Udbud på varetagelse af kompetenceudvikling i bostøttemetoderne Critical Time Intervention (CTI)
og
Intensive Case Management (ICM)
Udbudsmateriale
Socialstyrelsen
Maj 2016
Indholdsfortegnelse
1. Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan ... 4
2. Udbudsbetingelser ... 5
2.1. Den ordregivende myndighed ... 5
2.2. Udbudsmateriale ... 5
2.3 Tidsplan for udbudsforretningen ... 5
2.4. Vedståelsesfrist ... 7
2.5 Forbehold ... 7
2.6 Brug af underleverandører ... 7
2.7. Udelukkelsesgrunde og minimumskrav ... 8
2.8. Tildelingskriterier ... 12
2.9. Evalueringsmetoden ... 14
2.10 Udkast til kontrakt ... 15
2.11. Ophavsret, publiceringer mv. ... 15
2.12. Disposition for udarbejdelse af tilbud ... 15
2.13. Behandling af tilbud ... 16
2.14. Kommunikation ... 17
3. Fortrolighed ... 18
4. Projektbeskrivelse ... 19
4.1 Indledning ... 19
4.2 Udbredelse af Housing First ... 19
4.3 Metoderne ... 22
4.2.1 Evidensbaserede metoder ... 22
4.2.2 Critical Time Intervention (CTI) ... 23
4.2.3 Intensive Case Management (ICM) ... 24
4.3 Målgruppe ... 25
4.4 Formål og succeskriterier ... 26
4.5 Opgaven ... 30
4.5.1. Opbygning af undervisningskapacitet og – kompetence ... 30
4.5.2 Udvikling af undervisningsforløb ... 30
4.5.3 Gennemførsel af undervisningsforløbene ... 31
4.5.4 Projektledelse og administration af undervisningsforløbene ... 33
4.5.5 Efterspørgsel og tilgængelighed ... 34
4.5.6 Udbud af kompetenceudvikling ud over den direkte finansierede opgave ... 36
4.5.7 Medarbejderkompetencer ... 37
4.5.8 Tidsplan ... 38
4.5.9 Relevant baggrundsmateriale ... 39
4.6 Organisering og samarbejde ... 40
4.7 Økonomi ... 41
5. Tjekliste ... 42
1. Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan
I satspuljen for 2016-2019 er der afsat 31,6 mio. kr. til initiativet Udbredelse af Housing First på hjemløseområdet. Formålet med initiativet er at nedbringe hjemløsheden i Danmark ved dels at forebygge, at borgere oplever at komme ud i hjemløshed, og dels at støtte hjemløse borgere i at komme ud af hjemløshed.
Under dette initiativ skal Socialstyrelsen understøtte udbredelsen af de evidensbaserede
bostøttemetoder Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM). I den forbindelse udbyder Socialstyrelsen opgaven med at gennemføre kompetenceudvikling i bostøttemetoderne Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) til kommuner og §110-boformer, der indgår i initiativet.
Formålet med den udbudte opgave er, at der etableres kompetenceudvikling i bostøttemetoderne, som er tilgængelig for kommuner og §110-boformer, der deltager i initiativet, med henblik på at udbrede kendskabet til metoderne, gøre deltagerne i stand til at udføre bostøtte efter metoderne og sikre metodefidelitet i de forskellige aktørers arbejde med metoderne.
Den udbudte opgave består dels i at opbygge undervisningskompetencer og – kapacitet hos leverandør på opgaven, dels i at udvikle og gennemføre metodekurser i hhv. CTI og ICM samt efterfølgende metodeopfølgningsseminarer i metoderne. Metodeopfølgningsseminarerne har til formål at sikre, at deltagerne kan omsætte metoderne til daglig praksis. En del af opgaven vil ligeledes være projektledelse og administration af undervisningsforløbene. Gennemførsel og udvikling skal ske i tæt samarbejde med Socialstyrelsen.
Derudover skal leverandøren kunne tilbyde kommuner og andre relevante institutioner, hvis medarbejdere ikke indgår i de kompetenceudviklingsforløb som er finansieret under denne opgave, kompetenceudvikling i CTI- og ICM-metoderne, evt. mod deltagerbetaling.
Kontraktperioden er fra 1. oktober 2016 til 31. december 2019.
Beløbsrammen for udbuddet er 1.8 mio. kr. ekskl. moms.
2. Udbudsbetingelser
2.1. Den ordregivende myndighed
Den ordregivende myndighed er:
Socialstyrelsen Edisonvej 18, 1 5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00 Fax: 72 42 37 09
E-mail: info@socialstyrelsen.dk Hjemmeside: www.Socialstyrelsen.dk
Kontaktperson: Gráinne Stevenson, gcs@socialstyrelsen.dk
2.2. Udbudsmateriale
Det samlede udbudsmateriale består af:
Projektbeskrivelse, jf. pkt. 4
Kontrakt
Udbudsbekendtgørelse
ESPD
Nærværende opgave udbydes efter reglerne i kapitel 16 afsnit III (herefter kaldet light-udbud) i Udbudsloven, L1564 af 15. december 2015.
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud, hvor alle interesserede virksomheder har mulighed for at afgive tilbud, og hvor alle tilbud, som opfylder minimumskrav og ikke er omfattet af de anførte udelukkelsesgrunde, indgår i tilbudsvurderingen med henblik på at identificere det tilbud som indebærer det bedste forhold mellem pris og kvalitet.
2.3 Tidsplan for udbudsforretningen
Udbudsforretningen følger nedenstående tidsplan:
Aktivitet Dato og tidspunkt Anmodning om yderligere
oplysninger
21. juni 2016 kl. 12.00.
Alle spørgsmål, der er modtaget senest 10 dage inden tilbudsfristen, vil blive besvaret.
Spørgsmål der stilles senere end det, vil alene blive besvaret i det omfang, besvarelsen kan afgives 6 dage før tilbudsfristen.
Spørgsmålene skal være skriftlige og sendes på e-mail til spmctiicm@socialstyrelsen.dk.
Offentliggørelse af spørgsmål og svar
Samtlige spørgsmål og svar (i anonymiseret form) samt eventuelle rettelser vil blive offentliggjort løbende på Socialstyrelsens hjemmeside: www.Socialstyrelsen.dk.
Spørgsmål søges besvaret hurtigst muligt.
Tilbudsgiver opfordres til at holde sig løbende orienteret, også efter frist for at stille spørgsmål er udløbet.
Frist for modtagelse af tilbudsgivers samlede tilbud
1. juli 2016 kl. 12.00.
Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning.
Tilbud bør maksimalt omfatte 25 sider á 2400 tegn eksklusiv bilag. Tilbud skal tydeligt mærkes
”Tilbud vedr. varetagelse af
kompetenceudvikling i bostøttemetoderne CTI og ICM”.
Tilbud afgives i elektronisk form på mail. Tilbud skal sendes til følgende mailadresse:
tilbudctiicm@socialstyrelsen.dk.
Tilbud fremsendt til andre mailadresser vil ikke
blive betragtet som indkommet til
Socialstyrelsen og vil dermed ikke blive taget i betragtning.
Bemærk, at e-mails max. må fylde 10MB.
Åbning af tilbud Tilbud åbnes efter tilbudsfristen på den
ordregivende myndigheds adresse. Der er ikke mulighed for at overvære åbningen.
Forventet tidspunkt for kontraktindgåelse
Medio september 2016
2.4. Vedståelsesfrist
Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil den 1. januar 2017.
2.5 Forbehold
Hvis tilbudsgiver evt. har forbehold i forhold til udbudsmaterialet, skal det angives i tilbuddet.
Forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet accepteres ikke og vil medføre udelukkelse fra deltagelse i nærværende udbud. Dette betyder, at identiteten af det samlede udbudsmateriale i det væsentligste skal fastholdes.
Andre forbehold vil medføre udelukkelse, hvis de ikke kan prissættes af ordregiver.
I det omfang tilbudsgiver ikke udtrykkeligt i sit tilbud tager forbehold, lægges det til grund, at tilbudsgiver ikke har forbehold for udbudsmaterialet/kontrakten.
