Juli 2005 13. ÅRGANG

(1)

Juli 2005 13. ÅRGANG

Årsmøde 2005 Henning Poulsen Det vanskelige barn

(2)

Ja, de fleste af os kan se frem til en lille pause, stranden kalder til glæde og fordybelse. Også DASINFO nummer 3 ruller ind i årets og selskabets rytme.

Programmet for årsmødet har taget form og call for abstracts er ude. Det er nu muligt at sende abstracts direkte fra www.dasaim.dk. Der finder du også foreløbigt program og online tilmelding til årsmødet. Tilmelding er billigere inden oktober og det letter det administrative arbejde så hvis du ved, at du kommer vil vi gerne have din tilmelding nu. Monotont? Så husk lige at dreje af mod Århus til november.

Preben Berthelsen ser tilbage på en historisk klinisk undersøgelse og ambulancelægerne ser fremad med teambuilding og øgede arbejdsopgaver.

Det er i det hele taget mest de små nicher som gør væsen af sig.

I horisonten ses nogle store udfordringer. For det første står vi over for den store fusion, kaldet regionsdannelsen. Når man ser på fusioner i industrien er der nok grund til at holde godt øje med processen. EPJ er en anden faktor med major impact på vores hverdag. Har du synspunkter eller erfaringer med disse eller andre ændringer i den anæstesiologiske verden så husk, at DASINFO er dit talerør.

God sommer og værs’go Stig Yndgaard

Hvert bølgeslag - et møllehjul af savn - hvisker for din fod;

Er du dig selv?

Hvad er dit navn?

Hvad gør du her?...

Voss-H.U.G, 1992

541 - 072 Tryksag

2 · DASINFO · Juli 2005 DASAIM

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Tlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950

E-mail: bestyrelsen@dasaim.dk www.dasaim.dk

FORMAND

Overlæge Hans Kirkegaard Skejby Sygehus – 8200 Århus N Tlf. 8949 8852

E-mail: chair@dasaim.dk NÆSTFORMAND

(samt redaktør og formand for IT-udvalget) Overlæge Stig Yndgaard

H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 – 2100 Kbh. Ø Tlf. 3545 1710/3545 3044 – Fax 3545 2683 E-mail: redaktoer@dasaim.dk

BESTYRELSESSEKRETÆR

Reservelæge Hanne Tanghus Olsen Sydvestjydsk Sygehus Esbjerg – Esbjerg E-mail: best_sekr@dasaim.dk

KASSERER

Overlæge Freddy Lippert

H:S og H:S Rigshospitalet, 4231 – 2100 Kbh. Ø Tlf. 3545 8007 – Fax 3545 2950

E-mail: kasserer@dasaim.dk ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER

Overlæge Ann Møller (Anæstesiudvalget) Overlæge Søren Walther-Larsen (Børneanæstesi) Overlæge Anne Hansen (Efteruddannelse) Overlæge Kurt Espersen (Intensiv) Overlæge Ole Bo Hansen (Kronisk smerte) Overlæge Jakob Roed (Neuroanæstesi) Overlæge Ulla Bang (Obstetrisk anæstesi) Overlæge Klavs Boysen (Postop. rehab.) Overlæge Lars Knudsen (Præhospital) Overlæge Kirsten Eliasen (Thoraxanæstesi) Overlæge Ole Nørregaard (Videreuddannelse) Reservelæge Carsten Tollund (Yngre Læger) REDAKTØR

Overlæge Stig Yndgaard

H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 – 2100 Kbh. Ø Tlf. 3545 1710/3545 3044 – Fax 3545 2683 E-mail: redaktoer@dasaim.dk

ORGANISATIONSKOMITÉ ÅRSMØDE Jakob Trier Møller (Koordinator) Jørgen B. Dahl (Videnskab) Freddy Lippert (Kasserer) Mogens K. Skadborg Else Tønnesen

E-mail: sekretariat@dasaim.dk SEKRETARIAT

Tina Calundann

H:S Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4231 – 2100 Kbh. Ø Tlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950

E-mail: sekretariat@dasaim.dk OPLAG

1350 stk.

TRYK

SvendborgTryk – 5700 Svendborg ISSN 0908-5203

FORSIDE

Foto: Steen Barnung

Opsætning: Stig Yndgaard og Tina Calundann

(3)

DEADLINES DASINFO

DASINFO nr. 4, oktober 2005, Deadline 25. august 2005 DASINFO nr. 1, januar 2006, Deadline 1. december 2005 DASINFO nr. 2, april 2006, Deadline 1. marts 2006 DASINFO nr. 3, juli 2006, Deadline 25. maj 2006

LEDER

Hans Kirkegaard ... 5

INDKALDELSE AF VIDENSKABELIGE BIDRAG

Organisationskomitéen ... 7

TILMELDINGSBLANKET ÅRSMØDE 2005

PROGRAM ÅRSMØDE 2005

DASAIMs SMERTEPRIS 2005

Stig Yndgaard ... 17

DASAIMs UDDANNELSESPRIS

Hanne Tanghus Olsen ... 17

UDDANNELSESØKONOMI

Ole Nørregaard ... 18

JUBILÆUMSFEST ÅRHUS

Else Tønnesen, Grethe Astrup, Carl-Johan Jakobsen ... 19

FØRSTE DANSKE ANÆSTESIOLOGISKE DOBBELTBLINDE RANDOMISEREDE FORSØG

Preben Berthelsen ... 19

NEKROLOG, Henning Poulsen

Jørgen Viby Mogensen m.fl. ... 20

REFERAT AF 8. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I FAPA

Ole Berner ... 21

NYT FRA DANSK KOLINESTERASEKARTOTEK

Jørgen Viby Mogensen, Mona Gätke ... 21

TEORETISKE KURSER I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN:

REFORM AF UNDERVISNINGSMETODER

Ulla Bang m.fl. ... 22

LEGATER

... 23

UDDELINGER FRA DASAIMs FOND m.fl.

... 23

TILBLIVELSEN AF EN ALF

Anne Marie Sørensen, Steen Barnung ... 24

APPLICATIONS FOR THE 8TH SCANDINAVIAN TRAINING PROGRAM IN INTENSIVE CARE MEDICINE

... 28

KURSER OG KONGRESSER

... 28

Indholdsfortegnelse

Indlæg til DASINFO sendes til redaktøren:

Overlæge Stig Yndgaard, H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 Tlf. 3545 1710 / 3545 3044 – Fax 3545 2683

E-mail: redaktoer@dasaim.dk

Manuskripter og indlæg modtages elektronisk i rtf- og Word-format.

Generalforsamling DASAIM

Der indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin torsdag d. 3. november 2005, kl. 19.30-22.30 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Aarhus. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt.

Generalforsamling DAO

Der indkaldes til generalforsamling i Danske Anæstesiologers Organisation torsdag d. 3. november 2005, kl. 16.00-17.30 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Aarhus.

Dagsorden ifølge vedtægter.

Juli 2005 · DASINFO · 3

(4)

Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug. Indikation(er):Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultiva kan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering:Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Bolusinjektioner kan ikke anbefales til patienter med spontan ventilation. Kontraindikationer:Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultiva som eneste stof ved anæstesiindledning.Forsigtighedsregler:Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulær funktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation – især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Muskelstivhed kan opstå ved de anbefalede doser. Som med andre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor må remifentanil kun anvendes ste- der, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældre kan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor postoperative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig læn- gere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden seponering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanil den dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forår- saget af disse midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calci- umantagonister. Graviditet og amning:Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Ammende mødre bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger:Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%):

Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter for- udgående bradycardi og ofte hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi). Meget sjældent er der set allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering:På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der er hurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdosering eller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva,

oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirationsdepression er forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assi-

steret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer og anden understøttende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression og muskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som anti- dot.Pakninger og priser:Udlevering BEGR. Tilskud 0. Vnr 19 95 05 Infu- sionssubstans 5 x 1 mg 330,70 kr. Vnr 19 96 12 Infusionssubstans 5 x 2 mg 627,60 kr. Vnr 19 96 61 Infusionssubstans 5 x 5 mg 1.517,80 kr. Forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktre- sumé, der kan fås hos Glaxo - SmithKline(marts 2002)

Ultiva – fra operationsstue til intensivafdeling

NY INDIKATION

Nu kan Ultiva anvendes som smertestillende i forbindelse med respiratorbehandling.

GlaxoSmithKline Pharma A/S Nykær 68, 2605 Brøndby Tlf: 3635 9100

(5)

Juli 2005 · DASINFO · 5

Den kliniske forskning i anæstesiologi og intensiv terapi har det svært: Den trænger til behandling!

