Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Lybecker, Johann Ludvig.

Titel | Title: Applications-Udtog af alle de kongelige

Forordninger, Placater Rescripter,

Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid, hvilke maatte forandre, skierpe eller formilde, udvide eller indskrænke, forklare, oplyse...

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Nicolaus Møller, 1772-84 Fysiske størrelse | Physical extent: 3 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

* 4 ^

- M ^ - ' " ' ^ - - - ^

' d ^ ' -

^ > »'

^ i

M' - U - M .

» i G '

I ^ >v'

- -? 7

. . z >

O ' . .

- ^ r ^ 4 > ^ M . - Et-4

»» ^{i.- ^}

^ X

»⁷^ -- ' ' ^

. M -

^ W

»-> ».i,

, ^ -

4^ ^

<- ^

^ -

7 . . . ^

' " oc-s »<o<Qkl.»Qk v«.on»( ^ ' '

H » « i » I «

W e . '

v

- ' ^1300215S¹¹⁶H

r

7-

<

- -7.

'»

»

. »^

,z-

,

> » r L ^

^ 'E L ' ^ . . V : H.'L^. . » 7 » . - - .- ' .««M'.,.

ZZU

M - ^

- > » r Z ^ ^ L ^

> ^

77^V- -

- -ML.- ^ " ' L -, . M- E ^ ^ ' . ^ - ^ /-Z

v

^ t *b^ -< V

. ' - 7--S ^

7 . '- - E - ^ «

/ . H - - ' E ' : - ^ ^

L.. »>L!»

l V'- ^2' ' ^ ^ M - .. - ^ '

M ' r-^ — « -F^r^L^S . . > ^ -MD

^ . -

H'A . ' ' >' .'^ » ^ -. ^Wkv^ .

> s-

^"TV-LL^ '

' ^ ' 7 ^{: 7} / M ,

' - . -r -- . - -- 7/. - ^ .

... -H

^-M»7" L-H.

^ '7 ^ !»'.

r ^ . ^ T S ^ c- >^»

' d

> '.' - -*-^r

- - ' *

- 5

"*-. - <

»

^ 7 '. :- r^ - ^ ' ' . ' - 7 .Z ? t .<

» > ^{' . - 7}

? L ' . '

^ ->7<5

U ^

> » ' '

°>

« ^

. " . ' ^ . ⁷Z; >* v ^ N .. ^ ^ ' '

^ ' ,8 »

Hr » - ' - - .

» ^

. "V Z t

- 7 - . ^

> »

af alle de Kongelige

Forordninger, Placater, Rescripter,

Resolutioner, Ritualet, Krigs - og Skibs«

Artikler, Collegiers Resolutioner, Octroi«

er, Privilegier og Fundatser, .

fra Aar 1661. til narvcrrende Tid,

vvilke nraane fo ra n d re , fkicrpe eller fo rm ild e , ud­

vide eller in d ffrL n k c , forklare, oplyse eller forege

den Danske og Rorsse Lov

H enferte

til de beqvemmeste og behorige Artikler i hver Bog og Capircl

^ efter Lovenes Orden;

tilligemed Paralel Steder, Anmerkningcr og

T illc r g , samt et alphabcril'k Regisser over M a te rie rn e .

Vcd

Iobaun Ludvig Lybcckcr,

Kongl.Majests.Dvcfog<d i Nite rc.

_ F o r ste H a s te .

Kiobenbavn, 1772.

4-rykt hos Nicolaus Moller, K°ngl. Hof-B-sirMr.

. ^

7W^

?k^».

^ »L,M- 1

^ M.'

> r

i L/'ch F ^

^r sL

7 ' . Z < m i E . E ^ M i P M r r » i m ^ ^{7 4} ?!

i . > , » 1»»- . ^ ^

.2

> - ^ »

^ r ^

' ^

. - r P M r r f . ^ n i t z H ' ^ ^ )

^1r? ^UZ?^'.'5» m .r S^.r or? ^ '»(iu ,v.H> vm^r ,i^ai«^7.r>^

p2» c h M x ^ :^ « i» k » ^ rs L r r2"

- - L W s . - t z - O H w ( Z :>>1

. n'g.z r M ttS M.ALttsL»S ikr tzy x-§.

r stt^7< T lrp

tz- ;-' ^L.7 ^.r^.'uU

-chyM Mrras^i:- tt . L^^L' . " ' .^nlvEW r»24- -

' " - - ^ itrV

r r « --- --- - --- —-5 - —

K -

i

E

> ^ -

* >', . ' l ^ , '

A«?

Stormægtigste M o n a rk !

Allcrnaadigste Arve Konge og Herre!

. ^

^ ^ u d s f r y g t og Retfærdighed

" (uger Nordens berentmclige

" Lovgiver i Fortalen til den Danffe Lov)

" erc de fprnemste Skotter cg Hoved-

" P ille re , med hvilke Lande og Riger

" udi deres bestandige Flor eg Velstand ' bcftrstes og opholdes." — Det var ikke alene i en Lovs Fortale denne udode- lige

Konge

Lr vare Hans Majefts.

kgen bestandige Lov og Tanke-Sprog.—

a z Deres

Deres Kongelig Majestæts

udvalgte merkvcrrdige Tanke-Sprog har ikke liden Sammenhcrng med den sidste Deel af samme Symbelo, nemlig den

Borgerlige Retfærdigheds

melse.

Naar en god Konge seger al sin

ZEre i sine Undersaatters Kierlig- hed;

Iblant disse Prever er en villig og virk­

som Lydagtighed til at efterkomme deres Konges V illie og Befalinger een af de fornemmeste; den er og een af de vig­

tigste/ i Henseende til dem selv/ efterdi Regentens Anordninger alle Tider hen­

sigter til den Borgerlige Retfærdigheds Ud-velse imod og af enhver Undersaat i

Scrrde-

Særdeleshed, eg til alles ftelleds Vel«

fccrds, Lyksaligheds og Velstands For­

fremmelse i Almindelighed__ Men de Regler, hvori de Hoitovlige KongersVll- lie er foreskreven de Danske Undersaatter, er i 90. Aar blevne saa mange og vidt- loftigc, at en noiagtig Kundffab om dennem giores vanffelig for mange, fol- gelig Efterlevelsen befrygtelig kunde vcere underkastet desto storre Ufuldkommenhed.

Det er ikke alene de forst udkomne og egentlig saa kaldede Love der bor vides.

