SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek
drivesafforeningen DanskeSlægtsforskere.
Deter etprivat special-bibliotek med værker, der er
en del af voresfælles kulturarv
omfattendeslægts-, lokal-
ogpersonalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor
i biblioteket
opnår du enrække
fordele.Læs
mere omfordele
ogsponsorat her:https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med
oguden ophavsret. For værker,
somer
omfattetafophavsret,
måPDF-filen kun
benyttestilpersonligt brug. Videre
publiceringogdistribution udenforhusstanden
er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes
Bibliotek:https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere:
https://slaegt.dkWandy Tworek
Mit liv
Bogan’s Forlag
Mit liv
er sat med Times
© Copyright 1979 by Wandy Tworek Tryk: Skive Folkeblad, offset/bogtryk ISBN 87-87533-96-0
Indhold
En polakunges barndom . 7 Jeg bliver voksen . 20
Mit livs rejse . 33
De glade dage i »Zigeunerhallen« . 46 Jeg får en dødsdom . 59
Billedet vender . 83 Op til eksamen . 92 Det svære hop . 99
USA med komplikationer . 114 Else . 145
Min tredie ungdom . 154
Ærkekøbenhavner skifter kvarter . 166
En polakunges barndom
Jegvågnedeopi et hospitalsværelses sterile, skræmmende stil hed ogvidste,atjeg skulle dø nu!
Men det kan ikke være rigtigt, tænktejeg. Nogenmå have misforstået noget. . . Vorherreeller jeg. All right, jeg har haft skub på hele mit liv, men dette er for tidligt. Regningen skal ikke præsenteres endnu!
Jeg lå på ryggen i en københavnsk hospitalsseng med en hjerte, som protesterede vildt og inderligt moddetliv,jeghav de levet indtil videre, ogsomhvertøjeblik truede medat slå sit sidste slag. Jeg havde udsigttilet neonrør. Og pludselig duk kede i min dødsangst erindringenometandetlys op. Etlyshelt i begyndelsen afdet liv, som jeg nu skulle slutte. Erindringen om en næsten uudholdeligstank afkarbid fra denlygte, som stod i den fællesgang til enbaggård i Set. Pedersstræde i Kø benhavn. Det blafrende, gullige lys over beboernes fælles håndvask på gangen. Det samme lys, som nu og da fangede glimtet af en slimet rotte, frækkere end de øvrige medlemmer afdenstore familie ude igården ved skraldespandene.
Det var stanken af fattigdom, armod på kanten af eksistens
grænsenfra mine førsteleveår, jeg igen fik inæsen. Jeg hørte fjernten skingerbarnerøst, derråbte: —Skrub hjem, din for
bandede polakunge.
Sådukkedesomiet drømmesyn et yndigt pigeansigt, iført en sygeplejerskes hvide kappe op i mit synsfelt. Munden sagde,at hun hed Trine.
. Jegforstod det ikkedengang. Jeg forstod ikke, atjegidette 7
Wandy Tworek
øjeblik, som jeg var ved at tage afsked med et liv, fik et nyt for
ærende.
Jeg skylder minstorebror, at jeg blev dansker. I virkeligheden var jeg tænkt som amerikaner. Min far stammede fra Polen, og min mor kom fra Ukraine. Dehavde kendt til fattigdom begge to, siden de blevfødt, ogda de traf hinanden i Ukraine, bestemte de sig til atdrageudi den store verden,såihvert fald deres børnvillefåchancenfor en bedre tilværelse. Jeghusker, at mor om denne uendelige vandring op igennemEuropafor
talte, hvordan hun og far blevså skamløst udnyttet afgriske bønder undervejs. De arbejdede sig op til Sverige, men for
skellen var den samme.Et hakkejerni hånden og så udathak ke roer 14-16 timer for enussel løn. Men de var unge, og de holdt ud,for de havde en vision.
De villetil Amerika, hvor chancerne varlegio, og hvor de, der gad bestille noget, kunne tjene formuer.
Det tog år at arbejde sigop igennem Europa, for det var fra gårdtil gård, og derskulleheletiden læggesfra til billetten vi dere frem, men de nåede aldrig så langt, for de lagdevejen over Danmark, og her blev min storebror født, bogstaveligt talt i roerækkerne på Lolland.
Senerekomden lille familietil København, hvor det lykke des far at blive opsynsmand på Københavns vandværk. De fandt en miserabel lejlighed i Set. Pedersstræde, ogher så jeg, Wladyslaw Tworek første gang dagens lys— den smule, der trængte ned ivoresbaggård.
Far var en mærkeligsammensat mand — påengang hård og blød. Han varikkeskrækindjagende af figur, han var en meget lillemand,menhanvarubarmhjertig, når det gjaldt omat hol
de os til ilden, og en ganske anden ... en voksen, erfaren
En polakungesbarndom
mand med blanke øjne . . . nårhantogsin violin under hagen og spilledefor os.
Vivarefterhånden blevet en størrebørneflok, men ved disse lejligheder standsede vi altid legen, eller hvad vi ellers var i gang med, og rykkede tæt på.
Violinenvar hans kæreste eje. Den havde fulgt hamhjemme fra Polen, og uansethvor fortvivlet økonomien havdestilletsig under den lange vandring, havde han aldrig skilt sig af med den.
Han havde aldrig lært at spille. Han var bare født spille mand,og når han stod der og spilledeformine fire søskendeog mig selv,sketederaltid noget inden imig. Jeghavdelyst til at le og grædepåsammetid.
— Ak, ja, børn, sagde far altid eftersådan en stund. Jeg er jo kun en elendig fusker, mendet, jeg aldrig nåede, skalI nå.I skallære at spille og spillerigtigt, omviså skal bruge hver øre til det.Husk det,børn. I skalfå chancen til at spille, så folkvil forbavses!
Jeg fik min første violin, da jeg fyldte tre år. Minefiresøs
kendefikogså hver en, forder skulle ikke gøres forskel. Mine allerførste musikalske bestræbelser gik ud på at imitere min mors stemme på violinen. Hun var gennemmusikalsk ogsang og nynnede i hundredvis afrussiske sangeog salmer for os. I mit livs første år sov jeg altid ind med disse fremmedartede, blidemelodieriørerne.
Mine forældre talte polsk indbyrdes, og det var også mit sprog da jeg endnuvartre år.Nu fik jeg endnu et udtryksmid
del — musikken!
Far var en praktisk mand. Han lavede selv alle vore møbler, og da jeg fik engelsksyge, lavede han et parmetalskinner, som jeg kunne sætte indenistøvlerne. Der blev sparet på alt, så der kunne blive råd til dendyremusikundervisning hos en kendt musikpædagog i tiden, Edgar Preuss.
Hanvar en dygtig pædagog, menogså meget hidsig.Nårhan 9
Wandy Tworek
fik_en af sine storeture, plejedehanatsmækkeviolinbuen ned ihovedet på mig, så buen knækkede.
Det var skam ikke fortjeneste, dethele.
Han havde det også medironi. Når han var utilfreds med mine musikalske præstationer, vendte hansigaltidmodensta tuette afApollon, han havde stående, og sagde:— Jeg beder Dem undskylde, Deres Guddommelighed, at De må trækkes meddenne samling jammerlige kattelyde.
Apollon havde aldrig noget atsvare, men Preuss havde altid lidt yderligere tilføjelser, når han igen vendte sig mod os, der stod skamfulde med violinerne.
Da vi havde fået instrumenterne,lejede far et klaver, og så begyndte viat spille sammen.
— Børn, sagde far henført og satte violinen til kinden, der findesinteti verden så vidunderligt som musik.
Jeg tror nok, at familienTworek, i hvert fald i starten, må have væretnogetafenbelastning for naboerne, for godt har det sikkert ikke lydt, men fars musikglæde varaltmedrivende.
Mor gik mere stille med det, menhun var i virkeligheden den mest musikalske afde to. Når hendes blidestemmesangde for
underlige, fremmedartede folkeviser fra stepperne i hendes fjerne hjemland, så var man der. Vi vidstejo udmærket, hvor dandersåud. Det havde hun fortalt så ofte.
Men hun kunne mere end synge. Hun kunne også skrige.
Hun var vort værn, når far gik amok!
Han var en mand, deradministreredebegreber som flid,ær
lighed og nøjsomhed medhård hånd. Han tålteingen slinger i valsen . . . navnligikke, når det gjaldt musikundervisningen, som han betaltesådyrt. Så skjultevi os i mors skørter, og det kunne gå dramatisktil, når Ukraineblodet komi kog.
Jeg kanse hende for mig med et par tudende unger iskørter nestå foran minvelmenende, menrasende far med en køkken
kniv højt hævet i hånden, mens hun råbte: — Du rører ikke mine børn, eller jeggørenulykkepådig!
En polakunges barndom
Men normalt var detblideretoner, der lød fra vor lejlighed.
Jeg følte det nærmest som noget helligt, når min lillesøster, Helen, efter aftensmadensatte sig hen til det lejedeklaver, og vi fire andre børn stillede op omkring hende med hver sin vio lin, mens far hentede morude i køkkenet, forat de sammen kunne sidde isofaenog nyde koncerten.
Såstråledefar.
Hvert år ved fastelavn fik vi også lidt ind påmusikken. Så gik vi rundt i gårdene og spillede, og jeg tror, atvi tjente mere end de professionelle gårdmusikanter, somder stadig var man
ge af dengang, for vi var så unfair i konkurrencen kun at være børn. Desuden spillede vi faktisk bedre end de sædvanlige, mere eller mindre svirende,gademusikere.
