• Ingen resultater fundet

View of Digitale hastighedskort til Intelligent Farttilpasning

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Digitale hastighedskort til Intelligent Farttilpasning"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

Indlæggets titel: Digitale hastighedskort til Intelligent Farttil- pasning

Forslag til emneindplacering: Trafiksikkerhed, trafikteknik og trafikinfor- matik, fremkommelighed og trængsel

Forslagsstiller: Harry Lahrmann, Aalborg Universitet

Har paperet været præsenteret på andre konferencer? ja

Hvis ja, hvilke: Kortdage

Omhandler paperet et projekt, som

tidligere har været præsenteret på Trafikdagene?

nej

Hvis ja, hvilket år:

Teoretisk eller praktisk Praktisk

Formål:

Som en del af med projektet Trafiksikre Unge i Nordjylland er der etableret et digitalt hastighedskort for hele Nordjyl- lands Amt. Trafiksikre Unge er et forskningsprojekt om Intelligent Farttilpasning, som gennemføres i et samarbejde mellem Nordjyllands amt, TopDanmark og Aalborg Universitet. Kortet skal bruges til Intelligent Farttilpasning af biler, så man ved hjælp af GPS på hver eneste vej kan få besked på, om man køre for hurtigt ifølge gældende hastigheds- begrænsning. Trafiksikre Unge er rettet mod unge bilister i alderen mellem 18-24 år. Denne gruppe fylder mest i ulyk- kesstatistikken og udviser mindst respekt for hastighedsbegrænsninger. Det er projektets mål, at man i samarbejde med TopDanmark tilbyder disse unge førere en rabatordning for deres bilforsikring, hvis de kan holde sig inden for den tilladte hastighedsgrænse. En nærmere beskrivelse af projekt Trafiksikre Unge er givet paperet: "Spar på farten - sikker kørsel lønner sig" også indsendt til Trafikdage

Metode:

For at kunne danne et hastighedskort af høj nøjagtighed og troværdighed er det nødvendigt, at systemet til intelligent farttilpasning viser samme hastighedsgrænse, som virkelighedens skilte. For at realisere dette, er har projektet regi- streret alle hastighedsskilte i Nordjylland. Det tog to hold 3 til 4 uger med et GPS-registreringsudstyr at gennemkøre alle de nordjyske veje - en tur på 12.000 km - for at registrere 5.600 skilte. I projektet er alle skilte registreret som punktregistreringer, med en retning for hvilken vej skiltet gælder tilknyttet. Der er endvidere udviklet software, der se- miautomatisk kan overføre skilteregistreringerne til et digitalt vejnet. Det er bevidst valgt ikke at lægge hastighederne på selve det digitale vejkort. Baggrunden herfor er, at man derved er uafhængig af kortleverandøren og har mulighe- den for at danne hastighedsdata på enhver digital vejmidte. Men en ting er at få etableret et stort datasæt – for hvor- dan sikrer vi, at data bliver vedligeholdt? Til vedligeholdelsen er der udviklet en Web-applikation, hvori det er muligt at oprette, ændre, slette og flytte hastighedsskilte. Med den har vi ønsket at give kommunerne en nem og gratis service, hvor de selv kan ændre og vedligeholde deres hastighedsskilte. Formålet hermed kan vi sikre os et opdateret hastig- hedskort . En demoversion af Web-applikationen kan ses på

http://www.websag.nja.dk/skilte/open_land.asp?formname=skilte Dannelse af hastighedskortet og kvalitetskontrol Til dannelse af et hastighedskort ud fra hastighedsskiltene er der som tidligere nævnt i projektet udviklet software til at beregne hastighedszoner og – strækninger. Dette software anvendes også til at kvalitetssikre hastighedsskortet, så alle zoner er helt lukkede, og alle strækninger har et start og slut. Det har været nødvendigt at henvende os til kom- munerne to gange for at sikre, at vi havde alle skilte registreret og for at få lukket alle zoner og strækninger. Basisdata Som datagrundlag for hastighedskortet anvender vi Top10dk ud fra den betragtning, at Top10dk er det bedst dæk- kende, og fordi det for projektet var billigt, idet Nordjyllands Amt allerede havde Top10dk-vejnettet til amtets GIS-kort.

Samtidig har det en nøjagtighed, der kan anvendes til bilnavigation.

Empiri Se ovenfor

Resultater

Det digitale kort er nu stort set klar til brug i projektet og vil i første opgang blive brugt ved udvikling af udstyret til Intel- ligent Farttilpasning. Her er der to udfordringer: - de såkaldte mapmatching algoritmer,(mapmatching er den algoritme i udstyret, der sikrer, at den rigtige vej - og dermed hastighedsgrænse - bliver valgt, når GPS modtageren hvert se- kund afleverer en position) - der skal også udvikles et system, så det bliver muligt at opdatere hastighedskortet i for- søgsbilerne igennem den GSM telefon, som bliver placeret i udstyret. Endvidere skal der i den kommende tid arbej- des med kommunernes opdatering af hastighedskortet. Erfaringerne med webapplikationen har indtil nu vist, at nogle af de små kommuner har så få ændringer, at det sandsynligvis her er mere hensigtsmæssigt at arbejde med et sy- stem, hvor ændringerne herfra indberettes på papirform og ikke igennem webapplikationen.

Korresponderende forfatter Foredragsholder

Harry Lahrmann Ja Nej

Ian Berg Sonne Nej Ja

Jens Juhl Nej Ja

Marianne Knudsen Nej Nej

Bente Schmidt Nielsen Nej Nej

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

mindre præcist blev formuleret i Rio, ikke er blevet opfyldt; det er nok så meget et udtryk for, at de processer, der skulle føre til målene, enten slet ikke kom i gang, eller

Andelen af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t fordelt på kørsel med og uden nøgle-ID på henholdsvis 50, 80 og 110 km veje.. Det

I det her foreslåede paper til Trafikdagene vil resultaterne af den det webbaserede spørge- skema blive præsenteret – primært på baggrund af 1815 svar afgivet på hjemmesidens

Selv efter bilbroens åbning, har toget fået en pas- sagerfremgang på over 50% i øst-vesttrafikken, og skal disse kunder fastholdes, samtidig med at der skal satses på, at den

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

Hvis en person oplever at blive behandlet dårligere end andre personer i en sam- menlignelig situation på grund af alder, handicap, køn, race eller etnicitet, religion eller

formand for praktiserende læger Bruno Meldgaard // administrerende sygehusdirektør og formand for Kræftens Bekæmpelse Dorthe Crüger // forskningsansvarlig