Kundstab om mangfoldige senere An- ordninger, trykte og strevne, som have deels forandret, decls foroget den forste Eov, er ligesaa nodvendig. Saa at om end nogen Undcrsaat vidste uden ad paa sine Fingre at giere rede for Li)VtN i stg selv, var hans Kundffab dog saa

^paalidelig som ufuldstændig.

a 4 Jeg

Jeg haver derfere i nogle Aar strocbt at udfinde eg samle et saadant Verk og Hielpe-Middel, hvorved enhver Danst og.Norst Undersaat kan erholde Veiviisning til at finde alle Danste og Norste nu brugelige ocldere og vngere Lo­

ves Sammenhccng, og ligesom paa en Tavle bestue en kort Fortegnelse paa dem alle, og conferere dem med hinanden, ved at holde Lov - Bogen i den cene Haand og Applications-Regisicret over de yngere Anordninger/ i den anden.—

Dette Verk/ som veileder enhver Un­

dersaat til en noiere Kundskab om sine Borgerlige Pligter / haver jeg allerun­

derdanigst troet at burde opofre til

Dcres Kongelig Majestat;

thi efterdi

Dcres Kongelig Majcstcrt

S it

Tanke-

s Tanke-Sprog, bygger sin 2Ere

! paa sine Undersaatters K ierllghed, - n^en Landets Borns Kierlighed ikke kan etter bor vcrre skilt fra en sen lig og villig Lydagtighed, til at opfylde det fom Lan- ' dets Fccdre haver befalet:

Saahar jeg sintret/ at A t k k A

Kongelig Majestæt »,cd N E

vilde anfee, at jeg som en Undersaat ep.

lofte mine Med - Underfaatter om deres Pligter.

! Tilladderfcr, WkrNMdigste

Konge!

Deres Kon-

> gclig MajesterkS »»ikc smc „cd-

! lcrggcr ikke »lene denne

forske Deel

Verket, men og den folgende og sidfte, hvilken ved adskillige Tillcrg, faavelsom ved det til Slutning indeholdende alpha- bctisie Register over alle Materierne,

a 5 stal

stal give det ganfte Verk sin beqvemme Vrugbarhed og rette Anseelse.

Ingen Belonning fer illin Moie ffal vcrre mig vigtigere, end

Kongelig Majestæts mi>dc B--

hag, ingen Erstatning for Verkets an­

seelige Bekostninger, vcrre rnig sodere, end mine Medborgeres sande N y tte ; og ingen jordiff P ligt vcrre mig hellige- rc, end den som paaligger rnig baade som Undersaat og som Elubeds - Mand,

til Doden at vise mig som

Deres Kongelig Maj csnrts

S k re v e t i N ib e Kiehsk«d i J y lla n d , paa

Fodsels; Dag

den 29. Januar« 1772.

krohen givne Undersaat og T iener.

F o r t a l e .

§. i

thvert M enneske, som haver begivet sig un«

der R c g ic rin g og i det borgerlige S elskab, paaliggsr den P lig t ( u d i en siorre eller m indre G ra d , ester enhvers forskiellige S ^ a n d og E m beds,) ct erhverve Kundskab om der S elskabs og der Lands Love, h v o n ld i det le ve r; th i alle ere forbundne t i l ak rette sig efter disse; folgelig bor man t i l sin egen S ikkerhed a lv o rlig bekymre sig om at vide tens:

faa meget niere, som U ndskyldning om Uvidenhed eller Ukyndighed d c ru d i, ikke kan ansecs fo r g y ld ig ; fo rd i det er en overvindelig V a n ku n d ig h e d , som kan forebygges og a fhiclpes, ved om hygclig at ftge saadan Kundskab i Lovene, som fo r enhver i stn S ta n d og H å n d te rin g kan beheves.

A ltfa a er det fo r alle Danske U ndersaatter, ere og In d b y g g e re , G cistlig e og V e rd s lig e , heit nedvendig, i Let mindste fo r saavidr enhver-

Om«

X l l Fortale.

Omstandigheder og S ka n d u d fo rd re r, Sk soge K u n d ­ skab om sine borgerlige P lig te r , og de Love og A n ­ ordninger, h vo ru d i samme indeholdes; th i a lle , uden F o rskie l, erc 'p lig tig e ak rette sig derefter, see Lov. i . B . i . C . 5 . A rk .

§'

D a den Danske og N orske Lov i F ortalen a n o rd ire r: at alle forhen udgangne Love, O rdi«

nanrser, Recesser og F o ro rd n in P r skulle ganske vare ophævede, og t il evig T id magteslese og uden no­

gen B r u g , hvorfore de hverken a f P arte rn e i no­

gen Rettergang maane bruges, eller a f D om m erne anfees; saa er del ikke just nedvendigt fo r a lle , at vide R igernes aldre Love, men vel n y ttig t og beha­

g e lig t, saasom de fo re n stor D e e l cre K ild e rn e kil de nu varende, og hielpe t i l at forklare og oplyse disse.

D e t samme kan siges om fremmede L o v e , som nogle synes at giore fo rm e g e t, andre fo r lidet af. E n M id d c l- V e i bliver vel det beste i dette, som udi andre T ilfa ld e , at fe lg e ; h vo rfo r det som meldes i de gamle S isigorhiske Love k.ib. I I . I^ irr. l. Cap. y . fortiener Opmerksomhcd, n e m lig : /XlienL zenris Iczilius a6cxcrciriun> ukiiikLkir ir.ib u i, 6c srermirrimus 6e n n ra m u s ; n czo rio ru m vero

6iscul!ic>nem 6c rclulram us prolribem us o: " B i

" tilla d e

" tillade og onsse, at man fo r D velsens oa N y tte n s '' ssyld lcrgger V in d paa at vibe fremmede Love;

" men i Henseende kil S agernes Undersogning oz

" Paakiendelse forkaste og forbyde V i d e m ."

§- 4-

F olgelig kan da alene den Kundskab , som soges i de M l brugelige Love, kaldes med det N a v n nodvendig. Disse kan efter den M a a d e , hvorpaa de ferst ndfcrrdigeS, inddeles udi trykte

eller ssrevue. D e trykte bestaaer i den A a r l 6 8 z . fo r D a n m a rk og i den 1 6 8 7 . fo r N o r g e , trykte og publicerede alm indelige Lands-Lov, fam t de siden udkomne F o ro rd n in g e r, P la ca te r og andre

A n o rd n in g e r.

D e utrykte, ^{i de} ssrevue A n o rd n in g e r, som skriftlig publiceres, og fom enten udftrrdiges under H ans M ajestaus Kongens egen H a a n d , og da kaldes Cabiners R eso lu tio n e r, og R eskripter, fo rd i

" ssrivcs og afsendes t i l de Kongelige C o lle g ie r, Embeds M c n id og B e t i ente, t i l alm indelig E fte r- retning: eller og de udstcrdcs fra vedkommende C o l- krgier i H a n s MaiestcrtS h e ie N a v n , o g i K r a f t

^ f den dennem forlenede heie M y n d ig h e d , endog t^deels i felqe foregaaende K o n g e lig O rdre eller

^solutioner; hvilke sidste kaldes C a n c c llie -B rc v r O m n ie r-R e s o lu tio n e r, P la ca te r rc.