Morhavde syet en pose til hver afos, som vi kunne have om halsen. Såkastede folk mønter ud af vinduerne. Et år blevdet temmelig dyrt for mig at tjene penge på den måde. En tiøre fra femte sal ramte min violin så uheldigt, at den flækkede!
Men fars interesse for musik gikudover vores skolearbejde.
Nu var vi flyttet til Skyttegade nr. 12. Det var bedreendSet.
Pedersstræde, men der var stadig lokum igården. Vi blev sat i Hans Tavsensgades skole, og det varsjældent, atvi nåede mere end blot atkigge flygtigtpå lektierne.Farhavdeden bestemte opfattelse, at violinøvelserne var vigtigereend lektier, og lærer
nes udtalte mening var, at vi kunnepjatteså meget, vi orkede, påviolinerne . . . når vihavdelæst vores lektier.
Ingen af parterne ville bøje sig. Igennem hele minskoletid var jeg altid nogeti klemme mellem disse to yderpunkter, men som regel vandt far. Han var mest bestemt for det første, og så var han jo den, der varhjemme, og vidste, hvorden læderrem hang,hanplejedeatafstraffeos med, hvis der var den mindste slingerivalsen.
Det var formentlig derfor, han aldrig blevpopulær på vand værket. Han vidste nemlig, hvad det villesigeat slåsfor tilvæ relsen. Dethavde lært hamatværepåholdende. Han gik aldrig 11
Wandy Tworek
på værtshus med de andre, og han insisterede på,at de gjorde det arbejde, man forventede af dem. Det var ikke alle, der var sådan dengang, og det gjorde det ikke bedre, at han var — polak!
Endag overfaldt en flok af arbejderne ham, da han trådte ud af den gamlebil, han havde sparet sammen til i årevis.
Jeg varvel fem år, da jeg oplevede min far komme gennem banket hjem, og min harme var såstor, at jeg løb hele vejen hentilvandværket, hvor arbejderne endnu var forsamledeef
ter denne skændige mishandling.
— Hvem er det,derharslået min far? råbte jeg grådkvalt og stillede migopfor at udfordre de slemme mænd, der kunne be handle min far sådan.
Der var ikkeén, der reagerede. De så væk, lod som om de ikke hørte den slette samvittighed, der råbte til dem igennem et barns mund. Etpar spyttede langspyt, og så gik de skamfulde hver til sit.
Og jeg gikhjemmed uforrettet sag.
Siden varderaldrig nogen, deromtalte denepisode.
Jeg vidste egentligt godt, hvordan far som polak må have føltsig. Jeg varjoselvpolak.Navnet »polakunge« klæbede al
tid til mig.
Ingenved, hvad det vil sige at blive stemplet på et tidspunkt, daikke engang livet har nået at sætte sit stempel på en. Jeg vid
ste, ellerrettere, jeg lærte, atudtrykket»polakunge«var noget usselt, noget, mantræder på. Noget,man ikke kunneværebe kendt.
En stor del afminetidligste drengeår delte jeg ligeligtmellem violinspillet og detørre øretæver, deraltid gav ekko i baggår dene når »polakungen« viste sig. Jeg filosoferede aldrig over det.Det varbare sådan,at jeg var »polakunge«og skullehave øretæver.
Sådan var livet altsåindrettet!
Endag kom farhjem med en hemmelighedsfuld mine. Han
En polakunges barndom
lod bomben springe om aftenen, da vi som sædvanlig stod samletomkring klaveret og spillede.
— Om tre uger skal I give enrigtig koncert, sagdehan. En koncert, folkkan købe billettil. Jeghar lejet Odd-Fellow Pa læets lillesal!
Jeg varsyvår dengang, ogvisøskendeså på hinanden, på én gang stolteog ængstelige.
— Jamen, trordu, nogengiderhøre på os? spurgte min sto
rebror José.
— Oghar du tænkt på, hvad det vilkoste med plakater og i annoncer? føjede min mor bekymret til.
— Der ertænkt på alt, svarede minfar flotog slogud med hånden.— Jeg ved, hvordan vi skal klare det.
I de kommende uger forsømte vi skolen om muligt endnu mere endellers, forvi havdevigtigere ting for. Hver dag stille de jeg og minefire søskende op i kvarterets største forretning og lagde violinerne til barnekinden. Folk var temmelig forbav
set ogvillegive os penge.
— Nej tak, svarede vi høfligt i overensstemmelse med fars direktiver.— Vi har nu givet Dem en smagsprøve på vort kon- certprogram i Odd-Fellow Palæet d. 28 ds . . . De kan købe billetterhosos med detsamme.
På denne listige facon var der næsten udsolgt, dadagenen
delig oprandt.
Far varaldrig i tvivl om, at vi ville slippe heldigt fra det, og det gjorde viogså, selv om et paraf tidens strengeste kritikere sad på første række. Både farog mor græd af lykke, da aviser
ne næste dag skrev pænt om os. Hedvig Quiding, som ellers varenstreng dame, skrevbl.a., at her varnoget at gøre for en mæcen.
Dethar der måske nok også været, men vi så nualdrigno
gen. På dettidspunkt spillede detnu også størrerolle formig, at der ikke også var billede i avisen.
Lærernefraskolen havde skam givet møde,når det nu dreje- 13
Wandy Tworek
de sig om egne elever . . . også vor sanglærer, som altidselv havdedestørste kvaler med sin violin i sangtimerneog derfor aldrig hed andet end »falskspilleren«.Og koncerten gavsigdet forunderlige udslag, at »falskspilleren« allerede næste sang
time overrakte mig sin violin og med ensørgmunter mine sag
de: — Du må hellere overtage denne fra nu af. Du spiller så dan, som jeg selv engang ville have spillet, men jeg fik ikke evnerne. Fra den dag var vi venner.
Som nævntfrådsedevi aldrig hjemme, men ligegyldigt,hvor stort et indhug vor musikundervisning gjorde i budgettet,fandt mor på udveje. Vi var f.eks. altid lidt pænere i tøjet end så mange andre på skolen . . . formentlig, fordi mor udmærket vidste, at vi var »polakunger«, og satte alt ind på, at man i hvert fald ikkeskulle kunne drille os for påklædningen også.
Hun var også altid snarrådig, når det gjaldt maden. Vi fik mange polske retter hjemme. Mor lavede f.eks. en slagspande kager af revet kartoffel, lidt mel, fløde, salt og æg.
En anden tilbagevendenderet på repertoiret var mor Two- reks polske klumper ... en melopbagning, tilsat krydderier.
Desmagtehimmelsk . . . navnlig andendagen, når de blev bra
set.
Det gik kunrigtig galt én gang, nemlig da far havde bestemt, at vi skulle spise »Fru Petersen«. Fru Petersenvarenhøne og installeret på vort pulterkammer, hvor hun modtog mange daglige besøg og blev grundigt forkælet. Til sidst var hun så tam, at hun kom,når vi kaldte. Såvar det altså, at far en aften på polsk sagde: — Værsgo’at forsyne jer.
Og der sad virundtombordet og gloedepåfru Petersen, der lå lækkert tilberedt ogskåret i skiver på et stort fad. Mor sad stiv som en støtte, og vi andresad bareog skrabede med fød derne og så på hinanden. Far rømmede sig, lempede et stort stykkeover påsin tallerken, hævede kniven og —lod den syn
keigen.Hanså på fru Petersenog rundt påos.Såforlodhan stuen.
En polakungesbarndom
Hele fruPetersengik retur i køkkenet ognæste dag begrave
de vi hende under stort ceremoniel ikolonihaven!
Vifiksenere andre høns derude ikolonihaven,der varfars et og alt, men aldrig en somfruPetersen.
Derimod fik vi pludselig en kanariefugl stukket ud.
Det skyldtes den ældre frk.Augusta Petersen, derboedene denunderos ...en lidt menneskesky frøken, som ingen iejen dommen havde rigtig kontakt med. Pludselig stodhuni vores stue en aften medmange undskyldninger på de tyndelæber.
— MenDeforstår, sagde hun, at jeg har haft så mange glade stunder dernede i min gyngestol, når der blev musiceret her.
Jeg og min kanariefugl »Trille« harnydt det iligehøj grad. . . ja,jeg tror såmænd, »Trille« ligefrem har glædetsig. Men nu viljeg rejse over til mormonerne i Utah iUSA, hvor min søster bor.Jeg kendernæsteningenher, og derovrevil jeg i hvert fald være blandt trosfæller. Men så er det, at jeg ikke kan have minetingmed. Det bliver fordyrtmed transporten.
Vi så påhinanden.
Vi vidste jo, at Augusta Petersen havde et klaver stående, som hun aldrigspilledepå.
Der stod pludseligt højt og klart »klaver«iallesøjne.
— Og så havde jeg tænkt på, fortsatte frk.Petersen, om De ikke ville tage kærligtmod — Trille? Det er sådan en forfærde
lig sød fugl, og den holder så meget af Deres musik!
Der blev tavshed, så rømmede morsig og sagde:— Det var venligt af dem. ViskalnokpassepåTrille.
Så grædfrk. Petersen og pudsedenæse voldsomt, og dagen efter ankomTrillei sit bur.
Men vi blevglade for hende. Jegtror ikke,.at jeg nogensinde har haft en mere lydhør tilhører . . . Trille bogstaveligt talt dansedepåpinden, nårvispillede. En dagvar den død. Jeg går udfra,at den fik musikforstoppelse.
