Oksbøllejren
-barselsstuen for Sonnenberg-ideen
AfHildegard Mellerup
Mangedanskere,somhar kørt rundt i Harzen,
ersikkert kommet forbien institution, hvisop¬
rindelse, de sandsynligvis ikke anede stamme¬
de fra Danmark.
Her er tale om Internationales Haus Son-
nenberg, Clausthalerstrasse 11, i landsbyen Son- nenberg, nær St. Andreasberg i Oberharz i Tyskland.
Internationales Haus Sonnenberg er i dag
enbetydelig, internationalt arbejdende institu¬
tion for voksenoplysning i hele Europa, en
slags international folkehøjskole, der harværet besøgt af tusindvis af mennesker, ikke blot fra Europa,menogsåfra alle andre verdensdele.
Haus Sonnenbergs barselsstue var Dan¬
mark. Kimen blev lagt i en af de tyske flygt¬
ningelejre i Danmark efter 2. Verdenskrig, nemlig Oksbøllejren.som med sine 38.000 flygt¬
ningevarden største flygtningelejr, vi havde i
Danmark.Oksbøllejrenerbeliggende i Vestjyl¬
land,ca.25 km.vestfor Varde,oggrundlægge¬
ren af Haus Sonnenberg, Walter Schulze var
dengangansather.
Herbegyndte det
Oksbøllejren, en af de største militærlejre for
dentyskebesættelsesmagt, havde inden krigen
væretendanskmilitærlejr,oprettet1930, men
varved besættelsestidensstartblevet overtaget og stærkt udbygget af den tyske værnemagt.
Lejren modtog i marts 1945, måske allerede før, tyske flygtninge fra det Tredie Rigesøsteg-
ne. Detvari førsteomgang ca. 10.000, deran¬
kom og somfandt »husly« i soldaternes barak¬
ker.Lejrenbestodpå dette tidspunkt afca.400 træbarakker, bygget med ni ad gangen om¬
kringenkøkkenbarak afmursten.
Der skulle efter sigende have været god plads til disse første 10.000, sandsynligvis fordi lejren på dette tidspunkt ikke mere var fyldt
helt op med tyske soldater, da disse varblevet
sendt tiløstfronten. Hverbarak husedeca. 20- 25flygtninge, for % delsvedkommende kvinder
ogbørn.
Lejren havde sit egetjernbaneanlæg med banegård, somtjente tiltransportaf fødevarer
og opvarmningsmateriale. Lejren havde eget elektricitetsværk, oghver barak havde elektrisk lys,etvaskerumogettoilet. Derudover fandtes
fælles bade- ogvaskemulighed, dervar bereg¬
netforhelelejren. Desudenvarder i lejren et lazaret, der kunne klare størreoperationer,en
biograf med over 500 pladser, et teater, samt noglesportspladseroggymnastiksale.
Beliggenhedenvarsmuk med omkransende
søer og skove. Livet for de første flygtninge i Oksbøllejren var altså nogenlunde tåleligt,
menhenimodkapitulationen kom flereogfle¬
re flygtninge til lejren og den blevsnartover¬
befolket.
Lejrlivethenimodden5. maj 1945
I denførste tid medflygtninge ilejren har de¬
res forplejning nokværet nogenlunde, og de
3
Oksbøllejren-BarselsstuenforSonnenberchdeen
Tegningafflygtningelejren i Oksbøl, Skolegade 9, narAal Kirke, varindgangen tilOksbøllejren. Her havde den danske
kommandant til huse iensorttræbygning. (Tegning: Privateje).
havde lov til at bevæge sig frit omkring uden
forlejren blandt den danske befolkning,oglæ¬
re omgivelserneatkende. De kunne selv købe
små fornødenheder i forretningerne for de
småt tildelte lommepenge. En stor fornøjelse
var det dog ikke for flygtningene at komme
uden forlejren.
Der hvor flygtningene levede og færdedes
fik detydeligtatmærke,atde ikkevarvelsete,
atdevar»uindbudtegæster«,ogatdevarfjen-
defolk. Det gjaldt ikke kun flygtningene fra Oksbøllejren, nej, det gjaldt for alle flygtninge,
som nu levede og færdedes rundt omkring i
landet. Dervar ikkeretmangedanskere,der i
forsommeren og sommeren 1945 havdenoget tilovers for tyskerne. Påen vis måde kanman forstå det. Deres soldater havde holdt landet besat i fem langeåroghavde gjort danskerne
til ufrie mennesker.
Skulle man nu kunne elske de tyske solda¬
ters landsmænd? Nej, det kunne man ikke.
Man kunne ikke, med næstekærlighedens øj¬
ne, sedet lidende menneske i alle dissestakler.
Idisseforsommermåneder1945,hvor dansker-
4
oksbøi.i.fjren-Barsei.sstuenforSonnenberoideen
ne dagligt på gaden og i forretningerne blev
konfronteret med flygtningene, skulle al den indestængte galde ud. Der var ingen venlige ord, dervaringen overbærenhed, ingen medli¬
denhed,ingen vilje til hjælp.
Disse tyskere, som bl.a. havde besat alle de
danske skoler ogferiekolonier,ogfor hvis skyld
de danskebørnhverken kunne kommepå feri¬
elejre ellerfå ordentlig skolegang, dem hadede
man rent ud. Så man i aviserne eller lyttede
mani sporvogne eller togene, såvardet »kra¬
pyl«, »udyr« og»pak«,manmåtte finde sig iat huse.
Kapitulation-oghvad så?
Ved kapitulationen den 5. maj 1945 skete der
store ændringer i alle lejre. De tyske soldater
fralejrene forsvandt,ogsåher i Oksbøl,ogfle¬
reogflere flygtninge strømmede til. Der, hvor
der i begyndelsen skulle leve 10.000, var der
efterhånden blevet presset så mange menne¬
skerind,atantallet komoppå 38.000personer.
