Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Omen.

Titel | Title: Nogle Betragtninger om Jødespørgsmaalet ;; af

Omen.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Th. Nielsen, 1882 Fysiske størrelse | Physical extent: 35 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(v. \

f eK , O m e n .

7

7

< • ^. " - ^ - . -- ,

< .. ■ ■

^ . --•* ■ ' !

i - . ■ - •• • .

f 'X < .. v_. r i J -*■ .

*

i ø d e s p ø r g s m a a l e t . $ é

*

(

i 8 8 2 - <

\'F Tj S -v

1882. S -

5

’l/t, J v >•**». ^ ’•• .»; £* “A***. **'"'C » v / ;<**«"’ ’• V''? >

^ r ? S ^ ¥ * •w ? r f i; t^JbS

** ’ T c 1-: * ^ £ y i * » f

~X / V e * , 4> v -• f4*&* ^ i^ 7 ^ :sfr x -K ***

**\*r < */ r

k i

r T / . i . . ,

^tfc r 4 . ■> **-"v ^ \**» V» V y v ^

r \ ^ * > > T X /

'✓ ->£), >■* G**"/?, ^

jjL ' ^ t*,-p ^ r- W**

• V ^ ; *-£■ *® % \ y C h A' -

% j ^ T ^ ^ . T y v c v

Cut M f i * ' < ^ ' u > j.»K J S n A - V

} * £ ? * r - T ^ ^ j A ^r^r

:• ^ w K u ^ * J ' -w r 7 s

■ -♦ ^ /■ — yT \ \ I'| / 5 /^r ■"" , > ^ ^

^ V D 7 t c \ i . j - - 'w * —4*►-•w j^ - v J j ^ - s T . £» - *.,

i JHISBHS

, ■*r,7 <w '-*4,v < ,«rx

w / -i jJ L'1 y

a. j ry*i,ct ^*V ,

„-I •■> ’* , *»' »JV r WV

' l 2 “T i ! C r 4 y 7 ^ i > > 7 y

- r v ' v z & ^ ’ & x C 1- ' • • i V . 'a t ;

s z C ^ A P '^ IS

- j ' b 1' a. • /"i'.-wm. - v ^ . t j i v _ . s / ' A v * _ 4

P^*y/** & ^V^V <É?//' ^ a

c** •"'-A -

y ^ ^ r s - . . ,:;! 1^ s ^■•*^‘*\l>'') / ^ ' y - 4 ^ j y X ^ K ^ a ; ; / «

\ r- -»--i. .c, ^ ''' >-...*

3 'A»v '*

. v ^ ^»r ‘ - y ^ x j « v ^ S - ^ v *

■\r-^ 6*^^

- > v y . æ -:

^ > i - w S v ~ x A r / *

" Vt i / . y ^ s A - 1' r ^ ’w ' A*

u ***^ ■•• V Z> i / *•»■</ \ 't; y V V** f»i JL*\p> 4 > j «• J., I *' > y * t . f s . /*-*V*

/ , c .■& > ._,i.

‘u H - - ->% r ' v T *J !,

*~'v^, ^{H u * 1}

^ 4 ^ ’l ; >r

4 J ** ' <*■

- ; fN> T ’-’ ■** »-åM S

; T \ / ' - ' a t

4 < '*«fc .

■ W •

^,.1 ** .-’' r*1' jÅ>a * , '•J *3l^ **

. jfcthf. v _7 A v w r

■ Aw*. ^ . -t *"*r. ,A.

NOGLE BETRAGTNINGER

om

J ø d e s p ø r g s m a a l e t

OMEN.

KJØBENHAVN.

T ry k t hos T h . K i e l s e n .

Naar vi i den sidste Tid atter have sét saa talende Be­

viser paa det stærke og dybe, ved Civilisationens Magt vel mere og mere undertrykte, men dog stadig ulmende, Had, som hersker mod den jødiske Nation; naar vi i europæiske Lande have set, og endnu daglig se, Voldsomheder og Grusomheder blive udøvede mod dette mærkelige Folkeslag, der har forstaaet at trænge igjennem overalt og gjennem Aarhundreder lange Tidsperioder, fulde af Gjenvordigheder, Trældom og Under­

trykkelse, som ellers vilde være nok til fuldstændig at udslette ethvert Spor af mangen anden Nation, da ligger den Tanke nær at spørge, hvori maa da Aarsagen søges til den dybe og inderlige Uvillie, til dette indgroede Had? At Aarsagerne ikke ere af udelukkende, ja maaske end ikke overvejende, religiøs Natur, turde være indlysende ved at betragte den Forskjel, med hvilken Samfundet i de forskjellige Lande betragter en Jøde i Modsætning til andre anderledes troende. Tage vi her i Landet en Katolik, en Reformert, selv en Mormon, eller tænke vi os en Muhamedaner eller lign., da vil vi let kunne sige os selv, at der stadig i vort Omdømme bliver en dyb Kløft mellem disse og Medlemmerne af den jødiske Nation.

Nogen .Racefordom i Ordets egentlige Betydning kan der ej- heller være Tale om; det falder næppe nogen ind at hade en Japaneser, fordi han er Japaneser og som saadan forskjellig i Sæder, Tænkemaade, Levevis osv. fra os Europæere.

Meget mere troer jeg Grunden maa søges i den jødiske Karakters 1*

deres Forpligtelser som Borgere i det Samfund, som liar op­

taget dem og efter saa lang Modstræben tilkjendt dem de samme Rettigheder som dets øvrige Medlemmer. Men den egentlige og dybeste Grund til det skjæve Blik, hvormed vi betragte Jøderne, troer jeg maa søges i en ubevidst instinkt­

mæssig Frygt for denne Nation, en Frygt, som jeg skal søge at paavise ikke mangler sin store Berettigelse.

Det er i sig selv uheldigt, naar et fremmed Element, som kommer ind i et Samfund, strax paa Forhaand vides at mangle baade Evne og Villie, og da navnlig det sidste, til at indgaae en fast indre Forbindelse med Samfundet, men strax constituerer sig som en Stat i Staten, en Corporation, som i Henseende til religiøse og borgerlige Skikke og Sædvaner er grundforskjellig fra de oprindelige Iudvaanere, og som ikke tænker paa at blande sig med disse, men udtrykkelig hævder Bevarelsen af sin Nationalitet som et af sine vigtigste Formaal.

Naar vi nu se en saadan Nation strax fra sin første Fremkomst kaste sig saa godt som udelukkende over visse borgerlige Nærings­

veje og Erhvervsgrene og bestemt vrage alle andre, da ere vi berettigede til at have et vaagent Øje med, at disse Fremmede, som ville vedblive at være Fremmede, ikke paa saadanne Om- raader fuldstændig tager Magten fra os, og denne Berettigelse bliver til en bestemt uafviselig Pligt, hvis disse Næringsveje ere særdeles fremtrædende og sikkre deres Udøvere en vis Overvægt i Samfundet. Naar i Nordamerika en fremmed Folke­

stamme, Kineserne, fremkommer i saa stor Mængde, at deres Masseindvandring vækker Befolkningens Uvillie, da maa vi dog stadig erindre, at disse Mennesker ikke tilstræbe høje Værdig­

heder i .Staten, eller i det Hele søge at gjøre sig gjældende som fremragende Matadorer paa nogetsomlielst socialt Omraade.

Deres Bestræbelse er ganske vist i potenseret Grad rettet mod det Maal at tjene Penge, men de skyde paa den anden Side

meget flittige og udholdende og kunne i fuldt Maal tage Kon­

kurrencen op med deres europæisk-amerikanske Konkurrenter, hv.ortil ogsaa deres nøjsomme og sparsommelige Levemaade bi­

drager. Men selv om de kinesiske Arbejdere virkelig skulde, hvad Amerikanerne befrygte, blive dominerende paa Arbejder­

markedet, vil denne Omstændighed dog i og for sig ikke være saa overordentlig farlig, og det vil ialfald ikke være saa ned­

værdigende for det øvrige Samfund som, hvis de istedetfor at blive Tjenere havde tilstræbt at blive Samfundets Herrer.

Saalænge den socialistisk-kommunistiske Stat ikke er bleven til Virkelighed, saalænge den vedbliver at være hvad den nu er, et Fremtidshaab for Nogle, et truende Spøgelse for andre, et tom Fiction, et Gøglebillede for de fleste, — saalænge vil der i Samfundet vedblive at være, ligesom der bestandigt, saa­

længe Historien og Sagnene l’ækker tilbage, har været Herrer og Tjenere, Over- og Underordnede, et nydende besiddende Aristokrati og en arbejdende producerende Klasse. Den privi­

legerede Klasse har mangfoldige Gange i Tidernes Løb skiftet Navn, Stilling og ydre Kjendetegn, den har bestaaet i et Hierarki, et Krigerherredømme, senere et Adelsherredømme, som kulminerede i Middelalderens Lehnsperiode, atter senere har der hersket Bestræbelse efter at skabe andre privilegerede Klasser udstyrede med Rang, Titel og høje Stillinger i Staten.