Vihavde dengang en palme, vihavde vundet ietlotteri, hvor førstepræmienvar en violin. Såbegravedevi kanariefuglen, vi
15
Wandy Tworek
havdefået i stedet for klaveret, under palmen,vihavdefået i stedet for violinen.
Det vargået fremad for os, da vi forlod Set. Pederstræde til fordel for Skyttegade, menvi tog foralvor etmægtigt hop op igennem de sociale lag, dafamilien Tworek flyttede indien an
delslejlighed på Mågevej i Brønshøj med elektrisk lys og — WC i selve lejligheden. Det var en herlighed, det tog os børn uger at kommeover.
Og herskete en masse. F.eks. varder hver fastelavn arrange
retenmægtig festforbeboerne, og selvfølgeligstilledevimed vores violiner og vandkæmmet hår. Vi havde også ved denne lejlighedhusetfuldt af venner og bekendte, bl.a. en af fars pol ske venner,som i sit hjemland havde været enbegavet pianist, men som vist nok fortrinsvis ernærede sig afat spille skak på værtshuse.Når hanvar hjemme hosos, lærte han os en del om musik,for hans videnvarenorm. Der varbare ikke nogen,der havde brug for den. En dag var han væk. Vi så ham aldrig senere. Men denne fastelavn var hanogså inviteret, ogvibørn spillede altså nede igården. Vor lillebror Carlo var også med.
Pludselig var han væk. Dettog nogen tid, før det gik op for os, men så lagdevi violinerne og begyndte at lede.Men han var ingensteder at finde.
Fire timer senere dukkede han op igen. Han var drivende vådaf svedog havde høj feber. Ingen fik nogensinde atvide, hvor hanhavdetilbragt defire timer. Han nåede aldrigat for
tælle det.Han dødepå hospitalet et par dage senere. Hanhav de fåetmeningitis.
Jeg tog ud medviolinen og spillede på en nøgenhospitalsstue alle de polske og ukrainske sange, vore forældre havde lært os, indtil Carlo havdetrukket sit sidste åndedrag.
En polakunges barndom
Det var mitlivs første, virkelige sorg. Nu vidste jeg pludse lig, hvad død var.
Senere blev jeg selv syg ... så syg, atman indlagde mig på sjette afdeling.Jeg tror aldrig, manfandtud af, hvad jeg fejle de,men jeg har altid troet, at det havdeat gøre med den cykel, minhåndsnilde far egenhændigt havde konstrueret til mig.
På en eller andenmåde må han have sat den forkert sam men, for den havde en højst usædvanlig stødende rytme, og den så også temmelig mærkværdig ud. Men jeg var jo ikke kræsen, så jeg bestemte mig til en tur til Roskilde.
Dengang var vejenendnu kun halvvejs asfalteret, mendog plan. Alligevel opførte denne håndlavede cykel sig,somomdet drejede sig om et forhindringsløb over knoldemark. Alt blev rystet løsi mig indvendigt. Jeg følte det, somom også hjernen løsnedesig, og benene tilsidst ville falde af af sigselv. Men jeg ville ikke være entøsedreng. Når jeg nu havde fåetcyklen, og jeg havde bestemt migforturen. Men så begyndte det at svimle for mig, og tilsidst måtte jeg opgive og tage toget hjem. Og jeg var syg, da jegnåedeså langt. Jeghavdefeber, og jeg kunne f.eks. ikke tale. Jeg kunne grynteog skære de frygteligstegri masser men altsåikke gøre mig forståelig, og minmor,derblev forskrækket, fik mig fluks indlagt på hospitalet.
Herforsøgteman at tale fornuft til mig men forgæves.
Jeg så pålægerne med dramatisk rullende øjneogudstødte sære, uforståelige lyde, og så gjorde man kort proces. Man trillede mig simpelt hen ind påsjette afdeling!
Og her blev jeg,lige til jeg havdefået stemmen igen.
År senereskulle jeg optrædeved en velgørenhedskoncert et stedi provinsen. Dervarflere numre, og arrangøren spurgte:
— Sig mig, Tworek, harDe noget imod at kommeindisjet te?
— Endel, svarede jeg, forstår De, der er ikke mangeår si den, jeg slap ud.
En sommer, mens jeg endnu gik i skole, forvandlede jeg mig 17
Wandy Tworek
til rebel. Jeg var en stordrengmedbumser og knaster over hele hovedet og en gryende selvstændighedstrang.
Jeg havde f.eks. bestemt, at jeg for en gangs skyld villeholde sommerferie som alleandre og ikke tænkepå arbejde.
Arbejde varbl.a.de ulideligeøvelser på violin.
Jeg blevliggende længe om morgenen og forklarede på fore
spørgsel min far, at jeg varet selvstændigt menneske, der nok skulleadministreremin fremtid og minviolin . . . når det pas sedemig.
Jegsparkede bagud veddennelejlighed, fordi far holdtmig så ubønhørligt strengt til heletiden; denne tvangssituationblev tilsidstulidelig for mig, formens jeg måtte stå og filepående løse etuder og skalaer, kunnejeg hele tiden igennem vinduet høre mine legekammeraterlegesorgløstudenfor.
— Hvis du ikke gider spille mere, så må duigangmed noget andet, sagde far.
Sågikhan ned til den lokalekøbmand og fik en bybudsplads til mig. Jeg ved ikke, hvad han aftalte med købmand Nielsen udover, at jeg skulle have enfemmer pruge, men jeg harham mistænkt for at have instrueret købmanden om ikke at lægge fingre imellem.
Ellers er der ingenundskyldning for hans nederdrægtighe der.Jeg haraldrigi mit liv slidt somi den tid.
Der var ingen pause nogensinde. Jeg gjorde rent på lageret, så jeg varved at styrte. Jeghjalp til i forretningen, eller jeg blev sendtfjernesteder hen i byen overskrævs på en long-john, som budcyklerne hed dengang, med en last så stor, at jeg dårligt kunne se kørebanen. Så trampede jegafsted, godt sur på far, købmanden og heleverden.
En dag var der en tyv,derstak af med en kurv fyldt tilran
den med vinflasker, mens jeg stod og så påetudstillingsvindue.
En anden dagkom jeg til atsmadre en kop, og sådangik tiden.
Da vi nåede frem til ugens slutning, og jeg udmattet til det yderste skulle op og hentehyren, vistedet sig, atder ikke varen
En polakungesbarndom
øre til mig.
Købmandenhavde været nødt til atskaffesig lidt erstatning forminarbejdskraft,som han sagdemed et svedentgrin.
Sågik jeg nedbrudt og slagen af tilværelsens hårde realiteter op til far og tilstod, at jeg trodsalt hellere igen ville fatte violi nen. Far grinedelumsk, ringede købmanden op og sagdeop på minevegne.
Sammeeftermiddagvar jeg igen igang med øvelserne.
Jeg bliver voksen
Min godeven, nu afd. Holger Fællessanger, som jeg selv i sin tid var med til at holde over dåben somfællessanger, sagdeen gang tilmig:— En violinist behøver kun én violin for at klare sig, men hanskal have trebuer. En til atspillemed og to til at kommefremi verden med. De to sidste er albuer!
De to sidste har jeg altid manglet, ellers tror jeg såmænd nok,at jeg kunne være blevet en kendt violinist en dag! Nå, jeg behøvede dem hellerikke, da jeg stillede op som 15årigvioli
nist på det daværende Set. Thomas påFrederiksberg. Detvar et rent tilfælde, at jegmødtekapelmesteren Henry Ytting, der lige stod og mangledesådanen som mig.
Ogherholdtjeg for første gangi mit liv op med at være »po
lakunge«.
Jeg skullespille dinér-musik om eftermiddagen på dette den
gang så eksklusive københavner sted, og en ny, strålende ver
den åbnede sig for mig. Jegvar åndeløs af lykke.
Et galleriafkendte borgere dansede eftermin violin, og ved bordene sad berømtheder, som jeg allerede kendte personligt.
Jeg var fuldendt lykkelig. Navnlig da jeg begyndte at mærke den pigeinteresse, som af en eller anden grund bliver mangé musikere til del.
Jeg havde ikkeværetder længe, før jeg modtogetseriøst til
bud om ægteskab.Jeg fik en billet og påden stod: Kære Wan dy, Jegseringenanden udvej, endatvimå gifteos. Vi kan kla
re os for mininvaliderente. Jegbruger aldrig mere selv end 40 kroner og skulle således være etgodt parti. Jeg havde aldrigset
Jegbliver voksen
konen for mit blik,og det heldige var, at jeg heller aldrig kom til det.
Men jeg havde fuld fart på alleandre steder . . . dog ikke i forbindelse medpianistinden Tove Ørnberg.
Det var noget, man troede, fordi jeg i min nye egenskab af verdensmand kom til at forære hende et par trusser til hendes fødselsdag. Et parmeget smarte laksefarvedeovenikøbet. Det uheldigevar,at hun skullepakke op i restauranten, hvor alle gratulanterne stod spændt,og der stod hun så pludselig medet par trusser i hånden og en farvei ansigtet, der stod perfekt til trusserne.
— Men Wandy, stammede hun, det er alt forgalt.
Og det havde hun fuldstændig ret i.
Såspillede vi videre, somomintetvarhændt.
Journalisten og forfatteren Christian Houmark havde sin gang på Set. Thomas, og hanvar ikke kedelig.
