Pædagogens nye faglighed og

(1)

Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’

2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på skærmen’

3. Vælg ’OK’

Vælg layout/design 1. Højre klik udenfor dit slide

2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Når du laver et nyt slide kan du vælge layout direkt under knappen ‘Nyt dias’

Indsæt nyt ikon 1. Højre klik på ikonet

2. Vælg Skift billede 3. Vælg det nye ikon 4. Tryk Indsæt 5. Højre klik og vælg Nulstil hvis

pladsholderen forandrer sig

Generer titlen til alle slides 1. Vælg ’Indsæt’ i topmenuen 2. Vælg ’Sidehoved og Sidefod’

3. Skriv titel på præsentation ind i tekstfeltet 4. Tryk ’Anvend på alle’

Gør tanke til handling VIA University College

Pædagogens nye faglighed og ressourcebidrag i skolen efter

reformen

v. Kathrine Degn: kade@via.dk

Kathrine Degn: kade@via.dk 1

(2)

Skift baggrundsfarve 1. Klik udenfor diaset, vælg Formater baggrund 2. Vælg ‘Massiv udfyldning’ og vælg farve fra VIAs farvepalette

Den lyse grå baggrundsfarve

er highlightet

Oplæggets omdrejningspunkter

Kathrine Degn: kade@via.dk

1) ”En pædagog tilsættes, og skolen udvikles…?”

2) Kerneopgaven?

3) Pædagogens kernekompetencer på området

• Historisk

• Aktuelt

3) Pædagogens særlige ressourcebidrag

4) Det tværprofessionelle samarbejdes muligheder og udfordringer

2

(3)

er highlightet

”En pædagog tilsættes, og skolen udvikles…?”

Kathrine Degn: kade@via.dk

• Hvorfor var det nu, at det var nødvendigt? Eller en god idé?

• Mulige bud:

• Nedslående PISA resultater

• OECD-Review (UMV, 2004) Anbefaling om bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud.

• Inklusionsloven (de 96 %)

• Danske skoleforsøg viser, at skoler, hvor pædagoger i

samarbejde med lærere planlægger undervisning med et bred fokus (læring, bevægelse, praktiske og sociale

aktiviteter mm), oplever reduceret støj og uro (Højholdt, 2015)

• (Undersøgelser lavet af Rambøll viser, at børn, der har

modtaget intensiveret pædagogindsats i indskolingen og børn, der har gået i SFO, får bedre karakterer ved

afslutningen af folkeskolen, de kommer højere grad ind på ungdomsuddannelser og gennemfører dem (Rambøll, 2013)

3

(4)

er highlightet

Kerneopgaven

4 Kathrine Degn: kade@via.dk

• En kerneopgave er det, der kendetegner en organisations væsentligste og mest centrale opgave.

• Det, der giver organisationen sin eksistensberettigelse

• Skaber retning for organisationens arbejde

• Er som oftest kompleks – handler ikke om alene om fagligheder men om de enkelte professioners bidrag og indsats

(Cecchin, 2015,)

(5)

er highlightet

Folkeskolens formål

Kathrine Degn: kade@via.dk

• § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre

uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og

kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

• Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

• Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

5

(6)

Folkeskolens nye kerneopgave

Den formelle kerneopgave:

• I forlængelse af reformen kan folkeskolens nye og udvidede kerneopgave ifølge Cecchin (2015) centreres om:

• ”børns personlige trivsel, udvikling og læring og deres sociale, kulturelle og samfundsmæssige dannelse”

• Dette kalder på lærerfagligheden såvel som på

pædagogfagligheden; lærerene har hovedansvaret for

undervisningsopgaver i relation til fagene og pædagogerne har medansvar for de pædagogiske opgaver i relation til børns

personlige, sociale og kulturelle trivsel og deltagelse

• (Cecchin, 2015, s. 61)

Kan I genkende det fra jeres hverdag?

Kathrine Degn: kade@via.dk 6

(7)

På jagt efter kernekompetencen

• Når kerneopgaven i den nye folkeskole er fokuseret mod barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse, hvad er det så for nogle kompetencer, pædagogerne har i forhold til dette?

• Kan være svært; ny og bred profession

• Står på skuldrene af fritidspædagogikken

Kathrine Degn: kade@via.dk 7

(8)

Fritidspædagogen – historisk set

– Har været orienteret mod at definere den meningsfulde fritid for børn

– Pædagogikkens orientering –> børns tid i fritidshjemmet;

børns frie tid, tid, de selv bestemmer over.

