Anmeldelser

Anmeldelser

Gillian Fellows-Jensen. Settlement Names in the North-West.

Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning, nr. 25. C. A. Reitzels Forlag. 1985. 455 s. Kr. 244,-.

Kortet over den skandinaviske bebyggelse i det nordlige England, d.v.s. området nord for Wat- linga Street, romervejen der brugtes som grænse mellem engelsk og nordisk herredømme, er ved at blive udfyldt. I Gillian Fellows-Jensens tidligere bøger om Yorkshire og The East Midlands er en væsentlig del af det østlige »Danelagen« beskrevet.

East Anglia står tilbage - det bliver ikke let.

Det har heller ikke været let at arbejde med de nordvestlige grevskaber, der her er taget under behandling. Det drejer sig om Cheshire, Lanca- shire, Westmoreland, Cumberland og Dumfries- shire. Sidstnævnte er iøvrigt skotsk, men viser lig­

heder med de øvrige nævnte grevskaber med hen­

syn til nordisk navneforråd.

Vanskelighederne ved at gøre rede for bebyggel­

sesnavnene hænger sammen med tre faktorer: ¹. der er næsten ingen samtidige historiske oplys­

ninger om bosættelsen i disse egne, højst beret­

ninger om norske angreb på dem efter at irlæn­

derne havde fordrevet nordboerne i begyndelsen af 10. årh. Derfor anses Nordvestengland for norsk­

præget i vikingetiden. 2. Mange sprog har sat de­

res præg på navngivningen i de pågældende grev­

skaber: latin, britisk, skotsk, irsk, nordisk og fransk. Endelig 3. navnekilderne er spredt over et langt åremål. I det øvrige Danelagen har man en støtte i at mange steder er nævnt i Doomesday Book fra 1085, men dette værk omfatter kun den sydligste del af området, Cheshire og en del af Lanchashire. For restens vedkommende kendes den ældste navneform som oftest kun i senere kil­

der, sandsynligvis længe efter navnets dannelse og måske endnu længere efter at den pågældende be­

byggelse var grundlagt. Der er eksempler på at vikingerne omdøbte de landsbyer de slog sig ned i, og der er en vis tilbøjelighed til at regne med at dette er sket i større omfang end det nu kan ses.

Når man som her inddrager tekster helt op til 1550, er det vel heller ikke usandsynligt at vikinge­

bosættelser fik nye navne i løbet af middelalderen.

Forfatteren er ganske klar over dette forhold og understreger at det er navnene og ikke bosættelsen hun studerer. Imidlertid medtager hun jo ikke alle navne, men kun dem der af en eller anden grund

kan sættes i forbindelse med bebyggelse, og hun argumenterer ud fra historiske, geologiske (i min­

dre omfang ud fra driftsmæssige) såvel som fra sproghistoriske kriterier. Derfor må det være til­

ladt at vurdere resultatet i et overordnet perspek­

tiv; hvad betød vikingernes færd i Nordvesteng­

land for områdets varige bebyggelse? Bogen lægger op til at besvare dette spørgsmål, selvom de lange fortegnelser over de enkelte navnes sproglige for­

hold understreger lingvistiske på bekostning af hi­

storiske problemer.

1 modsætning til Fellows-Jensens to foregående bøger om skandinaviske bosættelsesnavne begyn­

der denne bog med seks kapitler om de forskellige nordiske navnetyper for så at inddrage romersk­

britiske og oldengelske navne i de to sidste kapit­

ler. For Yorkshires og East Midlands vedkom­

mende blev de ældre navnelag behandlet lørst som en baggrund for vikingernes kolonisering. Frem­

gangsmåden i den sidste bog bevirker at de nordi­

ske navne kommer til at udgøre et mindre be­

tydningsfuldt tilskud i forhold til bebyggelsesmøn- steret i Nordvestengland - området var stort set udbygget før nordboerne kom.

Denne opfattelse har både empiriske og historio­

grafiske forudsætninger. De nordiske bebyggelser ligger tydeligt nok på marginaljorder, ja, nogle af dem refererer til sæsonbebyggelser som sætre. An­

dre betegner rydninger, nemlig tveit-navnene. Det er værd at lægge mærke til at begge disse navnety­

per er norske, det første ved at henvise til en form for kvægavl der ikke kendes i Danmark, det andet gennem sin sprogform - den tilsvarende danske type hedder -tved. Gillian Fellows-Jensen prøver at nedtone det norske element, fordi hun har fun­

det en overraskende stor portion af navne på -by, og de er både sprogligt og geografisk af dansk oprindelse med klare lighedspunkter med de mange -byer i det østlige England. Bogens tese er altså, at den skandinaviske bosættelse i Nordvest­

england i overvejende grad er en udløber af Dane­

lagen, idet nogle nordboer har fulgt pas og dale gennem bjergkæden Penninerne til de vestlige grevskaber. Danskerne indrettede sig her ligesom de havde gjort øst for bjergene: en høvding overtog en stor gård uden at ændre dens navn og overlod dele af jorden til følget, hvis enkeltmedlemmer gav deres nordiske navn til den gård, de overtog.

Som man kan se ligger der mere end hvad det blotte øje kan se bag denne tese. Først og fremmest en forestilling om at den danske indvandring var

152

militært styret og fordelingen afjorden bestemt af ønsket om at give mandskabet sold for tjenesten.

Muligheden for at nordboer - nordmænd eller danskere - oprettede nye bosættelser nævnes kun i forbifarten. Dette er en følge af den historiografiske udvikling, som anmelderen tidligere har beskrevet i Fortid og Nutid, 30, 1983, 129—31). Efter at histo­

rikere og filologer i første halvdel af det tyvende århundrede begejstret havde fremhævet det skan­

dinaviske præg på Nordengland kom reaktionen i de senere årtier. Ikke alene har man understreget, den angelsaksiske (i mindre omfang den romersk­

britiske) bebyggelse før vikingernes ankomst, men man har også nedtonet betydningen af det skandi­

naviske islæt: de nordiske navne betegner sekun­

dære, tilfældige og kortvarige bosættelser.

Som eksempel kan nævnes navnetypen torp.

Både øst og vest for Vesterhavet betegner denne navnetype en bestemt form for bebyggelse der in­

debærer en mere intensiv udnyttelse af landbrugs­

jorden styret af en hovedgård eller en moderby.

De meget få torper i de nordvestlige grevskaber ligger i de egne, der også af anden grund sættes i forbindelse med tilflytning fra Østengland. Deres form er rent nordisk og de anses alle for at være sekundære i forhold til større bosættelser. Gillian Fellows-Jensen fremfører dette i sin gennemgang af de enkelte navne, men i den sammenfattende tekst gør hun gang på gang rede for teorien om en omfattende før-vikingetidsbebyggelse. Den synes dog ikke at have nogen større relevans i forbindelse med navnetypen torp i disse egne.

Hvor megen vægt man end lægger på udbredel­

sen af bosættelsen i hele England før nordboerne satte deres præg på den, kommer også dette bind af Gillian Fellows-Jensens imponerende værk til at understrege, at landet havde ligget anderledes hvis der ikke havde været danskere og nordmænd i nogle århundreder fra de kom omkring år 900 og til de var assimileret i den iøvrigt ret blandede befolkning. Det er trods alt mærkeligere at der er skandinaviske navne i hele Nordengland end at der er oldengelske.

Inge Skovgaard-Petersen

Danske kalkmalerier.

Senromansk tid 1175- 1275. Red. Ulla Haastrup og Robert Ege­

vang. Fotografer Lennart Larsen og Kit Weiss, grafik Mia Okkels. Nationalmuseet ved Chr. Ejlers forlag. 216 s. Kr. 348,-. (328 kr. i abonnement).

Det omhandlede tidsrum er en periode med mange politiske forandringer og ny kulturelle og materi­

elle påvirkninger, som det fremgår af de to redak­

tørers gode og klare indledninger. Pa trods af at

netop de senromanske billeder kan virke meget mere uensartede end f.eks. de tidligt romanske, er det lykkedes i de mange korte artikler (ialt 62) at give et sammenhængende billede af vor kirkekunst i højmiddelalderen, illustreret ved smukke og tyde­

lige fotos.