Selve barakkerne iOksbøl kunnenuikkemere
give pladsoghusly nok. Alle mulige andre lo¬
kaler blev derfortageti brug. Detvarbl.a. he¬
stestaldene, udennogenform for inventar eller
sanitæreanlæg. Der opstilledes flere barakker,
derpågrund af deres liden størrelse blev kaldt
»kaninbure«. Der opholdt sig pludselig flere
mennesker iOksbøllejren end i Esbjerg. Oks¬
bøllejren var blevet Danmarsk 5. største by,
men byen blev samtidig afskåret fra omverde¬
nen. Lejren blev lukket, omgivet med pigtråd
ogbevogtet af danskevagter.
Deførste dage efter befrielsenvardet mod¬
standsfolk,somvaretogopgaven, men de blev
snartafløst afC.B.ere, Statens Civile Luftværns personale.
Franuafvardet forbudtatbegive sig uden
forafspærringen. Detvarogsåforbudtathave
kontakt med den danskebefolkning. Man måt¬
teikke tale meddanskerne, end ikke medvagt¬
personalet. Man ville undgåen fraternisering.
De tyske flygtninge skulle glemmes.
Derventede nuflygtningeneen traurig tid.
Dekommendemåneder, inden detgikop for
den danske stat, at disse flygtninge ikke for¬
svandtså hurtigtsom man havde regnetmed,
bleven grufuld tid for dem.Ogsådehavdehå¬
bet på, at de snart kunne komme videre til Tyskland, selvom de vidste, atdet ikke blev til
deresgamle hjemegn iØstpreussen, Pommern
eller andre østtyske egne. De allierede besæt¬
telsesmagter i Tysklandså sig dog ikke i stand til
atmodtage disse flygtninge.
Brødtransport i Oksbøllejren1940-45.(Foto: Blåvandshuk Egnsmuseum)
5
Oksbøllejren-Barsei.sstuenforSonnenberoideen Vi kommer ikkehjem foreløbig
Den 24.juli 1945 fik den danske regering fra englændernebeskedom,atde tyske flygtninge
skulle blive i Danmark i hvert fald vinteren 1945/46 over. Mangen en flygtning blev dybt deprimeret. Leveforholdene var skrækkelige.
Sammenstuvet med mange,dem ukendteper¬
soner,skulle denuleve ienukendtlang tid. Af flugten varde i forvejen psykisk ogfysisk ned¬
brudt.
Dårlige sanitære forhold herskede i lejren.
Denhavdemåskeværetgod nok til 10.000per¬
soner, men 38.000 menneskerkunne systemet ikke klare.Pågrund af uhygiejniske forholdvar
barakkerne ogmenneskenesnartbefængtmed utøjsåsom lus, væggetøj oglopper. Rotter alle
vegne. Fnat ogalskens mave- og tarmsygdom¬
me brød ud. Syge ogunderernærede, somde
var,oguden tilstrækkelig lægehjælp, dødeman¬
ge,rigtigmange.Detvarmestkvinderogbørn.
Det blev til i alt1.796begravelser.
Mange bukkede under
Flygtningene begyndte selvatlave deresegen
kirkegård. Den minder os den dag i dag om denne tid. Den er beliggende i Oksbøl Kom¬
mune sammestedsomdengang,nær
Ål
Kirke.Et anlæg for1.675 afdøde tyskere og 121 i eg-
' '<v " ■ " V
MnLHK.^-4*..
Vandbærerne-vand hentes tilegetforbrug. (Foto: Blåvandshuk Egnsmuseum).
nenomkring Oksbøl faldne tyske soldater. De primitiveogforvitrede trækors,somflygtninge¬
neselv markerede deresafdødefællers gravste¬
dermed,erforlængst blevet udskiftet medpæ¬
ne, groft tilhuggede granitkors, som i lange
rækker fortællerosde afdødesnavne,dataog forsoldaternesvedkommende, deresgrad.
Kirkegårdeneranlagtsom ensmukogfred¬
fyldt lund med højetræerogbuske, i hvis skyg¬
ge den fra Luneburger Heide hentede lyng,
dækker gravene.
Kirkegården i Oksbøl, ligesom alle de andre
33tyskekrigskirkegårde her i Danmarksamtal¬
le dem i detøvrige Skandinavien,eranlagtog
Oksbøllejren-Barsei.sstuenforSonnenberg-ideen bliverstadig vedligeholdt afden private tyske organisationVolksbund Deutche Kriegsgräber- fiirsorgemed sæde i Kassel. Det kanvarmtan¬
befalesatbesøgesådanenkirkegård.Tiden vil
blive skruet tilbage og tankerne henledt på flygtningenes tilværelse dengang.
Ettrist liv for de overlevende
Ilejrene,såvel i Oksbølsomi de andre, gik livet
sin skæve gang. Etliv uden arbejde, uden be¬
skæftigelse, udenpostgang til ogfra Tyskland,
uden orientering om nyheder i omverdenen.
Mange havde under flugten mistetfamiliemed¬
lemmer ellervarkommetbort fra dem. Dette
Oksbøllejren-BarselsstuenforSonnenberg-ideen
lejrlivvaretliv iørkesløshed. Det blev tiletliv i ufordragelighed, med irritation over hinan¬
den,overmedbeboernesbarneskrig,overkrop¬
peneslugte, overoffentlige elskovsudfoldelser
ognaboens snorken. Knurrendemaver,mang¬
lende medicin, kulde, længslen efter at være alene,atværesig selv, gjorde ikke livet lettere.
