Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): samlede og udgivne af Edgar Collin.
Titel | Title: Af Jonas Collins Papirer : Bidrag til det kgl.
Theaters og dets Kunstneres Historie Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : L. A. Jørgensens Forlag, 1871 Fysiske størrelse | Physical extent: [8], 348 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
'G
M
8 N
- )j
N'" ' >"
k7>,
M M : !
^WM ^. V <: ' <
f fsLj - .5
E' ' .4 ,.^-
j^.
^ >
«
4
i
»
i
z
A f
Jonas Gallins t a p i r e r
N i d r a g t i t
^el T^knter8 og l!et8 Run!tnere8 Si^orie.
samlede og udgivne
af
L d g a r C o l l i n.
Hjsbenhapn.
8. A. I o r g e n s e n s F o r l a g .
Bianco Limos Bogtrykkeri ved F. S . Muhle.
"O aa A a r fo r sin D o d gav m in Bedstefader, Geheimekonferents- raad J o n a s C o l l i n , mig Tilladelse t il at gjennemse og a f
benytte en betydelig Mcengde Pakker med P a p ire r, der indeholdt Breve og Aktstykker fra hans lange, daadrige L iv. Den her foreliggende S a m lin g af Dokumenter t i l det kgl. Theaters og dets Kunstneres Historie hidrorer fra dette Gjennemsyn, og jeg haaber, at det v il vcere lykkedes mig ved Offenliggjoretsen at have kastet et nyt Lys over flere af de mest interessante Perioder i v o rt Theaters Historie og at have meddelt karakteristiske B id ra g t i l B elysn in g af Moend, der stod Tbeatret noer. Endnu skylder jeg at tilfo ie , at flere af Bidragene t i l Vaudevillens Historie i sin T id have voeret aftrykte i Ugebladet „ F ig a r o " , ligesom jeg i
„F re m tid e n s" N ytaarsgave har meddelt de h id til ukjendte E fte r
retninger om „E lv e r h o i" .
J u l i 1871.
Kdgar Lollin.
Jonas Collins Papirer
*
»
/
Indholdsfortegnelse.
I. Lrevc og Aktstykker, vedrorcnde det kgt. Theaters Repertoire.
Den lille Rodhcette...
Brodrene i L e ire ...
Jcegerbruden...
Preciosn. . . - ...
Felicie eller Romangrillerne . . . . Graun L Comp...
Nina eller Den Vanvittige af Kjcer- lighed...
Ferdinand Cortez...
A l m a ...
Brudgommen fra Mexiko...
L u lu ..."...
Tempelherre-Retten... F lo rib e lla ... Rovercapitainen eller Jeg tager aldrig f e i l ... Hildegard von Hohenheim eller K ir kens Ban ... Alfen som Page . . ... Kong Salomon og Iorgen Hatte mager ... ... ... Den otte og tyvende Januar . . . W illiam Shakespeare... Vennernes Fest eller Testamentet . Aprilsnarrene eller Jntriguen i S k o le n ... Reisen til Bryllupper... Alperosen, Patentet og S h a w le t. . Recensenten og D y r e t ... Den hvide D am e... Epilog til Carl M aria v. Webers Minde . ... Flugten af K lo steret... Baggesens M in d efest... Baggesens M in d e ... Hr. Burchhard og hans Fam ilie. . S yv militaire P i g e r ... Erikden Syvende. Konge af Danmark Pag. ! i 1. 7. 10. 13. ! 13. ! 15. 23. ^ 20
. !
26. 27. 28. 30. 34. l » 35. ^ 45. 46. 51. 55. ! 60. ! 70. ! 81. ! 82. 84. ! 89. ! !I 89. 90. 98. 104. 106. 107. 108. Pag. E t Eventyr i Rosenborg Have. . . 111.De Uadskillelige... 113.
Kjcerligheds D r o m m e ... 114.
Attestats og Forlovelse... 115.
Hyrdedrengen... 119.
Avistavexlen... 123.
Hugo og Adelheid... 125.
Vceringerne i M ik la g a rd ... 127.
Kjcerlighed og P o l i t i ... 134.
Den dramatiske S k rced d er... 145.
Pigen ved S o e n ... 148.
Guldbrvllupsfrierierne... 148.
Tre Maaneder efter Brylluppet . . 149.
Flyttedagen... 151.
Slaget ved F e h rb e llin ... 151.
Fred med de D o d e ... 154.
E lv e rh o i... 156.
Efterskriften... 187.
Jsidor og Olga eller De Livegne . 187. Grev Essex... 189.
Karl den Store ... 191.
Natten for B ry llu p p e t... 191.
Friedli fra Haslidalen eller Sssterlig K jcerlighed... 192.
R egulus... 197.
H. Sreve og Censurer, vedrsrende uop- forte Arbeider paa det kgt. Theater. Tordenskjold... 199.
Kulsvierne i Thuringerskoven. . . . 202.
Der freiwillige Landsturm ... 203.
T a a r e n ... 204.
Amors H c e v n ... 205.
M ceo n ... 207.
K jsbenhavn... 209.
En Nat i Ebeltoft eller Eventyret paa R eis e n ... 209.
Adelheid af W ulstngen... 211.
Colombine som D u e ... 212.
Peer Paars paa A n h o l t ... 213.
»
Hl. Sreve m. IN. til Thcatrets, Knust- ? nernes og Forfatternes Historie.
Pag.
Fra C. N. R osenkilde... 214.
Fra Balthasar de B a n g ... 221. ^
Fra kgl. Kapelmusikus Wexschall. . 224. ,
Fra S a m m e ... 227. '
Fra Oehlenschlceger... 229. !
Fra Rahbek... 231. l Fra Nicolai S s t o f t ... 234.
Fra kgl. Skuespiller S ta g e ... 235.
Fra Rahbek... 237. i Fra Sam m e... 245.
Fra Sam m e... 248.
Fra Sam m e... 255.
Fra Oehlenschlceger... 258.
Fra Rahbek... 259.
Fra Sam m e... 260.
Fra N. P . N ielsen... 262.
Fra Rahbek... 269.
Fra Balthasar de B a n g ... 272.
Fra Vr. Rvge. . ... 273.
Fra Balthasar de B a n g ... 274.
Fra Rahbek... 275.
Fra Oehlenschlceger... 277.
Fra R ah b ek... 278.
Fra Oehlenschlceger... 280.
Fra C. I . B o y e ... 281.
Fra R ahbek... 281.
Fra Balthasar de B a n g ... 283.
Fra S a m m e ... 285.
Fra Carl W tn s ls w ... 286.
Fra C. I . B o v e ... 288.
Pag. Fra M ajor K. Kristensen... 289.
Fra Balthasar de B a n g ... 290.
Fra Rahbek... 293.
Fra S am m e... 297.
Fra Oehlenschlceger... 298.
Fra Rahbek... ? . . 299.
Fra Oehlenschlceger... 300.
Fra Sam m e... 301.
Fra Samme... 3 0 2 . Fra F. Holstein... 303.
Fra Frydendahl... 303.
Fra R ahbek... 306.
Fra Professor L. Kruse... 309.
Fra v r. R yg e... 3 '0 . Fra Rahbek... 311.
Fra S a m m e ... 314.
Fra Sam m e... 316.
Fra Sam m e... 317.
Fra Sam m e... 318.
Fra Sam m e... 321.
Fra v r . Rvge... 327.
Fra Frydendahl... 328.
Fra v r. Ryge... 330.
Fra C. W in s ls w ... 330.
Fra C. N. Rosenkilde... 332.
Fra Jonas C o l l i n ... 338.
Fra Oehlenschlceger... 339.
Fra I . L. H e ib e rg ... 340.
Fra Samme... 341.
Fra Overhofmarschal Levetzau . . . 345.
Fra I . L. H e ib e rg ... 346.
Fra Ministeriet for Kirke- og Under- . visningsvcesenet... 347.
? .
>l
Ureve og UklstM er, vedrsrende det kgl.
Theaters Nepertoire.
Den lille Ns-hoette.
i
Syngestykke i 3 Akter af T h e a u l o n , Musi k af B o y e l d i e u , oversat af N . T . B r u u n , opfort forste G ang den 29de Oktober 1819.
