VIRKSOMHEDSORDNINGEN KONTRA KAPITALSELSKAB

(1)

KANDIDATAFHANDLING CAND. MERC. AUD. – STUDIET

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2019 INSTITUT FOR REGNSKAB OG REVISION

AFLEVERINGSDATO: 13.11.2019 ANSLAG: 147.440 / SIDER: 73

UDARBEJDET AF: OLIVER SIMPSON - OLSI14AB VEJLEDER: ANDERS LÜTZHØFT

VIRKSOMHEDSORDNINGEN KONTRA KAPITALSELSKAB

(2)

1 INDHOLD

0. English Abstract ... 4

1. Indledning ... 5

1.1. Problemformulering ... 6

1.2. Afgrænsning ... 7

1.3. Målgruppe ... 8

1.4. Metodebeskrivelse ... 8

1.4.1. Primære data ... 8

1.4.2. Sekundære data ... 9

1.5. Struktur ... 9

1.6. Forkortelser ... 10

2. Redegørelse af virksomhedsordningen ... 11

2.1. Indledning ... 11

2.2. Regnskabsmæssige og øvrige formkrav ... 12

2.3. Indtræden og aktiver i virksomhedsordningen ... 12

2.4. Opgørelse af indskuds- og mellemregningskontoen samt kapitalafkastgrundlaget ... 13

2.5. Hævninger og hæverækkefølgen ... 16

2.6. Virksomhedens indkomstopgørelse samt skattelovgivningens almindelige regler... 18

2.7. Periodisering af renter ... 19

2.8. Udgifter afholdt af privatøkonomien ... 19

2.9. Private udgifter afholdt af virksomhedsøkonomien ... 20

2.10. Beskatning i grove træk – kapitalafkast samt overskud ... 21

2.11. Rentekorrektion... 23

2.12. Tidligere opsparede overskud og beskatning heraf ... 25

2.13. Modregning af underskud ... 25

2.14. Afståelse eller ophør af virksomheden... 26

2.15. Skattemæssige fordele og ulemper ved virksomhedsordningen ... 26

3. Redegørelse af anpartsselskabsformen ... 29

(3)

2

3.1. Indledning ... 29

3.2. Indkomståret og fordeling af periode ... 30

3.3. Underskudsfremførsel – generelt ... 31

3.4. Skatteberegning... 31

3.5. Likvidation af et anpartsselskab ... 32

3.5.1. Indledning... 32

3.5.2. Afsluttende ansættelse ... 32

3.5.3. Opløsning ved betalingserklæring ... 33

3.5.4. Tidspunkt for opløsning samt selskabsbeskatning ... 33

3.5.5. Opgørelse af indkomst i det afsluttende indkomstår ... 34

3.5.6. Beskatning af likvidationsprovenuet ... 35

3.6. Skattemæssige fordele og ulemper ved anpartsselskabsformen ... 36

4. Beskrivelse af virksomhed... 39

4.1. Beskrivelse og betingelser ... 39

4.2. Virksomhedstal ... 40

4.2.1. Model med lønninger ... 40

4.2.2. Model med driftsmidler ... 40

5. Beregning af skat i virksomhed ... 41

5.1. Beregning af skat i virksomhedsordningen ... 41

5.1.3. Delkonklusion ... 45

5.2. Beregning af skat i anpartsselskabsformen ... 46

5.2.3. Opgørelse af den selvstændige erhvervsdrivendes skat ... 47

5.2.4. Delkonklusion ... 48

5.3. Sammenligning ... 49

(4)

3

6. Analyse ... 50

6.1. Ændring af regnskabsposter i virksomheden ... 50

6.1.1. Renteomkostninger ... 50

6.1.2. Hævning af udbytte, løn og opsparet overskud ... 53

6.1.3. Ad lån til ejer ... 55

6.1.4. Øvrige regnskabsposter ... 58

6.2. Betydning af ægtefælle ... 59

6.3. Delkonklusion ... 60

7. Interview ... 61

8. Konklusion ... 62

9. Perspektivering ... 66

9.1. Udskydelse af skat i virksomhed ... 66

9.2. Delkonklusion ... 68

9.2. Øvrige fordele og ulemper ved virksomhedsordningen ... 68

9.3. Øvrige fordele og ulemper ved anpartsselskabsformen ... 70

9.4. Alternativer ... 72

10. Litteraturliste ... 73

10.1. Bøger og kompendier ... 73

10.2. Hjemmesider ... 74

11. Bilag ... 75

(5)

4 0. ENGLISH ABSTRACT

In Denmark, it is free for entrepreneurs to choose the business form when starting a company. The forms can basically be divided into personally owned companies and limited liability companies. The choice of

business form relies on the type, the goals, regulatory and capital requirements, market, target group of the company; as well as the tax conditions.

The present thesis discusses the two business taxation forms, called “virksomhedsordningen” and small limited liability company. Both forms, as well as how the taxable result is calculated are described. Upsides and downsides regarding taxation in both forms are highlighted and explained.

Based on a fictitious case of a landscaper business, the taxable result and tax are calculated in both tax forms.

The tax is a theoretical total calculated tax regarding the company’s lifetime of three years – from startup to liquidation. The taxable result and final tax calculation in both tax forms, are compared and differences are explained.

The fictitious case is based on two models.

One, where the landscaper business has no investments in operating equipment and only investments in employees.

And one, where the landscaper business has investments in operating equipment and no investments in employees, except the owner.

In the analysis of the tax calculations in both models, different numbers in the fictitious financial statements are increased, as well as decreased. This is done in order to see the effects on the taxable result and tax calculation in both tax forms, and to show if a form is more suitable than the other in different situations.

Furthermore, the thesis includes two interviews.

One interview with the manager and owner of a landscaper business, which started in the business taxation form “virksomhedsordningen” and later was converted to a small limited liability company. Thoughts regarding starting the company are discussed, as well as why he had chosen to convert his company.

Another interview with a registered accountant of many years, about his thoughts regarding the two business taxations forms and in which situations he would recommend one of them.

In both interviews, not only the pros and cons regarding business taxation is on focus, but also other upsides and downsides regarding both forms are discussed.

The thesis concludes, that there are no major differences between the two business tax forms, and therefore other differences as well as advantages and disadvantages are highlighted and explained in the section regarding perspectivation.

(6)

5 1. INDLEDNING

I Danmark er skatten progressiv, hvilket er et princip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag¹.

For selvstændige erhvervsdrivende står det næsten frit for, at kunne vælge mellem alle forskellige virksomhedsformer². Virksomhedsformerne kan grundlæggende deles op i selskaber og personligt ejede virksomheder, hvor til der hver især gælder forskellige regler³. Valget af virksomhedsform træffes blandt andet på baggrund af virksomhedens hæftelse, mål, lovregulering, kapitalbehov, marked, målgruppe og beskatningsforhold⁴.

Mange selvstændige erhvervsdrivende har ingen indsigt i hvilken beskatningsform, der er den optimale for deres virksomhed, idet de ofte kommer fra et liv som lønmodtagere, og derfor ikke kender til de forskellige skatteretlige love og regler. Disse selvstændige erhvervsdrivende søger derfor ofte rådgivning hos revisorer og andre rådgivere.

Det ses ofte, at selvstændige erhvervsdrivende ikke er klar over hvorfor de har valgt den pågældende beskatningsform til deres virksomhed. De har derfor ikke kendskab til beskatningsformens fordele og ulemper eller til mulige alternativer.

Det er derfor relevant at undersøge, hvorvidt det skattemæssigt bedst kan betale sig at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen eller kapitalselskabsformen.

