Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Råderum og skattelettelser
Der er ikke råd til store skattelettelser
Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler i disse dage intenst om at lande en aftale om lavere skat på arbejde. Ser man på VLAK’s og DF’s ønskesedler står det hurtigt klart, at råderummet på de offentlige finanser ikke rækker til, at alle ønsker kan gå i opfyldelse. En joker i forhandlin- gerne er ekstrabevillingerne til forsvaret, som umiddelbart også skal findes i det såkaldte råde- rum. Reelt er der ikke råderum til store skattelettelser.
af Cheføkonom Erik Bjørsted 19. december 2017
Analysens hovedkonklusioner
• Umiddelbart er der et finanspolitisk råderum på knap 38 mia. kr. Med de aftaler der indtil nu er indgået, og de ønsker regeringen har i forhold til at løfte investeringerne i infra- struktur, er råderummet aktuelt skrumpet til 31,5 mia. kr. Det fremgår af et nyt svar til finansudvalget.
• Med DF’s ønske om at sikre 26 mia. kr. til det offentlige forbrug, så den offentlige service kan følge med befolkningsudviklingen, er der ikke plads til så store skattelettelser, som regeringen har lagt op til.
• Ønsket om at øge forsvarsbevillingerne kan tillige medføre, at råderummet til at give skattelettelser reelt ikke er der.
Kontakt
Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 12 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk
Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk
Råderum og skattelettelser Der er ikke råd til store skattelettelser
2 Råderummet rækker ikke til store skattelettelser
VLAK-regeringen forhandler i disse dage intenst med Dansk Folkeparti om at lande en aftale om lavere skat på arbejde. Umiddelbart er der et råderum på knap 38 mia. kr. på de offentlige finanser til at opfylde de ønsker, som VLAK og DF har taget med til forhandlingsbordet. Med de ønsker regeringen og DF har, svinder råderummet dog hurtigt ind.
Indtil videre er man blevet enige om en erhvervs- og iværksætterpakke, som tager ½ mia. kr. af råde- rummet. Dertil kommer, at regeringen planlægger et løft i de offentlige investeringer frem mod 2025 på 5 mia. kr. Investeringerne skal bl.a. bruges til at forbedre infrastrukturen, men nogle af investeringerne skal også komme forsvaret til gode. Samtidig vil man bruge 0,7 mia. kr. på skattestop for punktafgifter.
Det bringer råderummet ned på 31,5 mia. kr., hvilket også er det råderum finansminister Kristian Jensen senest har oplyst til finansudvalget.1
Med til forhandlingerne bringer Dansk Folkeparti et ønske om, at det offentlige forbrug skal følge den demografiske udvikling. Den demografiske udvikling tilsiger, at det offentlige forbrug skal vokse med 0,65 pct. om året, for at serviceniveauet pr. bruger kan følge med befolkningsudviklingen. Det svarer til, at det offentlige forbrug skal vokse med 26 mia. kr., for at serviceniveauet pr. bruger kan holdes uændret på det nuværende niveau.
Hvis DF får sit ønske opfyldt, bringer det råderummet ned på 5½ mia. kr.
De hidtidige meldinger fra regeringen tyder på, at man ønsker skattelettelser, som kommer til at trække i omegnen af 8 mia. kr. fra råderummet. Dermed mangler der 2½ mia. kr., hvis disse meldinger står til troende. Det fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Råderummet
Mia. 2018-kr
Umiddelbart råderum i regeringens 2025-plan 37,7
Aftalt indtil nu
Erhvervs- og iværksætterpakke 0,5
VLAK’s ønskeseddel
Løft af offentlige investeringer 5,0
Skattestop på punktafgifter 0,7
Tilbageværende råderum 31,5
Skattelettelser 8?
DF’s ønskeseddel: Offentligt forbrug skal følge demografisk udvikling 26?
Underskud -2,5
Kilde: AE på baggrund af finansministeriet.
Regeringen har derudover meldt ud, at man ønsker at hæve bevillingerne til forsvaret med 4,8 mia. kr.
frem mod 2023. Det kommende forsvarsforlig strækker sig kun frem til 2023, men med mindre man ved
1 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/62/svar/1452493/1834280.pdf
Råderum og skattelettelser Der er ikke råd til store skattelettelser
3
det efterfølgende forsvarsforlig beslutter at sænke bevillingerne til forsvaret, hvilket ikke er sandsynligt, vil ekstrabevillingen også i 2025 belaste de offentlige finanser med 4,8 mia. kr.