Vor Tid er i mange Retninger en nivellerende, den søger at udjævne mangen en Forskjel, som ydre Standsforskel tidligere har fastsat, men til Gjengjæld bereder den Vejen til et nyt Aristokrati mere uindskrænket end noget andet og saameget mere farligt, som det ikke savner en Art Berettigelse. Dette Aristokrati er Pengearistokratiet , vi kunne ikke undgaae at bemærke det, naar vi betragte Forholdene rundt om os, hvor­

ledes den Ærbødighed og særlige Agtelse, der tidligere vistes mod gejstlige og verdslige Stormænd, i vor Tid mere og mere blegner og forsvinder, hvor den fyldte Pengepose ikke giver Titlerne en særegen Vægt. Jeg læste i saa Henseende for kort Tid siden en Anecdote fra Paris, hvor en fremmed Theater- gjæst af en Indfødt gjøres opmærksom paa forskjellige af de

mest bekjendte Mænd blandt Tilskuerne; Pariseren udpeger med fuldstændig Flegma forskjellige fremragende Stormænd, viser en Smule mere Livlighed, da han paaviser Gambetta, men slutter derpaa med en aldeles umiskjendelig Interesse „og der er Directeuren for N. N. Bank, man anser ham for at være en Mand paa 200 Millioner"; det er aabenbart denne Directeur, Manden paa de 200 Mili., han staar for Publicums Bevidsthed paa et ganske anderledes misundelsesværdigt Stade end de over­

læssede Statsmænd. Tidsaanden stræber aabenbart henimod et Pengearistokrati, alt andet udjævnes, selv Tronerne, der tid­

ligere stod saa uendelig højt og indgød Folket en Følelse af Ærefrygt og Beundring, hvorom vi nu næsten have mistet Erindringen, have allerede tabt betydeligt af den magiske Giands, som i Folkets Bevidsthed omstraalede dem og deres Indehavere.

Samtidig med at Kapitalen saaledes tilstræber en hidtil ukjendt Enevælde over Samfundet, der, hvis den vedbliver at gribe om sig med samme rivende Hurtighed som i de sidste Aartier, vil blive endnu mere uindskrænket end noget forud- gaaende Aristokrati, er der ogsaa foregaaet en Forandring med Hensyn til dem, i hvis Hænder de store Formuer befinde sig.

Medens oprindelig Formue væsentlig var ensbetydende med Grundejendom, er der i det sidste Hundredaar kommet ganske andre Elementer frem, som vel tidligere existerede, men dog stadig som en Magt af underordnet Rang, og som nu have fuldstændig overfløjet Grundbesidderne i Henseende til Størrelse af Formue. Det er i det Væsentligste Handelsstandens Patricier, de store Grosserere og Bankiers, i hvis Hænder Formuerne op­

hobes og formeres, naar de engang ere consoliderede, i en aldeles foruroligende Grad. Det er en Selvfølge, at en Formue paa Hundreder af Millioner, administreret paa en koldt beregnende og fornuftig Maade, i Aarenes Løb maa antage aldeles enorme Dimensioner, fordi der er intet forholdsmæssigt Forbrug, som kan sætte en hæmmende Skranke for Kapitalens Voxen; den

forøges og forøges, men der bruges saagodtsom Intet af den, den maa blive enorm.

De største og mest grundmurede Kapitaler ere i Jødernes Hænder. Dette er en Kendsgjerning, for hvilken ethvert Bevis er overflødigt; det er i det Hele uomstødeligt, at Jøderne paa de Forretningsgrenes Omraader, som særlig be- skjæftiger sig med Kapitalens Grundlæggelse og Formering, spille en, i en uendelig højere Grad end deres numeriske Antal berettiger dem til, betydningsfuld Rolle. Vi se Jøderne som Handlende i alle mulige Brancher, som Grosserere, som Bankiers, fuldstændig dominere Børserne rundt om i de forskjellige store Stæder, og selv der, hvor de endnu ikke fuldstændig have faaet Overtaget, ere de dog i Besiddelse af en langt støne Indflydelse, end der forholdsmæssig kan tilkomme deim

Men denne Kjendsgjerning medfører en stor Fare for det kristne Sam fund, der paa denne Maade i Tidernes Løb trues med fuldstændig at blive en Vasal af Jøderne. Denne Fare bliver saameget desto større, hvis de statistiske Oplysninger, der fremkom for nogle Aar siden og ifølge hvilke Jøderne i numerisk Henseende tiltager i langt højere Grad end de Kristne, ere paalidelige. Jeg ser mig ikke istand til nærmere at anføre Bevisligheder for Rigtigheden af nævnte Beregninger, som jeg formoder ikke ere ukjendte for de fleste af mine Læsere, men der er i og for sig intet, der taler imod dem.

Det er en Kjendsgjerning, at almindeligt materielt Velvæie i en væsentlig Grad influerer paa en Nations Formerelse; da der nu bevisligt ikke hersker den Fattigdom iblandt Jøderne som ' i det øvrige Samfund, saa er der netop al Rimelighed for at antage, at de nævnte statistiske Oplysninger ere correcte. Men hvorledes Forholdene ville kunne udvikle sig, hvis de vedblev at gaa fremad i det samme Spor, Jøderne formerende sig i højere Grad end de Kristne og tilrivende sig mere og mere Herredømmet over Kapitalen, og det netop paa en Tid, da Kapitalens Magt, som ovenfor paavist, truer med at blive ene­

vældig, derom er man berettiget til at nære de mest pessimistiske Forestillinger. Der er selvfølgelig mange Muligheder, der kunne indtræde, inden vi naae Kulminationen af en jødisk Magtfylde,

der kan ske store Omvæltninger, eller de Kristne kunne rejse sig successive, lære af Jøderne og tilsidst blive dem sideordnede eller endog overordnede; de kunne komme saa vidt, at de kunne undvære den Assistance, Jøderne nu tilbyde dem, og det vilde i Sandhed være højst ydmygende for vort Samfund, om saa- danne Tilstande ikke i Tidernes Løb hidførtes. Den Folke­

stamme, hvortil vi høre, kan rose sig af saamange store og glimrende Sejre paa Videnskabens, Kulturens, Civilisationens og Opfindelsens Omraade, den er Bærer af en saa stor og ophøjet guddommelig Mission, at den har fuld Føje til at anse sig som bestemt til at være Jordklodens Behersker, og det vilde være i højeste Grad nedværdigende for denne Race, om den skulde, om end kun for en Tid, maatte vige Højsædet for Jøderne, tilmed da dette Folk ved nærmere Betragtning ikke kan siges at være i Besiddelse af nogen virkelig aandelig Stor­

hed, end sige Overlegenhed, som gjør det berettiget til en saa fremragende Plads. Jøderne har frembragt en uendelig Mængde Brugbarheder paa de Omraader, de have valgt sig til Virkekreds, men virkelig store imponerende Skikkelser finde vi dog egentlig ikke ofte blandt denne Nation. Dette gjælder ogsaa paa Videnskabens Omraade; brugbare og dygtige Mænd træffe vi ikke faa af, men hvormange Jøder har vundet sig et virkeligt stort Navn, som vil trænge gjennem Fremtidens Historie, hvilke Opfindelser og Opdagelser have Jøderne at rose sig af i Sammenligning med de jafetiske Folkeslag? I det Hele viser det sig, at deres fremragende Evner ere af en meget ensidig Natur, de concentrere sig, naar man karakteriserer Jøderne som en Helhed og ikke tager de f. Ex. paa Videnskabens og Kunstens Gebet fremstaaende Undtagelser i Betragtning, i alt Væsentligt om dette Ene, „Erhvervelsen og Behandlingen af Kapitalen11, og selv paa dette Omraade turde deres Dygtighed ved nærmere Betragtning vise sig at være af temmelig relativ og elastisk, ja maaske endog negativ, Art.

Vel er den Tid endnu ikke kommen, da man kan sige, at et virkeligt Jødeherredømme existerer, og, son* ovenfor berørt, vil den Tid maaske aldrig komme; men ligesom en .Skipper, naar han ser sit Skib ved Strømmens Magt driver

ustandseligt fremad med Stævnen vendt mod en Klippe, ikke tør stole paa, at Strømmen kan vende sig, forinden Klippen naaes, og roligt lade Skibet gaa den V ej, det lyster, uden ialfald at gjøre, hvad han formaaer for at standse eller for­

mindske dets F a rt, saaledes tør vi ejheller vugge os ind i falske Forhaabninger om, at Tiderne nok ville forandre sig, eller ialfald ikke skride fremad paa den Bane, de nu ere inde paa.

