Oluluj/Ulfl^iu^ i "toouui i^diiocL
l e n M o i i o a o i 3 i u i u ) i j
(I
H V A D K U N S T S T Æ V N E T I F O R U M U D E L O D
FORTEGNELSE
OVER
En Samling Malerier
FRA DE SIDSTE HALVHUNDREDE AAR AF AFDØDE DANSKE KUNSTNERE
UDSTILLEDE I
FORENINGEN FOR NATIONAL KUNST
mn
CHARLOTTENBORG
1 9 3 1
Uden Kunsthandler R. Wilstrups kyndige og
elskværdige Hjtelp havde det nceppe varet muligt at
samle de mange Billeder, hvorfor der her skal bringes
ham en hjertelig Tak.
I
Forordet til Kataloget over „Det danske Kunststævne" i Forum 1929 stod der følgende: „Hensigten er at belyse Danmarks kunstneriske Udvikling i de sidste halvhundrede Aar."Maalet med den Udstilling „Foreningen for national Kunst" her- med fører frem, er at vise en Del af, hvad Forumopvisiiingen udelod og dermed dristede sig til at stemple som uvedkommende for „Danmarks kunstneriske Udvikling" i det paagældende Tidsrum.
Selv en velvillig Betragtning vil umuligt kunne være blind for Kunststævnets Tendens, thi det snævre Klikepræg, som for de mere indviede kendetegnede ogsaa Udvælgelsen af Billederne til Kunststævnets ældre Afdeling, fremtraadte med ugenert Aaben- hed i Valget af de Lærreder, som udgaves for at være karakte- ristiske for den yngre Del af Halvseklets danske Malerkunst.
Skønt Urimeligheden af dette Udvalg var saa indlysende, at en- hver maatte kunne se den, maa dette Klikefejlgreb dog dybt be- klages, fordi det har medvirket til at forringe Offentlighedens Erkendelse af, at vi overhovedet ejer ogsaa en yngre Nutidskunst, som der er Grund til at regne med. At samle Arbejder af de mange, endnu levende og virkende Kunstnere, som Stævnet egen- mægtigt udelod, er imidlertid en Opgave, som overstiger ^^ For- eningen for national Kunst"s økonomiske Rækkevidde, hvorimod man skulde synes, at Charlottenborg-Udstillingen passende kunde have taget den op. Har den ikke gjort det, maa det i hvert Fald være de paagældende Kunstnere en Trøst, at de endnu paa de aarlige Udstillinger har Lejlighed til selv at bekræfte deres Eksistensberettigelse og Betydning.
Anderledes med de afdøde Malere, som F'orumudstillingen for- nægtede, og som saaledes ved denne Lejlighed bevidst tilsidesattes, saaledes som betydelige Kunstnere ofte bliver det herhjemme af den nærmest følgende Generation, indtil en senere kunsthistorisk Regulering, uafhængig af Øjeblikkets Moder og Kliker, genind- sætter dem paa deres rette Plads i vor Kunsts Historie.
Derfor har „Foreningen for national Kunst" set sin Opgave, altsaa den Del af den samlede Opgave, som Foreningen kunde overkomme, i at give de forbigaaede afdøde Malere Oprejsning ved at samle karakteristiske Arbejder fra deres Haand og lade disse Værker tale de paagældende Kunstneres Sag over for den Ofifentlighed, som ikke tager sine Anskuelser færdigsyet fra den første den bedste Modeklikes Skrædderi.
Bag de her udstillede Arbejder maa for mange af Udstillernes Vedkommende erindres en stor og rig Produktion af Værker, som ikke har kunnet medtages her, fordi de tilhører Museer, Kir- ker eller lignende Institutioner og Bygninger, hvorfra de ikke har kunnet udlaanes. Paa den anden Side har man ikke ladet sig afholde fra at søge enkelte Kunstnere værdigt repræsenteret, selv- om Forumudstillingen i sidste Øjeblik eller endda efter Kata- logets Trykning gik ind paa at optage nogle diminutive Studier af dem, f. Eks. af Godfred Christensen, eller — som det hedder sig
„ved en Fejltagelse" — en lille Tegning af en Maler som Carl Thomsen.
*
Gamle Prof. Vermehren sagde engang ved et Foredrag i denne Forenings første Levetid: „Hvad det kommer an paa her i For- eningen, er ikke blot at støtte national Kunst, men i det hele taget at opelske god Kunst, thi ..." føjede han til — „god Kunst cr altid national."
Nutiden, som ikke er bundet af Høyens noget ensidige Lære, forstaar denne Udtalelse og behøver ikke at faa den kommenteret.
Men naar Forumudstillingen har draget denne vilkaarlige Skille- linie mellem naturligt sammenhørende Grupper af samtidigt vir- kende Kunstnere, mellem de paa Forum akcepterede og de dér
udeladte, vil der være Grund til at paapege, at nogen principiel Forskel mellem de to Grupper efter Skillelinien: national — fremmedartet, er der ikke. Som Michael Ancher, Viggo Johansen og andre af „Firsernes Malere" omsatte det, de havde lært af den franske Teknik, til fuldt ud nationalt betonede Værdier i Kraft af deres eget, danske Sindelag, saaledes forblev den formodentlig som mere „traditionspræget" udeladte Gruppe ingenlunde upaa- virket af det nye, rummer tværtimod Kunstnere, der som Zacho og Godfred Christensen var blandt de første, der indførte den franske Paavirkning i vor hjemlige Landskabskunst.
Skellet er følgelig ganske vilkaarligt draget og kan ikke op- retholdes, med mindre man vil drage det efter Kvaliteten af Ar- bejderne og altsaa ikke efter Udviklingslinier. Det er da for at give Offentligheden Lejlighed til et samlet Overblik over „Kvali- teten" af denne paa Forum forkætrede Kunst, denne Udstilling afholdes, og Maalet er at lade denne Kunst selv godtgøre, at dens Udeladelse var i Bund og Grund uberettiget og Stævnet just saa misvisende, som et officielt tiltaklet Klikeforetagende altid vil vise sig at være.
Rikard Magnussen.
YirfH- J
Otto Bache (1839—1927):
1. Hestene vandes ved Middagstid. 1879.
T i l h ø r e r Ingeniør J o h a n Petersen.
2. Portræt af Fru Otto Bache. 1881.
T i l h ø r e r VioloncelHst P a u l u s Bache.
3. Marsk Stig, efter Mordet i Finnerup Lade. 1882.
T i l h ø r e r V a r e m æ g l e r S i m m e l h a g .
4. Køerne drives ud. 1885.
T i l h ø r e r Kapelmester Anton Svendsens Bo.
5. Irsk' Setter.
T i l h ø r e r K a m m e r h e r r e i n d e W o r s a a e .
6. Portræt af Professor J. F. Johnstrup. 1892.
T i l h ø r e r M i n e r a l o g i s k M u s e u m .
7. Portræt af Billedhuggeren Peters.
T i l h ø r e r Udstillingskomiteen.
8. Portræt af Justitsminister Nellemann. 1897.
T i l h ø r e r Handelsbanken.
9. Portræt af Marinemaleren Chr. Blache.
T i l h ø r e r Udstillingskomiteen.
10. Dragon til Hest.
T i l h ø r e r Gress. L. V . Erichsen.
Chr. Blache (1838—1920):
11. Skibe til Ankers i en norsk Fjord. 1879.
T i l h ø r e r K u n s t h a n d l e r Mørch.
12. Færingebaad. 1880.
T i l h ø r e r Frøken E. Blache.
13. Fra Thorshavn. 1881.
T i l h ø r e r Grosserer J u l i u s Just.
14. Fra Københavs Havn. 1885.
T i l h ø r e r Direktør H . Blache.
15. Fra Københavns Havn. 1886.
T i l h ø r e r Restauratør Poschmatin.
16. Store Skyer over Havet. 1887.
T i l h ø r e r Direktør H . Blache.
17. Kejseryachten Standard. 1897.
T i l h ø r e r Burmeister & W a i n .
18. Marine. 1905.
T i l h ø r e r Direktør II. Blache.
19. En Kragejolle. 1905.
T i l h ø r e r Direktør H. Blache.