I indledningen og gennemgangen af billederne i de 50 behandlede kirker får læseren ikke alene tolkninger af motiverne, og redegørelse for de kunsthistoriske forbindelser til det øvrige Europa og sammenhængen mellem maleri og skulptur, men også mange værdifulde oplysninger om dati­

dens maleteknik og moderne konservering, om smykker, våben, musikinstrumenter og heraldik.

Forfatterne/redaktørerne har for såvidt været »hel­

dige« ved, at der inden for det sidste ti-år er frem­

kommet flere vigtige senromanske monumenter og supplementer til tidligere kendte; til gengæld har jeg lidt ondt af dem over, at de helt usædvanlige billeder i Gundsømagle er fundet så sent (Oktober

1987), at de ikke har kunnet blive omtalt.

Vigtigst er de mange nye tolkninger, flere gange ledsaget af overskuelige stregtegninger; de frem­

føres med et prisværdigt sobert forbehold, og det synes som, om at mange gamle tvivlsspørgsmål har fundet deres løsning. Det gælder især Høveds- manden fra Capernaeum på nordvæggen i M år­

slet, Erik Plovpennings drab i Tømmerup og Tho­

mas a Becketts legende i Sønder Nærå; det er også glædeligt endelig at se Stig Hornshøj-Møllers (mu­

lige) identifikation af stifterbilledet i Gørlev under hans eget navn. Nyt og vigtigt er også inddragelsen afgammeltestamentelige motiver i tolkningen (den øvre frise i Hornslet og rytterfrisen i Skibet), men de nævnte malerier kan dog også tolkes ud fra Gral-sagn og tidens ridderromaner, som Otto Norn har gjort det flere gange, og jeg finder det vel hastigt at afvise denne tolkning for Skibets ved­

kommende, med en henvisning til at disse romaner først var kendt i midten af 1200-tallet (s. 76). Dels fremgår det tydeligt i hele værket, at mange af vore motiver er »indførte«, dels forestiller fragmentet på skibets NØ hjørne sandsynligvis Heraklius’ hjem­

bringelse af korset, så forbindelsen til korsfarerle­

genderne synes sikker; indledningens afsnit om rytter- og kampfriser (s. 38-39) tager da også denne mulighed i betragtning.

Det er virkelig lykkedes at skabe et alsidigt, men dog helstøbt billede af vor højmiddelalder. Det lader også til, at redaktionen har været strammere denne gang, - jeg har kun få bemærkninger: St.

Helenas fund af det sande kors omtales på s. 36 som afbildet i Skibet kirke, men i katalogen karak­

teriseres scenen som »Heraklius(?)«; artikel nr. 7 på s. ⁶⁸ skal være nr. ⁸; at Torum (s. 74) er blevet placeret på Mors i stedet for i Salling, må være forfatteren Ulla Kjærs ansvar. I fortegnelsen over værksteder, mener jeg, at Lille Grandløse (S for Holbæk) burde være medtaget under Fodbyværk- stedet.

Blandt det glædelige ny skal nævnes ordforkla­

ring, skitser over kirkebygninger og ¹² farveprøver bagerst i bogen.

Niels M . Saxtorph

Bjørn Poulsen. Land

-

To økonomi­

ske landskaber i 1400-tallets Slesvig. Studie­

afdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg, 1988. 299 s., ill. Kr.

150,-.

Bogen begynder med en skildring af det slesvigske oprør i 1472, og forfatteren kæder oprør og de sociale og økonomiske forhold sammen. Poulsen bidrager herved til den nyeste danske oprørsforsk- ning (som den bl.a. kommer til udtryk i bogen Til kamp fo r friheden: Sociale oprør i nordisk middelalder, for nyligt udkommet i en gennemset, revideret og ud­

videt udgave), men hovedvægten i Land - by -

marked er imidlertid lagt på analysen af de økono­

miske forhold i seks herreder: Nørre og Sønder Gos, Vis, Ugle, Husby og Ny, der strækker sig tværs over Sønderjylland fra Husum i Vest til Flensborg i øst. De fire første herreders indbyggere var med i oprøret, de to sidste ikke. Det er denne forskel, Poulsen bruger som udgangspunkt for sin spændende bog.

Analysen stopper ikke i 1472, men fortsætter ind i 1500-tallet, baseret blandt andet på oplysninger fra toldregnskaber, der jo begynder i 1485 eller senere. Således præsenteres i kapitlerne om hande­

len faktisk forholdene efter oprøret, ja undertiden drages temmelig sene eksempler (fra slutningen af

1500-tallet) ind for at underbygge en hypotese, hvilket - skal det understreges - ikke formindsker analysen værdi, der ligger i påvisningen af de for­

skellige økonomiske landskaber i selv et relativt lille område som de seks slesvigske herreder fra et traditionelt feudalt område i øst med hovedgårde, fæstebønder og en lukket manorial økonomi til et område i vest med selvstændige bønder, der var integreret i markedsøkonomien.

De første kapitler behandler selve oprøret og dets hovedmænd identificeres. I de følgende kapit­

ler gennemgås, på baggrund af det omfattende kildemateriale fra senmiddelalderen, de faktisk store forskelle, der fandtes i de sociale og økonomi­

ske strukturer i marsken, på gesten og i Angel, hovedgårdenes placering, udbredelsen af fæste­

gods og selvejergods, graden af monetarisering, kapitalanbringelser, lokal, regional og Ijernhandel, land- og søtransport. I kapitel 3 og 4 er bønder og landbrug hovedemnerne, kapitel 5 diskuterer for­

bindelsen mellem land og by, mens kapitel ⁶ til ⁸ rummer analyse af byernes befolkning (håndvær­

kere, kræmmere og købmænd), deres produktion og omsætning.

Bogen slutter med to konkluderende og opsum­

merende afsnit, hvoraf det ene samler tråden op fra oprøret og viser på grundlag af resultaterne opnået i foregående kapitler, at oprørets baggrund og kro­

nologi hænger nøje sammen med Christian Fs udenrigspolitik, der kort før 1472 resulterede i en klar favorisering af Hansekøbmændene på bekost­

ning af de frembrydende hollandske købmænd, hvilket truede marskbøndernes og Husumborger- nes økonomi. Det andet opsummerende afsnit, og det mest interessante af de to, er en gennemgang af den internationale forskningsdiskussion vedrø­

rende senmiddelalderens økonomi, især vedrø­

rende forholdet land-by.

Det vigtigste kapital er kapitel 5, der omhandler landbrugsproduktionens afsætning. Forfatteren gennemgår forbruget på landet, fæste- og rentey­

delse til byerne, byfolks landbesiddelser, land­

håndværk og, som det mest interessant i afsnittet, rentekøb, hvorved det vises, hvorledes bønderne skaffede sig den kapital, de havde brug for som deltagere i markeder og handelstrafik. Rentekøbet foregik ved, at en ejer solgte jord til en kapitalstærk person eller institution, men beholdt alle rettig­

heder i jorden mod en årlig rente. Sælgeren havde også forkøbsret på godset. Et kup i afsnittet er påvisningen af Slesvig domkapitels rentekøb både i små renter (fra bønder) og i store rentekøb (fra adel), hvor indtægter fra de første delvis går til køb af sidstnævnte. Det betyder ikke en forgældet adel i området, men hænger sammen med adelens lån til kaution for Christian I til en rente på ¹⁰%, hvor kapitlet tager ⁶—⁸%. Spekulation i marginalrenter er altså ikke opfundet af vore dages (nu noget anløbne) »gulddrenge«. Kapitlet slutter med den vigtige iagttagelse, at bag rentekøbets fremkomst og brug, især af marskbønderne, »ligger faktisk en hel ny forestilling om gården som kapitalgode« (s.

121). Også i afsnittet om den lokale handel mellem land og by er der nogle glimrende iagttagelser om låntagning og hæftelsesforhold mellem land og by (s. 151).

Da bogen fortjener at blive flittigt læst og brugt, skal kritikken fremsat i det følgende ses i lyset af dette håb.

Et problem ved fremstillingen, der særligt kom­

mer til syne i afsnittene om byerne, er, at dis­

kussionerne i disse kapitler tilsyneladende hviler på ældre og/eller lokalt orienteret tysk forskning.