Kiccre C o l l i n !
Uagtet det i G runden kunde synes et Hysteronproteron at censurere et Stykke, som af Chefen og Syngedirectenren er v a l g t t i l Geburtsdagsstykke, lceste jeg det dog ufo rto ve t, og finder deri, som Erast i de brutale Klappere
S le t intet
altsaa heller in te t, der kan hindre dets Antagelse, og onsker blot, at P u b licu m deri maa finde god M usik, som er at fo r mode, da den er, af B o y e l d i e u . S k io n d t jeg im id le rtid ikke er storTilhccnger af det o v e r n a t u r l i g e , forekommer det mig rig tig nok her at vcrre blevet saa n a t u r l i g t , at det er ncrr
ved at blive u n a t u r l i g t ; im id le rtid har jeg i denne Hen-
1
seende intet at annnrrke, og hoslcrgger attsaa blot en alm indelig >
affattet Censur. *)
(1821 uden D a tu m ). . D l N
R a h b e k . * * )
E ta tsra a d C o l l i n , som havde gjennemgaaet Overscettelsen t i l „ D e n lille Rodhcrtte", gjorde folgende Forslag t i l F o ra n d rin g e r d e ri:
x>. 13. det understregede i de tre sidste Repliker udgaaer.
x. 20. det understregede i ncestsidste Replik ligeledes, p. 22. de tre forste L in ie r forandres eller udelades, p. 28. det Jndcirklede kan udgaae.
p. 51. de forste 6'/s L in ie r,
x. 52. Nannettes 2den Replik tilfo je s :
„ fo r d i jeg er hans Fcrstemoe"
og t i l Rodolphes derpaa folgende:
„det er altsaa den lille N annette", de to ncrstfolgende Repliker udgaae.
x .,5 3 . Nannettes 2den R eplik:
Jstedet fo r det Jndcirklede:
„ f o r mig er han slet ikke fa r lig " . ^ x. 55. det Jndcirklede udelades og forandres.
* ) Stykket, som i 1819 ved de sex forste F o re stillin g e r blev stcrrkt udpebet, fo rd i det skulde vcrre fo r uanstcrndigt, blev i 1821 gjennemseet og om - beidet af N . T . B r u u n .
* * ) F o r dem, der ikke ere noie kjendte med Theatrets H isto rie , turde det m u lig ikke vare overflodigt at tilfs ie , at Theaterdirektiouen paa h in T id bestod af Chefen, Kam m erherre F r e d e r i k H o l s t e i n , Professor K n u d L y n e R a h b e k , E ta tsra a d , lVotarius p u b lic u s H a n s G o d s k e O l s e n og E ta tsra a d J o n a s C o l l i n . A f disse censurerede Rahbek og Olsen de indkomne Arbeider, men C o llin , hvem Theatrets oekono- miske Anliggender vare betroede, og Holstein, der v a r den administrerende P a r t i Bestyrelsen, gav dog ogsaa af og t i l , naar Censorernes A n skuelser vare hinanden modsatte, deres V o tu m over de indsendte dra
matiske Arbeider.
-!
l!
r ,/p. 56. det Jndcirklede udelades og forandres.
p. 57. — — ligeledes.
p. 58. — — ligeledes.
x>. 72. de to sidste Repliker.
x>. 73. de to forste, og „Fanden tage hendes O rdsp rog "
af den tredie kunne udgaae; det er Oversetterens Tilsæ tning.
(p. 81. iW . Bouquetten.)
x. 101. E fter Rodolphes R eplik: „Je g takker" kunde indskydes folgende:
E n e b o e r e n lal Rvdolpde). R idder, leveer m ig Eders T r y lle rin g , som I saa stammeligen har m isbrugt.
R o d o l p h e . A ld rig .
E n e b o e r e n (ndstrcekkende NN S ta v ). I m a a c give m ig den:
d e n n e M a g t kan I ikke modftaae.
R v d o l p h e < leverer ham, tvungen ved Stavens Tryllekrast, Ringen).
G r e v e n . R idder Rodolphe! I har i D a g lw rt at kjende Aarsagen t i l m in Bcegring at crgte Eders Soster. I er her i m in M a g t; jeg kunde gjore Eder t i l m in Fange fo r Eders Levetid; men jeg v il skienke Eder Frihed og M a g t igien paa to V ilk a a r.
R o d o l p h e . H vilke?
G r e v e n . A t I hoitideligen fo rp lig te r Eder t i l , a ld rig at forsage paa at indfore den skioendige S k ik , Eders Fader afflasfede, og at I bortjager Eders nedrige Haandlanger, Magisteren.
R o d o l p h e . D e t lover jeg.
G r e v e n . V e l! naar I altsaa i M o rg e n , i samtlige Eders Vasallers P a a h o r, har hoitidelig aflagt dette Lofte, og har lo ft dem fo r al Troskab mod E der, hvis I nogensinde bryder det, skal Eders Fangenskab ophore.
S lu tn in g sch o r.
Saameget jeg erkicender, at de foreslagne og foretagne F orandringer ere t i l det bedre, saa lidet fyldestgjore de m ig dog; det er o m s o n s t en M o o r a t b l e g e , og giennem det Hele lober en Obscoenitets A are, der s. Ex. i Roses Sange S . 35 og 36, og 7 4 — 79 er ikke mindre um iskiam delig, end i Nanettes S . 55 o. fl., fo r hvilken jeg ingen m u lig Redning seer, isecr da S . 81 saa n a iv t rekapitulerer den. Jeg tilstaaer, at jeg ikke seer nogen M u lig h e d , saaledes at forandre dette Stykke — om man saa havde Abbate C a s t i t i l at castrere det, at det med Sommelighed kan gjenbringes paa en S kue
plads, h vorfra Anstcrndighedens — jeg to r desværre ikke sige Sædelighedens Rost engang har forjaget det.
Jeg erkiamder im id le rtid , at jeg har i Henseende t i l dette Stykke fo rsp ild t m in Stemmeret, da jeg af svag Eftergivenhed ikke brugte m it N e i ved Censuren, inden dets Antagelse; v il man altsaa ved de foreslagne F orandringer spille det, saa vcrre det dermed, som med saameget Andet, der skeer mod m in O v e r
b e v is n in g . Jeg toer mine Hamder.
d. 1 M a r t i i 1821.
R a h b e k.
8. D
H r . E tatsraad C o l l i n !
3 M a r ts 1821.
Ved at tilbagesende m in wrede Collega Rodhcrtten tillig e med P ro f. R ah beks Paategning, tillad er jeg m ig (dog aldeles iv te r no8) et P a r Bemcerkninger. D a Pros. R a h b e k s A n
skuelse af Stykket er saa forskjellig fra m in, forundrer det mig, at han, efter m it T ilb u d og uden ringeste M o tiv e rin g , paatog sig den F ora nd rin g og O m ka lfa trin g , som Stykket vistnok be- hovede, og som baade D e og jeg fandt onskelig. Endnu mere
forundrede det m ig , at P ro f. R a h b e k ikke vilde modtage den franske. O rig in a l, - der dog vel bedst kunde vejlede t i l en kydskere og rigtigere Omarbejdelse. Uden at vcrre empsindtlig herover forekommer det m ig dog, at jeg bor vise m ig saaledes, og efter m in Folelse i dette O jeblik seer jeg kun folgende A lte rn a tiv — enten at v i begge forenes om dette Arbejde, e lle r, hvad maa- skee var bedre, at det overdroges s.- Ex. t i l R o s e n k i l d e , der baade har M u s ik - og Versbygningsfcerdighed nok fo r at u d fore dette Arbejde, saa meget mere, som han dog vist nok vilde vcrre en as de Kompetenteste t i l at succedere N . T . B r u u n , , hvis denne skulde forlyde Theatret. D o g herom mere m nndtligen.
W rbodigst og venskabeligst
G . H . O l s e n .
E. S k r. Ved at gjennemlobe H r . Etatsraadens Anmærk
ninger, forekommer det m ig, at D e saa v e l har gjennemgaaet Stykket, at D e maaskee bedst alene kunde fuldfore hvad D e har paapeget og ikke udfort.
