A. Riis og Ribe
afSusanne Benthien
Jacob A. Riis fotograferet i København, måske i 1893.
(Foto: RibeLokalarkiv)
»New Yorks nyttigste borger«
Jacob A Riisvar enungukendt tømrersvend på 21år,da hani 1870udvandrede til USADa han døde i 1914, varhan blevet enafUSA's berømteste mænd.
Idemellemliggende44århavde hangen¬
nemsitarbejdesomjournalist, fotograf, soci¬
alreformator,filantropogforedragsholdersat sitafgørendeprægpådet amerikanske sam¬
fund. Hans livslange, utrættelige arbejde for
atændre defattigesboligforholdibyerne-og
dermed deres livsvilkår - var en pionerger¬
ning,ogdet ofte citerede skudsmål,somden daværende præsident Theodore Roosevelt
gavJacob A Riis: New Yorks nyttigsteborger
varikkeentilfældigfrase.
DaJacob A Riis i USA i 1890udgav bogen
Howthe Other HalfLives,vakte den enorm
opmærksomhed. Bogen afsløredeenverden,
som mange nok havde hørt om- og måske ogsåhavdeset-menaldrigtagetsig af. Mas¬
seimmigrationen til New York havde skabt uhyrlige boligforhold, og disse vordende amerikanere blev hængende i byens slum,
dervarskabt afboligspekulanter;ogarbejds¬
givere udnyttede på det groveste de fattige immigranter. Nu tog Riis læsernemed ind i slummen og beskrev de rystende forhold i NewYorkslejekaserner, hvor folk boede og
arbejdede, klumpetsammen i småuslerum uden adgang til de mestelementære goder
somlys, luftogvand. Detvarbl.a. disseom¬
stændigheder, dervarskyldibyens høje kri¬
minalitet.Og detvarførstegang,atnogenså direkte og så velunderbygget anklagede myndigheder, arbejdsgivere og udlejere for
atdrive rovdriftpådefattige.
I de følgende ti år skrev Riis yderligere
seksbøgeromde fattiges forhold iNewYork,
oghan holdt talrige foredragoverhele USA Dervar ofte flere tusinde tilhørere, når han talte. Allerede i 1888 havde han brugt foto-
grafiapparat, nårhan gik rundt i slumkvarte¬
rerne, ogtilhørerne ved foredragene blevry¬
stedeogchokerede vedsynetafdisse »rigti¬
ge,ægtebilleder«.
Jacob A Riis slog til lyd for bedre uddan¬
nelse, oprettelse af skoler, adgangtil lys og luftforbørn,legepladseroggrønneområder, oprettelseafbørnehaverogbørnehjem.Men førstogfremmestønskede hannedrivning af de forfærdelige lejekaserner i de overfyldte bykvarterer. Og han nøjedes ikke med at skrive ogfotografere. Han varihøj grad en
praktisk anlagt mand, som dannede komite¬
er,udvalgogvelgørenhedsfonde. Hans indig¬
nation over den menneskelige uværdighed
var stor, men det var især hans håndfaste, praktiske arbejde,somskaffede ham denre¬
spekt, der kom tilatståomham.
Respekteret,vellidtogberømt-i USA I Ri¬
be kneb det mere med anerkendelsen. Det
fredelige Ribe havde aldrig selv kæmpet med
de samme problemer som storbyernes og havde derfor ikke forudsætningerne for at forståbetydningen af Riis's banebrydendear¬
bejde. IRibe kendteoghuskede man hami
mange årkun som overlærerRiis'srebelske
søn, som havde gjort sig ret megettilgrin i den lilleby vedatværeforelsketidenrige fa¬
brikant Giørtz's datter Elisabeth. Selvom
maniårenes løbhørte,atdet gik ham godt i Amerika, såtogmandet ikke særlig alvorligt.
Jacob A Riis var den tredieældste søn af overlærer ved Katedralskolen, Niels E. Riis.
Alleredesomdreng havde hanen stærkret¬
færdighedssansogeturoligt, stejlt sind.11af
hans søskendedøde,enten somspæde eller
indendeblev voksne. KunJacobog en18 år
yngresøster,Sofie,nåede voksenalderen.So¬
fie blev senere gift med vandværksbestyrer
Niels Tarp i Ribe. En jævnaldrende kusine
EmmaReinsholm blevopdraget i Riis'shjem,
oglivetigennemhavde hunogJacob A Riis
et nærtforhold til hinanden. Hun blevsenere
leder afAsylet i Puggaardsgade og boede i
mangeår iKlosteret
Jacob A Riis kom ikke til USAsom en ty¬
pisk immigrant Han havde allerede en ud¬
dannelse,var somsagt tømrer,oghan kunne tale engelsk, inden han tog til USA Så han udvandrede ikke, fordi forholdene herhjem¬
me vardårlige eller foratskabe sigenbedre fremtid i »Guds eget land«. Han forlod sim¬
pelthen kun Ribe, fordi han ikke kunne få Eli¬
sabethGiørtz.
Elisabeth
HunvarplejedatteraffabrikantGiørtz i Set.
Nicolajgade. Og ville Elisabeth ikke haveJa¬
cob A Riis tilægtemand, så ville Giørtz end¬
numindre have ham tilsvigersøn.Ensimpel
tømrersvendvarikke fin nok for den snobbe¬
de, borgerlige fabrikant Elisabeth forlovede sigseneremedenpremierløjtnant Raymond
Baumann i Grænsegendarmeriet Han blev
imidlertidsygaftuberkuloseogmåttepåre¬
kreation i Schweiz. Elisabeths plejeforældre forsøgte nu atovertalehendetilathæve for¬
lovelsen med den dødssyge løjtnant, og da hun holdtfastved sin forlovede,sygellerej, blev hun stillet overfor valget mellem Bau¬
mann og plejeforældrene. Elisabeth valgte
sin forlovede-ogblevtvungettilatforlade sit barndomshjem.
