SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE OPSTARTSEVALUERING

(1)

SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE

OPSTARTSEVALUERING

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dokumenttype

Opstartsevaluering

Dato

April 2016

(2)

SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE OPSTARTSEVALUERING

Rambøll Management Consulting Hannemanns allé 53

2300 København S T 51 61 60 00

www.ramboll-management.com

(3)

INDHOLD

1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1

1.1 Om opstartsevalueringen 1

1.2 Sammenfatning af resultater 2

1.3 Metode og datagrundlag 5

1.4 Læsevejledning 9

2. OM SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE 10

2.1 Baggrund 10

2.2 Rammerne for ordningen 10

3. HVEM BENYTTER SIG AF JOBRETTET UDDANNELSE? 13 4. HVORDAN FUNGERER PROCESSEN FOR UDARBEJDELSE

AF POSITIVLISTEN? 16

4.1 Proces for udarbejdelse af positivlisten 17

5. HVORDAN FUNGERER UDBUD OG AFHOLDELSE AF

KURSER OG UDDANNELSESFORLØB? 20

5.1 Udbud af kurser og uddannelsesforløb 20

5.2 Afholdelse af kurser og uddannelsesforløb – i relation til

udbuddet 22

5.3 Kurserne og uddannelsesforløbenes relevans for målgruppen

for ordningen 28

6. ER ORDNINGEN RELEVANT FOR ARBEJDSMARKEDET? 31 6.1 Relevante og jobrettede kurser og uddannelsesforløb 31 6.2 Betydningen af kurser og uddannelsesforløb i konkrete

ansættelsessituationer 34

7. HVORDAN ER ORDNINGEN IMPLEMENTERET OG

ADMINISTRERET? 36

7.1 Ret til seks ugers jobrettet uddannelse 37

7.2 Vejledning om ordningen 38

7.3 Tilmelding og administration af ordningen 40

7.4 Samarbejde i relation til ordningen med seks ugers jobrettet

uddannelse 41

7.5 Ordningens samspil med den øvrige beskæftigelsesindsats 42 8. HVILKE ERFARINGER ER DER MED ORDNINGEN? 45

8.1 Styrker ved ordningen 46

8.2 Udbytte af ordningen 46

8.3 Udfordringer med ordningen og aktørernes forslag til

forbedringer 48

9. BILAG 53

9.1 Bilag 1: Særligt jobrettede kurser og uddannelsesforløb –

jobcentre og a-kasser 53

9.2 Bilag 2: Relevante kurser og uddannelsesforløb –

virksomheder 54

9.3 Bilag 3: Særligt jobrettede uddannelsesforløb –

uddannelsesinstitutioner 57

9.4 Bilag 4: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb – AMU-centre 58 9.5 Bilag 5: Hyppigst udbudte forløb – SOSU-centre 60 9.6 Bilag 6: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb -

Erhvervsskoler 62

9.7 Bilag 7: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb –

Erhvervsakademier og professionshøjskoler 64 9.8 Bilag 8: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb – Øvrige

uddannelsesinstitutioner 67

(4)

9.9 Bilag 9: Totaloversigt over udbudte og afholdte

uddannelsesforløb på positivlisten 68

9.10 Bilag 10: Kurser der ikke er blevet udbudt 81 9.11 Bilag 11. Oversigt over uddannelsesinstitutioner, som indgår

i uddannelsessurveyen 86

(5)

1

1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

I nærværende kapitel præsenteres først baggrunden og formålet med udarbejdelsen af opstartsevaluering af ordningen seks ugers jobrettet uddannelse. Derefter følger en sammenfatning af de væsentligste resultater. Efterfølgende beskrives kort den metodiske tilgang, og kapitlet slutter med en læsevejledning.

1.1 Om opstartsevalueringen

Med beskæftigelsesreformen i 2014 blev den daværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse erstattet med en ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Forud for be- skæftigelsesreformen havde Carsten Koch-udvalget blandt andet anbefalet, at den daværende ordning blev omlagt til mere jobrettet uddannelse. Herudover pegede Rambøll Management Con- sultings (Rambølls) evaluering af ordningen med seks ugers selvvalgt uddannelse for den davæ- rende Arbejdsmarkedsstyrelse på, at ordningen ikke havde effekt i form af afgang til beskæftigel- se.

Ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse trådte i kraft den 1. januar 2015. De væsentlig- ste ændringer i forhold til den tidligere ordning er, at ordningen nu er målrettet de ledige, der har færrest formelle kompetencer, og at den konkrete opkvalificering er målrettet arbejdsmarkedets efterspørgsel. Der er således både ændret i målgruppen og i kriterierne for, hvilke uddannelser der kan udbydes i forbindelse med ordningen. I kapitel 2 uddybes baggrunden og rammerne for ordningen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Rambøll om at udarbejde en kvalitativ opstartsevaluering af ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. Der er ikke tale om en effektevaluering, idet ordningen endnu er forholdsvis ny, og data på nuværende tidspunkt er begrænsede. STAR har selv bidraget til evalueringen ved at udarbejde en overordnet karakteristik af de ledige, der har benyttet ordningen i 2015. Dette uddybes i kapitel 3.

Det overordnede formål med denne opstartsevaluering er at belyse, hvorvidt ordningen fungerer efter hensigten, dvs. om den giver de ledige mulighed for hurtig og relevant jobrettet opkvalificering tilpasset arbejdsmarkedets behov.

Opstartsevalueringen vil være bygget op omkring følgende temaer:

- En kort beskrivelse af baggrunden for implementeringen af den seks ugers jobrettede uddannelse, herunder såvel rammerne som organiseringen af ordningen.

- En overordnet karakteristik af, hvilke ledige der har benyttet ordningen, fordelt på alder, anciennitet, køn og a-kasse.

- En analyse af processen for udarbejdelse af positivlisten.

- En kortlægning af udbuddet og afholdelsen af kurser og uddannelsesforløb.

- En analyse af ordningens relevans for arbejdsmarkedet, herunder hvorvidt de kurser og ud- dannelsesforløb, der udbydes under ordningen, er jobrettede.

- En analyse af, hvordan ordningen er implementeret og administreret.

- En samlet analyse af de involverede aktørers erfaringer med ordningen, herunder styrker, udfordringer og vurderinger af udbyttet af ordningen.

(6)

2

1.2 Sammenfatning af resultater

I det følgende sammenfattes de vigtigste resultater på baggrund af opstartsevalueringen.

Der skal tages forbehold for, at rapportens grundlag ikke i samtlige tilfælde har givet mulighed for at holde aktørernes udsagn op imod øvrige datakilder. En række udsagn fremstilles derfor som aktørernes egne specifikke tilkendegivelser og ideer. Yderligere skal der i forbindelse med den overordnede karakteristik af de ledige, som bruger deres ret til uddannelse, tages forbehold for, at der, jf. afsnittet om metode og datagrundlag, ikke kendes det fulde omfang af populatio- nen, der anvender ordningen, og at opgørelserne er udarbejdet på baggrund af jobcenterets fra- værsmarkeringer. Dette beskrives yderligere i det efterfølgende afsnit om datagrundlag og metode.

Overordnet karakteristik af de ledige, som bruger deres ret til uddannelse

Kommunerne har registreret deltagelse i jobrettet uddannelse for ca. 11.500 dagpengemodtagere i 2015. Der er en overvægt af mænd (60 pct.). Yderligere er der en lille overvægt af borgere i aldersgruppen 45-59 år.

Over halvdelen (60 pct.) af de ledige har været ledige mellem seks og 25 uger forud for deltagel- sen i seks ugers jobrettet uddannelse. 21 pct. har været ledige mellem seks og ni måneder, mens 13 pct. har været ledige i mindre end fem uger, da de påbegyndte uddannelsen.

De ledige er spredt på en række a-kasser, som afspejler, hvem der har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. 28 pct. er medlemmer af 3F, 14 pct. af Krifa, 12 pct. af HK, 8 pct. af Dansk Me- tal, 7 pct. af Det Faglige Hus, 6 pct. af Ase, 6 pct. af Ledernes a-kasse, mens 5 pct. er medlemmer af FOA.

Udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb

Samlet set viser opstartsevalueringen, at mange uddannelsesinstitutioner og a-kasser oplever udfordringer i forhold til udbuddet og afholdelsen af uddannelsesforløb, men at hovedparten af de udbudte uddannelsesforløb fra positivlisten for 2015 er blevet afholdt.

Data fra uddannelsessurveyen viser, at 69 pct. af de forskellige uddannelsesforløb fra positivlisten 2015 er blevet udbudt helt eller delvist minimum én gang i løbet af 2015. Af de uddannel- sesforløb, som ikke er blevet udbudt, er en stor del akademiuddannelser. Ses der isoleret på de uddannelsesforløb, som ikke er akademiuddannelser, er 82 pct. af de uddannelsesforløb, der optræder på positivlisten fra 2015, blevet udbudt – enten helt eller delvist. Blandt de 62 uddannelsesinstitutioner, som i uddannelsessurveyen har angivet, hvilke uddannelsesforløb de har udbudt og afholdt i 2015, er der i alt udbudt 2.643 uddannelsesforløb. Samtidig tilkendegiver disse uddannelsesinstitutioner, at 2.083 uddannelsesforløb er blevet afholdt. Det svarer til, at 79 pct.

af de udbudte uddannelsesforløb er blevet afholdt.