Alt eftersom Menneskeslægten formerer sig, udkræves der mere og mere fysisk Arbejde for at skaffe den det nødvendige til Livets Ophold, og efterhaanden som Civilisationen skrider fremad, stige de Fordringer, som stilles til Livet; meget af dette Arbejde overføres paa Maskinerne, hvoraf særlig den nyere Tid kan fremvise saa mange, men der bliver dog stadig meget tilbage, som ikke kan udføres af Maskiner, og i alle Tilfælde fritage Maskinerne ejheller Menneskene fuldstændig for fysisk Arbejde; de skulle styres og passes, og dertil ere Menneskehænder nødvendige. Men det lader sig ikke nægte, at Jøderne i en særlig Grad have vist sig utilbøjelige til fysisk anstrængende Arbejde, og med en dem medfødt Ejendomme­

lighed have vidst at unddrage sig saadant og at erhverve sig deres Udkomme ad saadanne Veje, som udkræve mindst legemlig Anstrengelse. Man skulde tro, at hvor Jøderne optræde i stor Mængde f. Ex. i de østeuropæiske og mellemeuropæiske Lande, vare de nødsagede til, paa Grund af deres Antal at maatte afvige fra Traditionen og paatage sig en forholdsmæssig Andel af det fysiske Arbejde. Men dette er ingenlunde Tilfældet.

Gaae vi til en russisk eller polsk Landsby, hvor Jødernes Antal mange Steder voxer op til at blive lig de Kristnes, ville vi dog stadig sé det samme gjentage sig: Jødernes Uvillie mod legemligt Arbejde og deres Udsugelse af de oprindelige Ind­

byggere. De optræde hovedsagelig som Smaahandlende, som Pengeudlaanere, som Kroværter og i enkelte bestemte Haand- værk; naar de paatage sig andre Arbejder, da er det kun

yderst nødtvungent, men i det store og hele er deres Stræben rettet paa at udbytte den kristne Befolknings Fattigdom og Pengetrang, dens slette Lidenskaber, hvad enten disse give sig Udslag i Pyntesyge, Drikfældighed, Spillelyst eller andet;

de vige ikke tilbage for noget, kun dette ene, fysisk Arbejde.

Vi kunne forstaa, i hvilken forfærdelig Grad den kristne Be­

folkning i disse Landsdele har arbejdet sig ind i Jødernes Kløer, vi kunne forstaa, hvor uendelig trykkende denne Byrde kan være for dem, naar vi tage Jødernes store Antal i Be­

tragtning, vi kunne forstaa det glødende Had, som maa herske mod deres Undertrykkere, der end ikke ere udstyrede med noget ydre Skin af Anseelse eller Værdighed, som ellers kan bidrage til at gjøre Aaget mere taaleligt at bære for den fat­

tige uoplyste Almue, men ere ligesaa raa uvidende, ligesaa smudsige og pjaltede som den østeuropæiske Landalmue selv, ja vi kunne endogsaa forstaa, om end fra Civilisationens og Humanitetens Side langtfra sympatisere med de voldsomme og grusomme Midler, der anvendes for at befri sig fra Aaget.

I Aarliundreder vandrede Jøderne gjennem Landene, for­

hadte og forfulgte ,• indtil endelig en nyere mere menneskelig og ædelmodig Civilisation fuldstændig brød med Traditionen, ophørte med Forfølgelserne og tildelte dem i fuldeste Maal de samme Rettigheder og Goder som de øvrige Beboere i de civiliserede Lande. Men mon der ikke samtidig med, at disse Goder bleve Jøderne tildelte, burde have været forlangt visse Garantier for, at de ikke bleve misbrugte. Et saa gammelt og nedarvet H ad, en saa indgroet Uvillie, maatte man dog sige sig selv, kunde næppe savne enhver Føje; der maatte dog være noget, der laa til Grund derfor; Jøderne maatte dog paa en eller anden Maade i Tidernes Løb have paadraget sig dette Had. Det vilde derfor i de forskjellige Lande hvor Jøderne i forskjellige Tidsperioder først bleve taalte, vistnok have været rigtigst, om man havde sikret sig, at Jøderne ogsaa vilde tage deres forholdsmæssige Andel i de Byrder, der paahvile et Lands Indbyggere. Havde man dengang, paa Overgangstiden, sikkret sig ved Lov eller andre Tvangsforholdsregler, at Jøderne i et vist Antal bleve nødte til at søge Erhverv af en vis bestemt

Art, og ikke fik Adgang til andet end det dem saaledes tildelte, idet der selvfølgeligt indenfor Jødernes Kreds kunde tages tilbørligt Hensyn til de individuelle Egenskaber, da vilde næppe nogen dengang heri have fundet noget anstødeligt. Men saa­

ledes som Tingene udviklede sig, var det naturligt, at Jøderne fulgte deres Tilbøjeligheder; de drev Pengeoperationer i det Store eller i det Smaa, som Forholdene tillod, men arbejde i Ordets strænge Betydning vilde de ikke.

Der gives foruden de egentlige herskende og besiddende Stænder i et Samfund hovedsagelig kun to Afdelinger af Stats­

borgere, producerende og tærende. Til de producerende hen­

regner jeg enhver, hvis Arbejde er af den Art, at det virkeligt frembringer positive brugbare Gjenstande, f. Ex. Jordbrugere og de fleste Haandværkere og Arbejdsmænd; et Lands Vel­

stand maa nødvendigvis stige i desto højere Grad, jo talrigere denne Klasse er; den anden Klasse, den tærende, tæller vel en saare stor Mangfoldighed af Individer, som Nutidens Civili­

sation nødvendiggjør, og hvis Betydning og store Nytte det vilde være uretfærdigt at miskjende. Det vil f. Ex. ikke falde nogen ind at tvivle om, at en Jernbanefunctionair er en dygtig og nødvendig Statsborger, men producerende er han ikke, altsaa jo færre vi kunne nøjes med, des bedre for Samfundet. Det samme gjælder i al Almindelighed om hele Handelsstanden, om samtlige i Pengeomsætningens Tjeneste staaende Per­

soner producerende ere de ikke, Bestræbelsen maa derfor gaa ud paa at indskrænke deres Antal til det mindst mulige.

Det vil vist ogsaa blive en af det kommende Samfunds store Opgaver, at omdanne saamange af dets Borgere som muligt til producerende Medlemmer, og vi maa sige, at i denne Hen­

seende lægger Jøderne Samfundet store Hindringer i Vejen, ligesaavel i vort eget og de andre mest civiliserede Lande, som i de østeuropæiske Landsdele. Ligesaavel her som der, ligesaafuldt nu som i Jødernes sørgeligste Trængsels- og Forfølgelsesperiode træffe vi hos dem den samme Sondring mellem bestemte Næringsveje, hvormed de beskjæftige sig, og andre, som de sky vige tilbage for. Hvormange Jøder ere vel her i Landet Agerbrugere, ja hvormange beskjæftige sig vel

Byerne med Haandværk, og hvormange Haandværk have Jøderne vel kastet sig over? Der gives nogle jødiske Bundtmagere, Garvere, en Del Slagtere osv., men til Gjengjæld troer jeg næppe man skal finde mange jødiske Smede, Snedkere, Tømrere, Murere eller andre, hvem det haardeste fysiske Arbejde paa­

hviler. I det Hele er det næppe formeget at sige, at Jødernes store Flertal hører til den tærende Klasse i Statssamfundet.

