 1908-1909 : 18 Tom., i 1906-1907: 19.2 Tom., i 1910: 22.5 Tom.; Afstanden mellem Planterne i Rækkerne var i alle Aar, undtagen 1910:

10 Tom., i dette sidste: 12 Tom. Den normale Plantebestand vilde derefter være, udtrykt i Hundreder af Planter pr. Td. Ld.:

1902-1905 og 1908-1909: 448.

1906-1907: 432.

1910: 360.

Datoerne for Saaning og Optagning, samt Voksetidens Længde, hvilke delvis har været bestemte af Arealets Anven- delse til Staldfoderblandinger, fremgaar af følgende Oversigt:

Dato for Voksetid,

Optagning Dage

Aar: Saaning

1902 ? ? ?

1903 2. Juni 12. Sept. 102

1904 8. Juli 26. Sept. 80

1905 9. Juni 5. Aug. 60

1906 16. Juli 6. Oktober 82

1907 29. Juni 26. Novbr. 150

1908 11. Juli 24. Novbr. 136

1909 29. Maj 9. Decbr. 194

1910 12. Maj 15. Septbr. 126

I øvrigt har Arealet været dyrket i Overensstemmelse med almindelig god Praksis.

Ved Høstningen af Roerne sorteredes disse for hver Parcel i Aarene 1903 og 1905-1910 i 3 Grupper: 1) ikke angrebne, 2) svagt angrebne, d. v. s. Roer med vel udviklet Roelegeme, som kun er besat med flere eller færre mindre Kaalbroksvulster, og som derfor er brugbare til Opfodring, 3) stærkt angrebne, d. v. s. Roer, som er forsynede med store Svulster, der er mere eller mindre opløste ved Forraadnelse, og hvis Roelegeme kun er svagt udviklet, hvorfor disse Roer maa anses for at være værdiløse som Kreaturfoder.

Inden for hver af disse Grupper bestemtes Roernes Antal og Vægt.

I 1902 og 1904 sorteredes Roerne kun i 2 Klasser: »Sunde«

,og »Syge«. Disse sidste maa nærmest sammenstilles med de

»Svagt angrebne« i de øvrige Aar; dette fremgaar dels af An- grebets ret godartede Karakter i de nævnte Aar, dels af en Sammenligning mellem de enkelte Planters gennemsnitlige V ægt i de forskellige Aar. For Yellow Tankards Vedkommende var denne i 1902 og 1904 henholdsvis 1.8 og 1.5 Pd., medens i 1907 og 1908 de svagt angrebne vejede La og 1.5 Pd., hvor- imod de stærkt angrebne kun vejede 0.6 og 0.4 Pd. Ved Be- regningen af »Angrebskaraktererne« (se nedenfor) i 1902 og 1904 er derfor de syge henregnede til »svagt angrebne«.

De i Tabellerne opførte Vægttal gælder alle for Rod og Top tilsammen. En særskilt Vejning af Rod og Top er kun foretaget i Aarene 1902-1904. I de fleste af de øvrige er der foretaget en Bestemmelse af Rodprocenten i udtagne Gennemsnitsprøver af sunde og syge Planter, dels disse Grup- per hver for sig, dels i Blanding; da denne Bestemmelse ikke er foretaget paa samme Maade i alle Aar, har det været umuligt at angive Udbyttet af Rod alene med tilstrækkelig Sikkerhed. For imidlertid at give et Grundlag for et tilnær- met Skøn over RodudbyUet, meddeles her de fundne Rod- procenter.

Aar: Varietet: Rodprocent hos

Sunde Svagt angr, Stærkt angr.

1902 Ycllow Tankard ... " , . , 78 77 1903 do, . , . . . . .. 52 57

1904 do,

1905

.... , .. , 80

?

72 76 47 Dales Hybrid .... , ... ,. 80

Ycllow Tankard , , . , , , , ,

Dales Hybrid . , .. , ... , . ? 47 1910 Kaalroc , , , ... , .. , , ....

1907 Yellow Tankard . , , .... . Dales Hybrid ... . Grey Stone ... , .... . 1908 Yellow Tankard ... . Dales Hybrid , , . , ... . 1909 Kaalroe ... , " " " "

Dales Hybrid , , .... ' ...

' - , . - -

82 82 67 82 74 61 89 90

57 57 90

De ved ovennævnte Bestemmelser indvundne Tal kan nu

paa forskellig Vis karakterisere Kaalbrokangrebets Omfang og Betydning.

Det samlede Antal Roer pr. Arealenhed er et Udtryk for de Angreb, som er saa ondartede, at Planterne er for- svundne inden Optagningstiden ; de· i Tabellerne meddelte Tal bør derfor sammenlignes med de ovenfor (Side 361) meddelte normale Plantetal ; det maa dog bemærkes, at hvad der mangler i normal Bestand ingenlunde altid· behøver at være ødelagt af Kaalbrok; i dette Forsøg vil det dog som Regel være Tilfældet.

Karakteren af Angrebet hos de ved Optagningstiden til- stedeværende Planter vil fremgaa af disses Fordeling i de tre nævnte Grupper. For at lette Oversigten er der i hvert Til- fælde beregnet en ))Angrebskarakter«, som i et enkelt Tal udtrykker Sygdommens Ondartethed. Betegnes Klasserne med Tallene O, 1 og 2, Antallet af Planter i hver Klasse med a, b og c og det samlede Plantet al med n, beregnes ~ngrebs-

karakteren efter følgende Formel: .

o . a

+

+

n

Efter Bortkastning af Brøker vil Karaktererne være· hele Tal fra O til 20, saaledes at 20 betegner Maksimum af Angreb (hvor dette ikke var saa stærkt, at alle Planter var døde ved Op- tagningen).