Sværvægtere som Werner Sombart og Max Weber har begge været genstand for megen debat siden deres værker udkom. At protestere mod Sombarts tese om en »lukket byøkonomi« virker derfor for­

kert, når den nyere økonomiske forskning ikke er inddraget, især de mange værker om krisen i det feudale samfund og om overgangen fra feudalisme til kapitalisme. Diskussionen af dette findes, som sagt, i det sidste kapitel, men burde have været indarbejdet i hele fremstillingen. En forkætret bog som Perry Anderson’s Passages from Antiguity to Feu- dalism (1974) med vægten på byernes integrerede rolle i feudalsamfundet havde også været god at

154

inddrage. Af særlig interesse for bogens emne er Rodney Hiltons studie af de engelske bønders for­

hold til afsætning: »Medieval Market Towns and Simple Commodity Production,« Past and Present

(November, 1985); mens M artha C. Howell og Robert DuPlessis (i »Reconsidering the Early Mo­

dern Urban Economy: The Cases of Leiden and Lille« Past and Present, February, 1982) giver et nyt bud på den lange overgang fra feudalisme til kapi­

talisme i et område, der ligger nært det behand­

lede. Derved sløres bogens store fortrin noget, idet påvisningen af, at der eksisterer store forskelle i bøndernes deltagelse i markedsøkonomien inden­

for et relativt lille område som Slesvig og at de ikke er særegne for Slesvig, ikke sættes ind i en større europæisk sammenhæng før end ganske kort i sid­

ste kapitel (og ikke det, der hedder »Slesvig overfor det europæiske marked«, der handler om baggrun­

den for oprøret i 1472). Kan lignende store ud­

sving i et område på størrelse med de ⁶ herreder findes i andre egne, eller er Slesvig speciel på dette område på grund af beliggenhed, jordforhold og de politiske udviklinger?

På s. 122 drages gamle Max Weber’s funktions­

definition af en by frem uden skelnen til den senere debat for at forklare, hvordan befolkningen så på Bredsted, Svavsted og Husum uafhængig af privi­

legier. En juridisk særstilling er på dette tidspunkt vel accepteret som kendetegnende en borger/by­

boer, en særstilling der vel og mærke er opstået af det funktionsmæssige forhold. Af de omtalte flæk­

ker er kun Husum et godt eksempel på bymæssig funktion uden privilegier, men der er bare den hage, at Husum faktisk havde fået privilegier, der blev frataget byen igen på grund af oprøret. Hu­

sum er således undtagelsen til reglen om juridisk definerede byer på dette tidspunkt, hvad Poulsen da også på de efterfølgende sider understreger, f.

eks. på s. 150, hvor det påvises, at de købmænd, der opkøbte okser og heste til ekport sydpå, kom fra Flensborg og Husum, ikke fra Svavsted og Bredsted. Bøndernes afsætningsmarked lå i de ju ­ ridisk definerede byer.

I diskussionen om håndværkere, deres produk­

tion og handel finder Poulsen flere i Bredsted end i omliggende landsbyer, men graden af specialise­

ring synes ikke adskilt fra landbefolkningens hånd­

værkere; det er tilfældet i Svavsted, hvor bl.a. en klejnsmed angiver specialisering men her spiller bispeborgen en afgørende rolle. På s. 132ff med­

gives det så, at kun Husums og Flensborgs hånd­

værkere skiller sig ud fra landhåndværkerne ved graden af specialisering såvel som omfanget af håndværksproduktion (målt med antallet af hånd­

værkere og håndværk).

Derimod er det en vigtig og væsentlig pointe s.

133, at Svavsted og Bredsted repræsenterer små- centre underlagt storcentrene og ligger som for­

poster blandt de velhavende og relativt kapital­

stærke marskbønder, der udgør et købedygtigt pu­

blikum for håndværkere. Et videre perspektiv

kunne kastes på tilstedeværelse af disse centre ved sammenligning med Hilton’s (ovennævnte) artikel og en anden af hans artikler: »Lords, Burgesses and Hucksters« (Past and Present, November 1982), der understreger behovet for mindre handlende og markeder og ikke mindst kvinders vigtige rolle i denne handel.

Hermed er vi nået til det andet problem ved Poulsens analyse, nemlig det manglende kønsa­

spekt. Agenterne i Poulsens fremstilling er kun mænd, men når vi præsenteres for kilderne dukker kvinderne op så ofte, at det burde have vakt for­

fatterens opmærksomhed. Her tænker jeg især på Kirstine, der på s. 143 præsenteres som den eneste kræmmerske i Bredsted. En diskussion af hendes stilling som en fast handlende i småcentrene ville have bidraget væsentligt til analysen af de to cen­

tres funktion. I sammenhæng med dette burde Poulsen have været opmærksom på de mange kvinder, der var selvstændige medlemmer af kræmmerlauget i Flensborg. Disse kvinder har øjensynligt drevet kramhandel uafhængig af ægte­

fællen (diskuteret i Grethe Jacobsen, »Women’s Work and Women’s Role: Ideology and Reality in Danish Urban Society, 1300-1550« Scandinavian Economic History Review, 30:1, 1983).

Og hvad med håndværks- og købmandsenker som oplagte investorer i rentekøb og livrentekøb?

Var det bønderne eller bønderkonerne, der frem­

stillede Webbe, som uldklædet blev kaldt? Vævere og farvere omtales som noget enestående i Husum (s. 126), men diskussionen er baseret på en ældre undersøgelse af håndværkernavne. Et opslag i f.eks. Dronning Christines Regnskaber ville have af­

sløret flere vævere, alle mandlige og alle beskæfti­

get med vævning af linned. Vævning som fag, ud­

øvet udenfor hjemmet, er et overset emne (indtil de skotske vævere dukker op i København og Malmø omkring 1500), men Poulsen burde have været opmærksom på dette fag og på de udøvendes køn og ikke mindst arbejdssted. Er vævning hjemme­

arbejde på landet og professionelt i byen eller tri­

ves det netop som professionelt kvindearbejde i en integreret økonomi? Det argumenteres også, at der ingen vævere ses i Flensborgs kilder: Hvad med Mette Weuersk, der er medlem af St. Gertruds- gildet i Flensborg netop i begyndelsen af 1400- tallet, inden de mandlige vævere dukker op. Hun er kort nævnt af Poulsen selv s. 135 i en anden forbindelse. Kan det righoldige slesvigske kildema­

teriale mon ikke belyse udviklingen i dansk pro­

duktion af uld- og linnedklæde? Det ville dog være et vigtigt aspekt af diskussionen vedrørende den integrerede økonomi.

Et tredje og mindre kritikpunkt er sammen­

blandingen mellem kræmmere og købmænd. Det skal medgives, at dansk forskning har fokuseret på købmænd og fjernhandel, men en blot hurtig læs­

ning af Nyrops samling af gildeskråer gør det klart, at i omsætningen af håndværksprodukter støder håndværkerne sammen med kræmmerne i salg af

produkter, både egne og andre. Modstanden mod kræmmere kommer især til udtryk i laugsskråerne fra København og Malmø, hvor der vel at mærke først i 1500-tallet opstår kræmmerlaug. Mon det tidlige kræmmerlaug i Flensborg hænger sammen med et købestærkt publikum blandt bønderne, hvor den københavnske håndværksproduktion var beregnet på den velstillede del af bybefolkningen og hoffets ansatte?

Udstyrsmæssigt er det en flot bog til en særdeles rimelig pris med kort og illustrationer. Den er i det noget upraktiske tværformat med tekst i dobbelt­

kolonne, hvad der giver problemer i forbindelse med de (mange) tabeller, der strækker sig over begge kolonner, f.eks. s. 104, 112, 147, 149, hvor teksten fordeles over og under tabellerne ikke ifølge kolonnerne, hvilket virker temmeligt forvirrende.

Kortene er fine undtagen det store kort på side 16-17 (fra 1846), der er temmelig uoverskueligt på grund af de svært læseligt stedsangivelser, ikke mindst dem, der ligger i sømmen mellem de to sider. Et forenklet kort med angivelse af vigtigste byer/landsbyer og andre lokaliteter på en enkelt side ville have været at foretrække. Sproget nogen gammeldags selvhøjtideligt med moderne unoder som 'essentiel’ for Væsentlig’. Retoriske spørgsmål er udmærkede, men skal bruges med varsomhed.

