• Ingen resultater fundet

– det gjorde den for 20 år siden i Sverige

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "– det gjorde den for 20 år siden i Sverige"

Copied!
36
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Vi har lige rundet to af

sundhedsudviklingens skarpe hjørner:

• Middellevetiden for danske kvinder har passeret 80 år

– det gjorde den for 20 år siden i Sverige

• Middellevetiden for danske mænd har passeret 75 år

– det gjorde den for 10 år siden i Sverige.

(2)

Translating wealth into

health

(3)

At forvandle rigdom til sundhed

Vækst i middellevetid (år) per 10.000 PPP $ i økonomisk vækst 1960-2000

• En nordisk

velfærdsstat er ikke en tilstrækkelig

forudsætning for en stærk

sundhedsudvikling 0

1 2 3 4 5 6 7

Italien UK Sverige Danmark

(4)

Hvorfor er Danmark 15 år efter?

• Svag politik mod tobak, alkohol og narkotika

• Stærkt fokus på livsstil og personligt ansvar

• Svagere tradition for tværsektoriel sundhedspolitik – ingen sammenhæng mellem sektorer og niveauer

• Mange innovative projekter, få evalueres til

evidensniveau og de som virker føres ikke over i drift. I stedet startes nye projekter.

• God forskning men i mange år svag sundhedspolitisk infrastruktur

(5)

Danmark har ligesom andre lande - 2 sundhedspolitiske mål:

• Forbedre folkesundheden totalt

– og at indhente vores efterslæb i forhold til andre lande

• Reducere den sociale ulighed i sundhed

– som - ligesom i andre lande – er i tiltagende

(6)

Social ulighed i sundhed handler om to ting:

• En social gradient i sygdomsbyrde -

- hvor sygdomsbyrden falder over hele

skalaen med stigende uddannelse og indkomst

• En tung sygdomsbyrde for socialt udsatte - hvor sygdom er både årsag til og resultat af

social udsathed (fattigdom, social eksklusion

mm)

(7)

Kontext

Policy

Social Social udsathed position

Specifik årsag

Sociale konsekvenser Sygdom

Ulighed i sundhed:

Gradient eller socialt udsatte

E

Samfund Individ

(8)

25,4 6,3

1,33 Danmark

24,6 6,1

1,33 Italien

24,0 7,5

1,45 England

20,9 5,2

1,33 Norge

19,7 5,6

1,40 Sverige

Døde per 1000 blandt arbejdere Absolut

ulighed (RD) Relativ

ulighed (RR)

Tre mål på ulighed – relativ, absolut og ”Rawlsk”

Arbejdere vs. funktionærer. Mænd 45-64 år.

(9)

En mindskende gruppe slæber efter.

Restlevetid for 30-årige. Kilde: SIF & AE-rådet 2007

2,6 51,8

Videregående

2,5 49,6

Faglært

1,9 47,0

Ufaglært

Stigning 2005-1995 2005

År

(10)

Faldende gennemsnit men stigende absolut ulighed i flere lande. Døde per 1000

.

Place pics with blue border

C hange of abs . inequality

-2 -1 0 1 2

-2 0 2

C hange of average

Kunst et al: Int J Epid 2003:32:830-37

(11)

Indkomst og helbred afgør hvor vi bor – mere end omvendt

• Middellevetiden på Nørrebro i København er som i Vietnam (71 år)

• Middellevetiden i Nakskov er som i Mexico (74 år)

• Middellevetiden i Danmark er som i USA (77,5 år)

• Middellevetiden i Søllerød kommune er som i Sverige (81 år)

(12)

Hvilke helbreds- problemer

skaber

gradienten ?

