Beretning Nr. 110
C. MUHLE LARSEN:
TO GAMLE FYNSKE EGEPRØVEFLADER
(ZWEI ALTE EICHENPROBEFLÄCHEN AUF FÜNEN)
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark. XIII) MCMXXXIV
TO GAMLE FYNSKE EGEPRØVEFLADER
Af
C. MUHLE LARSEN
I 1902 overgik E g e p r ø v e f l a d e n ved B r e m e r h u s p a a B r a h e - trollesborg S k o v d i s t r i k t til det forstlige F o r s ø g s v æ s e n , s o m derved k o m i Besiddelse af d e n ældste e n d n u o p r e t h o l d t e P r ø v e f l a d e i D a n m a r k . Den b l e v registreret u n d e r Betegnelsen CS. S a m m e Aar blev ogsaa en a n d e n g a m m e l P r ø v e f l a d e i d e n 47 Aar yngre E g e b e v o k s n i n g i K o n g e s k o v e n p a a W e d e l l s b o r g o v e r l a d t til F o r s ø g s v æ s e n e t , d e r gav den Betegnelsen CT.
Disse to P r ø v e f l a d e r giver et godt U d t r y k f o r det private S k o v b r u g s I n d s a t s p a a U d h u g n i n g s t e o r i e n s O m r a a d e og viser F o r t i d e n s Bestræbelse f o r at o p n a a et s u n d t , ø k o n o m i s k Skov- brug. Man m a a e r i n d r e , at de to f y n s k e S k o v b r u g e r e , der g e n n e m m a n g e Aar satte deres P r æ g p a a disse to P r ø v e f l a d e r , i k k e alene interesserede sig for E g e d y r k n i n g , m e n at de ogsaa a n v e n d t e deres Metoder og S y n s p u n k t e r o v e r f o r a n d r e T r æ a r t e r . B r e m e r h u s e g e n e , som n u h a r en Alder af 149 Aar og h a r været fulgt m e d Maalinger i 108 Aar, giver et s m u k t U d t r y k for d e n specielle B e h a n d l i n g s m a a d e , s o m C. V. O P P E R M A N N i sin T i d u d f o r m e d e i T e o r i og P r a k s i s , og s o m ret h u r t i g t v a n d t I n d p a s i vor E g e d y r k n i n g . CS v a r i O r d e t s egentlige F o r s t a n d en P r ø v e f l a d e for C. V. O P P E R M A N N S Ideer, der vel allerede tid- ligt v a r u d f o r m e d e , m e n som g e n n e m d e n n e A f p r ø v n i n g fik den tilstrækkelige, p r a k t i s k e Begrundelse. K o n g e s k o v e n s Ege, CT, blev i det store og hele b e h a n d l e d e efter l i g n e n d e Principper^
i O v e r e n s s t e m m e l s e m e d de p a a B r a h e t r o l l e b o r g i n d v u n d n e E r f a r i n g e r ; m e n S k o v r i d e r e n p a a W e d e l l s b o r g , F o r s t r a a d C. H.
S C H R Ö D E R , der r e g n e d e C. V. O P P E R M A N N f o r sin egentlige Lære- m e s t e r (C. W e i s m a n n 1900, S. 70) og ligesom h a n h a v d e den L y k k e i en l a n g A a r r æ k k e at b e s t y r e sit Distrikt, i i d f o r m e d e
266 [10]
ogsaa sin specielle U d h u g n i n g s m a a d e , saaledes som det senere skal vises.
Bemærkes m a a det dog, at de to Prøveflader, som næsten er af s a m m e Bonitet, h e n h o l d s v i s 1 . 3 og 1.4 ( C A R L M A R : M Ø L L E R
1933, S. 609), er Repræsentanter for T r æ f o r m e r af ulige Godhed.
I det følgende skal de to Prøveflader først b e h a n d l e s h v e r for sig, og dernæst vil der blive foretaget en kort Sammenligning.
CS, Egeprøvefladen ved Bremerhus.
Prøvefladen, der h a r en Størrelse af 4895 m2 (12000 • Al.), u d g ø r Størstedelen af en lille Egebevoksning lige nordøst for B r e m e r h u s . Den h a r tidligex-e helt været omgivet af et smalt
Bælte j æ v n a l d r e n d e Ege, men n u er alle Egene langs S y d r a n d e n borte og m o d Øst staar k u n enkelte tilbage; langs Vest- og Nordsiden d a n n e r en halv Snes Ege e n d n u Grænsen m o d den vestfor liggende c. 100 aarige Bøgeskov og en E n g s t r i m m e l m o d Nord. T e r r æ n n e t ligger c. 44 m o. H. og er bølgeformet med meget svagt Hovedfald m o d Nord.
Bevoksningen er f r e m k o m m e n af en Saaning p a a g a m m e l Agermark antagelig i Efteraaret 1784, og e n d n u f r e m t r æ d e r Sporene af de gamle, højryggede Agre tydeligt. P a a Fig. 1 ses Nivellementet af en Linie fa—b) tværs over Prøvefladen vinkelret p a a de f r a Nord til Syd gaaende Agre. Ryggene hæver sig 0.3—0.6 m over F u r e r n e .
Kultivering paa Agermark var dengang meget almindelig p a a Distriktet; i Perioden 1786—1806 blev der saaledes »saaet Agern paa c. 200 Tdr. L a n d Agerjorder, mest s a a d a n n e der laa indfiltrede i Skovarealet eller ved Grænsernes Regulering k o m
[15] 267 ind u n d e r dette« ( E L E R S K O C H 1 8 9 2 , S. 3 5 ) . Hvorledes m a n som Regel b a r sig ad viser Fortsættelsen: »Kulturen var temmelig u f u l d s t æ n d i g , idet m a n mange Steder k u n tilsaaede h v e r a n d e n Ager (eller R a d ) medens m a n saaede Hasselnødder i Mellem- r u m m e n e , hvoraf senere blev taget en Mængde Planter til levende Hegn, saavel ved Skovene som p a a Markerne. Agern saaedes i Regelen efter P l o v ; der a n v e n d t e s 5 Tdr. pr. T d . L a n d og der findes m a n g e fortrinlige Bevoksninger fra den Tid.«1).
O m den unge Bevoksning noterede C. SARAUW i 1853 ved et Besøg paa Stedet; »Denne Egebestand . . . h a r i den yngre Alder staaet meget sluttet s a m t i h ø j Grad været u d s a t fol- den datidige stærke Vildtstand« (Maalingsmaterialet). H v o r tæt de unge Bevoksninger stod, viser følgende. C. E. W I I N H O L T ,
den senere Overførster paa F r i j s e n b o r g , h a r i en forstlig Rejse- beretning fra 1803 (Rigsarkivet) bl. a. nogle Data f r a Trolleborg, der giver »Middeltallet af tvende F o r s ø g foretagne i den meget sluttede Del af en Egesaaning« m e d den Tilføjelse, at »en lig- n e n d e Bestand seer m a n ved et Teglværk i Skoven«. Denne sidste Bestand er antagelig Bevoksningen ved B r e m e r h u s , h v o r der n e t o p indtil 1805 laa et Teglværk (RASMUSSEN S Ø K I L D E 1875, S. 22). W H N H O L T delte Egene i 4 Klasser, og efterfølgende Op- stilling viser h a n s Tal omregnede til Metersystemet og gældende for 1 h a .
Eg i 20 Aars Alderen ved Brahetrolleborg, 1803.
Stamtal Højde Middeldiameter Masse
Stamtal
m v. Roden, c m m8
Klasse 1 939 8.2 11.8 29.0
— 2 5640 8.5 6.5 43.6
— 3 4189 5.6 3.9 16.2
— 4 14104 4.1 2.6 12.1
Bevoksningen : 24872 5.5 4.1 100.9
Disse Tal gælder a a b e n b a r t f ø r første Udhugning.
C. V. O P P E R M A N N skriver selv o m Stamtallet i Bevoksningen ved B r e m e r h u s efter første U d h u g n i n g , at Prøvefladen var lige- saa sluttet som en Egebesaaning i T o r p e l ø k k e n ved Kragegaard, h v o r der i 24 Aars Alderen efter 1. U d h u g n i n g fandtes et Stam-
Om Anlæg af Distriktets yngre Kulturer se A. Oppermann 1886, S.
4 2 — 4 4 og C. V. Oppermann 1860, S. 1 9 1 — 1 9 4 .
268 [10] tal p a a c. 7600 pr. ha, og et lignende Antal liar ogsaa Besaaningen ved F i s k e r u p h a f t i 16 Aars Alderen. E n s a a d a n s t a m m e r i g Egebevoksning, der k u n h a v d e været gennemhugget en enkelt Gang, var det, at C. V. O P P E R M A N N forefandt ved B r e m e r h u s , da h a n i 1806 overtog Skovriderembedet.
C. V. O P P E R M A N N , der s t a m m e d e f r a H a n n o v e r og som i 1804 k o m til Brahetrolleborg, blev her som Skovrider stillet overfor den Opgave at f r e m s k a f f e saa store og v æ r d i f u l d e Ved-
masser som vel muligt, og det lykkedes h a m at s k a b e et virkelig ø k o n o m i s k Skovbrug, hvor ikke alene det aarlige Netto- u d b y t t e var stort, men h v o r der ogsaa f a n d t betydelige Udvidelser og Værdiforøgelser Sted. C. V. O P P E R M A N N i n d s a a straks, at h a n ikke med Fordel k u n d e a n v e n d e de tyske Hugstprincipper p a a de d a n s k e F o r h o l d . H a n s Maal var at skaffe gode S t a m m e r m e d kraftige Kroner, og o v e r e n s s t e m m e n d e h e r m e d huggede h a n
»(fra først af hvert 3die Aar og senere hvert 4de og 5te Aar) saaledes, at Egene vedligeholdt en frodigt Vækst u d e n at ud- brede dem for meget i Grene; h a v e saaledes de d o m i n e r e n d e S t a m m e r , som d a n n e den sidste Hovedbestand, opnaaet en s a a d a n grenefri Stamlængde, som attraaes og som J o r d k r a f t e n s a m t Beliggenheden (Standortsverhältnisse) tilsteder, saa bæres omhyggelig O m s o r g for, at Bestandstræerne altid staae saa frit, at ingen Grene i Kronen tager S k a d e af for n æ r s t a a e n d e Nabo- træer, hvilke i dette Tilfælde hugges«, »da T r æ e r n e ellers til- bagesættes i Væksten hvilket sent og oftest aldrig forvindes«
(C. V. O P P E R M A N N 1851, S. 135 og Brev til P A U L S E N 1858).