Leder

Den kliniske forskning i anæstesiologi og intensiv terapi er trængt. Det er der flere grunde til. ”Produktionen” er stram- met en del gennem årene. Der er således blevet mindre plads i dagligdagen til det kliniske projekt. Rundt omkring er der mange vakante stillinger. Hvilket ikke gør det lettere at få plads til forskningen. Det kan også være svært at overbevise sig selv og familien om, at weekenden skal bruges på skriveri, når man i stedet kan tage en ekstravagt til god betaling eller holde fri.

Et af argumenterne kunne være, at det er nødvendigt for karrieren. Den argumen- tation holder ikke ret langt. Det er i dag rimeligt let at få en overlægestilling uden at have nogen særlig videnskabelig produktion også på universitetsafdelingerne.

Selvfølgelig, vil man være professor, så skal der meget til. Til gengæld er der så få professorstillinger, at selv ved en fokuseret og stor forskningsindsats nås målet ikke.

Mulighederne for en forskerkarriere er således ret begrænsede. Et kapitel for sig er den etiske lovgivning. Den vil jeg ikke komme nærmere ind på her udover konstatere, at det i hvert fald ikke er blevet lettere at indhente det informerede sam- tykke. Med hensyn til forskningsstøtte fra firmaer, som leverer produkter til anæstesi og intensiv, så synes denne kilde også at være udtørrende. Vi må være opmærk- somme på ikke at køre ind i en negativ spiral, hvor mindre fokus på området fører til mindre forskningsproduktion, som fører til færre bevillinger, som fører til mindre fokus, som...

Heldigvis er der lyspunkter. Vores professorer i faget er inspirerende og har aktive grupper omkring sig. Der er etableret et forskernetværk, og vi har et forbilledligt årsmøde med masser af gode abstracts. Men det er ikke nok. Så hvad kan vi yderligere gøre for, at få spiralen til at køre opad?

Hvis vi starter ude på den enkelte afdeling, så mener jeg, at enhver afdeling bør have en forskningsansvarlig speciallæge (nogle flere) med en funktionsbeskrivelse og en passende tid afsat til opgaven. Det drejer sig ikke kun om at producere un- dersøgelser og artikler, men også om at skabe et miljø med kritisk gennemgang af artikler, diskussion af projektoplæg, fremlæggelse af referater fra kongresser og møder etc. Det synes også naturligt, at de, som genererer resultater, får penge til at tage ud i verden og præsentere dem.

Der bør desuden være mulighed for en forskerkarriere med et rimeligt forudsi- geligt forløb, som for eksempel på universitetsafdelingerne i USA. Kravene er store, men opfylder man dem, avancerer man i systemet. Sådan er det ikke i DK i dag. For dem, som gerne vil beskæftige sig med området, kan det være svært at se guleroden i form af et karriereforløb, og ikke kun ekstraarbejdet i fritiden. Mange drejer derfor af, og vælger at bruge deres energi på noget andet.

Man må erkende, at skal der i dagens Danmark bedrives regulær målrettet forskning, så sker det i stillinger, som er dedikeret hertil og ikke ved siden af en fuldtids klinisk stilling. Desværre er der

meget få af den slags stillinger. Hvis vi et øjeblik retter blikket mod broderlandet Norge, så har man her 20 professorater.

Heraf er 7 heltids, de resterende 13 med halvtids klinik. De sidste må vi have nogle flere af herhjemme, efter min mening vil det være en ideel stilling for mange. Stil- lingerne behøver ikke nødvendigvis at være professorater, men hvorfor ikke? Jeg tror, at titlen giver prestige og øget gen- nemslagskraft, når der skal søges midler, påvirket og rekrutteres såvel nationalt som internationalt.

Fra bestyrelsens side arbejder vi med et forskningsudvalg. Det i sig selv giver ingen forskning, men forhåbentlig kan det bidrage til at sætte forskning på dagsordenen, skabe politisk fokus og påvirke processerne såvel centralt som perifert.

Heldigvis findes der, som tidligere nævnt, forskningsaktive grupper og per- soner rundt om i landet. Hvis jeg skal give et godt råd til en yngre anæstesiolog, som ser sig selv i en forskerkarriere, så vil det være: Søg ind mod disse grupper/per- soner frem for at kæmpe alene på åben mark.

Jeg håber, at fagets professorer, de ledende overlæger og andre beslutningsta- gere og opinionsdannere inden for faget vil deltage i debatten. Herved sættes forskning på dagsordenen, således at dansk anæstesiologisk/intensiv forskning nationalt og internationalt får en synlighed, der svarer til potentialet.

Hans Kirkegaard

(6)

Pas på dem vi holder af!

Forkortet produktresumé for Sevorane^®

D.Sp.Nr. 9217. Specialitetens navn: Sevorane. Deklaration: Sevofluran.Lægemiddelform: Opløsning til inhalationsdamp.

KLINISKE OPLYSNINGER:

Indikationer:Universel anæstesi. Dosering:Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1% op til maksimal 8%

hos børn og voksne indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Kontraindikationer:Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimidler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen:Sevofluran er uterus-relakserende og nedsætter den uteroplacentale gennem- blødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at mod- virke en stigning i det intrakranielle tryk, som kan forekomme med sevofluran. Gentagende brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion, Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertemi er rapporteret i enkelte tilfælde. Det er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med en usikker forbindelse til sevofluran. Interaktioner:Øger virkning af især ikke-depolariserende muskelrelaksantia. Samtidig inhalation af N2O (kvælstofforilte) forstærker virkningen af sevofluran. Graviditet og amning:Erfaring savnes. Trafiksikkerhed:Ingen mærkning. Bivirkninger:Hjertearytmier. Leverpåvirkning. Malign hypertemi. Overdosering:Respirationsdepression.

Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Udlevering B.

FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER:

Terapeutisk klassifikation N 01 AB 08. Farmakodynamiske egenskaber:Sevofluran er et inhalationsanæstetikum, som giver en hurtig indsovnings- og opvågningsfase. MAC (Mindste Alveolære Koncentration) er for børn under 3 år: 2,6-3,3%, børn over 3 år: 2,5%, voksne omkring 25 år: 2,5%, voksne 40- 50 år: 1,8-2,2% og voksne over 60 år: 1,4-1,6% (i rent ilt, værdierne er knapt halveret i 65% N2O). Farmakokinetiske egenskaber:Sevofluran har en rin- ge opløslighed i blod og væv, hvilket medføre en hurtig opnåelse af alveolær koncentration til at give anæstesi og en efterfølgende hurtig elimination til anæstesiophør. Hos mennesker metaboliseres <5% af absorberet sevofluran i leveren til hexafluorisopropanol (HFIP) med frigivelse af uorganiske flurider og kuldioxid (eller et monokarbonfragment). Så snart HFIP dannes, konjugeres det hurtigt til glukuronsyre og udskilles med urinen. Den hurtige og omfattende lungeelimination af sevofluran minimerer den mængde, som er tilgængelig for metabolisering. Sevofluran metabolisme induceres ikke af babiturater. Disul- firam hæmmer metaboliseringen.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER:

Indholdsstoffer:Sevofluran. Uforligeligheder:Ingen.Opbevaringstid:2 år. Særlige opbevaringsforhold:Ingen.Emballage:Plastikflaske. Instruktio- ner vedrørende håndtering:Sevorane^®skal administreres med en fordamper, der er kalibreret til sevofluran. Registreringsindehaver:Abbott Laboratories N.C., One Abbott Park Road, Abbott Park, North Chicargo, IL 60064, U.S.A. Repræsentatnt:Abbott Laboratories A/S, Smakkedalen 6, 2820 Gentofte. Mar- kedsføringstilladelsenr 16979. Dato for første markedsføringstilladelse:15. marts 1996. Revision af produktresumé: 2. august 2001. Pakning og priser:

(AUP pr. oktober 2003) Sevorane inhal.væ. varenr. (007462) Plastflaske 1x 250 ml kr. 1850,70.

SE ORANE SEVOFLURAN

®

Abbott Laboratories A/S

Smakkedalen 6, DK-2820 Gentofte

Sevorane A4 ann Dråben 05/11/03 9:40 Side 1

(7)

Juli 2005 · DASINFO · 7 Ved indsendelse af abstract skal det præciseres, hvorvidt man:

- ønsker at få abstract vurderet med henblik på deltagelse i ACTA foredragskonkurrence – fredag d. 4. november 2005 - udelukkende ønsker at præsentere sit bidrag ved posterudstilling torsdag og fredag?

- ønsker at præsentere sit bidrag ved posterudstilling, hvis det ikke udvælges til at deltage i foredragskonkurrencen

ACTA Foredragskonkurrence:

De 6 bedste abstracts deltager i foredragskonkurrencen med præmier, sponseret af Scandinavian Society of Anesthesiology and Intensive Care (SSAI) på: 1. præmie

kr. 5000,00

• 2. præmie

kr. 3.000,00

• 3. præmie

kr. 2.000,00

Posterkonkurrence:

Bedste poster præmieres med

kr. 2.000.- Publikumspris:

Der vil i forbindelse med foredragskonkurrencen blive arrangeret en publikumsafstemning om bedste foredrag.