Hendes elskede Baumann døde i novem¬
ber1874, ogåret efter skrev hun til Jacob A
Riis iUSA derså trofasthavde elsket hende,
athvis han stadig ville have hende, varhun villig til at blive hans hustru, hvis blot han
Elisabeth Riis med sitførstefødte barn.
(Foto: Ribe Lokalarkiv)
kom til Ribe og hentede hende, »...og sam¬
menvilvistræbeefteratkæmpe for alt, hvad
derergodtogædelt«, skrev hun.Pådet tids¬
punkt havde Jacob A Riis efternogle meget hårde år fået fast arbejde somjournalist og politireporteri NewYork.Hanblev jublende lykkelig over Elisabeths brev og tog straks hjem til Ribe,hvor de den6. marts1876blev gift i domkirken. Umiddelbart efter vielsen rejstede til USA.
Selvom afskeden med Ribe for dembegge
havde været en slags flugt, glemte ingen af dembarndomsbyen. Som årene gik kom Ri¬
beforJacobA. Riistilatstå ietmere og mere
idylliseretogromantisk skær. Hans forhold
til Ribe måses påbaggrund afkærligheden
til Elisabeth, eller Lammet som han kaldte
hende.»Dengamle By vil dog altidværemit Hjertenærest.Detvardér vivar unge, ogdér
fandtjeg mit Lam«, skrev hansenere1. Elisa¬
beth derimod huskede Ribe med blandede fø¬
lelser. Dérhavde hunværetlykkelig forlovet
med Baumann, mens han endnu var rask,
menpå grund afhamvarhun blevet forvist
fra sithjem og sin barndomsby. Først her i USAvarhun-iforsøget påatgøre sinmand Jacob A Riislykkelig-selv blevet lykkelig.
Besøg i Ribe i 1893
Dergik da også 17 år førægteparretRiisbe¬
søgte Ribe. Det skete først i 1893, ogpå det tidspunkt havde defået firebørn.IRibe knyt¬
tede de ved den lejlighed et nært venskab
medstiftsprovst Koch,ogdenne arrangerede
etoffentligt møde i Ribe, hvor Riis holdtetfo¬
redrag.
»I Ribe havde man ærlig talt ikke megen Tro tilJacob ARiis's Storhed, men det gik dog nok op formange, hvad hanvarfor en Mand.Samtidig virkede han forbløffende ved
sinForening afRealismeogRomantik,ogda han underForedragetsåhenpå sin Koneog
sagde: »Jegvandtjo Ribes skønneste Rose«,
gav det vist et Sæt i mangen stilfærdig Ri¬
penser. Forøvrigt talte han om Domkirken.
Han skildrede hvilkenBetydning den havde
haft for hamovreidetstorefremmede Land:
»Naarjegvildegørenogetondt,vardet,som den traadtemig legemlig i Møde««.2
Detbleviøvrigtsidstegang,atJacob A Riis så sin fader. Overlærer Riis døde året efter.
Derhavde altid været etlidtspændtforhold
mellem farog søn. Jacob A Riis havde altid følelsen af, athan ikkeopfyldte faderensfor¬
ventninger. Menved besøgetiRibe, hvorfa¬
deren sad med en afsønnens bøger i hæn-
Vedbesøget i Ribe 1893 blevfamilien fotograferet isøsterenSofies have i Hundegade. Frav. ses sønnerneJohnog Edward,Jacob A. Riis's forældre overlærer Niels Edvard RiisogCaroline Riis, der harRiis's datter Clara ved si¬
den. I havedøren stårSofie TarpogJacob A. Riis. Elisabeth Riisogdatteren Kate står t.h. (Foto: Ribe Lokalarkiv)
derne, havde Jacob A Riisset etstoltoglyk¬
keligt glimtifaderensøjne.
11901 skrevJacob A Riis sine erindringer TheMaking ofanAmerican. Her fortalte han udførligtomsin barndom iRibeog omforel¬
skelseniElisabeth; omdeførstestrengeåri USA hvor han i perioder nærmest levede
som vagabond. Men hans udholdenhed, energiogmålbevidsthedhjalp ham igennem.
Bogen indeholdt også et kapitel, hvor Elisa¬
beth skrevom sitliv inden ægteskabet med
Riis. Idet heletagetererindringsbogengen¬
nemsyretaf kærlighed til Elisabeth.Ename¬
rikansk anmelderskrev,»atamerikanernevil elske dennebogpågrundafdenungeimmi¬
grantsoplevelser, kampe, lidelser, mod, håb,
triumfer og kærlighed, som vil berøre alle hjerterogforædle deres liv,ogfordi Elisbeth
fremstårsom enægteromanheltinde«.
ÅretførhavdeJacob A Riismodtaget den danskeDannebrogsorden.Dennedanske, of¬
fentlige anerkendelse glædede Riismereend
nogenandenhædersbevisning han modtog i sit liv.
Besøg i Ribe i 1904
DaJacobA. Riisoghans familie-denyngste
sønRogerWilliam, kaldet Billyvarfødtimel¬
lemtiden-igenbesøgteRibe i 1904, stod han på sin berømmelses tinde. Anledningen til besøget gjaldt først og fremmest festlighe¬
derneiforbindelse med domkirkensgenind¬
vielse i august måned efter den omfattende restaurering. Forinden havde ægteparret
været i audiens hos kronprins Frederik på Amalienborg, oghavde ved en senerelejlig¬
hedværetinviteret til frokost hoskronprinse¬
parret.
Riis nød atvise Ribe frem for sine børn.