Denne U d h u g n i n g s t e k n i k medførte en h u r t i g Afvikling af Stamtallet; »fra o m t r e n t det 30. Aar til o m t r e n t det 50. Aar m a a de nemlig f r a en Stilling o m t r e n t saa sluttet som Bøgenes bringes ned til, at der paa s a m m e Areal k u n findes o m t r e n t h a l v t saa m a n g e S t a m m e r som i j æ v n a l d r e n d e Bøg; dette m a a ske ved hyppige temmelig stærke Udhugninger og for det frem- tidige Udbytte er det af højeste Vigtighed at der tages særlig Hensyn til, at et passende Antal Hovedtræer af god F o r m h a v e tilbørlig L u f t . . . « ( C . V. O . S Indstilling til Grev R E V E N T L O W I 8 6 0 )1) .
F o r at være sikker p a a til Slut at h a v e et tilstrækkeligt Antal af s a a d a n n e Hovedtræer afsatte C . V . O P P E R M A N N C. 1 8 1 2
!) C. V. Oppermann regnede i 1836 for Bøgens V e d k o m m e n d e i Alderen 30, 56 og 62 Aar m e d et Stamtal før Udhugning af henholdsvis 3849, 680 og 488 pr. lia.
[15] 269 d e n 1 2 0 0 0 D A L store »Model- eller Prøvetønde«, h v o r h a n efter d e n tredie U d h u g n i n g for hver 100 • Al. m æ r k e d e et af de bedste Bestandtræer, til hvilke der ved senere Udhugninger blev taget særligt Hensyn. Derved vilde h a n sikre sig, at de fik f o r n ø d e n Plads, ligesom det k u n d e o v e r k o m m e s at rense for V a n r i s eller endog borttage Tvegegrene. »Hovedformaalet er jo a t alle Bestandstræer er normale, at d a n n e dem dertil er over- kommeligt u d e n synderlige Bekostninger ved circa 100 St. pr.
T d . Land, m e n at ville a n v e n d e det ved Træer, s o m dog Tid efter anden udhugges, vilde være uoverkommeligt eller i al Fald e n bortøsien af Tid og Penge« ( C . V. O P P E R M A N N 1 8 5 1 , S. 1 3 6 ) .
Gennem sine Skrifter og navnlig gennem sine Indberet- ninger til Greven og Breve til sin Efterfølger, J a g t j u n k e r P A U L S E N ,
m e d hvem h a n førte en livlig Brevveksling a n g a a e n d e Hugst- problemerne, gav C. V. O P P E R M A N N Udtryk for sine T a n k e r o m E g e s k o v d y r k n i n g e n , saaledes s o m Professor A. O P P E R M A N N ud- førligt h a r fremstillet dem i 1886.
I den lige citerede I n d b e r e t n i n g af 1860, a n g a a e n d e Hugst m . v. u n d e r J a g t j u n k e r P A U L S E N , a n f ø r e r C . V . O P P E R M A N N » 3
Hovedsætninger om hvilke der n æ p p e k a n være nogen Tvivl, nemlig:
a. Udhugningen bør ikke r a m m e de helt undertx-ykte S t a m m e r alene, men desuden e n h v e r S t a m m e , der ikke bidrager til enten at f o r h ø j e Tilvæksten p a a Arealet eller til at o p n a a en attraaet F o r m af Træerne.
b. Intet T r æ bør tages n a a r m a n i Stedet for s a m m e k a n tage et der h a r ringere Tilvækst eller s a a d a n n e Fejl at det for disses Skyld b ø r tages; heraf vil følge at U d h u g n i n g e n i det hele vilde r a m m e de Træer s o m enten f r a først af k u n have h a f t ringe Tilvækst eller som ere standsede i Væksten og derved bragte i en sygelig Tilstand.
c. Ved Udhugningen bør m a n søge at samle Tilvæksten p a a de S t a m m e r som ere eller blive de værdifuldeste.«.
Som et Led i sin E g e b e h a n d l i n g lod h a n ogsaa Under- s k o v e n indtage en vigtig Plads, dog særlig af H e n s y n til »Jord- k r a f t e n s Bevarelse«, h e r o m yderligere S. 283.
Den afsatte Prøveflade, h v o r Hovedtræerne v a r mærkede, blev først senere underkastet Maalinger. I S o m m e r e n 1826, altsaa i Bevoksningens 41. Aar, foretoges den første i Anledning af Overførster P A U L S E N S Besøg i Begyndelsen af August, da h a n
270 [10]
efter Rentekammerets Resolution s k u l d e afgive B e t æ n k n i n g o m S k o v b e h a n d l i n g e n paa de Reventlowske Godser Christianssæde og Brahetrolleborg og om de Fordele, som Behandlingen der f r e m b ø d . 1826 blev Bevoksningen udhugget og Antallet af U d h u g n i n g s t r æ e r noteredes. F r a 1832 og til Dato er hele Prøve- fladen fulgt med Maalinger, særlig O m k r e d s m a a l i n g e r .
Medens G. W . B R Ü E L S P l a n af 1786 — 1806 ansatte 200 Aar som den Tid, i hvilken en ubeskadiget og fredet Eg k u n d e opvokse til »nutzbar« S t a m m e , regnede C. V. O P P E R M A N N efter sine omhyggelige Iagttagelser paa Stedet k u n m e d 140 aarig O m d r i f t . Selv ledede h a n sine U d h u g n i n g e r indtil 1857, i hvilket Aar h a n f r a t r a a d t e sin 51 aarige Skovridertjeneste. Aaret efter skrev h a n til P A U L S E N a n g a a e n d e sine Udhugninger paa flere Steder bl. a. p a a P r ø v e f l a d e n : »løvrigt m a a i n d r ø m m e s at ved flere P a r t i e r af de yngre Bevoksninger — navnlig i Hellemose og B r e m e r h a v e m. fl. — er U d h u g n i n g e n udsat vel længe saa at det er paa høje Tid at k o m m e til H j æ l p ; m e n da der for h v e r 100—140 • Alen i det m i n d s t e k a n lindes et n o r m a l t Træ, saa er i Realiteten ikke noget væsentligt forsømt, n a a r de fremtidige Udhugninger k u n rette den s t e d f u n d n e Udsættelse især n a a r Normaltræerne m æ r k e s , helst med gul Oliefarve«.
J a g t j u n k e r P A U L S E N , u n d e r h v e m der atter blev lagt P l a n med 150 aarig Omdrift, huggede langt svagere og skrev selv om Egegennemhugningerne, at »de af mig ere førte en Del m i n d r e stærke end tidligere m e n jeg t r o r dog n o k saa s t æ r k e som noget andet Sted i Landet« ( P A U L S E N S M o d b e m æ r k n i n g e r
1 8 6 0 ) . I Virkeligheden huggede h a n langt svagere end dette
Citat lader formode, hvilket ogsaa tydeligt f r e m g a a r af den f y n s k e Skovbrugslitteratur (bl. a. E L E R S K O C H 1 8 9 2 og C. W E I S - MANN 1 9 0 0 ) .
E f t e r P A U L S E N k o m i 1883 Skovrider E L E R S K O C H , i h v i s Tid Forsøgsvæsenet overtog Prøvefladen i 1902. Efter den Tid er Udvisningen i Prøvefladens Ege foretaget af Professor O P P E R - MANN s a m m e n med de vekslende Skovridere, først E L E R S K O C H ,
senere P. E R R B O E og E . B I S T R U P . Undervækstens B e h a n d l i n g h a r været overladt Distriktet.
Fig. 2 viser et Udsnit af Prøvefladen i 1924 med et af de s m u k k e s t e Træer (Nr. 27) i F o r g r u n d e n .
I n d e n vi efter d e n n e Gennemgang af Data vedrørende Prøvefladens ydre Historie gaar over til Prøvefladematerialet,
Fig. 2. Et af de smukkeste Træer (Nr. 27) paa Prøveflade CS; 1924.
Set fra 0 X 0 . Grenefri Bul paa 11.(i m ; Diameter (F. 1930) 79.8 cm.
272 [10]
skal dog nævnes, at den oprindelige, vestfor liggende Bøge- bevoksning i Aarene 1823 — 35 blev forynget med Bøg, hvilket influerede stærkt paa Egens Vækst, da Prøvefladen blev meget v i n d u d s a t .
De ældste Prøvefladetal offentliggjorde C. V. O P P E R M A N N
selv i 1851, og i 1886 samlede Professor A. O P P E R M A N N Mate- rialet i en Tilvækstoversigt over Egehøjskov, efter selv i 1883 at have m a a l t Prøvefladen. Nu, d a der k a n føjes e n d n u 46 Vækstperioder til Iagttagelsestidsrummet, er Materialet atter gennemgaaet og opstillet i en Prøvefladetabel, der giver de enkelte Vedmassefaktorer, u d t r y k t pr. 1 ha, i de virkelige Ud- h u g n i n g s a a r . Kun to Steder fraviges denne Regel, nemlig i Kolonnen 1878, hvor 4 Vindfælder f r a forskellige omliggende Aar er samlet under eet, og i K o l o n n e n 1893, der s a m m e n f a t t e r Hugsten i 1892 og 1893.