Det er nu i og for sig ikke saameget at bebrejde Jøderne, at de søge sig de Livsstillinger, hvortil de have størst Til­

bøjelighed, men Bebrejdelsen falder meget mere over paa det kiistne Samfund, at det i det hele har været Jøderne muligt at tiltvinge sig en saa absolut og uforholdsmæssig Overvægt paa visse sociale Omraader, og at det har været dem muligt, at holde sig udenfor andre. Men ere da virkelig Jøderne i Besiddelse af saadanne Egenskaber, som gjøre dem mere skikkede, mere brugbare og fremfor alt mere gavnlige for Sam­

fundet i de Livsstillinger, de have kastet sig over. Jeg troer det næppe. Tage vi t. Ex. et Pengeinstitut, ledet væsentligst af Jøder, og sammenligner det med et af de ældre eller nyere konkurrerende kristne Instituter, da vil det maaske i mange Tilfælde være saa, at det jødiske Institut er istand til at opspare en større Reservefond, til at give sine Aktionærer et større Udbytte osv., men mon dette i og for sig kan siges at være en ubetinget Fordel for et Samfund? Dette turde være tvivlsomt. Der kan ganske vist gjøres den Bemærk­

ning, at med Bankens Status stiger ogsaa den Sikkerhed, den er i Stand til at byde sine Interessenter; men jeg troer dog ogsaa, at der ikke mangler paa ikke-jødiske Penge­

instituter , ledede paa en fornuftig og for det almene sociale Velvære tjenlig Maade, som ere istand til at yde sine Interessenter al den Sikkerhed, der billigvis kan for­

langes, uden at denne Sikkerhed skal kjøbes for dyrt enten

af den ene eller den anden Part. Og at forøvrigt de jødiske Pengematadorer slet ikke staa tilbage for deres kristne Kolleger i forvovne og halsbrækkende Speculationer, at det ligesaavel for dem, som for Ikkejøder kan kændes, at de ved saadanne Speculationer ikke altid spørger saa nøje, om den Kapital hvormed der opereres er deres egen eller andres, — det fore­

kommer mig, at vi ikke sjælden se Exempel paa. — Det er imidlertid langt fra at jeg vil frakjende Jøderne en vis Art Duelighed med Hensyn til Pengeoperationer og Handelsfore­

tagender, denne Duelighed maa jo endogsaa nødvendigvis forud­

sættes at være tilstede, da de ellers aldrig vilde have vundet den fremragende Plads de indtage paa de merkantile Omraader;

det er som sagt ikke Dueligheden jeg bestrider, eller hvorom jeg opkaster Tvivl, det er derimod Nytten og Fordelene for Samfundet i det Hele og Store af disse deres Færdigheder.

Det er en Selvfølge, at hvis Jøderne virkelig vare i Besiddelse af saadanne store og fremragende Egenskaber, som kunde be­

virke at de indenfor deres Enemærker kunde virke umiskjende- lig heldbringende og navnlig mere heldbringende end deres kristne Kolleger, da var der jo ialfald nogen Grund til rolig at lade dem vedblive at vandre fremad paa den engang be- traadte Bane, men som ovenfor antydet forekommer det mig dog, at vi mangle tilstrækkelige Beviser for at de vundne Resultater komme Samfundet som saadant tilgode, jeg troer tvertimod at det er ikke formeget sagt, at Udbyttet af den Duelighed og Færdighed som Jøderne ere i Besiddelse af ogsaa ialt væsentligt komme Jøderne tilgode og ikke (/avner det kristne Samfund i nogen særlig Grad.

Det vilde imidlertid være for vidtløftigt her at fremføre nærmere Argumenter for denne Paastand, og jeg skal villig indrømme, at denne Opfattelse for mit Vedkommende er af en rent individuel Karacteer, hvorfor jeg er forberedt paa. at den maaske ikke strax vil blive fuldt ud accepteret af mine Læsere,

men saameget er sikkert, at er end Jødernes Nytte som Kor­

poration i al Almindelighed, den enkelte og fremragende Jøde upaatalt, for det kristne Samfund temmelig problematisk og omtvistelig, saa er det langtfra problematisk, at der vilde være en stor Ydmygelse for det kristne Samfund i, om vi ikke skulde være istand til at tage Concurrencen op med dem i vort eget Land. Det forekommer mig i det Hele, at hvad enten man har dette eller hint Blik paa Jødernes fremragende Egenska­

ber, saa maa det gaa op for Enhver, som virkelig overtænker Sagen, at det ikke gaar an, uden Modstand, at lade Jøderne vedblive at gribe om sig paa saadanne Omraader, som tilsidst, efter den Retning Tidsaanden peger hen paa, nødvendigvis maa give dem en aldeles uforholdsmæssig Magt i Samfundet.

Medens det saaledes i Henhold til alt Foranført forekommer mig, at der ikke ret vel hos den kristne Statsborger kan være Tvivl om, at Jøderne virkelig ere paa Veje at blive en farlig Magt i Samfundet, og det saaledes næppe er paa urette Sted at overtænke, hvilke Midler det endnu kunde være tilstedeligt at anvende for at imødegaa denne Fare, inden den antager store Dimensioner, vilde det langtfra være saa let at finde saa­

danne Midler, som, uden at krænke Humaniteten og de af Ci­

vilisationen anerkjendte almindelige Menneskerettigheder, kunde give Haab om en heldig Løsning af Jødespørgsmaalet i dets Helhed.

Det er en Selvfølge, at der ikke kan være Tale om raa Voldsgjerninger, som de, vi se udøvede i denne Tid i det øst­

lige Europa, eller Masseudvisning af Jøderne. Saadanne For­

holdsregler ville, som Erfaringen noksom viser, ikke føre til Maalet, og ere tilmed lige saa forkastelige og forargelige som de n u , efter at vi engang have indrømmet Jøderne saa vidt- gaaende Rettigheder, vilde være højst uretfærdige. Den Mulig­

hed der var tilstede paa Overgangstiden mellem Jødernes For­

nedrelsesstand og den i de forskjellige Lande til forskjellige

Tider foregaaede Emancipation, til at forskaffe sig visse Garant tier for, at Jøderne ikke skulde tilrive sig en for stor Magt­

fylde, blev som ovenfor antydet ikke benyttet, og det vil for­

mentlig allerede nu være for sent, at forskaffe sig saadanne Garantier. At foreskrive Jøderne bestemte Regler for hvilke Næringsveje de maa befatte sig med og hvilke de ere ude­

lukkede fra, eller rettere i hvilket Omfang de skulde stille deres Kontingent til de forskjellige Samfundsklasser, vilde tid­

ligere ikke have kunnet ansees for nogen synderlig Uretfærdig­

hed, i Særdeleshed da det ialfald var et Fremskridt i For­

hold til Jødernes tidligere fortrykte og forkuede Tilstand, men med hvilket Forbittrelsens Hævnskrig vilde saadanne Foran­

staltninger ikke hilses nu i det nittende Aarhundrede!

Det er jo ganske vist muligt, at den stadig tiltagende Befolkning og den fortvivlede Kamp, Menneskeheden mere og mere gaar imøde med Naturen for at fravriste den Betingelserne for sin Existents, efterhaanden af sig selv og uden ydre Paa- virkning vil udøve et saadant Tryk paa de bestaaende Forhold, at der vil fremkomme store sociale Omvæltninger, hvorom vi endnu ingen Anelse have, som ville med knugende Jernhaand tvinge Enhver, og da ogsaa Jøderne, til at tage en ganske anden activ Del i denne Kamp for Existensen end nu; men disse Samfundstilstande kunne endnu udskydes i Aarhundreder, ja der er jo ogsaa Mulighed for, at Befolkningsforholdene ville kunne forandre sig, naar et Maximum er naaet, fra Tiltagen til en Stillestaaen, eller maaske endog Tilbagegang. Alt dette er endnu skjult for vore Øjne, men vi ere ikke berettigede til i Haabet om, at Naturen selv vil spille Tugtemester naar Tidens Fylde kommer, at slaa os til Ro i den Tanke, at vi Intet have at gjøre.

Formaalet med nærværende Linier er egentlig ikke nær­

mere at paavise Midlerne til at standse den Samfundet fra Jødernes Side truende Fare, jeg har kun villet gjøre opmærk-

som paa, at der virkelig er Fare tilstæde, og jeg vil overlade det til andre, der ere bedre inde i Spørgsmaalet i dets Helhed, og have beskjæftiget sig mere med dets Enkeltheder, at raade Lod derpaa. Dog vil jeg endnu antyde, at det forekommer mig, at Jøderne, ifald den mere fornuftige, roligt tænkende Del af dem, have fuldt saa stor Interesse i en heldig Løsning af Jødespørgsmaalet, som de Kristne, ialtfald endnu paa Sagens nuværende Stadium. De raa Voldsomheder i Rusland og om­

liggende Lande, de ikke saa overordentlig fjernt i Tiden til­

bageliggende Jødeforfølgelser i de mest civiliserede Lande, burde lyde som advarende og varslende Røster, og medens vi i disse Dage saa jævnlig høre de høje Hævnskrig mod de rus­

siske Barbarei lyde fra Jøderne, turde det dog ikke være ube­

timeligt at henlede Opmærksomheden paa, at de Grusomheder, de ere udsatte for, ogsaa skyldes Jøderne selv i disse Egne, idetmindste for en Del.