Visioner efterkapitulationen,men
Efter den 5.maj 1945 havde danskerneoverta¬
getlejrforvaltningen. Internesagerskulle flygt¬
ningenedognuordne selv,mende skulle have hjælp og bistand til dette fra danskerne. Den
danskeregeringindså,atdermåtteoprettesre¬
el undervisning for børnene, for atforebygge
etåndeligt forfald. Den undervisning,som be¬
sættelsesmagten inden den 5. maj prøvede at igangsætte,varikke tilstrækkelig.
Ligeledes skulle der til de voksneoprettesaf¬
tenskoler, kurser, studiekredseog enforedrags¬
virksomhed samt ungdoms- og lærlingeskoler
for de unge. Derskulle oprettesscener,biblio¬
teker, værkstederoglærepladsertil lærlingeud¬
dannelse, en kirketjeneste, en sundhedstjene¬
ste, et retsvæsen med tysk politiog tyske dom¬
mere. Der skulle udgives en ugeavis for flygt¬
ningene, kaldet Deutsche Nachrichten.
Alt dette krævede dog ikke kunpenge, som Danmark villebetale, det krævedeogsåarbejds¬
kraft. Selvom flygtningene skulle medinddra¬
ges i alt dette, havde de brug for hjælp. Dan¬
markmåtte findefolk, somvarinteresserede i ogkompetente til atbeskæftige sig med disse ting. Detvarsvært atfinde de rigtige, damange danskere ikkevarvelvilligt indstillet tilat hjæl¬
petyskerne.
Denne store, blandt danskerne herskende modvilje mod flygtningene, gjaldt dog ikke alle
danskere. Dervarmennesker,somså medmen¬
nesker i de stakkels indespærrede »fender«.
Særligt ipræste-oglærerkredse dukkede disse
op. Dervar en gruppe påca. 60præster,såvel protestantiske, katolske som nogle fra andre konfessioner,somgernevillegøreetstykkear¬
bejde i lejrene. Ligeledes i lærerkredse skete
dernoget. Måskesærligt interessant, danetop lærere under krigen var meget engageret i modstandsarbejdet. Men,somdenusagde: Vi
harkæmpet imod noget(nazismen) menogså
for noget (demokrati). Som lærere havde en del af demjofået indsigt i den nødogelendig¬
hed, der herskede blandtflygtningene. Detvar
nemligsådan,atlærernes fagblad Folkeskolen
havde sin redaktion ien afskolerne,somselv¬
følgeligogsåvarbeslaglagt til flygtninge. Disse
lærere/redaktører havde flygtningene i skole¬
bygningen gående, ja vrimlende omkring sig,
ogde blev dybtrørtoverderestilværelse.
I den danskedagspresse udspandt der sig i
disse sommerugeri 1945enhed diskussionfor
eller imodhjælp til flygtningene. Diskussione¬
nefortsatte i lærernesfagblad.Ogsåmangelæ¬
reregavudtryk foret»nej«, indtil redaktør H.
BahneJensentogordet. Han,sombådehavde
settilflygtningenes nødogelendighedpå»re¬
daktionens skole« (Randersgades Skole) og i flygtningelejren, fortalte sinekollegaer,athan,
somselvvar ansatsomdansklejrlederogboe¬
de blandt flygtningene, ikke delte lærerkolle¬
gernesforskruede anskuelse. Han gjorde dem
klartatdethan, nogle kollegerog en gruppe præstergjorde, ikkevar»øllebrødsbarmhjertig¬
hed« men etsimpelt »must«. Herskulle hjæl¬
pes.
Denne opsang hjalpog flere tilsluttede sig
hansarbejde.
Dissetogrupper,præsteroglærere,varaltså villige tilatigangsætte undervisningogbeskæf¬
tigelse i lejrene.
Efterkrigen varderogså kommetca. 30 ty¬
skepolitiske emigranter tilbage fra Sverige. Det
vartyskere, der i 30'ernevarflygtet fra Tyskland
8
Oksbøllejren-BarselsstuenforSonnenberg-ideen
Dervarbrugforstorekogekar. Køkkenetrengøres. (Foto: Blåvandshuk Egnsmuseum).
til Danmark og som under besættelsen måtte flygte videre til Sverige. Også dissepersoner var
villige til at gøre en indsats for deres lands¬
mænd,særligpådet kulturelleområde.
En af demvarKarlRowold, en anden Karl Raloff og såvar der Walter Schulze, som også regnedes til denne kreds. Han stammede fra
Wolfenbuttel iTysklandog varlærerog senere skolekonsulent(undervisningsinspektør). Han
havde allerede inden 1945 haft kontakt med
adskillige danske personligheder og gennem dem modtaget etstærkt indtryk af dansk kul¬
tur, dansk folkeoplysning og demokrati. Han
havdeværettysk soldat i Danmarkog varsamti¬
digmedlem afentysk modstandsgruppe inden
for den tyskeværnemagti Danmark. Hanhav¬
de kontakt til tyske politiske emigranter i Kø¬
benhavn. Hans modstandsgruppe blev dog i
foråret1945opdagetog»sprængt«.Hansøgte tilflugthos nogle emigranter her i Danmark,
som ikke varflygtet til Sverige. Efter kapitula¬
tionen blev han af de danske myndigheder
anerkendtsompolitisk flygtningogfikposten
som undervisningsleder i Oksbøllejren, den
størstelejr, ogsåmed detstørsteantal børn. Af
de 38.000flygtninge i lejren var 12.000 børn i
alderen under 14år.
9
Oksbøllejren-BarselsstuenforSonnenberoideen
Flygtningelejrenegøresmenneskelige...
Den 6.september 1945 skete dersånogetskel¬
sættendepå flygtningeområdet.JohannesKjær- bøl, en forhenværende minister, blev af den danskeregering udnævnt tilatlede den danske flygtningeadministration. Endelig blev man klarover,atder frastatenssidemåttegøresno¬
get, at der for alvor måtte sættes system i for¬
holdene, daflygtningene ikke kunne komme
ud af landetforeløbig. Kjærbøl varvillig til at overtagedettestoreogkrævende job.