Mendervarétsted hanbesøgte uden børne¬
neogElisabeth. DetvarGiørtz's hus i Set. Ni¬
colajgade. I dag rummer huset Ribe Kunst¬
museum.-Arsenereskrev Emma Reinsholm tilJacob A. Riis's datterKateomdissebesøg:
»Din Mor brød sig ikke om at gå ind i dét
Hus... Men din Fader-Duved ikke hvorman¬
ge Gange han kom til migheriklosteretog
sagde »VilduspadsereenTurmedmig?« Og jeg vidste, hvorviskulde hen. TilHuset-der
nu erMuseum-ogsågikvi ind ietRum;der stod hanetØjeblik stille,såsagde han:»Dér stod jeg, og dér stod Elisabeth. Dér sad Giørtz i sin Stol. Og så sagde Giørtz: »Nu, Elisabeth, må Du vælge- ham elleros«, og mit Lamsagde ikkeetOrd, gik hen tilmigog
lagdesinHåndi min fordét Øjeblikogforre¬
stenaf livet«.-DensammeSpadseretur, det
samme Rum, de samme Ord mange, mange
Gange. Menaltidvarvialene, når vigik den Spadseretur, din Faderogjeg...«.3
I det rum, hvor Elisabeth endnu en gang skulle træffe sitvalg,oghvor hungavRiis sin hånd, er der nu en »Ribe-Stue«, og en frise
med Ribes mest berømte mænd pryder
væggene. Heriblandt Jacob A Riis. Hvad
monfabrikantGiørtzville havesagttil det?
Men Riis's besøg vakte ikke videre op¬
mærksomhed hosripenserne, udover hos de gamle bekendte. Ribe Stifts-Tidende, der el¬
lers nøje dækkede begivenhederne, skrev blot den 3. august 1904: »Hr. Jacob Riis og Hustruerankommen hertilpå Besøg inogen Tid. Hr. Riiser, sombekjendt,af Regjeringen indbudt tilKongemiddagen på Søndag«. Den ripensiske festkomite havde ikke selv fundet det værdatindbydeRiis.
Ved den officiellemiddag bad Kong Chri¬
stian 9.specieltomathilsepåJacobA. Riisog drikke en skål forham, hvad derfyldte Riis med stolthed. Morgenen efter mødte Riis for øvrigt kongenpåenlille spadseretur,ogkon¬
gen hilste og fortalte, at han netop havde
værethenne for at se den berømte »Lange¬
bro«, hvor Riis forsåmange år siden havde
mødtogforelsketsig i Elisabeth.Jo,kongen
havde skam læst Riis'serindringer-ogendda på engelsk, for bogen varendnu ikke kom¬
metpådansk.
Men disse små episoder kunne man ikke læse om i Ribe Stifts-Tidende, der ellers mi¬
nutiøstfulgtede kongeliges færden i alleen¬
keltheder underfestlighederne.
Udadtil kaldteJacob A. Riissenere somme¬
renfor»ourbeautifulsummer«, mender hav¬
de været fleremislyde. I en omtale afnogle
bankdirektører i Ribe, skrev Riis til Emma:
»De direktørererdeselvsamme, dersnærre¬
de ad os, da vi var i Danmark ved Domkir¬
kens Indvielse...«.
Elisabeths død
UnderbesøgetiRibe blev Elisabeth syg, og den 18.maj det følgendeforårdøde hun, kun
53 årgammel. Jacob A. Riisvarfuldstændig
knust. Hun havdeværetensåstordel afhans liv, siden hanvar en stordreng, athan ikke
kunne forestillesigentilværelse uden hende.
En måned efter hendes død skrev han i et brev til Emma: »Imig river Saaretop ogblø¬
dermangeGangeomDagen;mendeterdog
næsten værre, denne Vaagnen op ti, tyve Gange i Døgnet, i Iver mednogetder skal si¬
ges til hende, lægges frem for hende -hun
varjo Baggrunden i hele mit liv fra jeg så hende, ogdervarikke enTing, jeg ikke på den ene eller den anden Vis refererede til hende.Jeg lugeroghakkeri Haven oggjør pænt ogretter så min Ryg for at se hendes Smil, høre hendes milde Stemme-detvarjo
alt forhende,jeggjorde det.Menjegserhen¬
deikke, hører hende ikke. Og så venderjeg tungttilbage til mitArbejde, og al Lyset, al
Glæden er gaaet ud afdet... Hvor der maa
være ensomt ogtungti RibeidisseDage,da
Hunikkeer mere.Hunholdt afEder,menik¬
kemereafRibe.Jegholdtafden gamleBy for Hendes Skyld;Vor Herre evigvelsigne hen¬
des Minde. Der kommeraldrig mere enEli¬
sabeth til Ribe...«.4
Mindetavler for Elisabeth i Domkirken ogi Kunstmuseet
Kort efterElisabeths død skrevJacob A. Riis til Ribe Domkirkesmenighedsråd,athanøn¬
skedeat sætte etmindefor sinafdøde hustru.
Han ville gerne skænke domkirken enlyse¬
stage og to vinduer i korrundingen. Han skrevsamtidig tilEmmaReinsholmom sine planer: »KirkenogElisabeth gjorde migtilen
Mand. Uden dem vedjeg ikke, hvad jeg hav¬
de været. Derfor er de Prydelser blot min
Tak til dem Begge. Og sigtil Biskoppen, at hanstraxskal ladedetoVinduerlave, de kan gjøres færdig i nogle faa Maaneder uden Tvivl.Jegkunde lide,atde kunde blivesatind
ikke for hendes Fødselsdag her på Jorden,
den 5. juni. Hendes himmelske Fødselsdag
var den 18. Maj. På hendes Vindue skal der
staa »Til Minde om Elisabeth Riis - 1852-
1905«, tænkerjeg. Påmit »Til Minde omJa¬
cob Riis - 1849-19..«. Kan monstro Skriften i mitikke sættesindsenere, naarjegergaaet, hvor huner.Eller vil I hellereventemed hele Vinduet?-SolengaarnedoverhendesHave,
mensjeg skriver. Ak, kunde jeg seligeindi hendes rigtige Have nu, så fik mit Hjerte
Fred.Jeg mindes så grantligenu, dengang jeg kunde høre hendes Stemme i Gjørtz's
HaveoverRosengjærdet,menikkesehende.