2.6 Brug af underleverandører
Tilbudsgiver skal i ESPD’en angive om de har til hensigt at anvende underleverandør(er) ved løsningen af opgaven. Hvis tilbudsgiver på tidspunktet for afgivelse af tilbuddet har lagt sig fast på hvilke(n) underleverandør(er) man vil benytte, skal tilbuddet medsendes udfyldt ESPD, Del II A og B og Del III vedr. underleverandører.
Tilbudsgiver skal desuden i tilbuddet oplyse, hvilke dele af kontrakten tilbudsgiver har til hensigt at overlade til underleverandør og afgive erklæring om, at underleverandørerne ikke er omfattet af de udelukkelsesgrunde, som gælder for dette udbud.
2.7. Udelukkelsesgrunde og minimumskrav
Socialstyrelsen har valgt, at tilbudsgivers tro og love-erklæring om udelukkelsesgrunde og minimumskrav skal indsendes ved brug af ESPD (det fælles europæiske udbudsdokument). For at kunne deltage i udbuddet skal tilbudsgiver derfor medsende en udfyldt ESPD sammen med tilbuddet.
På forlangende skal tilbudsgiver efterfølgende fremsende dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de udelukkelsesgrunde, som er angivet i udbudsbekendtgørelsen, samt at
tilbudsgiver lever op til de(t) minimumskrav, som fremgår nedenfor i pkt. 2.7.3.. I det tilfælde at ordregiver finder, at tilbudsgiver er omfattet af en af udelukkelsesgrundene, vil tilbudsgiver få mulighed for at dokumentere sin pålidelighed i overensstemmelse med udbudslovens § 138.
Hvis flere virksomheder (konsortium) afgiver et tilbud i fællesskab, skal der medsendes ESPD for hver deltager.
2.7.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde og hvilken dokumentation tilbudsgiver efterfølgende skal fremlægge på opfordring
Tilbudsgiver skal i ESPD'’en angive, hvorvidt de er omfattet af følgende obligatoriske udelukkelsesgrunde:
Hvis tilbudsgiver eller en person, der tilhører tilbudsgivers administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har beføjelse til at repræsentere eller kontrollere eller til at træffe beslutninger heri, ved en endelig dom blevet dømt/har vedtaget bøde for et af
nedennævnte forhold (For højst fire år siden, eller hvori en udelukkelsesperiode fastsat direkte i dommen fortsat finder anvendelse):
at have deltaget i en kriminel organisation,
bestikkelse,
svig,
terrorhandlinger eller strafbare handlinger i forbindelse med terroraktivitet,
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme,
børnearbejde og andre former for menneskehandel.
o Efterfølgende dokumentation: Serviceattest eller anden tilsvarende dokumentation fra den relevante myndighed
Hvis tilbudsgiver ikke har opfyldt alle sine forpligtelser vedrørende betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger både i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret, og i den ordregivende myndigheds eller den ordregivende enheds medlemsstat, hvis denne er en anden end etableringslandet. (Vær opmærksom på at ordregiver som udgangspunkt har pligt til at udelukke tilbudsgiver, hvis denne har ubetalt forfalden gæld til det offentlige.)
o Efterfølgende dokumentation: Serviceattest eller anden tilsvarende dokumentation fra den relevante myndighed
Hvis tilbudsgiver er opmærksom på en interessekonflikt som følge af sin deltagelse i udbudsproceduren.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver gør opmærksom på en mulig interessekonflikt i ESPD eller ordregiver selv er opmærksom på en mulig interessekonflikt, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre en evt. interessekonflikt, så tilbuddet kan tages i betragtning.
Hvis tilbudsgiver har rådgivet den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed på anden måde været involveret i forberedelsen af udbudsproceduren.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har rådgivet ordregiver i forbindelse med forberedelsen af udbuddet eller
ordregiver selv er opmærksom på en sådan rådgivning, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers habilitet.
Tilbudsgiver erklærer:
o a) ikke at have afgivet groft urigtige oplysninger ved meddelelsen af de
oplysninger, der kræves til verifikation af, at der ikke er grundlag for udelukkelse, eller af at udvælgelseskriterierne er opfyldt,
b) ikke at have tilbageholdt sådanne oplysninger,
c) at være i stand til straks at fremsende den støttedokumentation, som en ordregivende myndighed eller en ordregivende enhed anmoder om.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har afgivet groft urigtige oplysninger eller tilbageholdt oplysninger i forbindelse hermed eller ordregiver på et andet grundlag er opmærksom på at sådan en
situation foreligger, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt.
muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold.
2.7.2 Frivillige udelukkelsesgrunde og hvilken dokumentation tilbudsgiver skal fremvise på opfordring
For samtlige frivillige udelukkelsesgrunde gælder, at der kun skal gives oplysninger om hændelser/handlinger indenfor de seneste 2 år.
Tilbudsgiver skal i ESPD’en angive, om de er omfattet af nogen af følgende af de frivillige udelukkelsesgrunde:
At have tilsidesat sine forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har tilsidesat i deres forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning eller ordregiver selv er opmærksom på sådanne forhold hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold.
At befinde sig i en af følgende situationer:
a) konkurs,
b) under insolvens- eller likvidationsbehandling, c) tvangsakkord,
d) en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national ret,
e) at dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten eller f) at dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet.
o Efterfølgende dokumentation: Serviceattest eller anden tilsvarende dokumentation fra den relevante myndighed
I forbindelse med udøvelsen af erhvervet at have gjort sig skyldig i alvorlige forsømmelser.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har gjort sig skyldig i alvorlige forsømmelser eller ordregiver selv er opmærksom på en sådan
mangel hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold.
At have indgået aftaler med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har indgået aftaler med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning eller ordregiver selv er opmærksom på en sådan mangel hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold.
At have været udsat for, at en tidligere offentlig kontrakt, en tidligere kontrakt med en ordregivende enhed eller en tidligere koncessionskontrakt er blevet ophævet før aftalt tid, eller at der blev pålagt erstatningskrav eller andre lignende sanktioner i forbindelse med en tidligere kontrakt.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de tidligere har haft en offentlig kontrakt, en tidligere kontrakt med en ordregivende enhed eller en tidligere koncessionskontrakt, der er blevet ophævet før aftalt tid, eller at der blev pålagt erstatningskrav eller andre lignende sanktioner eller ordregiver selv er opmærksom på en sådan mangel hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold.
Uretmæssigt at have påvirket den ordregivende myndigheds eller den
ordregivende enheds beslutningsproces for at indhente fortrolige oplysninger, der kan give denne uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren, eller uagtsomt at have givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig
indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling.
o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på uretmæssigt har påvirket beslutningsprocessen eller uagtsomt har afgivet vildledende oplysninger, der kan have haft væsentlig indflydelse på beslutninger vedr. udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, eller ordregiver
på et andet grundlag er opmærksom på at sådan en situation foreligger, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold.
2.7.3. Minimumskrav
Tilbudsgiver har i ESPD’en i forhold til minimumskravene om økonomisk og finansiel formåen erklæret at:
have en soliditetsgrad i det seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår tilbudsgiveren blev etableret eller startede sin virksomhed, på mindst 8 pct.
Soliditetsgraden beregnes som tilbudsgiverens samlede egenkapitalsværdi i forhold til ansøgerens samlede aktiver udregnet i procent. Dvs. soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi / samlede aktivers værdi x100).
Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes ansøgerens soliditetsgrad som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede værdier, udregnet i procent. Ved en
sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til
sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent.
o Efterfølgende dokumentation: Erklæring fra pengeinstitut, revision eller lign.
2.8. Tildelingskriterier
Tildelingen af opgaverne vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’. Af pkt. 2.9 fremgår hvilken evalueringsmetode der vil blive anvendt i forbindelse med vurderingen af tilbuddene.