Med udgangspunkt i ovenstående, vil der blive foretaget en undersøgelse af de skattemæssige konsekvenser baseret på en fiktiv case for en anlægsgartnervirksomhed, når man henholdsvis driver denne i

virksomhedsordningen og som et kapitalselskab. Der vil blive foretaget en teoretisk skatteberegning over virksomhedens livscyklus, herunder opstart-, drifts- og afslutningsfase; for at kunne vise den teoretiske totale skat over en virksomheds levetid.

Fordele og ulemper mellem disse to virksomhedsformer vil blive analyseret, hvorefter der vil blive foretaget en konklusion på, hvornår og i hvilke tilfælde henholdsvis den ene metode er skattemæssig mere optimal end den anden.

1 https://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/rapporter/2008/maj/skatten-i-danmark-i-2008/afsnit-2- hvordan-beskatter-vi-indkomst

2 F.eks. skal en bank drives som aktieselskab jf. Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed. § 12 - https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209982

3https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/artikler/virksomhedsformer/overblik_over_virksomh edsformer/?artikelId=7242321c-f707-4006-9791-f701712783bd

4https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/artikler/virksomhedsformer/overblik_over_virksomh edsformer/?artikelId=7242321c-f707-4006-9791-f701712783bd

(7)

6 1.1. PROBLEMFORMULERING

Der opstår som regel en del spørgsmål for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med opstart samt ophør af virksomhed. Spørgsmålene vedrører skattemæssige overvejelser om, hvordan og i hvilken form man vil drive sin virksomhed. Der er desuden regler på skatteområdet, som man skal forholde sig til ved opstart, som kan være svære at gennemskue for den selvstændige erhvervsdrivende. Den selvstændige

erhvervsdrivende er interesseret i at optimere sin virksomheds skatteberegning og -betaling for blandt andet at forbedre likviditeten.

Nyopstartede selvstændige erhvervsdrivende søger ofte rådgivning om, hvilken virksomhedsform, som kan anbefales ud fra et skattemæssigt synspunkt. Specialet er skrevet for at kunne rådgive disse kunder korrekt set fra et skattemæssigt synspunkt.

Specialet vil derfor undersøge, hvorvidt det teoretisk skattemæssigt er optimalt at drive selvstændig erhvervsvirksomhed som enten personlig virksomhed i virksomhedsordningen eller gennem kapitalselskabsformen anpartsselskab. Undersøgelsen vil være baseret på en fiktiv case for en

anlægsgartnervirksomhed, som likvideres efter en levetid på tre år, med det formål at undersøge den samlede teoretiske beskatning over en virksomheds levetid gennem dennes opstart, driftsfase samt afslutning.

Ud fra ovenstående, vil specialet derfor søge at besvare følgende problemformulering:

Hvilken af følgende former vil være den optimale ud fra et skatteoptimeringssynspunkt baseret på en fiktiv case for en anlægsgartnervirksomhed: virksomhedsordningen eller anpartsselskabsformen?

Følgende underspørgsmål kan tilknyttes besvarelsen af problemformuleringen:

 Hvilke skattemæssige betingelser, krav og regler er der ved anvendelse af virksomhedsordningen?

 Hvilke skattemæssige betingelser, krav og regler er der ved anvendelse af anpartsselskabsformen?

 Hvilke skattemæssige fordele og ulemper er det ved henholdsvis virksomhedsordningen og anpartsselskabsformen?

 I hvilke tilfælde er den ene beskatnings- og virksomhedsform optimal?

(8)

7 1.2. AFGRÆNSNING

Afsnittet vedrørende afgrænsning indeholder i hovedtræk de forudsætninger, specialet er skrevet ud fra samt en afgrænsning af områder, som ikke gennemgås.

Specialet vil tage udgangspunkt i en fiktiv anlægsgartnervirksomhed, som er hjemmehørende og fuld skattepligtig til Danmark, hvorfor specialet kun vil omhandle relevant dansk lovgivning og praksis. Der afgrænses således fra udenlandske virksomheder og lovgivning.

Det skal forstås ved ”valg af virksomhedsform”, at den selvstændige erhvervsdrivende skal vælge, hvorvidt dennes virksomhed skal drives i virksomhedsordningen eller i kapitalselskabsformen anpartsselskab.

Analysen af virksomheden vil derfor kun basere sig på, at virksomheden drives i de to nævnte former. Der afgrænses derfor fra kapitalafkastordningen samt øvrige selskabsformer.

Virksomheden vil have en teoretisk levetid på tre år, for at kunne beregne beskatningen i opstart- og drift- samt afslutningsfasen. Den korte periode er valgt for at tage højde for eksterne skatteforhold som forventes ændret efter tre år, hvorfor der i så fald vil være behov for at foretage en korrigeret analyse. Der afgrænses derfor fra en virksomhed med et naturligt livsforløb.

I forbindelse med gennemgang og analyse af virksomhedens afslutningsfase forudsættes det, at

virksomheden i virksomhedsordningen ophører imens virksomheden i anpartsselskabsformen likvideres. Der afgrænses derfor fra regler og stillingtagen vedrørende følgende: generationsskifte, succession, fusion, spaltning, konkurs, rekonstruktion, virksomhedsomdannelse samt ejerens død.

Virksomhedens regnskabstal vil være fiktive.

I forbindelse med analysen af virksomheden i formen anpartsselskab, forudsættes det, at selskabet er stiftet ved kontant indskud med en fysisk person som ejer. Der afgrænses derfor fra regler vedrørende en

ejerstruktur med et holdingselskab, samt fra regler omkring indskud af andre værdier end kontanter.

Specialet vil i forbindelse med analysen af virksomheden gennemgå forskellige former for afkast i

virksomheden. Dette afgrænses til at omfatte løn, udbytte samt hævninger i virksomhedsordningen. Der vil ikke blive beregnet kapitalafkast i virksomhedsordningen, da denne er 0 % i 2018⁵.

I forbindelse med beregning af skat af det opsparede overskud i virksomhedsordningen, beregnes der skat i ophørsåret, på trods af, at der er mulighed for at udskyde denne til året efter.

5 https://skat.dk/skat.aspx?oid=1948937

(9)

8 1.3. MÅLGRUPPE

Specialets primære målgruppe er revisorer og skatterådgivere, som skal rådgive om problemstillingen omkring en selvstændig erhvervsdrivendes stillingtagen vedrørende valg af virksomhedsform ved opstart, drift og ophør af denne.

1.4. METODEBESKRIVELSE

I dette afsnit, vil der blive redegjort for den anvendte metode samt undersøgelsesteknikker, der er anvendt for at kunne besvare problemformuleringen samt underspørgsmål.

I første del af specialet, anvendes den deduktive metode. Der redegøres for henholdsvis

virksomhedsordningen samt anpartsselskabsformen, samt gældende skattemæssige love inden for området.

Fordele og ulemper ved hver form vil i dette afsnit blive gennemgået.

Formålet med det redegørende afsnit er at give opgavelæseren en forståelse omkring definitionen af de to former, samt hvordan disse kan og skal anvendes i forbindelse med beregning af skat.

I anden del af opgaven, vil denne redegøre for en fiktiv anlægsgartnervirksomhed samt dennes regnskabstal vedrørende tre indkomstår – fra stiftelses- til likvidations-år. Herefter vil den samlede skat for alle tre år blive beregnet ved virksomhedsordningen og anpartsselskabsformen.

I tredje del af opgaven, vil opgaven analysere hvornår og i hvilke tilfælde, det er skattemæssige optimalt at bruge en den ene form frem for den anden.

