Da Ribe ikke fik en kunstsamling. Jacob Helms' første henvendelse til N.L.Høyen

ikke

kunstsamling

JACOB HELMS' FØRSTE HENVENDELSE

TIL N. L. HØYEN

AfKirstenAgerbcek

Vestjylland har ^gennem tiderne ^været velsignet med ^per¬

soner,der harvietegnenskultur^oghistorieetlivs fritid^og

entusiasme. Vihædreren af disse meddette skrift,og her

skal fremdrages et hidtil ukendt initiativ fra en anden af

vore »HyrtigeHovederogSmukke LærdeMænd«.1

Ribe kan rose sig af at have landets ældste historiske provinsmuseum, Antikvarisk Samling,fra 1858,2^mensby¬

enskunstmuseum »kun«erlandetssjettefra 1891.3

Et _par brevei Det kgl. Bibliotekog på Nationalmuseet

viserimidlertid, atdette forhold ikke beror påmanglende

interessefor kunstenidatidens Ribe.Det drejersig^{om en} henvendelse, ^somJacob Helmsi 1852rettedetil professor

N. L.Høyen iKøbenhavnommulighederne foratfåstats¬

ejedemalerier fra Kunstmuseets magasineruddeponeret til udstillingietoffentligt lokaleiRibe,og omHøyensafslag herpå.

Jacob Helms huskes velivoredageisærforsinlivslange

indsats for RibeDomkirke, der havde betaget ham straks

ved hans ankomst tilbyen i 1850 som adjunkt ved Kate¬

dralskolen.4

Detvarnaturligt, at Helmsi sagen om maleriernehen¬

vendtesigtilprofessor Høyen,sompå dette tidspunktvar denmestindflydelsesrigepersoniden danske kunstverden.

Han ^var ikke blot professor ⁱ kunsthistorie for de ^unge

kunstnerepåAkademiet,^menhavde tillige^somenaf de^to

direktørerfor dekongelige kunstsamlingerstorindflydelse på,hvilke værker der skulle udstilles på Galleriet,^oghvilke

2

der kunnehenståimagasiner.Desudenvarhanmedlem af

den kommission, der foretog statens indkøb af nutids¬

kunst.5 Fra denne nøglepost havde han rig lejlighed til at realiseresinekunstpolitiske idealer.

Detvaridenpolitisk^ogfolkeligt bevægede tid ved mid¬

ten afforrige århundrede, ^oget af de bærende idealervar ønsketomatskabeenfolkelig dansk kultur.Høyenmente,

atogsåden bildende kunst burdevære en integrerende del

af dette nationalekulturliv,oghan havdei 1844givet sine

tanker herometmarkantudtryki foredraget: »Om Betin¬

gelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling«.

Heriargumenteredehan for,atlandets historie, dets folke¬

liv _og dets landskab var de naturlige emner for ^en dansk

bildende kunstners virke, idet kunsten i lighed med alle

andre åndelige bestræbelser i tiden burde bidrage til »at hævde_{og værneom vor}Nationalitet«.8

Denbildende kunst havdestørre vanskelighed end litte¬

raturenved at nå ud til folket, og ønsket om at skabe en bedre forbindelse mellemkunsten_ogfolket havde allerede

i 1827førttildannelsen afen københavnskkunstforening på initiativ af blandt andre Høyen.7 Dethavdei 1852 in¬

spireretjydernetilatforsøgeatskabeentilsvarendekunst¬

forening for hele Jylland, ^men forsøget ^var strandet på manglende interesseideøstjyske byer.

Imidlertid havdeen kredsaf århusianereetableretenlo¬

kal kunstforening, ^som forhandledemed professorHøyen

omatmåttelånesådanne malerierfra dekongelige samlin¬

ger, som ellers henstod på magasiner.8Høyen havde stillet sigvelvilligt til det århusianske andragende, og dette må

være kommet Helms for _øre;thi den21. sept. 1852skrev

han følgende brev til den almægtige københavnske pro¬

fessor:

»Skjøntjegikke har denÆreatvcerekjendt af^{Hr. Pro¬}

fessoren,giverdog densæregneForanledning, der bringer

migtilatskrive dette paa Fleres Vegne, mig Haab om,at Deikke vilføleDemforundret eller besværet vedmit Brev.