Detvar enopmuntring foralle de initiativri¬
gemenneskersåsom lærereogpræsterm.m.
Hermåindskydes,atallelejrene fra dansk si¬
devarblevet tildeltendansklejrleder. En lejr¬
inspektør,som vartyskogvalgt af flygtningene selv, skulleværesamarbejdspartnerogmellem¬
led mellemflygtningeneogden danskestat.
I Oksbøllejren havde man derforuden et bibliotek, etsygehus med tyske ogdanske læ¬
ger,egetbrandvæsen,egenpolitistyrke,etfæng¬
sel, en tysk dommer, tyskeogdanske lederetil
alle beskæftigelsesafdelinger og en tysk borg¬
mester.
Hjulpet af sine ligesindede havde undervis¬
ningsinspektør Walter Schulze allerede hele
sommeren arbejdet med atskabe aktiviteter i Oksbøllejren. Detvaretmøjsommeligtogofte improviseret arbejde,mendet skabteet tætog
venskabeligt samarbejde mellem de tyske bebo¬
ereogde danskeogtyske igangsættere. Ognu havde deres indsats fåetetblåtstempel.
Nu oprettedes der børnehaver, folke- og
ungdomsskolerogetgymnasium,mendetvar
svært at finde egnede lærere til at undervise
børnene på tysk, og undervisningsmateriale
havdemanintet af.
Eksisterende tyske skolebøger kunne man ikke bruge, da de stammede fra nazitiden og
vargennemsyrede af nazistisk propaganda. Alt¬
så måtte man igang med selv at fremstille
undervisningsbøger ved hjælp af»mangfoldig- hedssystemet«. Fotokopieringvar ikke opfun¬
det,såmanmåttehektografere eller duplikere.
Lærermangelen forsvandtefterhånden, da det
lidt efter lidt blevflygtningene selv der under¬
vistesamtidigmed,atder uddannedeshjælpe¬
lærere ilejren.
Deoprettedebørnehaver hjalp tilatfå små¬
børnene væknogle timer dagligt fra den ofte dårlige barakatmosfære. Mere og mere benyt¬
tedemødrenesig afdenne mulighed.
Den 1.maj 1947havde børnehaverne i Oks¬
bøllejren 1.876 børn og 184 børnehavelære¬
rinder ogledere.
Dermedskaffedes der tid formødrene tilat
deltage i lejrenskulturelleogoplysende aktivi¬
teter eller til selvatfåen beskæftigelse. Til de
voksnehavdemanskabt mangetilbud. Dervar
undervisning i mangeforskelligesprog,undta¬
gen dansk. Dansk skulle flygtningene ikke læ¬
re,selvomde levede i Danmark.
Der oprettedes studiekredse, der afholdtes
kurser ogforedrag.Sidstnævnte skulle jo fore¬
gå på tysk og forstås af personer, der både
kendte til danskogtysk mentalitetogkultur,og
somikkevar»smittet« af nazismen. Hergjorde
detyske emigranterenstorindsats. Den første
var undervisningslederen i selve Oksbøllejren
WalterSchulze, der ikke alene holdtforedrag i Oksbøl, men også drog ud til de andre lejre i
landet. Hanvarblevetinspireret cif dendanske folkeoplysning, dvs. dens fader Grundtvig og
hanshøjskolerogaf det danskedemokrati. Dis¬
se tanker prøvede han atgive videre til flygt¬
ningene. Hanoghans meningsfæller,somogså drogpå foredragsturne igennem destørste lej¬
re,havde bl.a.valgtfølgendeemner:
1.HvordanserTyskland ud i dag?
2.Dentyskejordreform (udstykning).
3.Hvaderdemokrati?
10
Oksbøllejren-BarselsstuenkorSonnenberoideen
Enmeget stordel af lejrens indbyggerevarbørn. (Foto: BlåvandshukEgnsmuseum).
Kunstnerisk tak fraenfjende
Ilejren levede derogså forfattere, komponister
ogmalere,sombidrog til lejrens bedsteogtriv¬
sel,hverpåsinmåde.Dervarf. eks. den allere¬
defør krigen kendte forfatterinde Agnes Mie- gel,somskrev i lejrenomflugten,omlejrens liv
ogdens mennesker,bådeomde levendeogde
døde. Og hun afholdt aftener, hvor hun læste
opaf sineegneværker.
Agnes Miegel blev født 1879 i Königsberg/
ØstpreussennuKaliningrad/Rusland. Hunvar købmandsdatter og levede i sin fødeby indtil
flugten i februar 1945.Allerede som barn be¬
gyndte hunatskrive. Digteogballadervarhen¬
desgebet. 11916modtog hun Kleistprisen. Ot¬
te årsenere, i 1924, blev hun æresdoktor ved KönigsbergUniversitetogi 1929 æresborger i Königsberg. Hendes digtning var tungsindig,
oghunbeskrev sinepersoneridramatiske situ¬
ationer.
I30'ernesTysklandvarhunenskattetogfe¬
teretforfatter. Hun lod sigdog, sammenmed
enskare andreforfattere, »indfange« i Hiders system.Hun havdefuldstændigmisforståetden
11
Oksbøllejren-BarselsstuenforSonnenberg-ideen
politiske situation i 1933, hvor hun lovede sin
litterærestøttetil Hitler.AgnesMiegelvari sit
væsen en fremskridtselskende natur, som i de første nationalsocialistiske drømme så noget godt i modsætning til det denganglangsomme
ogtræge tyske demokrati. Hunhavde slet ikke
forstået nazismensforbryderiskevæsen.
Somsine landsmændmåttehundogogså gå
den tungevej ogforlade sin hjemegn som66- årig flygtning, darussernekom til byen.