Publikumsprisen for bedste foredrag præmieres med

kr. 2.000.-

Vejledning for udfærdigelse og indsendelse af videnskabelige bidrag til årsmødet:

Abstracts kan fremsendes på dansk eller engelsk og skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om godkendelse af den videnskabsetiske komité og om beregninger vedrørende det inkluderede antal patienter. Mindst én af forfatterne skal være anæstesiolog eller under uddannelse hertil. Postere kan præsenteres på dansk eller engelsk.

Abstracts inddeles i (se abstract-form):

1. Titel, forfatter(e), institution, e-mail på korresponderende forfatter = den forfatter der skal præsentere arbejdet 2. Introduktion

3. Metoder 4. Resultater 5. Diskussion 6. Konklusion

7. Maks. 2 figurer eller tabeller 8. Maks. 3 referencer

Abstracts må ikke fylde mere end 500 ord, af hensyn til spaltepladsen i DASINFO. Undlad at benytte funktioner, der danner referenceliste o.lign. automatisk. Abstracts til såvel foredrag som posters indsendes via abstract-form på www.dasaim.dk til DASAIM’s sekretariat senest d. 1. august 2005.

Forfattere, hvis abstract udvælges til foredragskonkurrencen vil, for at sikre en glat afvikling af konkurrencen, blive anmodet om at præsentere deres foredrag som Power-Point-præsentation, installeret på medbragt CD. Organisationskomiteen vil tilse, at der forefindes bærbar PC med CD-Rom-drev.

Bedømmelseskriterier for abstracts til foredragskonkurrencen:

Tidligere publikation: Bidragene må ikke tidligere have været offentliggjort som originalartikel i et internationalt tidsskrift, men må gerne have været fremlagt mundtligt og/eller vist som poster.

Vurdering: Abstracts vurderes dels ud fra det videnskabelige niveau og dels ud fra dets betydning for anæstesiologi og intensiv terapi:

Emnet: Relevant for anæstesiologi og intensiv terapi i bredeste forstand? Originalt?

Problemformuleringen: Klar og velvalgt?

Metoder: Relevante, veludformede? Etiske problemer?

Resultaterne: Væsentlige nye fund og observationer, der kan bidrage til udviklingen i faget?

Konklusionen: Klar og i overensstemmelse med problemformuleringen?

Fremstillingen: Klar, præcis og sprogligt tilfredsstillende?

Bedømmelseskriterier for endelig vurdering ved fremlæggelsen:

1. Valg af problemformulering 4. Betydning af resultatet 2. Metoden, egnethed 5. Præsentation, skriftlig

3. Resultatet 6. Præsentation, mundtlig Organisationskomitéen

INDKALDELSE AF VIDENSKABELIGE BIDRAG

Der modtages videnskabelige bidrag til årsmødet 3.-5. november 2005 i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

(8)

»Min største POCT-udfordring?

Jeg ønsker blodgasudstyr, jeg ikke behøver at bekymre mig om«

... forlang en ABL800 FLEX

Ethvert hospital har unikke analysebehov. Derfor tilbyder Radiometer markedets mest ﬂ eksible totalløsning til måling af blodgas. Vi ved, at hospitaler ikke blot kræver analyseudstyr - men en omfattende totalløsning, som giver brugeren frihed til at fokusere på patientbehandling.

Stil krav om en komplet løsning …

ABL800 FLEX er en totalløsning, som kombinerer Radiometers mest avancerede blodgasudstyr med vores nye FLEXCARE- og FLEXPAC-programmer.

ABL800 FLEX hjælper med at effektivisere måling af patientprøver – kun få manuelle trin skal gennemføres, før analyseresultatet foreligger. Herved sikres optimal kvalitet,

sikker og nem adgang til data og mere tid til patientbehandling.

Radiometer Danmark A/S

Åkandevej 21, 2800 Brønshøj www.radiometerdanmark.dk

Tlf 38 27 28 29 • rdan@radiometer.dk Kontakt os for yderligere information.

(9)

Juli 2005 · DASINFO · 9

Tilmeldingsblanket

DASAIMs årsmøde 2005, 3.-5. november

Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

Titel: Navn:

Adresse: Postnr. & by:

Navn på evt. ledsager: Hospital/firma:

E-mail:

Betalingen dækker udgifter til de videnskabelige sessioner, sandwich torsdag, frokostbuffet fredag og lørdag samt kaffe alle 3 dage. Derudover betales for aftenarrangementerne: Buffet før DASAIMs generalforsamling torsdag samt festmiddag med revy og prisoverrækkelser fredag. Alle sociale arrangementer er åbne for medlemmer med ledsagere og repræsentanter fra vore sam- arbejdspartnere i industrien.

Mødepakke Dagsbillet

Tors.:

■

Fre.:

■

Lør.:

■

Inden

Efter

Inden

Efter

2/10

2/10

2/10

2/10 Beløb

DASAIM-medlem, ikke speciallæge og stud.med. 500,- ■ 1.000,- ■ 300,- ■

500,-

■ DASAIM-medlem, speciallæge 1400,- ■

1800,-

■ 700,- ■

900,-

■

Andre 2100,- ■

2600,-

■ 1100,- ■

1400,-

■

Breakfastsymposium GE Healthcare 4/11 ■ Frokostsymposium Novo Nordisk 4/11 ■ Frokostsymposium GlaxoSmithKline 5/11 ■

Aftenarrangementer Deltager Ledsager Firma-deltager

Torsdag d. 3. november - Aften-buffet 150,- ■ 150,- ■ 350,- ■ Fredag d. 4. november - Festmiddag og revy 350,- ■ 350,- ■ 875,- ■

TOTAL:

Tilmeldingen sendes til:

Tina Calundann, DASAIM sekretariat, AN/OP, HOC 4231, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø Tlf: 3545 6602, E-mail: sekretariat@dasaim.dk, Fax: 3545 2950 eller elektronisk via www.dasaim.dk

HUSK at angive tydeligt navn på indbetalingen!

Det samlede beløb:

■

overføres til BG Bank 9570 807-7193

■

vedlægges i check, udstedt til DASAIM

■

ønskes trukket på Dankort: Oplys kortnr.: udløbsdato:

kontrolciffer: underskrift:

Overnatning på Radisson SAS Scandinavia Hotel:

Priserne er incl. morgenbuffet og der afregnes direkte med hotellet ved afrejsen. Vi gør opmærksom på, at du evt. kan få en lavere værelsespris ved booking gennem dit sygehus eller via internettet.

■

Enkeltværelse (kr. 1.225,-)

■

Dobbeltværelse (kr. 1.425,-) Ankomst dato: Afrejse dato:

(10)

10 · DASINFO · Juli 2005

PROGRAM FOR DASAIMs ÅRSMØDE 2005

TORSDAG d. 3. november

(P = Parallelsession)

08.00-

Registrering

09.00-09.30

Anæstesi til patienter med pacemaker

v/

Moderator: ?

P

Paediatric intensive care: What are the priorities?

v/ Mehrengise Cooper Moderator: Kirsten Eliasen

P

Kroniske smerter og psykosociale problemer hos brystkræftoverlevere:

En epidemiologisk undersøgelse

v/ Vera Peuckmann Moderator: Ole Bo Hansen

P

Præhospital thrombolyse af hjertepatienter, pro et contra (norsk vs. dansk)

v/ Mads Gilbert og Jens Flensted Lassen

Moderator: Lars Knudsen

09.30-10.00

Udstilling - kaffe

10.00-10.30 P

Metadon og andre opioiders påvirkning af hjertets repolarisering

v/ Søren Fanø Moderator: Anders Schou Olesen

P

DAD output

v/ Jørn Wetterslev Moderator: Hans Kirkegaard

P

Kapaciteten på de danske intensive afdelinger

v/ Kurt Espersen Moderator: Kristian Antonsen

P

CVK uden ultralyd. Er det OK?

v/ Mehrengise Cooper Moderator:

10.30-10.35

Kort pause

Hovedsponsorer:

(11)

Juli 2005 · DASINFO · 11

TORSDAG d. 3. november

10.35-11.05 P

CVK med ultralyd

- voksne v/ Frans Swiatek - børn v/ Rolf Holm-Knudsen Moderator: ?

