Profil Erfaringer er ikke det du oplever

(1)

Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever

-erfaring er det, du gør ved det, du oplever.

(Shirley Maclain)

Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10.2010

Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen

Profil

Jordemoder Psykoterapeut MPF

Kunstterapeut Chok/traume terapeut Hypnose/hypnoterapeut

(2)

Svangreomsorg

Hvor blev omsorgen af?

Omsorg tager tid.

For hver gang der skal spares. Bliver der taget en lille bid af omsorgen.

Omsorg

 Tid

 Opmærksomhed

 Åbenhed

 Følelsesmæssig nærvær

 Psykisk tilgængelighed

 Pålidelighed

 Indlevelsesevne

 empati

(3)

Årsager til angst

 Smerter

 Meget langt fødselsforløb

 Bekymring for barnet

 At miste kontrollen

 Frygten for at dø

 At komme til skade

 At gå i stykker

 Ikke at kunne kommunikere med nogen under fødslen

 At blive ladt alene

 Ikke at få den hjælp de behøver

 Ikke at få den smertelindring de har brug for

 Frygten for at blive vanvittig

Kvinden har brug for?

 At fortælle sin egen historie

 At jordemoderen er bevidst om sig selv.

 At jordemoderen kan nulstille sig selv

 At dele ansvaret med nogen.

(4)

Kontroltab

 Nære kontrollen. Finde ud af hvor kvinden har brug for kontrol.

 Så det bliver muligt at slippe den et andet sted.

Fødselstraumer

 Det drejer sig ofte om overvældende smerteoplevelser.

 Frygten har været gemt og aktiveres igen, ved en ny graviditet.

 Er ikke blevet tilbudt at tale om oplevelsen med deres jordemoder, andre har afslået samtaler.

 Kvinden kan opleve det, som om hun har været udsat for overgreb fra personalet i fødselssituationen.

(5)

Hvordan møder du kvinden?

 Du styrer dette her rigtigt godt

 Du har en god krop

 Er det OK for dig at……….

 Prøv at omformulerer det kvinden siger om sig selv.

 Jeg prøvede, jeg kæmpede, jeg gjorde hvad jeg kunne

Hvordan møder du

kvinden der har mistillid

 Jeg holder altid med kvinden

 Jeg ved godt det har været slemt for dig.

 Jeg vil gerne hjælpe dig, så det bliver bedre næste gang

 Hvad kan jeg gøre for dig

(6)

Behandlerens rolle er:

 At lytte og være nærværende.

 At stille deltagende spørgsmål.

 Først senere at læse tidligere fødselsforløb.

 At lægge en plan for fødslen (hvis der er brug for det), som kan overholdes.

Efter en traumatisk fødsel

 Udmattelse.

 Utilfredshed med sig selv som føder.

 Fysisk og psykisk adskillelse fra barnet.

 Har problemer med tilknytningen.

 Kontakten til barnet bliver dårlig.

 Har svært ved at svare barnets signaler.

(7)

Bliver angsten for stor

 Utryghed/angst for det ukendte ( fødslen ) er normalt og skærper sanserne.

 Bliver angsten for stor vil den hæmme og blokere for forløbet

Tidligere traumatisk fødselsforløb

 Kvindens fødselsfortælling er den rigtige.

 At fortælle om forløbet igen og igen.

For hver gang kommer der nye detaljer.

 At få bearbejdet det, der evt. popper op fra fortiden. (Vold, overgreb, tab, svigt og misbrug i familien)

(8)

Kommentarer fra personalet

 ”Det her går aldrig.”

 ” Han ser ikke rigtig ud.”

 ”Sådan opfører en rigtig mor sig ikke.”

 ”Prøv at se et mærkeligt hoved”

 ” Hun er ikke stærk nok”

 Der bliver ofte beskrevet konflikter personalet imellem.

De fleste kvinder beskriver en god fødselsoplevelse, som:

 Positive forventninger.