En dag blev jeg kaldt ned tilet bord,hvor en underlig,spin- keltbyggetog mørklødet mand sad alene med en stor opdæk
ning foran sig. Det viste sig at være nordpolsfareren Knud Ras mussen,der villehavemigtilatspilleungarske melodier. Det gjorde jeg så, og så fik vi smørrebrød og vin i lange baner, mens KnudRasmussen stolpe op og stolpe ned fortalte om de ungarske steppers trylleri, zigeunernes fri, utvungne liv og så igenom stepperne.
Pludselig stod Houmark ved bordet med en tallerken ost, som hanstillede foran Knud Rasmussen,der adspredt gumlede osten isig og fortsatte sit foredragomstepperne.
— Hvader det forrestenfor en ost? spurgte han tilsidst.
— Steppeost, lød det tørt fra Houmark ved nabobordet.
Så gik vi over til whisky — og temmeligmeget whisky, for nordpolsfareren var blevet tørstig af at tænke påalle de tørre ungarskestepper, og hanvarvant til mosten.
Det var jeg ikke, ogdet var mit held, atRasmussen på det tidspunkt havde fået tilstrækkeligt afungarsk musik, for på 21
Wandy Tworek
det tidspunkt kunnejeghverken finde mine ben,min violinel ler nogen som helst melodi. Jeg var såmænd dårligt nok klar over, hvor jeg befandt mig.
De sendte mig hjem i entaxi, og fradet tidspunkt forstod jeg, hvad minmor talte om, nårhun advaredemig mod musi kerensrisikofyldtetilværelse.
Fini Henriques lagde nu og da vejen forbi. En aften lagde han den også forbi bordet, hvor jeg sad sammen med Hou- mark og draken flaske vin.
— Jeg kunne forrestengodttænke mig at spille med Dem, unge mand, sagde han. De kan træffe mig på »Cloetta« på Strøgettirsdag aften, men tag endelig Deres violin med.
Jeg var, så jeg rystede over hele kroppen. Tænk, at denne store mand, mit forbillede, villeundervisemig.
Men det havde nu aldrig væreti Henriques tanker. Hansme ning varbare,atvitoskullespillelidtsammenfor hans venner på»Cloetta«, derligesom han selv kunne lide at gå på kondi
tori.
Det blev jeg ganske vist ikke dygtigere af, men jegvar dog lidt smigret over, athan ansåmig for tilstrækkelig god til at villespille sammen medmig.
Jeghavdeingen anelse om, hvad hanhavdetænktsigefterat havepræsenteret mig, men så sagde han: — Spil nu bare lige, hvad De har lyst til, unge mand. Jeg havdelyst til at spilleet paraf de polske folkesange, som min mor havde lært mig. Det erumuligt, at Fini Henriques kunne have kendt dem, menhan akkompagnerede mig, som om vi aldrig havde været fra hinan den.
Jo, han var en gudsbenådet kunstner.
Umiddelbart dereftertog jeg imod et engagementi Slagelse, ogilangetider forstod jeg glimrende H.C. Andersen, der kald
teden Plagelse.
Det hjalp dog lidt, da jeg forelskede mig første gang. Jeg var et smut hjemme i København og trafhende på det, der den-
Jegblivervoksen
gang hed enautomatbar. Det viste sig,at hun faktisk var fra — Slagelse, så man kan roligt sige, at det i nogen grad var at gå over åenforathentevand.
Detblevdog aldrig os, for jeg fortsatte til Esbjerg, hvorjeg havde fået tilbudfra kapelmester ThomasPoulsenpå Central
hotellet. Det samarbejde begyndte med, at jeg pakkede min kuffert, og han nåede mig først nede på jernbanestationen.
Han havde været utilfreds med, at jeg »pjankede« på violinen, som han udtryktesig. Detvar ikke til sanktvejtsdans, jeg skulle spille. Meningen med mig var, at jeg skulle opføre migordent ligt og spillenoglesolidevalse ... også tidens kendteopera
arier. Men jeg kunne bare ikke lade være med at pjanke — ogsåfordi folk moredesig. Og så tog det eneord det andet.
Jeg fortalte ham lidtom, hvad jeg mente om folk uden hu mor. Til gengæld antydede han sin mening om musikere, der ikke ville indordne sig kapelmesteren og navnlig, hvor han mente, de kunnetage hen med alle talenterne osv.
Jeg tog ham på ordet ... og som sagt indhentede han mig førstet par minutter, førtogetafgik til København. Så grinede vi lidt af det. Hangav en dunderfrokost og ved kaffen tilladel
se til atpjanke så meget, jeg orkede, fremover. Vi blev så gode venner, at jeg tog med ham til Fanø for at spille sommeren væk på »Hotel KongenafDanmark«.
Det var dengang, der var rigtig sommeri Danmark, og der var også en masse piger påFanø det år. Jeg kan huske,atjeg var iført et splinternyt,lysegråt flonelsæt, ognår jeg ikke lige stodogspillede, spankulerede jeg rundt, hvortingene foregik, ogvar uimodståelig.
Detsyntes jeg daselv!
Ellers skulle fandenda give så mange penge for en habit.
Og dét gik lange tider, som detskulle. Jeg gjorde bekendt
skaber, fik endelpletter på detlysegrå ogogså et par stykker på samvittigheden, indtil en dag den berømte mand med en kæp i hjulet ankom. Dvs. hjulet sad på en knaldrød 23
Wandy Tworek
sportsvogn,og i den sad en af nationens mest feterede sønner, operettehelten Carl Brisson og fru Cleo.
Det var noget, der vakteopmærksomhed på det lille Fanø.
Her var manden, der havde lagt Hollywood for sinefødder,, i kød ogblod, midt iblandtdem. Hanvartilmed iført en smart, dybblå jakke,og min lysegrå var efterhånden blevet godt nus
set, så konkurrencenvar ikke helt fair.
Det var Carl Brissonher og der og allevegne. Hansendte fingerkys til højre og venstre, og pigernerødmede helt nede fra fodsålerne. Her var lidt at lære for en rask, ung musiker. Jeg forsøgte mig i fingerkysgenren overforden flotteste af stuepi gerne på hotellet. Hunstillede tallerkenerne fra siguden hast, vendte sig og gloede stift på mig, mens hun spurgte:
— Sig mig, harDefået solstik, Tworek?
Såforstod jeg, at def var forskel på folk og matroser.
Resten af sæsonen spillede jeg kun førsteviolin påtribunen.
Det andettog Carl Brissonsigaf.
Menjeg bar ikkenag. Det var vejret for godttil. Sæsonen ebbede ud, og da jeg efterhånden var fyldt 17 år, besluttede jeg, atdet vist var på høje tid at få mit eget orkester, hvisjeg
skullefremi verden.
Jeg fandt frem til nogle gutter, og vi blev enige omat anlæg
ge moustache, som varusædvanligt dengang. For at være helt sikker på effektenfik vi ogsåsyet en garderobemed de brede steskuldre i Europa. Detvar der enforklaring på, for skræd deren havde indbygget blikplader i alle skuldre ... ogdet var mere, end direktionenpå Hotel Brochmanni Odense kunnestå for.
Viblev engageret, ogvort billede komi alle lokalaviser.
Kun ikke i den største. Der havde man teksten rigtigt, men den passede ikke til fotoet, der viste en heltanden slags musike re, nemligFrelsensHær, derskullespillesammedagi Odense.
Menalt i alt gikdet over forventning. Der stod W.T. på node
stativerne og påtrommen, og jeg var en allerhelvedes karl.
Jegblivervoksen
Jeg gikbare formegetopi rollen.
På det tidspunkt havde jeg lejet et værelsepå enførste sal, centraltibyen, og en mørk nat blev jeg vækket ved, at en myg pigehånd slog mitsengetæppe til sideog dens ejer udenet ord krøb ned til mig underdynen. Jeg foretog mig,hvadforeskre
vet er i en sådan situation,og — pludselig var pigen vækigen!
Noget forbløffet ogikkehelt sikkerpå, om det bare havde været en uartig drøm,stod jeg op og gik hen til vinduet,og der så jeg . . .en halvtpåklædt pige påvej igennem de menneske
tomme gader — med en stigeunderarmen!
Senere lærte jeg hendeat kende rigtig godt. . . faktisk så ud mærket, at jeg blev udlagt sombarnefader.
Det var uheldigt, fordi jeg endnu var umyndig, og stævnin gen blev derfor sendt til far, der nærhavdefåeten blodstyrt ning af ophidselse.
Men jeg blev voksen. Lidt efter lidt og med stort besvær.
Jeg vidste, hvad jeg ville. Jeg ville til København.Der,hvor det foregik, hvismanvillefrem ogop j lyset.
Hvis man ville noget imin branche.
Mødet med København blev kontant og ikke særlig hjerte
ligt. Vi fikengagementi »Sevilla«, en danserestaurant,derlåi den gamle Panoptikon bygning, og den røgtunge atmosfære kvalteethvert initiativ til noget somhelstud over atliredanse melodier af.
Værre vardet, at mit smarte og moderne orkester ikke som forgængerens kunnespillediverse kendings- og velkomstmelo
dier, efterhåndensomalfonserne og de tykke levemænd gjorde deres entré aftenen igennem, og forholdet blev ikke bedre af, at jeg heller ingen lyst havde tilat gøre d’herrers bekendtskab, endsige gøre mig den ulejlighed at afspille deres private vel komsthymner.
— Nu må De tage Dem lidt sammen, Tworek, sagde værten.
