ikke
kunstsamling
JACOB HELMS' FØRSTE HENVENDELSE
TIL N. L. HØYEN
AfKirstenAgerbcek
Vestjylland har gennem tiderne været velsignet med per¬
soner,der harvietegnenskulturoghistorieetlivs fritidog
entusiasme. Vihædreren af disse meddette skrift,og her
skal fremdrages et hidtil ukendt initiativ fra en anden af
vore »HyrtigeHovederogSmukke LærdeMænd«.1
Ribe kan rose sig af at have landets ældste historiske provinsmuseum, Antikvarisk Samling,fra 1858,2mensby¬
enskunstmuseum »kun«erlandetssjettefra 1891.3
Et par brevei Det kgl. Bibliotekog på Nationalmuseet
viserimidlertid, atdette forhold ikke beror påmanglende
interessefor kunstenidatidens Ribe.Det drejersigom en henvendelse, somJacob Helmsi 1852rettedetil professor
N. L.Høyen iKøbenhavnommulighederne foratfåstats¬
ejedemalerier fra Kunstmuseets magasineruddeponeret til udstillingietoffentligt lokaleiRibe,og omHøyensafslag herpå.
Jacob Helms huskes velivoredageisærforsinlivslange
indsats for RibeDomkirke, der havde betaget ham straks
ved hans ankomst tilbyen i 1850 som adjunkt ved Kate¬
dralskolen.4
Detvarnaturligt, at Helmsi sagen om maleriernehen¬
vendtesigtilprofessor Høyen,sompå dette tidspunktvar denmestindflydelsesrigepersoniden danske kunstverden.
Han var ikke blot professor i kunsthistorie for de unge
kunstnerepåAkademiet,menhavde tilligesomenaf deto
direktørerfor dekongelige kunstsamlingerstorindflydelse på,hvilke værker der skulle udstilles på Galleriet,oghvilke
2
der kunnehenståimagasiner.Desudenvarhanmedlem af
den kommission, der foretog statens indkøb af nutids¬
kunst.5 Fra denne nøglepost havde han rig lejlighed til at realiseresinekunstpolitiske idealer.
Detvaridenpolitiskogfolkeligt bevægede tid ved mid¬
ten afforrige århundrede, oget af de bærende idealervar ønsketomatskabeenfolkelig dansk kultur.Høyenmente,
atogsåden bildende kunst burdevære en integrerende del
af dette nationalekulturliv,oghan havdei 1844givet sine
tanker herometmarkantudtryki foredraget: »Om Betin¬
gelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling«.
Heriargumenteredehan for,atlandets historie, dets folke¬
liv og dets landskab var de naturlige emner for en dansk
bildende kunstners virke, idet kunsten i lighed med alle
andre åndelige bestræbelser i tiden burde bidrage til »at hævdeog værneom vorNationalitet«.8
Denbildende kunst havdestørre vanskelighed end litte¬
raturenved at nå ud til folket, og ønsket om at skabe en bedre forbindelse mellemkunstenogfolket havde allerede
i 1827førttildannelsen afen københavnskkunstforening på initiativ af blandt andre Høyen.7 Dethavdei 1852 in¬
spireretjydernetilatforsøgeatskabeentilsvarendekunst¬
forening for hele Jylland, men forsøget var strandet på manglende interesseideøstjyske byer.
Imidlertid havdeen kredsaf århusianereetableretenlo¬
kal kunstforening, som forhandledemed professorHøyen
omatmåttelånesådanne malerierfra dekongelige samlin¬
ger, som ellers henstod på magasiner.8Høyen havde stillet sigvelvilligt til det århusianske andragende, og dette må
være kommet Helms for øre;thi den21. sept. 1852skrev
han følgende brev til den almægtige københavnske pro¬
fessor:
»Skjøntjegikke har denÆreatvcerekjendt afHr. Pro¬
fessoren,giverdog densæregneForanledning, der bringer
migtilatskrive dette paa Fleres Vegne, mig Haab om,at Deikke vilføleDemforundret eller besværet vedmit Brev.