Agnes Miegel kom til København med et flygtningeskib. Igennem etdigtWagenanWa-
gen, (Vogn efter vogn), som hun dog først
skrev efterhjemkomstentilTyskland, kanman
følgeenøstpreussisk flygtningsbarske vandring
til friheden. Detmå eller kan haveværethen¬
des egneoplevelser.
Fra København komAgnes Miegel først til Grindsted-lejren i Jyllandogderfra til Oksbøl¬
lejren. Selvom hun nød ennoget priviligeret tilværelse, levede hun med i de andre flygt¬
ninges liv i lejren. I fyrretræsplantagen i det vestjyske klima, plaget af kulde, gigtog afsavn bagpigtrådshegn, varhun sammen med sine
38.000 landsmænd. Hun så ogoplevede deres
fælleselendighedogisolation,somhun forevi¬
gede i et digt O Erde Dänemarks
(Åh,
Dan¬marksjord),etdigt,som var entakpåde i lej¬
renafdødesvegne, enlovprisning til Danmark
ogden danske jord, til trods for den elendige
tilværelse desomfremmedemåttefriste.Agnes Miegelvarjo imånederne februar til juli 1945 i lejren vidne tilmangemenneskers død. Alene i Oksbøllejren var det over 1.300 personer, de
allerflestebørn. Om disse skrevhun i 1946 det
nævntedigtsomidyb inderlighed dvæler ved
debørn,somfandt deres sidste hvilested her i Danmark efteretkort ogufredeligt liv.
Agnes Miegel var den 1. november 1946
blandt det første hold, som via Kolding blev
sendt tilTyskland, dog ikke til sin gamle hjem¬
12
egnØstpreussen. Denvarfor evigfortabt. Fire dage inden afrejsen holdtman enafskedsaften
forhende, kaldet »Mutter Ostpreussen«,hvor
hun endnuenganglæste sineegnedigte forlej¬
rensflygt- ninge.
Skønthun efterkrigen bitterligt fortrød sin sympati for nazisystemet,blev hun efter tilbage¬
komsten tilTyskland kaldt for »etsørgeligt ka¬
pitel«. Hendes digte blev dog udgivet i Tysk¬
land ogførst hen imodhendes død i 1964 i Bad
Nenndorf iNiedersachsen, blev der stille om¬
kring hende. Hunvarda 85årgammel.
Musik- ogteaterliv
Flygtningene, ligesom næsten alle tyskere, var
glade foratsynge, ogderforkunnemanopret¬
teforskellige kor i lejren,både blandede korog damekor med 100 damestemmer.Sangkorene, ligesom orkestrene, der også opstod i lejren,
afholdt koncerter. Ikke kun inde iselve lejren,
menogså andre steder. Derved fikbådesange¬
re og musikere et kort ophold uden for pig¬
trådshegnet. Der blev tryktensangbog, Lieder-
buch fur die DeutschenFlugteninge in Dane¬
mark, som man brugte flittigt her i Oksbøl,
somi alle andrelejre.Med sine lOO.OOOtksem- plarervardet denmestelskedeogbrugte bog
bådeaf voksne ogbørn.
Ikke kun musiklivetlevede. Også teaterfolk
havde travlt med at indøve krævende opfø¬
relser, idet der dukkedemangeskjulte talenter
op, ogdetpåalle muligeområder.
Det var dog tilligemed et stort tålmodig- hedsarbejde at lokke lejrbeboere til at være med ogbenytte sig af alle dissetilbud. Oksbøl
kunneværestolt afsig selvogsinebeboere, der
fik megen rosforgode præstationermed ind¬
studeringogopførelse af seriøseogmegetkræ¬
vendeteaterstykker.
Detvardogde tyske emigranterogde dan¬
ske flygtninge og undervisningsinspektører,
Oksbølxejren-BarselsstuenforSonnenberg-ideen
iffi IpMRjl
r'
lLrl¥
iflt
miliiiln
Oksbøllejrens Teater1945-1949.(Foto: Blåvandshuk Egnsmuseum).
somhavdeigangsatalleteater-ogkoncertakti¬
viteterilejrene. Lejren i Oksbøl havdeogsåen
biograf, og biografforestillingerne blev efter¬
hånden en kærkommen afbrydelse i et ellers
tristlejrliv.
Detåndeligevaretvigtigt punkt
Men detåndelige, sjælelige,og også detmen¬
neskelige skulle tilgodeses.Hergjordepræster¬
ne enstorindsats. Deprøvedeattale med folk,
afholdtgudstjenester, døbte de nyfødte, konfir¬
merede de unge og begravede de døde, alt
med assistance fra de i lejren boende tyske præster.
Pastor H. B.Graabækvardansker ogtilsyns¬
førendepræsti Oksbøllejren, og han havdeet glimrende samarbejde med de øvrige præster afforskellige konfessioner,både de danske og detyske. Hans fruevarmegetvelset i lejrenpå grund af hendesstoreuegennyttige indsats.
Iforåret1946 indviedepastorGraabæk den protestantiske kirke i lejren. Detvar en barak
med plads til 700 kirkegængere. Denkatolske
kirke,somogså fandtes i lejren,varisagens na¬
tur ikkeså stor, da kun 12% af alle flygtninge
var katolikker, 85% var protestanterog resten
frikirkelige,bl.a. mennonitterogbaptister.
13
Oksbøu.ejren-BarselsstuenforSonnenberihdeen
Kropslig udfoldelse
Kropog sjæl hørersammen og som manved:
En sundsjæl ietsundt legeme. Dertilvar og er
sportsudøvelseretgodt redskab. Påsportsplad¬
serogi gymnastiksalene kunne deungeskrop¬
pestyrkesog kræfterne bruges ogtæmmes, så
det kunne smitte afpå de mange værksteder,
manhavde indrettet.Værksteder, ledet aftyske fagfolk blandt flygtningene, som oplærte og sattede ungeigang, selvomdetvarsvært.De
unge14-20årigehavde jo aldrig haft fast arbej¬
de. Ilejren fandtes smede-, skomager-, snedker,
maler- ogmekanikerværkstederm.m., ogarbej¬
devarder nok af.