Mange af de adspurgte uddannelsesinstitutioner, herunder repræsentanter fra erhvervsakademierne, vurderer, at de i en række tilfælde er nødt til at aflyse kurser og uddannelsesforløb, så- fremt der ikke er et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere på et hold. Af de 64 uddannelsesinstitutioner, der i surveyen tilkendegiver, at de oplever udfordringer med ordningen, peger 78 pct.

på, at den største udfordring med ordningen er, at der ikke er nok deltagere, som melder sig til deres udbudte forløb, hvorfor holdene ikke fyldes op. Det betyder, at kurser og uddannelsesfor- løb i en række tilfælde må aflyses.

Mange a-kasser peger i den forbindelse på, at det er en stor udfordring, at uddannelsesinstitutionerne ofte aflyser hele uddannelsesforløb såvel som enkelte kurser i et uddannelsesforløb. Sam- tidig tilkendegiver nogle a-kasser, at idet ordningen i lovgivningen er defineret som en ret, med- fører dette et behov for at kunne sikre de ledige tilstrækkelig mulighed for at deltage i relevante jobrettede kurser og uddannelsesforløb, herunder blandt andet at udbuddet er tilstrækkeligt.

(7)

3

At uddannelsesinstitutionerne er nødsaget til at fokusere på, om det økonomisk kan betale sig at afholde kurser eller uddannelsesforløb, får nogle uddannelsesinstitutioner og a-kasser til at pege på, at der er en økonomisk logik i uddannelsessystemet, der ikke nødvendigvis hænger sammen med beskæftigelsessystemets behov for efteruddannelse.

Nogle jobcentre og uddannelsesinstitutioner ser et potentiale i et øget samarbejde imellem uddannelsesinstitutionerne i forhold til at sikre, at uddannelsesforløb og kurser bliver afholdt. Der peges i denne sammenhæng på, at et samarbejde med fokus på en klar arbejdsdeling, hvor uddannelsesinstitutionerne hver især specialiserer sig i kurser og/eller uddannelsesforløb inden for et bestemt område, vil kunne bidrage til at sikre afholdelse af de kurser og uddannelsesforløb, som uddannelsesinstitutionerne er godkendt til at udbyde. Dog kan der i den forbindelse risikeres større geografiske afstande, såfremt en ledig er nødsaget til at tage et kursus i et uddannelses- forløb på en uddannelsesinstitution og et andet kursus i uddannelsesforløbet på en anden uddannelsesinstitution.

Uddannelsessystemet er taxameterstyret, og det er dermed et vilkår for uddannelsesinstitutionerne, at det økonomisk skal kunne betale sig at afholde kurser og uddannelsesforløb.¹ Omvendt er der i beskæftigelsessystemet et behov for, at de ledige får en hurtig, jobrettet opkvalificering, så deres kompetencer matcher virksomhedernes behov. Dette forhold får nogle uddannelsesinstitutioner og a-kasser til at vurdere, at samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemet i relation til afholdelsen af uddannelsesforløb og kurser ikke fungerer optimalt.

Oplevelser med processen for udarbejdelse af positivlisten

Samlet set viser opstartsevalueringen, at mange efteruddannelsesudvalg samt repræsenter fra erhvervsakademier oplever, at om end processen for udarbejdelsen af positivlisten er blevet bedre i 2016 sammenlignet med processen i 2015, så er fristen for udarbejdelse af kurser og uddan- nelsesforløb for kort.

Flere efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne tilkendegiver, at en længere frist vil betyde, at de kan sikre bedre muligheder for planlægning af processen og for efteruddannelsesudvalgenes vedkommende en øget inddragelse af uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med etableringen af kurser og uddannelsesforløb. En længere frist vil potentielt også give uddannelsesinstitutionerne bedre mulighed for planlægning af afviklingen af de uddannelser, de er godkendt til at udbyde.

Yderligere peger hovedparten af efteruddannelsesudvalgene, repræsentanter fra erhvervsakademierne samt nogle a-kasser og jobcentre på, at anvendelsen af Arbejdsmarkedsbalancen som udgangspunkt for, hvilke kurser og uddannelsesforløb der i sidste ende skal optræde på positivlisten, ikke fungerer optimalt. Disse aktører påpeger samstemmigt, at det hænger sammen med, at Arbejdsmarkedsbalancen ikke afspejler virksomhedernes helt aktuelle behov for kompetencer.² Nogle efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne tilkendegiver i denne sammenhæng, at der vil være potentiale i at kvalificere stillingsbetegnelserne blandt er- hvervsorganisationer mv. forud for fremsendelsen til henholdsvis efteruddannelsesudvalg og erhvervsakademier. Yderligere ønsker samme aktører bedre mulighed for planlægning af processen.

1 Uddannelsesinstitutionerne skal altid vurdere, hvorvidt uddannelserne kan afholdes i forhold til de økonomiske takster, som er fastsat i finansloven, og som varierer fra uddannelse til uddannelse.

2 Det skal understreges, at det i denne sammenhæng – og også i den resterende del af analysen, er den landsdækkende positivliste, som aktørerne er blevet præsenteret for og blevet bedt om at forholde sig til – og ikke den regionale positivliste – med mindre andet tydeligt fremgår.

(8)

4

Fleksibilitet i forbindelse med ordningens udformning

Opstartsevalueringen viser, at mange af de adspurgte a-kasser og jobcentre vurderer, at den konkrete udformning af ordningen ikke er tilstrækkelig fleksibel, idet der er mange eksempler på, at uddannelsesforløbene indeholder kurser, som de enkelte ledige ikke nødvendigvis har brug for.

Yderligere peger disse a-kasser og jobcentre på, at de specifikke kurser, den enkelte ledige har brug for, ofte er placeret i to forskellige uddannelsesforløb. Det opleves derfor blandt både jobcentre og a-kasser som begrænsende for de ledige, at de med ordningen kun kan få ét uddannel- sesforløb eller ét kursus og derved ikke kan udvælge de specifikke kurser, som de har behov for inden for rammerne af de seks uger. Som følge af dette forhold vurderer flere jobcentre og a- kasser, at reglerne for ordningen kan være medvirkende til, at nogle ledige ikke i tilstrækkelig grad via denne ordning opnår de kvalifikationer, der er nødvendige for at komme i beskæftigelse.

Derimod peger hovedparten af a-kasserne og jobcentrene på, at det er hensigtsmæssigt ud fra et vejledningsperspektiv, at der er sammensat konkrete uddannelsesforløb, som de ledige kan få via deres ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Mange tilkendegiver i denne sammenhæng, at det er meningsfuldt, at en række repræsentanter (efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne), der har stor viden om feltet og behovene på arbejdsmarkedet, sætter sig sammen og etablerer hensigtsmæssige og vejledende uddannelsesforløb. Dette gælder især i forhold til de ufaglærte.

Enkelte a-kasser foreslår på denne baggrund at gøre de etablerede uddannelsesforløb vejledende, således at de ledige frit inden for rammerne af de seks uger kan sammensætte et relevant uddannelsesforløb ved eventuelt at plukke kurser fra to forskellige uddannelsesforløb.

Vejledning og administration af ordningen

Opstartsevalueringen viser, at mange jobcentre og a-kasser giver udtryk for, at samarbejdet om ordningen fungerer godt, men at rollefordelingen i forhold til vejledning og administration af ordningen er uhensigtsmæssig.

Flere jobcentre peger i denne sammenhæng på, at der er visse udfordringer forbundet med, at vejledningen af de ledige om ordningen både ligger i regi af a-kassen og jobcenteret. Der er en oplevelse af, at de ledige indimellem kan få forskelligartet vejledning, samt at vejledningen kan skabe mere forvirring end afklaring hos den ledige.

Nogen a-kasser peger i den forbindelse på, at de har et ønske om, at vejledningen og godkendelsen af seks ugers jobrettet uddannelse skulle lægges udelukkende i regi af a-kassen, mens et enkelt jobcenter udtrykker et ønske om, at vejledningen og godkendelsen skulle lægges udelukkende i regi af jobcenteret.

Både nogle a-kasser og nogle jobcentre peger desuden på, at der er en udfordring forbundet med at kunne vejlede om de mange forskellige kurser såvel som uddannelsesforløb. Det gælder både i forhold til omfanget af kurser og uddannelsesforløb på positivlisten for 2016 og det konkrete indhold af kurserne og uddannelsesforløbene som helhed. Enkelte jobcentre og a-kasser peger på, at de henviser til uddannelsesinstitutionerne for vejledning af de ledige. Samtidig er der enkelte uddannelsesinstitutioner, der tilkendegiver, at de bruger meget tid på vejledning af de ledige, herunder tilrettelæggelse af uddannelsesplan og tilmelding til kurser eller uddannelsesforløb.