§- 5-

E nhver seer da le tte lig m , at ingeu kan b k s hielpe sig med d m alm indelige Lovs Låsning alene,

liden Kundskab tillig e , ikke alene om de siden den Danske Lovs Overlcverclsc t i l Trykken A a r 1 6 8 1 .

det er i 9 1 . A a r , men og forhen medens Loven v a r >

rinder R evision tilkomne mangfoldige F o rordninger,

R cscripter og andre A n o rd n illg e r, hvilke alle have >

K r a f t og Forbindtlighed som ligcsaa mange nye Lo­

ve, og keels fo ra n d re , dcels forklare og forege den , § ferste L o v ; ikke heller vice v e r la, med Kundskab

om hine eller de allerfuldstcrndigsie Register« der«

over, uden Kundskab om denne.

§ - 6 . l

D e t er alle bekicndt, a t vores saavel D anske som N orske Lov cre, endog blank Fremmede anscek«

som Mesterstykker og M onstre blom Love. DereS T yd e lig h e d , forccncr med K o r t h e d , saavelsonl deres B illig h e d , giver dem et besynderligt F o r tr in .

H v o r forhadt end a ll d e t, som blot havde N a v n a f D a n sk, v a r hos den hadefulde Engelske Gesandt M o le s v o n h ; hvor meget han end har sogt at for«

ringe og svcrrte disse R ig e re store og sande H erlig«

heder; saa v a r vores alm indelige Lande-Lov dcg herfra undtagen; ja den roser han udtrykkelig. D e n s Fuldkommenheder, eller i der mindste d«ns F o rtr in

fe r

fo r andre Landes Love, vare saa sto re , at de over«

vandt alle Tilskyndelser a f hans hadefulde S in d og ulcrgelige D a d le - S y g e . D e t er ikke alene denne fremmede B a g v a s k e r, der maa lade den vederfares denne R e t ; men og en anden frem m ed, upartisk S k rib e n t, nem lig X la n fie u r Is L aran k o iio m a n , udbryder i F o ru n d rin g derover med dette besyn­

derlige U d tr y k : " D e n D anske Lov er saa retsindig

" soni om den v a r Licteret a f Apostelen S t . P o u l

" f t l v . "

§- 7^

Ik k e desto m indre have dog T id e rn e s , samt visse Omstændigheders F o ra n d rin g , adskillige nye In d re tn in g e r, Lovens F o rd re jn in g og falske A n v e n ­ delse, item nogle besynderlige og steldcn indfaldende S a g e r , tildrevet Lovgiveren, deels at forandre og fo rk la re , decks at forege den ferste L o v , ved lu tte r vye A n o rd n in g e r. Disse ere i saa mange A a r voxedc r il et saa svart C o rp u s , og blevne saa mang­

foldige og v id rlo ftig e , at det er vanskeligt, i en H ast derndi at finde og paa adskillige S te d e r opfoge, hvad man forlanger u d i en forekommende M a te rie eller T ilfa ld e , og endnu mere vanskeligt, ja umue- l i g t , a t huske dem uden ad. D e n menneskelige Hukommelse , fom er indskrænket inden fo r M e n ­ neskeligheds , det e r: S krobeligheds og U fu ld - kominenhcds G ra n d s e r, bchover H ie lp e m id le r r i l

S W rk e

S ty r k e i sin V a n m a g r. S aale des har man da anseet Reaistcre over de Kongelige A n o rd n in g e r, som hoist nyttige, ja nedvendiqe M id le r kil ar finde, vide og erindre samme. D e rv e d kan man firå r i en Hast.finde den O p lysn in g man scgcr i en v is M a ­ te rie , eller i det m indfie finde V e i og A n v iis n in g kil de K ild e r selv, h v o ra f O plysningen ssal oses.

J a derved kommer man ud a f den F ry g r og Usikker«

hed, ar man endnu ikke rnaarrc have funder eller iagttager alr hvad der om en eller anden T ilfa ld e v a r udkom m et, om man endog selv riede alle A n -

* »

o rd n in g e r, og nok saa noic havde gicnncmblader dem a lle , hvilket visselig dog ikke vilde verre er heclt A a r s end sige en heel eller halv T im e s V e r k , naar Randsagningen ssulde ssee neie.

§.

8

M e n dersom saadanne H ie lp e m ikle r ikke ere paalidelige og accurare, da rades Hovedhensigten, og dersom de derhos ikke tillig e ere indrettede paa pen begvemmcste og fo rdela gtigste M a a d c i H e n ­ seende t i l B r u g e n , og den mindst bekostelige M a a « de i Henseende r il Anskaffelsen, da bliver B ru g e n og Afbekieningen g io rt mere vansselig cg m indre n y ttig fo r alle Lossere i A lm in d e lig h e d , og aldeles betaget nogle i Særdeleshed. S aa le d e s er V a lg og O pfund a f en beqvem In d re tn in g s M a a d e , ncrst

N s i«

N e ia g lig h e d c n , den fornemmeste Egenskab u d l stige S k r i f t e r . — S p e rg e r man da n u , hvorledes er saadauk S k r i f t beqvemmeligst eg best bor indret- les^ da svarer S a g e n s N a k u r selv: E r S k r i f t , ved H ie lp a f hvilket man paa en k o r t , dog nogen­

lunde u d fo rlig M a a d e kunde have a ltin g sam ler, dog i en beqvcm F o rm a t og fo r taalelig P r i i s : E l S k r i f t , ved hvilket ar holde im od og conferere Med Loven, ligesom holdende L o v . B o g e n i den ene og A pplicarions-R egifterek i den anden H a a n d , man (efter den bcrommelige H oycrS U d try k ) ligesom Med et D iekast paa tvende T a v le r , kunde oversce den Danske T h e m id is hele R ig e s O m fa n g : E r saadant maa nedventig anfees fo r det beste og be- gvemmeste. H e ra f styker, at inrer S k r i f t er be­

kvemmere t i l ak naae dette H ie m e c d , end er kil Lo«

ven a rtik e lv iis appliecret H aand-R egistcr over alle siden Loven udkomne og d e rtil henhorcnde A n o rd ­ n in g e r, som med Loven selv kunde konfereres, og h vo ru d i man kunne see en A n v iie n in g paa alk det, famler og t i l narvauende T id u d f o r t , som ellers skal seges paa flere S te d e r , og udstades blant flere ikke egentlig t i l Loven henherende A n o rd n in g e r.