20. Fiskerbaad. 1906.
T i l h ø r e r F r k . E. Blache.
Carl Bloch (1834—1890):
21. Fra Hellebæk. 1884.
T i l h ø r e r Ingeniør J o h a n Petersen.
22. Ellekilde. Graavejr. 1884.
T i l h ø r e r Ingeniør C l a u d i u s .
23. Portræt af Fru Hanne Benzon. 1884.
T i l h ø r e r Apoteker A l f r e d Benzon.
24. Marias Besøg hos Elisabeth.
T i l h ø r e r Fyens Stifts M u s e u m .
25. En Fiskerkone. 1888.
T i l h ø r e r Gross. P. Koch.
26. Selvportræt.
T i l h ø r e r Udstillingskomiteen.
H. Brasen (1849—1930):
27. Gammel Kone med Ænder. 1878.
T i l h ø r e r Ingeniør C l a u d i u s .
28. Landskab. 1890.
T i l h ø r e r Generalkonsul J o h a n Hansen.
29. Varm Sommerdag. Kalven vil ikke med. 1890.
T i l h ø r e r A a l b o r g M u s e u m .
30. Morgenhilsen.
T i l h ø r e r Museet i Ribe.
31. Ved Esrom Sø. 1893.
T i l h ø r e r Museet i M a r i b o .
32. Kartoffelgravning. 1897.
T i l h ø r e r Gross. P . Koch.
33. Efter Fyraften. 1900.
T i l h ø r e r Restauratør Poschmann.
Godfred Christensen (1845—1928):
34. Møens Klint. 1871.
T i l h ø r e r Gross. P . Koch.
35. Vej i Albani. 1874.
T i l h ø r e r Generalkonsul H j a l m a r H a r t m a n n .
36. Fra Herlufsholm. 1878.
T i l h ø r e r Direktør H . Blache.
37. Ved Esrom Sø. 1879.
T i l h ø r e r Generalkonsul H j a l m a r H a r t m a n n .
38. Landskab fra Himmelbjergegiien. 1879.
T i l h ø r e r V a r e m æ g l e r S i m m e l h a g .
39. Munkebjerg. 1882.
T i l h ø r e r Enkefru M u s i k f o r l æ g g e r Jonas W i l h e l m Hansen,
40. Strandmølledammen. 1884.
T i l h ø r e r Professorinde Zacho.
41..Humlebæk. 1889.
T i l h ø r e r Generalkonsul H j a l m a r H a r t m a n n .
42. Munkebjerg. Skovsø. 1892.
T i l h ø r e r Ingeniør C l a u d i u s .
43. Fra Himelbjergsøerne.
T i l h ø r e r Skuespiller R i c a r d Christensen.
44. Hulvejen ved Lille Grundet. 1896.
T i l h ø r e r Hotelejer Nielsen, Vejle.
45. Hulvejen ved Lille Grundet. 1902.
T i l h ø r e r Ingeniør J o h a n Petersen.
46. Krogerup Allé. 1908.
T i l h ø r e r Gross. A . Fonnesbech.
47. Hellebæk Strand. 1911.
T i l h ø r e r Generalkonsul H j a l m a r H a r t m a n n .
Janus la Cour (1837—1909) : 48. Hedelandskab. 1880.
T i l h ø r e r Højesteretssagfører T r o l l e .
49. Aarhusbugten.'1882.
T i l h ø r e r Ingeniør J o h a n Petersen.
50. Foraarsdag i Marselisborg Skov, 1882.
T i l h ø r e r V a r e m æ g l e r S i m m e l h a g .
51. Strand med Vrag. 1884.
T i l h ø r e r Frøken E. Blache.
52. Fra Silkeborgegnen. Aften. 1886—87.
T i l h ø r e r Fru A n k e r Larsen.
53. Skovvej. Graavejr. 1887.
T i l h ø r e r V a r e m æ g l e r S i m m e l h a g .
54. Klar Vinterdag ved Havet. 1888.
T i l h ø r e r Ingeniør C l a u d i u s .
55. Strandbillede. 1904.
T i l h ø r e r Gross. J u l i u s Just,
56. Vinterdag. Rimtaage.
T i l h ø r e r Gross. W . P. H e y m a n n .
57. Vinterdag, med Bondegaard.
T i l h ø r e r Proprietær Schmidt.
58. Udsigt over Randers Fjord.
T i l h ø r e r Overretssagfører Peter Heise.
59. Forgrundsstudie. Alperne.
P r i v a t e j e .
Anton Dorph (1831—1914):
60. Sommeraften ved Landsbyens Brønd. 1882.
T i l h ø r e r T e g n e r J . C. Dorph.
61. Portræt af Kunstnerens Hustru. 1886.
T i l h ø r e r T e g n e r J . C . Dorph.
62. Hornfiskefangst med Drivvaad i Sundet. 1888.
^ T i l h ø r e r Frøken M . Hedemann.
63. Portræt af Professor J . Warming. 1891.
T i l h ø r e r Professor J . W a r m i n g .
64. Portræt af Professorinde Johanne Warming. 1894.
T i l h ø r e r Professor J . W a r m i n g .
65. Sommerdag ved Stranden. 1894.
T i l h ø r e r Frøken H . Dorph.
66. Sømand med Sydvest. 1910.
T i l h ø r e r J . C. Dorph.
67. En Ramme med Altertavleskitser.
T i l h ø r e r T e g n e r J . Dorph.
68. Skitse til Selvportræt.
T i l h ø r e r F r u J . Dorph.
J. Exner (1825—1910):
69. Gratulanter.
T i l h ø r e r Gross. W . P . H e y m a n n .
70. Paa Udkig.
T i l h ø r e r Gross. W . P. H e y m a n n .
71. En Opdagelse. 1882.
T i l h ø r e r H a n s kongelige Højhed P r i n s V a l d e m a r .
72. Lægens Besøg. 1894.
T i l h ø r e r H a n s kongelige Højhed Prins V a l d e m a r .
73. Motiv fra Fanø. 1898.
T i l h ø r e r Museet i M a r i b o .
74. En Fanøkone. 1908.
T i l h ø r e r Enkefru Knox.
Harald Foss (1843—1922):
75. Ræbild Bakker. 1867.
T i l h ø r e r Fyens Stifts M u s e u m .
76. Jydsk Hedelandskab. 1877.
T i l h ø r e r Arkitekt Fussing.
77. Roms Campagne. Morgen. 1880.
T i l h ø r e r Professorinde P . Foss.
78. Forblæste Træer. Asnæs. 1882.
T i l h . Gross. J u l i u s J u s t .
79. Fra Hiinmelbjergegnen.
T i l h . Gross. Emil I l e n i u s .
80. Morgenstemning ved Vejle Fjord. 1891.
T i l h ø r e r Professorinde P. Foss.
81. Ruiner af de antike Vandledninger i Roms Campagne. 1892.
T i l h ø r e r Professorinde P . Foss.
82. Jysk Hedebillede. 1892.
T i l h ø r e r Professorinde P . Foss.
83. Aftenstemning. Oktober. Jylland. 1892.
T i l h ø r e r Professorinde P. Foss.
84. Fra Ribe. Efteraar. 1895.
P r i v a t e j e .
85. Lyngbakker ved Gudenaadalen. 1907.
T i l h ø r e r Professorinde P . Foss.
86. Septembermorgen ved Svinkløv. 1915.
T i l h ø r e r K u n s t h a n d l e r B i l l y Jacobsen.
87. Formiddag i August. Mols. 1921. (Kunstn. sidste Arb.)
T i l h ø r e r Prj)fessorinde P . Foss.
Otto Haslund (1842—1917):
Portræt af Kunstnerens Hustru.
T i l h ø r e r L æ g e K. H a s l u n d .
89. En Dreng ved en Vugge. 1884.
T i l h ø r e r Gross. A x e l Simonsen.
90. Spdndende Kone fra Refsnæs. 1891.
T i l h ø r e r Fyens Stifts M u s e u m .
91. Studiehoved. 1892.
n i h ø r e r Generalkonsul H j a l m a r H a r t m a n n .