Om det ved Kaalbrokangrebet forvoldte Tab faar inan en Forestilling ved at betragte Udbyttetallene, dels for Planter i alt, dels for brugbare Planter, d. v. s. sunde og svagt angrebne tilsammen. Af disse Tal spiller naturligvis det sidste den største Rolle ved Bedømmelsen af Forsøgets Resultater.

Angaaende Forsøgsafgrødernes Udvikling i de enkelte Aar foreligger følgende Oplysninger:

1902. I 1., 2. og 3. Parcelrække, hvor der i de sidste 2-3 Aar har været dyrket rene Ærter eller Vikkehavre, er Turnipsen særlig stærkt angreben af Kaalbrok, derimod mindre i 4. og 5. Række, hvor der i samme Tidsrum har været Græs. Som Følge heraf er de to Afdelinger behandlede hver for sig, som selvstændige Forsøg, ved Op- gørelsen af Forsøgsresultaterne; de i Tabellerne optagne Gennem- snitstal er fundne ved Differensberegning paa Grundlag af Middeltallene for samtlige ubehandlede Parceller.

1903. Turnipsfrøet blev saaet i meget bekvem Jord, men lige efter Saaning kom en Plaskregn, saa at Jorden blev meget vaad

Planterne kom meget hurtig og godt op, og Bestanden var fra først af udmærket god; men den havde dog stedse et noget sygeligt Ud- seende. Den 25. Juli fandtes 2-3 angrebne Planter, og Dagen efter endnu flere. Fra nu af bredte Svampen sig med rivende Fart over hele Stykket. Ved Optagningen var det vanskeligt at paapege Steder, hvor Sygdommen havde hærget mindre; selvom Roerne enkelte Steder, især efter luftlæsket Kalk, kunde se ret friske ud, viste de sig dog efter Optagningen meget stærkt angrebne. De smaa, stærkt angrebne Planter efterlodes paa Marken; de blev talte men ikke vejede. Deres Vægt er bestemt ved Interpolation paa Grundlag af Gennemsnitsvægten af stærkt angrebne Planter i de følgende Aar og dennes Forhold til Vægten af svagt angrebne og sunde Planter.

1904. Til Trods for at Jorden var noget tør ved Saaningen, spirede Frøet dog hurtigt og gaven god Bestand. Roerne voksede langsomt og havde allerede i Slutningen af Juli (kort efter Udtyndin- gen) et sygeligt Udseende. En Del af de stærkest angrebne Planter døde allerede i Juli. Der er ikke noget synligt Udslag for Kalk.

1905. Frøet spirede hurtigt, og der fremkom en tæt Bestand.

Roerne voksede godt og havde et kraftigt U dseende indtil Begyndelsen af Juli; efter nogle Dages Regnvejr viste de første Spor af Kaalbrok- angreb sig, og de bredte sig meget hurtigt. Yellow Tankard angrebes stærkere og 4-5 Dage tidligere end Dales Hybrid. Fra Midten af Juli hjemsøgtes Forsøgsstykket stærkt af Kaalmøllarver (Plutella cruci- (erarum); disse har helt ødelagt de af Kaalbrok stærkest angrebne Planter. I Begyndelsen af August var Parcellerne med Yellow Tankard totalt ødelagte, med Undtagelse af de stærkest kalkede; Dales Hybrid modstod Angrebet langt bedre. Ved Udtyndingen manglede der ingen Planter; den mangelfulde Bestand skyldes alene Svampen.

1906. Frøet spirede hurtigt og uden Spring; Planterne kom hur- tigt i god Vækst; denne standsede brat ved det stærke Angreb af Kaalbrok midt i August; mange Planter døde paa dette Tidspunkt.

Ved Optagningstiden stod Roerne dog med forholdsvis god Bestand;

Angrebet var da - ligesom i August - langt stærkere hos Yellow Tankard og Grey Stone end hos Dales Hybrid. De i det gamle For- søg givne store Kalkmængder har vist smukke Udslag, medens de tilsvarende Mængder i det ny Forsøg ikke har givet noget synligt Udslag.

1907. Spiringen forløb normalt; Væksten var god lige til Ud- tyndingstiden (4. Aug.). Først da blev Angrebet synligt, og talrige Planter døde i Løbet af August. Angaaende Kalkens Virkning i det gamle Forsøg og Varieteternes Modstandsevne gjordes samme Iagt- tagelse som i 1906.

1908. Spiringen var hurtig, og Bestanden blev tæt og normal.

Angrebet var kendeligt allerede ved Udtyndingstiden. I de svagt kalkede Parceller var det ikke meget svagere end i de ukalkede. I øvrigt forløb Udviklingen som i de nærmest foregaaende Aar.

1909. Kaalroerne viste sig lige saa tidligt og lige saa stærkt an- grebne af Svampen som tidligere Yellow Tankard; i øvrigt optraadte Angrebet paa sædvanlig Vis paa de forskellige Parceller.

1910. Efter Frøets hurtige og normale Spiring kom Planterne straks i god Vækst, der fortsattes paa alle Parceller til Begyndelsen af Juli. Da viste Angrebet sig paa alle Parceller undtagen paa de stærkest kalkede. Paa de ukalkede døde de fleste Planter allerede paa dette Tidspunkt. I Løbet af Juli og August døde talrige Planter.

I de stærkest kalkede Parceller ses nok en Del angrebne Planter;

men deres Vækst syntes ikke at være hæmmet væsentligt. Ved Op- tagningen viste det sig dog, at Roerne fra disse sidste Parceller var stærkere angrebne, end det saa ud til, saa længe de stod i J orden;

Angrebet viste sig især paa Roens nedre Del, som smuldrede hen ved Optagningen.

