• Ingen resultater fundet

Elias Hansen, skovløber ved Ribe Plantage

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Elias Hansen, skovløber ved Ribe Plantage"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Elias Hansen, skovløber ved Ribe Plantage

AfEjvind, Sørensen

Lejlighedsvis kan man i Ribe Amts septem¬

berlandskab ienvejkant vedetvandløb møde

etarbejdskøretøj henslængtivejsiden og en

campingvogn stående i nærheden. Ingen menneskerat se, og manforledes tilat tro, at moderneluksusarbejderenuliggerog sover tilmiddag.

Nej. Når ingen er at se, er det fordi det handler om arbejdere, som oppe ad vand¬

løbet skærergrøde.Dettehårde, kolde våde arbejde medatrensevandløbeneernødven¬

digt fordi vandløbene er geografiens puls¬

årer, der drænervorjord ogholderpåenfi¬

skebestand.Sjuskermanmedoprensningen

vilengeneigensomiurtiden blive gyngende

grønnelivsfarlige og dækkeovermosebund

eller blankt vand.

Sådan var der kommunegartneren fra Varde, derengangfortalte:...»påmin vejud i

engene langs Varde Vesterå komjeg ud på

ukendt bund. Da sankjegpludseliggennem græstæppet ned i blankt vand afen åslyng- ning. Lykkeligvis,oguden jeg i dag kan for¬

klaredet, reddede jeg mig ind på dettørre. I de fåsekunder afetmenneskelivensådanop¬

levelse tager, jog tankerne gennem mit ho¬

ved, atgræstæppetvil lukke sigovermigog slette alle spor. Detvar dengang almindelig

kendt blandt vardensere, at åen hvert år krævedesit offer. Omnogle dage vilman sav-

Skovløberægteparret Elias og Frede¬

rikke Hansenca. 1935.

(Foto:Privateje)

(2)

nekommunegartneren. Man vil finde hans bil ude ved åbreddenogheraf slutte,atåeni år har tagetIindy Bach. Jeg har sørgetfor, at denne fælde ikkeermere, ogpåstedeter nu blankt vand, og man holder det åbent. Det sker ikkemere,atvandreren undergræstæp¬

petfinder blankt vandogåslyngninger.

EliasHansen, skovløber ved Ribe Plantage

Elias Hansen

Elias Hansen, der var kommunalt ansat skovløber ved Ribe Plantagei førstehalvdel

afårhundredet og som løste mange ad hoc

opgaverforkommunen, fortalte i 1957:

»Kommunefuldmægtigen kom tilmig i for¬

året 1924forattaleom denårlige slåning af

Det lillenydelige skovløberhuslå lige overfor Puggårdsminde, hvor dernu erparkeringsplads.Deternedrevet

Ca. 1968/70ogvil huskes afmangeældre ripensere. Her boede skovløberparretEliasogFrederikke Hansen i første halvdel afdette århundrede. Inden døre herskede Frederikke. Så lidet husetvar,undgikfamilien ikke tysk

indkvartering under besættelsen. Her varpå loftet indkvarterettomenige soldater.

Disseto,egentlig tjenestekarlefra Mecklenburg,søgtevenskabelig kontakt medskovløberfamilien. De længtes ef¬

terfredenog snegsig ifritiden i højst umilitærisk beklædning nedfra loftetforatspørgenytfra engelsk radio.

Skolelærerdatterenfra Spandet Frederikke havde lært tysksombarnogglemte aldrig,athendesfarfør 1920 blevafskedigetfra embedet, fordi han ikke ville tale tysk.Numangeårsenereunderfornyet tysk besættelsevar hun koldoverfor defremmedeogveksledealdrigetordmed dem. (Foto: Privateje)

(3)

EliasHansen,skovløber ved RibePlantage

grødei åerne. Detvarhårdt vådtogkoldtar¬

bejde, når åvandet skvulpede ned ivoreva¬

ders, så der var lige meget vand indenfor

støvlernesomudenfor.

Fuldmægtigen anede nok min ringe inter¬

esse og trængte sig på. Han lokkede med

mange penge: 750 kroner, ogjeg måtte tage

enmand tilhjælp.Jegkunneikke stå forløf¬

tetomdemangepenge ogslog til.

Jegfikminnabo til hjælp. Davi medvore

skærpedeleerskulleigang,gjorde vi det vist¬

nokensmule forbudte:Vilukkede for sluser¬

ne øst for Ribe, så vandstanden sank, ogvi

kunnegå i almindelige gummistøvler.

Så kan det nokvære,atvisled,ogiløbetaf dagen var slåningen til ende. Vi åbnede nu

igen sluserne, så vandet fossede og rev den

nysafhugnegrøde med sig til havs. Sådan gik det.

Betalingen

Nogleuger senerestodkommunefuldmægti¬

genigen i køkkendøren her i skovhuset forat aflevere de aftalte750kroner.

»Hwaæde foræpææng«,spurgteminko¬

neFrederikke, der ogsåvarhusets ordfører, jo, svaredefuldmægtigen, detvardaforatslå

åretsgrøde i åerne.

»Deer æærligepææng«, sagde Frederik¬

ke,«ingen ka tjææn så manne pææng ojen daw«.