92. Høstscene. 1894.
T i l h ø r e r Gross. A . Fonnesbech.
93. Brændesamlerske.
T i l h ø r e r Gross. W . P . H e y m a n n .
94. Løsgaaende Kvæg.
T i l h ø r e r Kunsthandler Schou.
95. Portræt af Janus la Cour.
T i l h ø r e r Udstillingskomiteen.
Axel Melsted. (1847—1907).
96. En Deputation.
T i l h ø r e r Gross. Emil Henius.
97. Studie af en lille Pige.
T i l h ø r e r Direktør H. Blache.
98.. En lille Pige med sine Dukker.
T i l h ø r e r Professorinde G o d f r . Christensen.
Frans Henningsen (1850—1908).
99. Postvognen. 1879.
T i l h ø r e r Orlogskaptajn H . Grut.
100. Pløjescene. 1880.
T i l h ø r e r Direktør P. Simonsen.
101. Den gamle Historie. 1881.
T i l h ø r e r Museet i R a n d e r s .
102. Badescene. 1884.
T i l h ø r e r Gross. Jacobsen.
103. Landskab fra Gisselfeldt. 1886.
T i l h ø r e r Orlogskaptajn H. Grut.
104. Forladt.
T i l h ø r e r A a r h u s M u s e u m .
105. Indkørslen til Herregaarden Egemarke.
T i l h ø r e r K a p t . H a r t n a c k .
106. Portræt of Theodor Reitzel.
T i l h ø r e r Reitzels B o g l a d e .
107., Portræt af Greve Scheel, Rygaard.
T i l h ø r e r Greve Scheel, R y g a a r d .
108. Portræt af Grevinde Scheel.
T i l h ø r e r G r e v e Scheel, R y g a a r d .
109. Interiør. 1886.
T i l h ø r e r Professorinde T h o r a Henningsen.
110. Landskab fra Gisselfeldt. 1886.
T i l h ø r e r Professorinde T h o r a Henningsen.
111. Køerne flyttes.
T i l h ø r e r Professorinde E u f e m i a K r o g .
112. Mergelgraven.
T i l h ø r e r Professorinde T h o r a Henningsen.
113. Janeshøj.
T i l h ø r e r Professorinde T h o r a Henningsen.
114. En Skytte med sin Hest og sine Hunde.
^ T i l h ø r e r Lensgreve Danneskjold-Samsøe.
115. Portræt af Lensgreve Danneskjold-Samsø.
T i l h ø r e r Lensgreve A a g e Danneskjold-Samsøe.
116. Paa en Landevej. Føllet skal drikke. 1886.
T i l h ø r e r Lensgreve A a g e Danneskjold-Samsøe.
117. En Hest. 1907.
T i l h ø r e r Hs. k g l . Højhed Prins V a l d e m a r .
L. Kabell (1853—1902):
118. Efter en vedholdende Regn spredes Skyerne henimod Aften.
T i l h ø r e r Gross. A . C. Illum.
119. Den første Sne.
T i l h ø r e r Gross. A . Fonnesbech.
120. Landskab fra Sydsjælland.
T i l h ø r e r Overretssagfører Giersing.
121. Billesborg Skov. Vallø.
T i l h ø r e r Baronesse W e d e l l - W e d e l l s b o r g .
Vilh. Kyhn (1819—1903):
122. Jydsk Landskab. 1883.
T i l h ø r e r Bankdirektør E. D a m m .
123. Sommerformiddag ved Rørvig. 1890.
T i l h ø r e r Fyens Stifts M u s e u m .
124. Aften ved Rye. 1891.
T i l h ø r e r M u r e r m e s t e r Schiøtz.
125. Sommerdag ved Rye.
T i l h ø r e r Bankdirektør E. D a m m .
126. Fra Højsand. Rørvig.
T i l h ø r e r M u r e r m e s t e r Schiøtz.
127. Blomstrende Hyld.
T i l h ø r e r M u r e r m e s t e r Schiøtz.
128. Jydsk Landskab.
T i l h ø r e r Ingeniør J o h a n Petersen.
Knud Larsen (1865—1922):
129. Portræt af Murermester Fussing.
T i l h ø r e r Arkitekt A . Fussing.
130. Limfjordsfiskere i Købmandsboden.
T i l h ø r e r F r u V. L u n d .
131. Kunstnerens Forældre.
T i l h ø r e r F r u K n u d Larsen.
132. Under Gudstjenesten i en vestjydsk Kirke.
T i l h ø r e r F r u K n u d Larsen.
133. Portræt af lille Helge.
T i l h ø r e r Arkitekt H e l g e Holm.
134. Lille Pige.
T i l h ø r e r Arkitekt H e l g e Holm.
135. Miniatureportræt.
T i l h ø r e r Arkitekt H e l g e Holm.
136. Søndag Formiddag.
T i l h ø r e r Direktør A l f r e d R a f f e l .
137. Portræt af Fru Dessauer.
T i l h ø r e r Fru Dessauer.
138. Portræt af Provstinde Schou.
T i l h ø r e r Frøken Schou.
139. Portræt af Alexander Foss.
T i l h ø r e r J e r n i n d u s t r i e n .
140. Bag Sognefogedens Gaard.
T i l h ø r e r F r u K n u d Larsen.
140a. Portræt af Professor Warming.
N. P. Mols (1859—1921):
141. En gammel Mand, der fletter Kurve. 1883.
T i l h ø r e r Gross. Emil Henius.
142. Maren fra Ulfsborg. 1887.
T i l h ø r e r Gross. EmiJ Henius.
143. Kalve ved et Led. 1888.
T i l h ø r e r Gross. A . C. I l l u m .
144. Aftensol paa gamle Huse. 1889.
T i l h ø r e r M u r e r m e s t e r Schiøtz.
145. Hundehvalp. 1892.
T i l h ø r e r Murermester Schiøtz.
146. En Pløjescene. 1894.
T i l h ø r e r Murermester Schiøtz.
147. Rørvig. Dybesø. 1899.
T i l h ø r e r M u r e r m e s t e r Schiøtz.
148. En gammel Fisker, der fodrer sine Ænder. 1902.
T i l h ø r e r Murermester Schiøtz.
149. Den solgte Ko. 1910.
T i l h ø r e r Gross. Emil Henius.
Chr. Mølsted (1862—1930):
150. Fregatten Sjælland omdannes til Vagtskib. 1885.
T i l h ø r e r Foreningen for national Kunst.
151. En Jagt ved Lønstrup. 1886.
T i l h ø r e r M u r e r m e s t e r Schiøtz.
152. Fra Kastrup. Kreaturer indskibes til Saltholmen. Pastel.
1896.
T i l h ø r e r Gross. V. Jacobsen, Holbæk.
153. Slaget ved Helgoland. Om Bord i Fregatten Niels Juul.
Schwartzenberg brænder. 1897.
T i l h ø r e r Fru T h e a Mølsted.
154. Havnen ved GI. Knippelsbro. Aften.
T i l h ø r e r Isenkræmmer ?Iolstebro.
155. Dampende Strand. Foraar. Dragør.
T i l h ø r e r M a l e r e n G u s t a v Vermehren.
156. Rubjergknude.
T i l h ø r e r Fru T h e a Mølsted.
157. Lodsbaaden gaar ud. 1923.
T i l h ø r e r Gross. Nissen.
158. Solopgang i Drogden. 1917.
T i l h ø r e r Gross, L. V. Erichsen.
Carl Neumann (1833—1891):
159. Fiskerne kommer hjem.
T i l h ø r e r Guldsmed Johansen.
160. Slaget paa Rheden.
T i l h ø r e r Fyens Stifts M u s e u m .
F i f f f f o Pedersen (1854—1926):
161. Haabet ved Syvendekøb. 1880.
T i l h ø r e r Gross. Jacobsen.
162. Italienske Hyrder varmer sig ved 'Ilden. 1884.
T i l h ø r e r Gross. J u l i u s Just.
163. Fra Sora. 1883.
T i l h ø r e r Generalkonsul Johan Hansen.
164. Udsyn over Holmegaard Mose. 1886.
T i l h ø r e r Gross. J u l i u s Just.