Detvardengang!«.5
Mentidengik uden atmenighedsrådettil¬
syneladendetogRiis'shenvendelse alvorligt
Ydermere havde han også skrevet til Ribes
nyeKunstmuseum (som jovarGiørtz's tidli¬
gerehus) ogforeslået dematladeopsætteet eller andetform forminde for Elisabeth.
»JegvilgernegiveetBilledeaf Lammet«, skrev han til Emma, »at hænge i den Stue, hvor vort Bryllup stod. Jeg vil ikke tilbyde
demet afmig, thi det bryder de sig næppe
om. Men Hunvarjohele Ribe,syntesjegda.
OgentenetSæt afalle mine Bøger,eller blot
The Making ofanAmerican, at sætte på en
Hylde under Billedet, det skjønne Fotografi
afElisabeth i hendes Sølvbryllupsdragt, den
hunbar, da Præsidententoghende tilbordsi DetHvideHus,ogden vi lagde hende heni, smykketforGudsRige.Saadan viljeg gjerne,
hun skulde mindesidetHus,hvorvortBryl¬
lup stodogi dengamleBy. Menladmigikke høre,atde ikke vilmodtage Billedeti Muse¬
etVil de ikkedet, såerdet det sidste Straa,
og Ribe ser mig aldrig mere. Så sætterjeg hende Mindesmærkerher, hvor hun levede sine lykkelige Aar, og hvor Folk elsker og ærerhendes Minde fra New York til Kalifor¬
nien. De gjør dem slet ingen Begrebi Ribe
om, hvad hun betød herovre. Med mine Bøgerkan detværedetSamme...Kunhendes
Billede maa de ikke afslaa. Og dog, Emma, gjør de det, krymper de dog derved, Fætø- jer...«.6
Men Kunstmuseet afslog gaven. De ville doggerne modtage portrættet afElisabeth,
hvis detkunnebetragtessom etkunstværk.
Også domkirkens menighedsråd takkede nej
- vinduernevar i en »forkert stil«, hvad der undrede Riis. Hanhavde netopgivetdetfrie hænder, hvad udformningen angik, blot skul¬
levinduerneplaceresikorrundingen.
Jacob A. Riis var frygtelig vred og såret:
»VorHerre frimig foratstille Elisabeths Bil¬
lede hen til den Ribe Museums Bestyrelses
Omdømme somKunstværk. Sigtil Bestyrel¬
senframig,atjeghar skiftet Sind.Jegharin¬
tet atsende dem eller henstille til deres Om¬
dømme. Oglad ossåikke diskutere dén Sag
mere. Den er færdig hvad mig angaar...Du mærker vistEmma, atjegervred. Jeg har i
flere Maaneder gaaet og ærgret mig over
Maaden, de hartagetpå alt hvad jeg prøvede
i Ribe. Ognu erdetbleven migklart,atmin
VenhavdeRet,somskrev til mig forenTidsi¬
den: »Hvorfor vil Du trænge dine Gaver på den gamle By, hvor de ikke bryder sig en
Døjtom Elisabeth, undtagen defaa der stod
hende nær«. Han havde Ret Hun var ikke
godt tilmode i Ribes Atmosfære. Vore egne ognoglefaa Venner havde hun der. Men hun forstodaldrig hvorfor jeg altidsøgtetilbagei Ribe. DetvareftervorBarndom, efter hende ihendesPigeaarjeg rakte. Ogjegblev vedat rækkelængere og mere længselsfuldtefter
minUngdomsdrøm,da hunogsaa varbleven til Drøm. Detvarhende, jeg så i den gamle By. Nuhar den lukketmine Øjneop, ogIllu¬
sionen er borte. Her er mit Hjem herefter,
hvor hendes var. Hun sagde det ofte med Tak,athunvarbleven Amerikaner. De vilde haveforstaaet,hvad jeghavdeiTanke, da jeg
tilbød dem hendes Billede. Thi de kendteog elskede hende«.7
Og netop den lille kirke i Richmond Hill, hvor ægteparret havde boet i så mange år, togtaknemmeligt imod Riis'sgave, etsmukt triptykon. Men endnu mange år efter pinte
detJacob A. Riis,athansogElisabeths barn¬
domsby havde afslået hansgaver.
Nyt ægteskabogbesøg i Ribe
To år efterElisabeths dødgiftede Jacob A.Ri¬
issig igen.MaryPhilips havdeværethansse¬
kretær, endnumensElisabeth levede,oghun blev ham en megethengiven hustru. I 1908 besøgte de Ribe sammen med Riis's yngste
sønBilly,somnuvar13år. Kortforindenbe¬
søgethavde Riis skrevet til Emma, at »...det bliveren underlig,vemodig Tilbagekomst til Ribe, ogMary forstaardet sågodt menfor hendesSkyld vilviikke lade det stikke igjen-
nem«.8
Det blev kunetkortbesøg,en uge, menJa¬
cob A. Riis nød den i fulde dragog varglad for, at Maryfik lært hans familie at kende.
