• Ingen resultater fundet

Da Ribe ikke fik en kunstsamling. Jacob Helms' første henvendelse til N.L.Høyen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Da Ribe ikke fik en kunstsamling. Jacob Helms' første henvendelse til N.L.Høyen"

Copied!
8
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

ikke

kunstsamling

JACOB HELMS' FØRSTE HENVENDELSE

TIL N. L. HØYEN

AfKirstenAgerbcek

Vestjylland har gennem tiderne været velsignet med per¬

soner,der harvietegnenskulturoghistorieetlivs fritidog

entusiasme. Vihædreren af disse meddette skrift,og her

skal fremdrages et hidtil ukendt initiativ fra en anden af

vore »HyrtigeHovederogSmukke LærdeMænd«.1

Ribe kan rose sig af at have landets ældste historiske provinsmuseum, Antikvarisk Samling,fra 1858,2mensby¬

enskunstmuseum »kun«erlandetssjettefra 1891.3

Et par brevei Det kgl. Bibliotekog på Nationalmuseet

viserimidlertid, atdette forhold ikke beror påmanglende

interessefor kunstenidatidens Ribe.Det drejersigom en henvendelse, somJacob Helmsi 1852rettedetil professor

N. L.Høyen iKøbenhavnommulighederne foratstats¬

ejedemalerier fra Kunstmuseets magasineruddeponeret til udstillingietoffentligt lokaleiRibe,og omHøyensafslag herpå.

Jacob Helms huskes velivoredageisærforsinlivslange

indsats for RibeDomkirke, der havde betaget ham straks

ved hans ankomst tilbyen i 1850 som adjunkt ved Kate¬

dralskolen.4

Detvarnaturligt, at Helmsi sagen om maleriernehen¬

vendtesigtilprofessor Høyen,sompå dette tidspunktvar denmestindflydelsesrigepersoniden danske kunstverden.

Han var ikke blot professor i kunsthistorie for de unge

kunstnerepåAkademiet,menhavde tilligesomenaf deto

direktørerfor dekongelige kunstsamlingerstorindflydelse på,hvilke værker der skulle udstilles på Galleriet,oghvilke

2

(2)

der kunnehenståimagasiner.Desudenvarhanmedlem af

den kommission, der foretog statens indkøb af nutids¬

kunst.5 Fra denne nøglepost havde han rig lejlighed til at realiseresinekunstpolitiske idealer.

Detvaridenpolitiskogfolkeligt bevægede tid ved mid¬

ten afforrige århundrede, oget af de bærende idealervar ønsketomatskabeenfolkelig dansk kultur.Høyenmente,

atogsåden bildende kunst burdevære en integrerende del

af dette nationalekulturliv,oghan havdei 1844givet sine

tanker herometmarkantudtryki foredraget: »Om Betin¬

gelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling«.

Heriargumenteredehan for,atlandets historie, dets folke¬

liv og dets landskab var de naturlige emner for en dansk

bildende kunstners virke, idet kunsten i lighed med alle

andre åndelige bestræbelser i tiden burde bidrage til »at hævdeog værneom vorNationalitet«.8

Denbildende kunst havdestørre vanskelighed end litte¬

raturenved at ud til folket, og ønsket om at skabe en bedre forbindelse mellemkunstenogfolket havde allerede

i 1827førttildannelsen afen københavnskkunstforening på initiativ af blandt andre Høyen.7 Dethavdei 1852 in¬

spireretjydernetilatforsøgeatskabeentilsvarendekunst¬

forening for hele Jylland, men forsøget var strandet på manglende interesseideøstjyske byer.

Imidlertid havdeen kredsaf århusianereetableretenlo¬

kal kunstforening, som forhandledemed professorHøyen

omatmåttelånesådanne malerierfra dekongelige samlin¬

ger, som ellers henstod på magasiner.8Høyen havde stillet sigvelvilligt til det århusianske andragende, og dette må

være kommet Helms for øre;thi den21. sept. 1852skrev

han følgende brev til den almægtige københavnske pro¬

fessor:

»Skjøntjegikke har denÆreatvcerekjendt afHr. Pro¬

fessoren,giverdog densæregneForanledning, der bringer

(3)

migtilatskrive dette paa Fleres Vegne, mig Haab om,at Deikke vilføleDemforundret eller besværet vedmit Brev.