Det kan sgu daikkevære så svært. Spørg overtjeneren, han er en godmand, og han kender alle melodierne påfingrene.
25
Wandy Tworek
Jeg spurgte aldrig overtjeneren, og for min skyld kunne hvem som helst komme og gå. Jeg gikbare videre imit eget program. Disse skrækkeligeaftener stårprentet ind i min be vidsthed, omend engagementet blev kort. Ikke min værste fjende kan velpåstå, at jeg normalt er snerpet. . . menderer en grænse for alt her i tilværelsen.
Når man har nået den, siger man til sigselv:—Detherer dig alligevelet nummer for skrapt, gamledreng, lad os slippe ud af det. . .
Alle aftener startede med et længere skænderi og sluttede med et endnu længere, bortset frade løbendeuoverensstem melser natten igennem, og det gik naturligvis ikke, hvis jeg også skulle nå at spille et par dansemelodier ind imellem. En aftenrevnedeballonen, og efter en hed diskussion skreg vær
ten,såspyttet stod hamommunden: — Og så kan De og Deres rådne orkester godtskrideud af min forretning!
Vitoghampå ordet. Pakkede stille og roligtinstrumenterne sammen og skredbogstaveligttaltmidt i etnummer. Resten af nattenvarder dans til grammofonmusik.
Men det kom ikke os ved. Nu stod vipågadenudenfor og så på hinanden.
— Og hvad gør vi nu? spurgtepianisten.Jeg skylder i forve jen for husleje.
— Hvad med at gåtværs over gaden,foreslogjeg.
HerlånemligNational Scala med Inge Lise Bock som leder, ogkunne vi — hvor usandsynligtdet endforekom— komme indher,var vor lykkegjort.
Hun befandt sig på kontoret, fik jeg at vide, og såbankede jeg på med hjertet oppeihalsen.
Fru Bock sad bag skrivebordet. Hun så flygtigt op, dajeg kantede mig ind, og her var jeg kommet ud for en chef, der ikke spildte tiden med udenomssnak.
— Hvad vil De? spurgtehun.
— Spille.
Jeg bliver voksen
— Somhvad?
— Orkesterleder.
— Har De noget orkester?
— Det står udenfordøren.
—Hvor mange mand?
— Otte.
— Og kostumer?
— Desersådanud.Jegknappede frakken op.
— Hvornårkan De aflægge prøve?
— Nu!
Jegkaldte drengene ind,og vispillede, så sveden sprang fra panden, for det hervar vigtigt. Vi kørtetonumreigennem, så løftede Inge Lise Bock hånden.
— Det er nok, sagde hunbare. De kan begynde den første ... og når vi nu alligeveler samlet, kan vi ligesågodt ordne kontrakterne med det samme.
Tyve minutter senere stod viigenpågaden . . .men nuhav de vi kontrakt på en fremtid.
—Puh, ha, sagde pianisten og tørrede sveden fra panden. Så klarede jeg altså huslejen endnuen gang.
Detvar en godtidiScalasalen.Detvarlige det, jeg havde haft i tankerne, når jeg tullede rundt i provinsen og i tænksomme stunder gjorde mig tanker ommin fremtid.
Dengang var begrebet refrainsangerinde herhjemme endnu ukendt, meni det store udlandvar mangodtigang, og ved et tilfælde kom jeg iforbindelsemed en ung, sprælsk englænder
inde, der havde rytmen i kroppen og vidste, at detdrejede sig om swing. Hun hed Louise, og hende præsenteredejeg som den første refrainsangerinde i Scalasalen under navnet »Hot Louise«.
27
Wandy Tworek
Det var ikke så lidt af et eksperiment... for så fast sad jeg hellerikkeisadlen endnu. . . men det blev enbragendesucces.
Problemet var, at hun faktiskvar så god, atviikke kunne hol de på hende. Hun skrev en mægtig kontrakt med en klub i London, og så stodvider og savnede noget.
Jeg kendte adskillige piger,meningen,der kunne både synge oglæsenoder. . . indtil jeg kom i tanke omHelen!
Min egensøster.
Hun så ikke værst ud, og hun vidste noget ommusik, så hvis jeg kunneovertale hende. . .
Det kneb, men det gik. Helen var ikke helt sikker på, atdet var foreneligt med det at være en pæn pige at ståogsynge for
an et orkester med en masse dansendepå gulvet, men til sidst gav hun sig.
Da havde jeg også været igennem en længere diskussion med min mor. Hun kunne sådan set godtforstå, at Helen villesyn ge, for det havde hun selv villet,men det var altså bare ikke lige stedet.
— Wandy, sagde hun, hvad tænker du på? Det er slet ikke nogetfordinsøsterat stå og syngepå restaurant til langtud på natten.
Mor havde også eridel bekymringer over alle disse mænd, som kom sådanne steder. Men det endtemed, at Helengik ind påatforsøge at løftearvenfra Hot Louise — foreløbig en uge.
Og jeg havde ikketaget fejl afmin søster. Jeg vidste jo, at hun kunne. . . men det vidste alle andre ikke. Ihvertfaldikke før de havde læst om hende i avisen. Jo, Helen Tworek, den første danske refrainsangerinde, var en mægtig succes.
Men det gikslemtud over mine øvrige damebekendtskaberi den kommende tid, for jeg havde lovetmor at følgeHelenhelt hjem hver aften.
Vi holdt aftalen, for det havdevi lovet, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke altid var alene om at være lidt småmopset, når vi travede afsted igennemde natte-
Jegbliver voksen
øde gader. Helen kunne også udmærket forestille sig at blive fulgthjemafandreendsinbrornu og da.
Men ellers ... det var en mægtig tid. Foran mig dansede hver aften et galleri af betydningsfulde borgere, inden- og udenlandske stjernenavne. Formuer skabtes, formuer tabtes.
Folk moredesig. De lo til mig,de lo ad mig, forgøglereni mig stak hovedet frem, og jeg lagde ikke bånd på mig selv.
Bare vi havde det sjovt.
Og det havde vi . . . også da vi flyttede nedenunder i Hol berg Haven medudvidetorkester.
Detsketeikke så sjældent,at daværende kronprins Frederik aflagde besøg. Han sad altidved etbestemtbord ligeved mu siktribunen, så han havde oversigt over orkesteret, og jeg vidste, at vi i kronprinsen havde en mere end almindeligtkyn
digtilhører.
Jeg tror, at han godtvillehave blandet sig i løjerne i ny og næ. Sommetider syntes jeg, at han så ud, som om han havde mest lyst til at lægge kniv og gaffel, springeoppå tribunen og svingetaktstokken.
Men så vidt kom det aldrig. Det kan ikke altid være lige skægt at værefødt kongelig.
Mendet var sjovt at være forhenværende »polakunge« for dervarhele tiden fuld fart på.
Og så kom jeg også af med et lille Brisson-kompleks, jeg havde slæbt rundt på siden min Fanøtid. Jeg købte mig en sportsvogn — magen til hans, og jeg lagde mig efterfingerkys igen.
Mine forældrebrød sig ikke meget om at gå på restaurant.
De havde aldrig tidligere undt sig denluksus,mende var der selvfølgelig etpargangefor at se »drengen« i aktivitet. De var glade for, at det gik mig godt, men jegkunne også mærke,at der dybt inde sad en lilleskuffelsehos far.
Det var andre tribuner, han i sine drømme havde set sin drengpå. Det var ikke for atse mig stå ogklovne, han havde
29
Wandy Tworek
lidt afsavn og betalt .den dyre musikundervisning. Han sagde aldrig noget direkte, men jeg kendte ham så godt. Jeg forstod udmærket,hvad derrørtesigiham, men jeg kunnejoikkerig tigt gøre noget ved det. Bordet havde fanget.Jeg tjente penge, kørte sportsvogn, og flere og flere kendtemit navn.
Jeg var forung til at mætte de krav, som fars store ambitio
ner måtte stille påmine vegne.
Lige nu var det penge, sjov og succes, og alle tre dele var godt ihus. Det varikke nok at kunne spille. Man måtte også kunne sælge varen.Det var den erfaring, jeg fik i de år. Jegfik også ... og ufortjent...etblåt øje af en jaloux bokser, og — Holbergs samledeværkeraf en gæst, somvar Holberg-entusi- astog bestyrtet over at erfare mit ringe kendskab til dengamle digter.
—MenDe kan da ikke stå og spille iHolberg Haven udenat vide det mindste til manden, sagde han vantro. Næste aften overrakte han mig de samlede værker.
En aftenvar jeg så heldig at redde garderobekonen, fruJen sen, ud af en forlegenhed.Hun var af en fejltagelse kommettil at aflevereen meget kostbar frakke til enung fløs, som lagde den over armen og stak af så hurtigt, ben og armekunnetræk ke. Jeg fangede ham nede på gaden og slæbte ham med op igen, oglykkeligvarfru Jensen.
Et par dage senere genså jeg blandtgæsterneisalenmin for
dumselskede fra Slagelse. Hun vari selskab medsinforlovede ogofrede migikke mange blikke. Men samme aften bragte en tjener mig en mægtig buket roser på scenen. På kortet stod bare: Fra en gammel beundrerinde.
— TalteDe med damen? spurgte jeg tjeneren.
— Ja.
—Var hun sød?
— Vældig sød,sagde han og gikvidere.
Ugen efter så jeg igen min gamle flamme fra Slagelse valse rundt pågulvet, og næstensamtidig blev igen en vældig buket
Jegbliver voksen
roser afleveret til migpåscenen.