De f u n d n e Vedmassefaktorer og deres Tilvækster er gen- givet saa n æ r det virkelige som muligt, og der er ikke foretaget U d j æ v n i n g p a a Tilvæksterne, hvis F o r l ø b derfor viser Uregel- mæssigheder. Det er saaledes ikke en konstrueret Tilvækst- oversigt over Eg i Almindelighed u n d e r disse F o r h o l d , m a n stilles overfor, men en Prøveflades Historie u d t r y k t i Tal, altsaa en virkelig Erfaringstabel f r a een og s a m m e Bevoksning.
De gamle, originale Maaleblade eller samtidige Afskrifter er i Øjeblikket i Forsøgsvæsenets Eje med Undtagelse af Maa- lingerne f r a 1861 og 1877, h v o r o m der desværre ikke k a n fremskaffes detaillerede Oplysninger, men k u n de i 1886 offent- liggjorte Middeltal. Hertil k n y t t e r sig Maalinger f r a 1893 og 1896 s a m t Rækkén af Forsøgsvæsenets Maalinger f r a E. 1902 til E. 1932. I det lange T i d s r u m h a r Prøvefladens Træer, som allerede tidligt blev n u m m e r e r e d e , skiftet N u m m e r , og det h a r derfor i k k e været muligt at følge de enkelte Træer og deres Diametergang længere tilbage end til 1893. I 1926 blev Egene o m k r i n g Prøvefladen m æ r k e d e m e d Romertal og bliver n u ogsaa fulgt med Maalinger.
Maalebladenes Detailoplysninger f r a ældre Tid o m f a t t e r væsentligst Stamtal og O m k r e d s m a a l i n g e r . Den lange R æ k k e af Maaledata skal ikke opregnes her m e n erstattes med en kort Gennemgang af de P u n k t e r , p a a hvilke der er F o r a n d r i n g f r a tidligere offentliggjorte Tal. F o r at bevare Kontinuiteten er ogsaa her S t a n d p u n k t e t før U d h u g n i n g valgt som U d g a n g s p u n k t lige-
[15] 273 s o m i 1886. E n d v i d e r e b e m æ r k e s , at der i det følgende ( h v o r intet a n d e t er n æ v n t ) refereres til T a b e l l e n s Tal, a l t s a a til Størrelser, der for Stamtallets, G r u n d f l a d e n s og V e d m a s s e n s V e d k o m m e n d e er c. det d o b b e l t e af selve P r ø v e f l a d e n s T a l . D e s u d e n er D e c i m a l e r p r o f o r m a m e d t a g e t i T a b e l l e n f o r at skaffe b e d r e K o n t a k t m e l l e m de o p f ø r t e V e d m a s s e f a k t o r e r og deres T i l v æ k s t e r .
S t a m t a l l e t . Der er angivet det Antal Træer, som er fældet eller maalt i Hugstaarene. Paa enkelte Punkter er der smaa Afvigelser (Í Stamme) fra de tidligere opgivne Tal, overensstemmende med Resultatet af en fornyet Gennemgang af alle Originalbladene. Da Stamtallet er opført pr. ha i Tabellen, h a r Omsætningsfaktoren (2.0426) bevirket: Io
at Stamtallet i F. 1915 ikke stemmer overens før og efter Hugst, 2° at man af Stammegrundfladerne ikke ved Division med det i Tabellen anførte Stamtal netop kan udregne den opgivne Diameter i Middelstammegrund- ftaden, da Stamtallene af Hensyn til Overskueligheden er afrundede til hele Tal.
D i a m e t e r e n . Diameteren (1. 3 m o. J.) før Udhugning er opstillet grafisk i overensstemmelse med Originalmaalingerne og Beregningerne fra 1886. Fra den svagt krummede Diameterkurve er Kurveværdien taget i de Tilfælde, hvor ingen Maaling er foretaget i Udhugningsaaret.
Udhugningens Diameter, som ikke var maalt i flere Tilfælde i ældre Tid, synes at ligge i Overensstemmelse med Tallene fra 1886. Fra og med 1893 er de maalte Størrelser direkte anvendt overensstemmende med Formaalet, at holde sig saa nær de virkelige Forhold som vel muligt. Derefter er Diameteren efter Udhugningen udregnet paa sædvanlig Maade ved Hjælp af de respektive Grundfladers Tal.
H ø j d e n er ligeledes opstillet grafisk, idet dog Stammeanalyser af vore Prøvetræer har givet en værdifuld Indstyring af Kurven i det Interval, hvor Vækstens Forløb er forskellig fra den i 1886 opstil- lede Kurve.
Professor O P P E R M A N N fastlagde, paa Basis af sin Højdemaaling paa et stort Antal Træer i 1883, den daværende Højde til 24.0 m. Gennem dette faste Punkt samt gennem 5 andre Punkter, der angav Prøvefla- dens Højde i de tidligere Aar, tegnede han sin Kurve, der i 100 Aars Alderen havde en næsten umærkelig Stigning, fra 23.9 m i 96 Aars Alderen til 24.3 m i det 120. Aar. Virkeligheden har imidlertid langt overfløjet dette sidste Tal, som efter de nyere Maalinger er 26.7 m. Af de 5 Højdebestemmelser fra Prøvefladen (A. O P P E R M A N N 1886, S. 60) var 2 frembragt ved et Tillæg af 3 Fod til den kendte Udhugningshøjde og den fjerde var heller ikke sikker, idet Højden havde været bestemt flere Gange til meget forskellige Størrelser (65—72 Va Fod). Dette Materiale maatte med en almindelig Tilvækstgang netop give det anførte Resultat.
Da en Overensstemmelse med Højdemaalene fra de senere Aar næsten var udelukket, hvis man ikke helt vilde se bort fra Maalingen i 1886, krævedes der en yderligere Undersøgelse af dette Forhold.
Det forstlige Forsøgsvæsen. XIII. 12. Juni 1934. 18
274 [10]
Ved at samle alle Stammeanalysernes Højdeoplysninger viste det sig, at der for 12 Træer kunde opstilles Højdekurver. Da disse blev tegnede, var Forholdet samtidig klarlagt, thi af 12 Træer havde de 9 en udpræget Stampeperiode, medens kun eet af de 3 sidste Træer syntes at have fortsat sin naturlige Højdevækst uden nogen Hæmning.
Aarsagen til dette Forhold maa sikkert søges i den stærke Vind- paavirkning, som Kronerne var udsat for, da de naaede op i 1 9 — 2 0
m Højde en Aarrække efter, af den vestfor liggende Bøgeafdeling var blevet forynget. Det h a r foraarsaget en Reduktion af Højdevæksten;
den tilsvarende Affladning af Kurven er for Bevoksningen som Helhed først rettet ud langt senere, i 1890 erne hvorved Kurven altsaa ikke følger den almindelige Gang for Højdekurver. Samtidig hermed h a r det vist sig, at Udhugningernes Højde i Eg under denne Behandlings- form i 5 0 — 6 0 Aars Alderen næsten ligger i samme Højde som Bevoks- ningshøjden (Materialet fra Wedellsborg tyder paa det samme); derved er Professor O P P E R M A N N ' S Kurve kommet for højt i 6 0 Aars Alderen og h a r faaet den meget svagt stigende Form næsten uden Højdevækst i de ældre Aldre, hvor Materialet viser, at Højdevæksten midlertidigt er gaaet i Vejret, til 26.6 m i E. 1902, hvorefter Egene nu endelig i 1933 i en Højde af 28.5 m er naaet til det Punkt, hvor Højdevæksten er minimal. Paa Fig. 3, S. 281 er Bevoksningshøjden før Udhugning efter Korrektionen indlagt som punkteret Linie (d).
Forsøgsvæsenets Højdemaalinger, der ligger ret varierende fra Aar til Aar, er udjævnede med Endepunkt i 28.5 m Højde i E. 1932, hvor der blev foretaget en Eftermaaling med Blochs Højdemaaler.
Dette Maaleinstrument tillod en finere Maaling end de ellers paa Prøve- fladen benyttede Højdemaalere, og Sluthøjden synes da ogsaa at være overensstemmende med de virkelige Forhold. Ogsaa for Udhugningens Vedkommende er de virkelige Højder benyttede, hvor de kendes.
F o r m t a l l e t . Det svagt stigende Træformtal før Udhugning, fra 0.638 i 1826 til 0.653 i 1883 er det samme, som det i 1886 anvendte.
Efter at Træformtallet i 1893 var steget til 0.655 var det Meningen at holde det konstant i Resten af Iagttagelsestidsrummet, idet Materialet fra Udhugningernes Prøvetræer hverken tillod en reelt begrundet For- modning om Fald eller yderligere Stigning. Paa Grund af det ringe Stamtal i Bestanden og de store Variationer i Udhugningernes Formtal, vil dette medføre, at Massetilvæksterne i Perioderne 1912—1915 og 1924—1926 blev henholdsvis større og mindre end den Tilvækst, der var at vente efter de tilsvarende Tilvækster paa Højde og Grundflade.