8. I.
H r . Etatsraad C o l l i n !
20 August 1821.
E fter Lofte, H r . E tatsraad, sender jeg herved Rodhcrtten, med B o n , at D e v il ofre en T im es T id t i l sammes G je n - nemlcesning og endelige Berigtigelse. Jeg h a r, som D e v il erfare, tilla d t m ig hist og her at gjenoptage noget, som H r.
N . T . B ru u n har troet at burde udelade; jeg har derimod udslettet noget, som ikke fandtes i den franske Text. I S l u t ningen synes det m ig nok, at Eneboeren udover Retfærdighed, mindre passende synes dette m ig fo r Greven, der stedse i poetisk
l '
ic
' §
Værdighed jo gaaer al p a ri med B aronen. Jeg overlader nu med Tryghed det Hele og Sidste t i l Deres In d s ig t, S m a g og I v e r fo r det Gode. Maaskee var det, fo r i sin T id at spare os Ulejligheden med en m is lig Bekjendtgjorelse, rigtigst om B r u u n ved en kort Fortale gav P ublikum en Ledetraad, h v o rtil da i sin T id kunde henvises.
Deres crrb.
O l s e n . Jeg formoder, at D e med
m ig v il sinde, at N . T . B . har vceret ra ille r too amxious, i det mindste' er det vel ingen B la s - phemie mod W rbarhed paa S ce nen at ncrvne et K ys. Den franske Rodheette tilh o re r N . T . B .
8. 1?.
H r . E tatsraad C o l l i n ,
R idder af D anebrog.
D en m ig tilsendte omarbeidede L ille Rodhcrtte! har jeg giennemlccst, men da jeg ikke kiendte den tilfu ld e forend O m arbejdelsen skeete, saa er jeg ikke i S ta n d t i l at kunne anstille nogen S a m m e n lig ning . — S a a meget synes m ig im id le rtid vist, at dersom Stykket er undergaaet væsentlige eller betydelige F o ra n d rin g e r, maae det fo r Omarbejdelsen skeete have vceret meget slemt, th i efter m it Begreeb er det endnu paa mange Steder hoist anstodeligt. Jeg veed derfor ei heller hvorfor Theater D irectionen saameget insisterer paa at faae dette Stykke, hvorom P ublikum har givet sit M is h a g lydelig tilkiende, og
det efter m in uforgribelige M e n in g ikke uden G ru n d , opfort,
th i hvad Musiken angaaer, da kan Musikyndere jo hore denne paa Concerter.
K jsbenhavn d. 17de September 1821.
aerbodigst
K i e r u l s . ^ )
Lrsdrene i Leire.
S o rg e sp il i 5 Akter a f C . I . B o y e , opfort forste G ang den 30 N o v b r. 1821.
I Henseende i Fordelingen af Rollerne i m it S orgespil B r o d r e n e i L e i r e , der formodentligen nu skal mrrmere be
stemmes, tager jeg m ig den crrbodige Frihed at gjore folgende Bem crrkninger:
I v a r V i d f a d m e s R olle var forst tildeelt H r . S t a g e , men denne har erkloeret, at han ei troede at kunne mastere sig passende t i l den, og jeg maa altsaa udbede m ig af D irectionen
at vcelge E n t i l at spille den i hans S ted — om s. Ex.
S i m o n s e n skulde vcrre istand dertil, veed jeg ikke.
R u r i k m aa, efter m in M e n in g , n o d v e n d i g spilles af H r . O r. R y g e .
H e l g e . . . . H r . L i e b e . H a b o r . . . . — N i e l s e n .
S i v a l d . . . — L u n d . H o r d e r . . . — H a s s .
B o l v i s e s R olle havde voeret bestemt H r . H a a c k , og jeg veed ikke ret hvorledes hans T a b her er at erstatte — maaskee kan enten H r . C l a u s e n , eller H r . L i n d g r e e n spille den. *)
* ) Konferentsraad K i e r u l f har rim e lig v is i sin Egenskab som K jsbenhavns P o litid ire k te u r lcrst Stykket og afgivet sit V o tu m over det i A nled ning
af de Spektakler, der fa ndt S te d ved de fo rste.F o restillin ger.
A u d u r . . . . M d . H e g e r .
A l i d e ... — A n d e r s e n .
G a m l e J a r l (i 1ste Akt) og S kjalden (i 4de Akt) kunne begge gives af H r . H o l m .
D e t o J a r l e r (i 1ste Akt) — W i n s l o w ju n . L 8sn.
D e n dans k e K c r m p e (i 5te Akts sidste Scene) — R o n g s t e d den W l d r e .
J o v rig t udbeder jeg m i g , at D irectionen i Henseende t i l denne R ollefordeling ville gunstigen foretage hvad F orandring den maatte ansee fo r tje n lig t t i l Stykkets T a rv , da m in S t i l lin g har i de senere A a r holdt mig formeget borte fra Theateret, t i l at jeg skulde vcrre istand t i l noie at kjende dets Personales Evner, og de fo r Enhver iscrr passende Fag.
Joenstrnp d. 24de M a i 1821. crrbodigst
B o y e.
8. D D irectionen fo r
D e t Kongelige Skuespil.
P u bliku m s alexanderske M aade at lose Gaader paa har ikke huet m ig , saasom det vel kunde hende, at de, d'a de nu engang ere i Vanen, vilde ogsaa behandle mig som en D a r iu s , og slaae m ig af M a rk e n .*) Im id le r tid onsker jeg meget, at at D e vilde give m ig Underretning om hvorledes det er gaaet med Proverne med B rodrene i Leire, og om det tager sig taa le lig t ud. See det forstegang v il jeg ikke; men paa Lover
dag d. 24de komme v i t i l B y e n , og i- det P a r Dage, v i blive *)
* ) B o y e sigter herved t i l C a r l H e n d r i k v o n H a l t e n s 5 -A k ts L y s ts p il
„K jcrrlighedsgaaderne", som ved sin forste Opforelse, den 13. N o v b r.
1821, fa ld t to ta lt igjennem og ikke opfortes senere.
der, kommer det vel t i l at gaae. — Jeg havde gjerne vceret tilstede ved een af Protierne, men det lader sig ikke godt gjore, og jeg stoler paa, at D e og R a h b e k (som har lovet at vcere jevnlig tilstede) retter hvor der skee fo r grove B om m erter, s. Ex. med J v a r s R olle. — Een Bemæ rkning maa jeg gjore, og det er den, at den g a m l e K c r m p e i s i d s t e A c t , som trcrder ind og melder J v a r s og H o r d e r s F a l d , maa vcere en m andhaftig K a rl, der sremsiger sit Sorgebnd nden S t o i og Armbevcegelse, med S k jo ld og S p y d i H a a n d , og a lv o rlig Vcrrdighed; th i skeer ikke dette, v il den sidste Scene let gaae floiten. — M in e ovrige Betænkninger og Bemærkninger nytter det ikke jeg begynder paa, da det vilde blive fo r v id tls ftig t — kun onsker jeg at C l a u s e n maa spille Skurken lid t anderledes end han pleier o: saaledes at man ikke seer paa hans Adfccrd, at han selv troer og veed at alle Mennesker kalde ham fo r en S kurk, th i saa bortfalder al S andsynlighed; og det saameget mere her, som R ollen er temmelig skarpt tegnet, og let kan utreres. — Ligeledes v il det vcere godt, om der bliver passet paa at H a s s ikke krummer- og vrie r sig som en S n e g l i Sommerheden, men bcrr sig lid t vcrrdig og godmodig ad. — >
Skulde N i e l s e n flcebe i den næstsidste Scene i Stykket (hvilken salva vonia er en bedre Skjcrbne vcrrdig), saa maa han w a hr- haftig have en droi Irettesættelse — han skal vcere Elsker, men ogsaa H e lt; og h a n maa sagtens bedst vide, at der kan komme I l d ud af en Kanon, omendskjsndt den er af M a lm .
d. 16 N o v b r. (1821). Deres
C. I . B o y e . H r. E tatsraad, Deputeret C o l l i n .
Mgerbruden.