Deternemlig kommet os forØren, at detskulde være

paatænktatoverlade nogle Provindsbyerendeel saadanne Malerier,someiesmenikkebenyttes afden kongeligeSam¬

ling, og skulde dette forholde sig saaledes, ^saa troe vi at burde benledeOpmærksomhedenpaaRibesom enBy,der

i høi Grad vilde paaskjønne en saadan Forekommenhed,

og somheller ikke turdesavneAdkomst tilisaaHenseende

atkomme iBetragtning. Hvadviidenne Anledning have

at anføre er: ikke dens Folkemængde, ^men vel den for-

holdsviis storeIntelligens, hvoraf det gamle Ribevistnoki

voreDagetørrosesig;—ikkeensærdeles almindelig^Kusnt-

sands eller _særegen Sands for Malerier, hvoraf hidtil kun faahaveværet atseeher, menved den Sands ogInteresse,

at f.Ex. enhver ^{Ripenser er} gjennemtrængt af ^- vistnok

meereller mindre klar-Beundring^ogGlæde^overden dei- lige Kirke, at da jeg i Forsommeren tilligemed tre andre

Mænd udstedteenIndbydelse, der havde tilHensigtatind¬

lemme Ribei en paatænkt^størrejydsk Kunstforening,^er¬

holdtvistrax40Underskrifter heri Byenselv foretaarligt Kontingentaf4 Rbd., ^ogdet skjøntInteressen for Kanal,

Havn _og Dampskibsfart nu spiller saa stor en Rolle her (HiintØiemed har imidlertidpaa Grund af Trevenhedog

Mangel paa Interesse i de større østerjydske Byer hidtil

ikke kunnet ladesigrealisere, hvorover hernuhøres almin¬

deligBeklagelse).Menhvadvitroeatkunne lægge fortrin¬

ligVægtpaavedatanbefale Ribe^somsærdeles qvalificeret

tilatblive betænkt med saadanneKunstgjenstande,erdens Beliggenhed^paaden desværre altfor isolerede^og imange Henseenderstedmoderligt behandlede Vestkyst, hvor for¬

uden den ingen-anden By i denne Henseende vil kunne

kommeiBetragtning.

Idet jeg har anført alt Ovenstaaende for Ribe, har jeg ingenlunde tabt afSyne, at her mødes en stor Vanskelig-

2'

hed,nemligHensyntil Localet, der forTidenvistnok^van¬

skeligt vil kunnefindesinogen offentligBygning.Alligevel

har denne Omstændighed ikke kunnetafholde mig fra at bringe^enforByensaarigtigSagfrem. Thi skulde derend

ikkefor Øieblikket kunne skaffesetsaadant,^saavilSolen¬

nitetssaleniden_nyeSkolebygning, hvortiletpaatrængende Forslag vil blive forelagt forestaaende Rigsdag, vistnok

værefortrinligskikket hertil.

1det Haabaltsaa, atHr.Professoren, selvomjeghar^væ¬

retfeil underrettet ellerergaaetud fraurigtige Forudsæt¬

ninger, vil tage godt imod dette Brev og for de Manges Skyld, hvem denne Sag ligger paa Hjerte, vil beære mig

medetSvar_ogOplysning^om,hvad der muligkundevære atforetagetilSagens Fremme,tegnerjeg migHr.Professor

meddybeste Høiagtelseærbødige]. HelmsAdjunct«.9

Helms'_argumentergiveretspændende øjebliksbillede af

Ribei1852,optimistiskoptagetafplaneromatfå Nordsø¬

havnenlagt ved byen ^ogderved skabefornyetaktivitet på

den forsømte _egn. »Den forholdsviis store Intelligens« i byen har været engageret i planer om udvidelse af Kate¬

dralskolen_og tillige grebet af tidens almindelige interesse

forkulturformidling.

Helms' tanke hartilsyneladendeprimærtværet atskaffe

kunst tilRibe,vel ud fra tidensalmindelige forestillingom kunstens æstetiske_ogforædlende virkning.Hansbrevviser ikke,omhan har gjort sigovervejelseromde magasinerede

kunstværkers oprindelige bestemmelse ellerom deres op¬

havsmænds nationalitet. Hanersikkertblevetskuffet,men

ogsåklogerepå Høyenskunstpolitiskeintentioner,da han modtog dennes venlige afslag, dateret den4. nov.1852:

»DeresæredeSkrivelseaf21.Septbr. bliver^saaseentbe¬

svaret,fordijeghavde haabetatkunnegive Demfuldstæn- digere Oplysning; dajegimidlertid^seer, atder endnu kan

hengaae maaskee flere Maaneder, inden dette vilblivemu¬

ligt for mig, maa jeg hellere indskrænkemigtilat under¬

retteDemomSagensvirkelige Forholdende.