P

Danske kvinders forventning til og oplevelse af smerter og smertelindring under fødsel

v/ Ulla Bang

Moderator: Søren Helbo Hansen

P

The art of damage control surgery – bleeding-control in the trauma patient

v/ Asher Hirshberg

Moderator: Frank Kaiser

P

- Kompetencevurdering af speciallægen, set fra både organisationens og brugerens vinkel

v/ Torben Mogensen og Helle Ørding

Moderator: Bente Dyrlund Pedersen

11.05-12.00

Udstilling – sandwich/vand

11.05-12.00

Bag posteren

12.00-13.30 P

Workshop om kompetencevurdering: Formål og effekt af generelle vurderinger

v/ Karen Skjelsager, Kirsten Bested, Helle Thy Østergaard, Bente Malling

P

Akut og kronisk hjerteinsufficiens behandling

Moderatorer: Claus Andersen og Dennis Bigler - To-kammer pacingv/ Peter Mortensen - Anvendelse af Levosimendan v/ Olav Sellevold

- Medicinsk behandling af kronisk hjertesvigt v/ Lars Køber

P

Behandling af kroniske smerter hos gravide og ammende kvinder

v/ Ole Bo Hansen Moderator: Jette Højsted

P

Præhospital og akutmedicinsk uddannelse og træning

Moderator: Erika F. Christensen

- Trauma Resuscitation and Advanced Emergency Medicine.

En ny SSAI-uddannelse på vejv/ Peter A. Berlac

- Hæmostatisk nødkirurgi – hvordan lærer vi det og hvordan implementerer vi det?

Erfaringer fra BEST-projektet i Norge v/ Asher Hirshberg

- Anæstesiologiske nødprocedurer: Træning på forsøgsdyr v/ Lars Knudsen

13.30-14.00

Udstilling - kaffe

14.00-15.30

Posterdiskussion (1-3 parallelle sessioner afhængigt af antal abstracts)

15.30-16.00

Udstilling - kaffe + frugt eller lign.

16.00-17.30

FYA-symposium

DAO generalforsamling

(12)

12 · DASINFO · Juli 2005

TORSDAG d. 3. november

17.30-18.15

Gruppesamling

- Thoraxanæstesiudvalget

- Videreuddannelsesudvalget: Forskningstræning og forskningsmodulet - Intensivudvalget

18.15-19.30

Middag

19.30-22.30

DASAIM generalforsamling

FREDAG d. 4. november

07.30-

Registrering

08.00-08.45

Breakfastsymposium – GE Healthcare

08.45-09.00

Udstilling - kaffe

09.00-09.30 P

Præsentation af politikpapir vedrørende smertepolitik

v/ Mogens K. Skadborg Moderator: Ole Bo Hansen

P

Genoplivning efter hjertestop – danske og internationale resultater

v/ Michael Wanscher

Moderator: Christian Lindskov Christiansen

P

Aspiration prophylaxis. Oral intake during labour and before elective CS

v/ Geraldine O’Sullivan

Moderator: Ulla Bang

P

Profylakse og behandling af akut nyreinsufficiens

v/ Sven-Erik Ricksten Moderator: Ebbe Rønholm

09.30-10.00

Udstilling - kaffe

10.00-12.00

ACTA foredragskonkurrence – sponsoreret af SSAI

Moderator: Else Tønnesen

12.00-12.45

Udstilling

12.15-13.15

Frokostsymposium – Novo Nordisk

12.30-13.15

Frokost

13.15-14.45 P

Postpartum blødning: Tværfaglige aspekter

- Obstetriske v/ Birgit Bødker

- Anæstesiologiske v/ Yvonne Rasmussen - Blodkomponent terapi v/ Morten H. Dziegiel - Behandlingsstrategi: Flow Chart v/ Torben Callesen Moderator: Søren Helbo Hansen

(13)

Juli 2005 · DASINFO · 13

FREDAG d. 4. november

P

- Neuromonitorering af traumepatienten under behandling af

ikke-neurorelaterede læsioner

v/ Ulrik Skram

- Pleje af organdonoren v/ Karen-Lise Welling

- Anæstesi til børn ved MR/strålebehandling - Sevofluran eller Propofol/Ultiva-anæstesi. Pro et contra v/ Lars Rybro Moderator: Søren Walther-Larsen

P

Etikken i arbejde: Kliniske etikkomitéer

v/ Reidun Førde Moderator: Mogens K. Skadborg

P

Nyt om forskning

- Anæstesiologisk og intensiv forskning i globalt perspektiv.

Problemer og muligheder

v/ Palle Toft, Niels Henry Secher, Anders Larsson og Jørgen Viby Mogensen - DASAIMs forskernetværks fremtid v/ Kirsten Møller og Vibeke Due Jørgensen - DASAIMs forskningsudvalg v/ Hans Kirkegaard

Moderator: Else Tønnesen

14.45-15.15

Udstilling – kaffe

15.15-15.45 P

Implementing PDM at a university hospital in USA

v/ James E. Caldwell Moderator: Reinhold Jensen

P

Perioperativ ketamin for akut postoperativ smerte

v/ Rae Francis Bell Moderator: Susanne Ilkjær

P

Post dural puncture headache. What’s new?

v/ Geraldine O’Sullivan Moderator: Ladawan Holk

P

Voksne med medfødt hjertesygdom

v/ Keld Sørensen Moderator: Kirsten Eliasen

15.45-18.15

PAUSE

18.15-19.15

Den 37. Husfeldt-forelæsning

Da anæstesiologien kom til provinsen v/ Peter Ekeløf Moderator: Stig Yndgaard

19.15-02.00

Middag, revy, prisoverrækkelser, fest

LØRDAG d. 5. november

08.45-

Registrering

09.00-09.45

Den 9. Ole Secher-forelæsning

How to become an anaesthesiologist in USA/UK – differences and similarities v/ James E. Caldwell

Moderator: Hans Kirkegaard

09.45-10.15

Kaffepause

(14)

14 · DASINFO · Juli 2005

Indbyder til Breakfast-symposium under overskriften

Novel Measurement for Adequacy of Analgesia

Detection of surgical stress during general anaesthesia ved Dr. Ilkka Korhonen, VTT Information Technology, Finland

Methodology and clinical performance of the novel index of surgical stress ved Dr. Matti Huiku, GE Healthcare Finland

Breakfast-symposiet afholdes fredag d. 4. november 2005, kl. 08.00-08.45 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus i forbindelse med DASAIM’s årsmøde 2005. Der vil være morgenmad i tilknytning til symposiet.

Deltagelse er gratis for deltagere i årsmødet, men tilmelding er nødvendig (se tilmeldingsblanket).

GE Healthcare

DASinfo_invitation.indd 1 27.5.2005 16:36:28

LØRDAG d. 5. november

10.15-12.15 P - Microbiological surveilance in the ICU v/ E. de Jonge - Selective gut decontamination v/ E. de Jonge Moderator: Palle Toft

P

Postoperativ overvågning og behandling

- Har epidural analgesi en plads i postoperativ smertebehandling? v/ Henrik Jørgensen - Udskrivningskriterier fra opvågningen – evidens og anbefalinger v/ Jørn Wetterslev - Akut smerteteam/PCA v/ Lone Nikolajsen

Moderator: Ole Mathiesen

12.15-13.15

Frokostsymposium - GlaxoSmithKline

12.15-13.15

Frokost

13.15-13.45 P

Den vanskelige luftvej

v/ Michael Seltz Kristensen Moderator: Birgitte Ruhnau

P

Væskebehandling til intensive patienter, herunder gennemgang af SAFE-studiet

v/ Else Tønnesen

Moderator: Anders Larsson

13.45-14.00

Kaffepause

14.00-15.30

Med udgangspunkt i regionsdannelsen og lægeforeningens udspil om fremtidens akutbetjening behandles emnerne:

- Hvor mange intensiv senge kræves der i de kommende regioner?

- Hvad er bemandingskravene i en akut-anæstesiologisk enhed?

Moderator: Hans Kirkegaard

(15)

Frokost-symposiet afholdes fredag d. 4. november 2005, kl. 12.15-13.15 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus i forbindelse med DASAIM’s årsmøde 2005. Der vil være morgenmad i tilknytning til symposiet. Deltagelse er gratis for deltagere i årsmødet, men tilmelding er nødvendig (se tilmeldingsblanket).

indbyder til frokostsymposium fredag d. 4. november, kl. 12.15 - 13.15:

indbyder til frokostsymposium lørdag d. 5. november, kl. 12.15 - 13.15:

Chairman overlæge Jens Schierbeck, OUH Speakers: TBD

Antithrombose behandling til udvalgte kritisk syge patienter

Flolan®, epoprostenol – en mulighed?

Frokost-symposiet afholdes lørdag d. 5. november 2005, kl. 12.15-13.15 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus i forbindelse med DASAIM’s årsmøde 2005. Der vil være morgenmad i tilknytning til symposiet. Deltagelse er gratis for deltagere i årsmødet, men tilmelding er nødvendig (se tilmeldingsblanket).