På et tidspunktafaftenenhavde jeg held til at veksleet par ord med hende påtomandshånd.
— Det var pænt af digat sende de blomster,sagde jeg.
— Hvilke blomster? spurgte hun med blanke, uforstående øjne.
—Ja, altså de to storebuketter roser.
— Du må være blevet sindssyg. Jeg er forlovet nu, ogjeg går virkelig ikke rundt og sender roser til vildtfremmede herrer, sagde hun og slogmed nakken.
Tre dage senere gikfruJensentilbekendelse. Hunhavde væ
retså taknemmelig, fordi jeg havde hjulpet hende ud af kni
ben, og hun syntes, det skulle belønnes. Dethavde såmænd ikke kostetalverden, forklarede hun, for hendes mand havde selvetlille gartneri.
Da kontrakten udløb, gik vi igen bare tværs over gaden. Vi havdeikke destore transportudgifterdengang. Vi havde fået kontrakt med»Arena« i Tivoli, hvorvi skulle spille afvekslen
de med Henrik Clausensorkester.
Jeg havdealtidbeundret Henrik Clausen, somvar en dygtig musiker og meget elegant at skueispidsen forsit orkester . . . men han varbare ikke jazzmusiker.
Og vispilledefor unge mennesker her.
Det glædede mig naturligvis,at folk kunne lide voresmusik, men detpintemigogså at se, atgulvet var tomt,når Clausen slog an, for jeg kunne godt lide ham og vidste, at han var en bedre skæbne værd. Hanvarbarelandetpå den forkerte hylde i »Arena«.
Dervardog een aften, der helt varhans. Detvar,dahanlod sit orkester give touche, gik frem til mikrofonen og med højti-
31
Wandy Tworek
delig stemme meddelte, at han lige havde fået besked om, at hans datterÅsevar blevet kåretsom Miss Europa.
Det var et stortøjeblik.
Men træerne vokser som bekendt ikkeind i himlen. En dag læstejeg i en avis, at en gruppe amerikanske musikerehavde været i »Arena« og moret sig pragtfuldt . . . navnlig over WandyTworeks orkester. Det var simpelt hen den bedste pa
rodipå jazz, de havde hørt nogetsteds.
Såvar jeg nedepå jorden igen.
En dag mødte jeg lærer Jensen i Tivoli. Han var blevet en ældre herre, oggensynsglædenvarbehersket fra min side, for han havde altid væretpå nakken afmig i skolen. Vi traf hinan den ved rutschebanen, og pludselig for en djævel i mig. Nu skulle lærer Jensenfålov til at betale for alle de øretæver,han havdestukket mig mellem år og dag.
—Jeg synes, vi skal fejre mødet med entur i rutchebanen, sagde jeg elskværdigt og falsk som en slange. Måjeg ikke i veneration forvortlange bekendtskab invitere?
— Jo, såmænd, svarede lærer Jensen. Det var da pænt af dig. Jeg troedeærligttaltikke, atdunogensinde ville drivedet til noget.
Jeg smilede, og vi satte os i den forreste vogn. Da vi var kommet halvvejs, havde jeg fornemmelsen af, at min mave midlertidigt havde anbragt sigmellem ørerne på mig.
—Debliver vel ikke dårlig, hrJensen, gispede jeg.
— Det må duendeligikke tænke på, mindreng, svarede han og holdt på sin hat, mens han nød udsigten over byens tage.
Jeghar den evne, atjeg aldrig bliver søsyg.
Da vi stegaf, brækkede jeg mig. Jég har altid lidt af svim melhed.
Lærer Jensen svingedehatten til afsked og sagde: — Det var virkelig morsomt attræffe dig igen. Blot var deten skam, at duskulle blive dårlig, ligeførduskalind og spille. Farvel, far
vel, og. . . opførdignu ordentligt!
Mit livs rejse
Jeg har rejstmegetimit liv, og jeg erstadig tit på farten. Jeg har set de særeste steder og oplevet de mærkeligste ting overalt i verden, men jeg har egentlig aldrigværet i tvivl om, hvilken rejse,derfor mig var den mestbetydningsfulde.
Man siger, at den vigtigsterejse, man kan foretage, er rejsen i sit eget indre.
På en måde gjorde jegenrejse tilbage til mig selv engang.
Tilbage til de steder, hvorfra det, der skulle blive mig, ud
sprang. Tilbage til de steder, hvorfra mine forældre engang brød op fra blodsbeslægtede, fra alt, hvad de kendteog holdt af, fordi fattigdom tvang dem udpå en lang, lang færd, hvor på mange drømme og håbblevknust, men hvor de også vandt noget. Man kan kalde det resigneret tilfredshed eller lykke.
Der ermange navne for det, men jeg hørte aldrig mine foræl
dre beklagesig over, at de var havnet et så fremmed stedsom Danmarkog aldrig vandt belønningen fordet. . . pengene og positionen.
Deres formue var hele deresliv . . . os børn. De elskedeos med en inderlighed ogenuselviskhed,jeg først forstod meget senere. Og vi gjorde dem tit ondt . . . ikke fordi vi ville det, men fordi far levede for en drøm, hvori han såsine vidunder
børnlægge verden for deres fødder. En vision,han også gik i sin grav med.
Jeg forstod førstrækkevidden af hans håbløse drøm, dajeg stod og spillede ved hans begravelse ... spillede alle de små melodier, vi havde spillet hjemme i stuen, der vendteud mod enbaggård og igen for mitindreøjeså far siddeved siden af 33
Wandy Tworek
mor i sofaenmed dette forklarede blik, som henført stirrede ind i en strålende fremtid.
En fremtid, hvor han selv ingen plads havde, for hans løb var kørt, men hvor hans børnspilledehovedrollerne.
Jeg kørte engangfar og mor hjem.
Helt hjem.
Hjem til der, hvor de komfra, og der, hvorfra jeg selvfik mit urolige blod og min kærlighed til musik.
Jeg havdeda sluttet i »Arena« i Tivoli.Der blandedesiglidt disharmonii afskeden, fordien bestemt mand, derhavdemed pengesagerne at gøre, havde snydt os. Orkesteret blevopløst, ogjeg var for engangs skyld ledig på torvet. . . kunne gøre nøjagtigt, hvadderfaldt mig ind.
Jeg bestemtemigforatlave en familieskovtur af de helt sto
re. Jeg havde bilen, og hele familien — seks medlemmer — greb med begejstring ideen. Dethavde tit været mine forældres drøm at vende tilbage og se desteder, hvor dehavde tilbragt deresbarndom, gense familien og ungdomsvennerne.
Tanken var mange gange blevetvendt ogdrejet— og igen lagtpå hylden, forhvordan skulle det kunnelade sig gøre øko nomisk. Der var jo altid musikundervisningen, altid var der nogle af os, der skulle have nyt tøj, nyesko, og madi munden skullevi have tilstadighed.
Jo, der varmeget,dertalte for, at far og mor blev,hvor de var: MågevejiBrønshøj.
Men nuvar chancen der. Transporten var i orden, vivaralle flyttethjemmefra og kostede ikke længere noget ihusholdnin gen. Og jeg havde intet engagement.
Jeg ejede dengang en Chevrolet, somikkehørtetil de største modellerpåmarkedet, men den varsolid, og man kunne stole påden.
I den klemte viosind, seks mand høj. Vihavdestørstedelen af bagagen på taget. Resten måtte vi sidde medpåskødeteller ovenpå, som det kunne flaskesig. Men der varingenmukkeni
Mit livsrejse
geledderne, da vi startedepå den store færd. Tværtimod. Far og mor var i perlehumør,ogvi fire»børn« var lige så spændt påat se de steder, som vi gennem voreforældre havde tilknyt ning til, og somvi hele barndommen igennem havde hørt om daglig.
Det blev en noget anstrengende tur for os alle — ikkemindst for mig, der uafbrudt måtte siddebag rattet, for ingenkunne ellers køre bilen, og det kunneske, at jeg blev så træt, at jeg dårligt vidste, omjeg kørte, eller omjegsov.
Jegvarogså udmattet, da vien aften ankom tilenlille kro i en polsk landsby, hvor byens ungdom netop var samlet til en slags musikstævne. Deungespilledeslaviskefolkemelodierpå cembalo og — violin, og familien Tworek fraKøbenhavnsad yderst i kredsen oglyttede betaget, og jeg glemte helt mintræt hed. Pået bord inærheden lå en ledig violin. Den greb jeg, og så sprang jeg op og spillede. Melodierne var ikke noget pro
blem, for jeg kendtedemi forvejen. Det var dem, vialtid hav
despilleti vort hjem, og jeg spillede, så jeg glemte, hvor jeg var og hvorfor.
Manharsådanneguddommeligeøjeblikke ind imellem.
Da jeg lagde violinen, og fortryllelsen var brudt, komlede
ren hen til mig og sagde smilende: — Du spillerikke så ringe, min ven.Hvis du øver dig flittigt,er jeg næsten sikker på, at du ogsåvilkunnespille til dans engang.
Da lo far hjerteligt.
Der varandre møder undervejs, hvor stemningen var knap såhjertelig. Jeg kan huske, at vognen ien anden landsbyblev omringet af en bandeunge fyre, mens vi sad og spiste frokost på kroen.
Der var ingen tvivl om, hvad de havde i sinde, for et par stykker var i gang med at file i rebene, der holdt kufferterne fast. MinbrorAlex og jeg kom springende, ogi hånden holdt jeg en revolver.