S a a nedvendig, som det er at kunne t i l irisse v id e , og ved en forefaldende M a re rie i en H ast vpsege, h v o rv id t en A n o rd n in g maatte vare fo ran­

dret ved en anden senere, fo r ei at blive bedragen:

Hst saa vist som del e r, at Loven ofte fo ra n d re s ,

s) forklares

forklares eller foreges ved F o ro rd n in g e rn e , men begge. D e le igien ved R eskripterne, eller andre F o ra n sta ltn in g e r; saa n y ttig ja nedvcndig er et sam­

let Register over alle D e le . — V e d at have fra den tiligste Ungdom studeret Fædrenelanders Lovkyndig- hed, saavel T h e o re tiff som P ra k tis k , har jeg fo r mange A a r siden savnet og sogt et saadant samlet R eg iste r, men a ld rig knndet finde samme. D e t har altsaa ikke v a re t uden sicrsie A a rs a g , at jeg har maattet indrette flig t et V e r k , r il m in egen p r i­

vate B r u g . D e tte er det samme, som nu herved tra v e r fo r Lyset, dog i en udvidet P la n oz forbedret

Skikkelse.

§- 9-

D o g maa man ikke tanke, at vore frugtbare Danske G e nier skulde ganske hare ladet denne M a ­ terie staac n ro rr. N e r , man har seer adskillige S krib cn te re at prove deres S ty r k e , endog i dette A rbcide, dog med forskiellig F lid og Lukke. S a a « ledes har man seet at komme fe r Luset, ikke alene endeel skrevne Registers over F orordningerne, hvor- ib la n t er et meget accnrat, a f H e y c ls c n , men eg 1 2 . trykte Registers, forfattede a fLorentftn, Clau­

sen (som har udgiver 2 de) L e th , B u ll, Pauli, The- sirup, karsen,E l k i a r ,Nissen, samt H r . Canferencc- R a a d L y x d o r p h og H r . E ta rs -R a a d H o f m a u u .

D e t er ikke m it Forstrr her paa dette S te v a t bcdomme ethvert ister a f disse udkomne Registers.

3-s

J e g v i l alene sige, a l jeg blant de skrevne har be«

funden Hoyelsens, men blant de trykre . H r . Con«

fercnce-Raad Lyrdorphs mecft accurat o g p a a lid e lig , og dernæst v i l jeg vise den forskellige In d r e tn in g ved m il eget S k r i f t , ved ak anstille en S am m en«

lig n in g , og ved den Lejlighed tale noget cmstcendclig om dem a f forestaacnde R egistere, som udi In d « retninger kunde have nogen Forvantskab eller O ve r­

ensstemmelse med m i t , fo r at vise ar m it A rb e jd e ikke er u n y ttig , og derved tillig e giore mine Lasere Regnskab fo r den P la n jeg haver fu lg r: ( a ) Lorent«

fe n s R egister felger vel tild e cls den samme P l a n , fem m it U d to g , saa det fo r stig In d re tn in g s skold recommendcres a f sal. H e ye r saavci u d i hane C c lle q io , som i hans S k r i f t , kaldet F o re stillin g paa en D a n sk J u r i s t , med h o sfe ie t.A iske ' i l dcrs Fortsættelse; — M e n ellers bcfindcs derved ad«

fk illig e M a n g le r , saasom r ) A t det ci gaacr lcrn«

gere end t i l 1 7 2 8 . A a rS Udgang. 2 ) A t der handler alene vm de trnkte F o ro rd n in g e r, men ikke om Reskripterne, ja ikke engang om alle stags trykte A n o rd n in g e r. z ) A t det ikke er paakidclig fo rfa tte t, is a r i Henseende t i l A pplikationen ; hvilken sidste A nm erkning lcrngc forhen a f den beremmclige H e y c r h a r vcrrer fte m fe rt. E i ar melde om en uforsiaae- lig S t i i l paa mange S te d e r. 4 ) A t der har in te t olphabetisk Register ved E n d e n , der dog nedven«

d ig bchoves som en C la v is t i l A p p lic a tio n s R e g i«

2 steret

sierct, naar man i paakommende T ilfa ld e s?al konsulere samme, ( b ) Clauscns V e iv is e r r il Lovs oa Forordningers Conneclion. D e tte S k r i f t , som udkom I 7 Z 7 . in 4 k o , kommer u d i In d re tn in g e n ganfte overeenS med Loremsens R egister, og kan fortjene de selv samme A n m c rk n in g e r, som om Lo, remsens Register cre anferre, saa ak ffie n t det cr baade yngere og bedre, end Lorcnksens, er det dog ufuldstændig og i vore T id e r ubrugbar. — ( c ) P u l t s Register har haft den Lykke at erholde et besynderligt B if a ld a f P u b lic o . S a m m e er er alphabeti>V Register over Loven, h v o rtil Forordningerne ere applicerede; og i delte S tykke kommer det overeenS med dette m it U d to g , undtagen ar m it folger Lovens Orden a rtik e lv iis , fo r ordentlig ak lcrggc Loven t i l G r u n d , og derimod t i l S lu tn in g indeholder et a lp h a b e iiff Register over M a te rie rn e , hvorved ha«

ves tvende Fordele fo r een. — M e n ellers findes hos dette S k r i f t a d M lig e væsentlige Ufuldkom m en, heder, saasom: i . ) D e t har ikke et O rd om de utrykte Reskripter og andre stige A n o rd n in g e r fo r begge R ig e r , h vis Kundskab cr fo r den storste D e e l ligesaa forneden, som F orordningernes, og i denne D e e l bar m it U dtog et vcescntlig F o r tr in . 2 ) D e t er ikke a f B u l l fortsat lemgere, end t i l 1 7 4 6 . , og Elkieers Register kan ikke egentlig ansees som en Fortsættelse, saasom del ikke folger B u llS P la n med ar applicere Forordningerne t i l Loven, felgelig ikke

er

er a f den N y t t e ; — m it U dtog derimod sindes fortsat med A nordningernes bestandige A p p lic a tio n , in d til det forlader Pressen, altsaa 2 6 . A a r lam­

gere. z ) D e t er ikke udarbejdet med den bcsie F lid , da hor mangler meget, som endog esser T ite lb la d e t burde sindes, og som delle m il Ild ro g ved S a m ­ m enligningen kan fremvise. 4 ) Forordningernes A p p lic a tio n u d i V u ll s Register t i l de allegcrede Lovens S te d e r, bestaaer fo r den stsrste D e e l a f en blot Opregnelsc a f A a rs ta l og D a l i s , uden kor­

te lig at m elde, h vo ru d i egentlig den derved Ludsene F o ra n d rin g bestaaer, h v o ra f styder, a l man ikke kan bruge d e t, uden tillig e strax ar sege op i F o r­

ordningerne selv, som ikke just alle T id e r kan haves ved H a a n v e n , eller a f enhver kan bekostes; — D e r ­ im od bererer dette m it A p p lic a tio n s -U d to g kortelig F orandringens In d h o ld og M a a d e , saa ar man paa de betydeligste S te d e r dermed kan behielpe sig.