”A clinical update on NovoSeven®”

Speaker: TBD

(16)

16 · DASINFO · Juli 2005

Foredragsholdere og mødeledere på årsmødet 2005

• Andersen, Claus, overlæge, anæstesiafd., Odense Universitetshospital

• Antonsen, Kristian, overlæge, intensiv- og akut afsnit, Hillerød Sygehus

• Bang, Ulla, overlæge, anæstesi- og intensivafd., Skejby Sygehus

• Bell, Rae Francis, overlæge, Smerteklinikken, Haugeland Universitetssygehus, Bergen

• Berlac, Peter A., afdelingslæge, AN-OP, HovedOrtoCentret, H:S Rigshospitalet

• Bested, Kirsten M., overlæge, anæstesiologisk afd., Vejle Sygehus

• Bigler, Dennis R., overlæge, anæstesi- og intensivafd., KAS Gentofte

• Bødker, Birgit, overlæge, gynækologisk-obstetrisk enhed, Hillerød Sygehus

• Caldwell, James E., professor, University of California San Francisco

• Callesen, Torben, overlæge, dr.med., AN-OP, Juliane Marie Centret, H:S Rigshospitalet

• Christensen, Erika Frischknecht, overlæge, præhospital leder, anæstesiafd., Århus Universitetshospital

• Christiansen, Christian Lindskov, overlæge, anæstesi- og intensivafd., Skejby Sygehus

• Cooper, Mehrengise, (UK)

• Dziegiel, Morten H., overlæge, H:S Blodbank, H:S Rigshospitalet

• Ekeløf, Peter, ledende overlæge, anæstesi- og intensivafd., Sygehusene i Ringkøbing Amt

• Eliasen, Kirsten, klinikchef, overlæge, thoraxanæstesiologisk klinik, Hjertecentret, H:S Rigshospitalet

• Espersen, Kurt, overlæge, ITA, Abdominalcentret, H:S Rigshospitalet

• Fanø, Søren, klinisk asst., H:S Tværfagligt Smertecenter, H:S Rigshospitalet

• Førde, Reidun, professor, dr.med., Sektion for Medicinsk Etik, Medicinsk fakultet, Oslo Universitet

• Gilbert, Mads, Tromsø, Norge

• Hansen, Ole Bo, overlæge, anæstesiafd., Sygehus Vestsjælland, Holbæk

• Hansen, Søren Helbo, overlæge, anæstesiafd., Odense Universitetshospital

• Herlevsen, Per, ledende overlæge, anæstesi- og intensivafd., Randers Centralsygehus

• Hirshberg, Asher, Texas, USA

• Holk, Ladawan, overlæge, anæstesi- og intensivafd., Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

• Holm-Knudsen, Rolf, overlæge, AN-OP, HovedOrtoCentret, H:S Rigshospitalet

• Højsted, Jette, overlæge, H:S Tværfagligt Smertecenter, H:S Rigshospitalet

• Ilkjær, Susanne, afdelingslæge, ph.d., anæstesi- og intensivafd., Skejby Sygehus

• Jensen, Reinhold, overlæge, anæstesi- og intensivafd., Skejby Sygehus

• Jonge de, E., AMC, Amsterdam

• Jørgensen, Henrik, R1, anæstesiologisk afd., Roskilde Amts Sygehus

• Jørgensen, Vibeke Due, kursusreservelæge, anæstesi- og intensivafd. KAS Herlev

• Kaiser, Frank, overlæge, anæstesi- og intensivafd. Hillerød Sygehus

• Kirkegaard, Hans, overlæge, dr.med., anæstesi- og intensivafd., Skejby Sygehus

• Knudsen, Lars, afdelingslæge, ph.d., anæstesiafd., Århus Universitetshospital

• Kristensen, Michael Seltz, overlæge, AN-OP, HovedOrtoCentret, H:S Rigshospitalet

• Køber, Lars, overlæge, dr.med., hjertemedicinsk klinik, H:S Rigshospitalet

• Larsson, Anders, professor, overlæge, dr.med., anæstesiafd., Aalborg Sygehus

• Lassen, Jens Flensted, overlæge, ph.d., hjertemedicinsk afd., Århus Universitetshospital

• Malling, Bente V., overlæge, anæstesiologisk afd., Silkeborg Centralsygehus

• Mathiesen, Ole, afdelingslæge, operations- og anæstesiafd., KAS Glostrup

• Mogensen, Jørgen Viby, professor, overlæge, dr.med., AN-OP, HovedOrtoCentret, H:S Rigshospitalet

• Mogensen, Torben, lægelig direktør, direktionen, H:S Hvidovre Hospital

• Mortensen, Peter, overlæge, hjertemedicinsk afd., Skejby Sygehus

• Møller, Kirsten, kursusreservelæge, anæstesiklinikkerne, H:S Rigshospitalet

• Nikolajsen, Lone, afdelingslæge, ph.d., anæstesiafd., Århus Sygehus

• O’Sullivan, Geraldine, MD, FRCA, Dept. of Anaesthesia, St. Thomas’ Hospital, London

• Olesen, Anders Schou, ledende overlæge, smerteklinikken, Aalborg Sygehus

• Pedersen, Bente Dyrlund, overlæge, anæstesiologisk afd., H:S Bispebjerg Hospital

• Peuckmann, Vera, klinisk asst., H:S Tværfagligt Smertecenter, H:S Rigshospitalet

• Rasmussen, Yvonne, overlæge, anæstesiafd., H:S Hvidovre Hospital

• Ricksten, Sven-Erik, Sahlgrenska Sjukhuset, Göteborg

• Ruhnau, Birgitte, overlæge, AN-OP, Abdominalcentret, H:S Rigshospitalet

• Rybro, Lars, overlæge, anæstesi- og intensivafd., Skejby Sygehus

• Rønholm, Ebbe, ledende overlæge, dr.med., anæstesiologisk afd., Fredericia og Kolding Sygehus

• Secher, Niels Henry, professor, overlæge, dr.med., AN-OP, Abdominalcentret, H:S Rigshospitalet

• Sellevold, Olav,

• Skadborg, Mogens K., ledende overlæge, anæstesi- og intensivafd., Skejby Sygehus

• Skjelsager, Karen, overlæge, anæstesiologisk afd., Storstrømmens Sygehus, Næstved

• Skram, Ulrik, overlæge, neuroanæstesiologisk klinik, Neurocentret, H:S Rigshospitalet

• Swiatek, Frans, overlæge, AN-OP, Abdominalcentret, H:S Rigshospitalet

• Sørensen, Keld, overlæge, hjertemedicinsk afd., Skejby Sygehus

• Toft, Palle, professor, overlæge, dr.med., anæstesiafd., Odense Universitetshospital

• Tønnesen, Else, professor, overlæge, dr.med., intensivafd., Århus Sygehus

• Walther-Larsen, Søren, overlæge, AN-OP, Juliane Marie Centret, H:S Rigshospitalet

• Wanscher, Michael, overlæge, ph.d., thoraxanæstesiologisk klinik, Hjertecentret, H:S Rigshospitalet

• Welling, Karen-Lise, overlæge, ph.d., neuroanæstesiologisk afd., neurocentret, H:S Rigshospitalet

• Wetterslev, Jørn, overlæge, ph.d., Copenhagen Trial Unit, H:S Rigshospitalet

• Yndgaard, Stig, thoraxanæstesiologisk klinik., Hjertecentret, H:S Rigshospitalet

• Ørding, Helle, ledende overlæge, dr.med., anæstesiologisk afd., Vejle Sygehus

• Østergaard, Helle Thy, afd.læge, anæstesi- og intensivafd., KAS Herlev

(17)

Juli 2005 · DASINFO · 17

DASAIMs SMERTEPRIS 2005

DASAIMs UDDANNELSESPRIS 2005

Nu efterspørger vi DIN mening - hvem skal have årets smertepris?

Bestyrelsen for DASAIM opfordrer alle til at indsende motiverede forslag til kandidater til prisen.

DASAIM uddeler en årlig pris indenfor akut/kronisk smertebehandling for at stimulere til fortsat udvikling indenfor området. I vurderingen af kandidater vil der blive lagt vægt på videnskabelig aktivitet og holdningsmæssig eller strukturel bearbejdning af sundhedsvæsenet med det formål, at sikre bedre smertebehandling.

Når forslag til kandidater foreligger senest d. 1. oktober 2005, vil bestyrelsen for DASAIM gennemgå disse og indstille en kandidat til prisen. Prisen overrækkes under festmiddagen på årsmødet d. 4. november 2005.

Udover æren for Smerteprisen følger et:

Legat på kr. 10.000,- sponseret af

Forslagene kan enten indsendes skriftligt til DASAIMs sekretariat på e-mail sekretariat@dasaim.dk eller via www.dasaim.dk.