Tilbuddene vil blive vurderet relativt i forhold til hinanden på grundlag af nedenstående underkriterier:
Socialstyrelsen vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende underkriterier:
1. Tilbuddets kvalitet
2. De tilbudte medarbejderes kvalifikationer og erfaring
Underkriterierne vægtes på følgende måde:
Kvalitet 60 %
Kvalifikationer og erfaring 40 %
I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af tilbuddets evne til at imødekomme udbudsmaterialets formål, herunder:
i hvor høj grad tilbudsgivers undervisningsmæssige-, socialfaglige og organisatoriske forståelse af den stillede opgave fremgår af opgavegaveløsningen, jf. Boks 1, Boks 2, Boks 3 og Boks 6 i afsnit 4.5. (Vægter 40 % af underkriteriet kvalitet.)
i hvor høj grad alle dele af opgaveløsningen, jf. Boks 1, Boks 2, Boks 3 og Boks 6 i afsnit 4.5 nedenfor samt Boks 7, pkt. 1 i afsnit 4.7, er konkret og detaljeret beskrevet. (Vægter 40 % af underkriteriet kvalitet.)
i hvor høj grad tilbudsgiver beskriver et solidt, realistisk og attraktivt koncept for at udbyde kompetenceudvikling i CTI- og ICM-metoderne, jf. Boks 4 i afsnit 4.5, udover dét, der direkte finansieres som del af denne opgave. (Vægter 20 % af underkriteriet kvalitet.)
I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering af:
i hvor høj grad tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med undervisning på socialområdet, generelt og specifikt i manualbaserede metoder el. lign.
i hvor høj grad projektlederen har kvalifikationer og erfaringer, der matcher opgaven, dokumenteret ved medarbejder-CV.
i hvor høj grad kernemedarbejderne har kvalifikationer og erfaringer, der matcher opgaven, dokumenteret ved medarbejder-CVer.
i hvor høj grad de enkelte medarbejdere indgår i opgaveløsningen på en måde, så deres kompetencer og erfaringer bidrager til kvaliteten af løsningen af opgaven, samt i hvilket omfang den samlede tilbudte bemanding indebærer en effektiv udnyttelse af de enkelte medarbejderes kvalifikationer og erfaringer og giver sikkerhed for opgavens løsning.
Vurderingen foretages jf. Boks 5 i afsnit 4.5 nedenfor og Boks 7, pkt. 2 i afsnit 4.7 nedenfor.
2.9. Evalueringsmetoden
Ved vurderingen af tilbuddene i forhold til underkriteriet om kvalitet vil det blive vurderet i hvilken grad, den tilbudte løsning imødekommer de elementer, som er fremhævet i delkriterierne og samlet indebærer en løsning af høj kvalitet. Der vil blive lavet en kortfattet beskrivelse af de forhold i tilbuddet, som er tillagt vægt i vurderingen, og ud fra en sammenligning af de tilbudte løsninger vil der for hvert enkelt delkriterium blive tildelt et pointtal ud fra en pointskala fra 0-4.
Delkriterierne vægter hhv. 40 %, 40 % og 20 % i den samlede vurdering af underkriteriet.
Pointskalaen bruges på følgende måde:
Den tilbudte løsning opfylder i særdeles høj grad eller fuldt ud indholdet af delkriteriet – 4 point
Den tilbudte løsning opfylder i betydelig grad indholdet af delkriteriet- 3 point
Den tilbudte løsning opfylder i tilstrækkelig grad indholdet af delkriteriet – 2 point
Den tilbudte løsning opfylder i nogen grad indholdet af delkriteriet- 1 point
Den tilbudte løsning opfylder ikke eller kun i meget begrænset grad indholdet af delkriteriet – 0 point
Ved vurderingen af tilbuddene, i forhold til underkriteriet om kvalifikationer og erfaring, vil det blive vurderet i hvor høj grad de beskrevne kvalifikationer og erfaringer er relevante og
fyldestgørende i forhold til hvert af delkriterierne. Der vil blive lavet en kortfattet beskrivelse af de forhold i tilbuddet, som er tillagt vægt i vurderingen, og ud fra en sammenligning af de tilbudte kvalifikationer og erfaring vil der for hvert enkelt delkriterium blive tildelt et pointtal ud fra en pointskala fra 0-4. Delkriterierne vægter lige i den samlede vurdering af underkriteriet.
Pointskalaen bruges på følgende måde:
De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i særdeles høj grad eller fuldt ud delkriteriet – 4 point
De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i betydelig grad delkriteriet –3 point
De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i tilstrækkelig grad delkriteriet – 2 point
De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i nogen grad delkriteriet – 1 point
De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher ikke i kun meget begrænset grad delkriteriet – 0 point
2.10 Udkast til kontrakt
Vedlagte kontrakt vil danne grundlaget for indgåelse af aftale med valgte leverandør.
2.11. Ophavsret, publiceringer mv.
Socialstyrelsen har ophavsret til alle data, materialer, redskaber, modeller mv. udarbejdet i forbindelse med opgaven. Alle udarbejdede materialer skal godkendes af Socialstyrelsen og forsynes med logo for Socialstyrelsen.
Materialer skal afleveres til Socialstyrelsen i såvel papir- som elektronisk form i forbindelse med den løbende afrapportering fra tilbudsgiver samt ved afslutning af opgaven. Socialstyrelsen forbeholder sig retten til at offentliggøre ethvert materiale i elektronisk form såvel som i papirudgaver. Der vil være en generel brugsret for enhver til det af Socialstyrelsen publicerede materiale på hjemmeside eller i papirudgave.
Materialer til brug for formidling skal leve op til aktuelle internationale standarder for tilgængelighed og gældende retningslinjer for design i Socialstyrelsen.
Efter aftale kan leverandøren offentliggøre materiale på egen hjemmeside eller i papirformat.
2.12. Disposition for udarbejdelse af tilbud
Tilbudsgiver skal udforme sit tilbud i overensstemmelse med følgende disposition:
1. Indledning, der beskriver, hvem der byder, samt til hvilken pris opgaven tilbydes løst. På denne side skal tilbuddet underskrives.
2. Resumé af tilbud.
3. Detaljeret beskrivelse af forslag til løsning af opgaven.
4. Styring og organisering af opgaven.
5. Tidsplan for gennemførelse af de opstillede milepæle.
6. Detaljeret budget for opgaven, jf. uddybning nedenfor.
7. Tilbudsgivers bemanding af projekt med tilhørende CV'er i bilag.
8. Øvrige kommentarer.
Som bilag fremsendes:
1) Udfyldt ESPD
2) Eventuelt andet relevant materiale
Det samlede tilbud bør ikke overstige 25 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.
Ad 6) Detaljeret budget:
Budgettet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form. Herunder skal ressourceforbrug relateret til delopgaver og milepæle i den samlede opgave være klart adskilte. Opdelingen er til brug for ordregivers opfølgning overfor den valgte tilbudsgiver.
Tilbuddets ressourceforbrug skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. moms) og i arbejdstimer, såvel samlet set som fordelt på delopgaver. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for hhv. projektleder, undervisere, kontormedarbejdere, studentermedhjælpere m.v.
Samtidig skal det detaljerede budget indeholde en oversigt over:
Den samlede pris (både inkl. og ekskl. moms)
Pris pr. time pr. medarbejderkategori, der indgår i opgaveløsningen hos tilbudsgiver
Antal timer for konsulenter tilknyttet projektet
Vederlag forfalder jf. udkast til betalingsplan, se punkt 4.4 i Kontraktudkastet.
2.13. Behandling af tilbud
Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er Socialstyrelsen uvedkommende. Socialstyrelsen er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud.
Leverandørvalget er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet.
Den leverandør, der tildeles opgaven, skal aflevere sit tilbud samt en opgavebeskrivelse til Socialstyrelsen i elektronisk form.
Den vindende tilbudsgiver skal aflevere et resume af projektet på max. 2 sider, der egner sig til offentliggørelse på Socialstyrelsens hjemmeside.
2.14. Kommunikation
Al kommunikation vedrørende udbuddet og tilbuddet med bilag skal være skriftlig og affattes på dansk.
3. Fortrolighed
Tilbudsgiverens opmærksomhed henledes på, at dokumenterne, herunder indkomne tilbud, i udbuddet vil kunne være omfattet af reglerne om aktindsigt. Det betyder, at konkurrenter m.fl.
kan anmode om aktindsigt i tilbud, der afgives.
Såfremt der er oplysninger eller elementer i tilbuddet, som ud fra forretningsmæssige overvejelser ønskes undtaget fra aktindsigt, kan tilbudsgiveren angive dette i sit tilbud.