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180

Sverige DK 50%&L DK50% K Polen

Sverige Danmark Polen Alle 50% 50% Alle

Lang Kort Ulighedens

sygdomsbyrde

(13)

De vigtigste sygdomme - for gradienten - og for gennemsnittet

Danmark (DALY per 1000 indbyggere)

4,4 (8) 1,4

Hørenedsættelse

140,2 41,1

Alle diagnoser

2,9 (9) 1,5

Diabetes

4,7 (7) 1,6

Demens

6,6 (5) 1,9

Slagtilfælde

4,8 (6) 2,6

Lungekræft

8,6 (3) 4,0

Hjertesygdom

6,6 (4) 3,7

Alkoholmisbrug

11,4 (1) 7,6

Depression

10,7 (2) 9,5

Rygelunger (KOL)

Gennemsnit (Rangordning) Social ulighed

(14)

De 10 vigtigste sygdomme - for

kontanthjælpsmodtageres oversygelighed - og for gennemsnittet (DALY per 1000 indbyggere 0-64 år)

2,4 (8)

4,3 Leverskrumpning

107,0 159,7

Alle diagnoser

1,6 (21) 4,4

Diabetes

1,6 (20) 4,8

Angst

2,7 (7) 8,3

Selvmord

1,7 (17) 10,1

Stofmisbrug

1,8 (15) 11,5

Skizofreni

7,6 (3) 20,8

Rygerlunger (KOL)

8,2 (2) 31,5

Alkoholmisbrug

13,5 (1) 42,7

Depression

Gennemsnit (rangordning) Kontanthjælps-

modtagere

(15)

Flere psykiske symptomer

bland unge 16-24 år

Kilde: SIF SUSY

0 5 10 15 20 25 30

1987 1994 2000 2005

Træthed Søvnproblemer Nervøsitet Nedtrykthed

(16)

Årsag

Sygdom

Funktionsevne

Sociale

konsekvenser

Forebyggelse

Behandling

Genoptræning

Rehabilitering

Uligheden stiger ned efter årsagskæden – størst ved sociale konsekvenser af sygdom

Ulighed

(17)

Kontext

Policy

Social position

Specifik årsag

Sociale konsekvenser Sygdom /skade

5 interventionspunkter (A-E) mod ulighed i sundhed

A B

C

D E

Samfund

Individ

(18)

Fem interventionspunkter:

A: Social stratificering (e.g. socialt arv, uddannelse) B: Differentiel eksponering (arbejds- og boligmiljø,

fattigdom, kost, tobak etc)

C: Differentiel sårbarhed (vaccinationer, coping-evne, indflydelse etc)

D: Differentielle konsekvenser (behandling og rehabilitering, sygesikring, fleksibel arbejdsmarked etc)

E: Beskyttende social kontekst (universel velfærdspolitik, sammenhængskraft etc)

(19)

Nogle sygdomsårsager er særlig vigtige for social ulighed i sundhed

1. Opvækstvilkår 2. Uddannelse

3. Lokal social miljø

4. Psykosocial arbejdsmiljø 5. Ergonomisk arbejdsmiljø 6. Marginalisering

7. Indkomst 8. Fysisk miljø

9. Tobaksrygning 10. Alkoholmisbrug 11. Stofmisbrug

12. Kost

13. Fysisk inaktivitet 14. Trafikulykker 15. Faldulykker

16. Ulighed i sundhedsydelser

(20)

Risikofaktorernes andel af ulighed - og af gennemsnitlig sygdomsbyrde

2,9 19,1

Psykosocial arbejdsmiljø

2,3 10,3

Børnefattigdom mm.

3,4 15,4

Fysisk arbejdsmiljø

5,5 7,2

Kost (fedt og grønt)

2,6 8,1

Overvægt og fedme

6,6 13,0

Fysisk inaktivitet

10,4 16,5

Alkohol

14,6 42,5

Tobaksrygning

Gennemsnit

% Gradient

%

(21)

Ophobning af samvirkende årsager:

• De store folkesygdomme har ikke én, men mange samvirkende årsager i arv, miljø og adfærd

• Årsager i miljø og adfærd hober sig hos

mennesker med kort uddannelse og lav indkomst

• Helbredseffekten af en sygdomsårsag er større om individet også er udsat for andre årsager til samme sygdom.