Mange jobcentre og a-kasser har således tilkendegivet, at selve administrationen af ordningen, hvor både a-kassen, jobcenteret og uddannelsesinstitutionen har en rolle, kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, og at rollefordelingen i den forbindelse med fordel kan gøres mere tyde- lig, herunder at ansvaret for vejledning og administration af ordningen kan placeres entydigt.

(9)

5

Udbyttet af ordningen og samspillet med den øvrige beskæftigelsesindsats

Det skal understeges som tidligere nævnt, at denne opstartsevaluering ikke indeholder effekter af ordningen, da data endnu er forholdsvist begrænsede. Dog har en række af de interviewede aktører forholdt sig til deres vurdering af udbyttet af ordningen, herunder ordningens samspil med den øvrige beskæftigelsesindsats.

Udbyttet af ordningen vurderes blandt alle de interviewede borgere, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse, at være stort. For næsten samtlige af de interviewede beskæftigede borgere har de specifikke kompetencer, de har opnået via ordningen, været direkte årsag til, at de blev ansat i en virksomhed. De borgere, der fortsat er ledige, peger på, at ordningen for deres vedkommende har bidraget til såvel specifikke branchebestemte kompetencer som øget netværk og personlig udvikling. Både flere virksomheder og nogle borgere peger i denne sammenhæng på, at de vurderer, at det viser interesse for et brancheområde, at den pågældende borger har anvendt sin ledighedsperiode til at opkvalificere sig inden for branchen.

De fleste virksomheder tilkendegiver overordnet, at de finder, at ordningen er værdifuld, da den som øvrige ordninger med opkvalificering giver ledige kompetencer og kvalifikationer. I den forbindelse fremhæver enkelte virksomheder yderligere, at ordningen giver mulighed for opkvalificering umiddelbart efter første ledighedsdag og kan være medvirkende til at understøtte et bran- cheskift. Virksomhederne vurderer, at de uddannelsesforløb fra positivlisten 2016, herunder de enkelte kurser i uddannelsesforløbene, som de i den telefoniske virksomhedssurvey er blevet præsenteret for, er interessante og relevante, jf. bilag 2. Men samtidig vurderer næsten halvdelen af virksomhederne, at de uddannelsesforløb, herunder de enkelte kurser, som de er blevet præsenteret for i relation til deres konkrete jobopslag, ikke kan bidrage til at dække deres behov for konkrete jobfunktioner/kvalifikationer. Virksomhederne uddyber, at disse ikke kan sikre udvikling af de nødvendige personlige kompetencer eller give den nødvendige erfaring eller speciali- sering, som fx en fuld faglært uddannelse kan.

Hovedparten af a-kasserne og flere borgere anbefaler og efterspørger en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats som opfølgning på borgernes deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse, herunder vejledning om muligheden for at kombinere den nye viden med virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Enkelte a-kasser og borgere peger i denne sammenhæng på, at en kombination af uddannelse og virksomhedsrettet praktik vil medføre, at borgerne i højere grad bliver attraktive for potentielle arbejdsgivere og får en indgang til arbejdsmarkedet.

Der synes at være bred enighed især blandt a-kasser og borgere om, at der er potentiale for en forbedring af samspillet mellem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse og den øvrige beskæftigelsesindsats. Nogle borgere peger på, at det kunne være relevant med et mere syste- matiseret samspil, hvilket blandt andet kunne imødekommes ved, at den ledige får tilbudt en opfølgningssamtale i jobcenteret evt. med deltagelse af a-kassen umiddelbart efter endt seks ugers jobrettet uddannelse, såfremt borgeren ikke er kommet i job. I denne samtale ville der være mulighed for at kombinere borgerens opnåede viden gennem seks ugers jobrettet uddannelse med en mere konkret virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik, løntilskud, sparring med virksomhedskonsulent mv.

1.3 Metode og datagrundlag

Opstartsevalueringen baserer sig på en række kvalitative datakilder og metoder. Kilderne er i analysen i bredt omfang holdt op mod hinanden, og validiteten af udsagnene er så vidt muligt afprøvet på tværs af datakilder. Der tages i rapportens konklusioner forbehold for, at rapportens datagrundlag ikke i samtlige tilfælde har givet mulighed for at holde aktørernes udsagn op imod øvrige datakilder. Visse udsagn fremstilles derfor som aktørernes egne specifikke tilkendegivelser og forslag.

(10)

6

De anvendte kvalitative datakilder og metoder omfatter følgende:

 Tre opstartsworkshops og otte indledende interview med en række interessenter på området, herunder DA, DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, LO og a-kasser, KL og jobcentre samt le- derforeninger og STUK – MBUL. De enkelte hovedorganisationer har selv udvalgt, hvilke specifikke repræsentanter, de vurderede, var relevante at interviewe og afholde workshop med i forbindelse med opstart på dataindsamlingen.

 En registerbaseret beskrivelse af omfanget af anvendelsen af ordningen med seks ugers job- rettet uddannelse udarbejdet af STAR. Data baserer sig på jobcentrenes fraværsmarkeringer, da STAR vurderer, at det er den relativt mest valide kilde til at opgøre det i forhold til de konkrete aktivitetsregistreringer af kurser og uddannelsesforløb. Fraværsmarkeringerne er dog behæftet med en vis usikkerhed, da de angiver, hvorfor personen i en periode ikke er omfattet af kontaktforløbet. Det vides dog ikke med sikkerhed, om personen derefter er i jobrettet uddannelse, herunder hvor uddannelsen foregår, eller hvilke kurser personen deltager i. An- tallet af forløb er sammenholdt med, hvilke kontaktgrupper personerne i de respektive forløb tilhører, således at det kun er personer, der er omfattet af kontaktgruppen for a-dagpengemodtagere, som er inkluderet i opgørelsen. Derimod er det ikke betinget på, om personerne har modtaget a-dagpenge i samme periode, som de står markeret som værende i jobrettet uddannelse. Det skyldes, at start- og slutdatoerne på fraværsperioderne ikke vurderes præci- se nok til at foretage en sådan sammenstilling. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre fuldtidspersoner i jobrettet uddannelse. En kontrol viser dog, at i 99 pct. af forløbene har personen modtaget a-dagpenge i samme uge som startdatoen for fraværsperioden. Fraværsmar- keringen af jobrettet uddannelse sker på den samme kode som for seks ugers selvvalgt uddannelse. Derfor er det antaget, at alle forløb, der er påbegyndt fra 1. januar 2015, er jobrettet uddannelse.

 En survey blandt 99 uddannelsesinstitutioner. Samlet set har 72 uddannelsesinstitutioner svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 73 pct. Heraf er der dog ti uddannelsesinstitutioner, der ikke har udfyldt den del af spørgeskemaet, som knytter sig til udbud og afholdelse af uddannelsesforløb fra positivlisten for 2015. Endvidere er der en række af uddannelsesinstitutionerne, som angiver, at de har udbudt bestemte uddannelsesforløb i 2015, men hvor de for enkelte af disse uddannelsesforløb ikke angiver, hvilke kvartaler ud- dannelsesforløbene er udbudt og afholdt. Besvarelserne fordeler sig med 37 erhvervsskoler (51 pct.), 13 SOSU-centre (18 pct.), ti AMU-centre (14 pct.), ni professionshøjskoler og erhvervsakademier (13 pct.) samt tre øvrige uddannelsesinstitutioner (4 pct.), herunder fx en landbrugsskole. I bilag 11 indgår en oplistning af, hvilke uddannelsesinstitutioner der har deltaget i uddannelsessurveyen, herunder hvordan disse er inddelt i institutionstyper. I alt er der 27 uddannelsesinstitutioner, der er frafaldet. Det vil sige, at de har fået tilbud om at besvare surveyen, men at de trods påmindelser ikke har afgivet besvarelse. Disse fordeler sig bredt på institutionstyper, hvorfor dette ikke vurderes at udgøre en stor udfordring for validiteten af besvarelserne. I alt er der tre AMU-centre, 19 erhvervsskoler, fire professionsionshøjskoler og erhvervsakademier, to SOSU-centre samt tre øvrige institutioner, der ikke har besvaret surveyen. I forhold til validiteten af data fra uddannelsessurveyen skal læseren undervejs i rap- porten naturligvis være opmærksomhed på, at data bygger på de enkelte uddannelsesinstitu- tioners egne opgørelser og vurderinger, og at data ikke giver et fuldt ud repræsentativt billede af, hvad alle relevante uddannelsesinstitutioner mener. Data giver dog en væsentlig indikation herom. Der skal samtidig tages forbehold for, at ikke alle uddannelsesinstitutioner i surveyen har angivet, hvilke kvartaler de udbyder og afholder uddannelsesforløbene. Derfor kan der potentielt være en mindre underestimering i, hvor ofte kurserne bliver udbudt og afholdt på de enkelte kvartaler. Dette betyder, at det reelle antal uddannelsesforløb, som uddannelsesinstitutionerne angiver, der bliver udbudt og afholdt i bestemte kvartaler, potentielt kan være højere i virkeligheden end det, som uddannelsessurveyen viser. Dog vurderes det,

(11)

7

at data i surveyen stadig giver en god indikation for, hvor ofte uddannelsesforløbene udbydes og afholdes kvartalsvist.