Poulsen har med udgangspunkt i et oprør lavet en spændende analyse af de økonomiske sammen­

hænge i Slesvig. Han har påvist (som meget nyere forskning), hvor mangeartet og dynamisk det mid­

delalderlige samfund var, ligesom han demonstre­

rer, at der trods megen jammerklage er kilder til sofistikerede økonomiske og sociale analyser af det danske samfund, i hvert fald i senmiddelalderen.

Ligeledes har han, som anført, mange inspirerende iagttagelser. Han har fuldført det, han har sat sig for, at analysere »To økonomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig«. Men netop de mange fine pointer i bogen gør det meget tydeligt, når Poulsen springer over, hvor gærdet er lavest. De mange indskudte fodnoter tyder på, at bogen kunne have haft gavn af en sidste bearbejdning, så de detal­

jerede kildegennemgange og de overordnede ana­

lyser var bragt i harmoni og udenlandsk forskning draget ind på relevante steder. Det er svært, når man skal præsentere sine omfattende undersøgel­

ser i et kildemateriale, der nok ikke er ukendt, men bestemt ikke brugt i denne sammenhæng før, ikke at drukne i detaljer. Poulsen gør det ikke, men mister af og til overblikket og det samme gør læ­

seren, men man forsætter gerne ufortrødent, for udbyttet er værdifuldt og stimulerende.

Grethe Jacobsen

Grethe Jacobsen:

Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder. Gads Forlag. 1986.

256 s., ill. Kr. 168,-.

Med Grethe Jacobsens bog om Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder foreligger for første gang en fremstilling af danske kvinders hi­

storie i perioden 800 til 1600. Alene af den grund er bogen interessant. Desuden er det på mange må­

der en fin bog - også udstyrsmæssigt.

Det er imidlertid ikke nogen let bog at læse.

Ganske vist er den velskrevet og fuld af spændende detaljer, kvindeskæbner og synsvinkler. Men netop formen og så bogens opbygning gør den lidt svær at danse med for læsere, der ikke kan sin middelal­

der. Man taber let overblikket og lysten til kritisk dialog. Og det er synd, for forfatteren er tydeligvis en meget vidende og inspirerende diskussionspart­

ner.Grethe Jacobsen ser perioden 800 til 1600 som en sammenhængende tidsblok i danske kvinders historie. Den traditionelle periodisering, dvs. den kronologiske afgrænsning af dansk middelalder fra ca. 800 til ca. 1500 er bibeholdt. Tidsblokken

»Middelalder — Reformationstid« er naturligvis underopdelt. Jacobsen mener, man frugtbart kan tale om to perioder. Den første omfattende tiden fra ca. 500 til ca. 1300, hvor en ny religion med et nyt kvindesyn og nye roller for kvinder introdu­

ceres og udvikles med mulighed for åndelig lige­

stilling af de to køn og med vide rammer for kvin­

ders udfoldelsesmuligheder både i hjemmet og udenfor. Den anden periode omfatter tiden fra ca.

1300 til ca. 1600, hvor økonomiske, demografiske og politiske forhold får ¹²⁰⁰-tallets samfundsstruk­

turer til at vakle. Omformningen af samfundet medførte en ændring af kønnenes forhold i første omgang til kvindernes fordel. Jacobsen ser refor­

mationen som et forsøg på at etablere stabile nor­

mer bl.a. ved at afskaffe den kirke, hvor kvinderne havde stor indflydelse og hævder, at kvinderollen generelt blev indskrænket i tiden herefter. Samti­

dig viser Jacobsen, hvorledes der i 1500-tallet fore­

gik en udvikling, der adskiller dette århundrede fra de to foregående: et svælg mellem det private og det offentlige voksede frem, hvilket ikke var nogen fordel for kvinderne, fordi deres virkefelt i intims­

færen, i familien, blev henregnet til det private.

Kvinders rolle og funktion blev gjort usynlig og magtesløs. Og hvad dette fik af konsekvenser for kvinders situation i århundreder fremover, ved vi jo kun alt for godt.

Det fine ved Grethe Jacobsens middelalderstu­

dier er netop denne opmærksomhed overfor æn­

dringer i samfundet, som berører kvindelivet, også selv om det kun er indirekte. I et afsnit om kvin­

ders reproduktive funktion gennemgås således de ændringer i ritualer og opfattelser, der omgav kvindelivets faser. Dette afsnit er i lighed med et afsnit om kvindernes retlige stilling kronologisk tværgående og placeret bag i bogen.

De to afsnit er vældig nyttige og umiddelbar brugbare. Som nævnt er dette ikke tilfældet med den øvrige text. Her myldrer oplysninger og kvin­

der (dronninger og adelskvinder, nonner, by- og landbokvinder, enker og enlige mødre) frem. Af­

snit som f.eks. Fra præstedeje til præstehustru åb­

ner for de lange linjer, og læseren oplever histori­

ens vingesus. Men generelt får man ikke megen hjælp til at overskue det fascinerende mylder. Man savner nogle optrukne konklusioner. Ind imellem synes niveauet også at være lidt vel springende. Et forhold der måske først og fremmest skal tilskrives kildeproblematikken. Som forfatteren fremhæver, kan historikere ikke regne med at finde nyt og ukendt skriftligt materiale om kvinder i middelal­

deren. For tiden førend 1513 gælder det endog, at næsten alt skriftligt kildemateriale findes i udgivet og tilgængelig form. Muligvis er dette forhold for­

klaringen på, at så mange middelalderlige kvin­

destudier har kunnet offentliggøres de seneste år.

Frem for at bruge tid på eftersporingen af kildema­

teriale har man kunnet koncentrere sig om, at se på det foreliggende materiale med nye øjne og kombinere det med andre kildetyper. For middel­

alderens vedkommende gælder det jo, at nye arkæ­

ologiske udgravninger til stadighed frembringer supplerende oplysninger til det skriftlige kildema­

teriale.

Det kan imidlertid være noget af en kunst at præsentere og dokumentere nye sider af »gammel­

kendt« viden. Læser man bogen med åbent sind, må man indrømme forfatteren, at det er lykkedes hende rimeligt godt. Det er en inspirerende bog - til gavn og glæde for mange. Desværre er den dog ikke umiddelbar brugbar i undervisningssammen­

hænge. Som undervisningsmateriale kan den ikke bruges og den forekommer heller ikke egnet som baggrundsmateriale. Måske burde forlaget bede Grethe Jacobsen om et nyt manuskript udarbejdet til denne sammenhæng?

Helle Otte

Inger Hartby, Kirsten Jexlev, Kirsten Rykind-Erik

-

sen og Anne Røssel. Madammer og jomfruer.

1700- tals kvinder i håndværk og handel. National­

museet 1986. 53 s., ill. Kr. 40,-.

Madammer og jomfruer er en lille og letlæselig bog bestående af en række udvalgte temaer fra ud­

stillingen af samme navn, der blev vist på Dansk Folkemuseum i perioden 3.10.1986—2.3.1987. Bo­

gen henvender sig til et bredt publikum af muse­

umsbesøgende, og intentionen er at formidle en række forskningsresultater i et let tilgængeligt sprog og på en overskuelig måde. Dette er også

lykkedes, men det er desværre sket på bekostning af en dybere undersøgelse og en række vigtige nu­

anceringer. Der foretages til tider voldsomme ge­

neraliseringer, og der drages hurtige slutninger.

Kvinderne i købstædernes handels- og håndværks- miljøer fremstilles således som en ensartet gruppe, og ikke som den sammensatte gruppe, som de vitterligt var. Der tales konsekvent om en kvinde­

type, og der er tale om en entydig fremstilling af disse kvinder som selvstændige og magtfulde. For­

fatterne har været fikseret på at opspore kvinderne som selvstændige aktører for deres eget liv, mens den anden side af kvinderollen, undertrykkelsen, er udeladt. Heller ikke bysamfundenes forskellig­

heder tages op til overvejelse. Lokaliteten er hen­

lagt til Hillerød, Odense og København med væg­

ten på sidstnævnte, men bogen opererer med en generel term om købstadens kvinder.