Syttgestykke i 3 Akter af F r . K i n d , med M u sik af C. M . v. W e b e r , oversat af A . O e h l e n s c h l a g e r , opfort forste G ang den 26de A p r il 1822
Kjobenhavn, den 24de August 1821.
Jeg har med M o ie gjennemlcrst F r i s k y t t e n , kjcrreste C o l l i n ! T h i den indeholder In te t som morer Phantasien, rs re r H jertet, kildrer V ittigheds-Folelsen eller beskjcrftiger F o r standen. D e t er den gamle Lire, som man sinder det i hun
drede Leiebibliotheksromaner.
I et godt poetisk E v e n ty r maa vcrre noget O rig in a lt, som giver Anledning t i l frappante S itu a tio n e r og disse igjen t i l Characteerudvikling. I n t e t her af a lt dette! Ikke en Gang lyrisk Begejstring. D e t hele fo rv irre t, spectakkelfuldt og u t i l
fredsstillende. H eller intet af en smuk, sindrig Allegorie.
S k jo n d t jeg nu ikke tv iv le r om , at W e b e r har sat en skjon M usik d e rtil, og at Stykket altsaa -fo r den Aarsags S k y ld bor spilles, finder jeg m ig dog ikke fristet t i l at opslaae dette torre Fyrretrccstillads fo r hans Blomsterkrandse, M u s i
kalske ZEreporte, T ransparenter og Fyrvcrrkerie. I finde vel let E n , som paatager sig dette mecanifle Arbeide; og Andet er det ikke. H a r I derimod et- smukt lille m untert v ittig t eller n a iv t fransk Syngestykke, med stjon M usik at levere m ig en G ang, saa skal jeg med Fornoielse paatage m ig Arbeidet.
A t omarbejde Stykket saaledes, at det ikke bliver s a t a n i s k * ) , er vel ligesaa u m u lig t, som det var at spille D o n
* ) D e t sigter t il, at Theaterchefen, Kammerherre H o l s t e i n , havde ncrg- tet Stykkets Opforelse paa G ru n d af, at Fanden (S a m ie l) fremstilledes paa S cenen, hvilket han vidste, at D ro n n in g e n .h a v d e M eget im od.
E ndelig fik m an dog denne H in d rin g ryddet afveien derved, at O e h l e n s c h l a g e r , der alligevel blev Stykkets O versetter, tildigtede en a l
deles um otiveret Scene mellem S a m ie l og T it a n ia , hvilken Scene dog snart atter blev udeladt ved Opforelsen.
C arlos fo rd u m , uden Kjoerligheden mellem M o d e r og S o n . Kjcrrne er der ikke i Noddeskalleu, tager I ogsaa O rm en ud, saa bliver den ganske h n u l; og hule Noddeskaller veed I duer ikke t i l andet, end t i l at brcrnde, eller t i l at f l o i t e i.
Im id le rtid onsker jeg ret fo r W e b e r s M usiks S k y ld , at Stykket nogenlunde kunde lade sig calfatre. M e n gjorde man det Hele t i l et fro m t B edrag, der var fremledet fo r at prove M a x af den gamle E re m it, o. s. v., saa blev det atter slant paa en anden M aade.
Maaskee kunde T h i e l e omarbeide det fo r Theatret.
Lev vel! Jeg kommer med det forste t i l D ig , fo r at a f
tale Rollebesætningen i alle mine Stykker.
D in
A . O ehl enschl cegcr .
D e n 5te A p r il 1822.
Velbaarne H r . E ta ts ra a d !'
Hvad D e har havt den Godhed at meddele m ig om T i - t a n i a * ) er af, den Beskaffenhed, at jeg fuldkommen trcrder over t i l Deres M e n in g . D e t har tillig e givet m ig Anledning t i l endnu noiere at drofte m it Forslag angaaende S am m i e l s D ra g t. Jeg troer nemlig nu, at O e h l e n s c h l a g e r aabenbar har feilet, ved ordret at overscette S a m m i e l s Paaklcedning, esterat have forandret ham t i l en Skovaand. T h i at Fanden har en Garderobe, som han efter Omstændighederne kan fo r andre, modernisere, vel endogsaa foroge, det er grundet i O v e r
troen, men aldrig horte man sligt om en Skovaand. N a a r v i altsaa i T i t a n i a s phantastiske D ra g t ville fremstille et
* ) D en af O e h l e n s c h l a g e r i Oversoettelsen tildigtede F ig u r .
B ille d e af den skjonne, blide N a tu r, hvorfor skulde v i da ikke give S a m m i e l en phantastisk D r a g t, som kan hentyde paa den vilde, kraftfulde N a tu r, og hvorledes kunne v i det bedre end ved at fremstille ham som en gammel, kraftfuld , vild Jae
ger i antik S t i l , allenfalls som en N i m r o d . Jeg foreslaaer D em t i l den Ende:
1) S tc rrk t hvidt H a a r og langt Skjaeg, (begge Dele har jeg fra Stærkodder).
2) E n tyk K rands af G ra n paa Hovedet.
3) B ru n e P a ntalons t i l Arme og Been, (haves.
4) E n graa T nnik. af F lo s , (ikke S ilk e flo s men — n i kal- lo r — af Kam m elgarn), haves vel ikke in 8tatu guo, men . m in D ra g t fra Stcerkodder kan uden mindste Ulempe adapteres dertil.
5) E n bruun D yrehud, (haves).
6) Laadne S ko.
Skulde han have et Vaaben, da var vel en Traekolle det mecst passende. E r det D e m . m u lig t, da hav den Godhed, snarest m u lig t at besvare dette m it ccrbodigste F orslag; th i jeg
begynder at fattes Arbeide t i l Mandsskreedderne; derfor seer jeg ogsaa det gronne Klcrde m ed L c e n g s e l imode.
A n m . M ed Hensyn paa det under 1 og 2 A nforte, maae jeg bennrrke, at jeg derfor ikke har opgivet Ideen om H a a r og Skstrg af B la d e, hvorved n a tu rlig v iis Krandsen f a l
der b o rt; men forend jeg har g jo rt et F orjog med Skjcegget, vilde jeg ikke bestemt anfore disse intoA um onta.
. ZErbodigst
I . C. R y g e , Or.
pretiosa.
Lyrisk D ra m a i 4 Akter af P . A . W o l f f , M usik af C. M . v. W e b e r , oversat af C. I . E o y e , opfort forste G ang den 29de O ktober 1822.
D a jeg anseer det som asgjort, at Skuespillet P r e c i o s a er antaget og bestemt t i l ncrste Geburtsdag, har jeg egentlig ikke andet at tilfo y e , end at jeg sårdeles glcrder mig over, a t det har fundet en Oversoetter, der i saa kort T id har skilt sig saa overmaade vel ved dette vanskelige Arbeide. Nogle ganste faa Steder, hvor jeg troer at kunne foreslaae en liden Forbedring, er jeg p riv a tim v illig at meddele Oversetteren, hvis han ven- skabeligen v il meddele m ig Stykket en halv D a g , esterat det har passeret Censuren, som jeg ikke v il forsinke.
D a det er Oversetterens Onske, at P r e c i osa s R olle skulde gives af M a d . A n d e r s e n , der vistnok ogsaa efter m in O v e r
bevisning er den eneste, der kan lade den vederfares Ret, undrer det m ig, at han ikke har ved Sangen S . 26 anmoerket, at den kunde foredrages reciterende og melodramatisk, som i Ham borg den er u d fo rt af M a d . Le b r u n , der heller ikke synger, ved hvilket Foredrag, hvis man ellers skal troe den hamborgfle D ra m a tu rg Professor Z i m m e r m a n n , naar det udfores, som af M a d . L e b r u n skal vcrre skeet, der dog iscrr fra denne S id e ingenlunde kan maale sig med den danske Kunstnerinde, hvis Force netop Versrecitationen er, Forestillingen intet skal tabe.
Bakkehuset, den 4de September 1822.
R a h b e k .
Felicie
ellerNomangriUcrne.