 En telefonisk virksomhedssurvey blandt 82 virksomheder, der har opslået stillinger inden for 27 af STAR’s udvalgte stillingsbetegnelser baseret på hhv. opregnet mangel, spredning på efteruddannelsesudvalg samt forløb på positivlisten for 2016. De af STAR udvalgte stillingsbetegnelser er fordelt på ti forskellige brancher. De tæller bl.a. bygge og anlæg (22,2 pct.), jern, metal og auto (22,2 pct.) sundhed, omsorg og personlig pleje (14,8 pct.) med flere. Der er tilstræbt en geografisk spredning blandt de virksomheder, som indgår i surveyen. Af de virksomheder, der har deltaget i den telefoniske virksomhedssurvey, er 20 virksomheder fra Hovedstaden og Bornholm (24,4 pct.), 17 virksomheder fra det øvrige Sjælland (20,7 pct.), 17 virksomheder fra Midtjylland (20,7 pct.), 15 virksomheder fra Syddanmark (18,3 pct.) samt 13 virksomheder fra Nordjylland (15,9 pct.). Formålet med den telefoniske survey har primært været at få virksomhederne til at forholde sig til, hvilke kompetencer de potentielt har brug for og vil kunne få dækket via ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. To af virksomhederne har ansatte, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse. Det har været nødvendigt at ringe til ca. otte gange så mange virksomheder, som det reelt er lykkedes at få til at besvare surveyen. Det svarer til en svarprocent på omkring 13. Erfaringsmæssigt er en sådan svarprocent ikke usædvanlig, når det gælder denne type survey med virksomheder. De virksomheder, der har tilkendegivet, at de ikke har ønsket at deltage, har hovedsageligt givet som årsag, at de ikke har haft tid, eller at de ikke har ønsket at deltage – uden nærmere an- givelse af hvorfor. Data fra virksomhedssurveyen kan derfor ikke generaliseres til at være et fuldt ud repræsentativt udtryk for, hvad virksomheder generelt mener om behovet for kvalifikationer, og hvorvidt behovet vil kunne dækkes via ordningen. Dog giver data en væsentlig indikation i forhold til virksomhedernes vurderinger herom.

 Telefoniske interview med repræsentanter fra otte a-kasser (centralt), herunder Byggefage- nes a-kasse, Dansk Metal (to repræsentanter), FOA, HK, Krifa, Dansk El-forbund, NNF samt 3F. De interviewede a-kasser er foreslået af Rambøll, og forslaget er godkendt af AK- Samvirke. De enkelte a-kasser har selv udvalgt den repræsentant, som skulle indgå i interviewet.

 Telefoniske interview med ti repræsentanter fra efteruddannelsesudvalg. Et efteruddannel- sesudvalg ønskede ikke at deltage i undersøgelsen.

 Kvalitativt interview med syv repræsentanter fra erhvervsakademier, herunder Erhvervsaka- demi Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest, Metropol, Cph Business, IBA Kolding, samt Styrel- sen for Videregående Uddannelser. Erhvervsakademirepræsentanterne er blevet interviewet om de samme spørgsmål, som dels efteruddannelsesudvalgene og dels de øvrige uddannelsesinstitutioner, jf. nedenfor.

 Casestudier i fire kommuner (Norddjurs, Odense, Rudersdal og Holbæk Kommuner), hvor der er interviewet repræsentanter fra jobcentre, a-kasser (lokalt), ledige/beskæftigede, virksom- heder samt uddannelsesinstitutioner. Kommunerne er af hensyn til repræsentativitet udvalgt på baggrund af kommunestørrelse, kommunetype samt antal fuldtidspersoner (a-dagpengemodtagere) i pct. af arbejdsstyrken. Der er på tværs af de udvalgte kommuner interviewet seks repræsentanter fra fire jobcentre. Derudover er der interviewet 24 lokale a-kasse- repræsentanter fra mindst fire forskellige a-kasser i hver kommune. Der er gennemført seks fokusgruppeinterview samt 11 enkelt-/telefoninterview med de lokale a-kasser. Repræsen- tanterne fra de lokale a-kasser er udvalgt af den enkelte a-kasse ud fra repræsentantens viden om ordningen. Desuden er der gennemført interview med 19 ledige, 12 beskæftigede borgere og en under uddannelse, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse. Der er gennemført et fokusgruppeinterview med borgere i hver kommune. Derudover er der gen- nemført enkelt-/telefoninterview med 19 borgere. Yderligere er der interviewet fire virksom-

(12)

8

heder, der har eller har haft ansatte, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse. En af virksomhederne havde den uddannelsesinstitution, som de arbejder tæt sammen med i forhold til opkvalificering af ledige, med til interviewet. Der er fundet frem til relevante borgere og virksomheder på baggrund af tilkendegivelser fra a-kasser, jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomhedsnetværk samt VEU-centre. Yderligere er der interviewet fire uddannelsesinstitutioner, herunder AMU-Fyn, Social- og Sundhedsskolen Fyn, SOSU Sjælland og Tradium.

Uddannelsesinstitutionerne er udvalgt på baggrund af ønsket om spredning på tværs af institutionstyper.

Det kvalitative datagrundlag fra interviewene i nærværende opstartsevaluering er ikke fuldt ud repræsentativt for nogen af aktørgrupperne. Dog vurderes udsagnene at give en god indikation for samtlige aktørgruppers tilkendegivelser. Idet der er tale om kvalitativt datamateriale, vurderes, at det i nærværende opstartsevaluering som en generel tilgang ikke er hensigtsmæssigt med en kvantificering af udsagn i form af eksempelvis: ”To jobcentre og fire a-kasser tilkendegiver, at […]”. Det hænger sammen med, at der anvendes en række forskellige kvalitative datakilder:

Fokusgrupper, personlige interview, telefoninterview samt kvalitative udsagn fra surveys fra en række forskellige aktørgrupper, og der indgår meget forskelligt antal informanter i de enkelte grupper. En kvantificering ville i denne sammenhæng give udfordringer med vægtningen af de enkelte grupper af informanter og deres udsagn. Det, at der er interviewet et forskelligt antal informanter i hver aktørgruppe, betyder, at der vil være stor forskel på det indtryk, det giver, hvis det eksempelvis fremgår, at ”tre jobcentre og fire a-kasser har tilkendegivet, at […]”, frem for at ”hovedparten af de interviewede jobcentre samt få a-kasser har tilkendegivet, at […]”. En sådan kvantificering af disse kvalitative data vil derfor metodisk ikke give det mest reelle billede.

Yderligere fås i fokusgruppeinterview ikke nødvendigvis samtlige informanters vurdering af, om de er enige eller ej – og der opnås heller ikke hver enkelt informants uddybende input til de enkelte spørgsmål.

I nærværende opstartsevaluering er i stedet opereret med en række mere overordnede betegnel- ser, der relaterer sig til en kvalitativ vurdering af tyngden af udsagnet blandt de enkelte grupper af informanter. Der er i analysen blandt andet anvendt betegnelserne ”hovedparten”, ”mange”,

”nogle”, ”få”, ”flere” og ”en række” i relation til de interviewede aktørgrupper. En overordnet tommelfingerregel i denne sammenhæng er, at betegnelsen ”hovedparten” relaterer sig til ca.

75-100 pct. af informanterne i en interviewet aktørgruppe. ”Mange” relaterer sig til ca. 50-75 pct. af informanterne i en gruppe. ”Nogle” relaterer sig til ca. 25-50 pct., mens ”få” relaterer sig til under 25 pct. af informanterne i en aktørgruppe – men flere end en enkelt informant. Yderlige- re relaterer ”flere” og ”en række” sig til ca. 40-60 pct. af informanterne i en gruppe. Der er i den sammenhæng specificeret både i metodekapitlet, i indledningen til de enkelte kapitler samt i analyseteksten, hvor mange informanter i de enkelte interviewede aktørgrupper, der har deltaget i nærværende opstartsevaluering, og hvor mange der har deltaget i hhv. fokusgruppe og enkelt- /telefoninterview, således at læseren også selv får mulighed for at danne sig et indtryk af tyngden af udsagnet.