5 ) V u llS Registers In d re tn in g gier der baade a lt fo r ubeqvem og a lt fo r bekostelig, og va rre vilde det endnu b liv e , ifa ld a lt det manglende i A o p lica - rions-C olum ncn skulde kilssrktes; th i formedelst de besindende m angfoldige blanke og utrykte S te d e r er det allerede v o rrt og vilde endnu mere opvoxe t i l et saa stort V o lu m e n , a t det ikke beqvemmelig kan haves eller bruges som en H aandbog, ja i de sene­

re T id e r er denne B o g stegen t i l saa umaadelig en P r i i s , som a ld rig kommer overeens med tens en-

b Z t<m

len indvortes eller udvortes Vcerdre. H e r t il tom ­ m e r, at Form aten i sig selv er ndcqvcm , hvilket er en ^ a d e lig Q u a lire t ved det stags S k r i f t e r , eg visselig strider im od Registercs H ensigt, fem man ikke akene kan have behov ar consulere i det alminde­

lige L iv hiemme og i S tu e r n e , eller a t hcnfcme i et B ib lio th e q u e , men og ved forefaldende L e jlig ­ heder uden H u se t, decks in d e n , decks uden R e tte r­

ne kan bchovc og bruge. 6 ) O v e ra lt har B u lls R c - g is te rn u i lang T i d , enten aldeles ikke, eller dog ikke uden a lt fo r sior Bekostning vceret at bekomme, saa det ei kunde hielpe dem, som enten ikke dermed maatte veere forsynede, eller og ikke have E vne r i l

« t anskaffe sig samme B o g , at den blot og alene v a r t i l . A ltsaa kunde endog i den Henseende behsves enten er nyt O plag med Forbedring r il r 7 4 6 . samt Forksirttelse tik ncrrvcrrende T i d , efter F orfatterens .brugte M c th o d e , eller eg et n y t R e g iste r, hvorved ikke alene de F o rd e le , som findes vcd V u l l s , men end flere og v ig tig e re , kunde erholdes. O g efter Lette sidste M a a l haver jeg omhyggelig strerbt, strå­

ledes som n y lig er forklarer. T h i enhver seer ler- kelig, at skienr B u l l s Register kan ansees som det beste, naar ingen bedre h aves, strå kan dog Lens P la n og In d re tn in g nu omstunder ikke an sies fo r den rigtigste eller beqvemmeste, men raaler mange Forbedringer. - (6) Hofman s Register er der fo r­

ste a f alle de udkomne, som samler F o rordninger oz Rescrip«

R c fc rip te r sammen i ct Register. F o rm o d e n tlig , meest a f den A a rsa g , saavclsom formedelst den be- qvemme F o rm a t og m ålelige P r i i s , har der havt den Lykke at oplægges 7 . gange. D e r u d i felgcs den forhen a f Thcstrup brugte M e rh o d e , med at inddrageM atericrne under GencraleClasscr ogT i'.ler.

D e tte lider Register er korr nok, men tillig e a lt fo r kort. I m id le r t id svarer der t i l den H enstgr, som Forfatteren uden T v iv l fra ferste Begyndelse haver havr dermed, n e m lig , at bruges ved F orretninger eller paa R eiser, som et lidet H aandregistcr, r il ak finde D a ta a f en eller anden A n o rd n in g , cm h v il­

ken man dog i Forvejen havde nogen K u n d ska b , men r i l anden B r u g og Hensigt maakte dets besyn­

derlige K orthed giore det utilstrækkelig. T h i fo r­

medelst In d re tn in g e n efter visse Classer eg T it le r v ild e det blive vansselig ar sinde i en Hast hvad man bchever a l v id e , og formedelst den overordent­

lige K orthed lige vanskelig og usikker ar forlade sig paa de anbragte korte T it le r r il F o rordninger og R e ­ skripter, som mangen gang indeholder langt stere og fcrssiellige P oster, end de anscrre. E n d e lig inde­

holder dette lid e t Register ikke en eneste F o ro rd n in g eller R escript, som egentlig henhcrcr r il N o rg e eller N orsse Lov. — M a n behcver da ci v id tlc s rig ar v is e , ar m il A p p iic a t io llS - lld W g haver mange

»iensynlige F o rtr in og Fordele frem fo r dette. — ( e ) H r . Nissens n y lig udkomne Register er og et

l) 4 A p p 'ic a -

X X IV Fortale.

A pvlicarionS V e r k , men er dog noget fuldstvndrgere rud de fo r r ig e , esterdi der har F orordninger og Reskripter baade fo r D a n m a rk og N o rg e . J e g maae tilstaae, at jeg iF orstiiingen studsede, da dcrie Registers T ite l blev m ig bekiendt red de offentlige Tidender (som skeede nogen T id ester a l jeg i samme Tidender havde bckiendtgiort m in P la n og indbuken LovkyndighedenS E lv e re r il S u b s k r ip tio n ;) jeg fo r­

modede d a , ar m in Umage v a r ufornoden, og »r denne brave F orfarrer a f cn Hændelse va r kommen m ig i Forveien. M e n da jeg stk V c rk e t selv at see, fornani jeg ftra r i . ) at sammes In d re tn in g va r meger forskiellig fra m in P la n , i S y n d e rlig h e d d e ru d i, ar her a ) va r ingen ordentlig A p p lic a tio n r il hver A r tik e l, men kun r il hver C a p ire l, folgelig r il alle er C apirels A rrik le r i streng. t>) S id e n her

v a r ingen arrikelmessig A p p lic a tio n ; saa kunde hcr » ei heller nogen A nforsel a f P a ra le l-S k e d e r vcrre

b r n g r , folgelig gaves her ci nogen Lejlighed t i l at conserere saadanne Lovens Skeder med tilhsrcnde F o ro rd n in g e r, som staae i nogen Sam m enhcrng eller F orbindtlighed med h in anden; et vcrsemlig R e g v i- stllnn ved er S k r i f t , som indeholder A n o rd n in g e r, der skal konfereres med Loven; th i skal denne Con«

screnee due noget, saa maa Loven igien confereres

»ned stg selv indbyrdes , eg ligeledes de anbragte A n o rd n in g e r imellem sig. D a fremskinner fcrst der fulde Lys. c ) Danske og N orske A n o rd n in g e r

ere

ere her ikke adskildte fra hinanden, men anbragte i fla m q , undtagen hvor Loven maatke have cr heelt C a p itc l fo r hvert R ig e is ir r , der har Adssillelsen nodvendig maauet ftee. 6 ^ E ndelig fandt jeg i A l«

mindelighed , at dette nyeste og stdste S k r if t havde efterladt mange A r , som endnu paa den D anske Lovkyndighcds vide og vigtige M a r k burde opsamles.

