• Ingen resultater fundet

Tidsskrift for Arbejdsliv er nu en realitet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Tidsskrift for Arbejdsliv er nu en realitet"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. • nr. 1 • 1999 5 Nogle tendenser på det danske arbejds- marked kan genfindes som globale. Andre er imidlertid snævert knyttet til særlige dan- ske institutioner, traditioner og regulerings- former. Derfor er der ved siden af et inter- nationalt engagement behov for en styrket dansk offentlighed omkring arbejdslivet.

Det er vigtigt, at forskning, som i hovedsa- gen refererer til specifikke danske forhold, også formidles på dansk, til en dansk kreds af aktører. Arbejdslivsforskning er knyttet til tid, sted og menneskelige handlinger på en måde, som fx teoretisk fysik ikke er.

Derfor et dansksproget tidsskrift.

Formidling af ny viden og kritisk debat er tidsskriftets hovedformål. Men det er og- så et formål at sikre bredden i denne for- midling og debat. Vi inviterer bidrag om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, uanset hvilken videnskabelig disciplin el- ler skole, de kommer fra. Og vi opfordrer til debat mellem forskere og praktikere på tværs af de forskellige miljøer og praksis- felter. Håbet er, at vi derigennem kan nær- me os en dybere og mere tværvidenskabe- lig indsigt i forholdene.

For at realisere disse mål har vi valgt følgende gennemgående struktur for hele tidsskriftet: Hovedindholdet i hvert num- mer er fire eller fem faglige artikler, der formidler konkrete forskningsresultater el- ler andre former for forskningsbaseret er- Tidsskrift for Arbejdsliv er nu en realitet.

Det udspringer af det landsdækkende net- værk Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) og ligger i forlængelse af det nyhedsbrev, CSA har udgivet siden 1994. Lanceringen af tidsskriftet er baseret på et økonomisk tilskud fra Arbejdsministeriet samt et grun- digt forberedelsesarbejde, som har stået på i de sidste to år.

Hvad skal vi med et nyt tidsskrift i en verden, der i forvejen er fuld af tidsskrif- ter? Og hvad skal vi med et dansksproget tidsskrift i en tid, hvor forskerne gang på gang får at vide, at forskningen skal inter- nationaliseres, og at publicering i udenland- ske tidsskrifter er det, der for alvor tæller?

Til trods for, at arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked er områder, som hastigt forandres, hyppigt debatteres i offentlighe- den, og i stigende grad udforskes, har der i Danmark hidtil ikke eksisteret et samlet og samlende forum for formidling og debat af forskningsresultater inden for dette område.

Tidsskrift for Arbejdsliv har til formål at udfylde dette hul. Behovet er der – ikke blot hos forskerne, men også hos praktike- re, organisationsfolk, politikere, undervi- sere og studerende. Vi vil lave et tidsskrift, der formidler forskning og faglig debat, og som gør det på en måde, så det vedkom- mer alle, der er interesseret i forandringerne i arbejdslivet og på arbejdsmarkedet.

Redaktionel kommentar

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

provides a range of classroom resources for teachers, and detailed information on effective teacher talk, on making group work effective and on teaching lessons for talk skills. 5

I mindre grad har der været fokus på de samtaler, eleverne har med hinanden, når de arbejder i grupper, hvilket de ofte gør i tekstar- bejde, netop med den hensigt at flere elever

Vi har altså ikke kun verbalsproget (sprog via ord) til at kommunikere med, vi former hele tiden sideløbende med verbalsproget tegn og kontekst gennem vores gestik, mimik og

Forskning viser at barn som møter voksne som snakker med dem om det barna er opptatte av, tilegner seg flere ord enn barn som sjelden får slike erfaringer (Akhtar & Toma-

Charlotte Reusch fortsætter: ”Det er alfa og omega, at man organiserer dagligdagen, så børnene på skift i mindre grupper indgår i kvalificeret samtale med en voksen.” Og når

Barnet kan sammen med andre børn læse bogen højt, fortælle, hvilke ting der blev valgt og hvorfor (kommentere) og i det hele taget berette om, hvad der skete, da bogen blev

Det er i denne fase, at læreren kan mærke, hvilke viden, hvilket sprog og ikke mindst hvilke interesser der allerede er om området, og dermed kan forberede mål, opgaver og

Lærerens viden om de forskellige læsepo- sitioner og bevidsthed om, at eleverne hele tiden er i gang med at opbygge deres forståelse af en tekst, inviterer til en samtaleform,