165. Udyrket Jord. 1886.
T i l h ø r e r F r u V i g g o Pedersen.
166. Kunstnerens Moder. 1887.
T i l h ø r e r F r u V i g g o Pedersen.
167. Ved Servanten.
T i l h ø r e r Ingeniør J o h a n Petersen.
168. Moder og Barn. 1896.
T i l h ø r e r Gross. Jacobsen.
169. Lago Maggiore.
T i l h ø r e r Murermester Schiøtz.
170. Landskab fra Sabinerbjergene.
T i l h ø r e r Murermester Schiøtz.
171. Den store Aamose. 1898.
T i l h ø r e r Fru V i g g o Pedersen.
172. En liggende Ged paa Vejen. 1895.
T i l h ø r e r F r u V i g g o Pedersen.
173. Den lille Bror ved Brystet. 1897.
T i l h ø r e r Organist Johannes V i g g o Pedersen.
174. Landskab fra Skamstrup.
T i l h ø r e r F r u V i g g o Pedersen.
175. Faar paa Marken. 1903.
T i l h ø r e r F r u V i g g o Pedersen.
176. Moder ved Vuggen. 1910.
T i l h ø r e r F r u V i g g o Pedersen.
Edv. Petersen (1841—1911):
177. Italiensk Landskab. 1872.
T i l h ø r e r Grosserer Jacobsen.
20
178. Fra Villa Capucini. 1879.
T i l h ø r e r F r u Vilh. Arnesen.
179. Anticoli. 1879.
T i l h ø r e r Generalkonsul J o h a n Hansen.
180. Kanalparti. Delft. 1879.
T i l h ø r e r Læge M y r d a h l .
181. Vaskepladsen ved Sørup. 1880.
T i l h ø r e r Grosserer Jacobsen.
182. Henad Solnedgang. Folk fra Palæstina vender hjem fra Vogeserne. 1880.
T i l h ø r e r L æ g e M y r d a h l .
183. Grøntorvet. Højbroplads. 1883.
T i l h ø r e r R a a d h u s e t .
184. En regnfuld Eftermiddag ved GI. Strand. 1884.
T i l h ø r e r Ingeniør Poul Larsen.
185. Santa Maria del popolo. 1884.
T i l h ø r e r Ingeniør Poul Larsen.
186. Italiener sadler sin Hest. 1885.
T i l h ø r e r Grosserer J u l i u s Just.
187. Vej gennem Landsbyen Englerup. 1889.
T i l h ø r e r E n k e f r u Knox.
188. Henad Solnedgang under den gamle Trægruppe. 1890.
T i l h ø r e r K u n s t h a n d l e r P . Mørch.
189. Børn ved Ællingegaarden. 1895.
T i l h ø r e r L æ g e M y r d a h l .
190. Andedammen ved en gammel Gaard. 1907.
T i l h ø r e r Ingeniør Poul Larsen.
190a. Karnevalsscene. Rom.
T i l h ø r e r Gross. C a r l Salomonsen.
Vilh. Rosenstand (1838—1915):
191. Regningen.
T i l h ø r e r Grosserer Poul Stokkeby.
192. Wessel besøger den syge Ewald i Rungsted.
T i l h ø r e r A a l b o r g M u s e u m .
193. En Scene af Erasmus Montanus prøves i Holbergs Nær- værelse.
T i l h ø r e r A a l b o r g M u s e u m .
194. Fra Krostuen. Hornbæk.
T i l h ø r e r Fyens Stifts M u s e u m .
Frants Schwartz (1850—1917):
195. Modelstudie. 1907.
T i l h ø r e r Direktør P . Simonsen.
196. Modelstudie. 1910.
T i l h ø r e r K u n s t h a n d l e r R . W i l s t r u p .
197. Skytten.
T i l h ø r e r L æ g e M y r d a h l .
198. Studie til Alterbilledet.
T i l h ø r e r Gross. W . P . H e y m a n n .
199. Portræt af Fru Annette Houth. 1912.
T i l h ø r e r Overretssagfører C a r l L e v i n .
200. Svensk Bondepige. 1912.
T i l h ø r e r Gross. A . Fonnesbech.
201. Studiehoved.
T i l h ø r e r Fru Dines Petersen.
Siegumfeldt (1833—1912):
202. Portræt af Arkitekturmaleren Heinr. Hansen.
T i l h ø r e r Udstillingskomitéen.
203. Portræt af Elias B. Muus. 1881.
T i l h ø r e r Gross. T h o r b j ø r n M u u s .
204. Portræt af Maleren Vilh. Kyhn.
T i l h ø r e r Udstillingskomiteeii.
M. Therkildsen (1850—1925):
205. Moder og Datter. 1879.
T i l h ø r e r Overinspektør Sørensen.
206. Staldinteriør.
T i l h ø r e r Violinist H . T h e r k i l d s e n .
207. Et Kobbel Køer. 1882.
T i l h ø r e r S ø l v v a r e f a b r i k a n t W i n t h e r Sørensen.
208. Sky Heste. 1886.
T i l h ø r e r Hs. k g l . Højhed Prins V a l d e m a r .
209. Faar paa Marken. 1907.
T i l h ø r e r Gross. J u l i u s J u s t .
210. Køer paa Marken. Skumring.
T i l h ø r e r Gross. H a n s Lystrup.
211. En Pløjescene. 1910.
T i l h ø r e r Gross. Ejnil Henius.
212. Heste paa Stranden. 1910.
T i l h ø r e r Bankdirektør E. D a m m .
213. Heste i Løb.
T i l h ø r e r V a r e m æ g l e r S i m m e l h a g .
214. Køer i Dyrehaven. 1919.
T i l h ø r e r Violinist H . T h e r k i l d s e n .
Carl Thornsen (1847—1912).
215. Weyse i det Tuteinske Hjem.
^ T i l h ø r e r Gross. K a j L i p m a n n .
216. Indkvartering hos J . P. Mynster i Spjellerup Præstegaard.
T i l h ø r e r Museet i M a r i b o .
217. Hos Præsten. 1896.
T i l h ø r e r Overinspektør Sørensen.
218. Blicher paa Heden.
T i l h ø r e r Gross. Cornelius Petersen.
219. Ung Pige, der syer.
T i l h ø r e r A a l b o r g M u s e u m .
220. Barneportræt.
T i l h ø r e r Frøken Elise Thomsen.
221. Ung Pige.
T i l h ø r e r Frøken Elise Thomsen.
222. Ung Pige.
T i l h ø r e r Frøken Elise Thomsen.
Carl Wentorf (1863—1914):
223. Mariager Fjord. 1880.
T i l h ø r e r Højesteretssagfører T r o l l e .
224. Gade i Dragør. 1893.
T i l h ø r e r F r u E. W e n t o r f .
225. Portræt af Frøken Marie Kruse. 1903.
T i l h ø r e r Frøken Kruses Skole.
226. Portræt af Frøken Else Wentorf. 1909.
T i l h ø r e r Fru E. W e n t o r f .
227. Før Festen.
T i l h ø r e r F r u E. W e n t o r f .
228. Sommeraften i en dansk Landsby.
T i l h ø r e r Fru E. W e n t o r f .
229. Et Samvittighedsspørgsmaal.
T i l h ø r e r Fru E. W e n t o r f .
230. Portræt af Provst Zeuthen. 1912.
T i l h ø r e r Ingeniør Zeuthen.
231. Portræt af Lensgrevinde Reventlow. 1913—14.
T i l h ø r e r L e n s g r e v i n d e Reventlow.
Fr. Vermehren (1823—1910):
232. Portræt af Fru Elisabeth Hvidt. 1878.
T i l h ø r e r Direktør H v i d t .
233. Portræt af Professorinde Dagmar Neruda. 1881.
T i l h ø r e r F r u Grøn.
234. Portræt af Professorinde Dagmar Neruda. 1881.
T i l h ø r e r F r u N e r u d a .
235. Sygebesøg hos det gamle Tyende. 1884.
T i l h ø r e r Statens M u s e u m for Kunst.
236. En Rekonvalescent. 1887.
T i l h ø r e r Gross. P. G . Jacobsen.