Endelig, i sidste del, vil der blive konkluderet på ovenstående samt svaret på problemformuleringen og underspørgsmål. Der vil efterfølgende blive foretaget perspektivering til andre fordele og ulemper, som kan påvirke valget af virksomhedsform. Endvidere, vil det blive diskuteret, hvordan beskatningen ville kunne se ud, hvis virksomheden ikke ophørte efter tre år.

1.4.1. PRIMÆRE DATA

Af primære data, som er data, der er indsamlet specielt til formålet⁶; er der foretaget et interview med registreret revisor hos Grant Thornton, Hans Henrik Miskow, omkring den skattemæssige behandling af de to virksomhedsformer samt fordele og ulemper.

Idet der tale om en registreret revisor, med over tredive års praktisk erfaring, er der tale om en pålidelig og troværdig kilde.

6 http://detgyldneoverblik.dk/primaer-sekundaer-data/

(10)

9 Herudover foretages der interview med selvstændig direktør og ejer i anlægsgartnerfirmaet Haveservice Nord, Christopher Nickolaj Althoehns omkring skifte fra virksomhedsordningen til anpartsselskabsformen.

Han vurderes at være en pålidelig og troværdig kilde, idet han ikke vurderes at have incitament til at tale usandt.

1.4.2. SEKUNDÆRE DATA

Af sekundære data, som er eksisterende data indsamlet samt fortolket af andre⁷; har jeg både indhentet primært og sekundær litteratur.

Af primær litteratur, som også kaldes interne kilder⁸, har jeg benyttet de gældende danske erhvervs- og skattemæssige love, samt bekendtgørelser, cirkulærer og retspraksis.

Kilderne vurderes at være objektive og valide, da der er tale om gældende dansk ret udarbejdet af det danske skattesystem.

Af sekundær litteratur, som også kaldes eksterne kilder⁹, har jeg benyttet lære- og fagbøger samt kompendier og hjemmesider på internettet.

Lære- og fagbøger samt kompendier vurderes at være objektive og valide, da der er tale om bøger, som er skrevet til undervisningsbrug, og skrevet på baggrund af gældende dansk ret af eksperter på området.

Vedrørende hjemmesider på internettet, har specialet forholdt sig kritisk til ophavsmandens identitet samt forfatterens pålidelighed og seriøsitet. Der er udelukkende benyttet troværdige og ”almindelig kendte”

hjemmesider.

1.5. STRUKTUR

Specialet vil have følgende struktur:

KAPITEL 0 Engelsk resumé

KAPITEL 1 Indledning, problemformulering, metode m.v.

KAPITEL 2 Redegørelse af virksomhedsordningen

KAPITEL 3 Redegørelse af anpartsselskabsformen

KAPITEL 4 Beskrivelse af virksomhed og virksomhedstal

(11)

10

KAPITEL 5 Beregning af skat

KAPITEL 6 Analyse

KAPITEL 7 Interview

KAPITEL 8 Konklusion

KAPITEL 9 Perspektivering

KAPITEL 10 Litteraturliste

KAPITEL 11 Bilag

Figur 1: Egen tilvirkning.

1.6. FORKORTELSER

I specialet er anvendt følgende forkortelser:

VSO: Virksomhedsordningen ABL: Aktieavancebeskatningsloven SEL: Selskabsloven

VSL: Virksomhedskatteloven PSL: Personskatteloven KSL: Kildeskatteloven LL: Ligningsloven AL: Afskrivningsloven FBL: Fondsbeskatningsloven SL: Statsskatteloven

(12)

11 2. REDEGØRELSE AF VIRKSOMHEDSORDNINGEN

2.1. INDLEDNING

Ved skattereformen i 1987 blev reglerne omkring beregning af fysiske personers beskatning, ændret til at disse skal opgøre deres skattepligtige indkomst i en personlig indkomst, en kapitalindkomst, en

aktieindkomst samt opgøre ligningsmæssige fradrag¹⁰. Denne skattemæssige opdeling medførte, at ikke alle udgifter ville have den samme fradragsværdi - f.eks. ville erhvervsmæssige udgifter til renter kun kunne fradrages i kapitalindkomsten. Det blev derfor besluttet gennem skattereformen, at der skulle oprettes en ny ordning, som fortsat ville kunne sikre den personlige erhvervsdrivende den fulde fradragsret for

erhvervsrelaterede udgifter. Ordningen er døbt ”virksomhedsordningen” men kendes primært som forkortelsen VSO, regelsættet findes i virksomhedskatteloven (VSL).¹¹.

Udover at give den selvstændige erhvervsdrivende mulighed for fuld fradragsret af erhvervsrelaterede udgifter, giver ordningen blandt andet forbedrede muligheder for konsolidering, samt udvidelse af virksomheden ved lempelig beskatning af den del af overskuddet, der kan henføres til den investerede kapital¹².

Herudover indtræder en opsparingsordning, som gør det muligt at opspare et eventuelt ikke hævet overskud, til en skatteprocent svarende til det, som gælder for selskaber. Desuden har virksomhedsordningen også en resultatudjævnende funktion, idet tidligere års opsparede beløb kan overføres til personlig beskatning i år, hvor skattegrundlaget er lavt¹³ . Ordningen kan derfor tilpasse sig efter eventuelle konjunkturudsving, da det ikke er hensigtsmæssigt at have meget store indtægter i ét indkomstår og mindre de næste – grundet

progressionen i skattesystemet¹⁴.

10 Grundlæggende skatteret 2019 – Karnov Group, side 371

12 Lærebog om indkomstskat – Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 17. udgave, side 213

(13)

12 2.2. REGNSKABSMÆSSIGE OG ØVRIGE FORMKRAV

Det er en betingelse, at der stilles krav om en skarp opdeling af privat og virksomhedsøkonomi for at kunne indtræde i virksomhedsordningen¹⁵.

Hvis den erhvervsdrivende vælger at anvende virksomhedsordningen, er der krav om, at der årligt skal oplyses om størrelsen af indestående på indskudskonto og konto for opsparet overskud, samt opgørelse af et afkastgrundlag og kapitalafkast, jf. VSL § 2, stk. 2¹⁶. Der vil blive redegjort for disse elementer, i

efterfølgende afsnit.

2.3. INDTRÆDEN OG AKTIVER I VIRKSOMHEDSORDNINGEN

Ad indtræden i virksomhedsordningen:

En selvstændig erhvervsdrivende kan frit vælge, om virksomhedsordningen skal vælges for et givent

indkomstår. Valget skal træffes ved en tilkendegivelse ved indsendelsen af selvangivelsen for et indkomstår, jf. VSL § 2, stk. 2¹⁷.

Valget af virksomhedsordningen gælder kun for ét indkomstår, og man kan således skifte mellem beskatning efter personskattelovens almindelige regler og virksomhedsordningen fra år til år¹⁸.

Valg af virksomhedsordningen indebærer, at den skal anvendes for samtlige af den erhvervsdrivendes virksomheder under ét, jf. VSL § 2, stk. 3. Hvis ægtefæller driver hver deres virksomhed, kan de selv vælge hvorvidt de hver især vil bruge virksomhedskatteloven¹⁹. Hvis virksomhedsordningen vælges, er det

nødvendigt at opgøre hvilke aktiver og passiver, som vedrører virksomhedens økonomi. Disse registreres ved opstart på indskudskontoen jf. VSL § 3.

Ad aktiver i virksomhedsordningen:

Som udgangspunkt skal alle erhvervsmæssigt anvendte aktiver indgå i virksomhedsordningen – fysiske, immaterielle og finansielle aktiver. Alle private aktiver, som f.eks. privat indbo, bolig eller udlån til familie og venner kan ikke indgå i ordningen²⁰.