Ordregiver vil dog under alle omstændigheder være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen.
4. Projektbeskrivelse
4.1 Indledning
Antallet af hjemløse borgere i Danmark har været stigende i de senere år, hvilket dokumenteres i den hjemløsetælling, som SFI udarbejder hvert andet år. Den nyeste hjemløsetælling viser, at udviklingen ikke er vendt i årene 2013 til 2015, idet antallet af borgere i hjemløshed er steget fra 5.820 personer i 2013 til 6.138 personer i 2015. Stigningen peger på, at en indsats over for målgruppen fortsat er relevant, og partierne bag satspuljeforliget for 2016-2019 har derfor afsat 31,6 mio. til en styrket indsats over for hjemløshed.
En styrket indsats over for hjemløshed omfatter overordnet set:
1 en mere effektiv indsats til forebyggelse blandt borgere i risiko for at blive ramt af hjemløshed samt en tidlig indsats for borgere, der er blevet hjemløse.
2 en styrket, rehabiliterende indsats på §110-boformerne, hvor hjemløse borgere tager ophold.
3 en styrket, målrettet indsats blandt kommunale myndigheder med henblik på at bringe borgere ud af hjemløshed.
4.2 Udbredelse af Housing First
Selvom der fortsat er behov for øget viden og udvikling af nye tiltag for at styrke indsatsen på hjemløseområdet, er væsentlige dele af virkningsfulde løsninger allerede tilvejebragt med Hjemløsestrategien. Strategien blev gennemført i perioden 2009-2013 og videreføres i et forankrings- og udbredelsesprojekt med særskilt fokus på hhv. voksne og unge frem til hhv.
medio 2016 og ultimo 2017.
Erfaringerne fra Hjemløsestrategien og i øvrigt fra en række andre lande er, at mange borgere kan hjælpes ud af hjemløshed via implementeringen af Housing First-princippet samt de evidensbaserede bostøttemetoder CTI (Critical Time Intervention), ICM (Intensive Case Management), og ACT (Assertive Community Treatment). Housing First bygger på princippet om, at alle borgere har ret til en bolig, at en bolig er udgangspunktet for en effektiv social indsats, og at hovedparten af de hjemløse borgere med den rette støtte formår at fastholde boligen. Fastholdelse handler om, at den hjemløse borger opnår de kompetencer og indgår i de
sociale sammenhænge, der gør det muligt at blive i egen bolig, og boligen anses som en grundlæggende forudsætning for at sikre rehabilitering af borgeren. Målet er, at hjemløse borgere genvinder deres funktionsevne i et omfang, der svarer til den enkeltes opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv.
Hjemløsestrategien viste gode resultater, idet 9 ud at 10 tidligere hjemløse borgere, der indgik i strategien, fastholdt deres nye bolig ved hjælp af et individuelt tilrettelagt bostøtteforløb efter CTI-, ICM- eller ACT-metoden.
På den baggrund skal Socialstyrelsen fortsat udbrede og forankre Housing First-princippet samt de evidensbaserede bostøttemetoder, CTI, ICM og ACT til kommuner og § 110-boformer, der ønsker at implementere dem, samt understøtte udbredelse og forankring af aktuelt bedste viden i øvrige kommuner og på boformer. Målet er, at flere kommuner og § 110-boformer anvender de evidensbaserede bostøttemetoder, således at hjemløse borgere, der modtager indsatsen, opnår egen bolig og formår at beholde den over tid.
Satspuljemidlerne for 2016 til 2019 udmøntes i Socialstyrelsens program Udbredelse af Housing First, med start medio 2016. Programmet består af en række delprojekter:
1. Fortsat samarbejde med de 25 kommuner, der er en del af implementerings- og forankringsprojektet, som løber til medio 2016 (voksne) og ultimo 2017 (unge).
2. Samarbejde med nye kommuner med betydelige hjemløseproblemer 3. Samarbejde med nye kommuner med færre hjemløseproblemer
4. Udbredelse af erfaringer fra den del af implementerings- og forankringsprojektet, som er målrettet unge, til nye kommuner (fra 2017)
5. En styrket og rehabiliterende indsats på § 110-boformer, hvor hjemløse borgere tager ophold
Sideløbende med de fem delprojekter gennemføres i øvrigt en række undersøgelser i regi af hhv.
SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og Ankestyrelsen, som har til formål at tilvejebringe ny viden om hjemløseområdet:
En fortsættelse af hjemløsetællingen (SFI)
Iværksættelse af en analyse af veje ind i, ud af og cirkulation i hjemløshed (SFI)
Velfærdsundersøgelser på hjemløseområdet (Ankestyrelsen)
I alle fem delprojekter indgår kompetenceudvikling af medarbejdere i kommuner og på boformer i bostøttemetoderne CTI og ICM. Socialstyrelsen har hidtil selv forestået denne
kompetenceudvikling men ønsker nu at indgå aftale med en leverandør, som kan varetage opgaven. Kompetenceudviklingen består dels af metodekurser og dels af
metodeopfølgningsseminarer med henblik på at sikre, at bostøttemedarbejderne får sparring på metoderne og på, hvordan de omsætter metoderne til praksis i overensstemmelse med de respektive metodemanualer.
Socialstyrelsens rolle fremadrettet i kompetenceudviklingen af kommuner og boformer i bostøttemetoderne Intensive Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI) vil dermed hovedsageligt bestå i at:
opsøge og rådgive kommuner og §110 boformer.
afklare kommunernes og boformernes parathed i forhold til at arbejde med bostøttemetoderne.
støtte dem i at organisere og implementere indsatsen løbende over en årrække, herunder følge op på deres implementering og fidelitet i metodebrugen.
rekruttere de kommuner og medarbejdere, der skal indgå i kompetenceudviklingen
samle kommuner og botilbud på tværs for at drøfte udfordringer mv.
En række opgaver i de fem delprojekter løses fortsat af Socialstyrelsen. Det drejer sig i delprojekt 1-4 bl.a. om:
indgåelse af samarbejdsaftaler med kommunerne.
halvårlige rejseholdsbesøg i kommunerne.
arbejdsgruppemøder på tværs af kommunal myndighed, andre kommunale forvaltninger, regional behandlingspsykiatri og Kriminalforsorgen.
Housing First-seminar på tværs af relevante aktører i den enkelte kommune.
årligt netværksmøde på tværs af kommunerne.
Herudover dokumenterer kommunerne deres arbejde i et til programmet særligt udviklet
dokumentationssystem. Dokumentationssystemet leveres af programmets evaluator. Formålet er at indsamle viden på både borgerniveau og projektniveau, og der bliver bl.a. målt på fidelitet, dvs. på, om bostøttemedarbejderne arbejder metodestringent med metoderne CTI og ICM.
Denne viden skal også anvendes af leverandøren af kompetenceudviklingen.
Dokumentationssystemet forventes frem til årsskiftet at blive drevet af evaluator på det
igangværende forankringsprojekt. Fra årsskiftet forventes etableret et nyt og mindre omfattende dokumentationssystem af den evaluator, der knyttes til det nye initiativ, som løber fra medio 2016 til ultimo 2019.
I delprojekt 5, der er målrettet § 110-boformerne, leverer Socialstyrelsen implementeringsstøtte til at arbejde efter Housing First-princippet og forebygge lange ophold via:
brug af aktuelt bedste viden om en målrettet og rehabiliterende indsats.
fokus på udredning, opholdsplan og efterforsorg.
opsøgende og tæt samarbejde med myndighed.
4.3 Metoderne
4.2.1 Evidensbaserede metoder
CTI og ICM er evidensbaserede metoder, hvilket vil sige, at effektmålinger har vist positiv effekt af metoderne over for en eller flere målgrupper. Begge metoder har vist positiv effekt på
målgruppen af borgere i hjemløshed.
Formålene med, at man bruger evidensbaserede metoder i sociale indsatser er:
at man kan tilbyde en indsats, der bygger på viden om virkningsfulde indsatser.
at det er etisk ansvarligt over for borgere at anvende de bedst egnede indsatser.