Riisbrugtelidttid påatfindeegnetillustrati¬
onsmateriale tilsinnæstebog.
t
.»"tt
Jacob A. Riisoghans yngstesønRogerWilliam, kaldet Billy, fotograferet i 1908 underetbesøghos familie til
Elisabeth Riis iNordsjælland. (Foto: Ribe Lokalarkiv)
The old Town
Tidligerepå årethavdeRiis skrevetenartikel
tiletamerikansk tidsskriftomYuletide in the old Town, og »...så faldt det mig pludseligt ind«, skrev han til Emma,»atjeghar skrevet
en Del Artikler om den gamle By, ogat en
Bogunder den titel The oldTownvildevære
god. Min Forlægger faldt mig næsten om Halsen af barTaknemmelighed. DeArtikler
har altidværetpopulære - ikke fordi det er
omRibe,menfordi Enhver,derikke altid har
levetienVerdensstad, har»engammelBy«i
enHjertekrog, han gjemmer for den«.9
Riisbad Emma skaffesig illustrationsmate¬
riale: »Et Billede af Dr. Kjær med Hat og OverfrakkepåogStok i HaandenogLægeta¬
ske, helst ogsaa i Agestol - dét vilde være
godt«. Han badom,atfotografenBodil Hau-
schildtpåhans bekostning »...sender alt hvad
hun har fraRibe, af den Artjeg kan vælgeaf«.
Bogenskalvære»...idealiserede Erindringer
omdengamle By, dereralle Stemningsmen¬
neskers gamle By. Det, der driller, lader vi
helt blive ude. Atjeg faarTak for den Bog i Ri¬
be, detventerjegikke. Men deterikke der¬
for,jegskriver den-Ribemenesfor migvor
Barndom, og vor Barndom, Lammets og min, ogderfor vil jeg, atden gamle By skal
staaforAllesomformig,med Barndommens
Glorie. Det kanjoikkeskade den«.
Emmaskal også »faaen kompetentFoto¬
graftilat tage etgodt Billede af Indianeren på Tobaksspinder Clausen's Skildt- det derstaar iYinduet i Storegade, iHusetFader boede i
engang. Men detmaatagesudeidet Frieog ikke fotograferes gjennem Ruden - eller er det udenfor nu?..Jeg maa have så godt og skarpt Fotografi, som kan tages, for jeg vil gjernehaveetBillede af Fyren«.9
Nogle år efteratbogen udkom-med teg¬
ninger efter fotografier - oversatte Emma Reinsholm enkeltekapitler af den til dansk.10
Riisvar ikke udelt begejstret for dette. Han havdeværetutilfreds med den danskeudga¬
ve afThe Making ofan American fra 1912, hvor store dele afbogen var udeladt »Mit egetInstinktvarrigtigt: Kunjegburde have
oversatden, eller ialfaldredigeret den,ogden
skullealdrigværettrykt,mensFruGjørtzle¬
vede. The old Town-dénBogskal ingenpro¬
fessionel Oversætter faa Klo i, hvisjeg kan
forhindre det«.11
Hvordan The old Town blevmodtaget i Ri¬
be vides ikke. Den ses ikke omtalt elleran¬
meldt i Ribe Stifts-Tidende. Først i1979kom
bogenpådanskienstærkt forkortet udgave.
I øvrigt holdt Riis op med at sende sine
Deterikke dettefotografi Jacob A. Riis efterlyste afskiltet med indianereni tobakshandler Clausensforretningpå Mellemdammen18.Men skiltethænger da på facader. (Foto: Ribe Lokalarkiv)
bøger hjem til Ribe. »Deter en hel Affæreat sende de mange Bøger ud. Jeg maa selv kjøbedem,ved Du,ogdeerslet ikkebillige.
Til Latinskolen har jeg hidtil sendt mine Bøger, menjegtror,deeruden alBetydning dér; derervistaldrigenSjæl, dertagerdem fraHylderne«.12
11994blevihvert falden afhansbøgerta¬
get ned frahylden i Katedralskolens Biblio¬
tek. I en artikel i festskriftet Ribe Katedral¬
skole 1145-1995erHow the Other Half Lives
en af de bøger, der omtales udførligt ved præsentationen afskolens bibliotek, fordi det
»er enbogmedhøjstatusude i denstorever¬
denogmedetganske særligt forholdtil sko¬
len i Ribe«.13
Ribe Stifts-Tidende
Efterbesøgeti Ribe i sommeren 1908rejste Riis, Mary ogBillyvidere til Montreux pået kurophold. »Billy sagde til mig imorges, at han doghellere vildevære udeatfiske med Onkel NielsogKarl Rosenstandogmig. Det vildejeg ogsaa«.14
Idetsammebrev fra Montreux omtaler Riis
nogle planer omat skrive en artikel til Ribe Stifts-Tidendeomfaderen NielsRiis,som var redaktørpå avisen fra 1859 til1864.»Jeg hjalp
Fader medatlæseKorrektur,ogbragte Avi¬
senfremogtilbage fra Kontoret tilvortHus.
Detvarmit førsteArbejdeiJournalistikkens Tjeneste ogmegetbeskedent,menjeg holdt
mereafdet,kjedeligtsomdetvar, end af mi¬
ne Lektier. Detvar en velkommen Indtægt
forFader, uden al Tvivl med hans Børneflok.
Jeghusker helt godt den Juleaften, der brag¬
te ham enAfskedsgave fraJomfru Hyphoff
medUnderretningenomhendes tilkommen¬
deÆgteskab medMr.Stegemann.15.Jegkan
enddaseFaders lidtvemodigeAnsigt,da han
gav ModerBrevet Detvarikke aleneTabet
afIndtægten, menafArbejdet Jegtror, han
holdtmegetafdet... Jeghavde dogmange TankeromdenstoreVerdenjegengangskul¬
de tagemin Plads i,naarjeg vandredegjen-
nem Grønnegade med min Pakke Manu- skrift, og så »proof«. Jeg følte mig, som om
jegallerede havdeenHaand i det altsammen,
ogden Følelse sled jeg end ikke helt afnaarvi
sledosigjennemetAvertissement Faderog
jeg«. Tilsyneladende kom der dog ikke no¬
genartikel ud af det til Ribe Stifts-Tidende.