Denne urimelige Divergens er blevet elimineret, idet der som Formtal før Udhugning for Aarene 1915—1930 er benyttet det samme Formtal, som er udregnet af den blivende Bestands Masse i foregaaende Udhugningsaar. Eks.: F. U. 1912 h a r Træformtallet 0.655; E. U. samme Aar h a r Formtallet 412.3: (23.12 X 27.4) = 0.651. Dette er benyttet f o r F. U. i 1915, hvorefter et nyt Træformtal for E. U. er dannet, dette benyttes næste Gang, og saa fremdeles. Derved er Kontinuiteten i Beregningerne opnaaet, og Fejlen, som begaas bliver antagelig mindre end den, der vilde fremkomme ved at hæve Formtallet, ligesom m a n
[11] 275 skyder den hen til et Tidspunkt, hvor den ikke virker generende og hvor den kan korrigeres, naar alle Træerne engang bliver borttaget.
V e n d e r vi os d e r n æ s t til T a b e l l e n s T a l og b e t r a g t e r S t a m - tallet ved Iagttagelsernes Begyndelse, ser vi, at d e n s t o r e R e d u k - t i o n allerede delvis er overstaaet g a n s k e i O v e r e n s s t e m m e l s e m e d C. V. O P P E R M A N N S U d h u g n i n g s t e o r i . I 43 Aars Alderen s t a a r der dog e n d n u 423 S t a m m e r t i l b a g e ; m e n efter d e n sidste store U d h u g n i n g i 59 A a r s Alderen, h v o r d e r k u n o v e r h o l d e s 159 S t a m m e r , g a a r Afviklingen k u n l a n g s o m t f o r sig. J a g t j u n k e r
P A U L S E N S svage Hugst spores o g s a a h e r p a a P r ø v e f l a d e n , idet d e r efter H u g s t e n i 1861 gaar et T i d s r u m af 16 Aar, f ø r e n d der hugges, og d a er s o m tidligere n æ v n t i h v e r t F a l d 6 af de 8 T r æ e r V i n d f æ l d e r . D e r e f t e r fortsættes S t a m t a l a f v i k l i n g e n j æ v n t . D e n store H u g s t i 1915 er f o r a n l e d i g e t af S t o r m e n i S e p t e m b e r 1914, der b e s k a d i g e d e 8 af de 10 b o r t t a g n e T r æ e r . T i l b a g e s t a a r n u 51 S t a m m e r pr. h a , s v a r e n d e til 25 p a a selve P r ø v e f l a d e n . C. V. O P P E R M A N N h a v d e n a t u r l i g v i s i n g e n E r f a r i n g e r f o r S t a m - tallet i g a m l e B e v o k s n i n g e r , som hele deres Liv h a v d e v æ r e t be- h a n d l e t efter h a n s Metode; m e n h a n f o r m o d e d e , at m a n i 120 Aars Alderen vilde h a v e et Antal af 114 pr. h a . Selve S t a m t a l l e t v a r j o i k k e for h a m det eneste. Det, det g j a l d t o m , v a r at f a a lagt T i l v æ k s t e n og V æ r d i f o r ø g e l s e n over p a a de b e d s t e T r æ e r , for at de, n a a r de fik d e n tilstrækkelige P l a d s , k u n d e p r o d u c e r e f u l d t u d , h v a d de f o r m a a e d e ; og s a m t i d i g fik h a n g e n n e m sin U d h u g n i n g de store, tidlige G e n n e m h u g n i n g s m a s s e r , d e r betød s a a meget i Distriktets Ø k o n o m i .
D i a m e t e r e n , s o m i de 104 Aar er steget f r a 19.5 til 73.3 c m , h a r h a f t en meget j æ v n T i l v æ k s t g a n g , s y n k e n d e f r a 5.6 m m i de første Intervaller n e d til 3.3 m m aarligt o m k r i n g d e 95 Aar, for derefter atter at h a v e stigende T e n d e n s , siden 1924 over 4.0 m m o m Aaret.
D e enkelte T r æ e r s D i a m e t e r v æ k s t er y d e r s t forskelligartet, saaledes s o m det ogsaa v a r at v e n t e . D e s v æ r r e k a n de enkelte T r æ e r i k k e føres s æ r s k i l t tilbage l æ n g e r e e n d til d e n Maaling, s o m blev foretaget i E. 1893. Tages de 27 T r æ e r , s o m s t o d tilbage f ø r U d h u g n i n g i 1930, og opstilles i G r u p p e r m e d f a l d e n d e D i a m e t e r , saaledes at de s a m m e T r æ e r s t a a r i s a m m e G r u p p e i alle Aarene, f a a s f ø l g e n d e Tal f o r M i d d e l d i a m e t e r e n s Gang og d e n aarlige T i l v æ k s t i de sidste 36 A a r :
18«
T a b e l I. E r f a r i n g s t a l f r a E g e p r ø v e f l a d e n
Die Eicheprobefläche
Udhugningsaar Alder, Aar
E f t e r U d h u g n i n g S tamtal, Stk
Diameter, cm Grundflade, m2
Højde, m Vedmasse, m3
U d h u g n i n g e n S tamtal, Stk Diameter, cm Grundflade, m2
Højde, m Træformtal Vedmasse, m3
F ø r U d h u g n i n g Stamtal, Stk Diameter, cm Grundflade, m2
Højde, m Træformtal Vedmasse, m3
A a r l i g T i l v æ k s t paa Diameter, mm
Grundflade, m2
Højde, cm Vedmasse, m3
» pCt Gen n e m s. Udb., ms . .
S1826
4 1
F1828
4 3
F 1 8 3 3 4 8
F 1 8 3 8 5 3
F 1 8 4 4 5 9
F 1 8 5 2 6 7
E 1 8 5 5 7 1
*) 5 4 1 1 9 . 5 1 6 . 1 8 15.4 0 . 6 3 8 1 5 9 . 0
4 2 3
21.0
14.57 16.1 148.8
118
17.2 2 . 7 5 14.7 0 . 6 3 8 2 5 . 8
5 4 1 20.2 17.32 15.8 0 . 6 3 8 174.6
3 0 2 2 5 . 2 1 5 . 0 3 1 7 . 8 1 6 9 . 3
121
2 0 . 0 3 . 7 9 1 6 . 5 0 . 6 3 9 4 0 . 0
4 2 3 2 3 . 8 1 8 . 8 2 1 7 . 4 0 . 6 3 9 2 0 9 . 3
2 3 3 2 8 . 4 14.78 Í 9 . 2 1 8 1 . 5
6 9 22.6 2 . 7 8 18.8 0.641 3 3 . 5
3 0 2 2 7 . 2 1 7 . 5 6 19.1 0.641 2 1 5 . 0
1 5 9 3 3 . 1 1 3 . 6 8 2 0 . 4 1 7 9 . 1
74 2 6 . 0 3 . 9 0 2 0 . 1 0 . 6 4 3 5 0 . 4
2 3 3 3 1 . 0 1 7 . 5 8 2 0 . 3 0 . 6 4 3 2 2 9 . 5
1 4 9 3 6 . 6 15.65 2 1 . 0 2 1 2 . 2
10
3 0 . 3 0 . 7 4 2 0 . 6 0 . 6 4 5
9 . 8
159 3 6 . 2 16.39 2 1 . 0 0 . 6 4 5 2 2 2 . 0
127 4 0 . 1 1 5 . 9 5 2 1 . 3 2 1 8 . 9
22
3 2 . 5 1 . 8 7 2 0 . 8 0 . 6 4 6 25.1
149 3 9 . 0 1 7 . 8 2 2 1 . 2 0 . 6 4 6 2 4 4 . 0
5.6 5.6 4 . 0 4 . 3 3 . 9 6.0 3.7
0.91 0 . 8 5 0 . 5 1 0 . 4 7 0 . 3 4 0 . 5 4 0 . 3 1
32 2 6 2 6 1 8 8 5 5
12.5 12.1 9.1 8 . 0 5.4 8.0 5.0
7 . 5 6 . 8 4 . 7 3.9 2.7 3 . 5 2 . 1
8.1 8.4 8.4 8 . 3 8.1
*) Standpunkt mellem Udhugninger. **) c. 6/4 Aar.
C S ved B r e m e r h u s o m r e g n e d e til 1 h a . auf Brahetrolleborg.
F 1878 E 1883 E 1893 E 1902 E 1905 E 1912 F 1915 E 1924 E 1926 F 1930
93 99 109 118 121 128 130 140 142 145
98 96 86 80 76 71 61 57 55 51
51.2 53.3 57.4 60.2 61.1 64.2 66.3 70.4 71.5 73.3 20.19 21.44 22.22 22.68 22.17 23.12 21.17 22.26 22.19 21.53 23.4 24.2 25.7 26.6 26.8 27.4 27.6 28.0 28.2 28.5 307.7 338.5 373.9 395.2 389.5 412.3 376.8 405.5 406.0 397.3
8 2 10 6 . 4 h- 10 4 2 4
44.3 47.3 51.3 62.5 64.2 57.0 55.9 66.9 60.6 66.5 1.26 0.36 2.11 1.88 1.32 1.04 2.51 1.44 0.59 1.42 22.9 25.7 24.7 27.2 27.3 26.5 26.9 28.2 25.9 26.3 0.652 0.653 0.655 0.636 0.633 0.722 0.698 0.594 0.700 0.646 19.6 6.0 34.1 32.5 22.8 19.9 47.1 24.1 10.7 24.2
106 98 96 86 80 76 71 61 57 55
50.7 53.2 56.8 60.4 61.3 63.8 64.9 70.2 71.2 72.8 21.45 21.80 24.33 24.55 23.49 24.17 23.68 23.70 22.78 22.95 23.4 24.2 25.6 26.6 26.8 27.3 27.5 28.1 28.1 28.3 0.652 0.653 0.655 0.655 0.655 0.655 0.651 0.645 0.651 0.649 327.3 344.5 408.0 427.7 412.3 432.2 423.9 429.6 416.7 421.5
4.6 3.3 3.5 3.3 3.7 3.9 3.5 3.9 4.0 4.3
0.36 0.27 0.29 0.26 0.27 0.29 0.28 0.25 0.26 0.25
11 13 14 10 7 7 5 5 5 3
6.7 6.1 7.0 6.0 5.7 6.1 5.8 5.3 5.6 5.2
2.4 1.9 1.9 1.5 1.4 1.5 1.4 1.3 1.4 1.3
7.8 I 7.7 ! 7.7 I 7.5 I 7.5 ! 7.4 I 7.4 I 7.2 I 7.2 I 7.2
278 [10]
Antal Middeldiameter, c m Tilvækst aarlig, m m
1893—1930
8 9 8 1 1
E. 1893 E. 1902 E. 1912 E. 1921 F. 1930
70.0 76.5 80.6 84.9 91.1 62.6 66.7 71.1 75.1 79.0 57.3 61.2 65.5 69.0 72.6 54.0 56.5 60.1 62.7 65.5 48.2 49.7 51.7 53.7 56.1
5.9 4.6 4.3 3.2 2.2
27 58.0 61.6 65.6 69.0 72.4 4.0
Dette h j æ l p e r ogsaa med til Belysning af, hvorledes Diameter- tilvæksten i den høje Alder igen k a n faa det ekstra lille Opsving, n a a r der er borttaget tilstrækkelig m a n g e T r æ e r m e d en lille Tilvækst. Betragtes Differensen mellem de enkelte Grupper i s a m m e Aar, ser m a n ogsaa, hvorledes G r u p p e r n e f j e r n e r sig fra h i n a n d e n med Aarene selv i saa h ø j en Alder.