Komisk S yn g e sp il i 3 Akter af D u p a t y , M usik af D u P u y , oversat af C. N . R o s e n k i l d e , o p fo rt forste G ang den 22de M a i l8 2 3 .
Jeg haaber, at D u p u y s M usik og hans M in d e v il fo r visse. dette Stykke den Lykke, som det io v rig t er fo r siint t i l
at torde haabe i denne D o n n e r u n d B l i t z Periode. Ved Romancen S id e 11 har jeg sat et ^s6., da det forekom m ig, som Ideen deri var lid t fo r po1is80n. Ogsaa ved et P a r Oversættelses- eller 'maaskee A fskrift-U rigtigheder har jeg sat et S porgsm aalstegn, h v o rtil Oversetteren sikkert v il ved forste Oiekast see G runden og afhjcelpe Anken, hvis han finder den befoiet.
D en 25de O ktober 1822.
' R a h b e k .
H vad der foruden Text og M usik bor anbefale dette Stykke, er efter m in Form ening dette, at det hverken i M aski
nerne eller D ra g te r v il foraarsage U dgifter. Oversættelsen be- hover paa flere Steder Berigtigelse, hvis ikke Afskriften har S kylden. Pag. 17 er det Metriske aldeles u k la rt, med m in dre Mnsiken saa krcever det. A t J u l i e t t e tituleres „G o n v e r- nante", og dog derhos er Gjenstand fo r en „T je n e rs " G a la n - terne, passer neppe t i l danske Soeder. D a det desuden P ag.
29 hedder, „ a t hun fra simpel Kammerpige er steget t i l O psyns- mesterinde, Gonvernante og S elskabsjom frue", kunde vel det forste og det sidste Prcrdikat gjore det mellemste undvoerligt,
hvorved da og det gjentagne U dtryk «ina, bonus- maatte gaae ud.
Kjsbenhavn, den'31te Oktober 1822.
G . H . O l s e n .
Sraun L Comp.
Lystspil i 3 Akter, oversat efter P i c a r d , W a f f l a r d og F n l g e n c e s "l.e s
6 e u x IN 6 N 3 A 6 8 » af J o n a s C o l l i n , opfort forste G ang den 17de November 1823.
Jeg har gjennemlcrst Stykket «168 2 lnsnLZ68» og finder det pikant, v ittig t og soerdeles morsom t; kun at det kunde vorde
heldigere besat! — S t a g e , L i e b e , M a d . A n d e r s e n , M a d . R i n d — jeg savner atter her vor hedengangne M a d . Z in c k
— og besinder mig ikke i Hast, hvem den 3die R olle skulde tildeles.
12te A p r il 1823. ZErb.
G . H . O l s e n .
tlina
ellerDen Vanvittige af kjcertighed.
Skuespil i 5 Akter af I . L. H e i b e r g , o p fo rt forste G ang den 20de M a r ts 1824.
, P . M .
D a October M aa n ed , i hvilken den forste Opforelse af N in a var bestemt, nu er begyndt, saa tager jeg m ig den F r i hed at erindre den Kongelige T h e a te r-D ire c tio n om denne B e stemmelse, med cerbodigst B egjcrring om at samme nu maatte gaae i Opfyldelse. M eget vilde D irectionen forbinde m ig, ved at lade m ig vide, om der i denne M aaned kan blive no
get af, eller om nogle, m ig ubekjendte H in d rin g e r skulde, som jeg ikke onfker, scette sig derimod. T h i i forste Tilfcelde vilde jeg benytte de Ferier, som nu ere begyndte ved det herværende Universitet, t i l at reise t i l Kjobenhavn, h v o rtil jeg allerede har erholdt Kongelig Tilladelse. I det andet Tilfcelde vilde jeg derimod ikke foretage m ig nogen Reise.
Jeg har hort, at Skuespiller N i e l s e n skal vccre syg. I f a ld hans S ygdom skulde blive la n g v a rig , da vilde maaskee H e rr S t a g e bevise mig det Venskab at paatage sig G erm euils R o lle , saa meget mere, som han fo r et A a r siden, paa sin Gjennemreise gjennem K ie l, m un d tlig lovede mig det, inden der endnu var Tale om, at H e rr N i e l s e n skulde spille den.*)
* ) N i e l s e n spillede dog R o lle n .
H e rr Jnstructeur L i n d g r e e n gav m ig ligeledes, da jeg i Foraaret var i Kjvbenhavn, et S la g s Haab om at ville paa
tage s ig .T o rc o ls R olle. Den crrede D ire c tio n ville maaflee voere-af den Godhed at erindre ham derom.
A f flere G rnnde, som D irectionen let kan slutte sig t il, vilde det voere m ig soerdeles kjcert, om den eengang tagne B e stemmelse maatte blive fu lg t, i Henseende t i l Tidspnnkten af m it Skuespils Opforelse. Jeg haaber, at om ogsaa nogle tilfæ ldige H in d rin g e r skulde soette sig derimod, v il det dog ikke voere u m u lig t at bortfjerne dem.
K ie l, d m 2den O ctober 1823.
Allercerbodigst
I . L. H e i b e r g .
Den Kongelige T h e a te r-D ire ctio n .
K ie l, dm 21de November 1823.
H r . Etatsraadens Skrivelse af 18de Dennes, som jeg idag modtog, v il jeg ikke tove med at besvare.
Jeg er Etatsraaden meget forbunden, fo rd i D e er saa god at give mig E fterretning om m it Skuespils Skjccbne, som rigtignok ligger m ig noget paa Hjerte. N odig vilde jeg dog, at Opforelscn deraf skulde trcrkke fo r langt ud paa A aret; thi inden man veed et O rd as', det, ncermer Foraaret sig paa ny, og der vilde da vcere G ru n d igjen t i l at lade det beroe der
med t i l den folgende S aison. N a a r det nu varer 3 t i l 4 Uger, inden det omtalte Syngestykke*) og det nye S o rg e s p il**)
* ) „L ib u s s a ", Syngestykke i 3 Akter af B e r n a r d , M usik af C o n r a d i n K r e u t z e r .
* * ) „ I n k a , D ro n n in g af D a n m a rk ", S org e sp il af C. I . B o y e .
ere komne frem , saa ere v i ncrr ved N y ta a r, og hvor let kan da ikke en ny H in d rin g , D irektionens bedste Bestræbelser tiltro d s , da opscrtte m it Skuespils Fremkomst t i l F o ra a rs - maanederne. H v is altsaa F r y d e n d a h l s Beskjceftigelse med det nye Syngestykke er den eneste H in d rin g fo r m it Skuespils Opforelse i dette O ie blik, da synes m ig, det kunde vcere hen- sigtsmccssigt, at give Generalens temmelig ubetydelige R olle t i l en anden S kuespiller, og saaledes befordre det Hele frem inden S orgespillet J u tta . Jeg overlader nu im id le rtid dette Forslag t i l Etatsraadens egen Bedommelse, da jeg, i m in F r a værelse, ikke er bekjendt med de noermere Omstændigheder. I a l F ald beroliger jeg m ig ved Deres gunstige Lofte om at ville scrtte det i G ang saa snart m u lig t.
M in M o d e r formcelder sin crrbodigste Hilsen, og jeg fo r bliver, H e rr E tatsraad
Deres crrbodigste
I . L. H e i b e r g . T i l
H e rr E tatsraad C o l l i n .
K ie l, den 23de J a n u a r 1824.
Jeg takker D e m , H e rr E ta ts ra a d , fo r de E fterretninger, D e har vceret saa god at meddele m ig i Deres sidste B re v , endskjondt disse just ikke ere efter m it Onske.
H vad N in a angaaer, da er der jo n a tu rlig v iis intet at sige imod M a d a m A n d e r s e n s Undskyldning. K u n beklager jeg, at m it Stykke ei er kommet t i l at gaae sorend J u tta , saa at en saa udmcrrket Kunstnerindes B istand ikke var bleven m ig
2
berovet. M a d . E i s e n kjender jeg aldeles ikke, men hvad D e, H e rr E ta ts ra a d , siger m ig om hende, kan jo ikke andet end give m ig Lyst t i l at see R ollen i hendes Hcrnder, hvorfor jeg altsaa beder Dem om at anmode hende om at spille den. Jeg to r da haabe, at nu alle H in d rin g e r ere ryddede af Veien, og at N in a nu nfortovet v il komme paa Scenen.