Evidensbaseret praksis er en proces, hvor praktikeren kombinerer solidt forskningsunderbyggede indsatser, som fx en evidensbaseret metode, med erfaring og etik og borgerens præferencer og kultur. Evidensbaseret praksis er bl.a. kendetegnet ved:
at bygge på teori og den bedst tilgængelige forskningsviden, der begrunder og forklarer, hvorfor indsatsen virker.
inklusions- og eksklusionskriterier, der beskriver, hvem indsatsen egner sig for, og hvem det ikke egner sig for.
kernekomponenter, som ikke kan fraviges. De vigtigste retningslinjer og principper for praksis bliver beskrevet i en håndbog eller manual.
kontrolleret evaluering af gennemførelsen af indsatsen og af dens resultater.
kvalitetssikring gennem løbende monitorering af den praktiske gennemførelse og dens resultater.1
1 Terje Ogden: Evidensbasert behandling i et nordisk perspektiv – fordeler og utfordringer. Oplæg på ”Konferens om familjeforskning och praktisk tillämpning”, Lunds universitet 14. september 2011.
4.2.2 Critical Time Intervention (CTI)
CTI-metoden har til formål at støtte den hjemløse borger i den kritiske overgangsfase, der opstår, når borgeren flytter fra en institutionslignende bolig eller opholdssted til egen bolig. CTI-
indsatsen er henvendt til borgere, der i et betydeligt omfang er i stand til at benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser. Målgruppen for CTI-indsatsen har brug for støtte til at etablere og opretholde kontakten med øvrige indsatser men vurderes at have brug for denne intensive støtte i en kortere periode. CTI-indsatsen er således ikke henvendt til borgere med behov for langvarig intensiv støtte.
CTI-metoden er kendetegnet ved en intensiv kontinuerlig indsats centreret omkring en
koordinerende støtteperson, CTI-medarbejderen, der ud over at have en koordinerende rolle også vil være den gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte. CTI indsatsen er en tidsbegrænset indsats, så en vigtig del af CTI medarbejderens rolle er at styrke borgerens
støttenetværk i både professionel og privat regi, således der er et netværk omkring borgeren, der kan tage over, når CTI indsatsen slutter efter ni måneders forløb. Metoden bygger på tilgange såsom recovery og empowerment, der har fokus på at understøtte borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte
CTI-forløbet strækker sig over en samlet periode på ni måneder og er opdelt i tre lige lange faser, der har fokus på:
Fase 1: Overgang til egen bolig. I fase 1 er fokus på at afklare borgerens støttebehov, hvorefter medarbejderen og borgeren i fællesskab udarbejder en plan for CTI-forløbet, indleder kontakten til relevante støttepersoner/tilbud og igangsætter aktiviteter. Centralt i første fase er selve overgangen til/indflytningen i egen bolig. CTI-medarbejderen yder desuden den primære sociale og praktiske støtte til borgeren, hvorfor det er i denne fase af forløbet, at kontakten mellem borger og CTI-medarbejder er mest intensiv.
Fase 2: Afprøvning og tilpasning af forløb. I 2. fase er der fokus på at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan mellem bostøtte og borger. De støttepersoner, som man etablerede kontakt til i 1. fase, overtager gradvist det primære ansvar for at give borgeren den støtte, han eller hun har behov for i sin hverdag. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren er således mindre intensiv end i 1. fase.
Fase 3: Overdragelse af støtte. I 3. fase sker den endelige overdragelse af ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og til det støttenetværk, som er blevet
etableret undervejs i CTI-forløbet, og der laves en plan for borgerens langsigtede behov og mål, og for en eventuel videre indsats efter CTI-forløbet. En del borgere må således forventes også at have brug for social støtte og at være tilknyttet sociale tilbud efter CTI- forløbet.
I de tre faser opereres der ikke med et visiteret antal timer. Derimod kan indsatsen fleksibelt øges og mindskes i perioder, alt efter hvordan borgerens støttebehov varierer over tid.
CTI-metoden er baseret på et lavt caseload, hvor maksimalt 10 borgere ad gangen er tilknyttet den enkelte CTI-medarbejder.
Ved visitationstidspunktet skal det vurderes, at borgeren gennem en ni-måneders CTI-indsats:
a. vil blive i stand til at klare sig selv og fastholde boligen med hjælp fra netværk og/eller lokalmiljøet, eller
b. vil få nedbragt sit støttebehov markant og fx med almindelig § 85-bostøtte2 blive i stand til at fastholde boligen samt gennem CTI-indsatsen få afdækket sit reelle støttebehov i egen bolig i langt højere grad, end det er muligt ved visitationstidspunktet.
4.2.3 Intensive Case Management (ICM)
ICM-metoden har i lighed med CTI til formål at støtte borgeren i den sårbare periode, der opstår, når borgeren flytter i eget hjem. ICM-metoden er henvendt til borgere, der kun i nogen grad er i stand til at benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser, og som har brug for en intensiv social og praktisk støtte i en længerevarende periode i forbindelse med, at borgeren flytter i egen bolig, for efterfølgende at kunne fastholde boligen. ICM-metoden kan også benyttes til borgere, som allerede har en bolig, men som er i fare for at miste den pga. alvorlige psykosociale
problemer. Støtte er som udgangspunkt tidsubegrænset.
ICM-medarbejderen har dels en koordinerende rolle i forhold til sammensætningen og
udførelsen af borgerens ICM-forløb, dels rollen som den gennemgående støtteperson, der yder social og praktisk støtte.
Borgeren og ICM-medarbejderen indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor borgeren kan bruge ICM-medarbejderen som sparringspartner eller katalysator i arbejdet med at styrke sin
livssituation. Metoden bygger på tilgange såsom recovery og empowerment, der har fokus på at
2 Servicelovens § 85. Bostøtte til borgere over 18 år, der bor i selvstændig bolig, ydes til borgere der har behov for det, på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer.
understøtte borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte.
I starten af ICM-forløbet er der fokus på at afklare borgerens støttebehov, og af i hvilket omfang borgeren er i stand til at benytte sådanne støttetilbud, samt i hvilket omfang borgeren har brug for støtte hertil. I mange tilfælde vil det dog først være senere i forløbet, at borgeren begynder at være i stand til at benytte øvrige tilbud.
Centralt i starten af forløbet er særligt selve overgangen til/indflytningen i egen bolig.
Efterhånden som forløbet skrider frem, er der fokus på at afprøve og tilpasse den sociale og praktiske støtte, som ICM-medarbejderen giver, og de øvrige indsatser borgeren eventuelt modtager. Måske aftager behovet for støtte over tid, men det kan også være, at borgeren fortsat har brug for en forholdsvis intensiv social og praktisk støtte i hverdagen.
Der opereres ikke med et visiteret antal timer. Derimod kan indsatsen fleksibelt øges og mindskes i perioder, alt efter hvordan borgerens støttebehov varierer over tid.
Der anvendes et maksimalt case-load på otte borgere tilknyttet den enkelte ICM-medarbejder.
4.3 Målgruppe
Den primære målgruppe for kompetenceudviklingsforløbene er medarbejdere, der skal yde bostøtte til hjemløse borgere efter de evidensbaserede bostøttemetoder, Critical Time Intervention (CTI) eller Intensive Case Management (ICM). Medarbejderne kan enten være kommunale bostøttemedarbejdere efter § 85 eller § 110 eller bostøttemedarbejdere fra private eller regionale § 110-boformer.
Leverandøren skal gennemføre kompetenceudvikling for kommunale medarbejdere, der kommer fra kommuner, som indgår aftale med Socialstyrelsen om at implementere Housing First-
princippet og de evidensbaserede bostøttemetoder, og som er så langt i deres implementering, at de er parate til at visitere borgere til metoderne. Derudover skal der på hvert kursus reserveres pladser til et antal medarbejdere, der kommer fra regionale eller private § 110-boformer, som ikke har driftsoverenskomst med en kommune, men som ønsker at yde efterforsorg efter én eller begge bostøttemetoder. Hovedparten af deltagerne vil have en socialfaglig baggrund, såsom socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut eller anden tilsvarende uddannelse.