Jf. VSL § 1, stk. 2., skal hertil nævnes, at en række erhvervsmæssige aktiver ikke kan indgå i ordningen. Det drejer sig blandt andet om aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, ikke forrentede

(14)

13 obligationer og præmieobligationer, medmindre den skattepligtige driver næring med disse²¹.

Siden 2005, har det dog være tilladt at lade aktie- og investeringsbeviser indgå, hvis værdipapirerne er udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, og disse er lagerbeskattet efter ABL § 23, stk. 5²². Andele i foreninger kan indgå i ordningen, hvis de er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, da disse derfor vil blive betragtet som en del af virksomheden²³.

Hvis der er tale om blandet benyttede aktiver, skal de som udgangspunkt ikke indgå i ordningen jf. VSL § 1, stk. 3 men der gælder dog visse undtagelser²⁴.

Jf. VSL § 1 stk. kan den erhvervsmæssige del vedrørende en blandet benyttet ejendom indgå. Jf. § 33 i vurderingsloven, skal der foretages en vurdering mellem den erhvervsmæssige og private del. Desuden indgår mindre boligejendommes ikke-private del i ordningen jf. VSL § 4, nr. 6-8²⁵.

Jf. VSL § 1, stk. 3, 5 pkt., kan en del øvrige andre blandet benyttede aktiver indgå valgfrit, f.eks. biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser, computere m.v.). Der er dog skattemæssige konsekvenser ved at lade disse indgå – f.eks. beskatning af fri telefon eller fri bil²⁶.

Ad passiver:

Al erhvervsmæssig gæld kan indgå i virksomhedsordningen. Der kan f.eks. være tale om leverandørkreditter, modtagne forudbetalinger, skyldige renter vedrørende virksomhedsgæld og realkreditlån. Den

erhvervsmæssige fordeling skal her lægges til grund²⁷.

Virksomhedsskattelovens regler forhindrer ikke, at man ikke kan indskyde privat gæld i ordningen, dog forudsat at den indskudte gæld overstiger værdien af de indskudte aktiver, hvorved indskudskontoen bliver negativ²⁸.

2.4. OPGØRELSE AF INDSKUDS- OG MELLEMREGNINGSKONTOEN SAMT KAPITALAFKASTGRUNDLAGET

Ad indskudskontoen:

Indskudskontoen opgøres jf. VSL § 3, stk. 2 og 3, som forskellen mellem indskudte aktiver og passiver, og afspejler derfor den nettoværdi, den skattepligtige har tilført virksomhedsordningen.

I og med at der er tale om beskattede midler, afspejler indestående værdi i virksomheden også den værdi, den

(15)

14 skattepligtige kan hæve uden beskatning. Meningen med indskudskontoen er at kunne styre, om den

skattepligtige har overført værdier til privatøkonomien, som overstiger den indskudte værdi – hvilket svarer til et lån i virksomheden²⁹.

Opgørelse af indskudskontoen foretages primo det regnskabsår, som virksomhedsordningen første gang ønskes anvendt³⁰.

Jf. VSL § 4 a, stk. 2, kan man ved indtræden i virksomhedsordningen, hverken hensætte en del af indskudskontoen til senere hævning eller indregne beløb på mellemregningen³¹.

Som udgangspunkt opgøres indskudskontoen til et positivt beløb. Hvis denne er negativ, skal det afklares, om der udelukkende er tale om indskudt erhvervsmæssig gæld. Hvis dette er tilfældet, kan indskudskontoen som udgangspunkt sættes til nul.

Er der indskudt for meget privat gæld, vil indskudskontoen være negativ jf. VSL § 3, stk. 5.

Er indskudskontoen negativ, skal der foretages rentekorrektion, hvilket ikke er omkostningsfrit og samtidig vil det ikke være muligt for den selvstændige erhvervsdrivende at spare op i ordningen (mere herom i afsnit 2.11. Rentekorrektion)³².

Muligheden for at nulstille indskudskontoen gælder kun ved indtræden i ordningen, hvorfor der kun skal foretages ligningsmæssig kontrol af fordelingen mellem virksomhed og privat gæld. Hvis det kun er muligt at dokumentere, at en del af gælden er erhvervsmæssig, vil den negative indskudskonto kunne opgøres til den ikke-dokumenterede del³³.

Når den selvstændige erhvervsdrivende har taget stilling til ovenstående, fastlåses indskudskontoens beløb og kan kun påvirkes af den årlige regulering, som finder sted ved indkomstårets udløb jf. VSL § 3, stk. 3 stk.

6. Indskudskontoen kan påvirkes af indskud til eller fra privatøkonomien, og påvirkes ikke af foretagende afskrivninger, gevinst eller tab ved realisation af aktier eller afdrag på gæld³⁴.

Såfremt der efterfølgende sker overførsel af aktiver fra privatøkonomien, vil disse blive anset som indskud, medmindre at der er tale om kontante beløb, som skal bogføres på mellemregningskontoen, og derved kan hæves uden om hæverækkefølgen.

Hvis der skulle ske en øget benyttelse af erhvervsmæssig anvendelse af et aktiv, som påvirker fordelingen, ville der også være tale om et indskud. Sker der overførsel af passiver til privatøkonomien, vil dette også

(16)

15 svare til et indskud, da det jf. VSL § 4 a, stk. 1 kun er muligt at føre kontante beløb på

mellemregningskontoen.

Er der tale om aktiver, som flyttes til privatøkonomien, eller gæld som indskydes fra privatøkonomien i ordningen, kan det i nogle tilfælde påvirke indskudskontoen negativt – f.eks. hvis værdien af det overførte overstiger årets overskud og et evt. opsparet overskud. Et efterfølgende indskud af gæld betragtes som hævning³⁵.

Ad mellemregningskontoen:

Der er tale om en konto, som fungerer som et alternativ til indskudskontoen og er lovfæstet i VSL § 4 a. Den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at placere kontante indskud på denne konto i stedet for indskudskontoen. Dette sikrer at den selvstændige erhvervsdrivende kan hæve disse midler fra ordningen uden beskatning, da alle hævninger på mellemregningskontoen jf. VSL § 4 a, stk. 3, sker uden om hæverækkefølgen (mere herom i afsnit 2.5. Hævninger og hæverækkefølgen).

Mellemregningskontoen fungerer således som en ”bankkonto” for den selvstændige erhvervsdrivende. Der kan kun hæves på kontoen, hvis der er et indestående. Er saldoen negativ, udgør det negative beløb en hævning jf. VSL § 4 a, stk. 3, 2. pkt.³⁶.

På tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen kan der, jf. VSL § 4 a, stk. 3, 2. pkt., ikke indskydes beløb ind på mellemregningskontoen. Jf. VSL § 4 a, stk. 1, kan der kun indskydes kontanter efterfølgende.

Hertil gælder dog to undtagelser:

Det er muligt at bogføre udlæg, som den selvstændige erhvervsdrivende har betalt med sin privatøkonomi på mellemregningskontoen jf. VSL 4 a, stk. 4.

Det er også muligt for den selvstændige erhvervsdrivende at hensætte det beløb på mellemregningskontoen svarende til det overførte beløb til beskatning hos ægtefælle jf. VSL § 4 a, stk. 5.

I begge undtagelser, svarer det til, at der er foretaget et indskud på mellemregningskontoen³⁷.

Der er ingen begrænsninger i, hvad der kan hæves på mellemregningskontoen - udover kravet om at kontoen ikke må blive negativ³⁸.

(17)

16 Ad kapitalafkastgrundlaget:

Kapitalafkastgrundlaget viser værdien af den investering, som den skattepligtige har foretaget i

virksomheden og er lovfæstet i VSL § 8. Denne værdi er grundlag for beregningen af det årlige kapitalafkast, som skal beskattes som kapitalindkomst (mere herom senere)³⁹.