D e Forkortninger, som maatte vcrre u u n d g a a e l i g nod- vendige, beder jeg den hoistcerede D ire ctio n selv at drage O m sorg for.
H vad Costumet angaaer, saa forstaaer det sig as sig selv, at alle Personer maae i forste Akt vcrre klcrdte i H o itid sd ra g t som t i l en Fest, og G erm euil, Generalen og B lin v a l 1 U n i
fo rm , Greven derimod ikke. I anden Akt vilde en S la g s m ilita ir Neglige vcrre passende fo r de tre forste. I fjerde Akt, hvor G erm euil kommer tilbage, maa han vcrre i Frakke og S to v te r, og i det Hele uden Elegance, og saaledes kan han blive t i l Enden. N in a kan i forste og anden Akt vcrre klcrdt efter B e ha g, men i den tredie Akt er en fiin hvid M o rg e n kjole det passeligste fo r hende. I fjerde og femte Akt bor .hun ogsaa vcrre hvidklcrdt, men med mere Elegance, med korte
LErmer og et hvidt S lo r . * )
Lovhytten bor vel vcrre p a a , samme S id e .as Theatret, som Kongens Loge, ligeledes Klippen med Kapellet.
Romancen i fjerde Akt er allerede componeret af W e y s e og udkommen hos L o s e . D e fire L in ie r, som V ic to r har at
* ) H e i b e r g s A n ty d n in g e r med Hensyn t i l Kostumet bleve aldeles ikke fu lg te ; tve rtim od befalede H o l s t e i n , at Personerne skulde spille i gammeldags D ra g te r med Parykker og stive Fiskebensskjsrter; og dette i F o re n in g med en afjadsket In d stu d e rin g og en slet Udstyrelse vare de vcrsenlige G runde t il, at Stykket ikke gjorde videre Lykke.
synge 1 forste A kt, bor han nynne, uden at laggc stor V a g t derpaa, t i l den forste, bedste M e lo d i, der falder ham ind.
Professor S c h a l l v il maaskee vide at foreslaae en pas
sende O u ve rtu re , hvor de blcrsende Instrum e nte r kunne frem bringe en stum Scene, saaledes som det i Stykket er foreskre
vet. Musikanterne paa Theatret kunne i a l F ald vare blotte S tatiste r, og lade som de spille paa blcesende Instrum enter.
I o vrig t anbefaler jeg m it Stykke t i l H e rr Etatsraadens og den hele D ire c tio n s gunstige Opmærksomhed fo r dets snar
lige og gode Fremkomst paa Scenen.
Allercrrbodigst
I . 9. H e i b e r g .
8. I.
H e rr E tatsraad C o l l i n .
- K ie l, den 26de M a r ts 1824.
S å rd e le s forbunden er jeg D e m , H e rr E ta ts ra a d , fo r den -Godhed at lade m ig vide Resultatet af m it Stykkes forste O pforelse.*) Endskjondt jeg nu nok af Deres B re v seer, at D e med venskabeligt formildende U dtryk v il give m ig tilkjende, at det kun har g jo rt en tynd Lykke, saa n a re r jeg dog det H a ab , at det endnu ved de solgende Forestillinger v il kunne - have sig-, naar de væsentligste H in d rin g e r, af hvilke D e angi
ver to, blive bortryddede.
1) S t y k k e t s Lccngde. Jeg havde haabet, at den hoist- arede D ire c tio n havde draget Omsorg fo r de nodvendige F o r kortelser, ifolge m in B o n og Begjcering t i l samme at fritage m ig fo r dette Arbeide. Aarsagen, h vo rfo r jeg ikke selv vilde
* ) 20de M a r ts 1824.
paatage m ig samme, er iscer, fo rd i jeg er fravcerende, ikke har kunnet bivaane Proverne, og altsaa ikke kunde vide, paa hvilke Steder Forkortelserne iscrr vare nodvendige. Desuden er jeg, efter at have skrevet, reenskrevet, gjennemlcrst og forandret dette Stykke saa mange Gange, bleven saa kjed af at befkjceftige mig mere dermed, at jeg fryg te r fo r, at mine F orandringer fo r Eftertiden ikke ville lykkes m ig. H e rtil kommer endelig, at det er yderst vanskeligt at gjore b e t y d e l i g e Forkortelser deri, uden tillig e at maatte aldeles omarbeide andre tilsvarende Steder.
Jeg har i denne T id oversat det paa tydsk, og har derved meget forkortet det. Saaledes har jeg borttaget af anden Akt alle de smaa D r ille r ie r mellem V ic to r og Cauchon, men som en Folge deraf har jeg maattet strtte en heel ny Scene derind istedet- fo r det afklippede, og forandre eet og andet i Scenernes Folge.
M in gjentagne B egjcrring er altsaa, at det ville behage D ire c - tionen selv at afklippe det, man ved O pforelfen maatte synes overstadigt, og hvorim od P ublikum s Stemme knude synes at have erklceret sig.
2) C o s t u m et. Jeg veed ikke af, at jeg skulde have y t- tret, at Costumet burde vcere fra Ludvig X V d e s T id . D e t maa nodvendigt vcrre en Misforstaaelse. Jeg beder derfor H e rr Etatsraaden paa det indstændigste om at lade det forandre t i l en brugelig D ra g t, da jeg a lt fo r vel indseer, hvor meget det gamle Costume maa.stode i Tilskuernes V in e , iscrr hos os, hvor man ikke er vant t i l denne Noiagtighed paa Scenen.
Paa M o n tre lrnn§al8 i P a ris gaaer Elskeren endnu med P u d der i H a a re t; hos os er en saadan Omstændighed nok t i l at forstile hele V irkningen af et Skuespil.
N a a r altsaa disse tvende Anstodsstene ere bortryddede, h v o rtil jeg stoler paa H e rr Etatsraadens gunstige B istand, saa
haaber jeg, at m it Stykke v il hcrve sig, og med T ide n ved
ligeholde sig paa Seenen.
F ra een af mine Bekjendte, som har vcrret tilstade ved Opforelsen, har jeg ligeledes havt B r e v ; han roser M a d . E i - sen, ligeledes R y g e og N i e l s e n . S a a meget mere g jo r det mig ondt, at de to sidste ikke synes at vcrre tilfredse med de
res R o lle r, siden de have v ille t bortgive dem. Maaskee v il ogsaa dette med Tiden jcrvne sig, naar de forst blive vante t i l Rollerne. O m v r . R y g e selv v il forkorte sin lange Replik (Pag. 86 etc.) og blot sige det væsentligste deraf, som er nod- vendigt t i l Sammenhængen og t i l Grevens Characteerskildring, saa skal det vcere m ig kjcrrt. Jeg haaber, at L i n d g r e e n og E n h o l m have modtaget de dem bestemte R o lle r.
O m jeg ogsaa ikke havde havt den Fornoielse at modtage B re v fra H r. E tatsraaden, saa havde jeg dog taget m ig den Frihed at skrive D em t i l med denne Post, fo r at raadfore m ig med D em i et andet T heater-A nliggende. C a s i m i r D e l a v i g n e s forste S kuespil, les Oom etiiens, er jo oversat og givet paa det kjobenhavnske Theater.*) Jeg kan altsaa fo r mode, at hans- nyeste Stykke, l'eeole 6es v ie illa rd s, som er et sandt Mestervoerk, ogsaa v il blive opfort. I f a ld endnu ingen har meldt sig t i l at bearbejde dette Stykke fo r den danske Scene, da vilde jeg nok paatage m ig det, da jeg er en stor B eundrer af dette Stykke, og ret con nmoro vilde kunne over
satte det, n a tu rlig v iis i V e rs, — skjondt ikke i Alexandrinere
— men i andre rimende V e rs ; th i ved at oplose C a s i m i r D e l a v i g n e s S t i i l i to r Prosa taber den a lt fo r meget, om ikke a lt. Dersom D irectionen anbetroer m ig dette Arbeide, saa v il jeg levere M anuskriptet inden nccste S a iso ns Begyndelse.