II. K.alkningens Indflydelse paa Jordens Beskaffenhed.

I Januar 1911 udtoges en Række Jordprøver fra forskel- lige af Parcellerne i Forsøget; de blev derefter undersøgte paa Statens Planteavls-Laboratorium for Indholdet af klorammo- niumopløselig Kalk, Brusning med fortyndet Saltsyre, Reaktion med Lakmustinktur og for deres Forhold over for Azotobacter baade i podede og i upodede Kulturer 1).

Resultaterne af disse Undersøgelser findes opførte i Ta- bellerne 1 og 2, hvortil der kan knyttes følgende, af Labora- toriebestyrer Harald R. Christensen meddelte Bemærkninger.

Betragter man Tallene for Indholdet af klorammonium- opløselig Kalk i de ukalkede Parceller, bemærker man, at disse forholder sig ret forskelligt med Hensyn til Kalkindhol- det, der inden for det gamle Forsøg varierer fra 0.17 til 0.32

pCt., inden for det ny fra 0.16 til 0.35 pCt. Det gennemsnit- lige Kalkindhold er for alle Parceller 0.27 pCt.; ifølge Under- søgelser saavel fra Danmark som fra Udlandet kan et Indhold

af 0.25 pCt. klorammoniumopløselig Kalk anses for normalt²),

og J orden har her saaledes ikke været kalkfattig ved Forsøgets Anlæg. Ogsaa med Hensyn til Azotobacterudviklingen (i de podede Kulturer) er der betydelige Forskelligheder. Af de 5 ') Om Metoderne se: Harald R. Christensen og O. H. Larsen: Under- søgelser over Jordens Kalktrang. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 17. Bind, Side 407-509, samt Harald R. Christensen: Om nyere Principper i Jordbunds- forskningen. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 13. Bind, Side 172 ff.

2) Harald R. Christensen og O. H. Larsen, 1. c. Side 424 og 441.

Tabel 1. Jordens Beskaffenhed i 1911. GI. Forsøg.

,

>=

Azotobacter- o...:

se; vegetation

S::.::

Parcel Kalktilførsel

e.~ Brusning Reaktion Nr.') Ctn. pr. Td. Ld. o~ med Syre

~ '"

...: [Il

IS> podet upodet

"';'Q..

~o Kultur Kultur

1-1 Ingen 0.8. Ingen Neutral 4 1

2-5 0.26 Ingen Neutral O O

3-3 0.2. Ingen Neutral 2 O

4-6 0.80 Ingen Neutral 3 O

5-2 0.17 Ingen Neutr.-svagt sur O O

1-4 Kulsur Kalk ^- Ingen Neutr.-svagt alk. 4 O

5-6 4 X 10 Ctn. - Ingen Svagt alkalisk 4 O

1-2 Kulsur Kalk ^- Meget svag Svagt alkalisk 4 O

1-5 4X 30 Ctn. - Ingen Svagt alkalisk 4 O

5-3 .- Meget svag Svagt alkalisk 4 O

5-5 - Ingen Svagt alkalisk 4 O

3-1 Kulsur Kalk 0.56 Meget svag Stærkt alkalisk 4 4 3-4 4 X 60 Ctn. 0.4B Svag Stærkt alkalisk 4 4

3--6 0.36 Ret stærk Stærkt alkalisk 4 4

2-2 Luftlæsket Kalk

--

4-3 4 X 10 Ctn. - Ingen Svagt alkalisk 4 O

2-3 Luftlæsket Kalk ^- Svag Alkalisk 4 O

2-6 4 X 30 Ctn. - Meget svag Alkalisk 4 O

4-2 ^- Svag Svagt alkalisk 4 O

4·-5 - Ingen Svagt alkalisk 4 O

Jordprøver fra det gamle Forsøg har 2 ikke kunnet foranledige nogen Azotobacterudvikling, 1 kun en svag, 1 en ret kraftig og 1 en kraftig Udvikling. Af det ny Forsøgs 6 Prøver har Halvdelen ikke fremkaldt nogen Udvikling af Azotobacter, medens den anden Halvdel har givet en kraftig Udvikling i alle Tilfælde. Denne Forskellighed er for stor til udelukkende at kunne føres tilbage til en Overslæbning af Kalk under Jor- dens Behandling, og Forsøgsarealet maa derfor antages op- rindelig at have været ret uensartet med Hensyn til Indholdet.

af basiske Stoffer. Med Undtagelse af Prøven fra Parcel 0-5

') Det første Tal betegner Parcelrækken, det andet Parcellens Nr. i Rækken.

Tabel 2 .. Jordens Beskaffenhed i 1911. Nyt Forsøg.

§ ~I

S<a vegetation

Parcel Kalktilførsel S:t: _Brusniug

~"" ^Reaktion

Nr. Ctn. pr. Td. Ld.

-

podet IUPodet

~ <Il Q

~-a Kulturl Kultur

U o

o.

0-1 Ingen II 0.82 Ingen Neutr.-svagt alk. 4 I O

0-5 O.Sl Ingen Neutral O

I O

3-0 0.85 Ingen Neutr.-svagt alk. 4 O

4-7 O.Sl Ingen Nentral 4 O

6-2 0.16 Ingen Nentr.-svagt sur O O

6-5 0.19 Ingen Nentr.·svagt sur O O

0-4 Kulsur Kalk - Ingeu N eutr.-svagt alk. 4 O

2-0 40 Ctn. - Ingen Svagt alkalisk 4 2

3-7 I

-

6--3

-

0~2 Kulsur Kalk - Svag Stærkt alkalisk 4 l

1-7 120 Ctn. - Svag Alkalisk 4 4

5-0 - Svag Alkalisk 4 1-2

6-6 - Ret stærk Alkalisk 4 O

0-6 Kulsur Kalk 0.5S Stærk

I

1~0 240 Ctn. 0.76 Stærk Stærkt alkalisk 4 1

5-7 0.70 Stærk I Stærkt alkalisk

I

6-1 O: .. Stærk Stærkt alkalisk 4 O

er der en god Overensstemmelse mellem Indholdet af klor- ammoniumopløselig Kalk og Azotobacterudviklingen.