Sidstebesøg i Ribe
Jacob A Riis'ssidstebesøg i Ribe blevisom¬
meren1910.Ved denlejlighedvarhanpå Ka¬
tedralskolen ogholdt etforedrag forelever¬
ne. Han talte mestompræsident Roosevelt
hansgode ogmangeårige ven, og omhvor¬
dan denne satte sig idealerat leve efter, og Riispålagde deungeatværeidealister.
I skolens program for 1911 stod der dog
blot »Den 20. august1910havde Skolen Be¬
søg af en tidligere Elev, Forfatteren Jacob Riis,derpåsåsmukenMaadehar forstaaet i
sitnyeFædreland atbevare Kærligheden til
detgamleogvække AmerikanernesInteres¬
sefor det IenvarmtføltTale henvendte han sigtil SkolensEleveroglagde dem påSinde
atholde af deresgamleByogvise sigSkolen værdige«.-Detvar nuikke helt det, Jacob A
Riishavde taltom.
Jacob A.Riis oghans gamle skole Selv havdeJacob A Riisikke brudtsigomat gå i skole, ja han afskyede det faktisk. Han
varalleåreneenafdedårligsteiklassen,uop¬
mærksomog glemsom, ogsådoven, athan
måttegåflerde klasseom. 11864gik han ud
afskolen inden eksamen. I etbrev til Emma Reinsholm i 1909fortæller hanenlille histo¬
riefra skoletiden:»..Jegmaattele, da du min¬
dedemigom denHistorie med MøllerHan¬
sen.Vi sad sammenpå Fuksebænken-vito stod kun næst Duxen, naar Klassen stod i Ring-ogHans, der aldrig kunne læse Græsk
skuldeoversætteenSætning, der ivoreBog¬
staverlød »Hapantesleones alkimoi eis in«,
som betyder »alle Løver ere stærke«. På
Græsker deringenHovedbogstaver undta¬
getefteret (Riis'sto næste orderulæselige, red.) ogdetvardet,der fikHanstilat tro, at
»Hapantes«varetNavn.Hanskottede til mig,
ogjeg hviskede- »Løver, stærke«, men han fangede det kun til dels. Så oversatte han
»Hapanterneere-alle-smukke-Løver«. Fa¬
der, som havde setmighviske, pryglede os
begge.»Naa så,deterdet«,sa'ehan ind imel¬
lem-»Naa, så HapanterneeresmukkeLøver, smukke! Eh!«. Jeg kan høre ham endnu.
Hvorhan holdt sig foratle begriberjeg ik¬
ke...«.16
Menhvis lektierneplagede ham,såhuske¬
de hanmedglædede udflugter, som skolen foretognoglegange omåret. Dahanvari Ri¬
be i 1904gik hanenturmed sinebørn ud til
Seem Skov foratvise dem, hvor skoledren¬
genei sintid plukkede nødder.Dengangslo¬
geslatinskoleeleverne oftemed elevernefra Borgerskolen.SenerefikRiisenidé,somhan
luftede forEmma: »Emma, hvad koster den Skov? Er dentilsalgs? Det,dereri min Tan¬
ke,er,atjegkunde haveLysttilatkjøbe Sko¬
ven, hvis mine Penge slaar tiloggive den til Latinskolen, for Skolenatskove Brænde i,og forDrengeneatplukke Nødderitil alle Tider,
til Minde omLammet ogmig, og alle mine Brødre, derplukkede Nødder dér.Jegvilde give Skoven til Latinskolen påden Betingel¬
se, atNødde-Enden af det skulde regjeres af
enKommitté (valgt) af Drenge,med Rektor (som giver Maanedslov) som forsiddende Medlem;atdisse skulde foreskriveReglerfor Plukningen, så Nødderne ikke blev taget umodne etc.,ogatidet mindsteenGangom Aaretskulde deindbyde Drengene fra Beta¬
lings- og Borgerskolen som deres Gjæster,
og sammendragei Skoven.Jeg har Haabom,
atdette vildegiveAnledningtilenEfteraars- fest, hvor Skole (Lærere) og By kom med.
Derhar Du omridsene af min Plan.Jeg har spurgtBøggild, omhvadensaadan Skov vil¬
dekoste-hangjættede 3-4000 Kroner. Er det
ikkemere, såkjøber jeg den-hvis da Latin¬
skolen vildemodtageen saadan Gavepå de opsatteBetingelser...«.17
Men ak, heller ikke denne gave togman imod i Ribe. Riiservemodigoglidt vred. Til
Emmaskrev han: »...Tiderne erskiftet Jeg
lever i degamleDage,somikkeermere...En
kortere Skoledag, ingen Maanedslov, ingen Slagsmaal med Borgerskoledrengene-ingen
Skovture heller. De plukkede ikke Nødder
mere?Vel, hverTid sin Dag. Jegled dogvor bedst Skoven- naa,lad så den gaa. Maaske
kundemanfaakjøbtRettentilatplukke Nød¬
der for alleTider; menhvad kan dethjælpe,
naarde ikkemereplukke Nødder der.Harde
helt holdtopmed det foratkjørepå Cykle?
Deterdumt«.18
JacobA. Riis ogjulen
Igenvardet NewYork,dertogimod Jacob A.
Riis'sideer.Juletidenvaråretsbedste tidfor Jacob A Riis. Detvarhjerternes oggodhe¬
dens tid.Han ogElisabeth holdt rigtig dansk jul i dereshjem,og mangeafjuletraditioner¬
ne blev videreført til hans børn og børne¬
børn. Jacob A. Riis's ene barnebarn, J. Riis Owre mener også, atgrunden til, at det an¬
gelsaksiske ord »yule«erblevet almindeligt i USA,skyldes Jacob A Riis's hyppige brug af
det i sinebøger.