I analysen anvendes betegnelsen ”uddannelsesforløb” om de ”pakker”, der er sat sammen af enkelte AMU-kurser. Yderligere anvendes betegnelsen ”uddannelsesforløb” om de uddannelser, som erhvervsakademierne udbyder. Endelig anvendes betegnelsen ”kurser” om de enkelte kurser, der udbydes som en del af et uddannelsesforløb, og som de ledige også særskilt kan vælge at deltage i. Der er i analysen gjort meget ud af at skelne mellem, hvorvidt der er tale om ud- dannelsesforløb eller kurser. Datagrundlaget giver dog ikke fuldt ud mulighed for i samtlige til- fælde at dele aktørernes tilkendegivelse op efter, hvorvidt de udtaler sig om hhv. uddannelses- forløb eller enkelte kurser – eller begge dele. I disse tilfælde er der i analysen anvendt betegnelsen uddannelsesforløb og/eller kurser.

(13)

9

1.4 Læsevejledning

I kapitel 2 beskrives de vigtigste bestemmelser i ordningen, herunder hvad der kendetegner ordningen.

I kapitel 3 præsenteres en kort overordnet karakteristik af de ledige, som har deltaget i ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse i 2015. Kapitlet er udarbejdet af STAR og baserer sig på jobcentrenes fraværsmarkeringer.

I kapitel 4 går vi tæt på processen for udarbejdelse af positivlisten.

I kapitel 5 analyseres, hvordan udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb fungerer, herunder hvordan uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger udbuddet.

I kapitel 6 analyseres virksomhedernes, a-kassernes og jobcentrenes syn på, hvorvidt kurser og uddannelsesforløb på positivlisten for 2016 er relevante.

I kapitel 7 præsenteres, hvordan ordningen er implementeret og bliver administreret i såvel jobcentre som a-kasser.

I kapitel 8 præsenteres aktørernes vurderinger af ordningens styrker, udbyttet af ordningen samt de udfordringer, aktørerne vurderer, der er ved ordningen.

I kapitel 9 præsenteres en række bilag, der blandt andet fungerer som uddybning af, hvilke uddannelsesforløb der vurderes som jobrettede, samt hvilke forløb de forskellige institutionstyper hyppigst udbyder.

(14)

10

2. OM SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE

I nærværende kapitel præsenteres baggrunden og rammerne for ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. Datagrundlaget til nærværende kapitel er hovedsageligt baseret på bekendt- gørelse og vejledning til ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse.

2.1 Baggrund

Med beskæftigelsesreformen i 2014 blev den daværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse som tidligere nævnt erstattet af en ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Den nye ordning trådte i kraft den 1. januar 2015. Ordningen betyder, at uddannelsesind- satsen specifikt målrettes ledige, som har størst behov for at øge deres uddannelseskvalifikatio- ner. Samtidig er der større fokus på at opkvalificere med jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad kommer i besiddelse af de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Kriterierne for, hvilke uddannelser der kan udbydes i forløbet, er derfor justeret i forhold til den tidligere ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse. Et større fokus på jobrettede tilbud sikres gennem udarbejdelsen af den nationale positivliste, som definerer, hvilke kurser eller uddannelsesforløb det er muligt at få.

Formålet med ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse er således at give den ledige hurtig og relevant jobrettet opkvalificering tilpasset arbejdsmarkedets behov, som skal øge den lediges muligheder for at komme i beskæftigelse.

2.2 Rammerne for ordningen

Af nedenstående afsnit fremgår rammerne for og organiseringen af ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse.

2.2.1 Målgruppe og retningslinjer

Forsikrede ledige, der er berettiget til a-dagpenge, har efter eget valg ret til at deltage i jobrettet uddannelse. Der er således hverken tale om et tilbud eller en aktivitet, som jobcenteret eller a- kassen kan igangsætte, men derimod en ret, som alene den ledige ved ansøgning kan igangsæt- te. Retten til seks ugers jobrettet uddannelse gælder nærmere bestemt ufaglærte ledige, faglær- te ledige og ledige, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Derudover tilfalder retten personer visiteret til fleksjob.

Retten gælder fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal afholdes inden for en referenceperiode på ni måneder for ledige over 25 år, og seks måneder for ledige under 25 år. I forhold til fleksjobvisiterede skal uddannelsen afholdes inden for en referenceperiode på ni måneder, uanset alder.

Den ledige i målgruppen kan deltage i ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb, som fremgår af den landsdækkende positivliste. En ledig i målgruppen for jobrettet uddannelse kan vælge fra positivlisten, hvilket kursus eller uddannelsesforløb vedkommende ønsker at deltage i. Det er ikke muligt selv at sammenstykke et uddannelsesforløb, selv om alle delelementerne er med på positivlisten. Det betyder, at det fx ikke er muligt at vælge et kursus, der indgår i ét uddannelsesforløb, og tre kurser, der indgår i et andet uddannelsesforløb. Alle delelementer skal indgå i det valgte uddannelsesforløb. Men har en person allerede gennemført dele af et uddan- nelsesforløb på positivlisten, og ønsker vedkommende at tage resten af uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse, er der mulighed for at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført. Vedkommende har herved mulighed for at vælge hele uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse eller at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført.

(15)

11

Ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for arbejde, som de henvises til af jobcenteret eller a-kassen. Den ledige kan dog fritages for rådighed i de tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at det er relevant. Desuden skal den ledige ikke være aktivt arbejdssøgende i perioden med deltagelse i jobrettet uddannelse.

2.2.2 Landsdækkende positivliste

For at sikre reelt jobrettede uddannelse udarbejdes en landsdækkende positivliste, der fastsæt- ter, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at få under ordningen ”seks ugers jobrettet uddannelse”. Positivlisten fastlægges med udgangspunkt i eksisterende AMU-kurser samt relevante uddannelsestilbud akademiniveau.

Det fremgår af reglerne for ordningen, at det er Beskæftigelsesministeriet, der udarbejder positivlisten under inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesministeriet har herefter yderligere valgt at tilrettelægge en proces, hvor flere aktører end dem, der formelt er krav om, inddrages – herunder de 11 efteruddannelsesudvalg. Med udgangspunkt i den senest til- gængelige Arbejdsmarkedsbalance, som offentliggøres to gange årligt (juli og januar), udarbejder STAR i samarbejde med Beskæftigelsesrådets teknikergruppe en liste over relevante stillingsbetegnelser. Denne oversigt sendes til de 11 efteruddannelsesudvalg med anmodning om, at efteruddannelsesudvalgene fastlægger uddannelsesforløb på op til seks uger af eksisterende AMU-kurser mv., som kan opkvalificere til en bestemt jobfunktion for faglærte eller ufaglærte.

Derudover anmodes de 11 efteruddannelsesudvalg om at sammensætte et begrænset antal ud- dannelsesforløb, der overstiger seks uger. Oversigten med de udvalgte stillingsbetegnelser sendes også via Uddannelses- og Forskningsministeriet til repræsentanter for akademiuddannelserne med anmodning om, at de sammensætter uddannelsesforløb på op til seks ugers varighed på akademiniveau, som kan opkvalificere ledige med uddannelse på erhvervsakademiniveau, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, til en bestemt jobfunktion.

Når STAR modtager forslag til uddannelsesforløb fra henholdsvis de 11 efteruddannelsesudvalg og repræsentanterne for akademiuddannelserne, udarbejdes et samlet forslag, der sendes i hø- ring i Voksen- og efteruddannelsesrådet (VEU-rådet) og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet). Herefter sendes positivlisten, sammen med til- bagemeldingerne fra VEU-rådet og REP-rådet i høring i Beskæftigelsesrådet, hvorefter den ende- lige positivliste bliver offentliggjort på STAR’s hjemmeside.

2.2.3 Administration af ordningen

Både jobcentre, a-kasser og relevante uddannelsesinstitutioner er en del af ordningens organise- ring. Rollefordelingen mellem de tre aktører er følgende: Det er a-kasserne, der godkender og træffer afgørelse om seks ugers jobrettet uddannelse, ligesom det er a-kasserne, der varetager administrationen af ordningen, herunder vejleder om reglerne for seks ugers jobrettet uddannelse. Det er jobcenterets pligt at vejlede den ledige om seks ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, forudsat den ledige beder om vejledning herom. Jobcenteret har hermed mulighed for at vejlede den ledige med henblik på, at den ledige søger et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker. Og endelig er det uddannelsesinstitutionerne, der udbyder de udvalgte kurser og uddannelsesforløb på positivlisten.

Det er den lediges a-kasse, der træffer afgørelse om, hvorvidt den ledige er berettiget til seks ugers jobrettet uddannelse. Når a-kassen har godkendt dette, skal oplysninger videregives til henholdsvis jobcenteret og uddannelsesinstitutionen. Når jobcenteret modtager a-kassens god- kendelse, skal jobcenteret sørge for betalingstilsagn til uddannelsesstedet. Den pågældende uddannelsesinstitution skal efterfølgende bekræfte optagelsen.

(16)

12

Såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, dvs. før første jobsamtale i jobcenteret, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i jobcenteret hurtigst muligt og senest en uge efter, at den ledige anmoder om det.