• Dermed øges sårbarheden hos mennesker med kort uddannelse og lav indkomst .

(22)

9

3 6

18

Risikofaktorer forstærker hinandens effekt.

12

18 33

Conroy et al:

EHJ 2003;24:987

(23)

Højrisikostrategi mod ulighed

Om vi med udgangspunkt i

risikofaktorfordelingen i Inter99 (Glostrup) opnår behandlingsmålene i de nationale

kliniske retningslinjer reducerer det

* Gennemsnitlig CVD-død med 76%

* Uligheden i CVD-død med 65%

(24)

Det har tre vigtige konsekvenser:

• Indsatser tidligt i livet mindsker sårbarheden for helbredseffekter af det som sker senere i livet.

• Samme reduktion af en risikofaktor i to grupper får større effekt i gruppen med mange andre

risikofaktorer (f.eks de lavt uddannede).

• Forebyggende indsatser for borgere som er udsat for mange samvirkende årsager i livet, får særlig stor effekt – for den enkelte borger og for den sociale ulighed.

(25)

Program

Indsatser

Sygdomme Årsager

Sygdoms- konsekvenser Differentiel

Implementering

Differentiel effektivitet

(forebyggelse) Differentiel Sårbarhed

Differentiel Effektivitet (behandling)

Ulighedsdimensionen i

evidens

(26)

Hvorfor er strukturelle tiltag relevante ?

• Direkte helbredseffekter

• Indirekte effekter – via sundhedsadfærd

• De når ofte alle – effekt også på ulighed

• Øger legitimitet – og dermed effektivitet

(27)

Strategier og mål – 4 typer med kommunal og regional relevans

IV:

Rehabilitering II: Universel

social politik Mål for udsatte

grupper

III: Høj-risiko forebyggelse I: Universel

reduktion af eksponering Mål for

gradienten

Høj-risiko strategi

Befolknings- strategi

(28)

Type I: universelle forebyggende interventioner - eksempler

I: - Alkohol, kost og tobak: Prispolitik, restriktioner og tilgængelighed

- Fysisk aktivitet på skemaet og adgang til fysisk aktivitet på arbejdsplads

- Arbejdsorganisation for bedre indflydelse og udviklingsmuligheder

- Sundhedsplejersker (screening og støtte) til alle familier med spædbørn

(29)

Forebygge alkohol og

tobaksafhængighed - hvad virker ?

• Korte råd af sundhedspersonale

• Længere individuel rådgivning og støtte

• Subventioner til ruge afvænning

• håndhævelse af promillegrænser i trafikken

• Ansvarlig udskænkning

• Lokale mediekampagner i kombination med de andre indsatser

• Rygeforbud på skoler, arbejdspladser mm.

• Prispolitik og tilgængelighed

• Aldersgrænser (som håndhæves) for slag og servering

(30)

Fysisk aktivitet – mere usikker evidens – men…

• Fysisk planlægning – cykelstier, adgang til grønne områder og idrætsfaciliteter mm

• Fysisk aktivitet på skoleskemaet

• Gruppebaseret social og fysisk aktivitet – stavgang

• Individuel rådgivning måske effektivt

(31)

Type II: universelle ”socialpolitiske”

interventioner - eksempler

- Arbejdsmarked også for de med kort uddannelse og nedsat funktionsevne

- Adgang for alle til daginstitutioner af god kvalitet - skoler med tydelige, meningsfulde krav

- Integration af ejerskabsformer og

befolkningsgrupper. Modvirke ghettorisering.