Det skal fremgå, hvem forslagsstiller(ne) er. På bestyrelsens vegne

Stig Yndgaard

Forslag til kandidater ønskes

Uddannelsen skal hele tiden være i højsædet, og det ønsker DASAIM at medvirke til på mange fronter. Helst skal der ske en fortsat udvikling af uddannelsesinitiativer, så anæstesiologer bliver dygtige og kompetente speciallæger.

DASAIM ønsker derfor forslag til kandidater til Uddannelsesprisen år 2005.

Prisen skal gives til en person, en gruppe eller en afdeling. I vurderingen af kandidater lægges der vægt på, at prismodtageren har ydet en ekstraordinær indsats til fremme af uddannelsen i anæstesiologi i bredeste betydning.

Indsatsen kan være såvel lokal, regional som landsdækkende. Der er inden begrænsninger på karakteren af indsatsen.

Når forslag til kandidater foreligger senest d. 1. oktober 2005, vil bestyrelsen for Foreningen af Yngre Anæstesiologer gennemgå forslagene og indstille en kandidat til prisen til DASAIMs bestyrelse.

Prisen overrækkes under festmiddagen på årsmødet den 4. november 2005. Prisen udgøres af et:

Legat på kr. 10.000,- sponseret af

Legatet kan frit anvendes til et af prismodtageren valgt formål.

Bestyrelsen for DASAIM skal derfor opfordre alle til at indsende motiverede forslag til kandidater til prisen.

Forslag kan enten indsendes skriftligt til DASAIMs sekretariat, på e-mail sekretariat@dasaim.dk eller via DASAIMs hjemmeside www.dasaim.dk Det skal fremgå, hvem forslagsstiller(ne) er.

På bestyrelsens vegne Hanne Tanghus Olsen

(18)

18 · DASINFO · Juli 2005

I driften af sygehusene har man de seneste år tilstræbt en synlighed og systematik i koblingen af de ydelser, en given afdeling præsterer og den tildeling af ressourcer pågældende afdeling bliver gjort til genstand for.

DRG er blevet et tiltagende dominerende værktøj i denne øvelse. Desværre omfatter systemet ikke (men burde gøre!!) en række aktiviteter, som er relevante i relation til uddannelse: 1) videreuddannelse, 2) efteruddannelse, 3) forskning og udvikling - og flere kan tænkes.

Problemet forstærkes yderligere af de øgede og mere speci- ficerede krav, der stilles til uddannelsen i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse, og som på den enkelte afdeling bl.a. udmøntes i konkrete uddannelsesprogrammer/-kontrakter.

Samtidig er det holdningen, at klinisk produktion, uddannelse og udvikling er ligeværdige ydelser.

Nylige tal godtgør, at uddannelsesaktiviteten på en klinisk afdeling på et universitetshospital i Danmark repræsenterer et netto-ressourcetræk på 13-15% af alle lægetimer.

For at sikre, at uddannelsesområdet ikke havner i en situation, hvor det på grund af manglende profilering og tydeliggørelse går over i glemsel og derfor ikke tildeles de fornødne midler, er det selvsagt bydende nødvendigt at få præsenteret områdets reelle behov. Den politik vil desuden kunne bidrage til almen synlig- gørelse af området og argumentere for at området prioriteres.

I en blandet frygt for og erkendelse af, at mange i den kliniske virkelighed står tøvende overfor hvordan man kan håndtere synliggørelsen af det ressourceforbrug, der medgår til uddannelse er tanken med denne artikel, at give et bud på hvordan en grovskitse til strukturering af problemstillingen kan se ud.

Talrige variationer kan tænkes.

Princippet kan grundlæggende være for det første, at med- regne samtlige forhold som er ressourcerelevante for uddannelse - for det andet, at kvantificere ressourcetrækket for den enkelte post og - for det tredje, at præsentere summationen af samtlige forhold.

Nedenfor er skitseret et forslag til strukturering, som ikke prætenderer at være komplet, hverken hvad angår mulige relevante aktører eller disses aktiviteter, men alene tjener til at tegne profilen af en mulig måde at angribe problemstillingen på.

Forslag til strukturering:

Lægelige uddannelsesaktører:

1. introlæger

2. hoveduddannelses-læger 3. speciallæger

Uddannelsesaktiviteter per person (tidsindekseret, f.eks. per år) på den enkelte afdeling:

• ad 1

- antal surnummerære dage: x1 dage

- intro-kurser x2 dage

- obligatoriske kurser x3 dage

- uddannelsessamtaler (x timer) x4 dage

- kompetencemålinger x5 dage

- dokumenteret (evt. skønnet) supervision x6 dage - kliniske aktiviteter (x uddannelsesfaktor)

■ stuegang (fx x 0.5 x timer)

■ superviseret anæst. (fx x 0.7 x timer)

■ konference (fx x 0.5 timer)

■ vagter (fx x 0.4 timer

■ andet

■ Σ ⇒ x7 dage

- andet ? x8 dage

- summation Σ dage

- ⇒ Σ dage x dagløn ⇒ Σx pris

• ad 2

- antal intro-dage y1 dage

- antal undervisningsdage y2 dage - specialespecifikke kurser y3 dage

- ledelses-kurser y4 dage

- forskningsmodul y5 dage

- kompetencekort, samtaler mm y6 dage - kliniske aktiviteter iøv (vide supra) y7 dage

- andet y8 dage

- summation Σ dage

- ⇒ Σ dage x dagløn ⇒ Σy pris

• ad 3

- vejleder-kursus z1 dage

- pioner-kursus z2 dage

- underviser på kurser

(intro-, hovedudd etc) z3 dage

- kompetencekort, samtaler mm z4 dage

- vejleder-tid z5 dage

- uddannelsesansvarlig overlæge z6 dage - klinisk aktivitet (vide supra) z7 dage

- andet z8 dage

- summation Σ dage

- ⇒ Σ dage x dagløn ⇒ Σz pris Samlet pris (tidsindekseret):

Σx pris x Nx + Σy pris x Ny + Sz pris x Nz + evt andet (udstyr, lokaliteter, rejser mm)

(N = antal læger relevant for pågældende kalkulation)

Principielt kan der formentlig opstilles et ”gevinst-regnskab”

til kvantificering af det reducerede ressourcetræk, en bedre og hurtigere uddannet (og mere motiveret ?) lægegruppe udgør.

Videreuddannelsesudvalget, DASAIM Ole Nørregaard

Uddannelsesøkonomi

(19)

Juli 2005 · DASINFO · 19

Mere end 400 havde tilmeldt sig til 50-års

jubilæet for anæstesiologisk-intensiv afdeling ved Århus Sygehus – tidligere Kom- munehospitalet. Jubilæet blev markeret med et stort symposium på Scandinavian Congress Center i Århus den 15. april med deltagelse af nationale og internationale foredragsholdere. Nuværende og tidligere ansatte i afdelingen deltog i et omfang, som langt overgik organisationskomiteens forventninger.

Den operative aktivitet på Århus Syge- hus var i dagens anledning reduceret til et akut beredskab, og læger fra de samar- bejdende afdelinger var inviteret med til symposiet. Der var et bredt sammensat program, hvor emnerne dækkede forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for det anæstesiologiske speciale for såvel

læger som sygeplejersker. Der var arrangeret workshops omkring den vanskelige luftvej og ekkokardiografi.

Dagen indledtes med en kort ”historisk session”, hvor to pensionerede overlæger, professor Henning Gøtzsche (kardiolog) og Ole Helmig (ortopædkirurg) meget humoristisk og underholdende fortalte om ”gamle dage” og om samarbejdet med anæstesiologerne – eller narkoselægerne, som det hed dengang. Henning Poulsen, afdelingens første overlæge og en markant pioner inden for faget, døde få uger før symposiet, og han blev mindet ved åbningssessionen.

Set i et 50 års perspektiv har udviklingen inden for specialet været enorm. Udover anæstesiafsnit, tilknyttet de forskellige kirurgiske specialer, omfatter anæstesi-

afdelingen i dag respirationscenter vest, lægeambulancen, simulatorenheden, intensiv og neurointensiv afdelinger, dagkirurgisk center, tryktanken og den postoperative smerteenhed. Afdelingen har eget forskningslaboratorium og der er for øjeblikket 8 ph.d.-studerende.

Dagen sluttede med et brag af en jubi- læumsfest med god mad, underholdning, musik og dans. Et fantastisk rockorkester fra Skejby Sygehus med Erik Sloth i spid- sen sørgede for, at dansegulvet var stu- vende fuldt til midt på natten. Fagligt var dagen spændende og udbytterig og socialt var det en begivenhed, som vi alle tænker tilbage på med glæde og stolthed.

På organisationskomiteens vegne Else Tønnesen Grethe Astrup Carl-Johan Jakobsen

Et brag af en jubilæumsfest

Ved årsmødet 2003 og i DASINFO har Lars S. Rasmussen sørgmuntert deprimerende beskrevet dansk anæstesiologisk forsknings endeligt. Som modvægt og inspiration er her beretningen om den kliniske akademiske anæstesiologis fødsel i Danmark.