Ledige, der påbegynder uddannelse i opsigelsesfasen, kan fortsætte uddannelsen under ordningen seks ugers jobrettet uddannelse i ledighedsperioden. Det forudsættes, at uddannelsen indgår på den landsdækkende positivliste, og at vedkommende er omfattet af målgruppen. A-kassen skal godkende en ansøgning om seks ugers jobrettet uddannelse.

Der kan ydes tilskud til uddannelsesforløb på positivlisten, der overstiger en varighed på seks uger, fra en afsat pulje på 5 mio. kr. Jobcentrene har derved mulighed for at bevilge den resterende del af et uddannelsesforløb som et tilbud, der supplerer et seks ugers jobrettet uddannel- sesforløb. Således kan den ledige tage første del af et uddannelsesforløb via ordningen og få den resterende del af uddannelsesforløbet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A- kasserne kan kun godkende en ansøgning om et uddannelsesforløb over seks uger, hvis jobcenteret har tilkendegivet, at de vil bevilge den del af uddannelsesforløbet, der ligger ud over seks uger.

(17)

13

3. HVEM BENYTTER SIG AF JOBRETTET UDDANNELSE?

I dette kapitel gives en kortfattet karakteristik af de ledige, der har deltaget i et uddannelsesfor- løb gennem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse i 2015. Deltagerne beskrives ud fra deres alder, køn, forudgående ledighed samt a-kasse-tilhørsforhold. Kapitlet er udarbejdet af STAR, og data baserer sig på jobcentrenes fraværsmarkeringer, jf. nedenstående boks, hvis indhold også er gengivet i afsnittet om metode og datagrundlag.

Kommunerne har registreret deltagelse i jobrettet uddannelse for ca. 11.500 dagpengemodtagere i 2015.

Tabelen nedenfor illustrerer spredningen i alderen for de ledige, som indgår i et forløb i forbindelse med ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse. Det fremgår, at deltagergruppen alders- mæssigt er nogenlunde jævnt fordelt. Der er dog generelt en lille overvægt af ledige i alderen 45-59 år, og samtidig er både de helt unge under 25 år og de ældre over 60 år generelt underre- præsenterede i ordningen.

Tabel 1: Aldersfordeling af ledige, der i 2015 har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse og aldersfordelingen blandt ledige med 0-9 måneders ledighedsanciennitet.

Rækkenavne Antal Andel Alle a-dagpengemodtagere Andel

Under 19 år 6 0 % 175 0 %

20-24 år 923 8 % 7.442 13 %

25-29 år 1.289 11 % 13.138 23 %

30-34 år 1.253 11 % 7.532 13 %

35-39 år 1.272 11 % 5.904 10 %

40-44 år 1.312 11 % 5.669 10 %

45-49 år 1.543 13 % 5.499 9 %

50-54 år 1.640 14 % 5.277 9 %

55-59 år 1.548 13 % 4.810 8 %

60-64 år 711 6 % 2.623 5 %

Over 65 år 10 0 % 6 0 %

Hovedtotal 11.507 100 % 58.075 100 %

Kilde: Jobcentrenes fraværsmarkeringer (TASS) og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Note: Alderen er beregnet med udgangspunkt i startdatoen for forløbet. Aldersfordelingen blandt øvrige dagpengemodtagere er opgjort på baggrund af de personer, der i uge 26 2015 havde en anciennitet mellem 0-9 måneder.

Fraværsmarkeringer

Jobcentrenes fraværsmarkeringer vurderes som den relativt mest valide kilde til at opgøre det i forhold til de konkrete aktivitetsregistreringer af kurser og uddannelsesforløb. Fraværsmarkeringerne er dog behæftet med en vis usikkerhed, da de angiver, hvorfor personen i en periode ikke er omfattet af kontaktforløbet. Det vides dog ikke med sikkerhed, om personen derefter er i jobrettet uddannelse, herunder hvor uddannelsen foregår, eller hvilke kurser personen deltager i.

Antallet af uddannelsesforløb er sammenholdt med, hvilke kontaktgrupper personerne i de respektive ud- dannelsesforløb tilhører, således at det kun er personer, der er omfattet af kontaktgruppen for a-dagpengemodtagere, som er inkluderet i opgørelsen. Derimod er det ikke betinget af, om personerne har modtaget a- dagpenge i samme periode, hvor de står markeret som værende i jobrettet uddannelse. Det skyldes, at start- og slutdatoerne på fraværsperioderne ikke vurderes præcise nok til at foretage en sådan sammenstilling. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre fuldtidspersoner i jobrettet uddannelse. En kontrol viser dog, at i 99 pct. af uddannelsesforløbene har personen modtaget a-dagpenge i samme uge som startdatoen for fraværsperioden.

Fraværsmarkeringen af jobrettet uddannelse sker på den samme kode som for seks ugers selvvalgt uddannelse. Derfor er det antaget, at alle uddannelsesforløb, der er påbegyndt fra 1. januar 2015, er jobrettet uddannelse.

(18)

14

Af tabellen nedenfor ses det, at der er en overvægt af ledige mænd, der påbegynder et uddan- nelsesforløb gennem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse. Fordelingen er således, at der 40 pct. kvinder i ordningen, mens der er 60 pct. mænd.

Tabel 2: Antal personer fordelt på køn, 2015.

Rækkenavne Antal Andel

Kvinder 4660 40 %

Mænd 6847 60 %

Hovedtotal 11507 100,0 %

Det fremgår af nedenstående tabel, at over halvdelen (60 pct.) af de ledige har været ledige mellem seks og 25 uger forud for påbegyndelsen af det konkrete uddannelsesforløb, for hvilket der er lavet en fritagelsesmarkering. 21 pct. har været ledig mellem seks og ni måneder, mens 13 pct. havde været ledige i mindre end fem uger, da de påbegyndte forløbet.

Tabel 3: Forudgående ledighedsanciennitet ved påbegyndelse af forløb, antal personer, 2015.

Rækkenavne Antal Andel

0 6 0 %

1-5 uger 1.466 13 %

6-25 uger 6.910 60 %

6-9 mdr. 2.474 21 %

9 mdr. -1 år 509 4 %

1-2 år 124 1 %

2-3 år 7 0 %

3-4 år 3 0 %

4-5 år 6 0 %

Over 5 år 2 0 %

Hovedtotal 11.507 100 %

Note I: Ledighedsancienniteten er opgjort på baggrund af DREAM, hvor anciennitet er talt op sammenlagt fra sidste indplace- ringsdato til starttidspunktet for første fraværsmarkering.

Note II: Det bemærkes, at de henholdsvis 4 pct. med en ledighedsanciennitet på ni måneder til et år og den 1 pct. med en ledighedsanciennitet på et-to år vurderes at være afløb fra den tidligere ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse.

Tabellen nedenfor viser, at de ledige, som påbegyndte et uddannelsesforløb, er spredt på en række a-kasser, som afspejler, hvem der har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Størstede- len (86 pct.) af de ledige er medlem af 3F (28 pct.), Krifa (14 pct.), HK (12 pct.), Dansk Metal (8 pct.), Det Faglige Hus (7. pct.), Ase (6 pct.), FOA (5 pct.), og Ledernes A-kasse (6 pct.).

(19)

15 Tabel 4: Antal og andel personer i seks ugers jobrettet uddannelse fordelt på a-kasser samt andel af personer med 0-9 måneders ledighedsanciennitet fordelt på a-kasse, 2015.

Rækkenavne

Antal personer i seks ugers job-

rettet i 2015 Andel

Andel af per- soner med 0-9

mdr. ledighed

10 Journalistik, Kommunikation, Sprog 14 0 % 2 %

14 Socialpæd. Landsdæk. 15 0 % 2 %

15 3F 3.257 28 % 13 %

17 Fag og Arbejdes (FOA) 599 5 % 7 %

18 Danmarks Læreres Fælles 9 0 % 3 %

22 Det Faglige Hus 785 7 % 5 %

24 Metalarbejdernes 952 8 % 3 %

34 Nær.- og Nyd.mid.arb.'s 204 2 % 1 %

37 El-Fagets 95 1 % 1 %

40 Byggefagenes A-kasse 131 1 % 1 %

53 HK/Danmarks 1.391 12 % 10 %

57 Min A-kasse 289 3 % 3 %

62 Funk. og Servicefagenes 104 1 % 1 %

67 Ledernes 641 6 % 3 %

72 Teknikernes 94 1 % 2 %

73 Kristelig 1.561 14 % 10 %

76 Danske Sundhedsorg. 8 0 % 3 %

81 Børne- og U.pæd. Landsd. 18 0 % 3 %

83 Frie Funktionærer 141 1 % 1 %

86 Akademikernes 46 0 % 9 %

88 Magistrenes 25 0 % 4 %

92 Funk. og Tjm.'s Fælles 245 2 % 6 %

94 Selvst. Erhv.drivende 750 7 % 5 %

95 DANA for selvstændige 93 1 % 1 %

98 CA 23 0 % 3 %

Uoplyst 17 0 % 0 %

Hovedtotal 11507 100,0 % 100 %

Note: Fordelingen af ledige på a-kasse er opgjort på baggrund af ledige i uge 26 og med deres medlemskab af a-kasse ulti- mo 2015.