Målgruppen for bostøtteforløbene er borgere i hjemløshed eller borgere i risiko for at blive hjemløse, og som ud over hjemløshed er præget af komplekse sociale problemstillinger, der kræver en intensiv og individuelt tilrettelagt indsats. SFI’s hjemløsetælling fra 2015 viser bl.a., at
47 pct. af mænd og 57 pct. af kvinder i hjemløshed har en psykisk sygdom.
69 pct. af mænd og 52 pct. af kvinder i hjemløshed har et misbrug.
33 pct. af mænd og 30 pct. af kvinder i hjemløshed har både et misbrug og en psykisk sygdom.
23 pct. af mænd og 23 pct. af kvinder i hjemløshed har en fysisk sygdom.
Samtidig peger evalueringen af Hjemløsestrategien på, at en stor del af målgruppen har et skrøbeligt socialt netværk og ingen eller begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen af hjemløse borgere er således kendetegnet ved at have behov for tilbud jf. såvel Sundhedsloven, Serviceloven som Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
4.4 Formål og succeskriterier
Formålet med den udbudte opgave er, at der etableres tilgængelig uddannelse,
vejledning/opfølgning og kvalitetssikring i de evidensbaserede bostøttemetoder Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM). Målet er at sikre den videre
implementering og forankring af metoderne på landsplan, så CTI og ICM anvendes af kommuner og boformerne som bostøttemetoder for de relevante målgrupper.
Virkninger på lang sigt
Virkningen af den leverede kompetenceudvikling i sammenhæng med Socialstyrelsens udbredelses- og forankringsindsats er på lang sigt:
at hjemløse borgere i målgruppen for CTI og ICM kommer sig af hjemløshed og opnår en forbedret livskvalitet og trivsel.
at borgere i målgruppen for CTI og ICM, som er i risiko for hjemløshed, undgår at ende i hjemløshed.
Virkninger på mellemlang sigt
Virkningen af den leverede kompetenceudvikling i sammenhæng med Socialstyrelsens udbredelses- og forankringsindsats er, at kommunale myndigheder og private, og regionale §
110-botilbud tilbyder metodestringente ICM- og CTI-forløb til borgere i målgruppen for indsatsen.
Umiddelbare resultater
De umiddelbare resultater af den her beskrevne opgave er, at kommunale myndigheder og private og regionale § 110-botilbud har fået kompetencer til at arbejde metodestringent med CTI og ICM i indsatsen for mennesker i hjemløshed.
Succeskriterier Borgeren
Succeskriterierne på borgerniveau er,
at den hjemløse borger kommer ud i egen bolig med den nødvendige støtte og formår at fastholde boligen over tid.
at borgeren via den rette støtte oplever at genvinde et funktionsniveau, der svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv, herunder at borgeren gennemgår en recoveryproces i forhold til de problemstillinger, der præger borgerens liv.
Succeskriterierne er i overensstemmelse med resultaterne af Hjemløsestrategien i Danmark og resultater i udlandet, som bl.a. viser, at ni ud af ti hjemløse borgere formår at komme i egen bolig og fastholde den over tid, når de modtager en Housing First-indsats, der består af bolig og
intensiv ICM- eller CTI-bostøtte.
Socialstyrelsen monitorerer via kommunernes indberetninger i et særligt monitoreringssystem, hvorvidt succeskriteriet bliver opfyldt, ligesom der tilknyttes en ekstern evaluering.
Kompetenceudviklingsforløbet
Kompetenceudviklingsforløbet i CTI skal opfylde følgende kvalitetssikring:
Leverandøren har deltaget på Socialstyrelsens metodekurser i CTI i efteråret 2016 (efter indgåelse af kontrakt om opgaven).
Undervisningskoncept og undervisningsmateriale er udviklet og godkendt af Socialstyrelsen.
Leverandøren har udviklet koncept for metodeopfølgning og afholdt første metodeopfølgningsseminar i samarbejde med Socialstyrelsen primo 2017.
Underviserkorpset har sat sig ind i CTI-metoden ved fx læsning af materiale om metoden, studiebesøg og deltagelse i Socialstyrelsens undervisning.
Undervisningen bygger på den danske CTI-manual på hjemløseområdet.
Undervisningen bygger på Housing First-fundamentet.
Leverandøren af kompetenceudviklingsforløbet i ICM skal opfylde følgende kvalitetssikring:
Leverandøren har deltaget på Socialstyrelsens metodekurser i ICM i efteråret 2016 (efter kontraktindgåelse).
Undervisningskoncept og undervisningsmateriale er udviklet af leverandøren og godkendt af Socialstyrelsen.
Leverandøren har udviklet koncept for metodeopfølgning og afholdt første metodeopfølgningsseminar i samarbejde med Socialstyrelsen primo 2017.
Underviserkorpset har sat sig ind i ICM-metoden ved fx læsning af materiale om metoden, studiebesøg og deltagelse i Socialstyrelsens undervisning.
Undervisningen bygger på den danske ICM-manual på hjemløseområdet.
Undervisningen bygger på Housing First-fundamentet.
Socialstyrelsen er ansvarlig for, at evaluator på Socialstyrelsens program Udbredelse af Housing First måler på, om bostøttemetoderne i kommuner og på § 110 boformer implementeres i
overensstemmelse med de respektive metodemanualer. Dette sker i et særligt
monitoreringssystem, hvor kommunerne mv. dokumenterer deres indsats, som pt. er i drift, og hvor der udvikles et nyt system med forventet drift fra primo 2017. Leverandøren vil kunne få viden til brug for sin opgaveløsning fra dette system i løbet af kontraktperioden.
Deltagerne
Socialstyrelsen forventer af leverandør:
Ved udgangen af 2019 har min. 260 bostøttemedarbejdere fra kommuner eller regionale/
private § 110 boformer deltaget i et metodekursus i ICM og opfylder læringsmålene, jf.
afsnit 4.6.7.
Ved udgangen af 2019 har min. 310 bostøttemedarbejdere fra kommuner eller regionale/
private § 110 boformer deltaget i metodeopfølgningsseminar i ICM og opfylder læringsmålene, jf. afsnit 4.5.3
Ved udgangen af 2019 har min. 280 bostøttemedarbejdere fra kommuner eller regionale/
private § 110 boformer deltaget i metodekursus i CTI og opfylder læringsmålene, jf.
afsnit 4.5.3
Ved udgangen af 2019 har min. 325 bostøttemedarbejdere fra kommuner eller regionale/
private § 110 boformer deltaget i metodeopfølgningsseminar i CTI og opfylder læringsmålene, jf. afsnit 4.5.3
4.5 Opgaven
Den udbudte opgave består af fem delopgaver:
1. Opbygning af undervisningskapacitet og – kompetence i metoderne CTI og ICM 2. Udvikling af undervisningsforløb
3. Gennemførsel af undervisningsforløbene
4. Projektledelse og administration af undervisningsforløbene
5. Udbud af kompetenceudvikling ud over den direkte finansierede opgave 4.5.1. Opbygning af undervisningskapacitet og – kompetence
Kompetenceudviklingsforløbene skal leve op til Socialstyrelsens krav til kvalitetssikring, jf.
afsnit 4.4. For at kunne garantere det nødvendige faglige niveau for undervisningen skal leverandøren sikre sig et solidt kendskab til:
hvad en manual- og evidensbaseret tilgang til socialt arbejde indebærer.
det teoretiske fundament for CTI- og ICM-metoderne, herunder deres rødder i recovery- og empowermentteori samt case-managementmetoden.
Housing First-tilgangen til arbejdet med hjemløse borgere.
hjemløseområdet, herunder målgruppen, kommunal praksis, udfordringer mv.
De undervisere, som skal varetage undervisning og metodeopfølgning i metoderne, skal i oktober/november 2016 deltage i Socialstyrelsens kurser i CTI- og ICM-metoderne for medarbejdere på hjemløseområdet for derved dels at få en indføring i metoderne, dels at overvære den nuværende undervisnings form og indhold. Deltagelsen skal sikre, at de
kommende undervisere får viden om, hvordan Socialstyrelsen formidler de to metoder og vægter tilgange som recovery og empowerment i undervisningen. Det understreges, at Socialstyrelsen ikke tilbyder leverandøren et Training-the-Trainers-kursus, men at leverandøren deltager i og overværer Socialstyrelsens kompetenceudvikling for medarbejdere på hjemløseområdet fra kommuner mv. som kursist.