Den første danske publikation om et anæstesiologisk emne, hvor der blev anvendt dobbeltblinding, placebo og tilfældig allokering af behandlingerne, blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i sommeren 1955: Ole Juhl: VITAMIN B6 OG POSTANÆSTETISKE GENER. Ar- bejdet omhandlede 300 patienter, som på opvågningsstuen på KH, blev observeret i 3 timer for opkastninger, kvalme og moto- risk uro efter generel anæstesi. I tilfældig rækkefølge fik patienterne intravenøst enten 5ml 2% pyridoxinopløsning eller 50mg Geastimol (ftalsyre-bis-diæthylamid) fortyndet til 5ml eller 5ml fysiologisk salt- vand. De tre medikamenter var fremstillet på KH’s apotek og blev leveret i ens udseende, kodede ampuller.

Undersøgelser af B6 vitaminet Pyri-

doxins virkning på kvalme og opkastning var der lavet bunker af og som regel med positivt resultat. I ublindede ikke-randomiserede forsøg hjælper det meste. Ole Juhl valgte i stedet ”den metode, der så fuldstændigt som muligt eliminerer undersø- gerens skøn,...en undersøgelse gennemført under kode”. Og så var de 3 behandlinger ligeværdige.

En formel statistisk vurdering, inklude- rende en beregning af risikoen for at have overset en reel forskel mellem behandlingerne, blev ikke foretaget. Nu var under- søgelsens resultat også så entydigt at en nøjere matematisk manipulation dengang ville være blevet anset for et overflødigt videnskabeligt, puristisk skoleridt. Først efter udgivelsen af Lægevidenskabelig Forskning - en introduktion (edit. Jørgen Pedersen og Bent Havsteen) i 1971 og Henrik R. Wulff’s Rationel klinik i 1973 blev dansk lægevidenskablig forskning kalkulerende i større stil.

Arbejdet adskiller sig fra nutidens ideal ved den manglende information af patienterne. Denne undladelse var reglen for

50 år siden. Det var lægen, som kendte sandheden. Og det var derfor ham, som på betrykkende vis kunne skønne over, hvad der var bedst for patienten og hvad patienten kunne tåle at høre. Ole Juhls artikel i Ugeskrift for Læger blev offentliggjort 7 år efter publikationen af den første blindede, randomiserede klinisk kontrol- lerede lægevidenskabelige undersøgelse.

(Streptomycin treatment of pulmonary tuberculosis: a Medical Research Council Investigation. BMJ 1948;IV:769-82). Den første danske ditto var kommet i Ugeskrift for Læger den 9. april 1953. (H.O.Bang, A.Levin Nielsen & E.S.Tobiasen: Banthine- og placebobehandling af mavesår).

PS: Ole Juhl (f. 1925) blev kandidat v.1952, speciallæge anæstesiolgi 1959 og overlæge anæstesiologisk afd. Ålborg Kommune Hospital nov. 1959. Startede, sammen med thoraxkirurgen Johannes Christensen, det 2. center for coronar by- pass kirurgi i Danmark i 1974. Juhl blev ikke forsker, men en inspirerende læge og læremester for stort set alle de anæstesio- loger, som stod for opbygningen af thora- xanæstesiologien i Danmark i slutningen af ’80erne og starten af ’90erne.

Preben G. Berthelsen, anæstesiolog

Det første danske anæstesiologiske

dobbelt-blinde randomiserede forsøg fylder 50

(20)

20 · DASINFO · Juli 2005

Endnu en stor personlighed og markant skikkelse i dansk og skandinavisk anæ- stesiologi er død.

Henning Poulsen blev født i København d. 2. maj 1918 og læste medicin ved Kø- benhavns Universitet. Han blev læge i 1946. Allerede i 1947 og 1948 rejste han til Stockholm for at studere anæstesiologi på det Karolinske Institut under den berømte professor Torsten Gordh. Efter han kom tilbage til København arbejdede han på Kommunehospitalet sammen med Bjørn Ibsen bl.a. under polioepidemien. I 1953 flyttede han til Århus som leder af anæste- siafdelingen på Kommunehospitalet dér.

Her blev han indtil han i 1975 forlod Århus for at blive leder af Dansk Sygehusinstitut (DSI - Institut for Sundhedsvæsen), en stilling han besad indtil han i 1988 lod sig pensionere.

Henning Poulsen var en af dansk anæ- stesis pionerer og en af de første, der op- nåede speciallægeanerkendelse i specialet.

Gennem hele sin karriere var han levende interesseret i anæstesiologiens udvikling – ikke alene i Danmark og Skandinavien, men i hele verden. Skønt han var meget interesseret i alle aspekter af anæstesio- logien, var hans store interesse intensiv terapi og genoplivning. Henning Poulsen var initiativtager til oprettelsen af Dansk Anæstesiologisk Selskab (DAS) i 1949 og sammen med Torsten Gordh (Stock- holm), Otto Mollestad (Oslo) og Eero

Nekrolog

Henning Poulsen 02.05.1918-10.03.2005

Turpinen (Helsinki) til Nordisk Anæste- siologisk Forening samme år. Han var også initiativtager til oprettelsen af Acta Anaesthesiologica Scandinavica i 1957 og var med-redaktør på tidsskriftet i de første 15 år, hvor han udførte en kæmpe-indsats.

Hans betydning for faget fremgår bl.a.

af de mange tillidsposter mv. han havde gennem sin karriere. Han var således gennem årene både sekretær og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. I 1974 modtog han selskabets ærespris pga. sin store indsats for dansk anæstesiologi og i 1989 blev han æresmedlem af selskabet. Også på det nordiske plan var Henning Poulsen aktiv. Han var i en lang periode sekretær for Nordisk Anæstesiologisk Forening og i en periode også præsident. Han blev udnævnt til æresmedlem af det nordiske anæstesilæge-selskab i 1966. I 1964 blev Henning Poulsen valgt som kasserer for World Federation of Societies of Anaes- thesiologists og 4 år senere som formand for executive committee. Endelig var han i årene 1964-1976 chairman of the World Committee of Cardio-pulmonary Resusci- tation. Henning Poulsen gjorde en meget stor indsats i de år, han var I verdensfe- derationen. Bl.a. stod han bag oprettelsen af træningscentre i anæstesiologi i både Sydamerika og i Afrika. Hans indsats gav genlyd rundt omkring i verden, hvad der bl.a. resulterede i at han blev valgt som

korresponderende medlem af Deutsche Gesellschaft für Anästhesiologie und Wiederbeleberung i 1968 og af Faculty of Anaesthetists of Royal College of Surgeons i England 1968 og i Irland i 1953. I 1973 blev han valgt som Honorary Fellow of the West-African College of Surgeons.

Henning Poulsen giftede sig I 1940 med Gudrun. De fik 3 børn sammen, 2 sønner og 1 datter. Gudrun døde i 1997, 9 år efter Henning Poulsen gik på pension.

Henning Poulsen forblev aktiv næsten til sin død. I de sidste år var han således præsident for seniorforum i Nordsjælland, hvor han arrangerede møder, udflugter og lignende for pensionerede læger.

Med Henning Poulsens død har dansk anæstesi mistet én af sine pionerer, internationalt kendt og værdsat. Vi, der har kendt Henning Poulsen, vil komme til at savne ham, hans gode humør, hans initiativer og aldrig svigtende virkelyst.

Vor medfølelse går til Margrethe, med hvem Henning Poulsen delte sine sidste år, samt de to sønner og en søster, han efterlader.

Æret være Henning Poulsens minde.

Jørgen Viby Mogensen Else Tønnesen Kirsten Schiøler Preben Berthelsen Bjarni Øvlisen

(21)

Juli 2005 · DASINFO · 21

Referat af 8. ordinære

generalforsamling i FAPA

Igen i år var den ordinære generalforsamling henlagt til Aldershvile Slotspavillon ved Bagsværd sø. Generalforsamlingen afholdtes 27. februar.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens årsberetning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse

4. Forslag fra bestyrelsen 5. Forslag fra medlemmerne 6. Forslag til budget, herunder kontingentfastsættelse 7. Valg af bestyrelse 8. Valg af revisor 9. Eventuelt 1. Valg af dirigent

Bjarne Lomholt valgtes som dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig.

2. Bestyrelsens årsberetning

Formanden, Hans B. Andersen, indledte med at bemærke, at det var småt med store og glædelige nyheder på det efterhånden langtrukne overenskomstfornyelsesom- råde. Sidste år så vi frem til ikrafttræden af en ny overenskomst i 2005, men 2006 ser nu ud til at være mere sandsynligt.