G r u n d f l a d e n efter Udhugning holder sig i de første Inter- valler, h v o r store U d h u g n i n g s m a s s e r tages, n o g e n l u n d e o m k r i n g 15 m2; den sidste stærke Hugst i 59 Aars Alderen synes at have taget lidt for voldsomt paa Bevoksningen, svax-ende til en formindsket Grundfladetilvækst i næste U d h u g n i n g s m e l l e m r u m . Det m a a dog bemæx'kes, at det er p a a dette T i d s p u n k t , at Vindens Indflydelse gør sig stærkt gældende p a a Højdevæksten.
C. V. O P P E R M A N N udtalte selv i 1 8 6 1 , at h a n vist i k k e h a v d e hugget Egene tilstrækkelig stærkt, m e n Grundfladetallene synes dog at vise, át Udhugningsgraden de tre sidste Gange, h v o r h a n h a v d e Indflydelse p a a Hugsten 1852, 55 og 61, h a r været god, svarende til en ensartet Grundflade i E. U. alle tre Gange1).
De 1 6 Aar u n d e r Skovrider P A U L S E N sætter naturligt Grund- fladen op til 20 m2, derefter stiger den yderligere lidt, og svinger i i n d e v æ r e n d e A a r h u n d r e d e mellem 21 og 22 m2, med en aarlig Grundfladetilvækst p a a o m k r i n g 0.25 m2.
Bevoksningens H ø j d e før Udhugning, som er indlagt paa Fig. 3 (d), viser den stærke Stigning i de unge Aar indtil 60 Aars Aldei-en. Den efterfølges af en b r a t Overgang til en m i n d r e Højdetilvækst, som først i 80 Aars Alderen atter forøges og faar Kurven til igen at gaa stejlere i Vejret og fortsætte p a a d e n n e Maade til 110 Aars Alderen, hvorefter Højdevæksten langsomt m i n d s k e s , indtil H ø j d e n 28.5 m er naaet i E. 1932.
P a a U d h u g n i n g s t r æ e r n e er der til forskellig Tid foretaget
1) Hugsten i 1861 er nemlig ogsaa dikteret af C. V. O. efter hans Fra- træden s o m Skovrider.
[15] 279 e n Del A a r s s k u d s m a a l i n g e r , ialt fordelt p a a V æ k s t p e r i o d e r n e
1898—1929. De giver f ø l g e n d e Middeltal:
Aar 1898—1909 1910—1919 1920—1929 A a r s s k u d d e t s L æ n g d e , c m . . . . 11.5 9.8 8.0
H ø j d e t i l v æ k s t e n p a a B e s t a n d e n h a r i det s a m m e T i d s r u m været 3/s af A a r s s k u d s l æ n g d e n , o v e r e n s s t e m m e n d e m e d , at V æ k s t e n i d e n n e Alder i k k e f o r e g a a r lodret, ligesom o g s a a Egenes u d p r æ g e d e s y m p o d i a l e F o r g r e n i n g gør sig s t æ r k t g æ l d e n d e .
Aarsagen til det e j e n d o m m e l i g e F o r l ø b af H ø j d e k u r v e n m a a søges i V i n d p a a v i r k n i n g e n . C. V. OPPERMANN o m t a l t e det allerede i J a n u a r 1840, h v o r h a n p a a et M a a l e b l a d noterede, at hele B e v o k s n i n g e n »er meget s m a l og v a r o m g i v e t af 140—150 a a r i g B ø g e b e s t a n d , som h u g g e d e s i 1823—36; d e r v e d lider E g e n e i d e n vestlige Del meget i K r o n e n « ; 1851 s k r i v e r h a n i sin Af- h a n d l i n g , at »den vestlige Del af P r ø v e f l a d e n er
blevet sat n o g e t tilbage i Væxt«, af h v i l k e n G r u n d h a n h a r en dobbelt H ø j d e a n g i v e l s e i 1849. V i n d - p a a v i r k n i n g e n h a r a a b e n b a r t været meget k r a f t i g ; t h i e n d n u e r der en H ø j d e f o r s k e l (og t i l s v a r e n d e D i a m e t e r f o r s k e l , at finde i n d e n f o r P r ø v e f l a d e n s enkelte P a r t i e r .
Ved at dele P r ø v e f l a d e n som vist p a a F i g u r e n f a a r vi a d s k i l t det s t æ r k t v i n d u d s a t t e H j ø r n e (c)
og P r ø v e f l a d e n s bedste P a r t i (a) f r a hele den østlige Del fb1 -(- i>2 = b), der i k k e h a r været s a a s t æ r k t v i n d u d s a t s o m c.
S a m l e s T r æ e r n e f ø r U d h u g n i n g i 1930 i G r u p p e r efter d e r e s P o s i t i o n p a a P r ø v e f l a d e n , f a a s n e d e n s t a a e n d e Middeltal f o r H ø j d e og D i a m e t e r . H ø j d e n er d e n i E. 1932 m a a l t e (for de to Ud- h u g n i n g s t r æ e r f r a 1930 d o g disses virkelige H ø j d e ) , D i a m e t e r e n er D i a m e t e r F . 1930. D a hele Antallet af T r æ e r d e s v æ r r e k u n er 27, er d e r i de to sidste K o l o n n e r m e d t a g e t de t i l s v a r e n d e T a l for P r ø v e f l a d e n s T r æ e r -j- de 17 o m k r i n g s t a a e n d e Ege, for- delte p a a s a m m e M a a d e efter deres V o k s e s t e d .
Paa Prøvefladen Prfl. + Randtræerne Antal Højde Diam. Antal Højde Diam.
Træer m cm Træer m cm
G r u p p e a (S.V.) 9 2 9 . 2 7 6 . 0 1 4 2 8 . 6 7 3 . 4
— b ( Ø s t ) 1 3 2 8 . 1 7 1 . 7 1 8 2 8 . 4 6 9 . 8
— C (N.V.) 5 2 6 . 8 6 7 . 9 1 2 2 6 . 9 6 3 . 9 2 7 2 8 . 3 7 2 . 4 4 4 2 8 . 1 6 9 . 3
280 [10]
Fig. 3 viser i hvilken Grad Højdevæksten tidligere h a r været paavirket i n d e n f o r Prøvefladens forskellige Dele. Af de 12 Stammeanalyser, hvoraf vort Materiale bestaar, er de to f r a 1893 og u d e n Angivelse af Træernes tidligere Plads. Af Resten er de 9 samlede i Grupper paa 3, saaledes at de repræ- senterer h v e r af Positionerne a, b og c. P a a Figuren angiver Kurverne:
a : Middeltal af T r æ Nr. 2, 4 og 17 f r a det sydvestlige H j ø r n e , b: — - - - 11, 34 og 46 f r a den østlige Halvdel og c : — - - - 40, 43 og T r æ Nr. IX u d e n f o r Prøve-
fladen, alle tre fra det nordvestlige Hjørne.
Alle tre Kurver bærer Spor af P a a v i r k n i n g e n , dog i h ø j s t forskellig Grad. Gruppe a indeholder saaledes det eneste helt upaavirkede Træ, Nr. 17, m e d e n s b-Gruppen paavirkes betydelig mere og c-Gruppen h a r lidt ganske voldsomt i det stærkt vind- paavirkede H j ø r n e m o d N.V. Senere retter de sig alle igen op paa s a m m e Maade og søger saa at sige ind til den naturlige Kurvebane, som deres Vækstenergi engang var indstillet paa.
b og c er i Virkeligheden ikke helt s a m m e n f a l d e n d e p a a det første Stykke men ligger meget tæt og griber gentagne Gange i n d over h i n a n d e n , h v o r f o r de her er betegnede ved s a m m e Begynd elseskur ve.
Vedmassen er i Iagttagelsestidsrummet steget f r a 160 til 420 m3, samtidig med at den aarlige Massetilvækst er faldet j æ v n t fra 12.5 m3 i 40 Aars Alderen ned til 5.2 m3 i 145 Aars Alderen. Ved at benytte U d h u g n i n g s m a s s e r n e fra A. O P P E R M A N N
1886 for T i d s r u m m e t før 1828, svarende til Bevoksningens første 40 Aar, er Tabellens nederste T a l r æ k k e for det gennem- snitlige Udbytte udregnet. Dette stiger indtil 50 Aars Alderen, hvorefter der er en langsom Dalen ned til 7.2 m3 i 1930.