4.5.2 Udvikling af undervisningsforløb
Undervisningsforløbene, bestående af metodekurser og metodeopfølgningsseminarer skal leve op til Socialstyrelsens kvalitetssikring, jf. afsnit 4.4.
Al tilpasning af undervisningskoncept og -materialer skal ske i dialog med Socialstyrelsen.
Ændringer i programmer for og indhold i metodekurserne og metodeopfølgningsseminarerne skal godkendes af Socialstyrelsen.
Leverandøren skal sikre, at undervisningsforløbene løbende justeres i dialog med Socialstyrelsen på baggrund af deltagernes evalueringer af de enkelte forløb, Socialstyrelsens monitorering af kommuners og boformers brug af metoderne samt eventuelle resultater fra ekstern evaluering.
Bostøttemetoderne er evidens- og manualbaserede metoder. Leverandøren har derfor i samarbejde med Socialstyrelsen ansvaret for, at undervisningen understøtter den
metodestringens, som metoderne efterfølgende forventes implementeret med i kommuner og i § 110-tilbuddene.
Det forventes, at leverandøren bidrager med didaktiske overvejelser om, hvordan metodekurser og metodeopfølgningsseminaret kan gennemføres for at sikre god formidling og inddragelse af deltagerne, som tilgodeser læringsmålene.
Leverandøren skal i samarbejde med Socialstyrelsen udvikle konceptet for de første
metodeopfølgningsseminarer i 2017. Socialstyrelsens rolle i udviklingen kan bestå i at bidrage med erfaringer fra og kontakter til kommuner og boformer, der har erfaring med at arbejde med metoderne. Det første metodeopfølgningsseminar afholdes af leverandøren og Socialstyrelsen i samarbejde.
4.5.3 Gennemførsel af undervisningsforløbene
Følgende fire typer af undervisningsforløb skal som minimum gennemføres:
1. Metodekursus i Intensive Case Management (ICM) – forløb af min. 1 dags varighed 2. Metodekursus i Critical Time Intervention (CTI) – forløb af min. 2 dages varighed 3. Metodeopfølgningsseminar om Intensive Case Management (ICM) – forløb af min. ½
dags varighed
4. Metodeopfølgningsseminar om Critical Time Intervention (CTI) – forløb af min. ½ dags varighed
Konceptet er, at deltagerne på et metodekursus også deltager i et metodeopfølgnings-seminar ca.
½ år efter kurset.
Leverandøren skal sikre, at metodekurserne tilrettelægges med minimum følgende læringsmål for øje (leverandør kan supplere med øvrige læringsmål):
at deltagerne forstår, hvad det indebærer at arbejde manualbaseret med en evidensbaseret metode.
at deltagerne kan bygge deres indsats på Housing First-fundamentet.
at deltagerne kan arbejde recovery- og empowerment-orienteret, herunder at deltagerne er bevidste om, hvordan disse perspektiver kan indebære et mindshift ift. deltagernes
hidtidige praksis, og at det kan kræve aflæring af hidtidig praksis.
at deltagerne kan igangsætte og gennemføre hhv. CTI- og ICM-forløb stringent ift. den respektive metodemanual.
at deltagerne kan udføre de nødvendige fidelitetstjek på deres anvendelse af metoderne med udgangspunkt i metodemanualerne.
at procedurerne for gennemførsel af forløbene er aftalt og tilpasset den lokale kommunale kontekst.
Leverandøren skal sikre, at metodeopfølgningsseminarerne tilrettelægges med minimum følgende læringsmål for øje:
at deltagernes omsætning af hhv. CTI- og ICM-metoderne til praksis er i overensstemmelse med de respektive metodemanualer.
at procedurerne for gennemførsel af forløbene er tilpasset den lokale kommunale kontekst.
Leverandøren skal løbende evaluere og kvalitetssikre gennemførslen af undervisningsforløbene med undervisningskorpset, Socialstyrelsen og kursusdeltagerne.
Socialstyrelsen deltager i metodeopfølgningsseminarerne samt i udvalgte metodekurser.
Socialstyrelsens rolle i metodeopfølgningsseminarerne er at bidrage med viden, som
Socialstyrelsen får gennem sit samarbejde med projektkommunerne og med ekstern evaluator.
Boks 1
Tilbudsgiver skal i sit tilbud beskrive:
1. hvordan tilbudsgiver vil sikre det nødvendige faglige niveau for undervisningen.
2. hvordan tilbudsgiver vil tilrettelægge dialog om, og justeringer af, undervisningsmaterialer og undervisningsforløb med Socialstyrelsen.
3. sine didaktiske overvejelser over, hvordan metodeundervisning og
opfølgningsseminar kan tilrettelægges med henblik på at sikre opfyldning af læringsmålene.
4.5.4 Projektledelse og administration af undervisningsforløbene
Leverandøren skal sikre en detaljeret tilrettelæggelse, planlægning og levering af den ønskede undervisning. Derudover skal leverandøren sikre løbende dialog og koordinering med
Socialstyrelsen.
Leverandøren skal før projektstart og løbende gennem projektperioden sikre, at leverandørens ledelse er orienteret om opgavens status og understøtter opgaveløsningens fremdrift og løsning af evt. udfordringer. Leverandøren skal herunder sikre, at opgavens projektleder gennem projektet har det nødvendige mandat og den ledelsesmæssige opbakning til at lede og tage beslutninger i projektet.
Leverandøren skal sikre, at der skabes et informationsflow mellem leverandøren og Socialstyrelsen med relevant viden om kompetenceudviklingen og implementeringen af bostøttemetoderne i konkrete organisationer. Det kan fx være viden, som er vigtig for
leverandøren at få for at kunne understøtte implementeringen relevant uddannelsesmæssigt, og viden som er vigtig for Socialstyrelsen at få for at kunne understøtte implementeringen relevant organisatorisk.
Leverandøren har ansvaret for at udarbejde bemandingsplaner og tilrettelægge den nødvendige møde- og forberedelsesaktivitet med underviserkorpset, således at dette er klædt på til
undervisningsopgaven. Socialstyrelsens bidrag til uddannelse af underviserkorpset med faglig viden om metoder, Housing First-tilgangen og målgruppen skal aftales nærmere.
Leverandøren har det administrative og praktiske ansvar for koordination af afviklingen af undervisningsforløbene, undervisningsfaciliteterne, undervisningsmateriale mv. Det vil sige at leverandøren varetager al relevant kursusadministration for at undervisningen kan gennemføres til Socialstyrelsens og deltagernes tilfredshed.
Leverandøren skal udarbejde kursusbeskrivelse, program, mv. som giver deltagerne overblik over forløbet og forventninger til forberedelse, deltagelse og opfølgning.
Leverandøren skal varetage information til samtlige deltagere samt sikre elektronisk registrering af tilmeldinger fra disse. Kriterier for, hvem der kan deltage i undervisningsforløbene, skal
udvikles i samarbejde med Socialstyrelsen, således at optag på kurser er koordineret og tilpasset Socialstyrelsens samarbejde med og rekruttering af kommuner og behovene i disse.
Leverandøren skal desuden kunne håndtere, at tilmeldinger kan komme fra såvel kommuner som fra § 110-boformer. Leverandøren skal sikre håndtering af ændringer, evt. ventelister og afbud.
Leverandøren skal løbende informere Socialstyrelsen om tilmeldingssituationen på et nærmere aftalt tidspunkt, hvor tilmeldingslisterne også gennemgås i samarbejde med Socialstyrelsen med henblik på at sikre, at volumen på holdene, fordeling af deltagere mv. er hensigtsmæssig ift.
behovet i Socialstyrelsens program Udbredelse af Housing First.
Leverandøren skal udvikle et skema til deltagernes evaluering af kompetenceudviklingsforløbet og ved hjælp af dette opsamle viden om deltagernes tilfredshed med, og udbytte af,
metodekurser og metodeopfølgningsseminarer.
Leverandøren skal sikre egnede undervisningsfaciliteter, relevante av-materialer samt kapacitet til afvikling af undervisningsforløbene på centrale lokationer med geografisk spredning. Udgifter hertil skal afholdes inden for tilbudssummen.