– Børns fri leg

– I centrum er de personlige relationer mellem børn og voksne, samt retten til frihed

– Frihed fra noget, og frihed til noget

Kathrine Degn: kade@via.dk 8

(9)

er highlightet

Fritidspædagogens kernekompetencer Historisk

Kathrine Degn: kade@via.dk

Omhandler blandt andet:

– Arbejdet med børns fællesskaber

– At give alle mulighed for at føle, at de hører til og biddrager til fællesskabet

– At skabe rammerne for, at børn kan arrangere selv og sammen!!

» Skabe deltagelsesmuligheder

9

(10)

Aktiviteternes særlige betydning

• Sammenhængen mellem aktiviteter og børns fællesskaber er centralt i fritidspædagogikken.

• Gennem erfaringer og samarbejde omkring forskellige aktiviteter og opgaver udvikler barnet ikke alene

færdigheder men også ”sig selv” – de bliver til/lærer at forstå sig selv som aktiv deltager i et socialt

fællesskab, deltager i forhandlinger, samarbejder etc.

• Altså ikke aktivitet for aktivitetens skyld -> formål, der rækker ud over aktiviteten; biddrager til barnets

kunnen og skaber relationer mellem børn.

• Aktiviteten skaber mulighed for at børn interagerer med hinanden og danner relationer på tværs af

årgange og grupper; og for at pædagogen kan danne relationer til barnet og lære barnet at kende

• (Højholt, Kousholt & Stanek, 2014)

Kathrine Degn: kade@via.dk 10

(11)

er highlightet

Pædagogens kernekompetencer Aktuelt

Kathrine Degn: kade@via.dk

• ”Pædagogens væsentlige opgave identificeres som det at organisere sociale og kulturelle aktiviteter, hvor børn kan forbinde sig med hinanden og deltage i betydningsfulde

fællesskaber på tværs af skole og fritid på måder, der fremmer deres personlige og faglige motivation, deres engagement i verden og evnen til deltagelse og samarbejde”

Kan I genkende det? Giver det mening?

(Cecchin, 2015, s. 55)

11

(12)

Pædagogens nye rolle i skolen

• ”Når pædagogen går fra at være fritidspædagog til at være skolepædagog, er der således en risiko for, at dele af den pædagogiske opgave tabes eller

ændres. Heri kan der ligge nogle fordele, men det er væsentligt, at man som pædagog holder øje

med den retning, som ens faglighed er på vej til at udvikle sig i, således at udviklingen foregår

reflekteret” (Madsen & Tofteng, 2014, s. 27)

Kathrine Degn: kade@via.dk 12

(13)

er highlightet

Pædagogens særlige ressourcebidrag

Madsens & Tofteng (2014)

Kathrine Degn: kade@via.dk

• Bud på, hvor pædagogens faglighed særligt udspiller sig:

– Den understøttende rolle: Sociale emner, problematikker, arbejde med temaer, bistå læreren i undervisningen

– Relationelt: Arbejde med trivsel ved at understøtte børnenes relationer (gruppedynamik), have øje for alle barnets livsbaner (skole, fritid, familie)

– Det dobbelte fokus i skolen: det faglige og det sociale.

Social årsplan: sociale mål for barn og klasse, det sociale som forudsætning for det faglige.

– Den frie leg: Fritidspædagogikken understøtte børns frie initiativ; selvbestemmelse og medbestemmelse;

aprilbørn, ferierne, klub og SFO….

13

(14)

Pædagogen som inklusionsspecialist?

• Nye lærings- udviklingsdiskurser har skabt grundlag for forandring af pædagogens rolle fra ”professionel mor til

inklusionsspecialist” (Jens Erik Kristensen I: Tonsberg, 2014)

• Fra pasning til læring: Læringspsykologien og hjerneforskning dokumentere, at de første seks år i barnets liv er de vigtigste læringsår.

• Pædagogerne som velfærdsstatens frontløbere. Pædagogerne skal knække koden til, hvordan man får en succesfuld

beskæftigelse som voksen ->paradigmeskifte.

• Pædagogernes berettigelse i skolen:

• ” Hvis ambitionerne om at skabe en inkluderende skole med fokus på læring og forebyggelse af negativ social arv skal nås, skal pædagogerne have en af hovedrollerne” (ibid. s.16)

– Det pædagogerne i særdeleshed kan byde ind med er, hvordan man får en gruppe og et socialt rum til at fungere.

Kathrine Degn: kade@via.dk 14

(15)

er highlightet

Børneperspektivet

Om at indfange og anvende børns spor og perspektiver

Kathrine Degn: kade@via.dk

Forskellige måder at tænke børneperspektivet.

Her: Indefra perspektiv

” Ordet” gives til børnene selv

Kan have forskelligt udtryk (observere, lytte, samtale)

• Demokratisk rationale – alle har ret til at komme til orde (jf. FNs børnekonvention – art 12., Folkeskolens Formål mm)

• Vidensrationale – børn har en særlig viden

• Motiverende rationale – motivation/medspil/livskvalitet

• Pædagogen har en særlig mulighed for at se barnet og følge barnets spor.