 Støtte fra behandleren.

 Kvaliteten af fødende-behandler relationen.

 Information undervejs

 Medvirkende i beslutningsprocesserne.

 Kvinden tager selv en del af ansvaret og ved hvad der foregår.

 Samtale med sin egen jordemoder efter fødslen.

følgende:

(9)

Bearbejdelse af oplevelsen lige efter fødslen.

Først sammen med personalet på fødegangen og barsels afd. lige efter fødslen.

og igen efter 1-2 måneder.

 De har brug for at tale forløbet igennem:

Senere med sundhedsplejersken.

 De har brug for støtte til at

oprette/genvinde kontakten til barnet.

Tidl. Traumatiserede lægger mærke til

 At du har læst det tidligere fødselsforløb og virker deltagende.

 At den fødende og manden bliver medinddraget og informeret.

 At du er klar over, at der er en plan og du agter at overholde den.

 At du kan mærke, når deres grænse er nået.

 At der er god kontakt.

 At den fødende ikke føler sig forladt.

 At alle på stuen tænker over hvad de ”Lukker ud”

(10)

Symptomer på overgreb

 Mistillid til omgivelserne

 stivnet i kroppen

 Svært ved relationer

 Mister let overblikket

 Er meget kontrolleret

 Lav stress tærskel

Hvornår møder vi dem?

 De fleste møder vi først i presseperioden.

 Det har været fortrængt, pludselig husker de.

 De troede de kunne skjule det

 De troede ikke det var vigtigt.

(11)

Når vi møder dem i graviditeten.

 Finde ud af hvor i processen kvinden befinder sig. Har hun brug for hjælp?

 Arbejdet er at få dem til at mærke hvor deres grænser bliver overskredet

 Få partneren inddraget i at overholde de aftaler der bliver indgået.

 Få dem til at tale med fødejordemoderen om det,

Det er kun en del af

kvinden, der er ødelagt”2.

 Der er den velfungerende voksne kvinde der skal være mor.

 Der er hende der i denne pressede situation bliver en lille pige der er bange.

 Hun har brug for at blive mødt på dem begge.

(12)

Hvis du kender til

overgrebet inden fødslen

 Er det godt at i tale sætte det.

 Jeg har læst din journal, ved hvad du har været ude for.

 Er det ok for dig at tale om det?

 Ved du, om der er noget, du har brug, for at jeg ved

Når vi møder dem under fødslen

 Man har en fornemmelse af, at hun forsvinder – Dissocierer.

 Kan ikke rigtig presse igennem.

 Virker bange når hun presser.

 Er svær at komme i kontakt med

 Har en besynderlig adfærd.

(13)

Hvad gør du her og nu

 Er der noget du er bange for?

 Er det noget du vil tale om?

 Det er Ok at sige nej?

 Jeg skal nok passe på dig?

 Det holder kontakten og det holder kvinden i kroppen?

Efter fødslen

 Det er vigtigt at tale om det efter fødslen, men stadig forsigtigt.

 Der er meget skam forbundet med det.

 Selv om det ser meget åbenlyst ud, må du slippe det, hvis kvinden

benægter.

 Du kan have sået et lille frø.

(14)

Hvad med jordemoderen

 Kan Jordemoderen også have sådan en historie med sig i bagagen, uden at vide det?

 Hvis du gentagende gange oplever at havne i en situation der er ubehagelig for dig, så søg professionel hjælp og/supervision.

Efteruddannelse for jordemødre

 Hvor man lærer noget om at være tilstede.

 Hvor der er plads til selvreflektion.

 Hvordan er mine atittuder.

 Har jeg nogle blinde pletter

 Hvordan møder jeg et andet

menneske der hvor vedkommende er?

(15)

Erfaringer er ikke det du oplever

-erfaring er det, du gør ved det, du oplever.

(Shirley Maclain)