Deternemlig kommet os forØren, at detskulde være
paatænktatoverlade nogle Provindsbyerendeel saadanne Malerier,someiesmenikkebenyttes afden kongeligeSam¬
ling, og skulde dette forholde sig saaledes, saa troe vi at burde benledeOpmærksomhedenpaaRibesom enBy,der
i høi Grad vilde paaskjønne en saadan Forekommenhed,
og somheller ikke turdesavneAdkomst tilisaaHenseende
atkomme iBetragtning. Hvadviidenne Anledning have
at anføre er: ikke dens Folkemængde, men vel den for-
holdsviis storeIntelligens, hvoraf det gamle Ribevistnoki
voreDagetørrosesig;—ikkeensærdeles almindeligKusnt-
sands eller særegen Sands for Malerier, hvoraf hidtil kun faahaveværet atseeher, menved den Sands ogInteresse,
at f.Ex. enhver Ripenser er gjennemtrængt af - vistnok
meereller mindre klar-BeundringogGlædeoverden dei- lige Kirke, at da jeg i Forsommeren tilligemed tre andre
Mænd udstedteenIndbydelse, der havde tilHensigtatind¬
lemme Ribei en paatænktstørrejydsk Kunstforening,er¬
holdtvistrax40Underskrifter heri Byenselv foretaarligt Kontingentaf4 Rbd., ogdet skjøntInteressen for Kanal,
Havn og Dampskibsfart nu spiller saa stor en Rolle her (HiintØiemed har imidlertidpaa Grund af Trevenhedog
Mangel paa Interesse i de større østerjydske Byer hidtil
ikke kunnet ladesigrealisere, hvorover hernuhøres almin¬
deligBeklagelse).Menhvadvitroeatkunne lægge fortrin¬
ligVægtpaavedatanbefale Ribesomsærdeles qvalificeret
tilatblive betænkt med saadanneKunstgjenstande,erdens Beliggenhedpaaden desværre altfor isoleredeog imange Henseenderstedmoderligt behandlede Vestkyst, hvor for¬
uden den ingen-anden By i denne Henseende vil kunne
kommeiBetragtning.
Idet jeg har anført alt Ovenstaaende for Ribe, har jeg ingenlunde tabt afSyne, at her mødes en stor Vanskelig-
2'
hed,nemligHensyntil Localet, der forTidenvistnokvan¬
skeligt vil kunnefindesinogen offentligBygning.Alligevel
har denne Omstændighed ikke kunnetafholde mig fra at bringeenforByensaarigtigSagfrem. Thi skulde derend
ikkefor Øieblikket kunne skaffesetsaadant,saavilSolen¬
nitetssalenidennyeSkolebygning, hvortiletpaatrængende Forslag vil blive forelagt forestaaende Rigsdag, vistnok
værefortrinligskikket hertil.
1det Haabaltsaa, atHr.Professoren, selvomjegharvæ¬
retfeil underrettet ellerergaaetud fraurigtige Forudsæt¬
ninger, vil tage godt imod dette Brev og for de Manges Skyld, hvem denne Sag ligger paa Hjerte, vil beære mig
medetSvarogOplysningom,hvad der muligkundevære atforetagetilSagens Fremme,tegnerjeg migHr.Professor
meddybeste Høiagtelseærbødige]. HelmsAdjunct«.9
Helms'argumentergiveretspændende øjebliksbillede af
Ribei1852,optimistiskoptagetafplaneromatfå Nordsø¬
havnenlagt ved byen ogderved skabefornyetaktivitet på
den forsømte egn. »Den forholdsviis store Intelligens« i byen har været engageret i planer om udvidelse af Kate¬
dralskolenog tillige grebet af tidens almindelige interesse
forkulturformidling.
Helms' tanke hartilsyneladendeprimærtværet atskaffe
kunst tilRibe,vel ud fra tidensalmindelige forestillingom kunstens æstetiskeogforædlende virkning.Hansbrevviser ikke,omhan har gjort sigovervejelseromde magasinerede
kunstværkers oprindelige bestemmelse ellerom deres op¬
havsmænds nationalitet. Hanersikkertblevetskuffet,men
ogsåklogerepå Høyenskunstpolitiskeintentioner,da han modtog dennes venlige afslag, dateret den4. nov.1852:
»DeresæredeSkrivelseaf21.Septbr. bliversaaseentbe¬
svaret,fordijeghavde haabetatkunnegive Demfuldstæn- digere Oplysning; dajegimidlertidseer, atder endnu kan
hengaae maaskee flere Maaneder, inden dette vilblivemu¬
ligt for mig, maa jeg hellere indskrænkemigtilat under¬
retteDemomSagensvirkelige Forholdende.