Deternemlig kommet os forØren, at detskulde være

paatænktatoverlade nogle Provindsbyerendeel saadanne Malerier,someiesmenikkebenyttes afden kongeligeSam¬

ling, og skulde dette forholde sig saaledes, saa troe vi at burde benledeOpmærksomhedenpaaRibesom enBy,der

i høi Grad vilde paaskjønne en saadan Forekommenhed,

og somheller ikke turdesavneAdkomst tilisaaHenseende

atkomme iBetragtning. Hvadviidenne Anledning have

at anføre er: ikke dens Folkemængde, men vel den for-

holdsviis storeIntelligens, hvoraf det gamle Ribevistnoki

voreDagetørrosesig;—ikkeensærdeles almindeligKusnt-

sands eller særegen Sands for Malerier, hvoraf hidtil kun faahaveværet atseeher, menved den Sands ogInteresse,

at f.Ex. enhver Ripenser er gjennemtrængt af - vistnok

meereller mindre klar-BeundringogGlædeoverden dei- lige Kirke, at da jeg i Forsommeren tilligemed tre andre

Mænd udstedteenIndbydelse, der havde tilHensigtatind¬

lemme Ribei en paatænktstørrejydsk Kunstforening,er¬

holdtvistrax40Underskrifter heri Byenselv foretaarligt Kontingentaf4 Rbd., ogdet skjøntInteressen for Kanal,

Havn og Dampskibsfart nu spiller saa stor en Rolle her (HiintØiemed har imidlertidpaa Grund af Trevenhedog

Mangel paa Interesse i de større østerjydske Byer hidtil

ikke kunnet ladesigrealisere, hvorover hernuhøres almin¬

deligBeklagelse).Menhvadvitroeatkunne lægge fortrin¬

ligVægtpaavedatanbefale Ribesomsærdeles qvalificeret

tilatblive betænkt med saadanneKunstgjenstande,erdens Beliggenhedpaaden desværre altfor isoleredeog imange Henseenderstedmoderligt behandlede Vestkyst, hvor for¬

uden den ingen-anden By i denne Henseende vil kunne

kommeiBetragtning.

Idet jeg har anført alt Ovenstaaende for Ribe, har jeg ingenlunde tabt afSyne, at her mødes en stor Vanskelig-

2'

(4)

hed,nemligHensyntil Localet, der forTidenvistnokvan¬

skeligt vil kunnefindesinogen offentligBygning.Alligevel

har denne Omstændighed ikke kunnetafholde mig fra at bringeenforByensaarigtigSagfrem. Thi skulde derend

ikkefor Øieblikket kunne skaffesetsaadant,saavilSolen¬

nitetssalenidennyeSkolebygning, hvortiletpaatrængende Forslag vil blive forelagt forestaaende Rigsdag, vistnok

værefortrinligskikket hertil.

1det Haabaltsaa, atHr.Professoren, selvomjegharvæ¬

retfeil underrettet ellerergaaetud fraurigtige Forudsæt¬

ninger, vil tage godt imod dette Brev og for de Manges Skyld, hvem denne Sag ligger paa Hjerte, vil beære mig

medetSvarogOplysningom,hvad der muligkundevære atforetagetilSagens Fremme,tegnerjeg migHr.Professor

meddybeste Høiagtelseærbødige]. HelmsAdjunct«.9

Helms'argumentergiveretspændende øjebliksbillede af

Ribei1852,optimistiskoptagetafplaneromatfå Nordsø¬

havnenlagt ved byen ogderved skabefornyetaktivitet på

den forsømte egn. »Den forholdsviis store Intelligens« i byen har været engageret i planer om udvidelse af Kate¬

dralskolenog tillige grebet af tidens almindelige interesse

forkulturformidling.

Helms' tanke hartilsyneladendeprimærtværet atskaffe

kunst tilRibe,vel ud fra tidensalmindelige forestillingom kunstens æstetiskeogforædlende virkning.Hansbrevviser ikke,omhan har gjort sigovervejelseromde magasinerede

kunstværkers oprindelige bestemmelse ellerom deres op¬

havsmænds nationalitet. Hanersikkertblevetskuffet,men

ogsåklogerepå Høyenskunstpolitiskeintentioner,da han modtog dennes venlige afslag, dateret den4. nov.1852:

»DeresæredeSkrivelseaf21.Septbr. bliversaaseentbe¬

svaret,fordijeghavde haabetatkunnegive Demfuldstæn- digere Oplysning; dajegimidlertidseer, atder endnu kan

(5)

hengaae maaskee flere Maaneder, inden dette vilblivemu¬

ligt for mig, maa jeg hellere indskrænkemigtilat under¬

retteDemomSagensvirkelige Forholdende.