Brænde skulle hugges og saves, men ikke
»hugges« ude i klitskoven, som mange flygt-
Detvarsværtatfåplads til alt. (Foto: Blåvandshuk Egns¬
museum).
14
ninge desværre havdegjort i de koldevintre,da
de legale forsyninger ikke strakte til. Næsten
hele Oksbøl Klitskov blevgennem denne ille¬
gale, hemmelige skovning ødelagt og udryd¬
det. Detvardog nøden, der drev de stakler der¬
til. De frøsjo, der varbitterligt koldt i barak¬
kernenærdet barske Vesterhav.
Tørvmåtte og skulle skæres, køresogstab¬
les. Lejrens vejeoggader skulle repareres.Ba¬
rakker skulle males og repareres,sports-ogle¬
gepladser etableres ogvedligeholdes. To bøn¬
dergårde skulle drives ogderes fårehold, svin, høns,gæs ogangorakaninerpasses.
Ugeavisen Deutsche Nachrichten
En særdelesvigtig ting skal ikke glemmes,nem¬
lig lejravisen eller flygtningeavisen Deutsche
Nachrichten. Denne avis var en ugeavis, ikke speciel for Oksbøllejren,menfor alle lejre. Iet
oplagpå 20.000 udkom den således,atca.hver
tiende flygtning fik et eksemplar. Dvs. godt ti flygtninge skulle deles om en avis. Deutshe
Nashrichten havde siden 1943 eksisteret som en illegal Københavneravis, men en tysk avis
fortyskere. Dens redaktørervar sammensataf
endansker ogsocialdemokratiske ogkommu¬
nistiske emigranter fra 30'ernes Tysklandsamt
medlemmer af en tysk modstandsgruppe i
Danmark. Detvarfaktisk entysksproget paral¬
lel til Information. Fra sin illegale tid i 1943
endte den med vedkapitulationen,atbliveen
legal flygtningeavis.
Denvaretvigtigtorgani lejrene.Detvarden
eneste mådehvorpå flygtningene kunne følge
med i, hvad der rørte sig i andre lejre i Dan¬
mark ogideres hjemland, Tyskland. De havde
selv lov tilatkomme til orde iavisen, hvilketgav mulighed forat efterlyse savnede børn, foræl¬
dre, slægtnige og venner. Avisen indeholdt
mangegode politisk-pædagogiske artikler, der også blev brugtsommateriale i studiekredsene.
Oksbøu.ejren-BarselsstuenforSonnenbf.roideen Studiekredse, der bl.a.var oprettetforat give
flygtningeneensunddemokratisk opdragelse,
en »genopdragelse«, til atfå dem væk fra det
nazistiske styres tankegangog forberede dem
tiletnytliv iet nytTyskland, hvortil de dogen skønnedag skulle vende tilbage.
Sonnenberg- ideen
Walter Schulze blev»fader«,ogKarl Rowoldog Karl Raloff»fødselshjælpere« for Sonnenberg-
ideen og som nævnt indledningsvis, var Oks¬
bøllejren ideens barselsstue. Disse tre mænd
havde i flereårarbejdet i flygtningelejre i Dan¬
mark.
Karl Rowold, tysk emigrant fra 30'erne, var redaktør af Deutsch Nachrichten ogsekretær i Oplysnings- og Undervisningsudvalget. Han
varmedlem afFlygtningekomiteen af de anti¬
nazistiske tyske organisationer. Han var med¬
grundlægger af Sonnenberg. Efterkrigen blev
handog i Danmarkogblevsenere tysk ambas¬
sadør iIsland.
Karl Raloffvar kulturleder i Kløvermarklej¬
renpå Amager,enbaraklejr anlagt i slutningen
af 1945 med oprindelig 18.000 flygtninge, og
foredragsholder derogiandre lejre. Han var
også redaktør af Deutsche Nachrichten. Han
havde allerede i 1936 rejst rundtog som tysk emigrantholdt foredragomforholdene i Tysk¬
land og omde allerede dengang eksisterende KZ-lejre. Efter flygtningetiden blev han tysk presseattaché i København.
Efterhånden som flere og flere flygtninge
kunne forlade Danmark foratrejse tilbage til Tyskland, vendte også Walter Schulze i april
1948 tilbage til sit gamle hjemland. Med sig
havde hanerfaringerogvisioner fra sit arbejde
ilejrene,somhan brændteefterat omsætte til virkelighed i det Tyskland, dervarpå vej ud af ruinerne, både menneskeligt ogmaterieltset.
Og påvej hen imod et nyt system, en ny livs¬
form, demokrati. Menneskene skulle lære i fremtiden atleve sammen sideom side i fred
ogfordragelighed.
W.Schulze vidstesom lærer ogpædagog,at
vejen tildet ønskede måtte gågennemikke ale¬
nebørnenes,menogså de voksnes skoleopdra- gelse. SomnævntførvarW. Schulze blevet væl¬
dig inspireret af Grundtvigoghans folkeoplys¬
ning igennemhøjskolerne. Denne demokratis¬
ke måde, som nokvar særegen forDanmark.
Gennem lejrskoler og højskoler ogmed dem
som redskaber, mente han man kunne opnå
det tilstræbte.
Han fandt grobund for sine tanker hos de mennesker, bl.a. de nye og gamle kollegaer,
han mødte efter sin hjemkomst til Tyskland.
