Samling af Malerier

R a i s o n n e r e l C a t a l o g

o v e r

(%rf>Js<ra.aJ''<3onsul J T E S T ' S

Samling a f Malerier

m e d

I n d l e d n i n g

s a m t L i s t e o v e r

Haandtegninger, F i g u r e r , Kobberstik og t r y k t e Værker Samlingen tilhorende.

Udgivet af ham selv.

E i o b e n h a v n 1 8 0 7 .

T r y k t h o s A n d r e a s S e i d e l i n ,

i s t o r e K a n n i k e s t r æ d e N o . 45.

S* »*.

I N D L E D N I N G .

—'•<&<&© ^ ©»»••

I e t L a n d , h v o r Videnskaber v a r e h o i t a g t e d e , h v o r Belærelse o g Kundskaber n o d e e n u d m æ r ­ k e t R a n g i Selskabet, h v o r H o f f e t o g Borger­

s a m f u n d e t l i g e m e g e t skionnede d e n Lærdes O m ­ g a n g , h v o r G r a m , H i e l m s t i e r n e , L a n g e b e c k , Schoning, Schytte, L u x d o r p h , Erichsen, S u h m , C a r s t e n s , A n k e r , G e r n e r , R o t h e , V a h l , W i e d e - w e l t o g d e m a n g e a n d r e g r u n d i g e Videnskabs­

m æ n d n y s b r e d t e L y s o g H æ d e r u d over d e n skionsomme N a t i o n , i e t L a n d , h v o r e n clas- sisk G r u n d v o l d blev l a g t f o r d e n s t u d e r e n d e U n g d o m , h v o r d e t latinske S p r o g v a r d e t ene­

s t e L o s e n ved Hoiskolens Øvelser, o g h v o r m a n a 2

IV Indledning.

e n d n u ikke t r o e d e , a t det e r s u n d t f o r Staten o g Mennesket a t springe U n g d o m m e n over, og paa eengang sætte Ynglingen ind i den f u l d e M a n d d o m prydet m e d alle de Blomster, som have været plukkede af m a n g e og forskiel- l i g e Videnskabs E g n e ; m e n som ogsaa vLne i det s a m m e Oieblik, de have været holdte til S k u e ; t h i de vare af en alt for forskiellig Natur, plantede for n æ r , og drevrie f o r hastig t i l a t k u n n e fæste R o d ; i e t saadant T.and, som det­

t e , siger j e g , vilde d e t være formasteligt hos m i g at staae f r e m og d o c e r e , hvad Kunsten gialdt h o s Grækere og R o m e r e , hvad Virkning dens Arbeider havde p a a S æ d e r n e , hvormeget deres Statuér o g Malerier talte til H i e r t e t , o g befordrede store D y d e r , endog til religios Ee- geistring. Selv indtil H a a n d v æ r k e r , Ilaandte- r i n g e r og H u u s g e r a a d e t virkede Kunstværker­

n e s jevnlige Beskuelse Forædling. D e skionne F o r m e r af de etruriske U r n e r og Kar lige ind­

t i l L a m p e r , o g H e r c u l a n u m s opgravede Rui­

n e r , som vi n u stræbe a t e f t e r l i g n e , bære h e r o m Vidne. — Og skulde d e t vel være m u ­ ligt endog f o r Phlegrnatikeren a t besee en Sam­

l i n g af Kunstsager, u d e n a t der jo h a n g ved h a m e n uvilkaarlig Foleise, e n eller anden paa-

Indledning. v t v u n g e n behagelig E r i n d r i n g , e n Lyst til a t fortsætte Nydelsen af d e n Forædling, som Gien- standen nys indgod h a m — det forste Skridt til Kunstens D y r k e l s e ? — E r dette da s a n d t , saa vil det ikke være forklarligt, hvorledes Natio­

n e r hidtil ikke have bestræbt sig f o r a t anven­

de dette sandselige Redskab til almindelig For­

ædling, eller hvad som e n d n u e r m e r e , hvor­

ledes Statsforvaltningen, der vaager over Sæ­

d e r n e , ikke h a r sogt ved slige offentlige Expo- sitioner a t giore Borgerens ledige T i m e r , o m ikke altid f r u g t b r i n g e n d e saa dog sædeligen nyttige for det Almindelige, i det d e drage h a m u d f r a andre Adspredelser, der ere lige skadelige for h a n s H u u s h o l d n i n g , som f o r h a n s H e l b r e d og folgelig f o r Staten. Paris's E x e m - p e l h a r viist d e t t e , da Erkebispens T r o e n e d ­ lagde alle Skuespil o m Sondagen i h i i n store S t a d , m e n snart viste Politiet h a m , at Mis- gierningerne# L i s t e voxte m e e r end fordoblet o m Helligdagene, n a a r Skuespillene vare til- l u k t e , o g h a n s E r f a r i n g gav e f t e r f o r h a n s G r u n d s æ t n i n g e r . — M e n efterhaanden som den­

n e Lyst til Kunsten foroges m e d Kundskaber­

nes Udvidelse, saa foroges o g Enthusiasmen, der h o s Kunstneren ikke sielden e r u d a r t e t t i l

VI Indledning,

e n cynisk Foragt for enhver anden T i n g end Kunstens Fortienester, • o g hos Samleren u n ­ derliden til a t overtræde den kloge Huushold- nings Skranker, for a t tilfredstille sin Samle- l y s t , der dog er ligesaa ubegrændset som An­

tallet af de Kunstsager, Kloden indeholder. — M e n staaer m a n saaledes F a r e ved Kunstens T r y l l e r i e r a t overtræde Grændserne, saa e r det ogsaa vist, a t u d e n V a r m e , u d e n Enthusiasme gaaei* m a n ikke v i d t , o g a t d e t storste T a l af dens Dyrkere bliver altid inden f o r Grændser­

n e forbedret i sin S m a g , forædlet i sine I'olei­

se r. D e t t e e r altid Virkningen af a t dyrke d e t Skionne, hvad e n t e n det e r i Videnskaber el­

ler i Kunster. Begge ere Composiiioner af sto­

r e N a t u r s c e n e r j de forste i d e t Intellectuelle, hvad e n t e n det saa e r T a l e eller Digtekunsten, der udtrykke Besielelsen af hoie Folelser; de sidste i d e t Corporlige eller Sandselige. I l i n e t a l e b l o t til Forstanden og H i e r t e t , disse til det trofaste Uie, som nedlægger Billedet af Gienstanden i Forstandens Skatkammer H u k o m ­ m e l s e n , naar Forestillingen end ikke længer k a n haves f o r Oine, Savner m a n saaledes f o r E x . i de historiske Malerier de stærke Udtryk, de h o i e I d e e r , som besiele H e l t e n e i de episke

Indledning. ^VII eller dramatiske D i g t e , saa seer m a n f o r sig Lidenskaberne, m a n seer T i d e n s Sæder, Drag-t o g R u s t n i n g , m a n seer p a a eengang forskielli- g e Characterer o g Stillinger, o g endelig Colo- r i t e n , som n a a r vel u d f o r t i e t M a l e r i e , skaffer vist nok tilveie e t L i v , som forgieves soges i Digtekunstens eller Billedhugningens Mark.

M e n som i Poesien o g Rhetoriken hver Nation h a r havt sine visse F o r m e r , sin Ordfoi- n i n g ( D i c t i o n ) , sine M a a d e r a t Udtrykke Be­

grebene p a a , saa e r det og i Malerkunsten5 o g denne adskiller sig ikke alene i Composi- tionernes Forskiellighed, i d e m e e r eller m i n ­ d r e ædle M a t e r i e r , m e n og i Forskielligheden af Character og Colorit, hvilken igien h a r u n ­ derordnede A f æ n d r i n g e r , der i d e t s a m m e L a n d adskille d e n e n e Mester f r a d e n anden,

og a t t e r andre i d e n s a m m e Mesters Skole, s o m vise, hvori d e n e n e uddannede Discipel af­

viger f r a den anden D e t m a a altsaa ikke væ­

r e vanskeligere f o r d e t heeltovede Oie a t kien- d e d e n hollandske Skole f r a den f r a n s k e , eller d e n Iranske f r a d e n italienske, end f o r e n kyn­

dig Skriver a t k i ende d e n tydske Haandskrift f r a d e n hollandske eller d e n franske f r a d e n engelske, og saavist som d e t e r giorligt a t gien-

V I LI Indledning.

kiende bekieudte Mænds U n d e r s k r i f t , der dog k u n bestaaer af nogle Bogstaver, ligesaa gior­

ligt m a a d e t være i e t h e e l t Malerie a t gien-

• kiende e n bekiendt Mesters Tegning, Character, Colorit, L u f t , Draperie og k o r t hele Maneer.