1 forrige Aar modtog Cultusministeriet et Andragende fraflere af demeest anseeteBorgere iAarhuus,somdreiede sigom det Ønske, atder kunde blive indrettet enMaleri¬

samling der i Byen. Andragendet støttede sig paa den Kiendsgierning, at der vare endeel Malerier i Statens Eie,

somhenstode, udenatNogenhavde Glæde af dem, baade

i den store Kongelige Malerisamlings Magasiner og paa

Frederiksborg Slot.

DennærmesteFølge af detteAndragendevar,atder blev

nedsat en Commission til at revidere alle de Staten tilhø¬

rende Malerier saaveliKiøbenhavnsompaaSlotteneuden for Byen, navnlig Frederiksberg og Frederiksborg. Denne

Revisionbliver neppefærdig føriSlutningen af dette eller

iBegyndelsen afnæsteAar,ogførst davilderkunne blive

dannetensaadanOversigtoverdeStatentilhørendeKonst- værkerogdisses Værd, atder kansvarespaaAndragendet

med den Sikkerhed ogKlarhed og med den Omhyggelig¬

hed,somSagenfortiener.

Commissionen bestaaer af begge Galleri-Inspectørerne

og af den Kglige Conservator Justitsraad Møller. Den er stemtfor, atder bør giøres noget, forat der ogsaai Pro- vindserne kanværeLeilighed til Nydelse af Malerier;men denertilligegiennemtrængtaf den Overbeviisning,atnaar Staten her skalgiøre noget, saa bør det skee paa en saa

værdigogdygtig Maade,somdetermuligt.

Dererfølgelig kommetetAndragende fra Aarhuus; der

kanmuligen komme slige Andragender fra flereByer, men

om derskeernoget Godt derved, derom tvivler jegmeget.

Det vil altvære en vanskelig Opgave atgiøre noget hen- sigtssvarende for Aarhuusogeetellertoandre Hovedpunc-

terudenforHovedstaden.-Dersom et stortAntal Male¬

rier var det ene fornødne, saa vilde sikkert flere Steder

(6)

kunne blive hiulpne; men en megetbetydeligDeel af Sta¬

tensMalerier har blotværetbenyttet tilPyntpaadeKglige

Slotte og ere sikkert kiøbte for rene Ubetydeligheder.

Skulde Regieringennukunnebidrage tilat opretteMaleri¬

samlinger i alle de mere anseelige Kiøbstceder, ja om det

blotvarieenBy iethvert Stift, saamaatteder have vceret anvendt langt større Summer til lndkiøb end der nogen¬

sinde harværetanvendt,ogdisseSummermaattehavevæ¬

retbrugte med langtmere Indsigt end Tilfældet harværet.

Deter derfor høist glædeligt, at deri vore Kiøbstæder,

saaledes somDe Høistærede berettermig omRibe, altrø¬

rersigen Trang,atmanfølerSavnetafdenstoreNydelse,

som et Konstværk kanforskaffe. Men skulde ikke denne Trang allerbedst bevise sin sande og sin sunde Tilværelse derved,atman besluttede sigtilatsmykkeenelleranden offentlig Bygning medet Konstværk som havdeInteresse for Alle. Vardet f.E. muligt,atRibe kunde erholdeetdyg¬

tigtBillede af en eller anden afde hæderlige Kampe,som

vore Krigere have bestaaet i Kampen for Slesvig, skulde

saadant et Billede ikke ganske anderledes fængle Besku¬

eren, ikke skiænke en varigere Nydelse end den flygtige,

somskiænkesafengiennemfårende Udstilling.Oghar den

moralske Virkning, som et saadant dygtigt Maleri frem¬

bringer ikkeen Betydning, som fortienerat komme i Be¬

tragtning?-Vare de kirkelige Billeder, som nu beundres i Gallerierne, blevne tileneforatkildre detæsthetiskeØie?

Deseer,Høistærede!atjegtilladermigenTone,som om vivaregamle BekiendterogCorrespondenter, ogjegbeder

Dem om at betragte denne Frihed som et Beviis paa, at Deres Brev harværet migen kierkommenGiæst, til hvem jeg udtaler mig uden noget Forbehold. Med Høiagtelse,

DeresærbødigsteN.Høyen«.10

Det er et interessant dokument, der klart aftegner Høyensideer. DeterforHøyen ikke en hvilkensomhelst

(7)

kunst, der kanbidrage til folketsopdragelseogtilstyrkelse

afnationalfølelsen.Denkunst, derersatpå magasin,er ar¬

bejder, dererblevet bestiltsompynttil kongelige slotte,og

som har skullet bidrage til atforherlige fyrsten. Men den kunst,som folkettrængertil,ifølgeHøyen, skal udspringe

af dets åndelige behov og ikke blot tilfredsstille æstetisk.