Kontakter Tyskland/Danmark og Danmark/
Tyskland isommerensløb førte til,athan iau¬
gust 1948havde nogle samtaler i tyske kredse,
hvor han kunne fortælle, at han i Danmark havdeligesindede, bl.a.Karl Rowold,ogatden¬
nekunneværeforbindelsesled mellem danske ogtyske lærere. Schulzes førstemottoblev:»Vi
skal bygge bro fra hjerte til hjerte til en fælles fredelig fremtid«.
Detvillesige,atmani førsteombæring ville forsøgeatskabevenskabelige forbindelser mel¬
lemtyskereogdanskere. Enstoropgave.
Skolen iWolfenbuttel, hvor Schulze nu ar¬
bejdede, havde en lejrskole i Harzen, lille og
primitiv, som skulle være første mødested for
demennesker,som manmentehavde desam¬
me ideer. Lejrskolen hed Sonnenberg, belig¬
gende ved St.Andreasberg i Harzen. Herfor¬
beredtesnudetførste møde mellem danskeog
tyskeskolefolk. Detvarvanskeligt i disse efter¬
krigsårrentpraktiskatorganisereet størremø¬
de,mendetlykkedes. Mødet fandt sted i febru¬
ar1949. En snefuldvinterdag, tirsdag den 1. fe¬
bruar 1949, rejste 22 mandlige og kvindelige
danske lærere tilHarzen,hvor de mødte 30ty-
15
Oksbøllejren-BarselstuenforSonnenbero-ideen ske lærere til detteførstetysk/danske træf. Mø¬
det skulle finde sted i Haus Sonnenberg, Wol-
fenbuttel-skolernes lejrskolebygning. Der var kunplads til 25personer.Resten af deltagerne
blevanbragt ieninterimistisk skihytte. Vandog
el havde manikke, men sneogstearinlys gjor¬
de det ud for detsamme.
Ideen blevvirkelighed
Mødetvar vellykket. Da grupperne skiltes vid¬
steman,atmanvillearbejde videre med ideén.
Dertaltesåbent ogærligtomdepolitiske,pæ¬
dagogiskeogskolepolitiske problemer i begge lande, og resultatet blev, at man ville fremme
forbindelse ogkontakt imellem forskellige fol¬
keslag. Dervar enighed om, at kredsens mål også skullevære atbearbejde de igennem kri¬
gen og efterkrigstiden indvundne erfaringer
ogbegyndepåny,sætteen nymilepæl.
Mottoetblev »At tale med hinanden. Over¬
vinde fordomme.Forståhinanden. Handlean¬
svarligt«.
Man havde herved grundlagt Sonnenberg
Kredsen.
Allerede i april samme år mødtes de tyske deltagere for at planlægge et nyt dansk/tysk
møde i efterårsferien. Det skulle finde sted i Karsemose ved Frederiksværk (Karsemoselej-
ren=CF-lejr).
Arbejdet skred frem. Mange af de implicere¬
de stillede deres arbejdskraft gratis til rådig¬
hed. Man havdeformåetatgøreregeringerne i Braunschweig og Hannover samt forbunds¬
myndighederne interesseret i arbejdetogstøt¬
tede det finansielt. I 1951 kunnemanansætte ensekretær.Arbejdet voksedeogvoksede. Beg¬
ge landes lærerorganisationer (fagforeninger)
varinteresseret isamarbejdet.
Hurtigt havde man formået at samle unge og meremodne mennesker her i Sonnenberg
til internationale sammenkomster, og det op¬
rindelige lejrskolehus blev hurtigt for lille. Der
måttetænkespåudvidelse. En tysk direktør for¬
ærede en udtjent barak, der under krigenvar blevet brugt til »fremmede arbejdere«. Den
blev afnogle snedkerlærlinge fraen lærlinge-
skole revet ned og genopbygget ved Sonnen¬
berg. Alleredeugenefter kunneeninternatio¬
nal gruppeafungenordmænd, danskere, hol¬
lændere, nordamerikanere, australiere og in¬
dererykke ind. De skulle hjælpe medatanlæg¬
ge veje, vandledninger etc. Deres samarbejde
medlærlingeneblev frugtbart. Detgavdem al¬
le nyeerfaringer, da lærlingene for de flestes
vedkommende var flygtninge og de voksne medarbejdere (lærerne) nys varvendt hjem fra krigsfangelejre.
Sonnenberg ien nytid
Iløbet af deforgangne 50årerder sketmeget med ogi Haus Sonnenberg. Fraathedde Haus Sonnenberg blev detsenere til Internationales
HausSonnenberg, for nogleårsenere-i mid¬
ten af50'erne-atblive udvidet med etstort,
rummeligtjugendhaussomnabo. Dette fyldtes
snartmedungdomsgrupper: Realskoler, elever, gymnisiaster, studenter, lærlinge, vandregrup-
per, ungeframangelande.
Sonnenbergarbejdet blev til Internationaler
ArbeitskreisSonnenberg. Bygningerne blev for¬
andrede,ja meget større, så der nukan over¬
natte 250 personer. Flere hundrede arrange¬
mentererblevet holdt for 8.000 menneskerår¬
ligt fra ind-og udland. Det vil sige langtover
100.000 i alt, der som kursusdeltager har be¬
søgtSonnenberg.
Der bliver holdt kurser forunge ogvoksne,
for skoleklasser og enkeltpersoner, gerne sat
sammen af forskellige nationaliteter. Der er f.eks. familieseminarer, kongresser, lærerefter¬
uddannelseskurser, og der afholdes såkaldte Bildungsurlaub. Deteretkursus- ellerstævne- 16
Oksbøli.fjrf.n-BarselsstuenforSonnenbf.rc-ideen
Internationales HausSonnenberg. Clausthalerstrasse 11, SonnenbergncerSt. Andreas Berg i Oberharz i Tyskland.