* ) „Skuespillerselskabet eller E n D a g paa T h e a tre t", oversat af A . E . B o y e.
T illig e onskede jeg da at erfare, hvor stort Honoraret fo r et saadant Arbeide e r, hvilket dog ikke kan betragtes som en a l
m in d e lig , fabrikmoessig Oversættelse. Jeg erindrer ikke, om Oversættelsen af los Oow6t1i6U8 er localiseret. Jeg finder det upassende at localisere et udmærket Stykke af en allerede er- kjendt Mester, og troer desuden, at I'keols cles vieillarelZ vilde tabe ved ikke at beholde sin nationale C o lo rit. Im id le rtid skal jeg overveie denne S a g noiere, naar jeg skrider t i l Arbeidet.
Etatsraaden vilde meget forbinde mig ved at lade m ig , saa snart m n lig t, D irectionens Bestemmelse i denne Henseende vide.*)
Jeg fo rb live r, H e rr E tatsraad,
Deres wrbodigste
I . L. H e i b e r g .
8. D
H e rr E tatsraad C o l l i n .
H e rr E ta tsra a d !
D e t skulde interessere 'm ig at erfare ved samme Lejlighed, om N i n a nu er givet de fem fornodne Gange; fremdeles hvor meget disse Forestillinger have in d b ra g t; endelig om D i - rectionen finder G ru n d t i l at give den oftere, eller at lade den fremdeles henligge.**) A t T y c h o B r a h e s S p a a d o m a l
drig mere gives, undrer m ig, da den dog har behaget Hoffet, og mange vist onske at see igjen de smukke Decoratiouer, som
* ) Theaterdirektionen har uden T v iv l afslaaet Heibergs A n m o d n in g , th i Stykket er a ld rig blevet opfort Paa det kgl. Theater.
* * ) „ N in a " , v a r dengang kun opfort tre G ange; Stykket blev ved en S o m - m erforestilling, den 1ste J u n i 1836, opfort fo r 4de G ang og endelig gjenoptaget paa R epertoiret og givet 15de F ebruar og 2den M a r ts 1839.
bleve malte t i l den.*) Tager jeg ikke feil, saa har jeg ogsaa lcrst offentlige Anm odninger om at den maatte gives paany.
D en knnde maaskee engang imellem gives som et passende Sidestykke t i l C h r i s t i a n den F j e r d e s D o m * * ) , hvilken jeg saa ofte seer anmeldt. — D o g t i l at bedomme a lt dette, har jeg i m in Afstand aldeles ingen Competence, og henholder mig derfor t i l H e rr Etatsraadens Omdomme.
Jeg har den ZEre at vcere,
H r. E tatsraad,
, Deres Hoivelbaarenheds cerbodigste
K ie l, den 22de M a r ts 1825.' I . L. H e i b e r g .
8 .
H e rr E tatsraad C o l l i n .
Ferdinand Lorte).
D ra m a i 5 Akter af A . K l i n g e m a n n , oversat af N . P . . N i e ls e n , opfort forste G ang den 24de A p r il 1824.
Jeg har,- skjondt meget fragm entarisk, gjennemlcest dette Stykke, og kan, efter m in crsthetiske og historiske S a m vittig h e d , ikke antage det i dets ncervcrrende F orm . Dette rige og tr a giske S to f er f o r d e t f o r s t e behandlet paa en meget uhisto
risk M aade. M a r i n e , som G u a t i m o z i n s D a tte r, og G u a t i m o z i n s R olle erc nok fo r at godtgjore denne P a a stand. F o r d e t a n d e t synes m ig, at man mider Gjennem - - losningen mere nodes t i l at tcenke paa den r o m a n s k e og r o
m a n t i s k e D i g t e r end paa Cortez, der dog skulde virre den
* ) B la n d t D e co ra tio n e rn e , der vare malede af A r o n ' W a l l i c h , gjorde n a v n lig Frederiksborg S lo t megen Lykke. . '
* * ) Fcedrelandsk Skuespil i 5 Akter af M c o l a i S s et o f t .
egentlige H elt. F o r det t r e d i e er S a n d o v a l s R olle snarere skikket t il at fordcerve, end t i l at hcrve Stykket. F o r d e t f j e r d e ville Vanskelighederne i Henseende t i l D ra g te r, D ekora
tioner og M askineri vcrre mange> om end ikke uovervindelige.
F o r det f e m t e v rim le r Oversættelsen af m e t r i s k e og g r a m m a t i s k e F eil. Im id le r tid troer jeg, at en Omarbejdelse med fornodne Forkortninger vilde kunne levere et brugbart Theater- stykke, og jeg skal t i l den Ende see at faae den tydske O rig in a l t il G je n n e m le sn in g , overladende im id le rtid m in crrede og mere ovede Collega at levere en fuldstændigere og maaskee mildere K ritik .
Kbh. 21 Febr. 1823.
G . H . O l s e n .
s-v
Kff
D et er aldeles overflodigt, at jeg her siger m in M e n in g om Spcctakelstykker og Spectakelscener; ogsaa jeg vilde onFe, at vi k u n d e — i activisk og passivisk B e tydning k u n d e som fo r en Snees A a r eller endnu kortere siden give diderotske og ifflaudske D ra m e r, hvori der var Menneskecaracterer og M e n - ueskefolelser, der interesserede. M e n — wenn das P ublikum D udcldnm Dudeldei liebt, muss man ihm D udcldum D udeldei geben, siger G o e t h e ; og hvorvel jeg som E ier af et Theater ikke vilde underkaste mig denne F o rs k rift, to r jeg dog, som Medbestyrer af et kongeligt, ikke opscrtte mig derimod. I Folge heraf kan jeg uagtet A lt , hvad jeg har mod den bramdende Flaade og- Kanonaderne o. s. v. og selv adskillige af Effectsce- nernc i dette S tykke, ikke andet end tilraade dets Antagelse, da det m id t under a lt dette H u rlu m h e j har dramatisk K ra ft og virkelig tragiske S itu a tio n e r og Scener. D o g troer jeg tillig e , at ligesom S p ro g e t i det Hele tramger t i l F iil — hvormed jeg er v illig , hvis Oversetteren onsker det, at gaae
ham tilhaande, saaledes og adskillige Scener, scrrdeles S a n d o vals i anden og tredie Ac t , fordre S a xe n , som form odentlig g jo r bedst i at bortklippe dem ganske, hvilket jeg med F o r- noielse seer, ogsaa at have vcrret m in crrede Medcensors M e ning. Jeg indram m er ham ligeledes, hvad han siger om det u h i s t o r i s k e , og det er lid t haardt at doie, hvad M a rin e siger om sit Folks F r i h e d ; men jeg fryg te r, at de fleste nyere S orgespil ved en saadan Provelse vilde sige: G aa ikke irette med os i din Vrede! th i hvo v il da blive retfcrrdig? T i l Lykke er det nuvcerende Skuespilpnblikum ikke saa belcrst eller kyndigt, at det skulde just tage stort Anstod derpaa! Jeg troer altsaa, som sagt, m u ta tis mutamclm, at burde give Stykket m in Stemme.
Skulde nu vore ovrige Kolleger, der i vor Dissens gjore Udslaget, vcere fo r Antagelsen, vcere det m ig tilla d t at tilfo ie , at denne ikke v il hjallpe H r . N i e l s e n stort, hvis Stykket ikke betimelig opfores; og da jeg har adskillige Stykker af lignende A r t liggende antagne, hvis F rem stilling jeg flere Gange har paaskyndet, scrrdeles S a pp ho s * ), paa det at vor nuvcerende forste Kunstnerinde engang igjen kunde faae en ny R olle at vise sig i — jeg behover ikke at tilfo ie , at jeg hermed mener M a d a m H e g e r — anseer jeg det fo r m in P lig t at erklcrre, at jeg intet stal have im o d , at H r . N i e l s e n s Overscrttelse faaer Antecipation fo r end mine, dog saa, at jeg onstcr at turde fo r beholde S appho den R e t, at blive det ncrste oversatte tragiske Stykke, der bragtes paa Skuepladsen efter hans Cortez.