Det maa dog erindres, at denne Krig mod Jøderne er en Ioitvivlelseus Kamp, som den usle Befolkning fører mod en Kaste, som aldrig har formaaet at vinde dens Velvillie, som kun har meddelt den tvivlsomme Goder, men hvis fordærve­

lige Indflydelse aldrig har været saa umiskjendelig som hvor den optiædei saa talrig og blandt en vankundig og forarmet Befolkning, og jeg troer det maa være indlysende for de fleste upartiske Iagttagere, at et saa fanatisk Had ogsaa maa have sin Begrundelse. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis en virkelig gjennemgribende og fremfor alt varig Foran­

dring i Jødernes Forhold til deres kristne Medborgere skal ske, da maa Initiativet væsenlig tages af Jøderne selv. Der er i saa Henseende saare meget at gjøre, den hensynsløse Isolering maa opgives, Jøderne maa, ved at overtage deres Andel ogsaa at de byrdefulde og mindre fremragende Livsstillinger vise, at de ikke vige tilbage for Opfyldelsen af deres Borgerpligter, dermed vil aabenbart allerede meget være opnaaet, der vil utvivlsomt herved skabes en Klasse Jøder, der ikke umiddelbart ville være saaledes sat for Had som deres pengeopererende 1 roesfæller; og jeg tvivler ingenlunde om, at Jøder i saadanne Livsstillinger, som Landmænd, Haandværkere, Arbejdere, Sø-

mænd eller Functionairer i det Offentliges og private Institutio­

ners Tjeneste, snart vilde lære at vinde Befolkningens Yelvillie.

Det bedste Exempel have vi i saa Henseende i de jødiske Videnskabsmænd og Lærde, de indtage sikkert i Almindelighed i den kristne Befolknings Omdømme, en ligesaa hædret Plads som deres kristne Kolleger, og jeg tvivler ingenlunde om, at det samme vilde blive Tilfældet med den jødiske Nation i dens Helhed, naar den vilde blande sig mere i alle Samfunds­

lag. Og hvad nu den Klasse af Jøder angaar, som vedbliver at beskjæftige sig i den slangeomsnoede Guds Tjeneste, da forekommer det mig ganske vist ogsaa, at den i visse Retnin­

ger gjorde klogt i at forandre Taktik. Det er ikke min Hen­

sigt her at undersøge med hvilken Grund de Herrer ere komne i Yanry, men en Kjendsgjerning er det nu engang, at de ere d e t, og dette maa dog være farligt for en Klasse, som er i saa betydelig Minoritet, som Jøderne ialfald endnu ere, og med de dyrekjøbte Erfaringer, de baade fra Nutid og Fortid ere i Besiddelse af.

Kunne og ville Jøderne med Alvor og den dem egne Ud­

holdenhed gjøre forberedende Skridt til Forandringer i de be- staaende Forhold, da vilde de sikkert kunne gjøre Reg­

ning paa Sympathi og Understøttelse, men kunne og ville de det ikke, da maa de ogsaa selv bære deres Part af Ansvaret for, hvis den kristne Befolkning en Dag faar Øj­

nene op og ser at Jøderne ere voxede dem over Hovedet, og griber til Forholdsregler, som under jævne og normale For­

hold ikke kunne billiges. Rundt om i Landene have vi set Folkeslag rejse sig til Kamp mod deres Undertrykkere, de blodigste og mest haardnakkede Kampe Historien beretter om, ere Befrielses- og Undertrykkelseskampe, fulde af de mest op­

rørende Grusomheder og Voldshandlinger; Jødernes Historie er selv lang og sørgelig, den viser at dette Folk har forstaaet, efter enhver Fornedrelse, at rejse sig igjen og optage Kampen

2

viser ogsaa, at Jøderne aldrig ret have forstaaet at drage Nytte af de udstaaede Lidelser, eller ved en klog og efter Forholdene afpasset Holdning at afværge nye, og dette gjælder fra de aller ældste Tider, fra dengang da „ved Babylons Flo­

der med Graad de sad“ lige indtil vore Dage. Vel bevare de Erindringen om deres Lidelser, men det er mere som et Minde om en dem overgaaet Uret; om nogen Aarsag fra deres egen Side, ville de ikke høre Tale. Dette bør ikke vedblive at være saaledes, og hvis den tilsyneladende Ro, der nu hersker de fleste Steder, ikke skal være et Vindstille, der gaar forud for kommende Storme, hvis de Skyer, vi hist og her se drage op i Udkanten af Horisonten, ikke skulle blive Bebudere for kommende Uvejr, men kun forbidragende Skyer paa en ellers klar Himmel, da maa sikkert endnu meget forandre sig. Og hvorfor skulde vel dette vare umuligt? At den Uvillie der hersker mod Jøderne, hvad enten denne med Magt undertryk­

kes, og ikke viser sig offentlig tilskue, eller den giver sig Ud­

slag i aabenbar Forfølgelse, ikke er aldeles instinktmæssig, men at den har sine dybe og virkelige Aarsager, tror jeg i det Foregaaende tilstrækkelig at have paavist. Det er i saa Henseende i denne Tid ret betegnende at se i Rusland hvor­

ledes Bevægelsen mod Jøderne ikke alene er udgaaet fra og støttes af den raa uoplyste Almue, men at den ogsaa er naaet op til de højere Samfundslag, ja at endogsaa selv de overord­

nede Avtoriteter ej altid optræde synderlig hensynsfuldt imod Jøderne, men snarere udvise en Adfærd, der har en sørgelig Lighed med den som „Lovens Haandhævere14 i Ægypten ud­

vise i deres Forsvar af de Kristne mod Pøbelens Voldsomheder;

de udstedte Anordninger give i saa Henseende tydelige Vink.

Selv om vi nu ikke vil tilkjende den rsusiske Befolkning samme Standpunct som os, i Henseende til Civilisation, er det dog utvivlsomt, at saare mange af de Personer, som optræde imod Jøderne i denne Tid, ingenlunde kunne undskyldes ved mangel­

fuld Oplysning og Opdragelse; ogsaa dette burde tjene Jøderne som et Fingerpeg med Hensyn til Fremtidens Muligheder.

Men, som sagt, hvorfor skulde det være umulig at raade Bod

19

paa Ondet endnu, og navnlig hvorfor idetmindste ikke gjøre Forsøg i denne Retning? Jøderne have dog, ialfald dengang da de vare i Besiddelse af deres egen Hjemstavn, været nød­

sagede til at udføre alt det Arbejde, som udkræves i de for- skjellige Livsstillinger selv, hvorfor skulde dette da paany falde dem saa vanskeligt? Det langvarige Ophold og Samliv med de kristne Folkeslag har efterhaanden paatrykt Jøderne saare mange af de forskjellige Nationers Ejendommeligheder, de have antaget deres Sprog, og mange af deres Skikke og Sædvaner; det Klima, hvorunder de leve, vil ikke und­

lade at medvirke til deres Omdannelse, og da de af Na­

turen ingenlunde er en svag og kraftløs Race, hvorfor skulde det da være dem vanskeligt at opgive deres Stilling og at overtage fysiske Arbejder. Selv om det i Overgangstiden skulde falde dem mindre let at vænne sig dertil, vil denne Til­

stand dog sikkert kun vare forholdsvis kort og Resultatet kan ikke andet end udøve en heldbringende Indflydelse. Der findes hos det kristne Samfund næppe længere nogen saa stærk religiøs Ufordragelighed, at dette for Alvor skulde tænke paa at op­

stille den Fordring, at Jøderne skulde opgive deres religiøse Skikke og Sædvaner, eller løsne det Baand som knytter dem til hverandre, men hermed synes ogsaa enhver Fordring, som med Billighed kan stilles, at være opfyldt. Hvis der hos Jøderne endnu lever Haab om en verdslig Messias, som vil skabe den jødiske Nation et verdsligt Herredømme, og de muligt i deres tilsyneladende tiltagende Magtfylde skulde se en bereden Vejen for denne Messias, da er naturligvis et saadant Haab af en Beskaffenhed, at det ikke kan accepteres af den kristne Befolkning. Men for de Jøder, der vel endnu sukke efter den Forjættedes Komme, men som dog have erkjendt det forfænge­

lige i Haab et om et Verdensherredømme, vil en advarende Røst forhaabentlig endnu gjøre sig Haab om heldige Resultater.

2*

II.

(jfterat jeg i min foranstaaende Afhandling har beskjæf- tiget mig med Jødernes Stilling i almindelig social Henseende, vil jeg nu gaa over til at behandle deres Forhold paa to Om- raader, hvor de navnlig i de senere Decennier have udfoldet en høj Grad af Virksomhed, der er af en særdeles Betydning og som truer med at blive lige saa dominerende som paa det stormerkantile Omraade. Jeg tænker herved paa Jødernes Stilling i Henseende til Literatur og Presse, unægtelig tvende i et moderne civiliseret Samfund overordentligt vigtige Faktorer.