Herudover berettede han om vores enga- gement i organiseringen af den fremtidige smertebehandling i Danmark.

3. Fremlæggelse af regnskabet

Poul Hansen fremlagde et årsregnskab, som i modsætning til sidste år udviste et pænt overskud.

4. Forslag fra bestyrelsen:

Ingen.

5. Forslag fra medlemmerne:

Ingen.

6. Kontingentfastsættelse:

Kontingentet fortsætter uændret med 500 kr. årligt.

7. Valg af bestyrelse

27.april 2004 ændredes vedtægterne, så- ledes at bestyrelsen fra den dato består af 4 medlemmer, hvoraf to er på valg lige årstal og to på ulige årstal.

Alle bestyrelsesmedlemmer accepterede genvalg og bestyrelse består herefter af:

Formand: Hans B. Andersen Næstformand: Ole Berner Kasserer: Poul Hansen

Bestyrelsesmedlem: Niels Kirkegaard Næste år, 2006, ligger det ret fast, at Hans B. Andersen og Ole Berner ønsker at op- høre med bestyrelsesarbejde, sidstnævnte på grund af pensionering.

8. Valg af revisor:

Hans Ersgaard genvalgtes som revisor.

9. Eventuelt

Efter oplæg fra Karsten Bjerre-Jepsen fastsattes årets kongres til at finde sted fredag den 30. september til søndag den 2.

oktober 2005. Indtil videre på Havreholm Slot, Hornbæk, Sjælland.

Til sidst takkede formanden dirigenten og forsamlingen.

Referent: Ole Berner

Til DKK henvises patienter på mistanke om forlænget virkning af suxamethon og mivacurium. Indtil nu er patienterne blevet undersøgt for plasma kolinesterase (pke) aktivitet, hæmningsreaktioner som fx dibucain, samt familieanalyse. Da det drejer sig om en arvelig forandring af ko- linesterasegenet, har vi besluttet at tage det endelige skridt og starte DNA analyse af pke-genet. Det betyder, at der for frem- tiden skal tages to blodprøver i stedet for som hidtil kun én. Fra den ene blodprøve (serum) bestemmes pKe aktiviteten, og fra den anden blodprøve (EDTA glas) extra- heres DNA, og der laves bestemmelse af de 2 mest almindelige mutationer, nemlig A- og K-varianten. Efter behov sekventeres hele genet med henblik på bestemmelse af andre varianter.

Hvad gør jeg, hvis jeg har en patient med mistanke om forlænget virkning af suxamethon og mivacurium?

Gå ind på hjemmesiden www.rigshospitalet.dk Klik på: afdelinger

• anæstesi- og operationsklinikken i HovedOrtoCentret

• sundhedsfaglig information

• vejledninger

• Dansk Kolinesterase Kartotek På denne hjemmeside kan man down- loade

1) teknik ved blodprøvetagning 2) rekvisition til serum kolinesterase bestemmelse 3) skema vedr. anæstesiforløb Det er vigtigt også at indsende oplysninger om anæstesiforløb for den enkelte patient. Det er også vigtigt at indsende begge blodprøver, da det er det samlede resultat, vi kan konkludere ud fra.

Jørgen Viby Mogensen Mona Ring Gätke dkk@rh.dk

Nyt fra ^Dansk

Kolinesterase Kartotek (DKK)

(22)

22 · DASINFO · Juli 2005 Kursusstruktur og organisation

Det teoretiske kursus i ”obstetrisk anæ- stesi” under hoveduddannelsen i anæste- siologi består aktuelt af et 2-dages modul, som udover den obstetriske patient også omhandler det nyfødte barn.

Kurset har i løbet af de seneste 10 år gennemgået store ændringer, både hvad angår varighed, struktur og undervisningsform. Fra i begyndelsen af 90’erne at være et selvstændigt kursus med fore- læsninger indenfor alle emner af obstetrisk anæstesi, blev kurset i 90’erne underlagt en ny struktur, hvor hovedtemaerne i hø- jere grad var relateret til organsystemer end til patientkategorier. Derved foregik undervisningen i obstetrisk anæstesi som spredte indlæg under de forskellige hoved- emner. Undervisningsformen var, uanset kursusstruktur, oftest katedral.

I erkendelse af det begrænsede udbytte ved denne undervisningsform, har kur- suslederne med de seneste reformer søgt at lægge op til en mere interaktiv undervisningsform: Anvendelse af workshops med færdighedstræning, simulations- og casebaseret undervisning.

Obstetrisk anæstesiudvalg

I obstetrisk anæstesiudvalg har vi benyttet udvalgets samlede kompetence, både til at sammensætte et relevant kursusprogram og til at deltage som undervisere. Udvalget arbejder under DASAIM med rekomman- dationer indenfor obstetrisk anæstesi, med mødeprogrammer især for årsmøderne og med uddannelse. Vi har i udvalget set en udfordring i at skulle samarbejde om uddannelse af kommende speciallæger.

Udvalgets medlemmer repræsenterer fem store afdelinger fra hele landet og har alle obstetrisk anæstesi som hovedansvarsom- råde. Målet har været at sammensætte et kursusprogram, som indeholder en fæl- les opfattelse af de vigtigste læringsmål indenfor vores subspeciale.

Nuværende kursusform

I den seneste kursusstruktur er der som nævnt afsat 2 dage til undervisning i behandling af den obstetriske patient og det nyfødte barn. I samråd med hovedkursus- ledelsen er undervisningen fordelt med en dag til plenumundervisning og en dag til simulatorbaseret undervisning. Af denne grund bliver kurserne foreløbig afholdt på KAS Herlev, hvor Dansk Institut for Medicinsk Simulation har faciliteter og kompetence til at bistå med simulatorun- dervisningen. Begge undervisningsdage er baseret på cases, som kursisterne får tilsendt før kurset.

Plenumdagens emner var på de afholdte kurser:

1) anæstesi til gravide 2) analgesi til fødsel 3) anæstesi til sectio 4) det asfyktiske barn (ved neonatolog)

For hvert af de tre obstetriske emner har vi udsendt forskellige cases for at komme igennem de vigtigste emner indenfor området. Kursisterne bliver på kursusdagen opdelt i hold, der hver skal fremlægge behandlingsforslag til en af de fremsendte cases efter en kort (10 min’s) forberedelse i gruppen. Underviserne har på forhånd fremstillet en præsentation af udvalgets behandlingsforslag (lærings- mål), der bliver vist som en slags facitliste efter hver case.

Simulatordagens emner udvælges efter deres egnethed til denne undervisningsform.

På de seneste kurser var emnerne:

1) sectio hos patient med svær præeklampsi

2) postpartum blødning og 3) genoplivning af nyfødte (ved neonatolog)

Kurset indeholder desuden en workshop om anlæggelse af navlevenekateter og pleuradrænage hos nyfødte. Undervi- seren ved denne er neonatolog, som ved de øvrige pædiatriske emner.

Udvalgets erfaringer med den nye form

Vi har indtil nu gennemført tre kurser under den nye struktur. Ved det første kursus i 2003 deltog kursister fra hele landet, hvilket var for mange, især til simulator- dagen. Siden har vi i 2005 haft kursisterne fordelt på to hold, fra henholdsvis øst- og vest-danmark.

Disse kurser har været en langt større succes, dels på grund af de færre deltagere, dels fordi vi ved tilrettelæggelsen og undervisningen har været bedre rustede til at finde relevante og egnede cases til henholdsvis simulator- og plenumdagen.

Vi har fra det første kursus erfaret, at det er vigtigt på forhånd at have fastlagt præcise læringsmål, som under alle om- stændigheder skal komme frem i undervisningen eller ved debriefingen efter simulator-seancen.

Det er en stor fordel at være en gruppe af undervisere fra hele landet i samarbejdet omkring program og læringsmål. Sam- arbejdet i DASAIM med at opnå konsensus omkring retningslinier for anæstesi og behandlinger, fortsættes dermed i uddan- nelsesarbejdet, hvor vi alle får indflydelse på, hvad de kommende speciallæger får lært om vores subspeciale. Det er inspirerende for både kursister og undervisere, at der er flere eksperter tilstede til at diskutere i plenum. Selvom vi søger konsensus i de faglige retningslinier, giver vores samlede tilstedeværelse os mulighed for at diskutere og forklare de ting, vi gør forskelligt.

Evalueringerne fra de seneste to kurser var i top, og vi kan derfor anbefale de øvrige faglige udvalg i DASAIM at samarbejde om kurserne og at anvende den interaktive kursusform.

Teoretiske kurser i speciallægeuddannelsen:

Reform af undervisningsmetoder

Obstetrisk Anæstesiudvalg, DASAIM Ulla Bang, Torben Callesen, Søren Helbo Hansen, Ladawan Holk, Yvonne Rasmussen