J e g besluttede alrsaa at fortstrtte m il A rb e jd e , og blev end ydermere d e rtil a f de vigtigste M a n d op­

m un tre t. — ( f ) S lu t t e lig maa jeg melde noget om H r . G e n c ra l-A u d ite u r R o th c S S a m lin g e r a f R e s k rip te r, fo r ak v is e , a t m il A rbejde (saavidt Reskripternes S a m lin g angaaer) endog ikke ved disse er forekommet eller g io rt u n y ttig . P u b lik u m ber veere Udgiveren h o it forbanden, ak han forst haver b ru d t Iis c n og paatagct sig faa n y ttig en M e ie , fom ankre forhen ansaae fo r uovervindelig. J e g f t r i - ver med F o rs irt: M e i e ; th i den har han visselig havt med alle trende D e le s S a m lin g og A p p lic a tio n . E a a d a n t haver jeg ved egen Erfarenhed selv bcfun«

den, da jeg med sterste M e ie har maattek hente O p lysn in g fra de vigtigste A rc h iv e r i D a n m a rk og N o r g e , og ikke havk liden H ovedbrud med A p p li­

kationen.— M a n v il alene anmerke. i . ) A r de udkomne trende D e le , cr en Samling a f alle ftags Reskripter om allehaande M a t e r ie r , og ikke et U d to g , la n g t m indre et R egister. H v o r a f felqer a ) ar der kunde bebsves ct general Register cvep

h 5 alle

X X V I Fortale.

alle irende S a m lin g e r, ligesom over Forordningerne, b ) A t drikke alle egentlig vedkomme eller hcnhsrekil L.'vkynd'.gheden in lir ic io i'r iit u , men vel kan in d ­

lemmes og paffe sig i cn S a m lin g a f alle fla g s , a f hvilker atter fly d e r, c ) ar alle krcnde D e le ikke kan bruges som cn H aandbog, men vel cre nyttige at kaste op u d i. 6 ) A r man altsaa kunde v s rc ticn : med cr s trrs tilt Register over saa mange Rcseripker a f S a m lin g e rn e , som t i l Loven benhorer. 2 . ) M e n der vruste c r, ar disse S a m lin g e r sindes saa u fu ld ­ stændige, og at saa mangfoldige Rescripter mangler, endog a f dem, som henhorer r il D a n m a rk eller den D a n ffe L o v, ister de som cre udgangne t i l Kiebcn«

h a v n , S ic lla n d og Fyen. Udgiveren har selv i F o rta le n beklager sig over dette S a v n , og jeg maa a f E rfarcnhcd rils ia a e , at de A a rsa g e r, han fore- g iv e r, cre a lt fo r sande og undsiknldelige. S a a - dant maa og have fo rv o ld e r, z ) a t her i samme S a m lin g e r ikke befindes et eneste a f de R e scrip te r, som egentlig ere udkomne fo r N o rg e eller I s l a n d , og hcnhorer t i l den N orske Lov. — Form odentlig skulde m in egen S kicbne i Henseende t i l Reskripter­

nes S a m lin g ikke blcvcn meget bedre, dersom ikke en hei P a tro n i Kiobenhavn havde understellet m it Foretagende. D enne uforglemmelige V e ly n d e r , der fandt ligesaa sior G u n st fo r m in P e rs o n , da jeg opholdt m ig j K io b e n h a vn , som B e h a g og H aab fo r det a f m ig publicerede V e rk s nyttige In d r e tn in g ,

gav

stav M ia Leilighed t i l at ose a f de K ild e r , t i l hvilke alle mine Forgicngere vare negtet A dgang. H e r­

ved blev jeg sat i S t a n d , kil at gisrc m it V e rk no­

genlunde fu ld s ta n d ig , det e r: om ikke aldeles saa dog mere fu ld sta n d ig , end alle forcgaaende; saa man her v il finde mangfoldige R eskripter, ikke alene t i l den D a n s k e , men og den N orske og Is la n d s k e R e t henhoreude, hvilke forhen har vcrrct ubekienkte, men dog afgiorc vig tig e og tillig e stridige Casus.—

A l her dog skulde findes alle de fo r D a n m a rk og N o rg e udkomne R e skrip te r, derfor to r jeg ikke end­

n u caverc. Maaskee ikke engang det K o n g l. D anske Cancellies egne R egistranter kan fremvise alle de R e skrip te r, som i de aldre T id e r ere udkomne.

F orm odentlig kan der da og i dette V e rk mangle cir- dcel R eskripter: nogle som man aldeles ikke veed at v a re t i l : andre, om hvilke man vel har h e ri eller last noget, at de skulle vare r i l , men som man dog ikke virke lig kan faae at sec enten i G ic n p a rt eller U d lo g , langt m indre i en anthenriqne F o r m ; felgelig paa c l u v is R y g te ikke te r blot hen allegere samme:

E n d n u andre , a f hvilke man alene vccd H oved-

^.ndholden og A a rS ta lle t, saasom de ikke kan studes in exrento, enten i A rc h iv e rn e , eller i nogen h id til bckiendt S a m lin g . D e tvende sorstc flags haver man ikke kunder ansere, men det sidste flags 'h a rm a n fo r O p ly s n in g s s k y ld , ikke v ild c r udeluk­

ke. 4 . ) E n d e lig aunrcrkcs, a l den i bemeldte

Sanu

S a m l i n g e r anbragte A p p lic a tio n a f Rescripterne, hist og her knnde raale nogen Forbedring og F o ra n ­ d rin g . ( g ) O m H r . A c r g s A p p lica tio n s S a m lin g a f Forordninger og Rescripter t i l den Danske Lovs

r den B o g , kan giores de samme Am 'nerkninqer, som ved H r . RokheS S a m lin g e r n y lig under N o . 2 . z . og cre anforcc; h e rtil kommer at H r . B e rg S Hensigt ikke har va re t at samle mere end det der egentlig angaacr Gejstligheden in specie, men em hver veed, at Lovens 2 den B o g indeholder langt flere og tildeels vigtige M a te rie r. H v o rv id t dette A p p lic a tio n s -U d lo g maattc have v a re t lykkeligere og i alle D e le sindes bcqvemmere og fuldstændigere, overlades t i l Laserens eget Omdomme. S a - megek er v is t, at delte A p p lic a tio n s -U d to g haver er.stort F o rtrin fo r deR othiske S a m lin g e r , i d e t, samme deels er fuldstændigere, skisnt a f N e d ve ip dighed kortere, deels brugbarere, da Reseripkerne

^cre feiede t i l F orordningerne, og begge D e le sam­

lede under e e t, tild e vedkommende S te d e r i Loven applicerede, hvilken sidste Fordeels V ig tig h e d nok­

som a f den foregaacnde 8 . §. kan bedem m es.'

