Kultur og Samfund lokalsekretariat bygn. 1463 Aarhus Universitet
Jens Chr. Skous Vej 5 8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000 E-mail: cas@au.dk Web: cas.au.dk
Afdeling for Historie &
Klassiske studier, afdeling for Globale studier, Institut for Kultur og Samfund Dato: August 2021
Side 1/4
INSTITUT FOR
KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
Vigtig information ang. undervisningstilmeldingen
Til alle kommende tilvalgsstuderende på Historie,
I perioden 10.-15. august har du på selvbetjeningen mulighed for at prioritere hvilket hold nr. du ønsker at være på, hhv. hold 1, hold 2, hold 3 eller hold 4. Det vil fremstå som om at det drejer sig om faget Kildekritisk metode, men da holdsammensætningen for dette fag også er basis for holdsammensætningen for en række andre fag skal du være bevidst om dette når du prioriterer.
Samtidig har din prioritering også betydning for hvilke historiske emner du kommer til at beskæftige dig med på 2. semester af BA-TV og 1. semester af KA-TV.
Læs derfor det følgende grundigt, og kontakt studievejledningen (ctrl + klik) hvis det giver anledning til spørgsmål.
Bachelor-tilvalg, 2020-studieordning, ctrl + klik her for fuld studieordning Efterår 2021 Kildekritisk metode
10 ECTS VHDH 1
5 ECTS Forår 2022 VHDH 2
10 ECTS Bredt emne
10 ECTS Kildeintroducerende emne 10 ECTS
Kandidat-tilvalg, 2019-studieordning, ctrl + klik her for fuld studieordning Efterår 2022 Kildenært emne
15 ECTS Teoriorienteret metode 15 ECTS
Forår 2023 Historieteori
5 ECTS Historiebrug
10 ECTS
Først og fremmest bør man være forberedt på at det af hensyn til holdstørrelse ikke kan garanteres at du får dine prioriteter opfyldt. Vælger man at undlade at prioritere inden for tidsfristen vil du blot blive placeret på et hold.
Mens undervisningen i Kildekritisk metode er ens for alle hold, er undervisningen i Kildeintroducerende emne (2. semester) forskellig pga. forskellige emner. Det betyder at din prioritering af hold for Kildekritisk metode har betydning for hvilket emne du vil blive undervist i på 2. semester i faget Kildeintroducerende emne. Desuden er faget Kildenært emne, som ligger på 1. semester af kandidattilvalget, i direkte forlængelse af det Kildeintroducerende emne (dvs. det er det samme historiske emne).
Bredt emne, som også ligger på 2. semester ligesom Kildeintroducerende emne, er det eneste fag på BA-TV som ikke er samlæst med BA-studerende. Bredt emne faget vil til
Side 2/4
INSTITUT FOR
KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
foråret 2022 være inden for kategorien af middelalderhistorie. Denne oplysning kan du med fordel tage med i dine overvejelser før du prioriterer dine holdønsker.
Herunder kan du se hvilke historiske emner der knytter sig til de fire hold, for faget Kildeintroducerende emne i foråret og efterfølgende Kildenært emne i efteråret 2021.
Foråret 2022 / efteråret 2022
Kildeintroducerende emne / kildenært emne
Hold 1 Niels Wium Olesen: ”Jernbanen, De Danske Statsbaner og det moderne Danmark, 1844-2022”
”Næst efter Kønsdriften er Jærnbanedriften den stærkeste af alle menne- skelige Drifter”, sagde en dansk politiker i 1888 under en debat i Folke- tinget. Med et glimt i øjet, naturligvis. De stærke holdninger til spørgs- målet om udviklingen af jernbanen handlede om økonomisk udvikling i den gryende kapitalisme, det moderne landbrug og den heftigt ekspan- derende industri. Det handlede også om regional udvikling, om sam- menbinding af landet efter nederlaget og amputationen i 1864 og om for- svarets behov. I det små efterhånden også om turisme. Og så handlede det om statens rolle: Var jernbanedriften først og fremmest et statsligt anliggende, eller skulle man overladet det til det frie kapitalistiske initia- tiv? I 2017, altså 125 år senere sagde en anden politiker, i øvrigt fra samme parti, at ”toget hører fortiden til. Fremtiden er ikke skinner, fremtiden er asfalt”.
Mellem disse to yderpoler skal vi på kurset studere udviklingen af jern- banen i Danmark og statsmonopolet De Danske Statsbaner, DSB, fra 1844 til 2022. Ikke som isoleret fænomen, men som et fænomen, der spejler udviklingen af det moderne Danmark. Vinklerne er mange. Vi skal studere jernbanerne og DSB som politisk historie og som økonomisk historie, altså som element i udviklingen af den danske kapitalisme og som monopol i den danske statsstruktur. Vi skal også undersøge de kul- turhistoriske dimensioner med fokus på turismen, stationsbyerne og muligheden af at have en kæreste i den anden ende af landet. Vi skal kigge på jernbanen som faktor i dansk miljøpolitik og som mulig fremtid i lyset af den globale opvarmning – altså ikke som det fortidslevn, der hurtigst muligt skulle udfases, som førnævnte politiker mente i 2017.