1 forrige Aar modtog Cultusministeriet et Andragende fraflere af demeest anseeteBorgere iAarhuus,somdreiede sigom det Ønske, atder kunde blive indrettet enMaleri¬
samling der i Byen. Andragendet støttede sig paa den Kiendsgierning, at der vare endeel Malerier i Statens Eie,
somhenstode, udenatNogenhavde Glæde af dem, baade
i den store Kongelige Malerisamlings Magasiner og paa
Frederiksborg Slot.
DennærmesteFølge af detteAndragendevar,atder blev
nedsat en Commission til at revidere alle de Staten tilhø¬
rende Malerier saaveliKiøbenhavnsompaaSlotteneuden for Byen, navnlig Frederiksberg og Frederiksborg. Denne
Revisionbliver neppefærdig føriSlutningen af dette eller
iBegyndelsen afnæsteAar,ogførst davilderkunne blive
dannetensaadanOversigtoverdeStatentilhørendeKonst- værkerogdisses Værd, atder kansvarespaaAndragendet
med den Sikkerhed ogKlarhed og med den Omhyggelig¬
hed,somSagenfortiener.
Commissionen bestaaer af begge Galleri-Inspectørerne
og af den Kglige Conservator Justitsraad Møller. Den er stemtfor, atder bør giøres noget, forat der ogsaai Pro- vindserne kanværeLeilighed til Nydelse af Malerier;men denertilligegiennemtrængtaf den Overbeviisning,atnaar Staten her skalgiøre noget, saa bør det skee paa en saa
værdigogdygtig Maade,somdetermuligt.
Dererfølgelig kommetetAndragende fra Aarhuus; der
kanmuligen komme slige Andragender fra flereByer, men
om derskeernoget Godt derved, derom tvivler jegmeget.
Det vil altvære en vanskelig Opgave atgiøre noget hen- sigtssvarende for Aarhuusogeetellertoandre Hovedpunc-
terudenforHovedstaden.-Dersom et stortAntal Male¬
rier var det ene fornødne, saa vilde sikkert flere Steder
kunne blive hiulpne; men en megetbetydeligDeel af Sta¬
tensMalerier har blotværetbenyttet tilPyntpaadeKglige
Slotte og ere sikkert kiøbte for rene Ubetydeligheder.
Skulde Regieringennukunnebidrage tilat opretteMaleri¬
samlinger i alle de mere anseelige Kiøbstceder, ja om det
blotvarieenBy iethvert Stift, saamaatteder have vceret anvendt langt større Summer til lndkiøb end der nogen¬
sinde harværetanvendt,ogdisseSummermaattehavevæ¬
retbrugte med langtmere Indsigt end Tilfældet harværet.
Deter derfor høist glædeligt, at deri vore Kiøbstæder,
saaledes somDe Høistærede berettermig omRibe, altrø¬
rersigen Trang,atmanfølerSavnetafdenstoreNydelse,
som et Konstværk kanforskaffe. Men skulde ikke denne Trang allerbedst bevise sin sande og sin sunde Tilværelse derved,atman besluttede sigtilatsmykkeenelleranden offentlig Bygning medet Konstværk som havdeInteresse for Alle. Vardet f.E. muligt,atRibe kunde erholdeetdyg¬
tigtBillede af en eller anden afde hæderlige Kampe,som
vore Krigere have bestaaet i Kampen for Slesvig, skulde
saadant et Billede ikke ganske anderledes fængle Besku¬
eren, ikke skiænke en varigere Nydelse end den flygtige,
somskiænkesafengiennemfårende Udstilling.Oghar den
moralske Virkning, som et saadant dygtigt Maleri frem¬
bringer ikkeen Betydning, som fortienerat komme i Be¬
tragtning?-Vare de kirkelige Billeder, som nu beundres i Gallerierne, blevne tileneforatkildre detæsthetiskeØie?