Disse Forskielligheder i Nationernes Stiil have givet Anledning til Benævnelsen af den italienske Skole, den flamske, d e n hollandske o g den franske, af hvilke d e n sidste e r y n g e r e -og lidet andet paa nogle faa Mestere n æ r , e n d

e n pyntelig Afændring, e n affecteret Efterlig­

n i n g af den italienske Sliil. U n d e r d e n itali­

enske lægges ofte i Kunsthistorien adskillige b e r o m t e spanske M a l e r e ; ligesom o g nogle be- r o m t e T y d s k e , som Albert D u r e r , Holbeen, Diederici, F e r g o. fl. gierne underordnes den flamske Skole. •— D e n italienske Skole e r atter afdeelt i d e n romerske, florentinske, venetianske, lombardiske, genuesiske og neapolitanske, i hvil­

k e h v e r b e r o m t Mester atter h a r havt Efterfol- g e r e i sin Maneer. Saaledes h a r og i Flan­

d e r n R u b e n s , David Teniers o. fl. aabnet store Skoler, og h a v t m a n g e Discipler og Efterfolge- r e . 1 Holland i n g e n dannet flere end Rem­

b r a n d t o g Abraham Bioemart; f r a d e n sidste udgik s t o r e M e s t e r e , J e a n og André B o t h , T h .

Indledning. ^XX I l a l s , G. og W . H o n t h o r s t , Kniipfer , J. Kuyp, p o e l e m b u r g , J. B. W e e n i n x o. fl. — D e t e r saa­

ledes disse seklergamle Mesterværker, der n u saa begierligen soges af Kunstens Elskere, o g e f t e r Skionhed eller Sieldenhed betales af de rige N a t i o n e r til u h y r e Priser. — E n h v e r D i g t e r i i a r skrevet ringere og bedre Arbeider. Male­

r e n e r ligeledes i sin Composition engang me­

r e ophoiet end en a n d e n , m e r e heldig til a t skaffe e t harmoniskt H e e l t til V e i e , h a r og havt U n g d o m , M a n d d o m og Alderdom, hvis P r o d u c t e r ere hinanden o f t e saa ulige — dette b e s t e m m e r For.>kiellen i Skidnheden af h a n s Ar­

beider. Saaledes træffer m a n h e r i d e t konge­

lige Kunstkammer e n magelos H a c k k e r t o g B o t h ; i Diisseldorphs forrige Galerie e n Ber- c h e m , e n Gerard D o u w , d e n b e r o m t e Charle- t a n , for hvilken Rusland skal have b u d e t 60,000 Rubler, den vatersotigeKone af D o u w i Lonvre, for i T u r i n , P . Potters b e r o m t e T y r i Louvre, f o r i Holland o. fl. o m hvilke det s a m m e k a n gielde, a t de som ualmindelig skionne Arbei­

der e r e s a t t e h e n over a l P r i i s , fordi det e r Nationers H æ d e r a t eie d e m , indtil de endelig engang falde i e n Erobrers H æ n d e r , og vi see, a t endog i vore T i d e r H e r t u g e n af P a r m a bod

x Indledning.

General Bonaparte c n Million f o r a t beholde sin C o r r e g i o , m e n den forblev en T r o p h e e f o r de f r a n s k e Vaaben. ( s e e H r . LaVallées Beskri­

velse til No. 7g. af Filhuls Udgave ai M u s e u m Napoleon). M e n og i h i n e T i d e r , vidner H i ­ s t o r i e n , var Ærbodighed for Kunsiens F r e m ­ bringelser ikke ringere. Attalus Konge af P e r - g a m u s , bod 2Co,ooo F r . f o r e t Malerie af Ari- stides. Julius Cæsar kiobte for 80 Talenter, o m t r e n t igoooPvdlr. et Malerie, s o m ferestille­

de A j a x ; og Demetrius giorde sin Æ r e det Of­

f e r at hæve Beleiringen for R h o d u s , da h a n ved a t sætte Ild paa de tilgrændsende Huse k u n d e have e r o b r e t d e n , blot for a t skaane e t Male­

r i e af Protogenes. Saavidt om Skionhedenj m e n ogsaa Sicldenheden sætter p a a d e n n e s o m enhver anden Artikel e n P r i i s , f o r hvilken in­

g e n Bestemmelser kan sætte Grændser. Be­

r e g n e r m a n , hvor m a n g e af h v e r Mesters Ori­

ginaler i et P a r Aarhundrede inaa have været fortærede af T i d e n , hvor m a n g e af I l d , af Skib­

b r u d , Revolutioner, Krige og a n d r e Tilfælde, o g d e r n æ s t , hvor m e g e t Smagen for disseKunst- arbeider h a r fordeelt d e m m e l l e m Ruslands o g P o l e n s Slotter o g Engelands skionne L a n d s t e ­ d e r , o g saa fremdeles over hele E u r o p a , saa

Indledning. ^XI er (let begribeligt, hvorfor H o l l a n d , Nederlan­

d e n e og Italien, hvor de da f r e m b r a g t e s , o g f a n d t e s til maadelige ja endog ringe Priser, lokkede ved e n ualmindelig Gevinst, befinde sig n u næsten u d t o m t e , og sætte Sieldenhedens Priis paa de overblevne Levninger. — Lægger m a n n u t i l , hvor m e g e t Kunstfliden og dens Dyrkelse gior Fremskridt i m a n g e f o r udyrke­

de L a n d e , og a t e t Nordamerica e r staaet f r e m , som snart vil anvende sin overflodige National- Velstand paa Kunster og Forædling, saa vil go­

d e , originale Kunstarbeider stedse stige i lige F o r h o l d , saa længe m a n ikke vil f o r m o d e , a t Æ r g i e r r i g h e d skal ved stedsevarende Krige læg­

g e d e n h e l e civiliserede Verden u n d e r M o r k e t s o g Elendighedens Lænker. — T a g e r m a n saa­

ledes f o r sig Gerard Hocts Catalog over alle d e M a l e r i e r , der ere solgte ved offentlig Auction i Holland m e d tilfoiede Priser f r a 26de Septbr.

1684 til 2 i d e Novbr. 1768, saa seer m a n , hvor m e g e t Malerier f r a T i d til a n d e n stige i deres P r i s e r , o g hvor m e g e t de siden d e n T i d have foroget sig f o r nogle Mestere t i l m a n g e h u n ­ drede F o l d , f o r a n d r e til t u s e n d e , ligesom o g nogle da agtede Maleres Arbeider, der ere no­

g e t h a a r d e o g k o l d e , som Brcughel, van Kesscl,

XXI Indlednin g.

P. Brill, Vinkeboom, Xavery, Momper o. fl. ere faldne f r a den H o i d e , hvorpaa d e da s t o d e ; m e n ogsaa Moden h a r i dette s o m m e g e t an­

det sin P e r i o d e , sin Caprice, o g hvo k a n mod- staae den herskende M e n i n g ? D e t , som n u

•saa m e g e t soges, af d e nederlandske Skoler er Rembrandts magiske Colorit , Rubens s naturlige Kiodfarve, geistrige Sammensætninger o g l e t t e spillende Anstrog; van Dy eks Blodhed o g Y n d e ; Gerard Douws l i g e s a a c o r r e c t e U d i r y k s o m m a - gelose F i n h e d ; Sc/talkens kogleriske Lysvirknin­

g e r i h a n s smaa N a t s t y k k e r ; Mieris's ligesaa k r a f t f u l d e som fine P e n s e l ; Adr. van de Werffs ubegribelige Noiagtighed i Forestillingen af de m i n d s t e Gienstande; Ruysdaels stærke Udtryk o g alvorlige E g n e ; Hubbema's dristige Modsæt­

n i n g af Lys og Skygge; Berchems giennemsig- tige L u f t og dunstrige E g n e ; Wouwermans blo- de F i g u r e r , galante Forestillinger, smeltede Penselstrog og skionne L u f t p e r s p e c t i v ; Jean Boths d u f t e n d e Bierge og hede L u f t , o g k o r t alle de Egenskaber, som characterisere h v e r af d e m a n g e a n d r e udodelige M e s t e r e , hvis Nav­

n e o g Værker størstedelen vil n æ r m e r e blive omhandlede i d e t t e Arbeide, og som alle f o r ­ u d e n e n god T e g n i n g have ved Farvernes rig­

Indledning. XM tige Fordeling, ved jevn Overgang f r a L y s til Skygge og ved bliide Contourer vidst at n æ r ­ m e sig Naturens blode F o r m e r , og hvad som e n d n u er d e t selsomste, skiont o f t e giennenl en modsat M a n e e r og modsatte V e i e , dog alle naaet det fælles Maal Sandheden.