1 forrige Aar modtog Cultusministeriet et Andragende fraflere af demeest anseeteBorgere iAarhuus,^somdreiede sigom det Ønske, atder kunde blive indrettet ^enMaleri¬

samling der i Byen. Andragendet støttede sig paa den Kiendsgierning, at der vare endeel Malerier i Statens Eie,

somhenstode, udenatNogenhavde Glæde af dem, baade

i den store Kongelige Malerisamlings Magasiner ^og paa

Frederiksborg Slot.

DennærmesteFølge af detteAndragendevar,atder blev

nedsat ^en Commission til at revidere alle de Staten tilhø¬

rende Malerier saaveliKiøbenhavn^sompaaSlotteneuden for Byen, navnlig Frederiksberg og Frederiksborg. Denne

Revisionbliver neppefærdig føriSlutningen af dette eller

iBegyndelsen af^næsteAar,ogførst davilderkunne blive

dannetensaadanOversigtoverdeStatentilhørendeKonst- værker_ogdisses Værd, atder kansvarespaaAndragendet

med den Sikkerhed _ogKlarhed og med den Omhyggelig¬

hed,somSagenfortiener.

Commissionen bestaaer af begge Galleri-Inspectørerne

og af den Kglige Conservator Justitsraad Møller. Den er stemtfor, ^atder bør giøres noget, forat der ogsaai Pro- vindserne kanværeLeilighed til Nydelse af Malerier;men denertilligegiennemtrængtaf den Overbeviisning,atnaar Staten her skalgiøre noget, saa bør det skee paa en saa

værdigogdygtig Maade,somdetermuligt.

Dererfølgelig kommet^etAndragende fra Aarhuus; der

kanmuligen komme slige Andragender fra flereByer, men

om derskeernoget Godt derved, derom tvivler jegmeget.

Det vil altvære en vanskelig Opgave atgiøre noget hen- sigtssvarende for Aarhuus^ogeetellertoandre Hovedpunc-

terudenforHovedstaden.^-Dersom et stortAntal Male¬

rier var det ene fornødne, saa vilde sikkert flere Steder

kunne blive hiulpne; men en megetbetydeligDeel af Sta¬

tensMalerier har blotværetbenyttet tilPyntpaadeKglige

Slotte _{og ere} sikkert kiøbte for rene Ubetydeligheder.

Skulde Regieringennukunnebidrage tilat opretteMaleri¬

samlinger ⁱ alle de ^mere anseelige Kiøbstceder, ja om det

blotvarieenBy iethvert Stift, saamaatteder have vceret anvendt langt større Summer til lndkiøb end der nogen¬

sinde harværetanvendt,ogdisseSummermaattehave^væ¬

retbrugte med langt^mere Indsigt end Tilfældet harværet.

Deter derfor høist glædeligt, at deri vore Kiøbstæder,

saaledes somDe Høistærede berettermig omRibe, alt^rø¬

rersigen Trang,atmanfølerSavnetafdenstoreNydelse,

som et Konstværk kanforskaffe. Men skulde ikke denne Trang allerbedst bevise sin sande og sin sunde Tilværelse derved,atman besluttede sigtilatsmykkeenelleranden offentlig Bygning medet Konstværk som havdeInteresse for Alle. Vardet f.E. muligt,atRibe kunde erholde^etdyg¬

tigtBillede af en eller anden afde hæderlige Kampe,som

vore Krigere have bestaaet i Kampen for Slesvig, skulde

saadant et Billede ikke ganske anderledes fængle Besku¬

eren, ikke skiænke en varigere Nydelse end den flygtige,

somskiænkesafengiennemfårende Udstilling.Oghar den

moralske Virkning, som et saadant dygtigt Maleri frem¬

bringer ikkeen Betydning, ^som fortiener^at komme ^{i Be¬}

tragtning?-Vare de kirkelige Billeder, som nu beundres i Gallerierne, blevne tileneforatkildre detæsthetiskeØie?