Bogen giver dog heller ikke plads til de store overvejelser. På relativ kort plads vil forfatterne dels give en introduktion til 1700-tallets købstads­

samfund med befolknings- og erhvervsfordelingen som det grundlæggende, dels give en beskrivelse af tidens generelle kvindesyn centreret omkring det nye fremvoksende kvindesyn, der reducerede kvin­

dernes verden til hjem og børn, og endelig dels give en beskrivelse af handels- og håndværkskvindernes faktiske situation i hjem og samfund. Forfatterne har prioriteret bredden fremfor dybden, og det er klart at beskrivelserne bliver kortfattede og til tider tenderer det overfladiske.

Det er modsætningen mellem det generelle kvin­

desyn og købstadskvindernes faktiske situation, der står i centrum. Gennem en kortlægning af disse kvinders totale arbejds- og ansvarsområder viser bogen, at kvindernes verden var mere og andet end hjem og børn. Sådanne forestillinger var nye og vandt først for alvor indpas i de danske købstæder i løbet af 1800-tallet. 1700-tals-kvinderne i handel og håndværk repræsenterede derimod en kvinde­

gruppe, der helt eller delvis ernærede sig selv og sin husstand, og som spillede en betydelig rolle i det danske købstadssamfund. Disse kvinder var først og fremmest de gifte madammer, der oftest var beskæftiget i mandens virksomhed som med­

hjælpende hustruer. Ved siden af dette bestyrede de et stort hushold med tyende, logerende og svende og havde vitale og betydningsfulde an­

svarsområder. En gruppe madammer var enkerne, der efter mandens død drev håndværks- eller han­

delsvirksomheden videre. Enkerne tegnede sig for en stor andel, og så længe de forblev ugifte og forholdt sig ærlige, havde de formelt samme posi­

tion som de mandlige mestre.

Dernæst var der jomfruerne, som dels bestod af ugifte selverhvervende kvinder, der drev handel eller gadesalg eller ernærede sig som vaskekoner, strygersker eller daglejere, og dels de mange tjene­

stepiger, der var ansatte hos de gifte madammer.

Tjenestepigerne indtager dog en særlig stilling og berøres kun flygtigt i bogen.

I bogen lægges der op til en differentiering efter alder, civilstand og erhverv, men der tages ingen konsekvens heraf. Der konkluderes generelt: at

»1700-tals kvinder i håndværk og handel var alt i alt en selvstændig kvindetype, der i mange tilfælde bidrog økonomisk til den fælles husholdning eller forstod at klare sig i samfundet. Deres interesseom­

råde lå lige så ofte uden for hus og hjem som inden for, og deres dobbeltarbejde var fuldt accepteret.

Kvinderne selv lagde vægt på deres stilling i for­

hold til samfundet, og så måtte børn og hjem klare sig så godt de kunne ... 1700-tals kvinders liv med dobbeltarbejde og alt hvad det indebar ligger vel egentlig ikke så langt fra nutidens kvinder« (s. 52).

En sådan parallellisering mellem datiden og nu­

tiden må anfægtes som en smart måde at gøre historien aktuel og vedkommende. Jeg skal ikke bevæge mig ind i en polemik mod brugen af dob­

beltarbejdsbegrebet, som jeg dog vil hævde er et nutidsbegreb, der hænger sammen med opsplit­

ningen i ude og hjemme, og derfor ikke umiddel­

bart kan overføres til 1700-tals-samfundet.

Hvorom alting er, så har bogen sat fokus på en hidtil overset kvindegruppe og udfylder dermed et hul inden for dansk kvindehistorie.

Grethe Carlslund Petersen

Kåre Lauring: Rejsen til Madagascar.

Gyldendal.

1987. 224 s., ill. Kr. 198,-.

Kåre Lauring, der er museumsinspektør ved Han­

dels- og Søfartsmuseet på Kronborg, har skrevet en spændende bog om »Grevinden af Laurvigen«s slavetogt fra Danmark til Madagascar og Vestin­

dien 1737-1739.

Historien er tidligere kortfattet fortalt i artikler af Georg Nørregaard (i Handels- og Søfartsmuse­

ets Arbog 1955) og Frits Hammer Kjølsen (i Forum Navale 1978). Thi netop dette togt er ual­

mindelig dramatisk og tillige særlig veldomumen- teret i Vestindisk-guineisk Kompagnis arkiv.

Når Kåre Lauring har taget dette materiale frem påny, er det for i detaljer »At give et tids­

billede af de mænd, der havde slavehandelen som erhverv. At beskrive en enkelt rejse og en enkelt besætnings oplevelser. Give læseren lejlighed til at komme ombord, træffe 1700-tallets sømand, og få lov at sejle med«.

Dette er til fulde lykkedes for ham. I et klart og letflydende sprog får vi baggrunden for og selve beretningen om det fantastiske slavetogt.

Den ene hovedperson var englænderen Charles Barrington, som efter en dramatisk karriere i det engelske ostindiske kompagni, (hvor han blev fyret på gråt papir), og det svenske, (hvor han måtte flygte fra tjenesten i Indien), kom på et dansk skib til København i 1737. Her udkastede han et pro­

jekt, som gik ud på at chartre et skib af Vestindisk-

guineisk Kompagni for at sejle til Madagascar og købe slaver beregnet for de danske besiddelser i Vestindien.

Barrington fik overdraget »Grevinden af Laurvi- gen« og stillede selv 23 mand af besætningen, me­

dens kompagniet stillede de resterende 42 besæt­

ningsmedlemmer. Heriblandt var skipperen, Ja ­ cob Nicolai Holst, som var udlånt af orlogsflåden - og som er fortællingens anden hovedperson.

Den lange rejses mange skærmydsler skal ikke opregnes her. Men togtet endte med, at man efter et langvarigt ophold ved Madagascar kom derfra, ikke med de påregnede 600, men kun 42 slaver og noget ris. Endda måtte Holst efterlade Barrington, (der var blevet gift med en indfødt prinsesse og i det hele taget ikke kunne bekvemme sig til at af­

rejse), tre af hans håndgangne engelskmænd og fire danskere, som var arresteret for mytteriforsøg.

»Grevinden af Laurvigen« kom til Dansk Vest­

indien med halvdelen af slaverne i live.

Ved ankomsten til København, hvorfra 65 mand var sejlet ud to år forinden, var nu kun 32 af dem stadig ombord - resten var agterudsejlet på M ada­

gascar, afmønstret, sendt hjem eller afgået ved døden undervejs.

Ud over denne atypiske rejseberetning giver bo­

gen en udmærket beskrivelse af den europæiske og indiske baggrund for hele handelen, og Kåre Lau­

ring formår at bibringe et fint indtryk af daglig­

dagen ombord på 1700-tallets langfarere.

Erik Gøbel

Tage Kaarsted (red.): Hædersmænd.

45 Danne- brogsmænds levnedsskildringer. Poul Kri­

stensens forlag. 1986. 242 s., ill. Kr. 158,-.

De »dannede« klasser — officerer, embedsmænd, gejstlige o.a. - begyndte (og begynder) deres karri­

ere i ordensvæsenets hierarki som riddere af Dan­

nebrog. For at også almuen kunne modtage konge­

lig hæder indførte Frederik VI i 1808 Dannebrogs- mændenes Hæderstegn - sølvkorset blev det også kaldt. Det var repræsentanter for jævne folk der havde gjort indsats for almenvellet inden for »en engere kreds« der kunne få dette hæderstegn, mænd forstås - først i 1951 blev det muligt for kvinder at få del i anerkendelsen - året før den blev afskaffet.

Fra 1904 skulle dannebrogsmænd lige som rid­

dere skrive en levnedsbeskrivelse til Ordenskapit- let. ¹ alt er der blevet indsendt ca. ^{8 .000} små biografier som opbevares på Amalienborg. Af dem har de kongelige ordeners historiograf, professor Tage Kaarsted, udvalgt 45 og udgivet dem under titlen »Hædersmænd«.

Kaarsted skriver en instruktiv og veloplagt ind­

ledning, og i slutningen af denne gør han rede for

de kriterier der er anlagt for udvælgelsen. Der er lagt vægt på en regional og erhvervsmæssig spred­

ning, og også hensynet til forskellige udformninger af levnedsskildringen er indgået som kriterium.