(20)

16

4. HVORDAN FUNGERER PROCESSEN FOR UDARBEJDELSE AF POSITIVLISTEN?

I dette kapitlet præsenteres processen for udarbejdelse af positivlisten.

Datagrundlaget for nærværende kapitel udgøres hovedsageligt af kvalitative interview med efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademier. Der er gennemført telefoniske interview med ti efteruddannelsesudvalg samt et fokusgruppeinterview med syv repræsentanter fra erhvervsakademier.

Herudover inddrages i begrænset omfang surveyen blandt 99 uddannelsesinstitutioner. Endelig inddrages slutteligt dels surveyen med 82 virksomheder og dels interview med yderligere fire virksomheder. De metodiske forbehold med survey til hhv. uddannelsesinstitutioner og virksomheder, jf. afsnittet om metode og datagrundlag, skal haves in mente. Det drejer sig blandt andet om, at uddannelsessurveyen bygger på uddannelsesinstitutionernes egne umiddelbare opgørelser og vurderinger, og at svarprocenten i denne survey er på 73 pct., hvoraf der er ti uddannelsesinstitutioner, der ikke har udfyldt den del af spørgeskemaet, som knytter sig til udbud og afholdelse af uddannelsesforløb fra positivlisten for 2015. Yderligere drejer det sig om, at svarprocenten for virksomhedssurveyen er på ca. 13 pct. Dette medfører, at data fra de to surveys ikke kan generaliseres til at være et fuldt ud repræsentativt udtryk for, hvad hhv. uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne mener. Dog giver data en væsentlig indikation herom.

Centrale pointer i kapitlet

 Nogle efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne finder, at visse af de fra STAR tilsendte stillingsbetegnelser er forældede, og enkelte benytter sig slet ikke af stillingsbetegnelserne, når de etablerer de kurser og uddannelsesforløb, de vurderer, der er behov for.

 Der er forskel på, hvordan både de enkelte efteruddannelsesudvalg samt repræsentanterne fra erhvervsakademierne fastsætter varigheden af uddannelsesforløb. Ca. halvdelen af de adspurgte aktører tilkendegiver, at de fastsætter varigheden af de enkelte uddannelsesfor- løb på baggrund af en individuel vurdering af formålet. Omtrent den anden halvdel påpeger, at de som udgangspunkt planlægger uddannelsesforløb i de fulde seks uger, da de vurderer, at der er et behov for at få så meget undervisning som muligt på området.

 En række efteruddannelsesudvalg oplever, at de spiller en central rolle i udarbejdelsen af positivlisten, idet de skal balancere forskellige aktørers interesser.

 Nogle efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne oplever, at de mangler data om udbud og brug af forløb, samt at tidsfristerne er for korte til at give en kvalificeret tilbagemelding til STAR.

 De forskellige efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne har forskellige tilgange for inddragelsen af uddannelsesinstitutioner i processen vedr. udarbejdelse af positivlisten. Hovedparten af de interviewede uddannelsesinstitutioner føler sig dog kun i ringe grad inddraget i processen.

 Virksomhederne bliver kun indirekte involveret i processen for udarbejdelsen af positivlisten.

 Mange efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne påpeger, at tidsfristerne for at give tilbagemeldinger til STAR med forslag til positivlisten er for korte set i forhold til, at det skal være muligt at inddrage relevante parter.

(21)

17

4.1 Proces for udarbejdelse af positivlisten

I dette afsnit sættes der fokus på processen for udarbejdelsen af positivlisten. For det første hvordan selve processen foregår, herunder rollefordelingen og samarbejdet mellem STAR og efteruddannelsesudvalgene, samt repræsentanterne fra erhvervsakademierne. For det andet hvordan inddragelsen af uddannelsesinstitutioner og virksomheder håndteres i forbindelse med etableringen af kurser og uddannelsesforløb.

4.1.1 Hvordan opleves processen for udarbejdelse af positivlisten i 2016?

Processen med udarbejdelsen af positivlisten foregår ved, at de 11 efteruddannelsesudvalg samt repræsentanterne fra erhvervsakademierne ved STAR får tilsendt en række udvalgte stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelserne er baseret på behovet for arbejdskraft i Arbejdsmarkedsbalan- cen. Efteruddannelsesudvalgene samt repræsentanterne fra akademiuddannelserne har til opga- ve at udarbejde kurser og uddannelsesforløb til de udvalgte stillingsbetegnelser inden for det pågældende fagområde. En række af de interviewede efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne peger på, at der er stor forskel på, i hvor høj grad de af STAR udvalgte stillingsbetegnelser bruges til at identificere de kurser og uddannelsesforløb, som indstilles til positivlisten. Nogle af de ovennævnte aktører finder visse stillingsbetegnelser forældede, og enkelte benytter sig slet ikke af stillingsbetegnelserne, når de etablerer de kurser og uddannelses- forløb, de vurderer, der er behov for.

Der er ligeledes forskel på, hvordan både de enkelte efteruddannelsesudvalg samt repræsentan- ter fra erhvervsakademierne fastsætter varigheden af uddannelsesforløb. Ca. halvdelen af de adspurgte ovennævnte aktører tilkendegiver, at de fastsætter varigheden af de enkelte uddan- nelsesforløb på baggrund af en individuel vurdering af formålet. Omtrent den anden halvdel på- peger, at de som udgangspunkt planlægger uddannelsesforløb i de fulde seks uger, da de vurderer, at der er et behov for at få så meget undervisning som muligt på området. Et enkelt efteruddannelsesudvalg peger på, at de planlægger uddannelsesforløb i de fulde seks uger grundet de lediges ret til seks ugers uddannelse. Visse efteruddannelsesudvalg ser det som værende op til en eventuel individuel kompetencevurdering (IKV) at afgøre, hvorvidt borgere med kendskab til området kan undlade at tage udvalgte kurser i et uddannelsesforløb. Det bemærkes dog fra et enkelt efteruddannelsesudvalg, at jobcenteret ikke alle steder bevilger IKV, da det er en ekstra ydelse, som jobcenteret skal betale for.

Flere efteruddannelsesudvalg efterspørger mere data fra centralt hold i forhold til udbuddet af kurser og uddannelsesforløb og anvendelsen af disse, idet sådanne data vurderes at kunne kvalificere den konkrete udarbejdelse af selvsamme. Det er bemærkelsesværdigt, at de oplysninger, som kan findes i MBUL’s offentlige databank om, hvilke kurser de ledige anvender i regi af seks ugers jobrettet uddannelse, tilsyneladende ikke er tilstrækkelige. Nogle efteruddannelsesudvalg har selv indhentet data og udarbejdet analyser i løbet af året for at være forberedt på processen.

Det drejer sig overordnet om data vedrørende 1) udbudte og afholdte uddannelsesforløb, 2) udbudte men ikke afholdte uddannelsesforløb, og 3) ikke udbudte uddannelsesforløb, samt hvad disse forskelle skyldes.

En række efteruddannelsesudvalg beskriver, at de vurderer, at de spiller en central rolle i udarbejdelsen af positivlisten generelt. Disse udvalg ser sig selv som dem, der er i stand til at omsætte viden om påkrævede kompetencer i brancher til præcise kurser og uddannelsesforløb.

Et efteruddannelsesudvalg nævner, at de er dem, som samler trådene og tilgodeser virksomhedernes behov. Både efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne beskriver, at de skal balancere mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemets interesser i forhold til uddannelsesforløbene.

Udover ovennævnte rolle peger nogle efteruddannelsesudvalg på, at de i visse tilfælde ser dem selv som havende en central rolle i forhold til at samle og formidle kendskab til ordningen. Et efteruddannelsesudvalg beskriver fx, hvordan de aktivt forsøger at formidle kendskabet til ord-

(22)

18

ningen, blandt andet gennem pjecer til de lokale uddannelsesudvalg. Herudover nævnes, at op- rettelsen af hjemmesiden AMUkurs.dk og de dertil koblede nyhedsbreve til ledige er med til at vejlede ledige om udbuddet af kurser og uddannelsesforløb.

Overordnet set opfatter både efteruddannelsesudvalgene samt repræsentanterne fra erhvervsakademierne samarbejdet med STAR som positivt. Dog påpeger mange, at tidsfristerne for at give tilbagemeldinger til STAR med forslag til positivlisten er for korte set i forhold til, at det skal være muligt at inddrage relevante parter. Visse efteruddannelsesudvalg peger på, at de korte tidsfrister vurderes at gå ud over kvaliteten af de kurser og uddannelsesforløb, der udbydes, og disse efteruddannelsesudvalg ønsker en tidligere udmelding fra STAR vedrørende de udvalgte stillingsbetegnelser på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen. Overordnet tilkendegiver både efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne, at de har fundet processen for 2016 væsentlig bedre end processen for 2015.