Denrådvildefuldmægtig tøvede,ogvendte sig foratgå. Men usetafFrederikke mødte jeg ham op omme bag skovhusets gavl. Jo tak, jegvillegernehavepengene.

SkovløberparretEliasogFrederikke Han¬

sen boede i et lille skovfogedhus ved Ribe Plantage, hvor dernu er parkeringspladser.

Husetblev nedrevet1968/70.

Eliasvariembeds medfør medlem afRibe Forskønnelsesudvalg, hvorunder alt grønt i

kommunen hørte. Familien Elias Hansen havde såledespligt tilatholde stien frabyen

ud tilplantagen renfor ukrudt. Forskønnel- sesudvalget holdtto årlige møder på Weis's stue,ogbyens rygtesmede dengangville vi¬

deforganske vist. atkomiteen selv gik pyn¬

tedehjemderfra. Detersikkert ligesåsandt

som altandet, som harværeti rygtesmede-

hænder. Deanemoner, som nu pryder skov¬

bundeniRibePlantage, harEliasi 1925hen¬

tetfraLolland ienpose. Foruden degrønne områderogåerne påtogElias sigandre kom¬

munale opgaver efter behov. Der var den¬

gangkun en politibetjent iRibe, ogblev der brug for ekstrahalvanden mand ellertoindt¬

rådte dengranvoksneskovløber.

Eliasfortalte, athan såetskib strandeop¬

pe ved kanten afRibe Plantage (vistnok un¬

der stormfloden 1911). Detvarførdigetog Kammerslusen var bygget. Han slog da en

metalplade på en træstamme for at mærke stedet,hvortil vandet nåede. Denneplade har jegsetsiddepåtræstammen 15meterinde i

skoven fra skovkanten ved Farupvejen ca.

1985, efter min hukommelsesad den ica. 2

metershøjde.

Nuerdenvæk.Nogen iRibeidagmåvide

nogetomdenneplade.

Den nygifte Elias var under Første Ver¬

denskrig indkaldt til sikringsstyrkeniKøben¬

havn vistnok i 5 år. Dennygiftesoldatsavne¬

de familienmeget, athan togen togrejse hjem bare foren søndag. Hans kone varnu ikkehjemme, hunvarpåbesøg hos sine for¬

ældre iSpandet. Denforelskede soldat fikså

en løbeturpå 12kmtil Spandet foratmøde

hende.

424

(4)

Eliasvarglad for sine dyr, ligefrajulegri¬

sen i stalden til denene ko påmarken. Han havde navnpå sin ko ogsnakkede med den.

Da hansolgte den tilen landmand påegnen, løb den »hjem« igen lige så tit, det lod sig

gøre.Endeligendag kom køberen trækken¬

defrivilligt med koenogsagde:" Elias, du må hellere få din kotilbage, den vil ikke bo hos mig."

Når Elias fældede træer i plantagen, lå

hans hundBobvagtved trøje,økserogmad¬

kasse. Engang glemte Elias både hund og madkassetilnæstedag. Hunden, der måske

burde have haftnavnetTrofast,lå der endnu

næstedag på sinpost.

Elias'venlighed strakte ikke tilrotterneun¬

dergulvet. Da denneplage blev for slem for¬

talte han:«Så anskaffede jeg en rigtig rotte¬

hund. Den var effektivog tog hver dag fat,

EliasHansen, skovløber ved RibePlantage

menligemegethjalp det.Sålige pludseligen morgen, sagde min nabo, at mine rotternu varvæk. Hvad ved duomdet,spurgtejeg.Jo,

fortsattenaboen, jeg mødte dem flokkevis på flugt fra dit hus tværs over vejen til Pug- gårdsminde. Ganske rigtig, vi så aldrigenrot¬

te mere ivorthus. Rotter erkendt forklog¬

skab. Gad vide, om der i familien harværet flertal foratforlade ethus somvortmed

grimenhund??«

Skovløber Elias Hansen blev begravet på

DenGamleKirkegårdiRibe den3.juni 1967

ien alder af80 år.

Ejvind Sørensen, Født 1927. Pens. Viceskoleinspektør, Hasselvænget 15,Tjæreborg. Medforfatter til: 'Tvillings¬

ogneneaf GeestogMarsk: SneumogTjæreborg« 1971- 1977, »OmTjæreborg Skole1956-1991«(Ikke i boghandel,

men erpå TjæreborgskoleogRibeAmtscentral)

425

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Der er udkommet lærebøger, der sætter tilegnelsen af tysk i relation til andre sprog, især »tysk efter engelsk«, som er en relevant tilgang i mange lande, hvor tysk læres som

le den tyske realskole i Åbenrå, før han i 1920 skiftede om til det danske gymnasium. havde da lært at sætte stor pris på tysk digtning og tysk sang, ikke mindst Wandervo-

Når tysk var det fremher- skende sprog, var det, fordi skolens læ- rere selv havde svært ved dansk, men også fordi de elever, der fortsatte deres akademiske karriere ved tyske

Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring.. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle

Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle og

•  At holde eleverne fokuserede på deres læring og læringsforløb..

Herved skal eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.. Eleverne skal arbejde med emner, der belyser, hvordan

kommunikation fordi alle deltagerne har forskellige oplysninger som alle andre deltagere skal