Ifølge de af H. R. Christensen og O. H. Larsen meddelte Undersøgelser!) kan kun de Jorder, som ikke har foranlediget nogen Azotobacterudvikling, anses for kalktrængende under almindelige Dyrkningsforhold. Dette maaUe derfor ogsaa anses for at gælde visse Dele af Forsøgsarealet, hvis dette ikke havde frembudt de Afvigelser fra det almindelige, som betinges af de stærke Kaalbrokangreb og Dyrkningen af korsblomstret Rod- frugt hvert Aar.

Med Hensyn til Jordens Indhold af a lkalisk reagerende Stoffer er der dog ikke nogen frem trædende Forskel mellem de en kelte ukalkede Parceller, idet alle Prøver

') l. c. Side 472.

viser neutral eller tilnærmelsesvis neutral Reaktion. Da ingen af Prøverne giver Spor af Kulsyreudvikling ved Syretilsætning,' maa man antage, at den fundne klorammoniumopløselige Kalk saa godt som udelukkende forefindes i Form af Silikater eller knyttet til Humusstoffer.

Alle Jordprøverne fra de kalkede Parceller, selv fra dem, der har faaet den mindste Kalkmængde, har foranlediget en meget kraftig Azotobacterudvikling, og ingen af disse kan under almindelige Forhold antages at mangle basiske Stoffer.

Med Hensyn til J ordens Reaktion er der derimod - hvad der har stor Betydning for den foreliggende Undersøgelse - en betydelig Forskel, eftersom der er anvendt større eller min- dre Kalkmængder.

Befragter man først . Parcellerne inden for det gamle For- søg, ser man af Tabel 1, at 4 X 10 Centner kulsur Kalk kun i ringe Grad har ændret Reaktionen, der i det ene Tilfælde er neutral-svagt alkalisk, i det andet svagt alkalisk.

Fra ingen af de 2 Jordprøver kunde der ved Syreoverheldning iagttages nogen Kulsyreudvikling. Heller ikke 4 X 30 Cent- ner kulsur Kalk har i nogen fremtrædende Grad ændret R e a k ti o n e n, der her i alle 4 Tilfælde er svagt alkalisk.

Mærkeligt nok er Brusningen med Syre ogsaa for disse Prøvers Vedkommende kun lidet fremtrædende; 2 har vist en meget svag, 2 slet ingen Brusning. Dette Forhold tyder formentlig hen paa, at Jorden i Forsøgsstykket har været meget rig paa saadanne Stoffer, som er i Stand til at omsætte sig med den tilførte kulsure Kalk under Dannelsen af Forbindelser, som er mere neutrale end denne. Da Jorden oprindelig har været neutral eller dog tilnærmelsesvis neutral, kan Humusstofferne i denne Henseende næppe tænkes at have haft nogen større Betydning, og man maa da antage, at det særlig er J ordbun- dens Silikater, der har spillet Hovedrollen ved denne Om- sætning.

Tilførslen af den største Kalkmængde, 4 X 60 Centner kulsur Kalk, har derimod foranlediget en udpræget Æn- dring i Jordens Reaktion, der nu i alle Tilfælde er stærkt alkalisk. Alle de paagældende Prøver bruser da ogsaa mere eller mindre stærkt med Syre, om end ikke saa stærkt, som man efter den meget store Kalkmængde kunde være berettiget til at vente; dette kunde tyde paa, at Jorden

har haft Evne til at overføre mere end 120 Centner kulsur Kalk i andre Forbindelser. Efter disse Undersøgelser synes Forsøgsjorden at høre til en Gruppe af neutrale Jor- der, der kræver tilført en forholdsvis stor Mængde af kulsur Kalk, for at denne kan faa nogen fremtræ- dende Betydning for deres Reaktion, et Forhold, der, som det senere vil ses, er af Betydning for Forstaaelsen af Kaalbroksvampens Optræden i Forsøget. - De stærkest kal- kede Parceller er ogsaa undersøgte for deres Indhold af klor- ammonium opløselig Kalk, der ligesom i de ukalkede Parceller varierer særdeles meget, fra 0.36 til 0.56 pCt., med et Gennem- snit af 0.47 pCt.

De Parceller, som har faaet 4 X 10 Centner luftlæsket Kalk, udviser med Hensyn til Brusning med Syre og Reaktion væsentlig samme Forhold som de, der har faaet 4 X 10 Cent- ner kulsur Kalk. Ved Anvendelsen af 4 X 30 Centner luft- læsket Kalk er Reaktionen noget mere alkalisk end efter den samme Mængde kulsur Kalk, og for 3 af de 4 Prøvers Vedkommende er der paavist en svag Brusning med Syre.