237. En Fiskerkone fra Hornbæk.
T i l h ø r e r S a m l i n g e n p a a N i v a a g a a r d .
238. En ung Mand fra det 18. Aarhundrede.
T i l h ø r e r Bankdirektør E. D a m m .
239. Portræt af Etatsraadinde Collin.
T i l h ø r e r E t a t s r a a d i n d e Collin.
240. Portræt af Fru Zøylner.
T i l h ø r e r Gross. C h r . Holm.
241. Portræt af Etatsraadinde Emilie Holm.
T i l h ø r e r Gross. C h r . Holm.
242. Portræt af Kontorchef Chr. Vermehreii.
T i l h ø r e r Læge Poul C h r . Vermehren.
Chr. Zacho (1843—1913) : 243. Kastelsgraven. 1882.
T i l h ø r e r Professorinde C h r . Zacho.
244. Sæby Kirke. 1893.
T i l h ø r e r Professorinde Chr. Zacho.
245. Gammel Fyrr. Bretagne.
T i l h ø r e r Professorinde Chr. Zacho.
246. Landskab fra Bretagne.
T i l h ø r e r Bankdirektør E. D a m m .
247. Strandpromenaden.
T i l h ø r e r M u r m e s t e r Schiøtz.
248. Hestehaven. Hillerød.
• T i l h ø r e r Professorinde Chr. Zacho.
249. GI. Drewsens Have. 1900.
T i l h ø r e r Professorinde C h r . Zacho.
250. Madonnabjerget. Menton.
T i l h ø r e r Professorinde C h r . Zacho.
251. Foraar. Dyrehaven. 1906.
T i l h ø r e r Professorinde C h r . Zacho.
( • i ' f i t m s
IA
269
s 978
Kunstakademiets Bibliotek
i
IH-
* ^
•
M
- {
MINDEUDSTILLINGEN
FOR
NST ZEUTH
I DEN FRIE UDSTILLINGS BYGNING
31. MARTS—14. APRIL 1 9 4 0
/ < •
KUNSTAKADE MIETS BIBLIOTEK
N O R M A N N Z E U T H E N G e n t o f t e
A n d e t O p l a g . 1 0 0 0 — 2 0 0 0
K a t a l o g og F o t o : Eiik P e t e r s o n C l i c h e e r : C h a r l e s Hansen B o g t r y k ; I. A. Hansen, K ø b e n h a v n
^VVlSt- ^rCHf/^CVI
For Z e u t h e n v a r a l t i d M a l e r k u n s t e n s t e k n i s k e og teore- t i s k e Problemer ligesaa brændende som de Opgaver, h a n saa i N a t u r e n . H a n s T r a n g t i l o t gaa t i l b u n d s i alle T i n g t i l l o d h a m ingen S t a n d s n i n g , før h a n paa begge Felter havde f u n d e t f r e m t i l d e t e l e m e n t æ r e , d e t , som h a n m e n t e besad den sande V æ r d i bag alle O m s k i f t e l s e r .
Bunden naaede h a n o v e r f o r N a t u r e n i en e n k l e r e V e r d e n , der ganske s u m m a r i s k o m f a t t e d e H a v , Skib, Fjæld, Skov og M e n n e s k e r i a b s t r a k t Form, og t e k n i s k set forsaa h a n sig paa d e t c e n t r a l e i M a l e r k u n s t e n , Farverne, i n d t i l h a n ogsaa her standsede ved en k a t e g o r i s k Udskillelse a f a b s t r a k t e En- h e d e r : Rødt, G r ø n t , B l a a t og B r u n t h o l d t o m h y g g e l i g t f o r sig. A l l e hans Billeder f i k f a k t i s k herved t o sideløbende og ganske j æ v n b y r d i g e M o t i v e r , og hans P r o d u k t i o n lader sig inddele med lige f u l d Ret e n t e n i Skibsbilleder, P o r t r æ t t e r , L a n d s k a b e r , B l o m s t e r b i l l e d e r eller i røde, blaa, b r u n e og grønne Lærreder.
H a n søgte med en V i d e n s k a b s m a n d s G r u n d i g h e d a t trænge t i l b u n d s i den e n k e l t e Farve, Rødt f o r Eksempel, ind- t i l han f ø l t e , a t h a n havde a f l o k k e t den alle dens inderste H e m m e l i g h e d e r . „ D e n G a n g " , k u n d e h a n sige i sin O m t a l e af et t i d l i g e r e , rødt Billede, „ h a v d e jeg e n d n u i k k e h e l t For- staaelsen a f , h v a d Rødt e g e n t l i g e r . " Og h a n søgte paa s a m m e M a a d e ved S t u d i u m og ihærdige Gentagelser a t f a a h v e r t Skibsbillede eller P o r t r æ t t i l a t give m e g e t mere e n d d e t b l o t billedmæssige. I en S a m t a l e , jeg havde med h a m k o r t før hans Død, og f r a h v i l k e n de følgende C i t a t e r a l l e s t a m m e r , b e m æ r k e d e h a n b l a n d t a n d e t f ø l g e n d e o m Por- t r æ t t e r n e :
„ D e t , jeg stræber e f t e r , er a t lave et M o n u m e n t over e t M e n n e s k e i Farver, i k k e a t lave Illusion over levende M e n - nesker, som P o r t r æ t m a l e r e ellers gør. Jeg synes, d e t er u h y g -
m
g e l i g t a t være i en Stue, hvor der hænger f u l d t a f saadanne levende M e n n e s k e r paa V æ g g e n e , ligesaa u h y g g e l i g t som a t være i et V o k s k a b i n e t . Jeg bryder m i g dog i k k e o m a t have m i n Kone og hele m i n F a m i l i e siddende som V o k s d u k - ker r u n d t o m i Stolene."
For M y s t i k e r e n og D r ø m m e r e n Z e u t h e n blev de a b s t r a k t e M o t i v e r Symboler, der havde Ressonans i hans a l v o r l i g e , re- ligiøse Sind: H a v e m a n d e n , Folkene, der river T a n g paa S t r a n d e n , Sol over Stene, den grønne 0 , K l o k k e b ø j e n , d e t brændende Skib. Skibet i ol A l m i n d e l i g h e d vor Evighedens Symbol, Sejleren t i l Dødsriget. Det f o r e k o m m e r paa det
%
store F i g u r b i l l e d e a f den Frie U d s t i l l i n g s G r u n d l æ g g e r e u d f r a den B e t r a g t n i n g , a t f l e r e a f d e m a l l e r e d e vor g o o e t o m b o r d og havde f o r l a d t denne V e r d e n s Strande. S o m m e t i d e r er cg- saa S k i b e t i d e n t i s k med M e n n e s k e t selv, i h v e r t Fald er d e t t e T i l f æ l d e t m e d de brændende Skibe, hvor et M e n n e s k e - par i s a m m e Baad eller u d e n f o r deres fælles H j e m s t i r r e r ind i F l a m m e r n e . Z e u t h e n , for h v e m K r i s t e n d o m m e n s For- kyndelse betød Tilværelsens største R i g d o m og a b s o l u t t e Sandhed, t æ n k t e sig disse Billeder f o r s y n e t m e d følgende T e k s t : „ S k i b e t s Brand s l u k k e s s n a r t , m e n Eders K æ r l i g h e d skal bestaa, ved Korsets K r a f t skal den bevares f o r Evig- h e d e n . "
H v a d Slags Symboler, d e t end har været for Z e u t h e n , saa føler vi, der s t a a r o v e r f o r Billederne, S y m b o l i k e n og betages a f den, selvom vi i k k e h e l t k a n gøre Rede f o r den, g a n s k e som vi betages a f e t T e m a i M u s i k e n , der er k l a r t og t a l e n d e uden a t være d e f i n e r b a r t . M e d de brændende Skibes røde Luer, der f a r v e r hele R u m m e t rødt, eller med Piediluco- Øens glødende grønne Kegle m i d t i e t T a a g e h a v holder Z e u t h e n os h y p n o t i s k f a n g e n , og vi m æ r k e r F a n a t i k e r e n s stærke Følelsesliv s t r a o l e os imøde m e d f o r t æ t t e t K r a f t . M e n s a m t i d i g sporer vi den k l a r e T a n k e , den r a f f i n e r e t sikre Beregning, som o v e r a l t g o o r H a a n d i H a o n d m e d M y - s t i k k e n og gør d e t d o b b e l t v a n s k e l i g t for Beskueren a t und- drage sig Billedets suggestive M a g t .