U d h u g n i n g s m a s s e n i T i d s r u m m e t 1902—1930 a n d r o g ialt 86.5 m3 paa Prøvefladens 17 Træer. 1930 fældedes 2 af de u d e n f o r staaende Ege; tages deres Masser med, faar vi ialt 97.3 m3 Totalmasse, der fordeler sig med 73.2 m3 S t a m m e - masse og 24.1 m3 Grenemasse.
Paa 13 af de ialt 19 T r æ e r k a n Fordelingen af Massen til de forskellige Diameterklasser opgøres b a a d e for S t a m m e n s og og Grenenes V e d k o m m e n d e som nedenfor vist:
I I I I I I 4-0 60 80 100 120 UO Am-
Fig. 3. Højdevækstens Gang paa Prøveflade CS.
a — c viser Kurver for Højdevækstens Gang paa forskellige Dele af Prøvefladen ; Materialet er Middeltal fra Stammeanalyserne; a fra det bedste Hjørne i Sydvest, b fra hele Østsiden, c fra det vindudsatte Hjørne i Nordvest.
d viser Bevoksningens korrigerede Højdekurve før Udhugning.
282 [10]
Massen fordelt til Diameterklasserne
0 — 5 5 — 7 7 — 1 0 over 10 i alt
cm cm cm cm
S t a m m e m a s s e , m3 0 . 0 4 0 . 0 6 0 . 1 5 4 8 . 9 0 4 9 . 1 5
— 0/ /o 0 . 1 0 . 1 0 . 3 9 9 . 5 1 0 0 . 0 G r e n e m a s s e , m3 3 . 4 6 1 . 2 4 2 . 0 1 8 . 9 6 1 5 . 6 7
— 0/
lo 2 2 . 1 7 . 9 1 2 . 8 5 7 . 2 1 0 0 . 0 T o t a l m a s s e , m3 3 . 5 0 1 . 3 0 2 . 1 6 5 7 . 8 6 6 4 . 8 2
— 0 /
lo 5 . 4 2 . 0 3 . 3 8 9 . 3 1 0 0 . 0
D e r n æ s t er 15 af U d h u g n i n g s t r æ e r n e fordelt i 3 D i a m e t e r - g r u p p e r , for h v i l k e t i l s v a r e n d e P r o c e n t e r for T o t a l m a s s e n er ud- regnet, s o m vist p a a Side 294 i T a b e l IV, h v o r l i g n e n d e T a l f o r C T e r opførte. F o r de t o T r æ e r s V e d k o m m e n d e , h v o r S t a m m e n s F o r d e l i n g i k k e k u n d e opgøres, er o v e n s t a a e n d e T a l b e n y t t e t .
G r e n e m a s s e n s F o r d e l i n g p a a alle 19 T r æ e r e r : m» 5.31 1.74 2.92 14.11 24.08
% 22.1 7.2 12.1 58.6 100.0 G r e n e m a s s e k v o t i e n t e n for de enkelte T r æ e r h a r varieret m e l l e m 0.172 og 0.579, m e n tages M i d d e l k v o t i e n t e n af de s a m - l e d e Masser bliver d e n n e 0.329.
D e n n e G e n n e m g a n g af T a b e l l e n viser, h v o r l e d e s C. V.
O P P E R M A N N S H u g s t h a r virket, i k k e alene i h a n s T i d , m e n o g s a a s e n e r e , da m a n h a r f o r t s a t m e d s a m m e s t æ r k e U d h u g n i n g s g r a d ,
b o r t s e t f r a T i d s r u m m e t u n d e r S k o v r i d e r P A U L S E N . D a E g e n er e t L y s t r æ , er d e n meget m o d t a g e l i g o v e r f o r d e n t æ t t e Stilling;
K r o n e r n e bliver ødelagte og h a r meget s v æ r t ved i d e n æ l d r e A l d e r at regenerere, n a a r de a t t e r stilles frit, et F o r h o l d C. V.
O P P E R M A N N tillagde megen Vægt i sin Bevisførelse f o r den s t æ r k e H u g s t s Rigtighed. De s u n d e F o r h o l d m e d tilstrækkelig L y s - t i l g a n g og P l a d s giver ogsaa forøget Resistens o v e r f o r u d e f r a i n d g r i b e n d e F a k t o r e r . S o m et E k s e m p e l p a a de k a t a s t r o f a l e V i r k n i n g e r , tæt Stilling k a n f o r a a r s a g e , s k a l blot i d e n n e F o r - b i n d e l s e n æ v n e s de s l a v o n i s k e Egeskove, h v o r u h ø r t e M æ n g d e r Ege d ø r b o r t efter k o m b i n e r e d e Angreb af forskellige Snyltere, o g h v o r Aarsagen til T r æ e r n e s ringe M o d s t a n d s e v n e i H o v e d - p a r t e n af T i l f æ l d e n e er at søge i den alt f o r tætte Stilling, h v o r i n g e n K r o n e d a n n e l s e k a n f i n d e Sted.
Ved sin E g e d y r k n i n g s t e k n i k h a v d e C. V. O P P E R M A N N i k k e a l e n e Blikket h e n v e n d t p a a selve T r æ e r n e , der j o i U n g d o m m e n s k u l d e staa s a a frit s o m O p r e n s n i n g e n tillod og d e r p a a stilles
[15] 283 saa lyst, at ingen Kroner beskadigedes, m e n heller ikke friere, d a m a n derved ikke tilstrækkeligt u d n y t t e d e V o k s e r u m m e t . Ogsaa J o r d b u n d e n skulde passes, t h i det gjaldt om, at »Jord- k r a f t e n « ikke gik tabt. Naar de u n g e Ege k o m i lys Stilling, benyttede h a n den Undervækst, der ofte i n d f a n d t sig af Hassel og Hæg og fik den til at b r e d e sig ved Nedlægning, saaledes at B u n d e n k u n d e holdes d æ k k e t . Hvor den naturlige O p v æ k s t ikke var tilstrækkelig, efterplan tede h a n med disse T r æ a r t e r u n d e r Egene, saa der k u n d e blive en sluttet Under- skov. I O l d e n a a r saaede h a n ogsaa Bog i Striber mellem Egene, h v o r f r a h a n senere tog de 4—5 aarige Planter og plantede u d mellem R æ k k e r n e . Bøg og Avnbøg valgte h a n særligt, hvor der ikke var god Afsætning p a a Gærdsel — hvortil navnlig Hassel egnede sig —, men hvor de k u n d e a n v e n d e s som Brændsel, og behandlede d e m som Underskov, d e r selv om den k u n d e give Indtægt dog k u n var at regne for u n d e r o r d n e t .
Om Undervæksten p a a Prøvefladen vides det, at den blev stævnet 1845, vistnok for anden Gang, og senere i 1860 og 1881.
I 1883 noterede Professor O P P E R M A N N : »der findes n u en broget Blanding af Udslag fra Bøge-, Avnbøge-, Tystetræ- og Hasselstød, s o m næppe vilde give noget stort Udbytte om 20—25 Aar, m e n s o m dog synes at trives ret godt, uagtet Egene ere næsten sluttede« (A. O P P E R M A N N 1886, S. 77).
Disse S t ø d s k u d voksede i de f ø r s t e 10 Aar efter 1881 ikke særlig meget. E L E R S K O C H skrev i 1 8 9 3 til Professor O P P E R M A N N :
»Det er m æ r k v æ r d i g t saalidt Undervæksten gror« (Maalingsmate- rialet). Dette s t e m m e r ganske med Skovrider V. L A R S E N S O r d : I øvrigt synes det som om Bøgen ved gentagen Rodstævning taber en m æ r k b a r Del af sin Vækstenergi« ( 1 9 2 6 , S, 6 9 ) . P a a CS ses saaledes de stedse længere Mellemrum mellem Stævningsaarene, f r a 1 5 — 3 0 Aar, men efter dette sidste T i d s r u m er Stævningen erstattet af en Borthugning af de h ø j e s t e S t a m m e r . I 1905 v a r Undervæksten indtil 10 m høj og beskrives saaledes: Under- væksten bestaar i Hovedsagen af Bøg, der h a r været stævnet, m e n er stærk blandet med Avnbøg, Ahorn, Hassel og som n æ v n t i 1902 enkelte Stikkelsbær, T j ø r n og Hægebær, hvilke S m a a v æ k s t e r dog alle i Hovedsagen er ved at forsvinde. Enkelte Æ l m . Undervæksten, der overalt er sluttet, h a r Karakter af Ung- skov, som renser sig selv; der findes m a n g e tørre S m a a s t a m m e r , og den h a r et noget ranglet Udseende. I det sydvestlige Hjørne er der i E f t e r a a r e l 1902 plantet nogle Ahorn.
284 [10]
F i g u r 4 giver et I n d t r y k af d e n ret m ø r k e Underskov.
I Aarene 1921, 1926 og 1930 blev der hugget i Undervæksten, idet d e n n e s højeste Individer var ved at n a a op i Egenes Kroner;
pr. h a er der borttaget 274 S t a m m e r . F. 1930 lyder Beskrivelsen:
U n d e r v æ k s t e n er gennemsnitlig c. 13 m h ø j og ganske ypperlig.
Ved stadig at hugge de højeste T r æ e r i Undervæksten bort vil m a n i en Aarrække k u n d e beholde en passende Undervækst.