Italiens rige Skoler, der bleve Monsteret f o r alle de ovrige, bære saaledes m e d Rette F o r t r i n e t saavel i Henseende til \st Stilen, det e r : a) Tegningen, b) Æmnet, c) dets Sam­

mensætning o g Udtryk, som i Henseende t i l 2det Coloriten.

ist Stilen. Grækernes ædle Simpelhed, d e r i Italien var daglig beskuelig i S t a t u e r , R e ­ liefs, C a m e e r , a n d r e Antiker og alle d e t stolte RomsFvuiner, der tildeels vare l y g t e paa græ­

ske Grundsætninger, m a a t t e , forenet m e d d e n l e t t e r e Atmosphære og blide H i m m e l e g n , i n d ­ gyde Componisten ganske andre Folelser o g e n anden A a n d , e n d de almindelige Gienstan- d e i det lave Hollands eller de f u g t i g e Neder­

landes t u n g e Dunstkreds. D e r f o r sogte o g sci- g e e n d n u alle Kunstnere d e r h e n ; t h i h a r F r a n ­ kerigs Seiervindinger bortfort de kostbareste Antiker o g de m e e s t b e r o m t e M a l e r i e r , saa have de dog ikke k u n n e t bortfore Alderdom­

xiv Indledning.

m e n s L e v n i n g e r , R u i n e r , Stotter og Fresco- m a l e r i e r n e , ligesaalidet H i m m e l e g n e n , Kunst- aanden o g d e n ovrige M æ n g d e af Kunstens Værker. E f t e r saa stor en Skionheds Ideal som Venus af Medicis, Venus der gaaer u d af Ba­

d e t , Apollo Belvedere o g alle de ovrige Ariti- k e r m a a

a) Tegningen eller Formen nodvendigviis blive m e r e correct, Contourerne blodere, m e r e af­

r u n d e d e , Characteren tækkeligere end e f t e r d e n bedste levende Model, der dog stedse h a r U f u l d k o m m e n h e d e r eller Feil. Savnet af dis­

se anLike Statuer afhielpes vel ved Afstobnin- g e r i Gyps saavel h e l e F i g u r e r , som Buster,

* L e m m e r , Reliefs i Bosse, som kan faaes f r a M u s e u m Napoleon ved a t henvende sig t i l d e n administrerende Secretair La Vallée eller til Getti, F o r m e r f o r M u s e u m * ) ; m e n uforbigaaeligen nodvendigt e r d e t f o r den, d e r vil skaffe sig Styrke o g Sandhed i T e g ­ n i n g e n , a t studere det Nogne — altid Na­

t u r e n , hvad e n t e n d e t e r i Mennesker, D y r eller E g n e .

*") G e t t i , m o u l e u r d u musée N a p o l e o n , h o t e l d ' A n g i v i . H e r s , r u r d e l'orittoirc a Furis.

Indledning. ^{x v}

Æmnet eller Materien e r e n t e n a) allegorisk, p) historisk eller ) efterlignende.

a) D e n allegoriske eller idealske Composition e r f o r det m e s t e h e n t e t af Fablen eller M y t h o l o g i e n , o g e r , naar den er tilstræk- keligen characteriseret eller sand h o i I d e a l , unægteligen den hoieste Spids af Geniets og Kunstens Frembringelser, m e n e r ofte m i n d r e a g t e t , fordi d e n er van­

skeligere forstaaet; d e n noies h e l l e r i k k e m e d almindelige Characterer, d e t m a a være overna u r l i g s , idealske, himmelske T r æ k , som adskille den personifierede D y d f r a d e t dydige Menneske; d e t e r P r o p h e t e n s , det e r Digterens Inspiration, i det hans Aands Varme h a r hævet h a m over d e n t u n g e D u n s t k r e d s , f o r i de let­

t e r e Regioner m e d Indbildningens Oie a t besee m e r e forædlede, m e r e oplofte­

d e , m e r e ætheriske Væsener. — Raphael Mengs siger: D e n uendelige Viisdom h a r givet Mennesket e t blot synligt Begreb o m F u l d k o m m e n h e d , o g d e t e r d e t vi kalde Skionhed. — Plat o i h a n s P h æ d r a kalder Foleisen af Skionhed e n blot Er­

indring af d e n hoieste F u l d k o m m e n h e d ,

Indledning.

m e n for a t finde d e n n e Definition til­

fredsstillende, m a a t t e m a n forst m e d Pla­

tonikerne antage e n Tilværelse f o r den­

n e , f r a hvilken enhver Kundskab var Re- miniscents. — Apollo Belvedere, Venus, Laocoon etc. ere saaledes overmenneske­

lige F i g u r e r , e r e sande I d e a l e r ; til disse r e g n e r m a n og nogle af Michel Angelos Compositioner, o g m a n h a r giort d e n Forskiel imellem h a m o g Raphael, d e r begge have forestilt Skaberen, der gav Eva til A d a m , a t d e n forste viste i Ska­

b e r e n en G u d , d e n anden e n Fader. — O g vist nok horer mangen Madona op a t være Gudsmoderen i det Oieblik, m a n t a g e r Attributet Glorien bort.

D e n historiske derimod forestiller blot Mennesker og deres store Tildragelser;

d e n forstaaes l e t t e r e end d e n allegoriske, o g virker paa H i e r t e t saavel som paa F o r s t a n d e n ; i begge m a a M a l e r e n være D i g t e r , i d e n n e sand o g f u l d af Udtryk, i hiin forstaaelig og sublime. — D e n h i ­ storiske er undertiden efter d e g a m l e Classiker, Historien eller F a b l e n , m e n o f t e r e , f o r d i de fleste Malere manglede

Indledning. xvn classisk Opdragelse, af d e n hellige Skrift, o g d e t som er e n d n u uheldigere f o r Kun­

s t e n , f o r det meste Forestillinger af Chri- sti Fodsel, Korsfæstelse, Gravkegning, Op­

standelse m . v, samt Martyrers og Hel­

genes Eventyrer ; t h i o m m a n vilde korsfæste eller i Martyrstilen giennem- b o r e med Pile det skionneste Venusbil­

lede, saa blev dog Maleriet aldrig skiont, f o r d i Æ m n e t , Materien var uædel, var g r u m . T i l a t levere et skiont Malerie e r det altsaa ikke n o k , a t Forestillingen e r sand — m e n Valget skal være skiont, t h i Skionhed e r e n væsentlig Egenskab;

m e n dette udelukker ikke tragiske sor­

gelige Scener, t h i endog i Sorg kan der være Skionhed o g Adel. Dette e r vist nok e n nodvendig Folge af Catholicis- mens ivrige Dyrkelse o g d e n da hersken­

de S m a g ; m e n ogsaa denne gav de store Kunstnere e n riig og hædrende O p m u n ­ t r i n g , i d e t de stedse arbeidede for an­

selige Klostere, Kirker og Capeller, o g k u n d e sieldent fyldestgiore d e n Begier- lighed, hvormed deres Arbeider sogtes, m e d e n s de fleste af slige Stiftelsers Op-

b

xvxii Indledning.

hævelse have ophævet d e n n e vigtige Op­

m u n t r i n g t i l store Arbeider, o g lade d e n n y e r e Historiemaler, n a a r h a n ikke h a r h a v t e n sær heldig Leilighed t i l at giorc sit T a l e n t gieldende, næsten doe af Man­

g e l i sit Værksted, o m r i n g e t af sine Ar­

beider.

y ) D e n efterlignende e r d e n , s o m e r h e n t e t af almindelige Naturscener, være sig d e n levende, d e n dode eller livlose Natur, L a n d s k a b e r , H y r d e l e v n e t , Soestykker, I l d e b r a n d , Architectur, K r e a l u r e , k o r t : alt hvad der horer til Livets almindelige Tildragelser. D e n h a r altsaa i n g e n a n ­ d e n Rettesnoer end Naturen selv, og jo n æ r m e r e d e n k o m m e r d e n eller Sand­

h e d e n , des storre blive Arbeidets For- t i e n e s t e r ; m e n som deri h a r Lov til a t c o m p o n e r e , og forene N a t u r t i n g , der vel ikke e r e saaledes til i Virkeligheden, skiont d e ved deres F o r e n i n g skaffe e n sand H a r m o n i e til V e i e , saa e r stedse Valget af d e t Skionne, d e t Æ d l e , d e n store L o v , d e n eneste Betingelse, u d e n hvilken Arbeidet, e n d o g m e d alle a n d r e Fortienester ikke t o r v e n t e sig Smagens

Indledning, xrx 0 1 Kunstdommens almindelige Bifald; o g j o m e r e e n saadan Composition n æ r m e r sig til d e t Idealske. d e t S k a b e n d e ; jo m e r e den forraader dyb Lærdom i alle de m a n g e P a r t i e r , der udgiore den sto­

r e M a l e r - D i g t e r , jo storre bliver h a n s K r a n d s ; derfor e r Nicolas og Caspar Pous- sin storre end Claude Lorrain, fordi M a ­ l e r n e bedommes af æslhetiske Kunst­

d o m m e r e , eg disse k n n n e ikke give Op de Folelser, som Studering o g forædlet æsthetisk Aand have indgivet dem. M e n i den efterlignende S'tiil have Italiener­

n e m e g e t m i n d r e a t opvise e n d Hollæn­

d e r n e ; det e r altsaa til disse vi ville h e n f o r e f o r d e t Ovrige.

c) Sammensætningen o g Udtrykket. F o r d e n n e Deel af Kunsten k a n m a n lægge til G r u n d d e n almindelige Lov f o r e t h v e r t æsthetisk P r o d u c t simplex duntaxat et unum, ikkun een eneste H a n d l i n g , o g atter e f t e r H o r a t s nil nisi quod ad rem, i k k u n saa m a n g e Perso­

n e r eller F i g u r e r o g Decorationer, som be­

høves til a t udtrykke H a n d l i n g e n ; saaledes indeholde Raphaels fleste Stykker — t h i vi tale ikke o m h a n s Frescomalerier — ikkun

b 2

XX Indledning.