T h i Z e u t h e n havde i k k e b l o t V i d e n s k a b s m a n d e n s Grun- d i g h e d m e n t i l l i g e hans H j e r n e s K l a r h e d , og d e t v o r d e t be- synderlige ved h a m , a t h a n k u n d e parre sit Sværmeri med
n ø g t e r n Forstand, et Forhold, m a n i K u n s t e n k u n t r æ f f e r hos de Store. Det er b e r e g n e t O v e r t a l e l s e s k u n s t , naar h a n o m - giver sin grønne Ø k e g l e m e d g r a a b r u n e Skyer, hvori Ø j e t t r o r a t k u n n e f i n d e Glemsel f o r Grønt, m e n h v o r f r a d e t s n a r t e f t e r tvinges t i l b a g e igen t i l Øen, som da er blevet e n d n u grønnere paa B a g g r u n d a f T a a g e r n e s A k k o m p a g n e m e n t . Saadan a r b e j d e r B i l l e d e t sig selv op som en e l e k t r i s k M o t o r , der føder sine egne M a g n e t e r m e d K r a f t , som v i r k e r t i l b a g e igen paa H j u l e t og f a a r d e t t i l a t producere e n d n u stærkere M a g n e t i s m e .
For a t k u n n e give den a f b a l a n c e r e d e Ro, d e t Pust a f Evig- hed, der ligger bag d e t t i m e l i g e og s t e d b u n d n e i N a t u r e n s Foreteelser, k o n s t r u e r e d e Z e u t h e n sig sit eget R u m i Bille- derne, e t R u m , han havde sin paa een G a n g fysiske og me- t a f y s i s k e Begrundelse f o r :
„ R u m m e t er u f o r a n d e r l i g t , " sagde han, „ B j æ r g e n e i N o r g e og G r ø n l a n d f l y t t e r sig dog i k k e , f o r d i m a n g a a r et Par S k r i d t f r e m eller t i l b a g e . Saadan m a a d e t ogsaa være i M a - l e r i e t ; a l t i B i l l e d e t skal v e d b l i v e a t være ens og t y d e l i g t , hvor soa end Beskueren staar. D e t f o r s t o d baade C e z a n n e og R e m b r a n d t ; naar R e m b r a n d t m a l e d e en Gruppe M e n n e - sker o m e t Bord, malede han d e m lige store, saa de k u n d e ses lige g o d t i n d e n f o r de Pladser, m a n k u n d e i n d t a g e i M u - sæets Sal.
A l l e m i n e Billeder gør jeg lige saa dybe, som de er brede.
M a n ser o f t e Billeder, der er saa og saa brede m e n m i l e l a n g e i Dybden uden n o g e t r i m e l i g t Forhold t i l Bredden. Det giver i k k e noget R u m , d e t giver en S y t r o a d ; i N a t u r e n har m a n a l t i d e t a f g r æ n s e t Rum, der er ens i Bredden og i Dybden.
De fleste M a l e r e s t r a n d e r paa d e t t e Spørgsmaal og lader sig ødelægge a f e t f o r k e r t Perspektiv, de ved i k k e , a t R u m m e t er u f o r a n d e r l i g t . R e s u l t a t e t ser m a n paa de store U d s t i l l i n - ger, hvor Billederne gaar ud og ind med ligesaa m a n g e u r i m e l i g e R u m f a c o n e r , som der er K a t a l o g n u m r e . Det er Uro og S m a o t s k a a r e t h e d m e n i k k e d e t evige, som er K u n - stens e g e n t l i g e Væsen og dens M a a l . "
Denne Z e u t h e n s M i n d e u d s t i l l i n g vil som e t h v e r t større O p b u d a f hans K u n s t vise, hvor k o n s e k v e n t h a n i Praksis g e n n e m f ø r t e sine Ideer o m B i l l e d r u m m e t s Balance, og h v i l -
ken V i r k n i n g , h a n opnaaede derved. I n t e t paa hans V æ g g e g a a r „ u d og i n d " , her er ingen „ U r o og S m a a t s k a a r e t h e d " . I en T i d , hvor K u n s t e n ellers i k k e laa f a s t i n d e n f o r nogen R a m m e , men enhver f a m l e d e sig f r e m paa sin Vis, — en T i l s t a n d , h v o r i F o t o g r a f i e t s og Filmens F r e m k o m s t n o k har h a f t sin store Skyld — , f a n d t Z e u t h e n ene f r e m t i l e t S t a n d p u n k t , der skulde have Betingelser f o r a t blive a n d r e t i l Forbillede. D e t var et K o m p r o m i s , hvor h a n g j o r d e d e t m u - l i g t uden u n a t u r l i g Fornægtelse eller F o r d r e j n i n g af V i r k e - ligheden s a m t i d i g a t bevare M a l e r i e t s p r i m æ r e , d e k o r a t i v e Egenskaber i overskuelige Flader.
For a t t i l v e j e b r i n g e d e t afgrænsede R u m i B i l l e d e t , saa- ledes som h a n m e n t e , d e t ogsao a l t i d v a r t i l s t e d e f o r os i N a t u r e n , r y k k e d e han sine H o r i z o n t e r f r e m ved a t m y s t i - f i c e r e d e m , h v a d m a n k a n se i de fleste M a r i n e r , hvis H a v - f l a d e r grænser t i l H i m l e n i en u d v i d s k e t Linie. M a n synes a t se en Kyst deri, og der er dog ingen K y s t ; m a n k a n skelne Huse, K i r k e t a a r n e , Øer, uden a t m a n overbevises o m deres Tilstedeværelse, Spurgte m a n Z e u t h e n , hvad d e t var, der tonede f r e m i H o r i z o n t e n , v i l d e h a n svare: „ J e g ved d e t i k k e selv, og jeg v i l helst i k k e have, m a n skal vide det.
N e t o p ved M y s t i k k e n t r æ k k e r jeg H o r i z o n t e n f r e m e f t e r , saa den b l o t b l i v e r A f s l u t n i n g e n paa d e t l u k k e d e Rum. En lille u d f ø r t D e t a i l l e a f et K i r k e t a a r n f. Eks. vilde r y k k e den b o g u d . "
Selv i sin H o r i z o n t l i n i e er Z e u t h e n a l t s a a a b s t r a k t og symbolsk, og d e t er interessant a t se, a t ogsaa her er d e t a b s t r a k t e Fata M o r g a n a M o t i v i B i l l e d i n d h o l d e t i d e n t i s k m e d e t a b s t r a k t F a r v e m o t i v , idet U j æ v n h e d e r n e i H o r i z o n - t e n ret og slet er Penselstrøg og F a r v e k l a t t e r , en ren t e k n i s k Foreteelse.
„ P a a de fleste a n d r e M a r i n e b i l l e d e r , " siger han, „ l i g g e r Skibene i H o r i z o n t e n og Kysten ligeledes, saa Jorden b u g n e r b a g u d et ganske lille S t y k k e længere f r e m m e , og hele Klo- den b l i v e r i k k e mere end e t Par M i l i D i a m e t e r . Det giver i k k e n o g e t a f H a v e t s vældige U d s t r æ k n i n g , der er ingen R u m d e r i . "
Z e u t h e n d e r i m o d placerede sine Skibe m i d t i R u m m e t , m i d t paa en H a v f l a d e , der var t i l a t t a g e og føle paa, og
som blev større derved. O g han m e n t e , a t h a n placerede d e m med H e n s y n t a g e n t i l Størrelser, Kurs, A n t a l og indbyrdes A f s t a n d e e f t e r lignende T i l t r æ k n i n g s l o v e , som f a s t h o l d e r
H i m m e l k l o d e r n e pca deres Pladser i U n i v e r s e t : U h y r e ka- r a k t e r i s t i s k for hans hele følelsesbetonede B e r e g n i n g s m e t o d e er det, naar h a n k o m m e n t e r e r Billedet a f t o b r u n e Skibe, som følges ad, saaledes:
„ D e Skibe skal ligge n e t o p der, en lille Smule f o r a n M i d t e n a f Billedet. Hvis de laa længere bagude, v i l d e de sejle bag-
læns, og laa de en U b e t y d e l i g h e d længere t i l v e n s t r e , v i l d e d e t se ud, som o m de sejlede ud a f Billedet. De skal ligge der og k u n n e sejle lige støt f r e m e f t e r i H u n d r e d e r a f A a r , "
E i g i l K n u t h.