Jegholdt dem i skak, indtil resten af familien var kommet 35
Wandy Tworek
indenbords, og vistartede, så dækkene peb. Så først lagdejeg pistolen tilbage, hvor den hørte til — nemligihandskerummeti minbil. Det var altid rart athave en lighter vedhånden.
Men den polske landsbyungdom havde aldrig set sådan en svend før. Detog den for den ægte vare.
Vi vidste nok,at vi var velkommen i farslandsby, for han havde jo skrevet i forvejen, men da vi kørte ind i fars barn domsby, Tarnowsczego, sad vi som lammet.
Hele den lille by, hvor alle kendte alle og hvor liv og død, fest og sorg var fælleseje,havde smykket sig som til et præsi dentbesøg.
Det polske flag vajede overalt. Manhavde ikke haft mulig
hed for at skaffe et dansk, såman havde istedetstrøet røde og hvide blomster pågaderne under storeplakater, hvorpåstod:
velkommen. Ved indkørslen til hovedgaden hang et kæmpe
lærred med det samme ordiguld ... og vore navneiseks for
skelligefarver!
Jegkomtil at sei bakspejlet. Farsad rank i sædet, men tå
rerne trillede ned adkinderne. Mor sad lænetopadham, også hun græd af inderliglykke, og så grædviallesammen.
Vi græd endnu, davi kørte op foran den gamle slægtsgård, hvor min gamle farmor sad spændt spejdende på en bænkfor
angårdeniført sit festskrud og med en pibei munden.
— Min store søn, sagde hun med en stemme, derknækkede over, Den hellige Jomfru signe dig, fordidu fandt tilbage til mig.Ogfar løftede den spinkle, ældre dameopi sine armeog bar hende tilbage til bænken, hvori hani en fjern fortid havde skåret sit navn.
Heleden lillebyslog sigsammen for at fejreos. Hver aften spillede og sang vi, og der blev danset til langtudpå natten. Og heletiden blev far opsøgt af nye kammeraterfra sinungdom.
Så faldt de hinandenom halsen og tårerne flød. Jeg kunne slet ikke kende denne ellers så nøgterne og alvorlige mand igen.
Nogetløsnede sigi ham. For en gangs skyldtog han fri frasit
Mit livs rejse
evige slagsmål med tilværelsens mange krav. Han var ung og uden ansvar igen i disse fågyldnedage. Det var en lykkeliglille familie,dertogafskedmedbarndommens land.
Det sidstevi så, var farmor, der stod forendenafgaden og vinkede medpiben.
Noget nær de sammebevægende scener udspillede sig, da vi nogle dage senerekørteindimin mors barndom.
Byenhed Lwow og lå tæt ved den rumænske grænse. Her var det mors tur til at forvandle sig til en ung pige, og hun strålede, når hunsad omgivet afsin familieog fortalteom sin tilværelseude i den store verden.
Jeg fandt stedet, hvorfra min musikglæde var udsprunget ... en stor, stilleskovsø, hvorlandsbyens indbyggeremødtes efter fyraften og sang sammen. Detvar en fantastisk oplevelse herved den stille sø athørestemmerne fortonesig tre-og fire stemmigt over det rolige vand, mens skumringen listede sig frem fra skoven. Detvarher,minmor havde lært at synge som ungpige. Detvar her, hunfandt sin kærlighed til musik, som hunlodgå i arv til os.
Dettevarlangtmere end blot en sommerferie.Vi foretogen pilgrimsfærd tilbagetil vore forældres barndom!
Davivendte tilbage til København igen, var velkomsten også her overdådig. Helebyen flagede, men det varrigtignok, fordi den norske konge ogsåhavdevalgtattage til bys den dag.
Ugen eftertog jeg en tur til, nu havde jeg vænnet mig tilat være feriedreng. Denne gang kørte jeg alene, og turen gik til Frankrig. I Arles traf jeg dendanske journalistSvendHerløv, deråbenbartvar i bekneb forstof.I alt fald lokkede han mig til atageretyrefægterved en tyrefægtning alleredenæstedag.
— Du kan nok se, at deter mægtig reklame for dig, sagde han. Det eneste, duskalgøre, er atspringenedtil tyren og vifte den om snuden med en rød klud, så længe det tager mig at snuppe et parbilleder, og så oppåpladsen igen. Det kan du sgu sagtens klare.
37
Wandy Tworek
Det kunne jeg da sådan set også godt, men jeg var ikke me
get for det,da jeg halvt skubbet afstedaf Herløv gik ned med min røde klud,somtilfældigvis også var den, jeg brugteibilen, ogsom stank afolieog benzin.
Alle var glade over dette uventede indslag — bortset fra to readoren, derkom springendehen til mig og skreg,—Merde!
Det betyder på fransk sådan noget som: — sikke noget lort.
Det vidstejeg imidlertidikke dengang, så jeg vartilstrækkelig naiv tilatmene, athan, målløs over mit mod, benyttede lejlig hedentil at præsentere sig,så jeg bukkede smilende ogsagde:
— WandyTworek.
Så fik jeg en snigende fornemmelse af, atjeg havde misfor
stået situationen.
Elses ogmit ægteskab varede i over tyveår. De sidste årinden hun døde, blev en tragedie, men indimellem havdevi mange gode år, og optakten var i hvert faldlovende.
Jeg kunne jo ikkebliveved medat rejse rundti udlandetog spille millionær, ogheldigvisfik jeg engagement som kapelme ster i »Lodberg«, som dengang lå i det nuværende »Atlantic Palace«. Der er ikkemegetat fortælle om »Lodberg«, bortset fra en enkelt begivenhed.Men den kom til gengæld til at ændre mit liv.
JegtrafElse ... enmørkhåret pige,der sad ved etbordmed en ung mandog enældre tante ogpået kort tilorkesterethav de bedt om at høre Kisses in theDark.
Jeg havde dengang tillagt mig den vane at gårundt mellem bordene med violinen, og for denneunge, mørkepigevillejeg gøre noget ekstra. Hun havde nemlig gjort noget ekstra ved mig. Hun havde fåetmit hjerte til at slå i en ganskeanden takt endellers.
Mit livsrejse
Bare ved at sidde der og se på mig.
Min allerførste tilnærmelse bestodi at vælte et heltglas vin ned i skødet påhende. Det skete, mensjeg stod foranhendes bord og spillede Kisses ih the Dark. Jegkunneikke komme tæt nok på skønheden, også væltedejeg naturligvismed albuen vi nen ned ad hendeskjole.
Jeggjorde alle slags undskyldninger.Hunså koldtpåmigog sagde bare: — Gå De hellere op på scenenigen, så er der chan cerfor, at De ikkelaver flere ulykker iaften. Et øjeblik senere gikhun.
Hun skulle hjem ogtagepletter af.
Tilbagepåscenenstod flovmand ... det var mig!
Men hun dukkede op igen, og nu opdagede jeg, at hendes unge mand var væk. Nu var hun kun sammen med denældre dame, jeg også havdeset hende medførste gang. Hun behøve de ikke at sende billet optilmusikken. Jeg spillede »Kissesin the Dark« med en inderlighed, som kunkærlighedkan give, og hun var ganskeklar over, atjegspillede for hendeogfor hende alene. Hun smilede, jeg smilede, og for mig var aftenen slut, når hun bestemte sigtilattage hjem.
Jeg opdagede, hvor besværligtdeterat være forelsket.
En skønne dag stod der en lille figur, smukt pakket ind, i min garderobe. Det forestilledeen løve. Der var ingen afsen
der, menjeg vidste jo, atpigen, jeg elskede, hed Løwe... El
se Løwe,så jeg var ikke itvivl. Jeg røg ud til den nærmeste te lefon.
Fra det øjeblik varjeg forlovet, ellerihvertfald så godt som.
Jeg sålysetfalde på begge sideraf rampen idisse hektiskeår, og enenkeltgang følte jeg også tragedien — paradoksalt nok på den selv samme scene, hvor min fremtid skulle bestemmes.
39
Wandy Tworek
En af de forunderligste skikkelser, jeg har truffet som re
staurationsmusikerer uden tvivl Adler Pedersen. Han var en af de mange, der kom op under gullaschperiodenog blev en af de mest betydningsfulde mænd inden for det københavnske forlystelsesliv. Han havde en finger med i spillet hvor som helst, derforegik noget,og da det gikbedst,var det også ham, der skabte forgængeren til »Valencia«. Han kaldte den bare noget så fornemtsom»Palais de Dance« . . . han havde det til det absolut allersidste med finemanerer.
Ogsåda jeg traf ham, menda havde hanalleredeikke længe
re så megetat have dem i. Detvararbejdsløshedeni trediverne, der slog hamud.Kronerne havde fået adresse. Det gjaldt omat overleve.
Også Adler Pedersen kæmpede sin kamp for at overleve.
Han var på retur, men drømte ikke om at se det i øjnene, og man kunne heller ikke ane det i hans opførsel, menrammerne omhamvar skiftet.
Han havdeskudt sine sidste penge ien danserestaurant på Nørrebros Runddel, og han kaldte den af en eller anden årsag for »Roma«. Jeg trafham endag tilfældigt, mens jeg endnu spillede på »Lodberg«, somegentligvar et temmelig ligegyldigt sted. Jeg kendte ikke noget til Adler Pedersen, men jeg opdage
de, at der var noget suggererende ved denne tidligere køben havnske forlystelseskonge. I hvert fald tog det ham ikke lang tid at overbevise mig om, at »Roma« med ham bag scenen og mig på den aldrig kunne bliveandet end dundersucces,og jeg, der altid har været lidt naiv i pengesager, slog til. Vi lavede kontraktenpå stedet.