2 eller 5 F i g u r e r , o g o m d e t e r storre Ar­

der, da i k k u n saa m a n g e , som udkræves til a t fuldbyrde Udtrykket. Hovedpersonerne i Handlingen m a a e nodvendigviis være stil­

l e d e i d e t meest beskuelige m e e s t fordeel- agtige L y s , saa at de tildrage sig fortrinli- g e n Beskuernes Opmærksomhed, medens d e u n d e r o r d n e d e Handlende synes alene an­

b r a g t e for a t t i e n e Hovedpersonerne til a t udfore Handlingen, og m a a staae i den noie- s t e Forbindelse m e d ./Emnet; m e n d e t e r ikke n o k , a t Handlingen e r e e n — Kunsten kræver ikke som D i g t e t e n Begyndelse, e n M i d t e o g en E n d e , den taaler k u n e t eneste Oieblik af d e n enkelte H a n d l i n g , og d e t m a a være d e t , der giver det hoieste U d ­ t r y k , d e n storste Interesse. F o r a t oplyse dette m e d E x e m p e l henviser jeg til Male­

r i e t No. 104 i vor Samling, Jeroboam der o f r e r t i l Guldkalven af Lairessc. Offerfesten h o l d e s , alle Tilberedelser ere d e r , Kongen staaer ved A l t e r e t , allerede h a r P r o p h e t e n f o r k y n d e t Afgudsdyrkernes S t r a f , allerede h a r Kongen befalet a t paagribe d e n forma­

stelige Sandsiger, allerede begynder H ø ­ vedsmanden a t udfore den kongelige Befa­

Indledning. XXI l i n g , m e n n u skeer M i r a k l e t , Alteret r e v ­ n e r , og Kongens H a a n d v i s n e r — d e t t e e r Oieblikket af Handlingen. — D e n n e s a m m e Lairesse h a r saa vel s o m flere, der have skrevet Regler f o r K u n s t e n , fastsat, a t e t Malerie ikke m a a indeholde flere end tolv F i g u r e r , m e d mindre Æ m n e t skulde u d ­ kræve d e t , som F e s t e r , Folkeforsamlinger o g deslige. — Heller ikke taale enkelte Compositioner Episoder, m e d m i n d r e d e e r e k n y t t e d e i saa n o i e ' Forbindelse m e d Hovedsagen, a t de saa at sige udgiore e e t m e d d e n , t h i ellers syndes der m o d E e n - h e d e n , og Opmærksomheden afvendes f r a Hovedgienstanden selv. Mengs bebreider Nicolas Poussin sine sindrige Episoder, o g anseer d e m som e n P r a n g e n m e d Lærdom.

Fiorillo, der vel ikke n æ g t e r , at d e jo stun­

d o m skade E e n h e d e n , finder h a n s D o m f o r h a a r d , o g synes a t elske disse P i y d e l s e r hos den philosophiske Maler y overhovedet k a n m a n n o k a n t a g e , a t Episoder aldrig m a a e være s o g t e , m e n synes a t tilbyde sig selv som h e n h o r e n d e t i l S c e n e n , o g vil sted­

se bruges m e d Vaersomhed hos F o r f a t t e r e af stræng Stiil og h o i Sands f o r Simpelhe­

X X I I Indledning.

dens Storhed. Ofte kræver Æ m n e t nogne F i g u r e r - s o m d e t stærkeste U d t r y k , m e n al­

drig e r Blufærdigheden s a a r e t , e n t e n be­

skyttes d e n ved e n vis given Stilling, eller ved e t anbragt Dække. Biting, Redskaber, H u u s g e r a a d , Boger, eller sligt Æ m n e t til­

h o r e n d e , pleier d e n italienske gode Stiil b l o t a t vise., -uden a t udarbeide d e m m e d d e n F l i d , m a n finder hos-Hollænderne, o g e r e , som m a n da kalder d e t , o p o f r e d e , f o r ei a t drage Opmærksomheden f r a Hovedsagen.

T i l Sammensætningen og Udtrykket ho­

r e dernæst Costumet og Draperiet, d e t sidste m a a være simpelt m e d l e t t e , r u m m e l i g e , nedflydende Folder j t h i s m a a , sammenpak­

k e d e Folder give e t stift o g t v u n g e t Udse­

e n d e , der t r æ t t e r O i e t , o g stoder a n m o d Blodheden i F o r m e r n e j det m a a i de snevre Partier være som kastet over L e g e m e t , saa­

ledes a t Legemets Omrids synes a t vise sig derigiennem. Costumet, som bestaaer i Drag­

t e r , R u s t n i n g , Kar, Vaser, Candelabrer, Red­

skaber,. Biting lige indtil Architectur, hæn­

ger af Vedtægter hos d e Nationer, hvis H a n d l i n g forestilles. Jodernes Bygninger f.

E x , forestiller i l d e n s og flere ved snoede

Indledning. x x n i

Piller udgravede m e d Figurer eller Hiero«

glypher. Poussin derimod giver Architectur i græsk Stiil ved Forestillingen af Barnet M o s e s , der træder paa Pharao's K r o n e , af Nadverens Indstiftelse o. fl. Ellers anven­

des Grækernes f e m Ordener i Architecturen e f t e r Scenens Local, m e d m i n d r e m a n skul­

d e falde paa a t m a l e e t gothisk Æ m n e , da m a n nodvendigviis maatte anbringe gothisk Bygningsstiil. — Forestilles f. Ex. e n græsk H e l t , saa h a r h a n e n Kappe, chlamys, ka­

stet over sin Curasse eller T u n i k , de Civi­

l e d e n fiirkantede K a p p e , pallium o. s. v.—- Saaledes havde og Qvindekionnet sine sær­

skilte D r a g t e r , som m a n b o r studere h o s Winckelman eller André Lens i h a n s Le co- stume ou essai sur les habillements etc. Liege 1776, m e d 1 6 0 F i g u r e r , hvilket findes i S a m - lingens trykte Sager No. 1 2 ; og m a n l æ r e r da h e r a f , at e t vel componeret Malerie kræ­

ver en viid udstrakt Kundskab ikke alene i T e g n i n g , Anatomie, G e o m e t r i e , Optik, P e r - spectiv, H i s t o r i e , F a b e l , Digtekunst, Love, Critik, Oldsager, Dragter og Sæder, m e n og i Farvernes chemiske Forhold og d e n under­

f u l d e Virkning af deres Anvendelse, som er

xxrv Indledning.

d e t , der b e s t e m m e r , hvad jeg h a r kaldet Kunstens anden Hoveddeel

idet Coloriten. Vanskeligere f o r d e n blotte T h e o r e t i k e r end noget andet P a r t i e af Kunsten e r Coloriten eller Farvegivningen. H a n f r e m s æ t t e raisonnerede Grunde, Sammenlignin­

g e r og Resultater, saa e r alt e t M o r k e u d e n Praktik. D e n , der ikke selv forstaaer a t l æ g ­ g e H a a n d paa Arbeidet, b o r altsaa tie o m Maa- d e n , hvorpaa Coloriten bliver den eller den, o m Farvernes Forhold og Blanding o g sammes Virkning o, s. v. M e n jeg t o r gaae videre o g s i g e , a t selv den storste Maler h a r forfeilet sit M a a l , n a a r h a n h a r giort sig nok saa m e g e n U m a g e f o r theoretisk at docere d e n n e Kunst.