Ernst Z e u t h e n , f . 3 0 . D e c e m b e r 1 8 8 0 a f d a n s k e Forældre i T d f v e l s å s , Sverige, død 1 5 . S e p t e m b e r 1 9 3 8 i G e n t o f t e .
I n g e n i ø r u d d a n n e l s e v e d d e t C h a l m e r s k e I n s t i t u t i G o t e b c r g 1 8 9 8 — 1 9 0 4 . S k i b s i n g e n i ø r og S k i b s k o n s t r u k t ø r i E n g l a n d , T y s k l a n d og U . S. A . t i l 1 9 0 8 . — M a l e r u d d a n n e l s e i K ø b e n h a v n 1 9 0 9 , S t u d i e r e j s e t i l I t a l i e n 1 9 1 0 — 1 1 . U d s t i l l e d e f ø r s t e G a n g p a a K u n s t n e r n e s E f t e r a a r s u d s t i l l i n g 1 9 1 2 , p a a C h o r l o t t e n b o r g 1 9 1 4 — 1 6 , p a a d e n Frie U d s t i l l i n g f r a 1 9 1 7 .
— M a l e r i e r b l . o. p a a S t a t e n s M u s e u m f o r K u n s t o g N a t i o n a l g a l l e r i e t i B e r l i n .
Terracina 1 9 1 1
Malerier
1 Den gamle Sluse ved Lersøen
3 4 X 4 42 Billede af min Søster
9 2 X 7 83 Fra Skaane
6 5 X 9 1 (Frk. Magda Zeuthen)4 Landskab ved de hvide Bjerge
6 5 X 9 1 (Ingeniør Rolf Levysohn)5 Stilleben
5 0 X 6 36 Dame ved et Bord 93X77 7 Terracina I
6 8 X 7 41 9 0 8 1 9 0 8 1 9 0 8
1 9 0 8
1 9 1 1 1 9 1 1 1 9 1 1
8
Tomtinden I
3 5 X 4 89 Tomtinden II
9 2 X 1 0 81 0 Grønøy I
7 8 X 9 11 1 Evighedsblomster 7ixv7 12 Badende Drenge
5 8 X 7 21 3 Havedrengen
9 2 X 7 81 4 Havemanden
1 4 6 X 8 91 5 Arild 92x110
1 6 En gammel Dame
4 7 X 4 21 7 Dame i en Have
1 0 8 X 9 21 8 Hoved af en ammende Moder
4 2 X 3 41 9 Lille Pige
6 3 X 5 320 Østerlars Kirke
4 7 X 6 021 Terracina II 78X91 22 Sol over Stræde
5 0 X 6 323 Gudhjem
7 8 X 9 21 9 1 3 1 9 1 3 1 9 1 3 1 9 1 3 1 9 1 4 1 9 1 4 1 9 1 4 1 9 1 4 1 9 1 4 1 9 1 4 1 9 1 4 1 9 1 5 1 9 1 7 1 9 1 7 1 9 1 7 1 9 1 7
H o v e d af e n a m m e n d e M o d e r 1 9 1 4
24 Brænding
6 8 X 7 925 Svaneke
5 0 X 6 326 Lodsen
5 6 X 7 727 Kaktus og Evighedsblomster
3 3 X 2 6 (Direktør S. Agerholm)28 Havnen
5 5 X 7 9(Museumsdirektør Sigurd Schultz)
29 Klokkegrunden 94X1 lo
30 Blomster i en Krukke 34x44 31 Signalstationen
5 0 X 7 332 Røjle Klint
5 0 X 6 3 (Direktør S. Agerholm)33 Klinten
6 7 X 7 8(Museumsdirektør Sigurd Schultz)
34 Buket med Løgblomst
4 8 X 5 835 En gammel Mand
6 3 X 5 036 Fra Sydfrankrig
3 4 X 4 437 Solsikke
3 7 X 3 0 3 8Solsikke
4 4 X 3 71 9 1 7 1 9 1 7 1 9 1 7 1 9 1 7
1 9 1 8
1 9 1 9 1 9 1 9 1 9 1 9 1 9 1 9
1 9 1 9
1 9 2 0 1 9 2 0 1 9 2 0 1 9 2 0 1 9 2 0
»/£, f<f.l,t- t f 2 •
S v a n e k e 1 9 1 7
39 En Kunstsamler
8 0 X 6 8 1 9 2 040 Gammel Mand med Haanden under Hagen
6 3 X 5 0 1 9 2 04 1 Dreng efter Badet (Kopi)
5 3 X 3 31920
42 Ung Pige efter Badet (Kopi)
5 3 X 3 3 1 9 2 043 Aftensol, Røjle Enge
8 9 X 1 3 2 1 9 2 14 4 En Fodboldspiller
6 8 X 7 9 1 9 2 14 5 En gammel Havemand
9 1 X 7 8 1 9 2 1(Museumsdirektør Sigurd Schultz)
4 6 Hønsepigen
1 5 0 X 1 1 5 1 9 2 2(Esbjerg Kunstforening)
4 7 Tulipaner
5 0 X 6 5 1 9 2 348 Stene ved Bornholm
3 4 X 4 4 1 9 2 349 Solen
3 4 X 4 450 Odense Aa 67X80
51 Blomster paa gylden Grund
5 0 X 6 352 Blomster
(Frk. Magda Zeuthen)
53 Blomster
5 0 X 6 354 Skovbillede
5 0 X 6 355 Vrag i Solstriben
9 3 X 1 0 856 Dr. phil. H. O. Lange
1 2 0 x 1 0 057 Papigno
1 3 4 X 1 6 058 59
Buket i en Vase
6 8 X 7 9 (Grosserer S. Valdemar Petersen)Departementschef A. P. Weis
1 1 6 X 9 6 (Ny Carlsberg Fondet)60 Padova
(Grosserer S. Valdemar Petersen)
61 Kristus vandrer paa Søen
9 0 x 1 1 062 Grøn Marine
5 0 X 5 663 Sol over Havet
6 8 X 7 9 (Adjunkt M o g e n s Lund)1 9 2 5 1 9 2 5 1 9 2 5 1 9 2 5
1 9 2 6 1 9 2 6 1 9 2 6 1 9 2 6 1 9 2 6 1 9 2 6
1 9 2 7
1 9 2 7
1 9 2 8 1 9 2 9 1 9 2 9
— - ^^v ^ ^
P a p i g n o 1 9 2 6
64 Klokkebøjen
5 6 X 7 8 (Dr. Gudmund Ring)65 Tjørnegaarden
6 5 X 9 0 (Dr. phil. H. O. Lange)6 6
Fra Røjle Enge
6 6 X 7 8 (Dr. phil. H. O. Lange)67 Havet
5 0 X 6 3 6 8Lifjellet
7 8 X 9 169 Joachim Skovgaard
1 0 8 X 9 270 Kristus vandrer paa Søen, Detaille 71 Piediluco
1 5 0 X 1 . 9 51 0 8 X 9 2
1 9 3 0
1 9 3 0
1 9 3 0
1 9 3 0 1 9 3 1 1 9 2 9 - 3 1 1 9 3 1 1 9 3 1
72 Portræt af en ung Pige 108X92 7 3 Ved Gentofte Sø
5 0 X 6 37 4 Solopgang
5 0 X 5 87 5 En Fuldrigger 113X97
(Privateje, Helleiup)
7 6 Skyen
5 0 X 6 37 7 Sol over Stene 100x120
(Fabrikant Carl F. Nielsen)7 8 Grønøy
8 9 X 1 0 879 By ved Middelhavet
1 5 0 X 1 9 58 0 Forarbejde til Portræt
1 0 8 X 9 28 1 Blomster i en Vase
6 3 X 5 08 2 Ved Klokkegrunden