I det n y F o r s ø g forholder de ukalkede, de svagest kalkede (40 Ctn.) og de stærkest kalkede (240 Ctn.) sig med Hensyn til Reaktion ganske som de tilsvarende i det gamle Forsøg. Derimod har den middelstore Kalk- mængde (120 Ctn.) fremkaldt en mere alkalisk Reaktion end i de tilsvarende 4 Gange kalkede Parceller. Dette tør, efter det foran anførte, sandsynligvis betragtes som et Vidnesbyrd om, at den kulsure Kalks Omsætning med Jord- bundens Silikater er mere fremskreden i det gamle Forsøg end i det ny. Ogsaa Syreprøven tyder i samme Retning, idet Prøverne fra Parcellerne med 120 og 240 Centner kulsur Kalk bruser kraftigere end fra de tilsvarende Parceller i det gamle Forsøg. Den her antydede Forskel maa antagelig føres tilbage til, at Kalktilførslen er paabegyndt 4 Aar tidligere i det gamle Forsøg end i det ny; i begge Forsøg er der hengaaet4¹/s Aar siden Afslutningen af Kalktilførslen. At den ovenfor omtalte Omsætning af Kalken dog kan foregaa i betydeligt Omfang inden for dette, forholdsvis korte Tidsrum, fremgaar af, at der efter Anvendelsen af 40 Centner kulsur Kalk i intet Tilfælde er paavist Brusning med Syre.

I de Parceller, som har fa aet 240 Centner kulsur Kalk, varierer Indholdet af klorammoniumopløselig Kalk fra 0.44 til

0.76 pCt., med et Gennemsnit af ^0.61 pCt.

Betragter man endelig Udviklingen af Azotobactervegeta- tionen i den upodede Mannitopløsning, hvilken er et Udtryk for Az otobacters Forekomst i de paagældende Jordprøver, bemærker man det interessante Forhold, at den kun optræ- der regelmæssigt i de Parceller inden for det gamle Forsøg, som har faaet den største Kalkmængde (4 X 60 Ctn. kulsur Kalk). Kun for en enkelt af de andre Prøvers Vedkommende (Parcel Nr. 1-1) er der fremkommen en meget svag Azotobacterudvikling; mærkeligt nok forekommer denne, Undtagelse blandt de ukalkede Parceller; den paagældende J ord er dog ifølge Azotobacterprøven og Bestemmelsen af klor- ammonium opløselig Kalk temmelig kalkrig og efter den sidst- nævnte Bestemmelse den kalkrigeste Prøve fra det gamle For- søgs ukalkede Parceller.

Inden for det ny Forsøg er Azotobacter ikke fundet i de ukalkede Parceller. I de øvrige er dens Forekomst ret varie- rende; kun i eet Tilfælde er der fremkommen en meget kraf- tig Udvikling. Særlig maa det fremhæves, at Azotobacter er langt sparsommere til Stede efter Anvendelsen af den største Kalkmængde (240 etn.) end efter den til- svarende Mængde i det gamle Forsøg, medens det om- vendte er Tilfældet ved den middelstore Mængde (120 Ctn.); ogsaa dette har Betydning for Forstaaelsen af Kaalbrok- svampens Optræden.

Under de foreliggende Forhold synes da de Ændringer i Jordbundens Tilstand, som Kalken giver Anledning til, og som er. betingende for Azøtobacters spontane Optræden og Udvik- ling, kun at kunne fuldføres ved Anvendelse af en meget stor Kalkmængde og i alle Tilfælde at forløbe særdeles. langsomt.

III; I\aalbroksvampens Optræden i de ukalkede Parceller og de prøvede Varieteters Modstand~evne.

Da der i Forsøget. er 11 ukalkede Parceller, ret jævnt fordelte over Arealet, 5 i det gamle, 6 i det ny Forsøg, giver de en ret god Forestilling om Kaalbroksvampens Optræden paa Forsøgsarealet, saavel ved Forsøgets Begyndelse som senere,

og en nærmere Betragtning af deres Forhold vil være en nød- vendig Indledning til Studiet af Forsøgsresultaterne.

I Tabel 3 er opført de fundne Resultater for de 3 dyrkede Turnipsvarieteter i de to Aar, der har været dyrket samtidig.

Endvidere er meddelt de tilsvarende Resultater for Kaalroe i de sidste Aar, og for at tilvejebringe Forbindelsen mellem de to Grupper af Aar er medtaget Tallene for Yellow Tankard i

Tabel 3. De prøvede Varieteters Modtagelighed for Kaalbrok. GI. Forsøg.

Rod

+

Varietet Aar

A"~~.f-

PI."h~ ^J

Planter karakter

~IBrUg-

pr.Td. Ld.

~J

~rkt

, , -

Dales Hybrid 1906[ 383 ^[ 6 [ ₁₂ ^[ ₈₂

I

do. 1907 357 20 21 59 14 285 220

Grey Stone 1906 425 1 4 95 19 81 ?

do. 1907 346 1 2 97 20 125 21

Yellow Tankard 1906 427

+1)

do. 1907 370 O 3 97 20, 118 14

do. 1908 9

+

Kaalroe 1909 71 O O 100 20 38 O

do. 1910 122 O 1 99 20 83 1

det mellemliggende Aar 1908. Af Tabellen fremgaar det tyde- ligt, at Dales Hybrid er den mest modstandsdygtige af de prøvede Varieteter og at Yellow Tankard, Grey Stone og Kaalroe ikke har vist sig væsentlig forskel- lige men alle har været meget stærkt angrebne. At Dales Hybrid - ligesom de beslægtede Former af runde, gul- kødede Turnips - er forholdsvis mindre modtagelig,

er

fra tidligere Forsøg og Iagttagelser; naar det her viser' sig, at indtil 82 pCt. af Planterne kan være stær~t angrebne, er det et tilstrækkeligt Vidnesbyrd om, at man ikke kan vente en Udsultning af Svampen ved Dyrkning af denne Sort, men k~n et forøget Udbytte af brugbare Roer paa stærkt smittet .Jord.

l) l denne og følgende Parceller, betyder,

+

Endvidere bør det fremhæves, at Kaalroerne i de to sidste Aar har forholdt sig væsentlig paa samme Maade som Yellow Tankard i de nærmest foregaaende Aar; der er derfor al Grund til at antage, at YeJlow Tankard vilde have forholdt sig lige- dan i 1909 og 1910; den kombinerede Række af Resultater for Forsøget vedrørende Yellow Tankard og Kaalroe er derfor anvendelig som Maalestok for hele Forsøgsperioden 1902-1910.