H a r n o g e n af Rubens's m a n g e Discipler nogen­

sinde k u n n e t n a a e Mesterens l e t t e , g i e n n e m - sigtige Anstrog ? H a r nogen af R e m b r a n d t s tal­

rige Skole k u n n e t afbilde den H i n d e eller H u d , hvormed h a n s gamle Ansigter og deres R y n k e r e r e o v e r t r u k n e , eller skulde en Fader ikke h a ­ ve betroet dette Arcanum til sin S o n , o m d e t var muligt at m e d d e l e d e t ? Vi have s e e t , hvor­

ledes Skribenterne have bestræbt sig a t forkla­

r e M a a d e n , hvorpaa Rembrandt f r e m b r a g t e det­

t e Tryllerie i Coloriten, hvordan Tizian skaffede

Indledning. ^XXV d e n n e sande Kiodfarve, skiont det H e l e nærved synes e e n enfeste Farvetone ; m e n havde d e truffet det Sande, hvorfor udrettede ikke d a deres Grundsætninger d e t , som Hines Skolarer, d e r h o r t e deres Læreregler, og saae d e m arbei- d e , aldrig naaede? Claude le Lorrains hede, giennemsigtige D u n s t e r , ja endog d e kolde, f u g t i g e i e n tidlig M o r g e n , Esrchems svævende Luftperspectiv k a n foles, studeres og efterlig­

n e s , m e n ikke forklares ved Kunstens Haand- g r e b ; t h i vi tale ikke h e r o m d e n almindelige Praktik af Farveblandingen. J e g antager derfor m e g e t m e r e , at den sande fine Colorit ei e r e n G r u n d s æ t n i n g , m e n e n Foleise, der ikke lader sig m e d d e l e , f o r k l a r e , er Udtrykket af Menne­

skets eiendommelige A a n d , og jeg finder m i n Sætning derved b e k r æ f t e t , a t d e t e r især ved Coloriten, a t m a n adskiller den flittigste Copie f r a Originalen. Noiagtighed i Omrids, Charac- t e r e r , Hovedfarver, fiin Udarbeidning k a n brin­

g e Copien aldeles nær Originalen, m e n det sid­

ste Anstrog, den lette subtile Berorelse, Kun­

stens Livsaande, o m jeg saa t o r d e kalde det, er umeddelelig, uopnaaelig. H v o r stort For­

hold der er mellem T o n e r og F a r v e r , e r nok­

som beviist ved de F o r s o g , d e r have været

X X V I Indleclhiiig.

giorte paa Farvernes H a r m o n i e ; i begges Ud­

tryk ligger der noget saa l i i g t , a t jeg til Be­

kræftelse f o r m i n Sætning tor anfore d e n a n ­ t a g n e S a g , a t m a n vil gienkiende o g skielne f r a enhver anden en bekiendt Musikers Anstrog eller Udtryk paa hans I n s t r u m e n t , o g e r dette, andet end hans Følelses Udtryk og Aande, h a n s Kunsts Colorit? *). D e r f o r staae Corregio o g

* ) O m jeg uden a t ansees f o r a t blive sværmerisk t o r y t t r e d e t , saa gaae m i n e F o l e l s f r , siden disse e r e Le- detraaden i Smagens A r b e i d e r , endog d e r h e n , a t jeg ilike h a r k u n n e t gier? m i g f r i f o r d e n T a n k e , a t d e r jo m e l l e m nogle M a l e r e , Digtere og Tonekonstneve e r e t vist F o r h o l d , som stedse b r i n g e r d e m sammen i Tnm I n d b i l d n i n g s k r a f t ; m e n saa ubetingede og uover­

t æ n k t e som disse Folelser e r e , saa e r e d e dog grunde­

d e p a a en d u n k e l Fornemmelse af visse Lighedspunk­

t e r , hvori h i n e Mestere b e r o r e h i n a n d e n — en Sæt­

n i n g , der h e l l e r i k k e e r nye, — Jeg t æ n k e r m i g saa- ledes sammen i Coloriten Shakespear og R e m b r a n d t , begge lige stærke i Lys og Skygge, l i g e k r a f t f u l d e i a t slaae deres Tilskuere m e d en f o r t r y l l e n d e Glands, som flod f r a en A a n d , d e r k i e n d t e og t a a l t e ingen a n ­ d e n R e g i e n d sin egen I l d , sin egen Begeistring. — Jeg h a r stedse h o l d t sammen Milton og R u b e n s , beg­

g e af e n uudtommelig I n d b i l d n i n g s k r a f t , en Fylde af I d e e r , som flyder h e n over alle Grændser af F o r m , R e g l e r og æsthetisk Mi il. — J e g vilde sætte R a p h a e l og H o m e r s a m m e n , dersom jeg h a v d e studeret d e n sidste i Origir.al blot saa m e g e t , som jeg h a r den f o r - ste ; m e n jeg vover a t samle Mozart og Dominichino, som b e g g e , ndrijstede m e d den inderligeste, dybeste

Iudledning. ^{x x v n}

Tizian der begge magelose, og enhver af de a n d r e store Mestere e f t e r vor antagne Grund«

sætning uopnaadige. H i i n sogde egentlig ved dyb Studering af Lys o g Skygge a t f r e m b r i n g e Masser af b e g g e , der rigtigen u d d e l t e , stillede f j e r n i en magelos K r a f t , i e t næsten virkeligt L i v , d e n yndige Skikkelse, som h a n s blide, sode og smeltende Aand skabte; d e n n e f a n d t g i e n n e m e n anden V e i , og ved bestandig a t

T a n t e , hæve bestandig F o l e l s t r n e og Forstanden t i l e n lioi og ædel S t e m n i n g , og synes b e g g e giennem Gienvordigheder a t h a v e svunget sig op til denne sto­

r e A a n d s k r a f t , som udmærker d e m . — D y b Kundskab, Rigtighed i G r u n d s æ t n i n g e r , m e n I l d , Dristighed o g sværmerisk F l u g t i T a n k e n , undertiden endog t i l det B i s a r r e , forevige ligemeget Haydn og Giulio Romano.

N i c . Poussins l æ r d e , philosophjske, moralske o g s t r æ n - ge F o r e d r a g f o r e n e r sig f u l d k o m m e n m a d Handels s t o r e , simple og kydske S t i i l ; hans Landskaber og Virgils Ecloger h a r m o n e r e p a a det noieste, og Pous­

sins og Håndels simple og hoie Sammensætninger synes a t h a v e b e r o r t Racines Aand. — D e t spillende Genie, d e n meest spøgende P h a n t a s i e , det S i n d r i g e , Sode og T æ k k e l i g e herske eens i Paisello, Albani og Ovid — og jeg k u n d e blive ved a t d r a g e slige P a r a l e l e r , n a a r det i k k e var overflodigt f o r K u n s t n e r e n , og inaaskee anstodeligt f o r den s t r æ n g e D o m , a t overlade sig t i l sopliistiske Sammenligninger af saa forskiellige G e - nieproducter — m e n e r e i k k e h i n e Mestere a l l e Dig­

t e r e , d e r h a v e d a n n e t h i n a n d e n i n d b y r d e s ? — og n a a r m a n h a r givet Kunsten s i t , og Critiken s i t , saa.

m a a m a n og i n d r o m m e Indbildningskraften noget.

XXVIII Indledning,

forfolge N a t u r e n i alle dens Skikkelser, Midler t i l at efterligne dens optiske Bedrag, og med­

dele sine Forestillinger et L i v , som gav h a m d e n forste R a n g f o r Sandheden, som Corregio f o r d e t Yndige og Raphael for Udtrykket Hvad jeg h a r f u n d e t skionnest og meest indlysende skrevet o m disse t o stbrste Mænd i d e n n e D e e l af K u n s t e n , h a r jeg samlet u n d e r hvers Cha- r a c t e r i s t i k , hvortil jeg h e n f o r e r , saavelsom i Henseende til de i denne De^l meest b e r d m t e M e s t e r e af d e n hollandske og nederlandske Sko­

l e ; m e n overhovedet t a g e t , saa k a n m a n ansee d e n italienske Colorit som foririnligen v a r m , kraftig o g h a r m o n i s k , nogle Mestere undtagen, som Michelangelo Carravaggio o g adskillige h a n s E f t e r f ø l g e r e , hvor Overgangen f r a Lys til Skygge e r afskaaret, eller alt f o r pludselig, u d e n M e l l e m t o n e r , m e d e n s hos Carlo Dolci, Leonard da Vinci, nogle af Guide?s Arbeider o.

fl. Kiodfarven er saa n a t u r l i g , a t m a n troer a t see Blodet rinde under H u d e n .

M u l i g e n t o r d e d e n systematiske F o r m , h v o r u n d e r jeg h a r tilladt m i g a t fremstille m i ­ n e Betragtninger over Kunsten, blive anseet sophistisk, eller i d e t ringeste u n y t t i g hos dem, s o m ville , a t Kunstens skionneste P r o d u c t e r

Indledning. x x i x

skal være blot Naturgave, blot Geniets Stude­

r i n g af N a t u r e n , og jeg m a a da a n m æ r k e , at m a n saaledes vil i Henseende til Stilen ikke gaae længere end H o l l æ n d e r n e , o g a t jeg al­

drig k a n t æ n k e m i g nogen Studering grundig, som ikke e r b y g t paa faste Grundsætninger, og hvor der ikke gaaes f r e m efter Orden o g Methode. D e t e r d e n n e , som skaffer os klare Begreber o m hver enkelt T i n g for sig, som adskiller det Væsentlige f r a d e t Tilfældige, og anviser hvert af d e m sit Sted. M e n e r d e n hoie Kunst en biensynlig Forening i een Cha­

racter af de fleste Videnskaber lige indtil Psy- chologien, Lidenskabernes T o l k , saa m a a me­

g e n Orden i T a n k e r n e være gaaet f o r u d , in­

d e n saadan e n stor Kunstproduct fik Tilværelse«

D o g d e t er ligesaa m e g e t over m i n e E v n e r som u d e n for m i n Plan a t foreskrive Kegler for K u n s t e n , m e n blot a t meddele den Studeren­

de til nogen Veiledning Resultatet af m i n e Be­

tragtninger over K u n s t e n , saaledes som de h a ­ ve ordnet sig i m i n Forstand efter at have stu-?

d e r e t Mesternes Arbeider o g de anforte S k u - bentere.