Bakkehuset d. 28 Febr. 1823.
R a h b e k .
E n ig med Professor R a h b e k om Stykkets Antagelse.
C o l l i n .
* ) E t her u o p fs rt D ra m a af F r a n z G r i l l p a r z e r .
Alma.
O pera i 3 Akter af L. K r u s e , M usik af B e r n h a r d R o m b e r g , opfort forske G ang den 15de M a i 1824.
M in crrede Medcensor har uden hosfoiet K r itik , eller paategnet Censur tils tille t m ig P ro f. K r u s e s Syngespil A lm a, med m undtlig I t t r i n g om sin Antagelse deraf; ogsaa jeg troer, naar M o r in s F o rva n d lin g udelades, der paa vort Theater u m u lig v il taales, hvis ellers R o m b e r g s M usik behager, og DecorationsvL'senet ikke fo r vo rt M achineri er impracticabelt, som jeg ikke kan bed omme, at der intet fra Censorernes S id e kan va?re mod dets Antagelse. Jeg giver det altsaa, som m in
Medcensor, m in S te m m e / under hine tre Betingelser.
Bakkeh. d. 8 J u n i 1823.
K . L. R a h b c k .
Srudgommen fra Mcriko.
Lystspil i 5 Akter af H . C l a u r e n , oversat af C. N . R o s e n k i l d e , opfort forste G ang den 18de Oktober 1824.
Brudgom m en fra Mexiko synes m ig at kunne med nogle faa Rettelser blive et antageligt Stykke. Lerchenthals Udtale ved at bruge Bogstavet
N
fo rL
v il neppe gjore Lykke. — A t Alonzo i femte Acts forste Scene ansees fo r fa ttig efterat have budt Hedvig og Susanne 200 D ukater, er vistnok hoist usandsynligt. A t M o e r og N e g e r bruges iflc rn g , og flere Uefterretteligheder og Skjodeslosheder ved Oversættelsen ere Ubetydeligheder, der let kunne ccndres eller rettes. Jeg tager ikke i Betamkning at give Stykket m it A .K bh. 25 S e p tb r. 1823.
G . H . O l s e n .
D a jeg har vcrret D ievidne t i l , hvad Lykke dette Stykke hos et N u tid s P ublikum kan gjore, giver jeg det ligeledes m it H., dog med den K la u s u l, at alle de med ( ) betegnede A n mærkninger, hvis O phavsm and jeg ikke kjcender, saavel i Theaterafskriften, som iscrr, hvis S k rifte t trykkes, maa blive udeladte; der er mere end nok desuden, der kan fore de aande-
lige Skrobelige, hvis T a l er le ^io , i Fristelse.
Bakkehuset d. 28 S e p tb r. 1823.
R a h b e k.
Lulu.
Rom antisk O pera i 3 Akter a f C . H . F . G i t n t e l b e r g , M usik af K u h l a u , ' opfort forste G ang den 29de Oktober 1824.
H r . E tatsraad C o l l i n ! '
Jeg har herved den Fornoyelse at sende H r . Etatsraaden L u lu , som ieg i D a g har faaet af H r . G y n t e l b e r g , giverne saa ieg om D e kunde faa T iid at lobe det igjennem, D e v il da erfare at H r . Forfatteren har fantaseret, da han bestemte Dekorationer og Maskineriet. D e t v il vist ogsaa vocre nod- vendig at det paa nye lveses af vores Colleger, som ieg onsker Begge v il vcere tilstede ved Lceseproven paa Stykket da der vist maa forkortes en Deel i D ialogen. Jeg ncrgter ikke at ieg er bange fo r dette Hepevcrrk, maaskee har jeg Uret.
- M a n d a g A ften (1824 )..
Deres
F. H o l s t e i n .
H r . G y n t e l b e r g s T ry lle s p il L u lu forekommer m ig over
mande nydeligt, og maatte udentvivl godt componeret behage, men hvorledes faae v i det componeret, og vel componeret, og
§
hvad betyder vor Antagelse uden dette? Jeg kan im id le rtid ikke ncrgte mig at give det m it
den 25 August (1824 ). N . i v v e t
Jeg h a r, tildecls med Sam menhold af den antagne og trykte, gjennemlcest den omarbeidede L u lu , og finder intet f r a C e n s u r e n s S i d e , der kunde hindre eller fraraade dens O p - forelse; h vorvid t den derimod er bleven lyrisk eller scenisk bedre, ligger udenfor m in Embedscompetence, og v il vel fo r en stor Deel komme an paa Udforelsen. D a io v rig t Stykket er componeret, og Musiken — vel endelig — copieret, og dette Originalstykke og denne O riginalm usiks Bestemmelse t i l en Nationalfest vilde og burde prale meget, kan jeg med H en
syn h e rtil blot onske, at det saasnart m u lig t maa scrttes i Arbeid, men maa dog paa Embcdsvegne tilfo ye det Onske, at Stykkerne maatte blive Censorerne tilstillede, saaledes som Fors.
agte at bringe dem paa Scenen, og disse, naar de engang ere antagne, paa mulige S m aasorandringer, der m undtlig kunne omtales og aftales, forblive in statu guo, og ikke i evig fo r andrede Gestalter gaae igjen t i l ny Censur, der, naar det ovenikjobet er a l t c o m p o n ere de S y n g e s p i l , er et ligesaa forgjccves som fo rtry d e lig t Arbeide.
Bakkeh. d. 1 S e p tb r. 1824.
K. L. R a h b e k .
Tempelherre-Netten.
Rom antisk Skuespil i 5 Akter af L e n z - K i i h n e , oversat af C . I . B o y e , opfort forste G ang den 22de J a n u a r 1825.
T e m p e l h e r r e r n e s D o m af Lenz-K iihne oversat ved B oye. Skulde jeg skrive en R e c e n s i o n over dette D ra m a ,
vilde jeg kunne sige meget O n d t derom; m in C e n s u r er der
imod ubetinget fordeelagtig, da det ustridig er et Stykke af soerdeles Theatereffect, og som jeg u n d e r n u v o e r e n d e O m s t æ n d i g h e d e r onsker nliteeipntn nnts omnss — maaskee T . C. B ru u n s „ P a g t" undtagen, hvis den er bestemt at gaae, noest de Stykker, som nu ere i Arbeid. A t jeg hverken onsker Lenz-Kuhne navnet med sin B a r o n titc l, som heller ikke findes paa O rig in a le n , da han har et hadret Kunstnernavn, heller ikke Tempelridderne det tydske v o n> har jeg med B ly a n t be- market. D a den talentfulde O versatter har bibeholdt Versifica- tionen hele Stykket igjennem, hvilket jeg i hans S ted neppe havde g jort, har jeg antegnet nogle Steder, hvor jeg enten ikke kjender hans V ersifikation ig je n , eller hvor Accentuationen forekommer m ig norst; om „das Gericht der Tem pelherren"
ikke bedre hedder Tempelherreretten, end Tempelherrernes D o m , v il jeg lade staae derhen, og kun anm arke, at som det nu hedder, er det uvist, om Tempelherrerne domme eller dommes.
E fte r F o rta llin g e n er det ikke B r ia n , der giver Rebekka S a d le n (W . S c o t t s Jvanhoe I V B d ., Kap. 40), maaskee var det og bedst, om D igteren tillo d , man her fulgte den! E fte r den er ogsaa Rebekka hvid og ikke so rt, naar hun fores fre m ; man v il altsaa kunne va lge , hvad der bedst convenerer den S kue
spillerinde, den i sin T id bliver overdraget.
D . 31 A u g . 1824.
R a h b e k .
F o r dem, som have last W a lte r S c o tts Jvanhoe, v il T e m p e l h e r r e - R e t t e n (das Gericht der Tem pler) vistnok vare et interessant S kuespil; T h e a t e r e f f e c t er nu desto- v a rre ! nasten det nodvendigste Requisit ved et Stykke, der