Kunsten skaltjenetilatbesinde folketpå deevige værdier

afikke-sanselig karakter, someruløselig del af kunstvær¬

kets helhedskvalitet.Dette realiseres forHøyenbedst ved,

atfolketikunstværket stillesover for de nationaleemner,

somoptagerdet, Treaarskrigens begivenheder.

Høyenforeslår således ikonkret formenvirkeliggørelse

afsine kongstanker, nemlig at kunstnerne skalvære »Or¬

ganerne, hvorigjennem vor Følelse for Historien, for den

store Alnatur udtaler sig«,11 og at den kunstinteresserede

skal anvende alsinkraft »tilret atnæreogskærpeSandsen

for den uendelige Afvexling, hvormed AandogFølelse kan

udtalesig gjennem KonstnernesVærker«.12

Helms fik altså intetud afsitfremsynedeinitiativ; men han indledte med henvendelsen sit bekendtskab med Høyen, der senere kraftigt støttede Helms' forskninger i

vortmiddelalderlige kirkebyggeri.13

Førstnæsten40 årsenere, da Høyenlængstvardød, og Helms sad som sognepræst i Skjellerup-Elling på Fyn,14 realiserede en ny generation Helms' drøm, delvis ud fra Høyenstanker, idet RibeKunstmuseumudelukkenderum¬

merarbejderafdanske kunstnere.

NOTER:

1. Citateterfra Mads Pedersen Rostoch: Dendgamleog navnkun¬

dig Kiøbstæd Ribe, udg.v.MogensBencard,Esbjerg1967,pp.55.

2. M.Bencard og H. H. Engqvist: Quedens' Gaard, Egtved 1965, pp.1.

3. V.Thorlacius-Ussing: Danske Kunstmuseer i Provinsen. Kbh.

1962,pp.6.

4. Jvf. Jacob Helms'SelvbiografiiKøbenhavnsUniversitets Program 1894,pp.119.

(8)

5. Se Peter Hertz: »Malerisamlingens Tilvækst ogTilpasninggen¬

nem Tiderne. Galleriet under Spenglers og Høyens Revision«, i KunstmuseetsAarsskrift1924-1925, isærpp.320-328.

6. Aftrykt iN. L.HøyensSkrifter I, udg. vedJ. L.Ussing,Kbh.1871, pp.351-368.-Citatetpp.367.

7. J. L. Ussing:NielsLauritsHøyensLevned. Kbh. 1872,pp.142-143.

8. Se DorritLundbæk: Familien Weis og kunstlivet i Aarhus. Aar¬

hus1967.

9. BrevetilN. L.Høyen, Nykgl. Saml. 1537.2°,brev 83; i Detkgl.

Bibliotekshåndskriftssamling.

10. DeHelmskepapirer iNationalmuseets2.afdeling.

11. Udtalelse fra1835,herciteretfraUssing: HøyensLevned,pp.254.

12. Artikel fra1836: »Hvad børman venteafKonstföreningen?« af¬

trykt iHøyensSkrifterI,pp.260-273.-Citatetpp.270.

13. Jfr. Jacob Helms' selvbiografi,pp.119-120.

14. Ibid.,pp.121.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Denne viden om patienten vil så typisk strukturere de efterfølgende iagttagelser (udført af andre læger eller sygeplejersker) af patienten. Der er således et cirkulært

Det betyder for oversættelsen at man til at gengive det abstrakte romanske verbum på dansk skal vælge det “rigtige” verbum, da dansk som sagt ikke kan undgå at udtrykke MÅDE..

Kirsten Agerbæk: Da Ribe ikke fik en kunstsamling 17 Valdemar Andersen: En stolestadestrid i Jerne kirke 25 Mogens Bencard: Om et middelalderligt knivskaft fra Ribe

Dette peger igen på, at sammenhængen for henvisninger til Luther/luthersk er en overordnet konfl ikt omkring de værdier, der skal ligge til grund for det danske samfund og at

At hævde, at identitet hverken er fast, uforanderlig eller oprinde- lig, at det snarere end at være ‘naturligt’ på en eller anden måde udspringer fra noget yderst socialt, og at

På SDU gjorde vi os det klart, at: ”Der skal [...] udvikles nye kompetencer og læringsformer hos studerende og undervisere” (Syddansk Universitets E-læringsstrategi, p.

14 Sagen om blandt andet de jurastuderendes udklædninger medfører dog, at der i 2019 bliver udarbejdet et opdateret praksiskodeks og skærpede retningslinjer