Hun (han) følger barnet på tværs af lærings- og udviklingsrum og har dermed mulighed for at få øje på det hele barn, barnets initiativer og spor.

Warming, 2011

15

(16)

er highlightet

At arbejde med at give børn

Deltagelsesmuligheder

Kathrine Degn: kade@via.dk

• Set i lyset af reformteksten og inklusionsloven

1) Deltagelsesmuligheder i forhold til at indrette de aktiviteter og forskellige (lærings-)miljøer, der skabes, så det bliver muligt at

deltage på mange forskellige måder.

2) Et blik på barnets deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet er vigtigt for at forstå barnets deltagelsesmuligheder i

læringsfællesskabet.

16

(17)

Læring set fra barnets perspektiv

• En undersøgelse af, hvad der for nogle børn kan skabe vanskeligheder i forhold til at deltage i

undervisningspraksissen må tage udgangspunkt i børnenes deltagerperspektiver: førstepersonsperspektiv.

– Hvad er barnets begrundelser for at deltage, som de gør? Vi må anlægge et decentralt blik på situationen; ikke bare kigge på den voksne og dennes strukturering af undervisningspraksissen vi må– ” gå på udkig efter børnene og børnenes læringspraksis” . – På den måde kan vi ikke betragte læring (eller

læringsvanskeligheder) som en direkte følge af undervisningen, hvor en læringsvanskelighed søges løst gennem mere (ny)

undervisning.

– I ovenstående tematik overses læringsprocessens

forbundethed til den sociale praksis, som læring finder sted i.

(Stanek, 2011)

Kathrine Degn: kade@via.dk

17

(18)

er highlightet

Opsamling

18 Kathrine Degn: kade@via.dk

• Kerneopgaven omhandler: barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse,

• Pædagogens kernekompetencer bygger på en

fritidspædagogisk tradition, hvor pædagogen har særlige kompetencer indenfor:

– At få en gruppe til at fungere; at arbejde med børns fællesskaber

– At indfange børneperspektivet

– At arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder

(19)

er highlightet

Sammen gør vi en god skole bedre

Kathrine Degn: kade@via.dk

Det tværprofessionelle samarbejde, som reformeringen af folkeskolen kalder på, medfører nye indsigter og en ny praksis.

Samarbejdet mellem lærer og pædagoger skaber en merværdi, som ikke kan skabes af professionerne hver for sig. Pædagogerne kan få rollen som det

”additive stof”, stoffet, der gør skolen bedre (Højholdt, 2015).

Muligheder: Styrket inklusion; undersøgelser (danske og udenlandske) peger på, at et øget samarbejde mellem lærer og pædagog styrker både den sociale og faglige inklusion (Højholdt, 2015)

Udfordringer:

Organisatorisk: Struktur; At finde rum for at kunne kordinere og planlægge sammen

Individuelt: Samarbejdets svære kunst

Husk: Vi arbejder sammen om og med kerneopgaven

19

(20)

er highlightet

Hvis I vil læse mere

Kathrine Degn: kade@via.dk

• Cecchin, D. (2015) Om at understøtte børns udvikling, læring og dannelse i skole og

fritidsinstitution, s. 55-85 I: Sørensen, M ,red. (2015) Skole- fritidspædagogik , Akademisk Forlag

• Højholdt, A. (2015) En pædagog tilsættes, og skolen udvikles...?, s 229-246, I : Rasmussen, Holm &

Rach-Christensen (red.)(2015) Folkeskolen efter reformen . Hans Reitzels Forlag.

• Højholt, Kousholt & Stanek (2014): Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber. Dafolo

• Jensen & Pedersen, (2015) Lærerens og pædagogens kompetencer, s. 43-54 i : KvaN 102, 35.

årgang, 2015

• Madsens & Tofteng (2014) Heldagsskolen: Opbrud I det organisatoriske landskab, I: Ritchie, T &

Tofteng, D. (red.) (2014): Pædagog i skole og fritid – perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen , s. 11-28, Billesø & Baltzer

• UVM (2004) Review of national policies for education, UVM , Danmark

• Rambøll (2013) Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen

• Stanek, A. (2011): Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning – analyseret i indskolingen fra børnehave til 1. klasse og SFO . Roskilde Universitet

• Stanek, A. (2014): Fritidspædagogikkens muligheder I arbejdet med inklusion, s. 65-80.

I: Ritchie, T & Tofteng, D. (red.) (2014 )

• Tonsberg, S.(2014) Fra professionel mor til inklusionsspecialist , Asterisk 70, juni, 2014

• Warming, H. (2011) Børneperspektiver, Akademisk Forlag

20