A f a lt det foranferte sces d a , a l in d til denne D a g og in d til dette V e rk s U dgave, er endnu intet saadant famlet Register udkommet, som beqvemmelig t i l hele Loven kan appliceres, og dermed i forekom­

mende T ilfa ld e konfereres, hvorover den bchcvcnde O p ly s n in g h id tild a g s har maattet segcs paa flere

S te d e r

S te d e r med Vanskelighed. D e t har im id le rtid va re t langt fra mine T a n ke r, at vili'e dadle nogen a f alle de forbencrvnte brave M a n d s A rb c id c r, fo r a t opheie m it eget. N e i, jeg kan ikke selv vare den kompetente D o m m e r. D e t er alene fo r at v is e . den forskicllige In d r e tn in g , og fo r ak gierc den gunstige Laser Regnskab fo r m in egen P l a n , ar jeg har sagt det anferte. F o r der evrigc kay hvers A r - bcide vcrre gor fo r sig ; et S k r i f t kan have cien- synlige Fordele fo r et andet, og dog kan hver vcrre vel indretter kil dels Henstgt.

§. 10.

M i n In d re tn in g s M a a d e er fo r en stor D e e l allerede fo rk la re t; men det er dog forneden at aiere Laserne videre Regnskab fo rsam m e, nem lig : a )o m

Udforlighedcn. V e l er S k r if t e t kun et k o r t

Applikations-Udtog, og ikke en Samling ^{in ex-}

reni'o a f alle siden Loven udkomne A n o rd n in g e r: th i dette sidste vilde blive et a lt fo r svcrrt og bekosteligt D p u s , og udgiore mange tykke V o lu m in a . M a n h a r altsaa holdet det fo r nok at berere H o v e d - In d - helden, og qiere H e n v iis n in g fo r det evrige. D o g v i l Losseren tillig e finde V e rk c t saalcdes in d re tte t, ar det ikke skal befindes a lt fo r to rt og m agert, e lle r, som de andre udkomne R egisicre, bestaae a f A ars»

t a l og D a lis . M e g e t mere er man forvisset, at det paa de fleste S te d e r skal befinde-saa tilstrækkelig,

ar

v t det nogenledes a6 inkcrirn skal fyldestgiere dem, som just ci maattc have Lejlighed t i l ak kunne qaae siraren r il K ild e rn e selv , folgelig endog i dette S tykke have noget forud fo r de ovrigc hidkil udkom«

ne Rcgistere. D e tte har man iagttager paa te bc«

tydeligste S te d e r, hvor man med Beqvcm m elighed har kunnet overvinde den V a n ske lig h e d , at forbinde Tydelighed eller U d fo rlig h cd med K o rth e d , og hvoc man har kunnet ligesom concenrrere og uddrage det væsentligste a f de udgangne A nordningers In d h o ld . S a a er og V e rk e t beriget med adskillige T illa r g , som gier der mere brugbar end et simpel U d to g , saa«

som 2) adskillige nyttige A nm crkninger paa de Sre«

der hvor A pplikationen d e rtil kunde give A n le d n in g ; th i videre har man ikke kunnet udbrede sig.. I i ) E t kort alphabetiik Register over de V a h r e , som cre conrrebande eller forbudne ar u d -o g indforcs i D an«

mark og N o r g e , anbragt r il der bcavemmcsie S te d man kunde finde i Loven, nemlig t i l 4 . B . 2 . C .

2 o . A r t . sidste M e m b ru m . c ) D esligcste fo r at oplyse de F o ra n d rin g e r, som den i Lovens 5. B . 1 ⁴ . C . ( N . L . 5 . B . i Z. C .) fastsatte U d lrg e o rd e n har lid t ved de mange senere A n o rd n in g e r, er t i l sir bchsrigc E re d i samme C ap. applicerer en fuld«

sicendig nye Udleegsordcn. 6 ) S a a er og ved U dtoget- Ende tilfo ie t er meget kort alp habetisk Register over M a te rie rn e , paa det Laserne i A pplications-U droget sirax uden O phold kunne finde hvad de sager, saa»

som

fom man nu omstunder ikke kan behielpe sig med der alphabctiske R e g iste r, som findes bag i Lovbogerne, e ) E n d e lig findes allersidst, fo r a l oplyse Lovenes i . B . g. C . i den A rtik e l cm Tingenes H o ld clse , E fte rre tn in g om T in g - S tederne' og Tiderne saavel

» D a n m a rk som i N o rg e , saavidtm a n har kunder bringe i E rfa rin g .

§. I I .

t i ) Angaacnde A pplikationen. V isselig hac denne sin store V anskelighed. T h i nogle M a te rie r ere a f den Beskaffenhed, a t man maa vare raad- v ild c om S te d e ts V a lg , hvilket man skal bestemme A p v lic a tio n e n , folgelig ganske vist spaae sig, ikke

« t kunne vare alle t i l M a a d e . D e tte vcm cr jeg ci hel!er fo r m in D e e l: S a a meget m in d re , som den Lukke ncppe er handet nogen fra V e rd e n s forste T id , felgclig vild e vare a lt fo r stor fo r m ig . M e n naar m it V a lg knn haver den Lykke at behage de K y n d ig e eg R etsindige, kan jeg med Keldsindighed anhore andres D o m m e . E n d n u crc nogle ved F o ro rd n in ­ ger eller Reskripter anordnede M a te rie r a f den B e ­ skaffenhed, at de enten ganske vanskelig eller aldeles ikke kil Lovenes A r tik le r kunne appliceres. H v a d de ferste anbelangcr, da haver jeg sogt a t anbringe samme paa dc S te d e r , m ig synes mccst rim e lig , fo r dog at indlemme dem i delte V e r k , og ei skille La­