Leverandøren skal forestå udvikling, produktion og distribution af undervisningsmaterialer til samtlige deltagere i såvel papirudgave som elektronisk form. Leverandøren skal sikre, at det udviklede undervisningsmateriale er til stede og anvendes.
4.5.5 Efterspørgsel og tilgængelighed
Leverandøren skal i 2017-2019 som udgangspunkt kunne modsvare en efterspørgsel på metodekurser i CTI og ICM og metodeopfølgningsseminarer, der svarer til tallene i
nedenstående tabel. Disse tal er udtryk for hvor mange medarbejdere Socialstyrelsen forventer at kunne rekruttere til programmet Udbredelse af Housing First i projektperioden. Metodekurserne
Boks 2
Tilbudsgiver skal i sit tilbud beskrive:
1. hvordan tilbudsgiver vil sikre en detaljeret tilrettelæggelse, planlægning og levering af kompetenceudviklingsforløbene.
2. hvordan tilbudsgiver vil tilrettelægge deltagernes evaluering af kompetenceudviklingsforløbene.
3. en kommunikationsplan, herunder hvordan tilbudsgiver vil sikre løbende informationsflow, dialog og koordinering med Socialstyrelsen.
i hhv. CTI og ICM varetages af Socialstyrelsen i 2016, hvor leverandøren forventes at deltage som kursist.
Kompetenceudviklingsforløb/
antal deltagere pr.år
2016 2017 2018 2019
3.
kvt 4.
kvt.
1.
kvt.
2.
kvt.
3.
kvt.
4 kvt.
1.
kvt.
2.
kvt.
3.
kvt.
4 kvt.
1.
kvt.
2.
kvt.
3.
kvt.
4 kvt.
Intensive Case Management
(ICM)
Metodekursus á min. 1 dag 50 50 40 35 35 25 25 25 25 25 25
Metodeopfølgning á min. ½ dag 50 50 40 35 35 25 25 25 25
Critical Time Intervention (CTI)
Metodekursus á min. 2 dage 50 50 40 35 35 30 25 30 30 25 30
Metodeopfølgning á min. 1/2 dag 50 50 40 35 35 30 25 30 30
Socialstyrelsen forventer altså i projektperioden følgende efterspørgsel:
Metodekursus i ICM: 260 kommunale og § 110-bostøttemedarbejdere
Metodeopfølgningsseminar i ICM: 310 kommunale og § 110-bostøttemedarbejdere
Metodekursus i CTI: 280 kommunale og § 110-bostøttemedarbejdere
Metodeopfølgningsseminar i CTI: 325 kommunale og § 110-bostøttemedarbejdere
Det forudsættes, at hver CTI- eller ICM-medarbejder modtager enten et metodekursus á mindst 2 dages varighed for CTI-metoden eller mindst 1 dags varighed for ICM-metoden samt at alle deltagere har mulighed for at deltage på ét metodeopfølgningseminar ca. ½ år efter, de har modtaget undervisningen.
Hver type forløb skal i udgangspunktet udbydes tre gange årligt i en treårig periode fra 2017 til 2019. Leverandøren skal i alt afvikle hver af de fire typer undervisningsforløb ni gange inden for tilbudssummen.
Det er Socialstyrelsens erfaring, at deltagerantallet på de enkelte undervisningsforløb ikke må overstige 50. Yderligere tilmeldte kan tilbydes en plads på venteliste eller deltagelse på et senere hold.
Det præcise tidspunkt for afholdelsen af det enkelte kursus eller seminar aftales med
Socialstyrelsen. Hvis efterspørgslen på uddannelsesforløb kommer til at adskille sig væsentligt fra det forventede, kan der være behov for at flytte tidspunktet for enkelte kurser og seminarer til et andet kvartal end det oprindeligt planlagte. Den forventede efterspørgsel vil løbende blive evalueret og justeret i et samarbejde mellem leverandør og Socialstyrelsen
Det er et krav, at undervisningsforløbene udbydes, så der tages højde for projektkommunernes geografiske spredning. Dvs., at undervisningsforløbene skal afholdes på centrale lokationer skiftevis øst og vest for Storebælt eller efter behov.
4.5.6 Udbud af kompetenceudvikling ud over den direkte finansierede opgave
CTI anvendes over for stadigt flere målgrupper, herunder blandt andet i arbejdet med borgere med en sindslidelse, borgere i prostitution og kvinder udsat for vold i nære relationer. Det er Socialstyrelsens forventning, at der nu og i de kommende år vil være en efterspørgsel på kompetenceudvikling i CTI ud over den opgave på hjemløseområdet, som nærværende udbud omfatter.
Socialstyrelsen kan med denne opgave om kompetenceudvikling af et antal medarbejdere
tilgodese en del af efterspørgslen på kompetenceudvikling i CTI på hjemløseområdet. Det er dog forventeligt, at efterspørgslen på hjemløseområdet og i arbejdet med andre målgrupper vil overstige det deltagerantal og den personkreds, som indgår i den udbudte opgave.
Samme udvikling kan i nogen grad imødeses for ICM.
Socialstyrelsen lægger derfor vægt på, at leverandøren gør kompetenceudvikling i metoderne tilgængelig for andre end målgruppen for den undervisning, som finansieres gennem dette udbud, og at kompetenceudvikling fortsat er tilgængelig efter projektperiodens ophør. Derfor skal leverandøren som en del af opgaven etablere et beredskab, kompetencer og en kapacitet, jf.
også delopgave 1, som kan tilgodese øvrig efterspørgsel på kompetenceudvikling i CTI og ICM i overensstemmelse med de respektive metodemanualer. Leverandøren forventes derfor at udbyde
Boks 3
Tilbudsgiver skal i sit tilbud beskrive:
1. hvordan tilbudsgiver vil håndtere løbende tilpasning af kursusstørrelse og –timing til efterspørgslen.
2. hvordan tilbudsgiver vil udbyde kurser, så der tages hensyn til projektkommunernes geografiske spredning.
kompetenceudvikling i metoderne mere bredt og generelt, og at understøtte efterspørgslen efter forløbene.
En sådan efterspørgsel vil leverandøren skulle tilgodese uden for den udbudte opgave, fx ved mod deltagerbetaling at udbyde CTI og ICM som efteruddannelsestilbud, ligesom
kompetenceudvikling i metoderne vil kunne indgå i andre uddannelses- og kursusaktiviteter.
4.5.7 Medarbejderkompetencer
Undervisningen skal varetages af en kerne af undervisere med henblik på at sikre et højt fagligt niveau. Leverandøren skal sammensætte et kompetent underviserkorps, der som minimum indeholder medarbejdere med flg. kvalifikationer:
en socialfaglig uddannelse eller anden relevant uddannelse og praksisviden
kompetencer og gerne erfaring i at arbejde med og/eller undervise i evidens- og manualbaserede metoder
kompetencer og gerne erfaring i at arbejde med og/eller undervise i recovery- og empowerment-baserede tilgange til socialt arbejde
indsigt i kommunal praksis og kommunale udfordringer, herunder i arbejdet med målgruppen borgere i hjemløshed
kompetencer og gerne erfaring i at arbejde med metodeopfølgning Boks 4
Tilbudsgiver skal i sit tilbud beskrive:
1. en model for, hvordan kompetenceudviklingsforløb om metoderne kan udbydes, ud over de forløb som er finansieret i denne opgave, såvel i projektperioden som bagefter. Af beskrivelsen skal det tydeligt fremgå
o hvordan tilbudsgiver vil rekruttere deltagere til kompetenceudviklingsforløb i CTI og ICM.
o hvordan kompetenceudviklingsforløbenes frekvens vil blive tilpasset efterspørgslen på kompetenceudvikling.
o hvordan tilbudsgiver vil sikre, at de har kvalificerede medarbejdere til hele opgaveløsningen, dvs. såvel undervisning som projektledelse og -
administration.
2. pris på kompetenceudviklingsforløb, hvis de udbydes mod deltagerbetaling.
Tilbudsgiver skal kunne godtgøre, at prisen på kompetenceudviklingsforløb udbudt mod deltagerbetaling er sammenlignelig med prisen på de
kompetenceudviklingsforløb, som udbydes under den finansierede opgave.