Hvad Literaturen angaar, da skal jeg ikke her nærmere op­

holde mig ved de videnskabelige Grene af denne, dels fordi jeg næppe tror, at der paa disse Gebeter er saa stor en Fare for at Jøderne kunne blive dominerende og dels fordi i det Hele taget den videnskabelige Uddannelse ogsaa hos Jøderne nødvendigvis, i alt Fald i de fleste Tilfælde, maa afslibe en Del af de specifik jødiske Ejendommeligheder. Men vende vi os derimod til, om jeg saa maa kalde den, den almindelige, egentlige Literatur, Skjønliteraturen, da stiller Sagen sig ganske anderledes, og jeg skal ikke nægte, at efter min Opfattelse skal man vanskelig finde ndget mere anmassende og uberettiget end Jødernes Stilling til denne Literatur. Det ligger nu en­

gang ikke for Jøderne i Almindelighed at optræde produktivt i literær Henseende; vel gives der Undtagelser, vel findes der endogsaa idetmindste én berømt lyrisk Digter (en Digtart, som ligger uendelig fjernt for den jødiske Aandsretning), nemlig

Heinrich Heine, vel have vi ogsaa hertillands en, navnlig i Henseende til- et smukt og flydende Sprog udmærket jødisk Forfatter, Hr. M. Goldschmidt, og vel kan der saaledes frem­

drages nogle enkelte Forfattere hist og her men i det Store og Hele vil det ikke kunne modsiges, at det er forholdsvis meget Lidt, Jøderne have at udvise i denne Henseende, og navnlig er der en skærende Modsætning mellem den saavel forholdsmæssige som absolute numeriske Overvægt, vi finde hos Jøderne paa de merkantile Omraader og deres beskedne An­

tal paa Skjønliteraturens Gebet. Men en ligesaa skjærende Modsætning træffe vi ogsaa, naar vi fra den producerende Del af Skjønliteraturens Bærere vende os til den kritiserende, jeg kunde næsten fristes til at anvende det af mig ovenfor brugte Udtryk tærende Del af samme. Her optræde Jøderne sandelig ikke, hverken som beskedne eller underordnede. Det er ret interessant at se det Utal af jødiske Recensenter, Referenter og Kritikere, som man overalt træffer paa, og den uendelig overlegne hovmestererende Tone, disse Herrer i Almindelighed antage. Man skal vanskelig finde noget mere stødende end en saadan ægte jødisk-realistisk Kritik af forskjellige Forfattere, dels henhørende til deres egne Protegéer, dels til deres Anta­

gonister, den overleverede Literaturs Bærere. En fuldstændig Fordømmelse til de mindste Enkeltheder af Forfattere, som dog andre Dødelige, selv om de ikke ere begavede med det samme „kritiske11 Blik, som vedkommende Anmelder, kunne læse med Interesse, finde Behag i, ja endog ære og beundre, og en bedøvende Virakduft til selv ganske smaa Ube­

tydeligheder, naar disse Lykkelige blot engang ere komne i deres Kridthus ved at sætte Ordet „Realist11 paa deres Fane, hvad enten denne Betegnelse er nok saa upassende eller ej.

Denne strænge Adskillelse i Literaturen, som vi i de sidste Aaringer have været Vidne til, og som i de gode, gamle Dage var noget næsten ukjendt, der kun kan paavise fjerne Analo­

gier i de for-Brandes-Zola’ske Tidsperioder, denne ubarmhjær- tige Sondren mellem de forskjellige Partier, hvoraf der ikke levnes Anderledestænkende den ringeste Skygge af Ret til at

existere, denne Splid er ogsaa i en meget væsentlig Grad baaren af Jøderne.

Trods alt, hvad der i den senere Tid er præsteret for at bevise det Modsatte, tror jeg dog endnu, at mange ville give mig Ret i, at der paa Bunden af den danske Nationalkarakter ligger en Del Utilbøjelighed til at foretage Forandringer, som indvirke paa én Gang fattede Meninger, en Art Konservatisme, som vel stundom ogsaa i literær Henseende, giver sig Udslag i, at vi ikke fuldt ud kunne følge Skridt med Udlandet, men som dog ogsaa af og til afværger mod utidig Efteraben og Accepteren af uprøvede Experimenter. At der paa det literære Felt, saavelsom paa andre Omraader, i Tidernes Løb maa ske Omvæltninger og Forandringer, skal jeg ikke bestride; Smagen er ogsaa i denne Henseende omskiftelig og vi maa bøje os for dens Fordringer; men der fremkommer blandt meget nyt Godt ogsaa en Del nyt af tvivlsom Karakter og utvivlsomt Slet, som vil vise sig at være Døgnfluer, der føre en kort, af Mængdens Lune solbeskinnet Tilværelse for derefter at finde en brat Af­

slutning paa deres korte Løbebane. At vi ere berettigede til ved Fremkomsten af noget Nyt, at betragte det med tvivlende og prøvende Blikke, er dog vistnok ubestrideligt og at vi have al Grund til at være dobbelt forsigtige naar dette Nye frem­

kommer, ikke forlangende en beskeden Plads for sig selv ved Siden af det ældre bestaaende og anerkjendte, men strax med stor Larm og Bulder fordrer sig sat paa Højsædet som ene­

vældig Hersker med Udelukkelse af Alt, hvad der ikke vil sværge til dets Fane, dette turde ogsaa være indlysende for de fleste. Naar vi derfor i vor Tid have været Vidne til de Bestræbelser, som der blive gjorte for at fremkalde en ny Æ ra i Literaturen, skabe Literaturen om i en hel ny Form (saaledes proklamere ialtfald de nye Profeter) under et nyt Fællesnavn „Realisme11, da er det dog ikke uden Grund, at der hos den besindige Iagttager opkastes enkelte Spørgsmaal, dels gaaende ud paa, om disse nye Sandhedsvidner i og for sig ere kompetente til saaledes fuldstændig at bryde Staven over alt hvad der ikke hører til deres Retning og dernæst om de ere istand til at producere noget Bedre, noget Ædlere og

noget Skjønnere. Det sidste Spørgsmaal kommer vi nu uden Vanskelighed henover, thi derom ere vel omtrent alle enige, skjøn er den realistisk-zolaiske Muse ikke, og hvis den an- erkjendes som Fremtidens poetiske Forbillede, vil den l i d vel ikke være fjern, da man istedetfor at tale om den skjønne Literatur, nødes til at tale om den hæslige, thi der kan næppe tæn­

kes noget mere frastødende, uskjønt og melankolsk end en saadan ægte kras-realistisk Fortælling, med en Tendens, hvor der endnu er en saadan, hvad der ogsaa synes at skulle falde bort, saa smud­

sig og lav, at det hele Billede, Forfatteren ruller op, kun kan vække Væmmelse og Rædsel, eller højt regnet en Slags tvivl­

som Medlidenhed. Hvori det gode og forædlende ved en saadan Literatur skulde bestaa, er nu heller ikke saa ganske let at finde ud af; den synes mig højt regnet kun skikket til at fremkalde en Art Farisæerstolthed hos den dannede Læser, der formaar at læse Værket tilende, en Tanke som den, mine kristne Læsere fra Bibelen belcjendte „jeg takker dig Gud, at jeg ikke er som denne Tolder , en potenseret Selvbevisthed, fremavlet ved Sammenligning med d e, vel nok forekommende, men dog vistnok langtfra saa hyppige, som d Hrr. Realister vil give det Udseende af, elendige Individer, som drages frem.