Deseer,Høistærede!atjegtilladermigenTone,som om vivaregamle BekiendterogCorrespondenter, ogjegbeder

Dem om at betragte denne Frihed som et Beviis paa, at Deres Brev harværet migen kierkommenGiæst, til hvem jeg udtaler mig uden noget Forbehold. Med Høiagtelse,

DeresærbødigsteN.Høyen«.10

Det er et interessant dokument, der klart aftegner Høyensideer. Det^erforHøyen ikke ^en hvilken^somhelst

kunst, der kanbidrage til folketsopdragelse^ogtilstyrkelse

afnationalfølelsen.Denkunst, der^ersatpå magasin,er ar¬

bejder, dererblevet bestilt^sompynttil kongelige slotte,^og

som har skullet bidrage til atforherlige fyrsten. Men den kunst,som folkettrængertil,ifølgeHøyen, skal udspringe

af dets åndelige behov og ikke blot tilfredsstille æstetisk.

Kunsten skaltjenetil^atbesinde folketpå deevige værdier

afikke-sanselig karakter, ^someruløselig del af kunstvær¬

kets helhedskvalitet.Dette realiseres forHøyenbedst ved,

atfolketikunstværket stillesover for de nationaleemner,

somoptagerdet, Treaarskrigens begivenheder.

Høyenforeslår således ikonkret form^envirkeliggørelse

afsine kongstanker, nemlig ^at kunstnerne skal^{være »Or¬}

ganerne, hvorigjennem ^vor Følelse for Historien, for den

store Alnatur udtaler sig«,11 og at den kunstinteresserede

skal anvende alsinkraft »tilret atnæreogskærpeSandsen

for den uendelige Afvexling, hvormed AandogFølelse kan

udtalesig gjennem KonstnernesVærker«.12

Helms fik altså intetud afsitfremsynedeinitiativ; men han indledte med henvendelsen sit bekendtskab med Høyen, der senere kraftigt støttede Helms' forskninger i

vortmiddelalderlige kirkebyggeri.13

Førstnæsten40 årsenere, da Høyenlængstvardød, og Helms sad som sognepræst i Skjellerup-Elling på Fyn,14 realiserede en ny generation Helms' drøm, delvis ud fra Høyenstanker, idet RibeKunstmuseumudelukkenderum¬

merarbejderafdanske kunstnere.

NOTER:

1. Citateterfra Mads Pedersen Rostoch: Dendgamleog navnkun¬

dig Kiøbstæd Ribe, udg.v.MogensBencard,Esbjerg1967,pp.55.

2. M.Bencard _og H. H. Engqvist: Quedens' Gaard, Egtved 1965, pp.1.

3. V.Thorlacius-Ussing: Danske Kunstmuseer i Provinsen. Kbh.

1962,pp.6.

4. Jvf. Jacob Helms'SelvbiografiiKøbenhavnsUniversitets Program 1894,pp.119.

5. Se Peter Hertz: »Malerisamlingens Tilvækst ogTilpasning^gen¬

nem Tiderne. Galleriet under Spenglers og Høyens Revision«, i KunstmuseetsAarsskrift1924-1925, isærpp.320-328.

6. Aftrykt iN. L.HøyensSkrifter I, udg. vedJ. L.Ussing,Kbh.1871, pp.351-368.-Citatetpp.367.

7. J. L. Ussing:NielsLauritsHøyensLevned. Kbh. 1872,pp.142-143.

8. Se DorritLundbæk: Familien _{Weis og} kunstlivet i Aarhus. Aar¬

hus1967.

9. BrevetilN. L.Høyen, Nykgl. Saml. 1537.2°,brev 83; i Detkgl.

Bibliotekshåndskriftssamling.

10. DeHelmskepapirer iNationalmuseets2.afdeling.

11. Udtalelse fra1835,herciteretfraUssing: HøyensLevned,pp.254.

12. Artikel fra1836: »Hvad børman venteafKonstföreningen?« af¬

trykt iHøyensSkrifterI,pp.260-273.^-Citatetpp.270.

13. Jfr. Jacob Helms' selvbiografi,^pp.119-120.

14. Ibid.,pp.121.