Langs Vestranden samt et P a r Steder mod Nord findes Pletter med Stikkelsbær og lidt Hæg-Opvækst. I det sydvestlige Hjørne, h v o r der ingen Ege findes og Syd for hvilket der adskilt ved et Spor staar 10 m høje Rødgran, findes meget frodige Stødskud af Hassel s a m t O p v æ k s t af Bøg, A h o r n , Avnbøg og Æ l m . En- kelte A h o r n og Bøge, der h a r tilhørt den oprindelige Under- vækst, er ret høje og d a n n e r en god R a n d k a p p e ; den øvrige O p v æ k s t er f r e m k o m m e t efter Hugst i E. 1918 eller 1919 af 4 Ege, der stod tæt Syd for Prøvefladen.
Undervæksten, der p a a P r ø v e f l a d e n fordeler sig saaledes:
315 Stk. Bøg og Avn, 42 Æ l m , 39 Ahorn, 16 Hassel, T j ø r n og Hæg, staar med en Højde af c. 13.4 m , en Diameter p a a 10.1 cm, der svarer til en Grundflade paa 6.69 m2. lait staar der pr. h a c. 840 S t a m m e r med en Vedmasse p a a o m k r i n g 70 m3.
O v e r e n s s t e m m e n d e med Undervækstens vekslende T æ t h e d og Lystilgangen til Jordoverfladen h a r Floraens Rigdom været meget varierende, m e n gennem alle Beskrivelserne gaar Bemærk- ningen, at J o r d b u n d s t i l s t a n d e n h a r været fortrinlig.
I Efteraaret 1902 lyder Beskrivelser kort og godt: Ingen Bundvegetation; 1905 skrives: P a a Størstedelen af Prøvefladen mangler ganske urteagtig Bundvegetation, k u n i den sydlige Del og sydøstlige Udkant findes s p a r s o m t med Muldgræsser og a n d r e Muldplanter.
Belysningsforholdene p a a B u n d e n bliver bedre og i F o r a a r e t 1915 skrives: P a a Ryggen af Agrene og k u n der findes en frodig Anemonevegetation med R a n u n k e l , S a l o m o n s Segl og Flitteraks.
I 1921, da der blev hugget i Undervæksten, f a n d t Dr.
C. H . B O R N E B U S C H , at c. 1/i af Arealet v a r helt floraløse Partier, saaledes F u r e r n e i de gamle Agre, h v o r Løvet navnlig samlede sig.
Af P l a n t e r v a r det k u n Anemone (Anemone nemorosa) og Vorte- rod (Ficaria verna), der h a v d e nogen videre Udbredelse.
Efter denne U d h u g n i n g i Undervæksten i 1921 er F l o r a e n blevet meget kraftigere end tidligere, og i J u n i 1926 noterede Dr.
Fig. 4. Bevoksningsbillede fra CS, 1924. Set fra NV. Træ Nr. 23 i Forgrunden.
Grenefri Bul paa 15 m ; Diameter (F. 1930) 79.8 cm.
286 [10]
C. H. B O R N E B U S C H , der d a undersøgte F l o r a og J o r d b u n d p a a Stedet: »Kun i en lille Strimmel m o d Sydvest er Avnbøgene e n d n u meget m ø r k e og F l o r a e n s p a r s o m « . Ialt noteredes ved denne Undersøgelse 51 Karplanter, T r æ v æ k s t e n indbefattet, og F l o r a e n blev beskrevet saaledes (Udtog): » F l o r a e n d a n n e s i Hovedsagen af Anemone ( d æ k k e n d e c. 50 pCt.), b l a n d e t med Vorterod ( d æ k k e n d e c. 5 pCt.), m e d e n s B u k k a r (Asperula odorata) fore- k o m m e r pletvis. Der er m i n d s t F l o r a i Agerrenderne, h v o r der er tykt Løvlag. Langs R a n d e n e og i Smaapletter p a a Ryggene optræder Filtteraks (Melica uniflora). Der findes store Grupper af Springbalsamin (Impatiens noli tangere), ofte kraftigere og ganske tætte, og m i n d r e Grupper af Nælder (Urtica dioeca) og Galtetand (Stachys silvaticus) og mod Syd Skvalderkaal (Aego- podium podagraria).
Prøvefladens J o r d b u n d er undersøgt tre Gange, nemlig i 1883 (A. O P P E R M A N N 1886, S. 54), 1902 og 1926; alle tre Gange er der gravet J o r d b u n d s h u l l e r . Da Beskrivelserne er ret ens, skal blot de to sidste Huller f r a 1926 beskrives for derved at give et I n d t r y k af Lokaliteten. Hullerne v a r beliggende i den n o r d - østlige og den sydvestlige Del af Prøvefladen, og viser følgende Profiler:
Det sydlige J o r d b u n d s h u l . Løst, t y n d t Løvlag.
0—5 cm Grynet Muld.
5—30 - Mørk, meget muldrig, skør Overgrund.
30—45 - Lysere, muldet, sandet Overgrund.
45—55 - Graagul, skør, m i n e r a l s k Overgrund.
55—90 - Graagul, h a a r d Leral.
90—110 - Leret S a n d med mange Sten.
110—200 - Lerblandet Sand med en Del Sten.
Rødder fandtes rigeligt til 45 cm, enkelte til 130 cm Dybde.
Det nordlige J o r d b u n d s h u l . Løst, t y n d t Løvlag.
0—4 cm Grynet Muld.
4—18 - Mørk, meget muldrig, skør Overgrund.
18—38 - Lysere, svagt muldet, skør Overgrund.
38—65 - Lys graagul, leret, mineralsk Overgrund.
[15] 287 65 — 200 c m E n s a r t e t U n d e r g r u n d af svagt s a n d b l a n d e t , s k ø r t Ler.
R ø d d e r f i n d e s t e m m e l i g rigeligt, j æ v n t f o r d e l t n e d til 70 cm D y b d e . D e r u n d e r e n k e l t e R ø d d e r iagttaget ned til 180 c m .
K u l s u r K a l k f a n d t e s i k k e i n o g e n af P r o f l i e r n e ved P r ø v n i n g m e d Syre. Der s a m l e d e sig heller i k k e V a n d i de g r a v e d e H u l l e r .
T a b e l II. M e k a n i s k J o r d b u n d s a n a l y s e f r a C S.
Mechanische Analysen von C S.
Søndre Hul Nordre Hul
Afstand fra Jordoverfladen .. 1 m 2 m 1 m 2 m
Grus over 5 mm 11.6 10.0 3.6 3.9
5—2 — 6.8 7.9 2.2 2.4
Finjord under 2 — 81.6 82.1 94.2 93.7
l a i t . . . 100.0 100.0 100.0 100.0 1 Procent af Finjord under
2 mm var:
Grovsand 2—0.2 mm 41.4 59.2 25.3 25.9
Finsand 0.2—0.02 — 47.7 29.8 52.0 44.7
Melsand 0.02-0.002 — 4.7 6.6 5.6 11.6
Ler under 0.002 — 6.2 4.4 17.1 17.8
l a i t . . . 100.0 100.0 100.0 100.0 Af Grus over 5 mm var
Procent:
Eruptiver (Granit m. v.) 79.7 78.5 91.4 92.9 Kridtformationen (Flint,Kisel) 16.8 12.0 3.7 5.1 Sedimenter (Sandsten, Skifer) 3.5 9.5 4.9 2.0 l a i t . . . 100.0 100.0 100.0 100.0 F r a begge Huller u d t o g e s P r ø v e r f r a 1 og 2 m D y b d e . P r ø v e r n e b l e v senere sigtet og s l æ m m e t af Dr. C. H. B O R N E B U S C H , o g Resultatet f r e m t r æ d e r i T a b e l II, d e r viser de enkelte P r ø v e r s I n d h o l d af G r u s og F i n j o r d ; tillige ses F o r d e l i n g e n af Sten over 5 m m til de tre G r u p p e r : E r u p t i v e r , K r i d t f o r m a t i o n og S e d i m e n t e r . Vi h a r e n d n u i k k e b e s k æ f t i g e t os m e d S t a m m e f o r m og Kvalitet, m e n k o m m e r tilbage h e r t i l i sidste Afsnit. I n d e n vi
288 [10]
gaar over til den næste Prøveflade skal Bevoksningen som Helhed dog karakteriseres overensstemmende med d e n sidste Beskrivelse i F. 1930. T r æ e r n e s Stilling er noget grupperet, saa at m a n paa Steder m a a betragte flere T r æ e r som eet, og Udhugningsspørgs- maalet bliver af den Grund vanskeligt. T r æ e r n e synes i den yngre Alder at være tyndet for stærkt, saa at m a n herved h a r faaet en ret tarvelig Oprensning. S t a m m e f o r m e n er gennem- gaaende god, m e n n a a r den rationelle Pleje, som Bevoksningen h a r været u n d e r k a s t e t i et meget langt T i d s r u m , tages i Betragt- ning, og ligesaa det store Planteudvalg, der h a r været T a l e om, k a n Bevoksningen ikke siges at tilfredsstille vore F o r d r i n g e r til Kvaliteten af Egeskov paa de bedre Lokaliteter i D a n m a r k .
CS, Egeprøvefladen i Wedellsborg Kongeskou.
Prøvefladen ligger i den østlige Del af Wedellsborg Konge- skov, c. 50 m f r a Skovens U d k a n t , og er p a a alle Sider om- givet af j æ v n a l d r e n d e Ege. P a a hele Prøvefladen falder T e r r æ n e t svagt mod Vest, i hvilken Retning ogsaa Sporene af de gamle Agre e n d n u gaar.
Bevoksningen er f r e m k o m m e t ved Bredsaaning paa g a m m e l Agermark s a m m e n med Rug i Efteraaret 1831, altsaa spiret F o r a a r e t 1832. »Udsæden af Agern er u d f ø r t af den d a v æ r e n d e Lensgreve K A R L W E D E L L , Side om Side med sin Ladefoged for hele Afdelingens V e d k o m m e n d e . «1) . Kulturen opvoksede u n d e r en forholdsvis stærk Bestand af D a a - og Raavildt og u d e n nogensinde at h a v e været beskyttet af Vildthegn.