Ligeledes skulle skikken med atgå rundt
hosvennerognaboerogsyngejuleaftenog¬
såskyldes Jacob A. Riis. Hanogfamilien hav¬
de selvgjort detide første år, de holdt juli Richmond Hill.
I årenesløb skrev Riismange artiklerom julen, ogi 1923bleven delafdisse samlet i bogen ChristmasStories. Omenafhistorier¬
ne,The Burgomasters Christmas, havde han
i 1909skrevet til Emma: »...Det vilmoredig
atse enJulehistorie,Borgmesterens Jul. Det
er enlilleTing,Du fortalte migomHerreds¬
foged Gjern oghans Hustru, der hverpynte¬
de sitJuletræ ogmødtes på Trappen. Du vil
næppekende Historien igjen,mendeterden
samme«.19
Denfølgendeidé kom dog ikkespecielt fra Ribe, men vardog så dansksom nogen. Da Riishavde setde første danskejulemærker,
skrev hanomdem ietamerikansk tidsskrift i
juli 1907 og foreslog, at ideen blev indført i
USA Han nævnte specielten nylig oprettet foreningtil bekæmpelseaftuberkulose,som burdenyde godt af salget. At bekæmpelsen af
tuberkulose lå Riis stærkt på sinde skyldtes sikkert,atseks af hansegnebrødrevardøde
afsygdommen. Ideen medetamerikanskju¬
lemærkeslogstraksan, ogalleredeidecem¬
ber samme år solgtes de førstejulemærker
ogharlige sidenværetendelafjuleni USA,
somdeerdet i Danmark.
Det var også Jacob A Riis, der indførte
skikken med etkæmpejuletræ iNewYork.
Det første blev sat op på Madison Squarei
1912 ogvar20 meter højtog smykket med
1200 elektriskelys. Folkvar såbegejstrede,
atde forlangte,atdetblev stående til nytårs¬
aften,ogogsådette arrangeredejacob ARiis.
Dersamledesca. 100.000menneskerpå Ma¬
dison Square, »...som allesang.Vort Musik¬
korpsvarpå 100 Instrumenter. Morsomt er detattænkepå,atdet alt har Rod i de gamle Psalmer, de blæste fra Taarnet i min Barn¬
dom.Detervel forgammeldags for Ribenu«.
Hjemmet hos Jacob A. Riis'ssøsterSofieoghendes mand vandværksbestyrer Niels Tarp omkring 1903. Frav. ses
Sofie Tarp, kusinenogplejesøsteren Emma Reinsholm, Niels Tarp, Jacob A. Riis'smorCaroline Riis. Børneneer
SofieogNiels Tarpsbørn.Påvæggenhænger billederafbl.a.overlærerNiels E. RitsogJacob A. Riis. (Foto: Ribe Lokalarkiv)
Jacob A. Riis ogripensere
Jacob A Riis havde også i USAenret tætfor¬
bindelsetil flereripensere, dels folk der boe¬
de iRibe, dels ripenseredertogtil USAIsær de sidste forsøgtehan at hjælpe. Ikke med
penge, men med introduktionsskrivelserog
goderåd. F.eks. skrev han enintroduktions¬
skrivelse til den senere generalkonsul J. E.
Bøggild20, da denne som ungt menneske
kom til USA Trodsenaldersforskelpå 30 år blev denærevenner, ogdetvarBøggild,som
efterJacob A Riis's dødtoginitiativet tilatla¬
deTuristforeningenopsættemindepladenpå den gamle katedralskole i Skolegade, hvor
Riisvarfødt
I sine mangebreve hjem til Emma Reins- holmogsøsterenSofie omtalte Riisadskillige ripensereogforhørtesigom,hvordan denog den havde det Han sendte sommetiderpen¬
getil Emma, forathun skulle give dem vide¬
re tiltrængendepersoner. Eeks. er der den fattige »...Søren med detreØrer. Jeg sender
herenfem-Kroneseddel, athan kan komme
ophver HelligdagogfaaenKroneeller halv,
somDu synes, af Dig-atsigehvis han ikke
drikkerdemop, mendettrorjegikke. Jeg vil¬
de gjerne holde ham i saadan lidt Lomme¬
penge herefter. Vi stod Konfirmation sam¬
men, ogjeg betragter ham som etslags Ef¬
terladenskab formig«.21
Enandengangskrev han,at»iNatdrømte jeg om gamle købmand Anton Quedens.
Hvad detvar,vedjeg ikke,menhansåmeget fornøjetud«.
Herredsfoged Gjern, stiftsprovst Koch og hans familie ogDr. Kjærvarnogle af de ri¬
pensere, somhan altid badEmma hilse,når han skrevhjem til hende. Da Dr. Kjær døde i 1911, skrev Riis, at»...med ham vil et stort
Stykke af det gamle Ribe forsvinde.Detvil ik¬
ke mere væredengamle By. Hanvaretbin¬
deled mellem alt detgamleoggode...Og for
osalle har hanværetmegetmereend Læge.