Endvidere er udvalget »tænkt som smagsprøve - også for at gøre lokalhistorikere og personalhistori- kere opmærksomme på samlingen af... selvbio­

grafier, der er almindeligt tilgængelig ...«. Dermed har Kaarsted gjort historikerne en tjeneste, for der er næppe tvivl om at det har været en overset kildegruppe, og den vil formodentlig herefter blive brugt i stigende omfang.

Og i de udvalgte levnedsskildringer fortæller så redningsfolk, sergenter, fiskere, lærere, sognefoge­

der o.a. jævnt og enkelt om deres liv. Det er stilfær­

digt og samtidig stærkt at læse om denne trofaste og jævne flok af »hædersmænd« - og igennem skil­

dringerne lyser stoltheden over den udmærkelse de har laet.

En smuk bog - også i det tekniske, som altid fra Poul Kristensens trykkeri.

Verner Bruhn

Folk og Tro.

Bidrag til Indre Missions og det folkelige troslivs historie og virke. 1. bind re­

digeret af Vagn Wåhlin og udgivet af Histo­

risk Selskab for Indre Mission. Lohses Forlag 1987. 150 s., ill. Kr. 135,- (medlemspris 110 kr.).

1. september 1985 startede den landsomfattende indsamling og registrering af kilder til Indre Mis­

sions historie støttet af Indre Missions hovedsty­

relse, Århus Universitet og Statens humanistiske Forskningsråd. Kampagnen, der sluttede i begyn­

delsen af 1988, byggede på et nært samarbejde mellem Indre Missions 83 lokale samfund og de lokalhistoriske arkiver og deres amtskredse. Jytte Skaaning og hendes medarbejdere Kurt E. Larsen og Annelise Schou har holdt et stort antal informa­

tionsmøder rundt om i landet, hvor de knyttede kontakter, der gjorde det muligt at fa et stort ma­

teriale registreret og sikret for eftertiden på et lo­

kalhistorisk arkiv. En omfattende registratur redi­

geres af Jytte Skaaning, Bjarne Birkbak og Bodil Christiansen og forventes trykt inden årets ud­

gang. Registraturen er en vigtig forudsætning for at få skrevet Indre Missions historie.

Ganske vist findes der en del ældre fremstillinger af Indre Missions historie, men de er ikke særlig dybtgående, og bevægelsens egne har sædvanligvis ikke lagt større vægt på deres egen historie. Derfor er litteraturen om denne kirkelige retning forholds­

vis beskeden - især hvis man sammenligner med grundtvigianerne, der næsten har skrevet for me­

get om sig selv. Der er meget, vi ikke ved om Indre Mission, og der er betydelige skævheder i det bil­

lede af bevægelsen, som danskerne går rundt med.

Derfor er det vigtigt, at både forskerne og Indre Missions egne folk begynder at skrive historie.

Universitetslektor Vagn Wåhlin har været centralt placeret i arbejdet med Indre Missions historie siden januar 1985, og han har sammen med be­

vægelsens egne folk peget på, at især skolehistorien er et forsømt område. Derfor planlægger man nu et forskningsprojekt, der skal resultere i udarbejdel­

sen af hele tre fremstillinger om Indre Missions skoler. Desuden har folkene bag projektet lagt vægt på at få skabt mulighed for løbende publi­

cering af delresultater i serien Folk og Tro, der bliver en moderne pendant til Steenwinkels Hjem­

liv og Trosliv, der kom i hele 20 bind.

De enkelte bidrag til Folk og Tro skal ifølge redaktøren Vagn Wåhlin skrives folkeligt og fæn­

gende, men desuden være videnskabeligt funde­

rede. Man vil trykke både dybtborende større ar­

tikler og kortere erindringer og bidrag fra bevægel­

sens pionerer. Målet er, at de mange anonyme missionsfolk og deres institutioner skal fremstå ty­

deligere end hidtil i historieskrivningen. Ifølge Vagn Wåhlin er det ikke stof, man mangler.

Nu er første bind kommet, og spidsartiklen er et bearbejdet uddrag af en beretning om det kristne ungdomsarbejde i et vestfynsk sogn i begyndelsen af århundredet. Det er projektets tidligere med­

arbejder, nuværende sognepræst Kurt E. Larsen, der har taget fat på en beretning nedskrevet efter anden verdenskrig, og det er han ikke sluppet godt fra. Måske har han forsøgt at leve op til teksten i bogens forord, hvor det hedder, at bidragene »skri­

ves folkeligt og lige ud af landevejen, men samtidig bygges på solid videnskabelig forskning med noter og alle nødven­

dige henvisninger«. I hvert fald bryder han denne ældre tekst op med alle sine bemærkninger og hen­

visninger, så den nærmest er ulæselig. Gad vide hvem han egentlig skriver for? Den vigtige balan­

cegang mellem det folkeligt fortalte og det viden­

skabeligt funderede magter han ikke, og redak­

tøren har tilsyneladende ladt ham i stikken.

De to følgende artikler er omarbejdede universi­

tetsopgaver, der begge er gennemarbejdede og lette at læse. Niels Løgager Nielsen har studeret Indre Missions arbejde med »faldne kvinder«, og det er der kommet en spændende biografisk artikel ud af. I sin skildring af »Magdalenehjemmet« nord for København går forfatteren tæt på hjemmets første leder Thora Esche og giver læserne et fasci­

nerende indblik i en kvindeskæbne præget af mod og opofrelse. Indre Missions virksomhed i byerne har været stor og mangeartet i en tid præget af store sociale opgaver, og den »gerningsmission«, som Magdalenehjemmet var udtryk for, er et bemær­

kelsesværdigt modstykke til den »ordmission«, der prægede bevægelsen på landet. Thora Esche nøje­

des ikke med at tage sig af sine piger, men gik offentligt til angreb på de kunder, der havde mis­

brugt dem. Det kom bl.a. til at gå ud over liv­

garden, KFUM og kongehuset! Forfatteren vur-

derer hendes indsats som et effektivt stykke resoci- aliseringsarbejde skabt ved store personlige ofre.

Marinus Thygesens arbejde om Indre Missions medlemmer blandt fiskerne har derimod ingen helte, men er en renlivet religionssociologisk ana­

lyse af et fiskermiljø. Han følger tre generationer af Esbjergfiskere og viser, hvordan de skiftende be­

tingelser for fiskerierhvervet fik konsekvenser for det missionske miljøs evne til at regenerere. Da industrifiskeriet for alvor satte ind, blev det f.eks.

vanskeligere at holde hviledagen hellig, og det fik efterhånden følger for forsikringsselskabet Union, der kun optog søndagshvilende fartøjer. Medlems­

tallet faldt og faldt, og mange talte for at ophæve de strenge krav til nye medlemmer. Bestyrelsen tog dog skridtet ret sent og først efter at have konsul­

teret Indre Missions tidligere formand Chr. Bart- holdy, der heldigvis mente, at forholdet faldt ind under Jesu ord i Matt. 12,11. Det kan ikke nægtes, at Marinus Thygesen for at gennemføre sin under­

søgelse må informere meget grundigt om fiskeriets særlige forhold, hvilket overfladisk set synes at bringe ham bort fra emnet, men det er netop så­

danne minutiøse studier, der gør os klogere på Indre Missions særpræg. Det er svært at vide, hvordan man ude i Indre Missions samfund mod­

tager sådanne sociologiske undersøgelser, men jeg tror, at de bliver læst med interesse, fordi det sag­

lige er i orden.