serne ved Kundskab om dcnnem ; da det alphabeti«

ske R egister g ie r god H e n v iis n in g d e rtil i forekom­

mende

mende T ilfa ld e . J b la n t disse kan og regnes de A n o rd n in g e r som anbctrcffcr Handelen og adj?illige t i l I n d »eller Udforsel forbudne V a h r e , h v ilk e , som meldt, ere i alphabcriss' Orden applicerede k il 4 . B . 2 . Cap. 2 v . A r r . og paa den M a a d e , uden enten at sammenblandes med der evrige eller aldeles udelukkes, indlemmede. M e n hvad det sidste stags angaaer, d a v il Laseren sinde at samme baade ere faa og ubetydelige. — M a n har saaledes overalt segt at bruge al niuelig O ve rla g og beianksom V a lg i ar henfore A nordningerne t i l de rette bcherigeS re«

der og A rtik le r i Lovene; men hvor Laseren ikke maakle sinde een eller anden A n o rd n in g just a n fo rt paa det S te d han soger, der sinder han cnren en udtrykkelig H e n v iis n in g t i l ck andet S le d , eller en stiltiende ved de antegnede P a r a le l- S te te r , hvilke ere anbragte baade fo r at giore Lovenes Låsning og Conferance med Udtoger desto niere sikker og n y ttig , saa og fo r ak give Laserne A n le d n in g t i l at sinde en A n o rd n in g , som maatke va re anfort og appliceret t i l er andet S te d , end der han just seger. O g da Forfatteren har meent, a l en rig tig A p p lic a tio n (h v o ra f S k r ifte t barer N a v n ) v a r en a f delS Ho«

vedrEgenssaber, som med Agrpaagivenhed og D is t rrekion burde iagttages; saa har han ikke a f M a g e - lighed b lin d t hen v ille t folgc andre, men selv prevet og lmder>ogt a ltin g , og u d va lg t det beste oq begvemmeste, stkiont saadanl har kostet desto mere M o ic . H e rh o r

- maa

maa e rin d re s , a l om nogen v ille conferere delle A p p lik a tio n s V c r k med a n d re , som tild c c ls folger samme M e th o d e , saasom B u l l e , Lorcnksene, Clau».

sens og Nissens Registere, eller R otheS og B e rg s . S a m lin g e r , og da ffu ld e savne en A n o rd n in g i delle S k r i f t ved en v is A r tik e l eller M a le n e , som maakle findes i de a n d re , da er den just ikke fo n g le m t, men ansvrk paa et andet S l e d , h vo r den, efter F o rfa tte re n s T a n ke r bedre passer sig.-!- S l u n te lig e rin d re s , a t m an ved A p p lik a tio n e n t i l hver A r tik e l har fu lg t A n ik e le n s M e m b ra , saa a t n a a r der h a r v a re t stere M e m b r a , h a r m an a n fo rt de A n o rd n in g e r, som forst kunde passe s ig , f f io n l.

samme efter den chrono logiffe O rden ellers ffu ld e have v a re t sidst a n fo rle .

§- 1 2 .

«

«) I ^Henseende til Stilen, ^da har man

m a a ttrt folgc A n o rd n in g e rn e s egne O r d , fo r ikke t mindste M a a d e a t forandre eller forvende samme, og derved ikke alene udstene sig sclv fo rC rik iq u e r, men og give ccnsoldige F o lk eller og R a b u lis te r A n le d n in g t i l en salffForstaaclse eller Fordrejelse.

T i l anden S tile m a a d e kunde ikke gives Lcilighed,.

undtagen h vo r en eller anden A n in e rk n iu g m aane

k vnre

O

v a re indstroet. V erketS N a t u r fo rh in d re r det efter

Ord! Ot'nak'/ re/ v /a eon/e-i/n

elocer/. E lle r som L x v v r n r siger: ^ e /^ o « » e /c i,^ /e e

« 'o » t ^e/orn, ^ue et»e ck'/e/

§. IZ.

M a n haabcr, den gunstige Laser overseer med de T r y k fe il, som uagtet a l m u rlig F lid vedC orrec-

»uren, i F o rfa tte re n s F ravarelse kan have indsnegcn fig. E t V e r k a f saadan N a t u r som dette, o p fy ld t med T a l og idelige A s v e x lin g e r, kan besvarlig og snart um uelig befries fra T r y k fe il ved det fo rsir O p la g . O g som det har behaget H a n s K e n g l.

M a je s ta t, imedens S k r if t e t har v a re t under T ryk«

kcn , a t udgive en stor D e e l nye A n o rd n in g e r, som tild e e ls ere udkomne efter a t et eller andet S ty k k e , h v o r til de h e n h o rrc , v a r a f t r y k r ; saa har m an v a re t Nvd t i l , bag efter det forste H a f t e a t tilfo ie et S u p p le m c n tu m , h vo r Laserne kan sinde enhver a f disse nye A n o rd n in g e r appliceret r il sil behorigc S t e d , h v ilk e t han selv behager ar betegne i A o p li»

c a tio n s -U d to g e t, hvor.der behoves. I d e kke S u p , plem ento, finder Laseren ogsaa de betydeligste T ryk«

fc il anforte , hvilke han altsaa v ild e behage i V e r»

kct a l rette.

Fortale. x x x v

§. ¹⁴-

D c t rester nu l i l S lu k n in g / a t bede de hoie eg respektive H e rre r S u b s k rib e n te r-/o m U ndskyld- n in g , ar dette S k r i f t kommer noget sildigere fo r 8ysck, end m an havde lovet og ventet. D e r t i l kan m an med S a n d h e d ansorc adskillige A arsager.

D e n I ste A a rs a g er den a f m ig anstillede S u b s k rip tio n s meget langsomme og snart fru g te s - lofe F re m g a n g , da P ra n u m e ra n te rn c s A n ta l ikke belober sig over l o . og de b le tte SubscribenkcrcS ncppe over ; o . , hvilket A n ta l fo rd e n storste D e e l dog bcstaacr a f nogle a f de hoieste H e r r e r og bcsie J u r is te r — O m cndskiont nu i A lm in d e lig h e d den S k r i b e n t / der m odtager S u b s k rip tio n a f tvende/

fo rb in d e r sig ligesaa h o it og h a rt, som den der mod­

ta g e r saadani a f T u s in d e ; saa dog viser det a f m ig ved T rykken bekiendtgiene Avertissem ent og deri indeholdende P la n u d try k k e lig , a l man ikke h a r forbunden sig t i l a t give V c rk e t i Trykken - fo r man ved S u b s k rip tio n kunde sce sig nogenledes betryget fo r de betydelige O m kostninger. E nhvec retsindig og fo rn u ftig M a n d , domme n u , om et V e rk s O m ko stn in g e r, der i a lt v il bclvbc sig over

?O o. R d lr . , kan bestrides ved 1 0 . P re n u m e ra n te r

c

og