Men hanunderstregede,atviskulle have rigeligtmed Strauss på programmet. . . ikke noget med tarvelig jazzi hansforret
ning.
Jeg glemmer aldrig den tid i »Roma«. Detvar storhed og fald, så det battede. Det hele forekom så uvirkeligt.Somme ti der havde jeg fornemmelsenaf at spille med i enfilmeller et
Mitlivsrejse
teaterstykke, når vi spillede, og vi havde ikke spillet længere end et par aftener, førvi blev klar over, atvi sejlede med lig i lasten.
Vihavde simpelt hen entret en dødssejler!
Her hvilede tragedien tungt over de snehvide duge. Bordene stod og råbte til hinanden. Tjenerne stod uvirksomme og spejdende mod døren, der så sjældentgikop. Og når det skete, var det altid ud på aftenen. Selv på store dage oplevede jeg aldrig at se det sted mereend en tredjedel fuldt. Ellersslogek koet tilbage, nårjeg slog an. Aften efter aften spillede vi op . . . for os selv og tjenerne.
Efterhånden fandt vi ud af, at vi lige så godt kunne indøve nye numre først på aftenen, før gæsterne indfandt sig, for noget skulle vijoforetage os.
Og Açller Pedersen fandt dethelt i orden med disse musik
prøver for åbent tæppe. I ham havde vi et trofast publikum . . . det eneste, efterhåndensomtiden gik.
Vi spillede ikke længeretil dans. Vi spillede til dinér... til privat dinér. Adler Pedersens!
Han sad der hver eneste aften, bred, smilende og veltilpas vedet af de bedste bordemed en af de bedste anretninger, hu set formåede, foran sig. Han levede ien drømmeverden. For hameksisterede ingen hvide, tommeduge, intet øde dansegulv.
Kendsgerningernevar ophørt med at eksistere i hans hemme
ligeprivateverden.
Men de eksisterede i høj grad for osandre. Når vi fik vore penge ...fordem fikvi faktiskpunktligt... var det somre
gel i småmønt. Men det generede ikke Adler Pedersen person
ligt at fylde min violinkasse med skillemønt, når gagenskulle falde,og det kostede mig altidetfarligtmasat fordele pengene tilmit orkester. Men selv syntesAdler Pedersen at have penge nok.
Påfallittens rand brugte han hveraften svimlende summer.
Magtenog den tidligereanseelsevar væk, men deflotte vaner 41
Wandy Tworek
varpåfaldendenærværende.
Når jeg var færdig om aftenen, skete det ikke sjældent, at Adler Pedersen med enaltfavnende håndbevægelse inviterede mig ned til bordet. Så skulle der festes —ganske uanset om af
tenen havde givet over- ellerunderskud. Det var somregeldet sidste.
Jeg burde vel have søgt et andet sted hen, men jeg nænnede det ærligt taltikke. Der var noget fascinerende over denne sto
re, tykke mand, en sidste grand seigneur,deromgivet affiasko på alle sider kørte sin tilværelse nøjagtig,som hansyntesden burde have været.
Intetvarfor godt til ham.Når han saddermuttersaleneeller undertiden med en venindei sin tomme restaurant, og musik
ken var slut, kom tjenerne først på arbejde. Så blev derbåret frem af champagne, østers, hummer . . . intet var for godttil hans private gæster.
Han varværten. Hangav.Han nød det i fulde drag.
Jeg husker, at en tjenerengangunder etaf disse gigantfest
måltider dæmpet henvendte sig til ham for at få besked. Et ægtepar i salen havdebestilt te, mender fandtes ikkeetbladi hele restauranten. AdlerPedersen stak hånden i lommen, over
raktetjeneren en betydelig sum og sagde: — Få straks bragt en kandetefra den nærmeste restaurant. Imin forretninggår folk ikke forgævesefter noget!
Der tog Adler Pedersen dog fejl. Kongens fogedgik forgæ
ves!
Dervar intet mere at hente.
»Roma« blev lukket af samme foged,og Adler Pedersen rej ste sigforsidstegang fra sitstambord og gikudaf døren.Man fandtdenne mærkelige mand senere. Han sad på enbænkpå Nørrebro. Og han vardød.
Der var ikke mereatlevefor — elleraf.
Sådødehan. . .
Mit livs rejse
Men »Roma«var ikke færdig. Kun som »Roma«. Denskulle genopstå som en anden »Fugl Føniks« af asken, men aldrig mere isammeskikkelse.
Det var direktør Valdemar Nielsen fra »Lorry«,der sammen med sønnen Asger rykkede ind i tomheden og fallitboet og fyldte det ud.
En af de første dage,da alle mand var igang med atbyggede nye rammer op omkring detgamlested, såjeg ham stikke sin granvoksne søn, Asger, en syngende lussing! Sønnen havde skulket fraarbejdetogi stedet spilletbillard et stedibyen.Den slags tolererede Valdemar Nielsen ikke. Derskulle være orden i tingene.
Han kaldtesit nye etablissement for »Zigeunerhallen«, ogvi åbnede med et artistprogram af den gode, gammeldags slags.
Men der var ikkemegetheld ved det, og det kunne godt se ud til, athistorien med»Roma« ville gentage sig. Derkom ganske vist flere mennesker end i Adler Pedersens tid, men Valdemar Nielsen var ikke en mand,der kunne nøjes meden halv succes eller en halv fiasko, hvad mannuville kalde det.
Der måtte noget andet tilfor at lokke husarerne ind, og han sendte os alle itænkeboks.
Jeg benyttede chancen til atrejsetil Tysklandfor atse, hvad man kunne finde på at underholde med der. Havdejeg vidst, hvordandetkom til atspænde af,var jegnok blevethjemme.
Jeg tog en kollega med, for to parøjneser bedreend et, og så togvi toget.
Det var umiddelbart før krigsudbruddet, men det vidste vi ikke.
Tyskland svirrede med kommandoråb, Hitler-taler og en masse soldater under nazifaner. Folk varpå samme tid ophid sede og bange. Dethemmeligepoliti spillede en storrollei den tyskehverdag.
Mange folk forsvandt sporløst, og det svirrede med rygter.
Vi var lidt betænkelige vedsituationen, men på den anden side, 43
Wandy Tworek
detkom måske slet ikke os ved, og Chamberlain havde forsik
ret verdenom,atkrig i vor tidvar en umulighed. Detvarmå ske, når alt kom til alt, Viel Geschrei und keine Wolle, og vi var kommetforatse påunderholdning.
Davihavde set oghørtet rimeligt antal billigeitalienskeen sembler, som vi ikke kunne brugetil noget som helst, blev vi enige om,at viikkebrødosom atmosfæren i Tyskland og be sluttede at rejse videre til Parisi stedet for. Vitogtoget så langt somtil grænsen.
Såblevvitaget!
Vi havde overtrådt valutabestemmelserne, blev der sagt.
De yderst militante herrer forklarede os medægte tysk grun dighed, atvihavdegjort os skyldige i den forbrydelse, der hed at forsøge atsmugletyskemark ud af Das Vaterland.
Jeg troede i starten, at dervartaleom en slags spøg, forjeg havde ialt kun 40 mark på mig, og det viste sig, atmin kollega havde et lignende småbeløb. Men nej. Bestemmelserne sagde højt og tydeligt,at det højestebeløb,dermåtte udføres, var— ti mark!
Det var altså blodig alvor. Man spøgte ikke i Tyskland i de dage. . . mednoget.
Viblevbehandlet, som om de havdefundet gemingsmænde- ne til Damhusmordet, og så blev jeg ærlig taltgodt sur og for
klarede ham, hvad jeg mente om dem ogde tyske valutabe stemmelser i almindelighed. Detviste sig, at de vartemmelig nærtagende, og den ene af demlangedeudefter mig.
Så blev jeg hidsig. Man skulle ikke stå ogslå på mig for så latterlig en forseelse, så jeg langede den ene af dem en solid venstreud. Så teakden anden pistolen, og pludseligvar spillet gående.
De hevos ud af toget og ind iet kontor, og da jeg forlangte at komme tilat tale med den danske konsul, blev de for alvor ophidsede,og jeg fik et lag tærsk. Såkørte de os til et fængseli Aachen.
Mitlivs rejse
Jeg så min kollega pågårdturene.
— Får duogså mange øretæver, spurgte jeg ham.
— Næh, svaredehan, fidusen er, atdubare med mellemrum siger»Heil Hitler« og går lidtstrækmarch i cellen, så rører de digikke.
Vi sad der i14 dage, ogvivar fyldt medlus,davi slap ud. Vi fandt en badeanstalt, blev vasket og afluset,og så sattevi kur
sen direkte modParis.
Jeg klagede til ambassadøren der, og jeg klagede senere til det danske udenrigsministerium, da jeg kom hjem. Ja, jeg gjorde mig ogsåulejligheden af at samle pressen og fortælle demhistorien.
Næste dag stod derintetiaviserne, og jeghørte aldrig en lyd fra udenrigsministeriet.
Jegformoder, at manallerede dengang vidste,hvadder var i vente, og atman desårsag ikke skulle have nogeti klemme.
Detvar altså en gratis fornøjelseatgennembanketo ærlige, danske musikere og smide demi fængsel i 14 dage!
45