- Sundhedsplejersker (screening og støtte) til alle familier med spædbørn

(32)

1.Stark solidaritet och samhällsgemenskap

2.Stödjande sociala miljöer för individen

3.Trygga och jämlika uppväxtvillkor

4.Hög sysselsättning 5.God arbetsmiljö

6.Tillgängliga grönområden för rekreation

7.Sunda inne-och utemiljöer 8.Skadesäkra miljöer och

produkter

9. Ökad fysisk rörelse

10.Goda matvanor

11.Trygg och säker sexualitet 12.Minskat tobaksbruk

13.Minskat skadligt alkoholbruk 14.Ett narkotikafritt samhälle 15.En mer hälsoinriktad hälso-

och sjukvård 16.Ett samordnat

folkhälsoarbete

17.Långsiktig satsning på

forskning, metodutveckling och utbildning

18.Saklig hälsoinformation

Svenske Sundhedsmål 2003-2010.

(33)

Type III og IV – individuelle høj- risiko interventioner – eksempler

III: - Sundhedsplejerskernes screening og forældrestøtte.

- Praktiserende lægers screening og intervention mod multiple risiko faktorer for CVD, diabetes og alkoholmisbrug. Rådgivning for rygeophør.

IV: Rehabilitering for at forbedre levevilkår for

kronisk psykisk handikappede, marginaliserede og misbrugere

(34)

Beskæftigelse (%) bland personer med langvarig begrænsende sygdom 2002

Mænd og kvinder 25-54 år i EU. EU/SILK 2007

55.5 24.7

42.4 43.9

51.5 Forskel

C-A

86.5 82.0

90.1 85.6

90.4 C. Ingen

sygdom

75.3 78.6

86.9 78.5

71.9 B. Moderat

begrænsning

31.0 57.3

52.3 41.7

38.9 A. Alvorlig

begræsning

UK SE

NO FI

DK

(35)

Legitimitet og effektivitet

• Dansk sundhedspolitik har været ineffektiv

sammenlignet med andre Vesteuropæiske lande.

• En stærk fokusering på livsstil – som det er de

udsattes eget ansvar at ændre på - har undermineret sundhedspolitikkens legitimitet og dermed dens

effektivitet.

• En sammenhængende sundhedspolitik, som

integrerer adfærdsændringer (KRAM) med alle de andre politikker som har effekt på folkesundheden, skaber legitimitet og effektivitet.

(36)

Mere et spørgsmål om solidaritet med de sårbare end om valg af

livsstil

• Vi accepterer visse restriktioner – vi er f.eks.

solidariske med børnene som er sårbare i trafikken og kører gerne langsomt forbi skoler og

børnehaver

• Rygeforbud i det offentlige rum, skat på alkohol, reklameforbud for usund mad er udtryk for

solidaritet med de som af arvelige, psykologiske eller sociale grunde er mere sårbare for

afhængighed og helbredseffekter.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Både beboere og pårørende nævner, at de fire beboere har forandringer af vaner og rutiner rettet mod praktisk viden, at kunne og gøre, men de fremhæver også, at netop

Eksem- pelvis Stevns, hvor næsten alle borgere i ressourceforløb har modtaget en aktiv indsats indenfor det første år af deres ressourceforløb samtidig med, at halvdelen

Jonatan Schloss, PLO Martin Bagger Brandt, PLO Nicholas Christoffersen, PLO Lars Hulbæk, MedCom Tom Høg Sørensen, MedCom Tove Lehrmann, MedCom (video) Laura Glavind, Danske

• Udbredelsen af de typer af inkluderende indsatser som skolerne anvender i og uden for al- menundervisningen, herunder forebyggende og indgribende indsatser, indsatser rettet mod

Men det maatte tillades os at foreslaae at Finderen gunstigen underrettes om: at det er saa langt fra at man ikke gjerne vil opfylde hans Ønske, at man meget mere, om nogen Tid,

Der er ikke signifikant forskel på den gennemsnitlige reduktion i de to grupper, hverken ved afslutning eller opfølgning, og Cohen’s D viser heller ikke nogen effekt

Erfaringskompetencer: Peer-støttegivere lærer gennem et uddannelsesforløb at omsætte egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery, så disse erfaringer kan bruges til

Et fjerde meget centralt aspekt i den tidlige tværfaglig indsats er den manglende sammenhæng mellem forståelsen af barnets trivsel og behov, og den indsats der