Uddannelsen af ydre missionærer er emne for bogens mest omfattende artikel. Sognepræst Hans Peter Nohns har gennemgået et mægtigt materiale og skildrer den uddannelse af ydre missionærer, som Det danske Missionsselskab forestod 1890- 1905. Det er blevet til en tekst fuld af detaljer og- mange gentagelser. Det hænger sammen med, at forfatteren har ønsket at gå tematisk frem, så han kan fa afleveret sine mange data om f.eks. lokaler, bibliotek, administration, økonomi, elever o.s.v. Et centralt spørgsmål er naturligvis: Hvordan ud­

valgte man de unge, der skulle ud på missions- marken, og hvad var det, de skulle lære under uddannelsen? Der blev stillet store krav, og det lykkedes kun 17 unge at slippe gennem uddannel­

sen og praktikken, der ialt varede 5-6 år. Der var knyttet fremragende unge lærere til missionærud­

dannelsen, men der opstod desværre en strid med den ret ortodokse bestyrelse om det rette bibelsyn, så uddannelsen måtte ophøre i 1905. Artiklen er et vigtigt kirkehistorisk arbejde, der imidlertid ville have vundet meget ved en redaktionel stramning.

På den folder, som indsamlingsprojektet brugte som informationsmateriale, havde man benyttet et foto, der viser en ældre kolportør umiddelbart før afrejsen. Jytte Skaaning viser i sin artikel, hvordan et sådant billede kan kalde værdifulde beretninger frem, og da manden først var identificeret, kunne der hentes mere i arkiver og trykte fremstillinger.

Efter artiklerne følger tre korte beretninger om projektet. Vagn Wåhlin redegør for det samlede projekt og kommer bl.a. ind på Indre Missions

behov for at anskue sig selv historisk, og Jytte Skaaning fortæller om tilrettelæggelsen af kam­

pagnearbejdet. Hun pointerer bl.a., at Indre Mis­

sion ikke alene har haft religiøs, men også stor social og økonomisk betydning. Endelig skitserer Vagn Wåhlin ganske kort, hvordan det samlede skolehistoriske forskningsprojekt er tilrettelagt.

»Folk og Tro« er en spændende nyskabelse på det lokalhistoriske område, men hvis serien skal blive en succes, gælder det først og fremmest om at få Indre Missions egne folk til at fortælle. Der er mange gode fortællere i Indre Mission, og det må være redaktionens opgave at kalde dem frem. En anden vigtig opgave er at åbne læsernes øjne for alt det værdifulde stof, der findes i brevsamlingerne.

Jeg synes, at den redaktionelle indsats i dette første bind er for begrænset - f.eks. kunne Kurt E. Lar­

sens artikel være reddet, hvis teksten havde fået lov at stå alene, mens forfatterens bemærkninger blev samlet i en kortere eller længere efterskrift. Både i denne og Jytte Skånings artikel kunne man ved f.eks. at anvende en nedsat kursiv have fremhævet selve beretningen. »Folk og Tro« kan blive et vig­

tigt forum for læge og lærde skribenter, men det er ikke nogen nem opgave.

Søren Ehlers

Bent Bliidnikow: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1904-1920.

Borgen 1986. 324 s., ill.

Kr. 178,-

Bent Bliidnikow (red.): Fremmede i Danmark. 400

og

års fremmedpolitik.

Odense Universitetsforlag 1987. 260 s., ill. Kr. 170,80.

Der er ikke nogen lang tradition for historiske stu­

dier af immigrantgruppers forhold i Danmark. No­

get kunne imidlertid tyde på en voksende interesse for emnet. Her i 1980’erne er der udkommet flere immigrationshistoriske undersøgelser. Nøjes vi med at nævne dem, der foreligger i bogform, drejer det sig om Georg Nellemanns bog om de polske sæsonarbejdere på Lolland-Falster »Polske land­

arbejdere i Danmark og deres efterkommere«

(1981), Jørgen Hæstrups bog om de jødiske land­

brugsstuderende i 1930’ernes Danmark »Dengang i Danmark« (1983), Richard Willerslevs »Den glemte indvandring« (1983) om de svenske tilvan­

drede, Steffen Steffensen antologi om tyske intel­

lektuelle i 1930’erne »På flugt fra nazismen«

(1986) og endelig den foreliggende bog om østeu­

ropæiske jøder i København skrevet af arkivar ved Rigsarkivet, Bent Bliidnikow.

I bogen skildres de russisk-polske jøders immi­

gration til og ophold i København i perioden 1905 til 1920. Det er en fascinerende historie, som Bent

160

Bliidnikow beretter i en eksemplarisk fremstillings­

form. Sproget er letlæseligt og teksten forsynet med et stort samtidigt billedmateriale, der i sig selv fortæller historie. Desuden kommer immigran­

terne selv til orde gennem uddrag af forfatterens egne interviews med overlevende.

Indledningsvis redegøres der for den generelle udvandring af russiske jøder til vesten og for de forfølgelser og manglende eksistensmuligheder, der var årsagen til den store emigration. Specielt efter attentatet i 1881 på Alexander den 2. og de heraf afledte pogromer tog udvandringen fat. I de følgende 33 år op til 1. verdenskrig forlod Vz af de østeuropæiske jøder deres hjem og drog vest. Og andelen udgør vel at mærke et antal på over 1 mill.

mennesker. Danmark var langt fra hovedmålet for denne masseudvandring. Højst har 3.000 jødiske immigranter bosat sig i Danmark, først og frem­

mest i København og i første omgang i byens fattigkvarterer.

Baggrundsafsnittet kan synes lidt vel ordknapt.

Til gengæld belyses alle aspekter ved immigranter­

nes bosættelse og livsvilkår de første år i de føl­

gende afsnit. I tråd med god socialhistorie afdæk- kes immigranternes erhvervs- og lønforhold, bolig­

forhold, religion og uddannelsesforhold, sundheds­

forhold og sociale mobilitet. Det fremgår, at jødisk indvandrerhistorie i Danmark ikke er elendigheds- historie. Ved ankomsten var immigranterne fattige og som regel kun jiddisch-talende, men de fleste klarede sig og lagde med tiden sulten og de dårlige boligforhold bag sig. Det er velgørende, at for­

fatteren i denne sammenhæng får aflivet myten om jøders særlige psykiske evne til at arbejde sig frem.

Bliidnikow fremhæver i stedet, hvorledes dels hård arbejdsindsats og dels indre solidaritet og organi­

sation var de russiske jøders værn mod fattigdom­

men og drivkraften i deres sociale mobilitet.

Med tiden fandt de jødiske indvandrere sig altså til rette i Danmark. Det er spændende migrations- historie at følge integrationsprocessen. Denne satte ind med stor kraft omkring ¹. verdenskrigs ud­

brud. I den foreliggende periode udfoldede der sig imidlertid en livlig mindretalskultur med jiddische blade, sangkor, fagsammenslutninger, læsesal, skole, sportsklub, teaterforening m.v. Såvel beskri­

velsen af det etniske kulturliv som af immigranter­

nes sociale forhold er meget levende, bl.a. fordi forfatteren ikke er bange for også at bevæge sig ind på områder, historikere ellers plejer at overlade etnologer. Man kan således næsten bruge afsnittet om jødiske madtraditioner som kogebog.

De jødiske indvandreres religiøse og kulturelle baggrund var væsentlig forskellig fra danskernes.

Modsat de fleste andre indvandrergrupper i Dan­

mark (f.eks. tyskere), som netop på grund af kul­

turelle ligheder oftest hurtigt er blevet integreret og assimileret i det danske samfund, så groede de russiske jøder da heller ikke stille ind i deres nye værtsland. Fremstillingen inddrager de danske myndigheders immigrationspolitik og viser, hvor­

ledes politiet efterhånden administrativt fortolkede en liberal fremmedlov bestydeligt mere restriktivt, end der var hjemmel for. En stærk medvirkende årsag til politiets direkte antisemitiske virksomhed var de danske jøders aktive modstand mod indvan­

dringen af »fremmede« jøder. Der var lysende undtagelser, men generelt er det en grum historie at læse om, hvordan de bosatte jøder f.eks. indsam­

lede penge til billetter til bl.a. USA og England for herigennem at undgå at blive belemret med deres fattige trosfæller.

Påpegningen af de politiske, sociale og religiøse modsætninger mellem de »gamle« og de »nye«

jøder er bogens stærkeste kort. Det er sjældent stof i mindretalshistorie, specielt når den - som i dette tilfælde - skrives af efterkommere. Det forelig­

gende eksempel viser tydeligt, hvor nødvendigt det er, at migrationshistorie ikke kun beskæftiger sig med begrebet nationalitet eller etnicitet, men også klasse (og forøvrigt også køn). Dansk udvandrer­

historisk forskning kan lære meget af denne bog.