Jeg er glad ved, atjeg fik den »Gamle By«
skrevet,menshan levede«.22
Ribesindflydelse
I alt hvadJacob A Riisforetog sig,hvad han
skrev og holdt foredrag om, mærker man hans følelserforbarndomsbyen.Hansyngste
søn sagde senere,at det »altid har forekom¬
met mig ganske naturligt, at en mand, der kom fra de vidtstrakte åbne Ribe enge,hvor
altvarblå himmelog grønjord, nødvendigvis
måtte komme til at hade New Yorks slum¬
kvarterer. Han, der var vokset op i sol og
blæst, kunne ikke tåle, at mørke og snavs herskede«. Det erutvivlsomtrigtigt Der er mangevidnesbyrdi Riis'sbøgerogbreveom deindtryk, han fik i sin barndom fra landska¬
betognaturen omkring Ribe.Tre år før sin død skrev han til Emma om følgende lille erindring: »For mig staar det som det var hændtigaar. Dr. KjærogFaderhavdeværet på Jagt og somspeciel Grund fik jeg lov at bære Jagttasken. Vi var på Vej hjem over Stubbemarkerne mellem Lustrup ogVester-
vedstedogRibeiMørkningen. Degikforan
ogsnakkede.Jeg traadtetværsover et Huli Agerrenden, og en Hare sad der og så på mig, mellem mine Fødder. Et Øjeblik - så
sprang den udogpilede henad Marken. Jeg
kan se dem Begge vende ved mit Raab og
skyde-udenom;Dr.Kjær'sstoretykke hvide
ogbrune Hund løbende kluntet efter-langt bag efter. Det er det hele; men hele Barn¬
dommenstaarformig idet Billede«.23
Jacob A Riis havde ettvetydigt forhold til
Ribe. Nok havde han vundet Ribes skønneste rose, men han førte også en livslang, for¬
gæves bejlen til Ribes gunst Det lykkedes
hamaldrig-ihvert fald ikkemenshanlevede
- atblive elsket afripenserne.
Han skrev til Emma, at »...efter 40 Aarer detgaaetopfor mig,hvor viis Vor Herres Sty¬
relseer,der ledede Elisabethogmigbort til
det fremmedeLand, ogdér levede sammen.
Aldrig havde hun eller jeg kundet finde os selv-jegmener, det bedste ios-ide Omgi¬
velser. Hende vilde det haveforkrøblet, mig baade forbittret og forkrøblet. Gud ske Lov
forsomdet blev! Men hils dengamle By jeg dog holdt så meget af. Det er mig altid en
Trøst, atselvomjegikke kundefaaden tilat
væreglad for mig -Skam harjeg ikke gjort den i de 40Aar, sidenjeg gik ud i Verden fra
den«.24
Detvarførst kort før sindød, athanroligt
ogafklaretkunne skriveomsitogMarysnye
hjemi Massachusetts »Jegerglad for...atde lange Skygger finder mig på dette Sted med
Føddernepå den Jord, hvor mit Støv skalven¬
detilbagetil... på denne velsignede Pletøn¬
skerjegathvile. ImangeAar efteratjeg vid¬
ste, atmit Hjemikkelængerevari mit Føde¬
land, betog dets Jord mig stadig. Og påden
danske Hedes stille Øde, hvorHjejlen fløjter
overVikingens ensomme Dysse, kundejeg havelagtmine Bentil Hvile.Men jegserikke længereoverHavenemod det Sted,min Vug¬
gestod.Her i minlykkelige Dal viljegleveog her viljegdø, entrætSlider, gladfor sin Hvi¬
le,naarDagensGjerningergjort«.25
Jacob A. Riis havde gjort sig fri afRibeog
varblevet amerikaner.
Noten
1.Brevtil Emma Reinsholm 4.maj1898.
2. L.J.Koch: UnderPræstegårdensTag. 1948.Side107.
3.Jacob A Riis: TheMaking ofanAmerican. 1970-udga-
ven,side300.1denne udgave har Jacob A Riis's barnebarn J. Riis Owreskrevetetlangtogmegetoplysende efterord
omJacob A Riis's liv efter 1901.
4. Brevtil Emma Reinsholm 25.juni 1905.
5.Brev til Emma Reinsholm 19.august1905 6. Brevtil Emma Reinsholm 18.marts1906.
7. Brevtil Emma Reinsholm 18.juni 1906.
8.Brev til Emma Reinsholm 9.juni 1908.
9.Brev til Emma Reinsholm 5.maj 1908.
10.Artiklerne blevoffentliggjort i Ripenser-Bladet 1924nr.
10,1925nr.21og1926nr.24.
11.Brev til Emma Reinsholm 3.august1913.
12.Brev til Emma Reinsholm 7. oktober 1909.
13.Skolen i Ribe. Ribe Katedralskole 1145-1995.1995. Side 58-61: IverKjær: Fraskolens bibliotek.
14. Brev til Emma Reinsholm 4. oktober 1908. - Vand- værksbestyrer Niels Tarp (1860-1951)vargiftmed Jacob A Riis's søster Sofie. - Carl F. Rosenstand (1852-1931).
Stiftskassererogbankdirektør i Ribe.
15.JacobineHyphoff ejede Ribe Stifts-Tidende fra 1858 til 1867. Som redaktørogansvarlig overfor presselovenan¬
sattehunJacob A Riis's far overlærer Niels E. Riis. Da hun i 1867blevgiftmedtypografJ.AStegemann, overtogden¬
neredaktionen af avisen.
16. Brevtil Emma Reinsholm 13. november 1909.-Skole¬
kammeraten var møllersønnen Hans Windfeld-Hansen (1847-1931). Mølleroglandstingsmand.
17.Brev til Emma Reinsholm 13. februar 1906.
18.Brev til Emma Reinsholm 30.marts1906.
19. Brevtil Emma Reinsholm 19.juli1909.-AM. Gjernvar
herredsfogediRibe1872-1900.Boede på Skibbroen 27.
20.J. E.Bøggild (1878-1929). Dansk generalkonsul i New York.
21.Brev til Emma Reinsholm 9. december 1899.
22.Brev til Emma Reinsholm 19.september 1911.
23.Brev til Emma Reinsholm 4.maj 1911.
24.Brev til Emma Reinsholm 17.juli 1906.
25.Jacob A Riis: TheMaking ofanAmerican. 1970 udga¬
ven,side 336-337.
SusanneBenthien, f. 1941,bibliotekarogleder af RibeLo¬
kalarkiv. Har skrevet RibeogOmegns Brugsforening-75 år, 1984;artikleriRipenser-Bladet 1992og1994; artikel i Sjæklen 1997.