Grundlaget opgøres ved at fratrække virksomhedens gæld fra dets aktiver, og opgøres ved indkomstårets begyndelse. Værdiansættelse af aktiver og passiver foregår på samme måde som ved opgørelse af

indskudskontoen. I modsætning til indskudskontoen, sker der opgørelse af kapitalafkastgrundlaget hvert år, på baggrund af værdierne ved indkomstårets begyndelse.

Ved opgørelsen fragår desuden følgende værdier vedrørende privatøkonomien:

 Beløb afsat til senere hævning jf. VSL §§ 4 og 10, stk. 1.

 Indestående på mellemregningskontoen jf. VSL § 4.

 Beløb overført fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien jf. VSL §§ 15 a, stk. 1, og 16 a, stk.

2.

2.5. HÆVNINGER OG HÆVERÆKKEFØLGEN

Når årets hævninger skal opgøres, skal alle de værdier, som er eller anses for overført, indgå. Hertil indgår desuden de beløb, som er afsat til senere hævning. Hævningerne kan sidestilles med værdien af det, den selvstændige erhvervsdrivende har overført til privatøkonomien⁴⁰.

Af eksempler på hævninger kan nævnes kontante overførsler, værdien af privat anvendelse af bil, privatudgifter afholdt af virksomheden, aktiver samt passiver overført til virksomhedsøkonomien, det beregnede kapitalafkast efter VSL § 7 samt private udlån. Det såkaldte bruttoprincip gælder, hvis der også overføres gæld i forbindelse med indskud af et aktiv – f.eks. i forbindelse med indskud af en ejendom⁴¹. I 2014, blev der indført en ny regel, som gør at aktiver i virksomhedsordningen, som er blevet stillet til sikkerhed for gæld udenfor ordningen, vil blive betragtet som hævninger. Størrelsen af hævningen opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller handelsværdien på aktiverne i det indkomstår, hvori der er stillet sikkerhed⁴².

Denne hævning vedrørende sikkerhedsstillelse indgår desuden i den almindelige hæverækkefølge jf. VSL §

(18)

17 5, stk. 2⁴³.

Til denne regel eksisterer der en række undtagelser jf. VSL § 4 b, stk. 2-4.:

 Stk. 2 vedrører en situation, hvor der er foretaget sikkerhedsstillelse i en forretningsmæssig

disposition. Hertil skal der foretages en vurdering af to elementer: dispositionen skal være foretaget som led i en forretningsmæssig disposition, hvilket betyder, at behovet for sikkerhedsstillelse skyldes at den skattepligtige i ordningen, har foretaget en anden forretningsmæssig disposition med en tredjemand. Derudover, skal sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål, hvilket indebærer at den skal være foretaget på armslængdevilkår, og modydelsen skal modsvare den risiko, den skattepligtige har forpligtet sig ved sikkerhedsstillelsen⁴⁴.

 Stk. 3 og 4 vedrører gæld med pant i fast ejendom. Disse sikrer, at der ikke sker hævning, når gælden i en privat benyttet ejendom vedrører den private del, når der indskydes gæld i ordningen samtidig med ejendommen. I ordningen, betragtes det for at ske på to forskellige tidspunkter⁴⁵.

Når den selvstændige erhvervsdrivende har fået overblik over det samlede beløb, som er overført til privatøkonomien i indkomståret, skal denne tage stilling til, hvorvidt disse hævninger kan posteres på mellemregningskontoen, såfremt der er indestående på den. Der kan tages stilling til dette helt frem til udarbejdelse af den endelige version af skatteregnskabet samt indsendelse af selvangivelsen⁴⁶.

Det hævede beløb har indflydelse på overskudsfordelingen og den endelige beregning af skat. Det er derfor vigtigt at vide, hvad de hævede beløb vedrører, da dette har betydning for klassifikationen heraf samt hvordan det hævede beløb skal beskattes. I dette tilfælde er hæverækkefølgen vigtig, da denne anfører i hvilken rækkefølge, det samlede hævede beløb, er hævet. Jf. VSL § 5 eksisterer der en lovfæstet

hæverækkefølge, men udover denne også en udvidet hæverækkefølge. Udvidelsen vedrører beløb, som kan overføres til den selvstændige erhvervsdrivende uden beskatning, som er refusion af driftsomkostninger og overførsel til medarbejdende ægtefælle jf. VSL § 4 a, stk. 4 og 5. Endelig vil den beregnede foreløbige virksomhedsskat ikke være omfattet af den egentlige hæverækkefølge jf. VSL § 5, stk. 3⁴⁷.

Hvis der stadig er et hævet ikke-disponeret beløb, skal det jf. VSL § 5, stk. 1 fordeles efter følgende rækkefølge:

1. Hensatte kapitalafkast fra forudgående år.

2. Hensatte resterende overskud fra forudgående år.

(19)

18 3. Årets kapitalafkast efter VSL § 7.

4. Årets resterende overskud efter VSL § 10, stk. 1.

5. Opsparet overskud fra tidligere år.

6. Indestående på indskudskonto⁴⁸. Ad 1. og 2.:

Disse vedrører den del af sidste års overskud, som blev hensat til senere hævning sidste år og er beskattet⁴⁹. Ad 3., 4. og 5.:

Hævning af disse vil udløse beskatning, i det år de bliver hævet⁵⁰. Ad 6:

Hævning af disse beløb, vil kunne ske skattefrit. Hvis indskudskontoen bliver negativ, vil dette udløse en rentekorrektion samt manglende adgang til opsparing af virksomhedens overskud (mere herom i afsnit 2.11.

Rentekorrektion)⁵¹.

2.6. VIRKSOMHEDENS INDKOMSTOPGØRELSE SAMT SKATTELOVGIVNINGENS ALMINDELIGE REGLER

Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler jf. VSL § 6, stk. 1. Ved opgørelsen indregnes alle virksomhedens indtægter og udgifter samt renter af de aktiver og passiver, som indgår i ordningen. I opgørelsen indgår også skattepligtige kapitalgevinster samt

fradragsberettigede tab ved afståelse af de af ordningen omfattede formuegoder efter de almindelige regler.

Det kunne f.eks. dreje sig om fortjeneste efter ejendomsbeskatningsloven, uanset om denne skal henføres til kapitalindkomsten jf. PSL § 4, stk. 1., nr. 15. Desuden skal det nævnes, at sygedagpenge samt øvrige overførselsindkomster ikke anses for at være indtægter vedrørende virksomheden⁵².

Det er kun erhvervsmæssige indtægter og udgifter, der kan medtages i virksomhedens indkomstopgørelse. Er der tale om anlægs- og forbedringsudgifter eller om den ikke fradragsberettigede del af

repræsentationsomkostninger m.v., kan disse afholdes fra virksomheden uden at den ikke-fradragsberettigede

(20)

19 del bliver klassificeret som en hævning. Det er nemlig ikke af afgørende betydning om f.eks. en indtægt er skattefri eller om en udgift ikke er fradragsberettiget⁵³.

Regler omkring overførsel af virksomhedens overskud til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle jf.

KSL § 25 A, bestemmes ikke af virksomhedskatteloven. Er der indgået en lønaftale mellem ægtefællerne jf.

KSL § 25 A, stk. 7, kan den udbetalte løn fratrækkes som en driftsomkostning i virksomhedens opgørelse.

Hvis en del af overskuddet i virksomheden overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle jf.

KSL § 25 A, stk. 3-5, medregnes den del i dennes personlige indkomst i det år, hvor overskuddet er indtægt jf. VSL § 12. På samme tidspunkt fragår samme beløb i opgørelsen af virksomhedens indkomst, og kan posteres på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets start, uden skattemæssige konsekvenser for ejeren af virksomheden jf. VSL § 4 a, stk. 5.⁵⁴.