Hvis imidlertid hele denne Art af Literatur strax ved sin Fremkomst kun havde proklameret sig som en Gren af Litera- turen, som noget den ældre Retning sideordnet, som foisøgende at udfylde en stedfindende Mangel paa Literaturens Omraade ved at fremdrage Noget, som hidtil havde været glemt, men som de anse for ogsau berettiget til Omtale da kunde dei vel være Grund til at overlade den uden Modsigelse et saa- dant Felt til frit Spillerum. Men dette er Bærerne af denne nye literære Æ ra ingenlunde tilstrækkeligt; de ville ikke være sideordnede, ikke engang overordnede, men simpelthen ene- staaende, de fordre ubetinget Underkastelse, ubetinget Hyldest af deres Principer, frakjende alt hvad der ligge forud for dem, saagodtsom ethvert Krav paa Anerkjendelse og fremfor alt er fremtidig Konkurrence forkastelig, ja ligefrem absurd, latter­

lig. Der maa fremtidig kun skrives i deres Genre, for hvilken der ydermere kun haves, som det forekommer mig, højst vage

og ubestemte Regler, naar hensees til det Utal af mangfoldig- artede frodige Spirer, som med paddehatagtig Frugtbarhed skyde frem paa Literaturens Mark, og som alle bære med store Bogstaver Ordet „Realist11 i deres Skjoldmærke, men som efter alle menneskelige Beregninger ere alt andet end re­

alistiske i Henseende til deres Skildringer. Hvor mange naive Fejltagelser gjøre særlig vore godmodige Landsmænd sig ikke skyldige i, paa denne vilde Jagt efter naturtro Episoder og Personer, hvilke Fejltagelser tage sig dobbelt latterlige ud for hvem der af personlig Erfaring kjender det eller de skil­

drede , hvor meget usandt, opstyltet, forskruet finde vi ikke i disse Skildringer? Det var sikkert heller ikke tidligere noget ukjendt, at Forfatterne bestræbte sig for at være naturtro, at være Realister, vi se f. Ex. bl. danske Forfattere Ludvig Hol­

berg, Sten Blicher o. fl.; at Realismen ogsaa kan trives i de højere Samfundslag, at Personerne ej absolut behøve at være Bærmen af Pøbelen, se vi i Fru Gyllembourgs eller Carl Bernhards Fortællinger. Mon ikke selve Carl Bernhards fine, aristokra­

tiske „Lykkens Yndling11 er ligesaavel realistisk eller ialtfald et Forsøg paa at være det, som Dr. Schandorffs Skildringer?

Men disse ældre Forfattere ere dog ikke ægte Realister, de have en meget væsentlig F ejl. den nemlig, at de have levet førend Brandes og Zola. Hvis disse Forfattere, eller for at tage et ægte folkeligt Exempel, hvis Sten Blicher virkelig var Realist, saa var der i Fortiden Realister, saa var der jo et væsentligt Skaar i den Berømmelse, som omstraaler de Herrer Opfindere af den rigtige ægte Realisme. At Realismen i Litera- turen virkelig bør have sin Plads, skal jeg være den sidste til at benægte; men hvorfor skal den være det alene berettigede Element, og hvorfor skal den ene og alene søge sin Gjenstand i de mørkeste og sørgeligste Skyggesider af Menneskelivets Hi­

storie? Dette fatter jeg ikke. Vi leve iblandt saa uendelig meget simpelt, lavt og raat, at vi sandelig nok kunne trænge til at opmuntre Sindet en Smule ved en frisk og opløftende Skildring af det ædle og gode i Mennesket, som d’Hrr. Reali­

ster dog vel endnu ikke aldeles have kvalt, og disse Skildringer kunne meget vel være naturtro, realistiske, hvis dette af Nu-

tidens eller Fremtidens Skjønaander absolut fordres. Men jeg indser ingenlunde, hvorfor disse strenge Fordringer absolut skulle stilles; Skjønliteraturen er ifølge sin Natur af en saadan Art at den mindst af Alt taaler at henvises til saadanne bestemte Omraader, som det dog tydelig er d’Herrer Realisters Mening at gjøre. Digterens Pegasus maa for at kunne leve, nødvendig­

vis vedblive at være et frit Væsen, som selv bestemmer sin Flugt og som ikke med Vold og Magt tvinges hen paa Om­

raader hvor dens Vinger ere den en Hindring og hvor den maatte ønske at ombytte disse med Mulvarpens Gravepoter (jeg tænker her selvfølgelig kun paa Digtningens Gjenstcmd, ikke paa Formen, denne maa og skal nødvendig være lovbundet, men dette vil en Digter ogsaa uden Modsigelse finde sig i).

Den alvorlige, dybsindige Mine, som d’Herrer saa gierne ville paatage sig, den ubetvingelige Higen efter at fremstille sig som Talsmænd for nye epokegjørende Sandheder, der vel ikke kunne gjøre Menneskene bedre og lykkeligere, idet de nemlig ere saa pessimistiske som vel muligt, men som de doa nød vendigvis skulle og ville paatvinge deres Medborgere, staar ogsaa i en ejendommelig Belysning naar vi bemærke, at disse melankolske, tankeforvirrende Lærdomme hovedsagenlig accep­

teres af den yngre, nydelsesøgende Slægt, paa hvis Liv og Levnet de dog egentlig ikke synes at have saa indgribende en Virkning, som burde paaregnes hos disse Alvorsmænd.

Det Formaal, som Realisterne vel ogsaa anerkjende, at Skjønliteraturen har, at forædle og forbedre Menneskeheden, søger den opnaaet dels ved Fremstillinger af Forbilleder til Efterligning, dels ved afskrækkende Exempler til Advarsel.

Det er muligt, jeg vil hermed ingenlunde sige constateret, at den ældre Literatur hidtil har lagt for ringe Vægt paa det sidste, og dette er forsaavidt undskyldeligt, som der altid, lige fra Grækernes og Romernes ja endnu ældre Tider og indtil vore Dage, i Kunsten har været en Trang til kun at frem­

stille det ædle og skjønne, ikke det simple og hæslige. At det kan være gavnligt og nyttigt at de heldigere stillede, som ikke altid personlig har dette sidste for Øje, lærer en Del deraf at kjende, skal jeg ikke bestride, men denne Kundskab

kan meget vel haves uden netop gjennem Skjønliteraturen, hvorigjennem den aldrig burde tilflyde Nogen. Hvis t. Ex.

det har været Zola’s Mening med hans nu her saa bekjendte Roman „Tassommoir“ at bibringe dannede Læsere et Begreb om et parisisk Arbejderliv og dets Skyggesider, da kunde dette ganske vist være opnaaet paa en langt mere hensigtsmæssig Maade ved nogle Feuilletonartikler i Bladene, eller maaske i nogle Pjecer; der hører saadanne Skildringer hjemme og for en energisk Mand, med Kjærlighed og Interesse for Arbejder­

standen, vilde det ganske vist ogsaa lykkes paa denne Maade at bibringe Offentligheden Kundskab om og ialtfald samme Grad af Interesse for denne Arbejderstand og dens møjsomme­

lige kummerlige Levevis som gjennem en kjedelig Roman. Thi det maa vel erindres og kan ikke ofte nok gjentages, at en Forfatter af Hr. Zola’s Art, uimodsigelig gjør sig skyldig i den største Forbrydelse, en Forfatter kjender, nemlig at være kjedelig; og at Bevidstheden herom ogsaa for en Del maa have foresvævet dem, se vi i de ofte gjentagende offentlige Scandalscener hvortil disse Værker give Anledning ved deres altfor rigelige Anvendelse af det eneste Kryderi, deres For­

fattere raade over, frivole og equivoque Scener, som dog de ældre Forfattere af den bedre Slags hidtil saa nogenlunde have forstaaet at holde udenfor. Det meget blandede Indtryk, vi f. Ex. hertillands have modtaget af Hr. Zola’s her bekjendte Værker, viser tydelig, at selv i ringe Dosis er en saadan æstketisk Medicin slet ikke saa overordentlig tiltalende; og hvormeget mere vilde dette ikke blive Tilfældet, hvis vi skulde fremtidig ene og alene næres ved aandelig Føde af den Art?

Men lykkeligvis tror jeg ikke, der er nogen stor Fare herfor tilstede. Allerede nu lyder der fra selve Realisternes Zion højst betænkelige Raab om Vejrforandring og nogle en­

kelte af disse Røster ere da ogsaa naaede herhen, som jeg bl. A. har set af Artikler i Dagbladet og flere andre Steder.

Jeg skal ikke nægte, at der har været Tider, hvor jeg har næret noget tvivlende Anskuelser om dette saakaldte Nye og dets Betydning, og at jeg indser at der for Mange kan opstaa den Tanke, om det dog ikke maaske kunde være Banebryder

for noget virkeligt godt og nyt paa Literaturens Omraade;

men denne Tvivl er lios mig ikke længere tilstede. Jeg er fuldstændig overbevist om, at trods de høje og stortalende Raab med de mange Superlativer og Benævnelser som „Men­

neskehedens Ypperste11, „Tidens største Søn11 osv. osv., som vore Zola-Brandestilbedere nu istemme, vil det hele dog engang i Fremtiden vise sig at være og blive bedømt som en jliterær Udskejelse, en Art aandelig Totalafholdenhed eller 'Vegetari­

anisme, med hvilke to moderne Sportarter den hele Retning ved sin Intolerance og Fanatisme frembyder en Del Analogier.