Prøvefladen hvis Areal er 5516 m2 (1 T d . Ld.), blev afsat før Hugsten i 1852. F ø r den Tid var der foretaget to Udrens- ninger, nemlig i 1846 og 1849, i Alderen 14 og 17 Aar. F r a og med 1852 er Hugstens S t a m m e m a s s e blevet maalt, og de solgte Effekter bogførte; for de to første Udrensningers Vedkom- m e n d e er Masserne bestemte i F o r h o l d til den for hele Afdelingen k e n d t e Masse, saaledes at m a n h a r hele Prøvefladens P r o d u k - tion til Dato.
F o r s t r a a d C. H. S C H R Ö D E R , der var Skovrider p a a Wedells-
Forstraad C. H. SCHRÖDER, der i sin Tid overlod Forsøgsvæsenet Materiale angaaende denne Prøveflade, vedlagde en Beskrivelse, hvorfra de efterfølgende
•Citater stammer.
Fig. 5. Bevoksningsbillede fra Wedellsborg' Koiigeskov lige Nord for Prøveflade CT 1910. Set fra Syd. Undervækst af rodstævnet Ahorn.
Det forstlige Forsøgsvæsen. XIII. 12. Juni 1934. 19
290 [10]
borg f r a 1845—1906, fulgte med Interesse Prøvefladens Udvikling og skrev følgende om dens B e h a n d l i n g : »Til Forstaaelse af den iøjnefaldende F o r s k j e l i Aaremaalet mellem G j e n n e m h u g n i n g e r n e skal anføres, at ligesom Mangel p a a A r b e j d s k r a f t h a r været medvirkende, saaledes er jeg dog af den F o r m e n i n g , at disse Uregelmæssigheder ikke h a r h a v t nogen nævneværdig uheldig Indflydelse, h v e r k e n paa Værditilvæksten eller Udbyttet i det Hele taget.«
»Hovedskylden for Spring i intervallerne m a a i dette Til- fælde søges i min Opfattelse af Regler for Bestandsplejen, specielt for rene Egebevoksninger. Som jeg i Almindelighed u n d e r M æ r k n i n g til U d h u g aldrig spørger det enkelte T r æ eller Dele deraf om det k a n hugges, m e n altid om det k a n h e n s t a a i N. N. Aar uden at gøre Skade, saaledes er jeg gjentagne Gange ved at undersøge hele Bevoksningen bleven af den F o r m e n i n g , at U d h u g n i n g e n u d e n Skade k u n d e taale Udsættelse. At den rigtige Besvarelse af disse to Spørgsmaal k a n faa nogen I n d - flydelse paa Bevoksningens Udseende og paa dens Rentabilitet, vil m a a s k e hos nogle F o r s t m æ n d f r e m k a l d e et medlidende Srqil, og m a a s k e er d e n n e tilsyneladende Bagatel bleven en fiks Ide hos mig. Men alligevel vover jeg at sige, at s k j ø n d t jeg i k k e k a n bevise det med Tal, føler jeg mig overbevist om, at den Bevoksning, hvori alt bliver staaende, hvad der ikke gjør S k a d e i N. N. Aar (dog med Undtagelse af det, der ikke kan gøre Gavn længer) giver et langt større Nettoudbytte, end hvor d e r f j e r n e s alt, h v a d der efter Skik og Brug k a n hugges«.
I 1879, i Bevoksningens 47. Aar, blev der før Hugst ned- savet Grene og fjernet Vanris f r a 102 af Prøvefladens 194 T r æ e r , og lignende Afskæring af Vanris blev foretaget gentagne Gange i Aarene 1892 —1902 paa alle de tilbageblevne Træer.
I J u n i 1892 blev Prøvefladens Hovedtræer mærkede med en p a a m a l e t Ring. S a m m e E f t e r a a r blev hele Bestanden m a a l t , og Resultatet er gengivet i T a b e l III s a m m e n med Forsøgs- væsenets Maalinger fra Aarene 1902 —1930. Efter F o r s t r a a d C. H. S C H R Ö D E R S Død i J a n u a r 1906 er Udvisningen i E g e n e blevet foretaget af Professor A. O P P E R M A N N i Forbindelse med Distriktets nye Leder, Skovrider V. L A R S E N .
Fig. 5 viser et Bevoksningsbillede lige Nord for Prøvefladen.
Det blev fotograferet i 1905 og viser de s m u k k e S t a m m e f o r m e r og den lave, nylig stævnede U n d e r v æ k s t af Ahorn.
T a b e l III. Egepr ø v e f l a d e n C T i W e d e l l s b o r g K o n g e s k o v . 1 h a . Die Eicheprobefläche auf Wedellsborg.
Undersøgt Aar E 1892 E 1902 E 1910 E1921 F 1930
Alder, Aar 61 71 79 90 98
E f t e r U d h u g n i n g
Stamtal, Stk 141 109 89 76 69
Diameter, cm 33.0 38.6 43.3 48.5 52.8
Grundflade, m2 12.07 12.74 13.07 14.09 15.06
Højde, m 21.0 22.4 23.0 23.6 24.0
169.5 186.9 196.7 218.8 236.1 U d h u g n i n g e n
169.5 186.9 196.7 218.8 236.1
Stamtal, Stk 67 32 20 13 7
Diameter, cm 27.9 33.3 40.3 42.3 53.1
Grundflade, m'3 4.10 3.37 2.54 1.78 1.61
Højde, m 20.2 21.7 22.0 22.5 24.0
Træformtal 0.647 0.623 0.646 0.600 0.708
Vedmasse, nis 53.5 45.6 36.4 24.1 27.3
F ø r U d h il g n i n g
Stamtal, Stk 208 141 109 89 76
Diameter, cm 31.4 38.1 42.8 47.7 52.8
Grundflade, m2 16.17 16.11 15.61 15.87 16.67
. Højde, m 20.7 22.2 22.8 23.4 24.0
Træformtal 0.647 0.650 0.655 0.654 0.658
Vedmasse, m3 223.0 232.5 233.1 242.9 263.4 A a r l i g T i l v æ k s t paa
G e n n e 111 s. U d b y t t e , m3. .
Diameter, mm 5.1 5.3 4.0 5.4
Grundflade, m2 0.40 0.36 0.29 0.32
Højde, cm 12 5 4 5
Vedmasse, m3 6.3 5.8 4.2 5.6
» pCt 3.1 2.8 1.9 2.3
10.0 9.5 9.1 8.5 8.3
19*
292 [10]
Ved en Gennemgang af Tabel III vil m a n finde, at Stam- tallet f o r m i n d s k e s stærkere paa d e n n e Prøveflade end p a a CS.
Diametergangen er n o g e n l u n d e den s a m m e ; H ø j d e n s F o r l ø b h a r derimod ikke Bremerhusegenes lokalt aarsagsbestemte Svej, m e n gaar ad en naturlig Kurvebane. Grundflade og Masse er, som Følge af det ringe Stamtal, betydelig m i n d r e end paa CS, h v a d m a n i k k e paa F o r h a a n d k u n d e slutte af F o r s t r a a d C. H.
S C H R Ö D E R S lige citerede Ord.
Angaaende Diameteren og dens Tilvækst, da er der en lignende Variation i n d e n f o r de enkelte Størrelsesgrupper som den, der omtaltes p a a CS. Her er dog Forskellen større mellem Y d e r g r u p p e r n e ; den aarlige Tilvækst i Intervallet 1902—30 er henholdsvis 2.2 og 8.0 m m for den bedste og den daarligste G r u p p e af de ved Undersøgelsen F. 1930 f o r e f u n d n e Træer.
I Intervallet E. 1910 til E. 1921 optræder de aarlige Til- vækster m e d ringere T a l end i de omkringliggende Udhug- n i n g s m e l l e m r u m . Dette h a r sin F o r k l a r i n g i det Larveangreb, s o m i to p a a h i n a n d e n følgende Aar afløvede Egene og satte d e m tilbage i Vækst. Desværre findes der ingen S t a m m e a n a l y s e r f r a Prøvefladen, m e n i Maalebogen blev følgende noteret ved Undersøgelsen i E. 1921: »For c. 7 Aar siden er Bevoksningen blevet afløvet af Larver ( T o r t r i x eller Geometra), og det følgende Aar mistede Egene ogsaa Løvet ved Larveangreb. Denne Af- løvning h a r medført, at ikke alene er de to Aarringe, som er d a n n e t i de Aar, Larveangrebene f a n d t Sted, blevet smalle, m e n tillige de to derefter følgende Aarringe. Det synes altsaa s o m om en Egebevoksning af d e n n e Alder, efter at h a v e været afløvet i to paa h i n a n d e n følgende Aar, behøver 2 Aar for at k o m m e til Kæfter førend den atter k a n vokse stærkt«.
Træformtallet ligger lidt højere end p a a CS i de tilsvarende Aldre, o v e r e n s s t e m m e n d e med, at Grenemassekvotienten er lidt - højere. I 1892 skrev G. S A R A U W , der da foretog Maalingen, at
» U d h u g n i n g s m a a d e n m a a antages væsentlig karakteriseret ved en større grenemasse end den, den sædvanlige b e h a n d l i n g af egeskoven giver«. S t a m m e f o r m e n paa Prøvetræerne i Alderen 71—98 Aar er ganske den s a m m e som hos Bremerhusegene i 118—145 Aars Alderen. Grenemassekvotienten h a r en stigende T e n d e n s :
Aar 1902 1 9 1 0 1930
Antal Udhugningstræer 18 11 4 Grenemassekvotient, e 0.292 0.312 0.398