Deseer,Høistærede!atjegtilladermigenTone,som om vivaregamle BekiendterogCorrespondenter, ogjegbeder
Dem om at betragte denne Frihed som et Beviis paa, at Deres Brev harværet migen kierkommenGiæst, til hvem jeg udtaler mig uden noget Forbehold. Med Høiagtelse,
DeresærbødigsteN.Høyen«.10
Det er et interessant dokument, der klart aftegner Høyensideer. DeterforHøyen ikke en hvilkensomhelst
kunst, der kanbidrage til folketsopdragelseogtilstyrkelse
afnationalfølelsen.Denkunst, derersatpå magasin,er ar¬
bejder, dererblevet bestiltsompynttil kongelige slotte,og
som har skullet bidrage til atforherlige fyrsten. Men den kunst,som folkettrængertil,ifølgeHøyen, skal udspringe
af dets åndelige behov og ikke blot tilfredsstille æstetisk.
Kunsten skaltjenetilatbesinde folketpå deevige værdier
afikke-sanselig karakter, someruløselig del af kunstvær¬
kets helhedskvalitet.Dette realiseres forHøyenbedst ved,
atfolketikunstværket stillesover for de nationaleemner,
somoptagerdet, Treaarskrigens begivenheder.
Høyenforeslår således ikonkret formenvirkeliggørelse
afsine kongstanker, nemlig at kunstnerne skalvære »Or¬
ganerne, hvorigjennem vor Følelse for Historien, for den
store Alnatur udtaler sig«,11 og at den kunstinteresserede
skal anvende alsinkraft »tilret atnæreogskærpeSandsen
for den uendelige Afvexling, hvormed AandogFølelse kan
udtalesig gjennem KonstnernesVærker«.12
Helms fik altså intetud afsitfremsynedeinitiativ; men han indledte med henvendelsen sit bekendtskab med Høyen, der senere kraftigt støttede Helms' forskninger i
vortmiddelalderlige kirkebyggeri.13
Førstnæsten40 årsenere, da Høyenlængstvardød, og Helms sad som sognepræst i Skjellerup-Elling på Fyn,14 realiserede en ny generation Helms' drøm, delvis ud fra Høyenstanker, idet RibeKunstmuseumudelukkenderum¬
merarbejderafdanske kunstnere.
NOTER:
1. Citateterfra Mads Pedersen Rostoch: Dendgamleog navnkun¬
dig Kiøbstæd Ribe, udg.v.MogensBencard,Esbjerg1967,pp.55.
2. M.Bencard og H. H. Engqvist: Quedens' Gaard, Egtved 1965, pp.1.
3. V.Thorlacius-Ussing: Danske Kunstmuseer i Provinsen. Kbh.
1962,pp.6.
4. Jvf. Jacob Helms'SelvbiografiiKøbenhavnsUniversitets Program 1894,pp.119.
5. Se Peter Hertz: »Malerisamlingens Tilvækst ogTilpasninggen¬
nem Tiderne. Galleriet under Spenglers og Høyens Revision«, i KunstmuseetsAarsskrift1924-1925, isærpp.320-328.
6. Aftrykt iN. L.HøyensSkrifter I, udg. vedJ. L.Ussing,Kbh.1871, pp.351-368.-Citatetpp.367.
7. J. L. Ussing:NielsLauritsHøyensLevned. Kbh. 1872,pp.142-143.
8. Se DorritLundbæk: Familien Weis og kunstlivet i Aarhus. Aar¬
hus1967.
9. BrevetilN. L.Høyen, Nykgl. Saml. 1537.2°,brev 83; i Detkgl.
Bibliotekshåndskriftssamling.
10. DeHelmskepapirer iNationalmuseets2.afdeling.
11. Udtalelse fra1835,herciteretfraUssing: HøyensLevned,pp.254.
12. Artikel fra1836: »Hvad børman venteafKonstföreningen?« af¬
trykt iHøyensSkrifterI,pp.260-273.-Citatetpp.270.
13. Jfr. Jacob Helms' selvbiografi,pp.119-120.
14. Ibid.,pp.121.