N æ r som d e n flamske o g hollandske Sko­

l e ere h i n a n d e n beslægtede, o g ofte f r e m s a t t e

XXX Indledning.

u n d e r een Benævnelse af d e n nederlandske Skole, saa h a r jeg dog ved deres væsentlige Forskiel- lighed afhandlet h v e r f o r sig i d e t t e Arbeide, alt i chronologisk O r d e n , saavidt enkelte be- r o m t e Mesteres specielle Skoler lillode det, hvis Arbeider da ere anforte samlede, f o r a t vise Stilens Afændring hos de forskiellige Sko­

larer. I denne Orden ville vi blot kaste e t Blik over d e n

Flamske Skole, da deels Exemplerne f o r Oiet virke m e e r end G r u n d s æ t n i n g e r , o g deels Critiken over hver Mester især i det Fol- g e n d e gior Igientagelsen h e r oVerflodig.— Den­

n e Skoles store M a n e e r grændser n æ r m e s t til d e n italienske saavel i Stiil som Colorit, m e n e r i Almindelighed m i n d r e s t u d e r e t , m i n d r e stræng i T e g n i n g og U d t r y k , som o g m i n d r e k r a f t i g og h a j m o n i s k i Colorit} iigesaa langt b o r t e f r a hiins hoie Ideal og ædle Simpelhed, s o m Hollændernes Drikkegilder e r e f r a Rubens eller Crayor, de have i deres Characterer sogt blot N a t u r e n , m e n end ikke m e d Valg; ogsaa deres Stillinger, deres Gebærder have e n T u n g ­ h e d , e n T v a n g , e n Mangel paa G r a c e , s o m ligger i Nationalcharacteren, og characteriserer lige saa m e g e t M e s t e r n e , som d e t Kunstlede

Indledning. xxxx det Affecterede forraader Franskmanden. — S o m Stifter af den flamske Skole angives m e d R e t t e Ottovenius, hvis L æ r d o m og Kunststadering i Iialien giorde ved hans Tilbagekomst til Ne­

derlandene d e n store Stiil m e r e herskende; o g efterlod h a n sig vel ikke m a n g e M a l e r i e r , d a h a n tillige var Skribent, saa bære disse Vidne o m h a n s Stiils R e e n h e d , og give h a m hos m i g o g i det ringeste efter d e t M o n s t e r , vor Sam­

ling k a n f r e m v i s e , e n R a n g , som efter m i t Skionne ikke viger for hans Lærling P. P. Rubens, der e r bleven tillagt Navn af Fyrsten f o r d e n flamske Skole. Under hiin classiske Lærer gik Rubens f r e m i Kunsten m e d classiske Skriben­

t e r i H a a n d e n , indtil h a n sogte I t a l i e n , h v o r h a n udviklede sit store T a l e n t , o g blev e n af de storste allegoriske og historiske Malere i Henseende t i l Opfindelse og Geniets Fylde, s o m K u n s t e n k a n opvise. Galeriet i Palais L u x e m ­ b o u r g i Paris bærer h e r o m Vidne, 0111 ikke al­

l e store Cabineter bekræftede det samme, Og- saa ved Sprogkundskab , t h i m a n tæller syv, hvori h a n c o r r e s p o n d e r e d e , ved Statskunst, Fredslutninger, diplomatiske Missioner o g d e n ædleste, meest uddannede Character giorde h a n sig saa b e r o m t , forenet m e d h a n s store Kunst­

xxx ii Indledning.

t a l e n t , a t indtil d e n n e D a g holdes hans Navn i saadan Veneration i Nederlandene, a t e t Brev skrevet af h a n s I l a a n d skattes som en Klenodie, o g giemmes i Archiver; jeg h a r selv seet t o eller t r e paa L a t i n og ligesaa m a n g e paa F l a m s k ; i n t e t U n d e r d e r f o r , o m et Malerie udkastet af h a m , u d f o r t af en Skolar, og termineret af h a m selv, s o m var hans almindelige M a a d e , da h a n s R y g t e voxte m e d h a n s Skole, betales m e g e t d y r t , m e n e t i d e n sande Forstand blot Hoved, endog tvivlsomt, o m Alt af h a m , blev kiobt i m i n Nærværelse af l i r . de Schamps i G e n t som e t Tillæg til h a n s smukke Cabinet, f o r j o o L o u i s - d'or contant. I H r . van Avonts Familie i Ant­

w e r p e n , som nedstammer f r a h a m , befindes k u n s fire Malerier alle af h a m * ) , e t Landskab, Portrait af begge h a n s Koner o g endelig af e t u n g t F r u e n t i m m e r , som h a n siges a t have væ­

r e t forelsket i ; d e t t e sidste e r blot Buste m e d t o H æ n d e r , som dog have været tilsatte a f R u ­ bens selv paa t i l l i m e t T r æ e , u d m æ r k e r sig f o r ­ u d e n d e n flittige Udarbeidning, skiont ikke i Brystets T e g n i n g , ved e n Skygge, som hendes H a t kaster over e n D e e l af Ansigtet, der ved

B a F a m i l i e n nys e r u d d o d j saa v i l d e f a l d e t i l e n Sidelinie*.

Indledning. X X X I I I

det reflecterende Lys gior d e t Afstikkende i Virkningen, h a r givet dette Billede Navn af chapeau de paille, Straahatten, og e r bekiendt, jeg t o r sige , af de fleste videlystne Reisere, som siden Rubens s Dod have passeret igiennem Antwerpen. At m a n g e rige Reisende, henrev­

n e over dette Stykkes R y g t e , have l u d e t e n betydelig Priis f o r a t besidde d e t , vil m a n til- t r o e i det ringeste Engelskmænd, m e n jeg t o r foie t i l , a t da Prof. Vanbrée i Antwerpen brag- de i Aaret 1805 Josephine, forste Consulens G e ­ malinde d e r h e n , for a t see dette Arbeide, og h u n spurgde E i e r e n , hvor hoit h a n anslog det, svarede h a n , der har været budet 50,000 Gyl­

d e n for d e t , m e n jeg vil ikke sælge det. — O g E x e m p l e t l æ r e r , a t Producter have ingensteds saa stadig og indvortes e n Værd som i det L a n d , hvor de bleve f r e m a v l e d e j derfor holde gode italienske Malerier i Italien, hollandske i Holland, og flamske i Nederlandene stedse en vis Priis.

I den store Stiil gik Rubens saaledes f r e m , fortryllende E n h v e r ved hans ophoiede Genie, hans naturlige Kiodfarve, h a n s ovrige skinnen­

d e Colorit, o g d e n Vished ved lette dristige P e n ­ selstrøg a t f r e m k a l d e Liv o g H a n d l i n g som af i n t e t , m e n F y r s t e , som h a n fortiener a t kaldes,

c

xxxiv Indledning.

f o r d e n flamske Skole, saa k a n m a n h v e r k e n t i l e g n e h a m Rigtighed i T e g n i n g , Skionhed i F o r m e r eller Ynde i C h a r a c t e r e r ; h a n s n o g n e F i g u r e r e r e tvertimod alt f o r svære o g muskel­

s t æ r k e , o f t e h i u l b e n e d e , o g Boininger o g For­

kortninger utækkelige. I Ovrigt vise alle h a n s Compositioner Digteren, d e n Lærde, Chemisten, k o r t d e n store M a l e r o g især det f y r i g e ska­

b e n d e G e n i e , der synes, som e n vældig Strorn, a t bryde h e n over sine e g n e B r e d d e , o g rod- de alle Grændseskiel b o r t f o r a t u d t o m m e sit Overflod.