5 0 X 6 48 3 Buket med Valmue
5 0 X 6 38 4 Hollænder
4 6 X 6 81 9 3 1 1 9 3 1 1 9 3 1 1 9 3 1
1 9 3 2 1 9 1 5 - 3 2
1 9 1 3 - 3 2 1 9 3 2 1 9 3 2 1 9 3 2 1 9 3 2 1 9 3 2 1 9 3 2
K r i s t u s v a n d r e r paa S a e n . D e l a i l l e 1931
8 5 Branden I
7 1 X 9 58 6
Valmue i blaa Krukke
5 0 X 5 88 7 Blomsterkrans
5 0 X 6 388 Monte Compatri 100x120
8 9 Valmue
5 9 X 5 09 0 Fra Jotunheimen
1 1 2 X 1 4 69 1 Monte Compatri 100x120 9 2 Uvejr paa Havet
9 5 X 1 1 79 3 Mor og Barn 120x100 9 4 Papigno
1 5 0 X 1 9 59 5 Niels Skovgaard
1 0 8 X 9 29 6 Branden II 112X146 9 7 Sol over Stene 80Xi05 9 8 Efter Solnedgang
6 2 X 6 89 9 Skygge paa Havet
6 8 X 7 91 9 3 3 1 9 3 3 1 9 3 3 1 9 3 3 1 9 3 3 1 9 3 3 1 9 3 3 1 9 3 3 1 9 3 4 1 9 2 0 - 3 4 1 9 3 4 1 9 3 4 1 9 3 0 - 3 4 1 9 3 4 1 9 3 1 - 3 4
V r a g i S o l s t r i b e n 1 9 2 6 - 3 8
1 0 0 Til Ankers ved Klokkegrunden 100x120 1 0 1 Branden III
8 1 X 1 0 61 0 2 Højfjeld i Aftensol
1 1 2 X 1 4 51 0 3 Tremastet Skonnert 78x102
1 0 4 Grøn Marine med en Baad 78x102 1 0 5 Paa Vej ned mod Havet 100x120 1 0 6 Grøn Marine
5 7 X 8 01 0 7 Signalstationen "q/,-\.02 1 0 8 Kysten ved Bodø
7 8 X 1 0 21 0 9 Fra den norske Kyst
7 8 X 1 0 21934 1934 1934 1935 1935 1935 1935 1935 1935 1935
1 1 0 Blaa Marine
7 8 X 1 0 21 1 1 To Baade passerer en 0 62 X 67 1 1 2 Optrækkende Uvejr
1 1 2 X 1 4 61 1 3 Adirondacksbjærgene 112X146 1 1 4 Kullen
6 8 X 7 81 1 5 To Chrysantemer
6 3 X 5 01 1 6 Skyen 79X102
1 1 7 Chrysantemum
6 3 X 5 01 1 8 Kullen
8 8 X 1 2 01 1 9 Udsigt over Gentofte 88x120
1 2 0 To Fiskerbaade med hvide Sejl 78 x 102 1 2 1 Morgen
1 6 0 X 1 3 31 2 2 Røde Sejl 88x120
1 2 3 Dame i rød Kjole
1 0 8 X 9 21 2 4 Grøn Marine
(Frk. Magda Zeuthen)
1 9 3 5 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 2 0 - 3 6 1 9 3 6 1 9 3 6 1 9 3 7
L o m s e g g e n 1 9 3 7
En Hollænder passerer Hesselø
7 9 X 1 0 2 (Privateje, Vejle)1 9 3 7
1 2 5
1 2 6 To Sejlere ved Hundested 88x120 1936-37 1 2 7 Min Have i Gentofte
1 1 2 X 1 4 5 1 9 3 6 - 3 71 2 8 Sol over Havet
9 2 X 1 0 81937
1 2 9 Kysten ved Bodø 79 x 102 1935-37
1 3 0 Grøn Marine
5 6 X 7 8 1 9 3 6 - 3 71 3 1 Kronborg 88x120 1937
1 3 2 Lomseggen
9 2 X 1 0 8 1 9 3 71 3 3 Mand og Kvinde ser Solen gaa ned i Havet
7 9 X 1 0 2 1 9 3 71 3 4 Gul Chrysantemum i en Buket
6 3 X 5 0 1 9 3 71 3 5 Terracina III
9 2 X 1 0 81 3 6 Fire Baade sejler forbi en 0 56 X 78 1 3 7 Blomsterbuket
7 8 X 9 11 3 8 Kysten ved Bodø
1 1 2 X 1 4 51 3 9 By ved Havet 100x120 1 4 0 Hønsinge Landsby
i i 2 x i 4 61 4 1 Sol over Skonnert 88x120
1 4 2 Fhv. Kontorchef Johan Nielsen
i i 0 X 9 21 4 3 Sky stiger op af Havet
5 6 X 3 9 (Maribo Stiftsmuseum)1 4 4 Kullen 112X146 1 4 5 Tumleren
9 2 x 1 1 0(Privateje, Hellerup)
1 4 6 Branden IV
5 3 X 7 91 4 7 Morgen paa Havet
5 6 X 5 31 4 8 Sol over blaat Hav 100x120 1 4 9 Afskeden
5 3 X 7 51 9 3 7 1 9 3 6 - 3 7 1 9 3 7 1 9 3 7 1 9 3 6 - 3 7 1 9 3 7 1 9 3 7 1 9 3 7 1 9 3 6 - 3 7
1 9 3 7 1 9 3 8
1 9 3 8 1 9 3 8 1 9 3 6 - 3 8 1 9 3 8
H ø n s i n g e L a n d s b y 1937
1 5 0
Havemanden (Selvportræt) 120X100 1932-381 5 1
Aften paa Havet 68X79 1938152
Grøn Marine med fire Fiskerbaade 56X78 1935-381 5 3
Udsigt mod Hesselø i i 2 X l 4 6 19381 5 4
Fyrtaarn i Skærgaarden 89X121 1937-381 5 5
Grøn Marine 89X120 19381 5 6
Blomster i Vase 63X50 19381 5 7
Chrysantemum 63X50 19381 5 8
Østersøen 112X146 19381 5 9
Efter Solnedgang 76X90 19381 6 0 Sol igennem Skyer
6 8 X 7 9 1 9 3 81 6 1 Vrag i Solstriben
1 0 0 x 1 2 0 1 9 2 6 - 3 81 6 2 Gule Chrysantemer
6 3 X 5 0 1 9 3 81 6 3 Grøn Marine
5 6 X V 9 1 9 3 81 6 4 Grøn Marine
8 8 x 1 0 2 1 9 3 6 - 3 81 6 5 Klinten
7 9 X 1 0 2 1 9 3 81 6 6 Piediluco
1 1 2 X 1 4 6 1 9 3 81 6 7 Ti Malere
1 8 0 X 2 4 2 1 9 3 6 - 3 8Hvor ingen Ejer er opført i Kataloget, tilhører Kunstværkerne Fru Ernst Zeuthen, Gentofte.
6«
n ft- ]
Tegninger
1 Odense Aa
2 Monte Compatri NOV. 1920
3 Chiesa della Bovisa, Milano 2. Maj 1925 4 Røjle Klint 1921
5 Røjle Enge 1922 6 Ved en Indsø 1923 7 Røjle Klint
8 Vicensa 1920
- l i t i S
9 Røjle Enge 1 0 Assisi 1920 1 1 Røjle Enge juU 1920 12 Odense
2 8 . Juni 1 9 2 31 3 Papigno
1 4 Røjle Enge
j u i i 1 9 2 015 Piediluco 13. Nov. 1920 1 6 Røjle Enge, Regnvejr 17 Lifjeldet
juni 1 9 2 81 8 Det store Bjerg i Nordland,
(Skitse)19 Ved en Indsø
20 Parti fra Bornholm,
(Skitse)21 Røjle Klint 1922
22 Odense Aa
Tegninger fortsat.