Hvorfor ere nu saa mange Jøder Realister? J a , Svaret kan uden synderlig Vanskelighed udledes af deres paa alle Omraader fremherskende Iver efter at tilrive sig Magten ved forholdsvis ringe Anstrængelser. Det er nemlig uimodsigeligt, at denne nye Retning saavel i produktiv som i kritisk Hen­

seende kræver en Del mindre af dens Dyrkere end den ældre Literatur, og dette har de Herrer realistiske Forfattere da og- saa strax været paa det Rene med. Alt hvad der hidtil var dicteret som Love af Form- og Sømmelighedssansen, kan uden videre efter Forgodtbefindende kastes overbord, kan en Digter ikke skrive Vers, saa skriver han Prosa (om „Melodierne blive lidt „tunge11, faar man at finde sig i) og de Herrer,^som skrive noget, der vedblivende præsenterer sig som eis re spekterer heller ikke Nogetsomhelst af hvad der hidindtil har været anset som de første Grundbetingelser for Formen i et Digt, uden da forsaavidt de have Lyst dertil, nødt dertil ere de ikke. Men bevares, sligt er jo Bagateller, Christian Win­

ther skrev jo paa den Maade heller ikke Vers; naar blot Ind­

holdet er godt, hvad har da Formen at sige. Men nægtes kan det dog ikke, at de aller fleste af de ældre Forfattere paa alle Omraader have havt med ganske andre Vanskeligheder at kjæmpe end Nutidens Realister; de vare nødte til at ind ordne sig under visse Form- og Sømmelighedslove og Op yl delsen af den Fordring, som stilledes til dem, at frembringe noget smukt og ædelt, var sikkert ofte forbundet med større Besvær end d e t, hvormed Realisterne, der nu hente deres Emne fra Gaden, have at kjæmpe. For at et Stof dengang

kunde bruges, fordredes, at det opfyldte visse æstketiske Be­

tingelser, nu er det nok, at det omfatter Virkelighed, og denne ligger dog, naar der ikke behøves at vrages, altid svimlende nær. — Og nu at kritisere disse lettere Arbejder (der oven- ikjøbet ikke skulle kritiseres, men blot roses), er sikkert ogsaa lettere og betinger færre Forudsætninger end at udarbejde en fornuftig Kritik af den overleverede Literaturs Klassikere.

Her var det ikke nok idelig og idelig at gjentage de himmel­

stræbende Lovprisninger med hele den Skala af Smigerens og Berømmelsens Ord, som jeg bl. A. igjen fornylig fandt i en potenseret Skikkelse i en ellevild Feuilleton i et af vore Dag­

blade, hvori anmeldtes en af Skjæbnen (og Sædelighedspolitiet) forfulgt fransk Forfatters Død og hvor strax droges Paraleller med nogle andre af Realisternes Koryfæer, hvis Navne allerede nu betegnedes ikke blot som Stjerner paa den realistiske Himmel, men som selvlysende Sole paa hele den literære Himmel i Almindelighed. Den store Indflydelse, disse reali- stiste eller for at holde mig til Dagsordenen, vore jødisk­

realistiske Kritikere have hævet sig til, tror jeg derfor ogsaa, i Samklang med Jødernes hele Livsformaal, saare meget skyl­

des den Overfladiskhed og Løshed, hvormed Kritiker nuom­

stunder kunne udarbejdes; enten Virak eller Fordømmelse, Mellemting er næsten ukjendt. E r han Realist?, kan han blive Realist (som der for nogle Dage siden spurgtes om en yngre Forfatter)? ellers er det hele jo omsonst, Manden er jo ellers et Nul, selv om han var „den største paa den anden Side“.

Jeg kan saaledes ikke se andet, end at den Indflydelse, Jøderne ville tilrive sig paa det literære Omraade, paa én Gang er anmassende og skadelig. Det er i det Hele et sørge­

ligt Tidens Tegn, naar ikke blot Kritikerens Gjerning, men ogsaa Kritikerens Navn hæver sig op i Niveau med ja end- ogsaa over Forfatterens. Holbergs, Baggesens, Øhlenscklagers m. fl.s Navne ville endnu blive nævnede med Stolthed efter at deres Kritikere forlængst ere overgivne til Glemsel; men hvorledes skal det gaa med vore nulevende Forfattere, hvis Berømmelse forlængst er overstraalet af den store Kritiker, som de selv se op til som en Halvgud, eller, hvis denne Be-

nævnelse er for reaktionær, en Inkarnation af Hr. Logos?

Det er denne Skruen Kritiken op til en Højde, vi tidligere ikke have kjendt, i Forbindelse med den jammerlige Partisk­

hed, som nu gjør sig gjældende i literær Henseende, hvad der har givet sig Udslag i at vi have en saadan Uting som en med et politisk Agitationsparti nøje forbundet „literært Yenstre11, der forekommer mig i saa høj Grad forkastelig, og vi kunne ikke frakjende d’Hrr. literære Jøder en meget høj og i alt Fald meget uforholdsmæssig Andel i Skabelsen af de nuværende monstrøse literære Tilstande.

Gaa vi derefter over til nærmere at omtale Jødernes Stil­

ling til Pressen, da vil det snart være iøjnefaldende, at de med en særdeles Forkjærlighed have kastet sig over og søgt at gjøre deres Mening gjældende paa det rent politiske Om- raade. Der ligger allerede i og for sig en besynderlig Mod­

sigelse i, at en fremmed Stamme, et forholdsvis nyt Element i Staten, som i Henseende til Fortid, Historie osv. Intet har fælles med Landets oprindelige Indvaanere, og som i saa mange andre Retninger vedblive at staa skarpt sondrede fra o s, saa hurtig har kunnet erhverve denne varme Interesse for Politiken, som saa mange Jøder udfolde. Jøderne kunne ikke være i Besiddelse af den samme Fædrelandskjærlighed som vi, og det falder Ingen ind at forlange dette af dem; thi af de Faktorer, som ere medvirkende for os til at fremavle denne Kjærlighed, findes der mangfoldige, som vi slet ikke eller dog kun i ringe Grad have tilfælles med Jøderne. Disse kunne ganske vist nære en vis Forkjærlighed for det Land og den Jordbund, der har opfostret dem, men alle specifik nationale Følelser, saavel de gode som onde, saavel den nationale Stolthed som det nationale Had maa nødvendigvis hos Jøderne svækkes ved at skulle deles, paa Grund af deres dobbelte Stilling som Ind­

vaanere i det Land de nu beboer og som hørende til en fremmed indvandret Nation med en egen Fortid og Historie. Dertil

kommer endvidere, at en særlig vigtig Faktor, som er i høj Grad medvirkende til Udviklingen af den nationale Selvfølelse og Fædrelandskærligheden, nemlig de historiske Fortidsminder, kunne vi aldeles ikke dele med Jøderne; alle vore stolte fra Fortiden overleverede Beretninger om svunden Storhed og Magt, som den danske Histories Aarbøger kunne fremvise, vil maaske kunne forstaas af Jøderne, men de ville aldrig kunne omfatte dem med samme Kjærlighed som vi, Arvetagerne af Fortidens berømte Store. Og i hvor høj Grad Manglen af dette Fælles­

eje er medvirkende til Slappelse af den nationale Følelse, se vi saa tydelige Exempler paa saavel i den ældre som nyere Historie, ja den Patriotisme, vi nu kjender, er i det Hele taget noget forholdsvis Nyt, det er mere et Barn af vor Tid end den kan siges bestandig at have vist sig levende og virksom. Vi behøve kun at gaa et eller to Hun- dredaar tilbage i Tiden for at se, at dengang stod det sandelig slet til med den nationale Følelse hertillands, vi have et Exempel bl. A. i den forholdsmæssige Hurtighed, hvormed Beboerne i de gamle danske østre Sundprovindser kunde for­

svenskes , og det er vistnok ikke formeget at sige, at denne Ligegyldighed for de nationale Ejendommeligheder, som fandt et tydeligt Udslag i de foregaaende Aarhundreders overhaand- tagende Forkjærlighed for udenlandsk Sprog og udenlandske Skikke, for en stor Del er begrundet i at Folket dengang manglede Sands for de nationale Fortidsminder, at dets Fædre­

lands Historie næsten var en lukket Bog for det, hvorom Da­

tidens Forfattere da ogsaa bære tydelige Vidnesbyrd.

Men uagtet nu Jøderne maa siges fuldstændig at mangle Delagtighed i disse Fortidsminder, uagtet deres Nationalfølelse kun delvis kan komme deres nuværende Hjemstavn tilgode, og uagtet de kun have en saa forholdsvis kort Fortid i vort Land at pege tilbage paa, uagtet alle de Omstændigheder, som kunne tale for og berettige en miudre fremtrædende, activ og iøjnefaldende Interesse for vort Lands Politik, se vi dog ikke saa faa af Jøderne i den senere Tid mere og mere gribe om sig ogsaa paa de politiske Omraader, stadig med den samme ihærdige Stræben efter at komme til Magten, som paa alle de