Yderligere er det værd at lægge Mærke til, at Kaalroerne er meget stærkt angrebne det første Aar, de er dyrkede paa Forsøgsarealet; de foregaaende 7 Aar har der været Turnips hvert Aar. Man kan heraf slutte, at Svampen ikke er i Stand til at »tilvænne sig« til den sidste Værtplante, en Anskuelse, som har været fremsat af Praktikere; var den rigtig, maatte man vente et forholdsvis godartet Angreb i det første Aar, man dyrker Kaalroer paa en Jord, som er smittet med den for- modede »Turnips-Kaalbrok«. Og Forholdene for en saadan eventuel »Tilvænning« har endda været gunstigere her i For- søget, end de nogen Sinde kan tænkes at blive i almindelig Praksis.

Betragter man derfor Gennemsnitstallene i Tabel 4, viser det sig tydeligt, at Kaalbrokangrebets Ondartethed har været meget forskellig i de forskellige Forsøgsaar.

Det har været mindst ondartet i det første Forsøgsaar, 1902, antagelig paa Grund af Jordens forholdsvis ringe Indhold af Smitstof. Allerede i 1903 er Sygdommen betydelig værre, muligvis paa Grund af Smittetilførsel i Efteraaret 1902 (se Side 359). Men til Trods for, at de stærkest angrebne Planter for- blev paa Marken i 1903, er Angrebet i 1904 mindre ondartet.

I 1905· er Angrebskarakteren for Yellow Tankard oppe paa 20 og har hos denne Varietet og Kaalroe siden da holdt sig her, d. v. s. Sygdommen har forvoldt absolut Misvækst. Man maa derfor antage, at Infektionen fra og med 1905 har været saa stor, som den kan blive. Ikke desto mindre har Angrebets Ondartethed varieret ret betydelig i disse Aar, hvilket ses af Plantetallet, der har svinget fra 9 til 427 Hundrede pr. Td. Ld.

Mest ondartet var Sygdommen i 1908. Dette bekræftes ved Betragtning af Tallene for Dales Hybrid og for Centnerudbyttet.

Disse sidstnævnte maa dog benyttes med Varsomhed, da Saa- tiden og Voksetiden har været ret forskellig i Aarenes Løb (se Side 361). Nogen nærmere Undersøgelse af Vejrforholdenes

Indflydelse paa Angrebets Karakter kan derfor næppe ventes at give paalidelige Resultater og er ikke foretaget.

Tabel 4. Ubehandlede Parceller i det gamle Forsøg.

Parcel Nr. I'i Parcel Nr. I'i

Ol

.,

Varietet Aar ::: _::: ::: _:::

1-1 2-5 3-3 4-6 5-2 ^<Il 1-1 2-5 3-3 4-6 5-2 ^<Il

"

Antal 100 Planter

Angrebskarakter pr. Td. Ld.

Yellow Tankard 1902 385 368 258 414 376 360 6 9 6 1 3 5 do. 1903 274 248<171 373 312 276 12 18 16 10 17 14 do. 1904 310 280 248 312 340 298 10 10 10 9 10 10 do. 1905 232 180 148 154 10 145 20 20 20 20 20 20 do. 1906 438 444 429 432 390 427 20 20 20 19 20 20 do. 1907 390 378 393 360 330 370 20 20 20 20 20 20 do. 1908 8 < 10 O 26 4 9 20 20 - 20 ? 20 Kaalroe 1909 110 40 60 140 6 71 20 20 20 20 20 20 do. 1910 140 70 90 116 196 122 20 20 20 20 20 20 Dales Hybrid. 1904

1

318 260 330 380 340 326 9 9 10 8 9 9 do. 1905 316 288 282 280 136 260 17 17 17 16 17 17 do. 1905 372 396 390 390 369 383 18 17 18 17 19 18 do. 1907 360 360 360 372 336 357 14 13 15 14 15 14 do. 1908 132 120 128 100 102 116 15 14 12 13 ]5 14 do. 1909 280 304 306 360 304 311 8 8 IO 10 11 ]0

Centner Planter i alt Cln. brugbare Plan ler I pr. Td. Ld. pr. Td. Ld.

YellowTankard 1902 802 707 567 840 808 745 I

do. 1903 123 96 80 277 115 139 102 44 51 264 52 103 do. 1904 451 461 480 380 493 453

do. 1905 11 8 3 6 1 6 ⁱ

do. 1906 33 39 44 47 50 42

do. 1907 132 92 134 125 107 118 6 18 6 35 6 I I ¹⁴

do. 1908 1 1 O 7 7 3 O O O O 4

I 1 Kaalroe 1909 71 13 18 84 3 38 O O O O O O do. 1910 136 46 54 68 112 83 O O 2 O 2 1 . Dales Hybrid 1904 542 427 521 423 467 475

do. ]905 76 88 65 71 31 66

I

do. 1906 96 144 179 161 80 132, _I

do. 1907 290 266 278 281 314 285 212 212 212 224 245 '220 do. 1908 120 117 125 95 126 123 74 79 90 70 75 ^I 84 do. 1909 527 534 520 583 584 550 500 503 469 508 481

1

492

I _.

Erfaringerne fra det ny Forsøg (se Tabel 5) bekræfter det ovenfor meddelte for de Aar, da dette har været i Gang.

I det første Forsøgsaar her, 1906, var Angrebet ligesaa ond- artet som i det gamle Forsøg i samme Aar, en Følge af at

25

der siden 1902 havde været dyrket korsblomstret Rodfrugt det paagældende Areal (se Side 360).