En del af ekstrabevillingerne er offentlige investeringer, mens resten er offentligt forbrug.
Finansministeriet forventer, at ekstrabevillingerne frem mod 2025 fordeler sig, som angivet i tabel 2.
Som det fremgår forventes ekstrabevillingerne til forsvaret at medføre et løft i det offentlige forbrug svarende til ca. 3,1 mia. kr. i 2025 og et løft i de offentlige investeringer på 1,7 mia. kr. i 2025.
De 1,7 mia. kr. til et løft i investeringerne i forsvaret skal finansieres indenfor det løft, der er planlagt i de offentlige investeringer på 5 mia. kr. i tabel 1. Af det investeringsløft på 5 mia. kr., der er planlagt, og som i høj grad har været italesat som infrastrukturinvesteringer, er de 1,7 mia. kr. altså reelt investeringer i forsvaret.
Den resterende del af bevillingsløftet – de 3,1 mia. kr. i øget offentligt forbrug skal finansieres indenfor råderummet.
Tabel 2. Bevillingsløft i forsvaret
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Mia. Kr.
Bevillingsløft i forsvaret 0,8 0,8 1,7 1,9 2,8 4,8 4,8 4,8
- heraf offentligt forbrug 0,8 0,8 1,2 1,7 1,9 2,7 3,1 3,1
- heraf offentlige investeringer 0 0 0,5 0,2 0,9 2,1 1,7 1,7
Kilde: AE på baggrund af svar til finansudvalget d. 10. november 2017. http://www.ft.dk/samling/20171/lov- forslag/l1/spm/38/svar/1441748/1816368.pdf
De 26 mia. kr., som Dansk Folkeparti kræver til det offentlige forbrug, er udelukkende begrundet i be- folkningsudviklingen. De 26 mia. kr. skal sikre, at serviceniveauet pr. bruger af kernevelfærdsopgaver som ældrepleje, sundhed, børnepasning, undervisning mm. ikke falder, selvom der kommer flere børn og ældre.
Ekstraudgifterne til forsvaret har dog ikke noget med befolkningsudviklingen at gøre. Ekstraudgifterne udspringer alene af et politisk ønske om at komme tættere på NATO’s målsætning om, at forsvarsud- gifterne samlet skal udgøre 2 pct. af BNP. Hvis DF er tro ved, at de 26 mia. kr. skal være øremærket til at sikre den offentlige service, bør de 3 mia. kr. til forsvaret derfor være en udgift, som kommer oven i de 26 mia. kr., som DF vil øremærke til at sikre den offentlige service.
Tager man højde for de planlagte forsvarsudgifter, bliver det endnu sværere at få enderne til at mødes i forhandlingerne.
Hvis de 3 mia. kr. i ekstraudgifter til forsvaret er en udgift, som skal findes i råderummet udover de 26 mia. kr. til velfærdsforbedringer, mangler der reelt 5½ mia. kr. i kassen, hvis regeringen holder fast i at ville give skattelettelser, som koster 8 mia. kr. af råderummet. Hvis de 3 mia. kr. til forsvaret skal findes i råderummet udover de 26 mia. kr., kan regeringen kun anvende ca. 2½ mia. kr. af råderummet til skat- telettelser.
Råderum og skattelettelser Der er ikke råd til store skattelettelser
4
Endelig er det værd at bemærke råderummets størrelse bl.a. afhænger af, om de udbudsreformer, der er blevet gennemført også virker efter hensigten, og om de virker så hurtigt, som man regner med i 2025- fremskrivningen. Udebliver effekten eller tager reformerne længere tid end ventet, kan råderummet vise sig at være mindre end først antaget.
Samtidig kan der ske uforudsete hændelser. Det så vi bl.a. i 2016, hvor indtægterne fra Nordsøolien pludselig blev kraftigt nedjusteret, pga. de lave oliepriser.
Derfor er der også grund til at udvise en vis forsigtighed inden man bruger løs af råderummet.