4.1.2 Hvordan håndteres inddragelsen af de relevante parter i forbindelse med udarbejdelse af positivlisten?

På trods af, at uddannelsesinstitutionerne ikke formelt set skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af positivlisten, tilkendegiver hovedparten af efteruddannelsesudvalgene, at de i høj grad er i dialog med uddannelsesinstitutionerne i forhold til udarbejdelsen af positivlisten. Et enkelt efteruddannelsesudvalg bemærker, at de ikke har inddraget uddannelsesinstitutionerne direkte i udarbejdelsen. Flere efteruddannelsesudvalg peger på, at de anser det for meget væsent- ligt at have en god dialog med uddannelsesinstitutionerne, der sikrer, at de bakker op om de kurser og uddannelsesforløb, som efteruddannelsesudvalgene melder ind.

Efteruddannelsesudvalgene har overordnet følgende tre tilgange til inddragelsen af uddannelsesinstitutionerne:

 Høringsrunder for alle uddannelsesinstitutioner

 Forelæggelse for nogle af de største uddannelsesinstitutioner

 Ingen decideret forelæggelse grundet mange løbende dialogmøder med uddannelsesinstitutionerne, hvorigennem uddannelsesinstitutionerne bliver hørt.

Det er bemærkelsesværdigt, at hovedparten af de interviewede uddannelsesinstitutioner derimod kun i ringe grad føler sig inddraget i processen vedrørende udarbejdelsen af positivlisten. Der er dog umiddelbart forskel på, i hvor høj grad de forskellige typer af uddannelsesinstitutioner oplever, at de bliver inddraget. Flere uddannelsesinstitutioner har fået mulighed for at kommentere positivlisten for 2016, men disse institutioner oplever dog, at deres tilbagemeldinger kun i be- grænset omfang høres, hvorved deres reelle indflydelse er begrænset. De interviewede uddan- nelsesinstitutioners tilkendegivelser genfindes til en vis grad i den gennemførte survey blandt uddannelsesinstitutioner. Denne viser, at over halvdelen (51 pct.) af de adspurgte uddannelsesinstitutioner vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad er blevet inddraget af efteruddannelsesudvalgene i forbindelse med udarbejdelse af positivlisten for 2016. Efteruddannelsesudvalgenes oplevelse af inddragelsen af uddannelsesinstitutionerne står således i kontrast til uddannelsesinstitutionernes oplevelser. En mulig forklaring kan være, at hovedparten af efteruddannelsesudvalgene inddrager nogle få uddannelsesinstitutioner, mens den resterende gruppe af uddannelsesinstitutioner ikke inddrages.

(23)

19 Figur 1: I hvilken grad uddannelsesinstitutioner vurderer, at de er blevet inddraget af efteruddannelses- udvalg i forbindelse med udarbejdelsen af positivlisten for 2016.

Kilde: Uddannelsessurvey.

Blandt de uddannelsesinstitutioner, som ovenfor vurderer, at de er blevet inddraget i processen for udarbejdelsen af positivlisten, angiver knap halvdelen (49 pct.), at de blandt andet blev inddraget via e-mailkorrespondance.

Figur 2: Hvordan uddannelsesinstitutionerne er blevet inddraget af efteruddannelsesudvalgene i forbin- delsen med udarbejdelsen af positivlisten til 2016 (N=49)

Kilde: Uddannelsessurvey.

Virksomhederne, som heller ikke formelt set skal inddrages af efteruddannelsesudvalgene, inddrages i meget varierende grad af de forskellige efteruddannelsesudvalg i forbindelse med etableringen af kurser og uddannelsesforløb til positivlisten. For hovedparten af efteruddannelsesudvalgenes vedkommende inddrages virksomhederne ikke direkte i forbindelse med udarbejdelsen af positivlisten. Størstedelen af efteruddannelsesudvalgene har således valgt, at virksomhederne repræsenteres igennem de parter, der er tilknyttet efteruddannelsesudvalget. I enkelte af efteruddannelsesudvalgenes underudvalg sidder ligeledes store virksomheder, som kan give udtryk for, hvilke behov der er i den konkrete virksomhed og potentielt i resten af branchen.

Som følge af ovennævnte struktur for inddragelse af virksomhederne efterlyser en nogle efteruddannelsesudvalg en proces, hvor de parter, der er tilknyttet efteruddannelsesudvalget, kan nå at forhøre sig i deres bagland om behovene på arbejdsmarkedet.

Blandt samtlige virksomheder, der er inddraget i nærværende opstartsevaluering (86 virksomheder i alt), er ingen blevet kontaktet af efteruddannelsesudvalg i forhold til deres behov for kompetencer. Dette matcher således overordnet efteruddannelsesudvalgenes tilkendegivelser.

8% 8% 26% 25% 26% 6%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I meget høj grad (6) I høj grad (6) I nogen grad (19) I mindre grad (18) Slet ikke (19) Ved ikke/Ikke relevant (4)

8%

14%

20%

29%

31%

49%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ved ikke/Ikke relevant (4) Andet: (7) Via telefonisk kontakt (10) Via møder (face to face) (14) Via høring (15) Via e-mailkorrespondance (24)

(24)

20

5. HVORDAN FUNGERER UDBUD OG AFHOLDELSE AF KURSER OG UDDANNELSESFORLØB?

I dette kapitel præsenteres processen for udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb.

Datagrundlaget i nærværende kapitel udgøres hovedsageligt af surveyen blandt 99 uddannelsesinstitutioner. De metodiske forbehold med en survey til uddannelsesinstitutioner, jf. afsnittet om metode og datagrundlag, drejer sig blandt andet om, at data er baseret på uddannelsesinstitutionernes egne umiddelbare opgørelser og vurderinger. Herudover er svarprocenten på 73 pct., hvoraf der er ti uddannelsesinstitutioner, der kun har udfyldt spørgeskemaet delvist. Dette med- fører, at data herfra ikke kan generaliseres til at være et fuldt ud repræsentativt udtryk for, hvad samtlige relevante uddannelsesinstitutioner mener. Dog giver data en væsentlig indikation herom. Der skal i den forbindelse yderligere tages forbehold for, at ikke alle uddannelsesinstitutioner i surveyen har angivet, i hvilke kvartaler de udbyder og afholder uddannelsesforløbene. Derfor kan der i data potentielt være en mindre underestimering af, hvor ofte kurserne i virkeligheden bliver udbudt og afholdt kvartalsvist.

5.1 Udbud af kurser og uddannelsesforløb

I dette afsnit præsenteres processen i forbindelse med udbuddet af kurser og uddannelsesforløb.

Det skal bemærkes, at udbuddet af kurser og uddannelsesforløb retter sig mod såvel ledige som beskæftigede.

Centrale pointer i kapitlet

 Data fra surveyen viser, at hovedparten af uddannelsesinstitutionerne (86 pct.) anvender positivlisten for 2016 i deres planlægning af, hvilke uddannelsesforløb de udbyder.

 Tilkendegivelser fra uddannelsesinstitutioner og jobcentre indikerer, at et mindre antal uddannelsesinstitutioner og jobcentre er i tæt dialog om udbud af kurser og uddannel- sesforløb i relation til ordningen, mens den resterende gruppe af uddannelsesinstitutioner og jobcentre tilkendegiver, at der er en begrænset dialog – og behov for yderligere dialog.

 Surveyen viser samtidig, at 79 pct. af uddannelsesforløbene på positivlisten for 2015, som uddannelsesinstitutionerne i surveyen har angivet, er blevet udbudt og er også blevet afholdt.

 Uddannelsessurveyen viser endvidere, at 69 pct. af de forskellige uddannelsesforløb fra positivlisten 2015 er blevet udbudt minimum én gang i løbet af 2015. Af de uddannel- sesforløb, som ikke er blevet udbudt, er en stor del akademiuddannelser. Ses der isoleret på de uddannelsesforløb, som ikke er akademiuddannelser, er 82 pct. af de uddan- nelsesforløb, der optræder på positivlisten fra 2015, blevet udbudt.

 Mange uddannelsesinstitutioner, herunder repræsentanter fra erhvervsakademierne, tilkendegiver i interviewet, at de ofte har svært ved at fylde såvel kurser som uddannel- sesforløb op. Mange kurser og uddannelsesforløb afholdes derfor både for ledige og be- skæftigede, hvilket der er blandede erfaringer med.

 Nogle a-kasser peger på, at ”forsyningssikkerheden” i ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse er en udfordring, når uddannelsesinstitutionerne aflyser kurser og ud- dannelsesforløb.

 Nogle a-kasser vurderer, at det er problematisk, at personer med forældet uddannelse, samt personer med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ikke er omfattet af ordningen. I dagpengelovens forstand skal personer med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, men er ikke omfattet af de samme rettigheder, som øvrige ledige i forhold til denne ordning.