H a n s talrige Skole, der opviser m e e r e n d 2 4 navnkundige M a l e r e , f u l g t e hans S p o r , o g giorde d e n store Stiil m e r e almindelig i disse E g n e , altid gierne afstikkende, o m ikke h a r ­ m o n i s k e , ved g l i m r e n d e Farver. I Coloriten o g d e n f y r i g e Aand k o m i n g e n af Skolarerne M e s t e r e n saa n æ r s o m Jac. Jocrdaens, hvorfor o g h a n s Arheider lioit skattes i Nederlandene, m e n h a r m a n Foie t i l e i a t b e u n d r e Mesterens F o r m e r o g C h a r a c t e r e r , saa h a r m a n ikke m i n ­ d r e t i l a t misbillige Lærlingens, d e r u d a r t e ved svære Muskler o g Fordreininger til næsten b l o t Caricatur. Caspar Craycr, Rubens's Sam­

t i d i g e , arbcidede m e d næsten lige H e l d og li-

Indledning. XXXV

gesaa dristig og l e t e n P e n s e l , m e n f o r d e t meste i Kirkestilen af e n Storrelse, s o m u d e ­ lukker h a n s prægtige Arbeider f r a d e fleste Ca- bineter $ h a n s Sammensætning var simplere, T e g n i n g e n rigtigere og Stilen overhovedet m e ­ r e stræng. Van Dyck, der vel havde modtaget Undervisning i Rubens's Skole o g venskabelig Understøttelse af h a m t i l sin Reise til Italien, valgte sig snart sin egen M a n e e r , d a n n e t ved a t studere de store M e s t e r e ; m e n sporer m a n saaledes hos d e n n e sieldne M a n d , der ogsaa meest opofrede sig til P o r t r a i t e t , m i n d r e d e n f y r i g e Indbildningskraft, d e n store skabende A a n d , saa seer m a n og stedse Italiens ædle Simpelhed, e n correct T e g n i n g , e n Smeltning i Coloriten, en Tækkelighed i Stillingen og e n Finhed i Udforeisen, som m e d Piette giver h a n s P o r t r a i i e r e n R a n g mellem de skionneste i Ver­

den. Ogsaa denr.es Disciple f u l g t e d e n store S t i i l , o g foruden disse adskillige a n d r e , som havde dannet sig i Italien. Theod. Rombouts, d e r af Avind opfordrede Rubens a t m a l e p a a Prove m e d s i g ; Jlbraham Jansens, hvis dristi­

ge M a n e e r o g glimrende Colorit gav h a m e t fortient N a v n , hvoraf e n d n u i Magistratens Forsamlingsstue i Stadhuset i Antwerpen e n

c 2

xxxvi Indledning.

p r æ g t i g P r o v e , e n n o g e n F i g u r , forestillende, saavidt jeg m i n d e s , H a n d e l e n ; Langhen Jan, Jean Erasme Quellin, Pierre van Lirit, Berth.

Flematl o. m . f L , t i l hvilke jeg e n d n u vil foie L u t t i c h s berointe M a l e r , Gerard Lairesse, d e r e n d o g n æ r m e r sig Nic. Poussins M a n e e r , o g hvis store T a l e n t e r jeg n æ r m e r e h a r udviklet u n d e r h a n s Characteristik No. 104.

I Ovrigt h a r Mængden af d e n flamske Sko­

l e f o r e d r a g e t almindelige G i e n s t a n d e , som m a n p a a Fransk kalder le genre, d e r , f o r u d e n d e store F o r t i e n e s t e r noie a t n æ r m e sig N a t u r e n , stedse blive Bidrag til T i d e n s og Sædernes H i ­ s t o r i e , landlige F e s t e r , E e r m e s s e r , Drikkegil­

d e r , D a n d s e , d e t I n d e r e i H u s e n e m e d air H u u s g e r a a d e t , k o r t : d e t kiendeligste P o r t r a i t af det s i m p l e , landlige L i v , endvidere skionne L a n d s k a b e r , hvor Alt e r Sandhed og N a t u r , b l a n t disse behover m a n blot a t nævne David Teniers, Mart. Zorg , Jac. Jrlois o. fl.

Den Hollandske Skole, d e r e r talrige­

r e e n d d e n flamske, h a r almindeligen f u l g t blot d e n efterlignende Kunst. F a a , u a g t e t m a n ­ g e have s t u d e r e t i I t a l i e n , have hævet sig t i l Allegoriens eller Historiens hoiere Æ m n e r . — I m i d l e r t i d have vi F r e d e n s l u t t e t i Mtinster,

Indlednin g. ^XXXVII bestaaende af 9 6 P e r s o n e r , m a l t af G. Terburg, Fredslutningen 1609 af Barth, van der HeLst i Piaadhuset i A m s t e r d a m , hvilke dog e r e egent- ligen Portvaiter; nogle historiske Arbeider ;if A. P,Lamaerl, Goltzius, G. Honthorst, faa af Rem­

brandt, d e r hverken k u n n e anbefale sig f o r T e g n i n g eller Sammensætning, o g nogle af h a n s store Skolarer, Jan Victors, G. van den Eckhout, Govaert Flink, A. van Gelder; m e n disse have aldrig t r æ n g t f r e m til n o g e t stort Navn,- t h i deels synes de selv a t have givet d e n efterlig­

n e n d e Kunst F o r t r i n e t , deels have d e heller ikke f u n d e t O p m u n t r r n g hos deres Medborge­

r e , som i Almindelighed robe liden Sands f o r d e n store Stiil; t h i indtil d e t t e Oieblik findes i de skionneste Cabineter i Amsterdam og R o t ­ t e r d a m i n g e n Malerier i d e n store Stiil, i k k u n h o s U r . de Smith i Amsterdam eet eller t o af Rubens o g e e t af van Dyck, a n f o r t h e r i S. 146, og hos H r . Brentano sammesteds, I t a l i e n e r af F d d s e l , nogle faa italienske M e s t e r e ; i Ovrigt e r e de hollandske Cabineter indskrænkede t i l d e n nationale S m a g , der foretrække? de fine­

ste hollandske Arbeider, det I n d e r e af Huse, D r i k k e g i l d e r , Forestillinger af Markskrigere, comiscke S c e n e r , Pudserligheder, Smudsighe­

X X X V I I I Indledning.

d e r , L a n d s k a b e r , Soestykker, B l o m s t e r , D y r levende eller d o d e , k o r t ; Naturen afbildet m e d d e n fineste flittigste Pensel og den meest smel­

t e d e Colorit u d e n Hensigt til ÆJmnets Værdig­

h e d , e n S m a g , som m a n g e Malere have beva­

r e t til T r o d s f o r alle de Forædlinger, som de­

r e s Reiser i I t a l i e n tilbode d e m , m e n disse N a t u r t i n g ere o g udfort« til en Grad at Sand­

h e d o g B l o d h e d , som u a g t e t Æ m n e t s R i n g h e d s æ t t e r d e m h e n o v e r alle L a n d e s Kunstpro- d u c t e r i d e t t e F a g , o g giver Arbeiderne e n P r i i s , som m a n b u r d e kalde overdreven, d e r ­ s o m d e t var m u l i g t a t lægge ligesaa m e g e t af d e t t e Kunsttalent i e n Vægtskaal, som dei k a n lægges Guld i d e n a n d e n , og faae Vægten til a t hvile $ m e n Aarhundreder skabe ikke e e n Both, Berchem, G. Douw eller Ostade, m e d e n s

d e t mexicanske Riges M i n e r y d e h v e r t Aar n o g l e t u s e n d e C e n t n e r Guld o g Solv. M e n og L y k k e , a t Guldet ikke kan tilkiobe sig Talen­

t e t , det k a n alene, ved a t tilkiobe sig dets pro- d u c t , forhoie dets Værd.

J e g t i l s t a a e r , a t den dode N a t u r , H a r e r , S v a n e r , Agerhons o g deslige f o r e k o m m e m i g e n upassende Forestilling, i d e t d e r er stedse n o g e t G r u m t , n o g e n ubehagelig Varsel i Vold

Indledning. xxxix o g D 5 d , e g d e n t i e n e r ikke til noget h o i e r e e n d a t vise Kunstnerens T a l e n t , m e n n a a r m a n siger m i g d e t s a m m e o m Hollændernes almindelige Naturscener af S o m m e r , Vinter, Soegang indtil Blomster o g R o s e r , saa bliver m i t Svar: Jeg elsker Rosen, j e g elsker m i n V e n , o g k a n jeg ikke see d e m selv, saa giv m i g deres Billede. Malerkunsten b o r være e t Speil af den hele synlige N a t u r , o g dens Fuld­

k o m m e n h e d bestaaer ikke b l o t i Efterligning, m e n m e g e t m e r e i Valg af d e t Skionne, o g i a t give de afbildede Gienstande L i v , hvilket a l e n e naaes ved Forening af alle Kunstens H o ­ veddele, T e g n i n g , U d t r y k , o g Colorit, hvori det Klardunkle og Halvtinterne spille saa b e ­ tydelig e n Rolle. D e t e r især ved H i e l p af dis­

se H a i v t i n t e r , d e n n e Farvernes blode Samnienr s m e l t n i n g , a t d e n hollandske Kunst bliver for­

tryllende i sin magelose Efterligning af Natu­

r e n , lad være a t d e t e r k u n b l o t Efterligning, k u n valgt o g m e s t e r l i g , o g jeg seer da i den, hvad j e g troer a t see i Digternes I d y l l e r , el­

l e r hvad j e g virkelig seer i N a t u r e n , t h i jeg kaldte K u n s t e n e t Speil 5 jeg seer d e n s landli­

g e Tildragelser, H y r d e l e v n e t , Naturmenneskets H u u s h o l d n i n g , o g tarvelige m e n folte Glæder,

X L Indledning.

k o r t : d e t hvorfra vi k o m , o g d e t , hvortil vi, n a a r t r æ t t e af Verdens Nydelser og T o m h e d e r , maaskee skulle onske igien a t k u n n e vende t i l b a g e , og n y d e , som de.