Foruden læsning af relevant forskningslitteratur om emnet skal vi kigge på en lang række forskellige kildetyper, der kan belyse emnet. Her vil der blive rig mulighed for at byde ind med forslag fra studenterside. om em- net skal vi kigge på en lang række forskellige kildetyper, der kan belyse emnet. Her vil der blive rig mulighed for at byde ind med forslag fra stu- denterside.
Hold 2 Karen Gram-Skjoldager: Danmark og Tyskland 1918-1945
Efter Brexit er Tyskland igen rykket i centrum for Danmarks relationer med Europa. På dette kursus skal vi udforske dansk-tyske relationer i den periode i det 20. århundrede, hvor de var mest turbulente og in- tense. På kurset skal vi arbejde med tiden fra 1918, hvor Det tyske Kej- serriges sammenbrud betød, at Danmark kom til at stå stærkere over for
Side 3/4
INSTITUT FOR
KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
den store nabo i syd, end det havde været tilfældet på noget tidspunkt si- den 1864. Og vi skal forfølge de dansk-tyske relationer frem til 1945, hvor Tysklands politiske genrejsning og besættelsen af Danmark havde været tæt på at udslette den danske stat som en selvstændig politisk en- hed.
I undervisningen kommer vi til at udforske de dansk-tyske forbindelser på mange niveauer: vi skal forstå de klassiske udenrigs- og sikkerheds- politiske relationer, men vi skal også undersøge temaer som Danmarks flygtningepolitik over for de jøder og systemkritikere, der flygtede det nazistiske Tyskland, de kulturelle og videnskabelige forbindelser mellem de to lande og de mange politiske og moralske dilemmaer, konflikter og splittelser, der blev udløst af Tysklands besættelse af Danmark i 1940.
I løbet af kurset vil du blive introduceret til nogle af de centrale forsk- ningsdebatter om det dansk-tyske forhold i midten af det 20. århund- rede, ligesom du vil blive præsenteret for de forskellige typer kildemate- riale, der er relevante i arbejdet med emnet – det vil bl.a. sige dokumen- ter fra Udenrigsministeriets arkiv, Rigsdagens forhandlinger, dagbøger, erindringer og brevsamlinger samt avismateriale. I forbindelse med kur- sets kildearbejde kommer vi til at arbejde tæt sammen med Stadsarkivet og Besættelsesmuseet i Århus samt Rigsarkivets afdeling i Viborg.
Hold 3 Richard Cole: Bogens folk: Kristne, jøder og "saracenere" i middelalder- lige kilder
Man kan sige, at europæisk historie under middelalderen består af kon- takt, konflikt og sameksistens imellem tre beslægtede trofællesskaber:
kristne, jøder, og muslimer. I dette kursus undersøger vi kilderne, som hver af disse civilisationer har efterladt sig, sammen med kilderne som opstår hvor deres verdener har mødtes (f. eks, kristne tekster om jøder og såkaldte ”saracenere”, jødiske tekster om kristne osv.), Vi skal også undersøge hvilke kilder der er tilgængelige for studiet af de, som levede udenfor de ’abrahamitiske’ trosretninger, det vil sige hedninger og kæt- tere. Gennem kurset vil I få kendskab til de nødvendige primære kilder til at udforske europæisk kristendom – kilder skrevet af europæiske kristne men også af folk fra andre religiøse baggrunde, der beskrev kri- stendommen „udefra”
Hold 4 Jens Krasilnikoff: Den græske bys kulturhistorie i oldtiden
Umiddelbart før bystaterne Athen og Sparta i sommeren 431 f.v.t. ind- ledte den lange række af militære konfrontationer, der efterfølgende blev kendt som Den peloponnesiske Krig, kan vi med historikeren Thukydids værk om krigen få indblik i en problemstilling, som er omtrent lige så gammel som historiefaget selv: ’der Kriegsschuld Frage‘ - årsagerne til krigens udbrud. Thukydid opregner en klassisk modstilling mellem kon- fliktens ’åbenlyst fremsatte beskyldninger’ og så de ’bagvedliggende og egentlige årsager’ til krigens udbrud. Sådanne problemstillinger – den
Side 4/4
INSTITUT FOR
KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
klassiske histories interesse for de militære og politiske udviklinger i for- tiden – har stadig sin plads i studiet af oldtiden.
Men den klassiske bystats historie skrives nu også med andre formål så som at fremdrage og diskutere de grundlæggende mentaliteter, identite- ter og ideologier, der understøttede den græske bystat. Vi interesserer os nu ikke kun for hvorfor Athenerne vandt over perserne ved Maraton i 490 f.v.t. men også for de virkninger, som denne sejr havde i Athen så vel som i den større græske verden.
Konfrontationen mellem grækere og barbarer hvad vidtrækkende konse- kvenser for den politiske udvikling og for fremvæksten af en stærk og funktionel samfundsideologi – og det er muligt at spore, rekonstruere og diskutere disse virkninger i bystaterne Athen og Sparta. Kurset vil derfor også omfatte hvordan identiteter formedes og udvikledes i de græske by- stater.
Formålet med undervisningen er at introducere til de kilderelaterede problemstillinger, der knytter sig til studiet af oldtidens græske bystater.