(Foto: Privateje).
ophold,somtyskerekanfåefteregetønske,og
hvortil deresarbejdsgivere får bevilliget en li¬
gesbetalt ferieårligt. Denenestebetingelseer,
atopholdetpå det kursusted,somarbejdstage¬
ren harvalgt, haretalmendannende indhold
afkulturel ellerpolitiskart.Disse kursererdog på Sonnenberg ikke internationale, da det kun
erTyskland, der har denne ordning.
Kurserne, der bliver holdt på Sonnenberg,
har mangeforskelligeemner, menskalnæsten allefremmeforståelsenmellem grupper ogfol¬
keslag. Walter Schulzevarendnu imangeårle¬
der af hele Sonnenberg-organisationen, men efterhånden kunne også han mærke sin alder
ogi1973trak han sig tilbagesomleder af Inter¬
nationaler Arbeitskreis Sonnenberg (IAS) og blevgeneralsekretær forsammenslutningen af
deforskelligeSonnenbergkredse International Sonnenberg Association (ISA), som eren for¬
ening, der består af Sonnenberg-Kreis e.V.
Deutschland medca. 2.500 medlemmerogtil¬
sluttedeMitgliederkreise (medlemskredse) fra
mindst20forskellige europæiskeogikke-euro- pæiske lande, bl.a.Danmark.
17
Oksbøllejren-BarselsstuenforSonnenberg-ideen
Puslespillet Sonnenbergerlagt
Jegmåtte selv først emigrere til Danmark forat høre om instituionen og ideen Sonnenberg,
selvomstedet kun lå 70 km fra min hjemby i Tyskland. Første gangjeg hørte om stedetvar fra etdansk/tyskparher iDanmark, somhav¬
de lært hinanden atkende i deres unge dage på etmusikkursuspå Sonnenberg, udenatde dog røbede, atSonnenberg egentligvarnoget dansk. Senere krydsede mine vejenogle men¬
nesker, som var medlemmer af den danske Sonnenberg-kreds,og somlod migforstå,atin¬
stitutionenmed dens mangeeuropæiske »dat¬
terselskaber« varudsprunget efter krigen i de
danske lærerkredse. Førstnu, dajeg beskæfti¬
ger mig med emnet Tyske flygtninge i Dan¬
mark, gik detopfor mig,atSonnenbergs bar¬
selsstuevarde tyske flygtningelejre i Danmark
ogspecieltOksbøllejren, hvor ideéns fader,ty¬
skeren WalterSchulze, efterkrigen arbejdede i
flereår.
Detlykkedes mig for nogle årsiden selv atse stedet i Harzen vedetbesøg i St. Andreasberg.
Jeg havde nemlig lovet min for 40årsiden af¬
døde faderen gang atbesøge denne by, som måhaveværethansyndlingssted. Sonnenberg
kendte hanikke.
Puslespillet Sonnenbergvarhermed lagt for mig.
Kilder
vonAlfred- MauricedeZayas:AmmerkungenzurVertreib-
ungder Deutschenausdem Osten. Kohlhammer Verlag.
Leif G.Ibsen:Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv.
BlåvandshukEgnsmuseum: Das Fluchtlingslager i Oksbøl.
IbRønne:DenDanskeSonnenbergkreds.
Henrik Havrehed: De tyske flygtninge i Danmark 1945- 1949. Odense Universitet.
ArneGammelgaard: Drivtømmer-Tyske flygtningei Dan¬
mark 1945-1949.Udg.Blåvandshuk Egnsmuseum.
Karl RalofF: Etbevæget liv. Forlaget Fremad.
Frank Grube ogGerhard Richter: Flugtund Vertreibung- Deutschlabnd 1944+1947. Hoffmannu.Campe Verlag.
JohannesKjærbøl: Flygtninge i Danmark 1945-1949. Forla¬
getFremad 1950.
Dieter Lohmeier: Gefluchtet unter das dänische Stroh- dach—Schriftstelleru.bildende Kunsller im dånischen Ex¬
il nach 1933. Westholsteinische Verlagsanstalt Boyens &
Co.. Heide in Holstein. 1988.
ArneGammelgaard: Mennesker i Malstrøm. Systime For¬
lag. 1981.
Agnes Miegel: Diverse digtsamlinger. Eugen Diederichs Verlag, Munchen.
Agnes Miegel: GesammelteGedichte. Gesammelte Werke,
bd.I.EugenDiederichs Verlag, Munchen 1988.
AgnesMiegel: Du aber bleibst in mir. Fritz Seifert Verlag,
Hameln 1949.
Steffen Steffensen: På flugt fra Nazismen -tysksprogede emigranter i Danmark efter 1933.C.A.Reitzels Forlag1987.
Skandinavien-DeutscheKriegsgräberstätten inDanmark, Finnland,Norwegen und Schweden.Brochure.
VilleGiesemann,Karl Rowoldu.Gunter Wiemann berich-
tenvondenAnfängen in Danemarku.Deutschland: So be¬
gann es...Ausder Fruhzeit des Sonnenbergs. Eindruche, Erlebnisse, Erinnerrungen. Udg. Internationaler Arbeit-
skreisSonnenberg, 1985.
Novak:TagungsstätteInternationales Haus Sonnenberg.
Arne Gammelgaard: Treibholz. Blåvandshuk Egnsmu¬
seum. 1993.
Arne Gammelgaard: Ungeladene Gäste - Ostdeutsche Fliigchtlinge in Danemark 1945-1949.Verlag Gerhard Rau- tenberg-Leer.
VoreKirkegaarde. Udg. Foreningen forKirkegaardskultur,
15 bd.1944-1947.
Hildegard Mellerup,Vandtårnsvej 1, lejh. 24, 3460 Birkerød.
Født: 1937 iTyskland. Uddannet inden for tekstil detail¬
handel, børnehavelærerogbeskæftigelsesvejleder.
Hartidligere udgivetbogen »Tangbilleder« i forlaget Oli¬
via og en lang række kronikkerogartikler i dagbladeog tidsskrifter.
18