J e g e r k i e n d e r , a t d e n , d e r engang h a r Sands f o r d e t Skionne, d e t I l o i e , d e t T a n k e ­ f u l d e , og e r æsthetisk s t e m t , m a a nodvendig- viis fole e n Afsmag ved a t see Brauwers o g n o g l e af Ostades uædle og p l u m p e Ærnner ved Siden af d e n oploftede Nic. Puussin, m e n d e t ­ t e formindsker ikke Fot'tienesten af d-nes Co­

l o r i t , og f o r d i Ovid, Petronius o g selv H o r a t s have stundom t r a a d t Sæderne for n æ r , saa m a a m a n dog beundre Coloriten af deres Pensel.

M e n n a a r m a n h o r e r , a t d e j som h a v e dan­

n e t sig alene e f t e r d e n italienske Stiil, vrage o g forkaste ganske d e n flamske og hollandske, saa f o r e k o m m e r d e t m i g , som n i a n vilde u d ­ kaste d e n lyriske Poesie af Digtekunstens Rige, o g l a d e blot H e l t e d i g t e t o g d e t hoiere D r a ­ m a Marken. M a n stille sig saaledes f o r e n Caspar Poussin o g e n Ruysdael, m a n foriolge hiins romantiske E g n e , fortryllende Beliggen­

h e d e r , o g m a n foler sig henrevet som i e n poetisk D r o m , m a n t r æ d e d e r f r a over i Ruys- daels vilde eensomme E g n e , o g m a n vil f o l e j

Indledning. XLI a t i d e t e n e seer m a n d e n lioie Forædling, i det andet u p y n t e t S a n d h e d , i h i i n t seer m a n M a l e r e n , i dette N a t u r e n .

E f t e r a t have forudskikket disse Betragt­

n i n g e r over Kunsten o g Skolerne, haaber jeg, a t den O r d e n , jeg h a r f u l g t i nærværende Ca- l o g , skal l e t t e d e n Uerfarne Arbeidet t i l a t sammenligne D e l e n e og overskue det Hele, der bestaaer af 66 hollandske M a l e r i e r , 4 7 flamske og 55 italienske , hvorunder h o r e 2 spanske og 4 franske 5 og jeg smigrer m i g med, a t faa private Cabineter skal i Almindelighed indeholde e t b e d r e Valg, saavel i Henseende t i l Skolerne, som til M e s t e r n e ; t h i i forste Henseende skal der især af den italienske Sko­

l e lykkelige Omstændigheder til a t f o r e n e saa m a n g e sieldne M e s t e r e , o g i d e n sidste h a r j e g giort m i g d e t til Lov hellere a t indskræn­

k e Antallet, e n d a t sætte i Classe m e d de meest ansete M e s t e r e de M a l e r e af r i n g e r e Værd o g Fortieneste, som ellers findes i Galerierne i P a r i s , Diisseldorph, W i e n o. s. v . , hvis Arbei­

d e r , f o r sig selv b e t r a g t e d e , e r e unægteligen gode o g i enkelte Dele skionne, m e n k u n n e ikke taale at maale sig m e d h i n e , o g ville saa­

ledes m e r e tiene t i l a t vise Kunstens Historie

X L I I Indledning.

o g F r e m g a n g , hvilket og m a a være e t Natio­

nalmuseums M e d h e n s i g t , e n d just til a t dan­

n e Smagen og udgiore e t passende H e e l t , som var Maalet f o r m i n e Onsker. Jeg h a r derior u d e l u k t af d e n n e Samling gode Arbeider af Vinkeboom, Breughel, Alex. Kennx, van Kessely Emelraet, Reg.Seeman, van der Pool, Drogsloot, Esaias van de Velde, Gilles Hondekoter, Rol. Xa- vzry, endog lians classiske Arbeide Orpheus, anfort af Dcscamps og Houbraken, P. Baut, Bou- douins og Schovaert, ZucareLli o g m a n g e flere bekiendte M e s t e r e , af hvilke adskillige e r e end­

o g anbefalede i Le Bruns V æ r k , o g Monstere angivne i Kobber. M e n d e n n e selvsamme Sam­

l i n g , s o m jeg n u kalder udsogt, vilde under- g a a e d e n s a m m e U d r e n d s n i n g , dersom jeg k u n ­ d e berige d e n m e d en Raphaal, e n Claude Lor- rain, e n Potter, o g flere udmærkede Mestere, som jeg savner j dog der blive altid Grændser f o r vore O n s k e r , o g som Samlingen n u e r m e d dens Beskrivelse, underkaster jeg d e m d e n san­

de Kienders D o m } t h i d e n n e e r altid upartisk, lærerig og fblgelig kierkommen 5 m e n til a t være Kiender e r d e t ikke n o k a t være habil K u n s t n e r , o g til at skrive Regler f o r K u n s t e n e r det ikke n o k a t være Kiender. K u n s t n e r e n

Indledning, X L I I I

h a r studeret visse M o n s t e r e , valgt visse Meste­

r e t i l sin P r o t o t y p , disse kiender h a n , m e n a t kiende de forskiellige Skolers mangfoldige P r o - d u c t e r er e t særskilt Studium for s i g , der lig­

g e r som oftest u d e n f o r h a n s T i d o g Onsker, og ikke k a n forfolges u d e n a t have m e g e n Lei- lighed til ofte a t s t u d e r e de s a m m e M e s t e r e i deres forskiellige Arbeider. Ved stedse a t see o g sammenligne erhverves tilsiat saa skarpt e t S y n , saa vist e t O i e , a t m a n b l o t ved e t Blik vil adskille Copie f r a Original og den e n e M e ­ s t e r f r a d e n anden. Hvorvidt d e n n e Færdig­

hed k a n bringes, seer m a n Exernpler n o k paa i Holland og Nederlandene hos d e m a n g e M a ­ leriehandlere og S a m l e r e , som ved det forsle Oiekast b e s t e m m e e t Stykkes Værd, o g dog al­

drig f o r t e Penselen 5 m e n dette lader sig o g lettere giore m e d de smaae nederlandsk®

Arbeider end m e d den store italienske Stiil, h v o r Penselens f r i e Forelse alene b e s t e m m e r M e s t e r e n , og adskiller h a m f r a den Mæng­

d e store E f t e r l i g n e r e , som d e r have ovet de­

res Kunst. O m alle d e æsthetiske Dele af e t M a l e r i e , dets Virkning og almindelige Fortie- nester k a n d e n b l o t t e T h e o r e t i k e r d o m m e rig­

t i g e n , m e n o m Kunstens Vanskeligheder, den

XLIV Indledning.

praktiske Analyse m a a h a n t i e , n å a r h a n selv ikke e r vant t i l a t lægge H a a n d e n paa Arbei- d e t ; derfor siger Fiorillo etsteds i d e n n e An­

l e d n i n g : Vilde m a n være t r y g ved a t b e t r o e sig o g Skib a t styres i Havn af e n M a n d , s o m aldrig havde Erfaring af Styrmandskunsten? — Le Brun ansees saaledes m e d R e t t e som classisk Kiender eller K u n s t d o m m e r , fordi h a n som h a ­ bil M a l e r f o r e n e r m e d theoretisk Kundskab o m Mesterne e n u d s t r a k t E r f a r i n g , en vedli­

geholdt Beskuelse af de bedste Arbeider. — M e n sielden flyde de D o m m e , d e r fældes over Kunstens Arbeider, af saa r e n e Kilder, jeg vil ikke tale o m d e m , som Misundelse, D a die syge, Lyst til a t lægge for Dagen sin Skarpsindighed, sin S m a g , m a a e tilveiebringe, m e n især stoder M æ n g d e n a n paa d e n Klippe, a t det ikke k a n være en saailan berornt M e s t e r , fordi den eller d e n T i n g m i s h a g e r , der e r e n Feil i T e g n i n g ; d e n Character e r ikke ædel, h e r e r Coloriten skiærende, d e t t e e r f o r koldt eller s l i g t , som i sig selv ofte k a n være g r u n d e t , m e n som dog ikke forringer Arbeidets Værd, eller for­

a n d r e r Originaliteten, fordi m a n hos ingen M e ­ s t e r finder alle eller endog de s a m m e F u l d ­ k o m m e n h e d e r f o r e n e d e , og noget altid k a n si-