2.7. PERIODISERING AF RENTER

Renter skal indtægtsføres eller fradrages på forfaldstidspunktet jf. SL § 4 og LL § 5, stk. 1. Dog gælder dette ikke for tilgodehavender og gæld, som indgår i virksomhedsordningen jf. VSL § 6., stk. 2. Disse

renteindtægter og -udgifter periodiseres efter påløbsprincippet, altså den periode de vedrører. Er der tale om renter, som vedrører privatøkonomien, skal disse ikke periodiseres⁵⁵.

Når den skattepligtige indtræder eller udtræder af ordningen, skal den del af renterne, som vedrører privatøkonomien, medregnes efter forfaldsprincippet, når kapitalindkomsten opgøres efter

personskatteloven⁵⁶.

Der skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, hvis der sker overførsel af finansielle aktiver og passiver mellem virksomheds- og privatøkonomien, jf. VSL § 2, stk. 5, 2. pkt. I disse tilfælde, skal renter periodiseres efter samme princip som ved ind- og udtræden med skæring ved indkomstårets sidste dag⁵⁷. 2.8. UDGIFTER AFHOLDT AF PRIVATØKONOMIEN

Hvis den skattepligtige har betalt for udgifter som vedrører virksomheden med sine private midler, kan disse stadig fradrages i virksomhedens indkomstopgørelse, forudsat de er fradragsberettigede. Den skattepligtige kan få refunderet udgifterne med midler fra virksomhedsøkonomien. Beløbet som refunderes, kan føres som et indskud på mellemregningskontoen, og er uden skattemæssig betydning for den skattepligtige⁵⁸.

(21)

20 Er der tale om erhvervsmæssige lokaler i blandet benyttede ejendomme uden vurderingsfordeling, samt blandet benyttede driftsmidler med undtagelse af biler, kan virksomheden refundere en beregnet leje til privatøkonomien, som svarer til de reelle omkostninger og afskrivninger ved den erhvervsmæssige

benyttelse. Efter reglerne i personskatteloven, jf. Den juridiske vejledning 2017 C.C.5.2.2.8, kan dette beløb fradrages i forbindelse med opgørelse af virksomhedens indkomstopgørelse, og som udgangspunkt

medregnes i ejerens skattepligtige indkomst efter reglerne i personskatteloven⁵⁹.

Er der tale om blandet benyttede biler, kan disse holdes uden for virksomhedsordningen, hvis den selvstændige erhvervsdrivende ønsker dette. Virksomheden kan fradrage de erhvervsmæssige udgifter vedrørende bilen, og den skattepligtige kan få refunderet disse udgifter. Den skattepligtige kan vælge efter Skatterådets satser jf. Den juridiske vejledning 2017 C.C.5.2.2.9.3, at få refusion for erhvervsmæssig kørsel eller få refunderet de faktiske driftsomkostninger samt afskrivninger⁶⁰.

Ovenstående refusioner og godtgørelser indgår i den udvidede hæverækkefølge, og vurderes ikke som værende overførsel af overskud jf. VSL § 5.

Jf. VSL § 4 a, stk. 4, kan disse beløb bogføres som indskud på mellemregningskontoen⁶¹. 2.9. PRIVATE UDGIFTER AFHOLDT AF VIRKSOMHEDSØKONOMIEN

Er der tale om private udgifter afholdt af virksomhedsøkonomien, kan disse ikke fradrages i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens indkomst. Dette er gældende uanset, om der er tale om beskatning efter virksomhedskatteloven eller personskatteloven. Disse betalinger vil blive set som hævninger, der kan posteres på mellemregningskontoen, hvis der er indestående nok til at dække disse⁶².

Har den selvstændige erhvervsdrivende valgt at inkludere en blandet benyttet bil som et aktiv i ordningen jf.

VSL § 2, stk. 5, har virksomheden fradrag for alle driftsomkostninger samt afskrivninger vedrørende denne.

Fradraget inkluderer også omkostninger, som vedrører den private anvendelse.

Jf. VSL § 1, stk. 3, fastsættes værdien af den private anvendelse efter reglerne i LL § 16, stk. 4.

Virksomhedens indkomst forhøjes med dette beløb, hvilket er med til at sikre, at der er sket modregning af de private udgifter. På samme tid anses dette beløb for at være overført til den skattepligtige som en hævning⁶³.

(22)

21 Jf. VSL § 2, stk. 5, 1. pkt., vil en blandet benyttet bil, som overføres fra virksomheden til privatøkonomien vurderes skattemæssigt som et salg af bilen til handelsværdi jf. AL § 4, stk. 2⁶⁴.

Er telefon, computere samt datakommunikationsforbindelser inkluderet i den erhvervsmæssige virksomhed, og stilles de også til rådighed for privat benyttelse, skal den skattepligtige værdi også her tillægges

virksomhedsindkomsten. Værdien fastsættes efter LL § 16, stk. 12 og 13⁶⁵.

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger samt andre faglige sammenslutninger, som primært varetager medlemmernes økonomiske interesser, kan ikke anses som driftsomkostninger. Jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1, kan disse ikke fradrages. Disse kontingenter vedrører ikke virksomheden, og skal derfor overføres til

privatøkonomien, hvis disse er betalt af virksomheden. Den selvstændige erhvervsdrivende kan dog fradrage disse i sin skattepligtige indkomst, da der er tale om ligningsmæssige fradrag jf. § LL 13⁶⁶.

Værdien af de samlede afholdte omkostninger vedrørende privatøkonomien tillægges

virksomhedsindkomsten og anses for overført til privatøkonomien. Disse omkostninger indgår i

hæverækkefølgen jf. VSL § 5, medmindre den selvstændige erhvervsdrivende vælger at postere disse på mellemregningskontoen⁶⁷.

2.10. BESKATNING I GROVE TRÆK – KAPITALAFKAST SAMT OVERSKUD

Når virksomhedsindkomsten er opgjort, skal denne opdeles i flere dele, som beskattes forskelligt i henhold til personskatteloven og virksomhedskatteloven. Opdelingen sker på følgende måde:

 Kapitalafkast jf. VSL § 7, som beskattes som kapitalindkomst jf. PSL § 4, stk. 1., nr. 3.

 Overskud jf. VSL § 10, stk. 1., som beskattes som personlig indkomst jf. PSL § 3, stk. 1.

 Opsparet overskud jf. VSL § 10, stk. 2., som beskattes med en foreløbig virksomhedsskat (aconto skat), hvor satsen svarer til selskabsskatteprocenten⁶⁸.

Hvis indskudskontoen er negativ eller der sker indskud og hævning på denne i samme indkomstår, skal der beregnes en rentekorrektion jf. VSL § 11.

Korrektionen består i, at der flyttes et beløb fra fradrag i den personlige indkomst til fradrag i

kapitalindkomsten. På den måde påvirker rentekorrektionen indirekte fordelingen af virksomhedens resultat på de to indkomster.

(23)

22 Ad kapitalafkast:

Den selvstændige erhvervsdrivende skal have mulighed for at beskatte afkastet af sin investerede kapital, som afkast af passiv investering – altså som kapitalindkomst. Dette gøres jf. VSL § 7, ved at beregne et kapitalafkast, ved at opgøre et kapitalafkastgrundlag samt multiplicere dette med en afkastsats⁶⁹.

Der beregnes ikke kapitalafkast, hvis afkastgrundlaget er negativt. Samtidig kan afkastet ej heller overstige årets skattepligtige overskud efter eventuelle fradrag for overførte beløb til medarbejdende ægtefælle⁷⁰. Hvis der ikke er tale om et helt indkomstår, skal afkastet opgøres forholdsmæssigt jf. VSL § 7, stk. 2⁷¹. Jf. VSL §9, skal afkastsatsen svare til markedsrenten⁷².