Tabel 5. Ubehandlede Parceller i det ny Forsøg.

I Aar

Parcel Nr. d en Parcel Nr.

Varietet ^Q Q

I 0-1 0-5 3-0 4-7 6-2 6-5 ^<Il 0-1 0-5 3-0 4-7 6-2 6-5

"

II Antal 100 Planter

Angrebskarakter pr. Td. Ld.

Yellow Tank. 1906 369 315 372 342 324 270 332 20 19 20 20 19 20 Dales Hybrid 1906 324 369 372 345 387 387 364 18 18 17 18 19 19 do. 1907 381 298 348 366 345 399 356 16 13 13 15 14 13 do. 1908 112 160 128 92 120 104 119 11 13 16 15 15 10 Kaalroe 1909 80 136 148 108 48 120 107 20 19 17 20 20 20 do. 1910 168 80 140 120 192 292 165 20 20 20 20 20 20 etn. Planter i alt etn. brugbare Planter

pr. Td. Ld. pr. Td. Ld.

Yellow Tank. 1906 50 68 57 53 68 45 57 Dales Hybrid 1906 104 95 93 132 131 108 110

d en Q Q

.,

"

20 18 14 13 19 20

do. 1907 328 315 372 249 271 221 293 246270330 177 218 191 239 do. 1908 168 120 124 134 116 112 129 152 76 74 84 82 86 92 Kaalroe 1909 54 116 148 50 30 36 73 O 14 75 _O O O 15 do. 1910 128 64 124 80 56 40 83 16 O O O O O 3

Vender vi os derefter til de enkelte Parcellers For- hold, fremgaar det af Tabellerne, at de foretagne Bestem- melser ofte viser en ret betydelig Uoverensstemmelse mel- lem Fællesparcellerne. Denne er dog ingen Sinde saa stor, at den afkræfter Rigtigheden af de ovenfor frem- hævede Forskelligheder, dels mellem de prøvede Varieteter, dels mellem de enkelte Forsøgsaar. Men den opfordrer dog til nogen Varsomhed ved Benyttelsen af Gennemsnits- resultaterne. De kalkede Parceller, hvis Enkeltresultater Pladsen ikke tillader at medtage i det følgende, undtagen i et enkelt Tilfælde, svarer for saa vidt godt til de ukalkede, som de ogsaa viser en Del Uoverenstemmelser, en naturlig Følge af Kaalbroksvampens vel kendte, uensartede Optræden paa de inficerede Arealer; men, som det vil fremgaar af det følgende, Udslagene er saa store, naar der er saadanne, at der heller

ikke her kan være nogen Tvivl om Rigtigheden af de ind- vundne Resultater.

'Iv.

I(aalbroksvampens Optræden.

Som ovenfor meddelt (Side 358) er Kalken i det gamle Forsøg nedbragt del.S- ved Harvning, dels ved Pløjning. Da der for de største Kalkmængders Vedkommende kun findes en enkelt Parcel for hver N edbringningsmaade, er dennes Virkning her kun studeret for de middelstore Kalkmængder (4 X 20 og 4 X 30 Centner). Da det viste sig, at disse Mængder med Hensyn til Kaalbrokangreb gav tilnærmelsesvis samme Resul- tater (se Side 378 og 379), er Tallene for dem slaaede sammen, saaledes at hvert af de i Tabel 6 opførte Tal er Gennemsnittet af 4 enkelte Bestemmelser, 2 for 4 X 20 og 4 X 30 Centner.

Hvis Nedbringningsmaaden var af afgørende Betydning for Kalkens Virkning, maatte det give sig Udslag ogsaa i disse Gennemsnitstal.

I Tabellen er for hvert Aar, hver Varietet og hver Kalk- sort ved fed Skrift fremhævet den Nedbringningsmaade, som har givet bedst Resultat med Hensyn til Udbytte, Angrebs- karakter og de andre undersøgte Forhold, I Tvivlstilfælde har Angrebskarakteren været afgørende.

Af Tabellen fremgaar det nu, at Udslagene stedse har været smaa og i mange Tilfælde næppe ligger uden for Fejl- grænserne. Men hvor Udslagene er større, viser det sig, at de er varierende, saaledes at snart Harvning, snart Pløjning har været bedst; nogen Regel herfor har det været umuligt at paa- vise. Særlig maa det fremhæves, at denne Svingning iagttoges i de første Forsøgsaar, da Kalken blev udbragt; hvis Ned- bringningsmaaden havde haft nogen afgørende Indflydelse, maaUe m,an vente, at den særlig maaUe vise sig i disse Aar.

Senere vil Kalken jo ved den stadig gentagne Jordbehandling blive mere og mere jævnt blandet i Jorden uden Hensyn til den oprindelige Nedbringningsmaade.

Man maa derfor være berettiget til at drage den Slutning af de meddelte Tal, at det ikke er lykkedes at paavise nogen Forskel mellem de anvendte Nedhringnings- maaders Indflydelse paa Kaalhrokangrehet. Om de store Kalkmængder henvises til Bemærkningerne Side 382.

25*

Tabei 6. Sammenligning mellem Nedharvning (H) og Nedpløjning (P).

Kulsur Kalk Brændt, luftlæsket KaI k

pCt. Rod

+

+

~ Roer ~ Top. Roer ~ Top.

med ^Ol Ctn. pr. ^~ med " ^{etn. pr.}

Nedbring- ^Ol .... _Nedbring- ^Ol ....

o .!<I o .!<I

ningsmaade C::.-o Angreb 0"'< _o ^{- - -} _.!<I

'" ^... '"

"'-_.- '"

I ^Ol o _{.!<I '"}

... .-0

...