Et samfunds holdning til sine minoriteter og til immigranter siger utrolig meget om samme sam­

fund. Også derfor er bogen spændende og lærerig- specielt i disse tider. TV og radio har da også taget emnet op. Her i år genudsendes et TV-program, der blev lavet på baggrund af bogen, og radioens PI producerer i øjeblikket en række udsendelser, hvor bl.a. flere af Bliidnikows interviews med de gamle jødiske indvandrere indgår. Så måske var det en god idé at skynde sig hen og købe bogen, førend den bliver udsolgt. Det turde være frem­

gået, at den er sin pris værd.

Såvel ovenstående bog om de russiske immi­

granter som de i indledningen nævnte bøger må siges at være ret snævre studier af enkelte grupper fremmede. Et bredere videnskabeligt studium af fremmedhistorien i Danmark foreligger ikke. For at initere fremmedforskningen som nyt forsknings­

område i dansk historie har Bent Bliidnikow redi­

geret antologien »Fremmede i Danmark. 400 års fremmedpolitik«. Antologiens 9 artikler tager ho­

vedsagelig fat i et enkelt af fremmedhistoriens mange aspekter, nemlig de danske myndigheders holdning. Hvorledes betragtede de danske myn­

digheder tilvandrerne, og hvorledes handlede de i konkrete tilfælde? Hovedintentionen bag antolo­

gien er, at fremmedforskning ikke kun er indvan­

drerforskning. Udforskningen af fremmedes histo­

rie i Danmark bør også omfatte tilvandrergrupper, for hvem Danmark kun blev en mellemstation.

Dels fordi det kan være svært at adskille tilrejsende med intention om permanent ophold fra frem­

mede, for hvem Danmark blot er et tilfældigt gen- nemgangsland eller et midlertidigt opholdssted.

Dels fordi der ikke nødvendigvis er nogen over­

ensstemmelse mellem de tilvandredes motiver og det senere hændelsesforløb. Dette gælder specielt, når man ønsker at belyse myndighedernes hold­

ning til de fremmede, politikken og lovgivningen på området. Myndighederne kunne ikke vide,

hvorvidt den tilrejsende ville forlade landet hurtigt eller ej. Derfor kunne politikken og lovgivningen ikke udformes efter de tilrejsendes senere skæbne.

Selvom Danmark som afkrog i det europæiske område har været mindre udsat for vandringer end de fleste andre lande, så har landet dog gennem tiderne været mål for tilfældige grupper af sigøj­

nere, jøder og andre fattige, fremmede, der af nød eller vandretradition søgte hertil. En del endte med at fa fast ophold her, mens andre rejste videre eller blev udvist af landets myndigheder. Bent Bliidnikow skriver om denne gruppe i »Fattig, fremmed og forvist« og viser her, hvorledes fattige jøder udgjorde et stort problem for det danske samfund tilbage fra 1600-tallet og vedblev med at plage landet op i 1800-tallet. Netop fordi der her er tale om en uønsket tilvandring, blev der til stadig­

hed lovgivet imod den, hvilket naturligvis giver en god baggrund for at følge lovgivningen gennem flere århundreder.

I løbet af 1600- og 1700-tallet ankom der imid­

lertid også grupper til landet, som i mange tilfælde var blevet opfordret hertil af de danske myndig­

heder. Deres motiver til at tage imod opfordringen kunne enten være religiøs intolerance i hjemlandet eller håbet om bedre levevilkår i det nye land. Et kendt eksempel på en sådan gruppe er de tyske kolonister på de jyske heder. Jørgen Nielsens arti­

kel »De indkaldte hedekolonister« handler om de­

res barske møde med Danmark. Fra midten af 1800-tallet kom som følge af den agrare moderni- sering, det industrielle gennembrud og en forstær­

ket dansk udvandring mange udenlandske arbej­

dere til landet. På Lolland-Falster sæsonarbejdede mange polske landarbejdere. De fleste tog tilbage til Polen, men nogle fik som bekendt fast ophold i Danmark. Erik Helmer Pedersen beretter om disse mennesker og om myndighedernes holdning til dem i »Polakloven. Lovgivningen omkring polske arbejdere i Danmark.« En anden gruppe var sven­

skerne. På grund af den nære geografi Danmark og Sverige imellem har der naturligvis altid været svenskere i Danmark. Men i slutningen af 1800- tallet ses en markant stigning i deres tilvandring til Danmark.

Richard Willerslev giver en bred skildring af

»Tilvandringen af svenske arbejdere 1840-1918«

og påpeger bl.a., at den svenske indvandring i 1870’erne og 1880’erne mere end stoppede de hul­

ler, som den danske udvandring til USA efterlod.

Annelise Rasmussen beskæftiger sig med »Svenske arbejdere på Lolland-Falster 1870-1900«. Forde­

len ved en lokalhistorisk analyse er, at det hermed bliver muligt at svare på, hvordan der på engang kan være efterspørgsel på arbejdskraft og udvan­

dring i samme område. Mange af de svenske arbej­

dere på Lolland-Falster var kvinder. Og det er rart at se dem behandlet i migrationshistorisk sammen­

hæng.

En anden type tilrejsende udgør de politiske flygtninge. Op gennem 1800-tallet kom der spora­

disk politiske flygtninge til Danmark. Her i det 20.

årh. er listen over større flygtningegrupper i Dan­

mark lang: 1. verdenskrigs russiske krigsfanger, 1930’ernes tyske jøder og intellektuelle og efter­

krigstidens flygtningegrupper fra Ungarn, Syd­

amerika, Polen, Vietnam m.v. Hans Uwe Petersen tager i sin artikel om flygtningene fra Czekoslova- kiet »Danmark og Hitler-flygtningen fra Czeko- slovakiet« spørgsmålet om statsmagtens syn på og holdning til flygtningene op til behandling og vi­

ser, hvor uhyre følsomt et emne flygtningespørgs­

målet til enhver tid er.

Antologien bringer endvidere to juridiske bi­

drag. Retshistorikeren Inger Diibeck giver en over­

sigt over dansk lovgivning og danske myndighe­

ders forholden sig til fremmede i »Fremmedrettens udvikling i Danmark ca. 1700-1914«. Det er en nyttig artikel, da professionel hjælp nok kan be­

høves for at finde rundt i de spredte lovregler om emnet. Et væsentligt motiv bag myndighedernes ønske om at regulere antallet af indvandrere ved hjælp af lovgivning var de stærkt øgede fattigud­

gifter, som mange af de fremmede grupper på­

tvang det danske samfund. Det er baggrunden for Jens Vedsted-Hansens artikel om »Forsørgelses- problemet i fremmedretten«. Vedsted-Hansen føl­

ger problemstillingen ind i vort århundrede og viser, at forsørgelsesproblemet generelt har spillet en væsentlig rolle i dansk fremmedpolitik.

Antologien kommer altså bredt omkring sit emne. Også negerslavernes juridiske stilling i Dan­

mark indtil 1848 belyses gennem Poul Erik Olsens artikel »Disse vilde Karle«. Alligevel kan der på- peges grupper, som man kunne ønske sig også havde været behandlet i denne sammenhæng.

Mest markant føles manglen på bidrag om de gæ­

stearbejdere, som er ankommet til Danmark de sidste årtier. Men overordnet udgør antologien et fint startskud på en videre udforskning af dansk fremmedhistorie.

Helle Otte

Lone Rahbek Christensen: Hver vore veje.

Livsfor­

mer, familietyper og kvindeliv. Etnologisk forum 1987. 173 s. Kr. 168,-.

»Hver vore veje« er en etnologisk analyse af kvin­

ders dagligdag i dagens Danmark. Forfatteren ar­

bejder inden for den »strukturelle livsformsana- lyse«, hvis grundprincipper er skitseret i et selv­

stændigt kapitel. Det er ikke tanken her at gå ind i en debat om denne teoridannelse. En sådan debat er tidligere ført her i tidsskriftet, hvor jeg fuldt ud kan tilslutte mig Steen Buscks indlæg fra 1984, med den præcisering, at der er intet nyt under solen inden for teoridannelsen. Det irriterende er blot, at eksponenterne fremstiller det, som om de har fundet de vises sten.