Afkastet beskattes som kapitalindkomst, medmindre denne vælges opsparet i virksomheden, eller medregnes som en del af den personlige indkomst jf. VSL § 23 a og PSL § 4, stk. 1, nr. 3. Hvis afkastet blandt andet er beregnet på finansielle aktiver, kan denne del ikke opspares jf. VSL §4⁷³.

Ad opsparing af overskud:

Den del af virksomhedens overskud, som ikke er overført til den selvstændige erhvervsdrivende i indkomståret, kan jf. VSL § 10, stk. 2, beskattes med en foreløbig virksomhedskat (aconto skat).

Jf. VSL § 10, stk. 2, 2. pkt., kan overskuddet med fradrag for den foreløbige virksomhedsskat indgå på kontoen for opsparet overskud. Det skal dog nævnes, at der ikke er tale om et decideret beløb, som indgår på en særskilt bankkonto, men alene om en registrering i virksomhedens skatteregnskab. Forudsætningen for at kunne opspare er, at årets overskud overstiger årets hævninger, og at indskudskontoen er positiv⁷⁴.

Ad overførsel af overskud:

Som udgangspunkt, jf. PSL § 3, stk. 1., beskattes den del af overskuddet, som ikke opspares, som personlig indkomst. Denne del afspejler belønningen for den selvstændige erhvervsdrivendes indsats i virksomheden⁷⁵.

(24)

23 Hvis den selvstændige erhvervsdrivende vil overføre et større beløb til personlig indkomst, kan det foretages ved en hensættelse til senere hævning. Denne vil blive tillagt årets hævninger og dermed gøre beløbet, som skal overføres til privatøkonomien, større. Samtidig nedbringes den del af overskuddet, som kan opspares⁷⁶. Den selvstændige erhvervsdrivende betaler således skat af et beløb, som først bliver overført til

privatøkonomien i det efterfølgende indkomstår. I det efterfølgende indkomstår vil de reelle hævninger først modregne det hensatte beløb, jf. VSL § 5, stk. 1., nr. 1 og 2. vedrørende hæverækkefølgen⁷⁷.

Det skal nævnes, at den selvstændige erhvervsdrivende efter indkomstårets afslutning, ikke kan nedbringe hævninger foretaget i året, for at nedbringe beløbet, som skal beskattes som personlig indkomst⁷⁸.

2.11. RENTEKORREKTION

Sammen med reglerne om kapitalafkastberegning, har reglerne omkring rentekorrektion i VSL § 11 til formål, at modvirke de skattemæssige fordele forbundet med at indskyde privat gæld i

virksomhedsordningen eller midlertidigt overføre midler fra virksomheden til beskatning i privatøkonomien⁷⁹.

Ved at indskyde privat gæld i ordningen, opnår den selvstændige erhvervsdrivende fradrag for renteudgifterne i den personlige indkomst, idet disse indgår i virksomhedens resultat.

For at neutralisere dette, skal der jf. VSL § 11, stk. 1. beregnes en rentekorrektion forudsat negativ indskudskonto.

Jf. VSL 11, stk. 3., tillægges denne korrektion den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst, og fratrækkes i dennes kapitalindkomst på samme tid jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 8. Dermed fradrages renterne ikke i den personlige indkomst, men i kapitalindkomsten⁸⁰.

Desuden kan kapitalafkastberegningen også modvirke fordelen ved at placere privat gæld i ordningen. Jo mere privat gæld, der placeres i ordningen, jo mindre bliver kapitalafkastgrundlaget samt det beregnede kapitalafkast – det medfører at en større del af virksomhedens resultat beskattes som personlig indkomst⁸¹.

”Reglerne om kapitalafkastberegning og rentekorrektion omtales derfor som virksomhedsordningens selvkontrollerede effekt ud fra en tanke om, at skatteværdien af renterne bliver den samme, uanset om gæld eller en fordring indgår i virksomheden eller holdes uden for.” - Lærebog om indkomstskat – Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 17. udgave, side 234.

(25)

24 Rentekorrektionssatsen har til og med 2014 været samme sats som kapitalafkastsatsen efter VSL § 9, hvorfor det har været en fordel at placere privat gæld i ordningen. Dette har medført særlige regler vedrørende rentekorrektionssatsen jf. VSL § 9 a. De nye regler, har haft virkning fra indkomståret 2015 og har medført at satsen skal være tre procentpoint højere end afkastsatsen jf. VSL § 9⁸².

Der eksisterer to rentekorrektionsregler:

Den første regel omfatter de tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ ved begyndelsen og/eller ved udløbet af indkomståret, og fremgår af VSL § 11, stk.1. Som tidligere nævnt, er en negativ indskudskonto udtryk for privat lån i virksomheden. Der skal ikke beregnes korrektion, hvis virksomheden ikke har nettorenteudgifter eller har et positivt afkastgrundlag⁸³.

Rentekorrektionen beregnes som den største negative saldo af indskudskontoen henholdsvis primo og ultimo multipliceret med satsen i VSL § 9 a. Derudover skal der også foretages beregning af det største negative kapitalafkastgrundlag, multipliceret med rentekorrektionssatsen, idet korrektionen højst kan udgøre dette beløb jf. VSL § 11, stk. 1, 3. pkt.⁸⁴.

Den anden regel, som fremgår af VSL § 11, stk. 2., er gældende når den selvstændige erhvervsdrivende i samme indkomstår både hæver fra indskudskontoen jf. VSL § 5, stk. 1., nr. 5., og indskyder værdier jf. VSL

§ 3, stk. 1. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende hæver et beløb primo året og efterfølgende senere i året genindskyder samme eller et delvist beløb, vil denne opnå en rentefordel i sin privatøkonomi på bekostning af virksomhedsøkonomien. Hvis dette sker, skal der ske rentekorrektion, som beregnes efter satsen jf. VSL § 9 a multipliceret med årets hævninger eller årets indskud, hvis årets indskud er det mindste af de to beløb.

Korrektionens størrelse vil derfor aldrig kunne blive større end den genindskudte del af de samlede hævninger. Korrektionen skal foretages, uanset om indskuddet er foretaget før eller efter hævningen⁸⁵. Jf. VSL § 4 a, kan denne korrektion mere eller mindre undgås, hvis overførslerne mellem virksomheds- og privatøkonomien bogføres på mellemregningskontoen. Hvis mellemregningskontoen bliver negativ, skal denne udlignes med det samme, med en tilsvarende overførsel jf. VSL § 5 og VSL § 4 a, stk. 3, 2. pkt.⁸⁶. Beløbet vedrørende rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 2, medregnes i forbindelse med den selvstændige erhvervsdrivendes selvangivelse i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten jf. VSL § 11, stk. 3. og PSL § 4, stk. 1, nr. 8, og påvirker ikke virksomhedens indkomstopgørelse⁸⁷.

(26)

25 2.12. TIDLIGERE OPSPAREDE OVERSKUD OG BESKATNING HERAF

Jf. VSL § 10, stk. 3, medregnes beløb, som er overført fra opsparet overskud til den selvstændige

erhvervsdrivendes personlige indkomst med tillæg af virksomhedsskatten. F.eks.: Hæves der kr. 78.000 på kontoen for opsparet overskud, udgør den tilsvarende virksomhedsskat kr. 22.000, hvis opsparingen er foretaget i en periode, hvor skatteprocenten var 22 %. Der skal derfor medregnes kr. 100.000 (78.000 + 22.000) i den personlige indkomst. Når skatten beregnes, bliver den tidligere betalte aconto skat på kr.