_'"

_'"

~E-<

'"

'"

""

e~ "-O ... "-O ::l .... ^..;

""

" '" ^!l

^!lp..

'" !l

<Ii"" O ^;. .... _{~ O} ;. .... _~

<Il <Il '" '"

VeUow Tankard. Yellow Tankard.

1902. H. 397 64 36 4 805 1902. H, 388 50 50 5 879 P. 382 62 38 4 862 P. 384 65 35 4 808 1903. H. 342 575 20 12 197 179 1903. H. ₃₆₃

I 3 74 23 12 252 230 P. 347 250 48 15 155 110 P. 352 9 77 14 11 250 236 1904. H. 338 11 89 9 489 1904. H. 339 3 97 10 540

P. 335 496 10 546

1

P.

~~~ 11~

1905. H. 297 . 793 19 29 1905. H . 1090 19 29 P. 191

'1

595 20 13 P. 327

1

111891191 541 1906. H. 428 1 693 19 80 1906. H. 423 2 1286 181121

P. 415 1 297 20 57 P. 423 1 792 19 86 1907. H. 414 119 80 18 283 88 1907. H. 428 1 24175 1713331142

P. 426 111 88 19 289 72 P. 421 1 15 84 18 272 89 1908. H. 34 9 487 18 21 7 1908. H. 85 2 1583 18 57 21 P. 33 1 10 89 19 15 5 P. 88 2 14 84 18 80 22

Kaalroe. Kaalroe.

1909. H. 269 O 496 20 239 22 1909. H. 263 129 70 17 304 144 P. 195 O 793 19 212 33 P. 270 135 64 16 296 162 1910. H. 247 O 595 20 277 35 1910. H. 255 11 89 19 322 75 P. 212 O 397 20 218 14 P. 277 12 88 19 357 88

Grey Stone. Grey Stone.

1906. H. 421 1 792 19 98 1906. H. 415 111 88 19 140 P. 402 1 594 19 75 P. 440 1 8 91 19

1

114 1907. H. 404 1 990 19 260 68 1907. H. 399 1 12 87 19.336 87

P. 424 1 990 19 279 71 P. 395 111 88 19' 332 78

Dales Hybrid. Dales Hybrid.

1904. H. 342 18 82 8,511 1904. H. 350 793, 9 588 P. 351 11 89 9 591

1

P. 378 23

1

77 8 513 1905. H. 420 520 75 17 108 1905. H. 373 417 79 18 100 P. 324 717 76, 17 78 P. 345 525 70 17 124 1906. H. 419 514 81 18 148 1906. H. 413 718 75 17 192 P. 418 3 988 19 120 P. 402 613 81 18 144 1907. H. 387 19 32 49 13 374 274 1907. H. 399 23 31 46 121 424 321

P. 394 18 32 50 13 396 288 P. 406 20 38 42 12 356 254 1908. H. 161 29 34 37 11 195 149 1908. H. 178 32 26 42 11 201 150 P. 154 24 34 42 12 189 139 P. 187 37 28 35 10 211 168 1909. H. 393 30 52 18 9 6065401 1909. H. 370 32 48 20 9 638 570 P. 366 31 47 22 9 617 539 P. 390 31 49 20 9 587 521

I

Ved Undersøgelsen af Kalkmængdernes Indflydelse vil det derefter være berettiget at behandte Parcellerne med Ned- harvning under eet. I det følgende er derfor alle Tal ved- rørende en bestemt Kalkmængde fundne som Gennemsnit af alle de paagældende Parceller, uden Hensyn til Nedbringnings- maaden.

V. Virkningen af kulsur Kalk, udbragt i 4 Gifter.

I det gamle Forsøg blev den kulsure Kalk udbragt i 4 Gifter, i Aarene 1902, 1903, 1904 og 1906, med en Fjerdedel hvert Aar, som tidligere meddelt.

Resultatet heraf fremgaar af Tabellerne 7 og 8.

En Betragtning af de for Yellow Tankard og Kaalroe gennem alle Forsøgsaar fundne Tal vil vise følgende:

l 1902 er der et meget svagt men umiskendeligt Udslag for Kalk, idet med en enkelt Undtagelse Plantebestanden og Vægten er lidt større, hvor der er givet Kalk, ligesom Mæng- den af angrebne Planter er lidt formindsket. Nogen sikkert paaviselig Forskel efter de forskellige Kalkmængder er ikke til Sted~.

I 1903 er Udslaget for Kalk utvivlsomt. De ubehandlede Parceller har lavest Plantetal, højest Angrebskarakter og la- vest Vægt baade af Planter i alt og af brugbare Planter. No- gen afgørende Forskel inden for de kalkede Parceller lader sig næppe paavise.

I 1904 er Forholdet et lignende, idet de uk alke de Parceller har lavest Plantetal og højest Angrebskarakter. Endvidere maa det mærkes, at den største Kalkmængde (2 X 60 Ctn.) har givet det største Procenttal af sunde Planter og som Følge deraf den laveste Angrebskarakter. Men i det hele er Ud- slagene næppe saa vel begrundede som i 1903.

Først 1905 bringer en afgørende Forandring i Forsøgs- resultaterne. Ukalket er i alle Henseende og utvivlsomt stær- kest angrebet. Mellem de tre mindste Kalkmængder er der.

ingen væsentlig Forskel, Kaalbrokangrebet er lidt mindre ond- artet, end hvor der ikke er givet Kalk. Først 3 X 40 Centner viser et kendeligt højere Udbytte, nogen Nedgang i Mængden af stærkt angrebne Planter og Opgang i Plantetallet. Udslaget er d0g kun ringe i Sammenligning med de stærkest kalkede