22.000 godskrevet. Beløbet udbetales kontant, hvis virksomhedsskatten overstiger den beregnede slutskat. Er der tale om flere års opsparet overskud, hæves de ældste opsparinger først jf. VSL § 10, stk. 5⁸⁸.

I tre tilfælde kan hævninger på kontoen for opsparet overskud være ufrivillige:

 I første tilfælde, jf. VSL § 5, stk. 1, nr. 4, når årets hævninger overstiger året overskud.

 I andet tilfælde, jf. VSL § 12, stk. 1, når et underskud i ordningen modregnes i opsparet overskud.

 I tredje tilfælde, skal det opsparede overskud beskattes i forskellige situationer vedrørende ophør (mere herom senere)⁸⁹.

2.13. MODREGNING AF UNDERSKUD

Underskud i ordningen skal modregnes i et eventuelt opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskatten.

Reglerne omkring behandling af underskud findes i VSL § 13⁹⁰.

Hvis underskuddet er større end opsparet overskud, modregnes restunderskuddet i den selvstændige

erhvervsdrivendes indtægter i privatøkonomien. Jf. VSL § 13, stk. 2, modregnes underskuddet først i positiv nettokapitalindkomst. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er gift, modregnes et beløb som er lig med de to ægtefællers samlede positive kapitalindkomst, uanset om dennes egen kapitalindkomst bliver negativ⁹¹. Jf. VSL § 13, stk. 3, kan et eventuelt resterende underskud fradrages i den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst, uanset om denne skulle blive negativ. Hvis denne skulle blive negativ, vil denne blive overført til ægtefællens personlige indkomst og vil efterfølgende kunne blive fremført til følgende

indkomstår jf. PSL § 13, stk. 3 og 4⁹².

(27)

26 Hvis der er underskud, som overføres til modregning uden for ordningen, modregnes denne i den

selvstændige erhvervsdrivendes indkomst uanset om denne bliver negativ jf. VSL § 3, stk. 4⁹³. 2.14. AFSTÅELSE ELLER OPHØR AF VIRKSOMHEDEN

Jf. VSL § 15, stk. 1, 1. pkt. skal konto for opsparet overskud som udgangspunkt beskattes hvis virksomheden afstås, eller den selvstændige erhvervsdrivende ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed⁹⁴. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende vælger at udtræde af ordningen i forbindelse med afståelse af virksomheden, således af salgssummen ikke indgår i ordningen, beskattes fortjeneste eller tab efter de regler som gælder udenfor ordningen jf. Den juridiske vejledning 2017 C.C.5.2.13.1⁹⁵.

Hvis ordningen anvendes frem til tidspunktet for afståelse- eller ophør, kan der opnås fradrag for de periodiserede renteudgifter og et forholdsmæssigt kapitalafkast jf. VSL § 7⁹⁶.

Hvis der i hele afståelses- eller ophørsåret, opretholdes opdeling mellem virksomheds- og privatøkonomien, kan ordningen anvendes til og med udløbet af det pågældende indkomstår. Herved kan beskatningen af opsparingskontoen udskydes til det følgende indkomstår, og samtidig kan der af overskuddet for ophørsåret beregnes kapitalafkast for 12 måneder og foretages opsparing⁹⁷.

Jf. VSL § 15, stk. 2., har tidspunktet for afståelse eller ophør betydning for, hvornår opsparingskontoen skal beskattes, beregning af kapitalafkast skal foretages samt for fristen for geninvestering⁹⁸.

2.15. SKATTEMÆSSIGE FORDELE OG ULEMPER VED VIRKSOMHEDSORDNINGEN

Af skattemæssige fordele ved virksomhedsordningen kan nævnes:

 Højere fradragsværdi af renteudgifter⁹⁹.

 Udjævning af beskatningen af svingende indkomster – konjunkturudligning¹⁰⁰.

 Forrentning af investeret kapital - kapitalafkast¹⁰¹.

(28)

27

 Modregning af underskud i ægtefælles økonomi¹⁰². Ad højere fradragsværdi af renteudgifter:

Den selvstændige erhvervsdrivende kan opnå en højere skatteværdi af rentefradrag på gæld, som indgår i virksomhedsordningen – dette sker ved, at virksomhedens nettorenteudgifter fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, altså i den personlige indkomst¹⁰³.

Det skal desuden nævnes, at den selvstændige erhvervsdrivende modtager en besparelse i beregning af AM- bidrag (2018: 8%, 2019: 8%¹⁰⁴), da denne beskatning først beregnes efter, at renteudgifter er fratrukket.

Endvidere beregnes AM-bidraget ved indkomstårets afslutning således, at der opstår en kredit ved end løbende lønudbetaling, hvor AM-bidraget beregnes månedligt.

Ad konjunkturudligning:

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har varierende indkomster fra år til år, kan beskatningen udlignes ved brug af virksomhedsordningen. Hele eller en del af overskuddet kan blive stående i virksomheden mod betaling af en midlertidig virksomhedsskat med samme skatteprocentsats som selskabers. Hvis det opsparede overskud føres til privatøkonomien, altså hæves, skal denne (inklusive den foreløbige virksomhedsskat) medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. I det indkomstår, hvor det opsparede overskud bliver hævet, kan den allerede betalte virksomhedsskat, som hører til det hævede beløb, fratrækkes i slutskatten¹⁰⁵. Dette betyder alt andet lige, at i dårlige perioder, kan den selvstændige erhvervsdrivende hæve en del af det opsparede overskud for at udjævne resultatet. Det vil sige, at i gode perioder, kan der f.eks. foretages hævninger op til topskattegrænse (2018: kr. 498.900, 2019: kr. 513.400¹⁰⁶) for derefter at kunne spare resten af overskuddet op til dårlige tider.

Ad kapitalafkast:

Den del af virksomhedens overskud, som er en forrentning af den investerede egenkapital benævnes

kapitalafkast. Kapitalafkast kan enten blive beskattet som kapitalindkomst, opsparet overskud eller personlig indkomst¹⁰⁷.

102 https://foraeldrekoebsguiden.dk/2016/11/01/virksomhedsordningen-ved-foraeldrekoeb/

(29)

28 Kapitalafkastet kan kun være et positivt beløb. Hvis kapitalafkastet ikke spares op i virksomheden eller hæves som personlig indkomst, bliver det beskattet som kapitalindkomst. Hvis der er opsparet kapitalafkast i virksomhedsordningen, skal denne beskattes som personlig indkomst, når den bliver overført til

privatøkonomien¹⁰⁸.

Ad modregning af underskud i ægtefælles økonomi:

En selvstændig erhvervsdrivendes eventuelle underskud i virksomhedsordningen vil kunne modregnes i dennes ægtefælles økonomi jf. PSL § 13, stk. 2¹⁰⁹. Dette ville f.eks. være fordelagtigt i en situation, hvor ægtefællen er i et job med en personlig indkomst, som overstiger topskattegrænsen.

Af skattemæssige ulemper ved virksomhedsordningen kan nævnes:

 Fuld beskatning af opsparet overskud ved ophør.

Ad fuld beskatning af opsparet overskud ved ophør:

En skattemæssig ulempe ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at der skal ske beskatning af opsparet overskud ved ophør af virksomhed¹¹⁰.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende vælger at afstå virksomheden, eller ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, skal det opsparede overskud på opsparingskontoen som udgangspunkt beskattes i afståelses- eller ophørsåret jf. VSL § 15, stk. 1, 1. pkt.

110 https://inforevision.dk/viden-og-nyheder/materialer-til-download/virksomhedsskatteordningen/