Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Unge og økologi
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
UNGE OG ØKOLOGI GLOBAL ØKOLOGI| JUNI 2003| 19 Af Birthe Nobel Øby
Fotos: Mia Grenaa Melkjorsen og Birthe Nobel Øby
Vi unge er fremtidens for- brugere. Det er os, der kommer til at sætte dags- ordenen fremover blandt andet ved at handle miljø- venligt. Men gør vi det?
Der er ingen tvivl om, at mange unge prioriterer økologi og hen- syntagen til miljøet højt. Men når vi står i supermarkedet, er det så økologiske varer, der ry- ger ned i kurven? Det er tanke- vækkende, at mange undersøgel- ser peger på, at unge på 15-25 år ikke køber lige så mange øko- logiske varer som den ældre ge- neration. Det er os unge, der skal
“bære” verdenen ind i fremtiden, og vi ved jo godt, hvad eksem- pelvis det røde Ø-mærke står for. Hvad er det, der gør, at vi ikke i højere grad er konsekvente, når det kommer til økologi, og hvordan kan vi blive det?
Økologi og miljøvenlig tan- kegang handler om mere end bare at købe en økologisk mælk, når vi er ude og handle. Det hand- ler også om at tænke på naturen og miljøet i forhold til vores af- fald, brug af drikkevand, rengø- ringsmidler osv. Men jeg tror ikke, at det er særlig mange unge, der går og spekulerer på de her ting. Det er andre emner, der præ- ger mediebilledet og vores hver- dag. Denne tendens kan også spores i nedgangen af unge med- lemmer i miljøorganisationerne.
Undersøgelsen “Elev 2002”
udarbejdet af Lis Husmer for CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) viser, at unge, der går i niende klasse, mener, at det først og fremmest er miljøor- ganisationernes ansvar, at de bli- ver oplyst om miljø og økologi.
Som nummer to kommer det of- fentlige/myndighederne.
Derudover har eleverne en me- get lille viden om og interesse i
“miljøbevægelsen”.
Både miljøorganisationerne og politikerne burde fokusere mere på de unge, og på hvordan de kan fange deres interesse. Der er brug for mere oplysning og debat i det offentlige rum. Jeg husker, at der for cirka 10 år si- den var en stor debat om økolo- gi. Det er som om luften er gået af ballonen. Da økologi ikke er et emne i offentligheden, er det heller ikke noget, de unge be- kymrer sig om.
Hvis man som ung er inter- esseret i miljøet og derfor har lyst til at engagere sig, går man måske på nettet for at søge op- lysninger. Desværre er hovedpar- ten af miljøorganisationernes hjemmesider ikke appellerende men leder tankerne hen på spej- derbevægelsen eller biologi-
undervisning. Det er som om, der mangler en gnist til at tænde de unge – det skal være informativt men også inspirerende.
Det kræver noget både fra miljø- organisationernes, politikernes og mediernes side at få de unge med på vognen. Unge i dag stil- ler store krav til måden ting præ- senteres på måske skulle miljø- organisationerne satse på nogle af de interessante virkemidler, der bliver brugt i f.eks. reklamer og film henvendt til unge. Vi unge skal forarges og forundres. Unge kan lokkes til at købe alt – hvor svært kan det så være at få os til
at købe en så grundlæggende ting som den økologiske idé?
Et firma, der bruger nogle af de virkemidler, der skal til, er
Aarstiderne, der leverer økologi- ske fødevarer til faste abonnen- ter over hele landet. Måden de markedsfører sig selv på, forbin- der man ikke umiddelbart med en økologisk butik såsom små helsebutikker eller økologiske gårdudsalg. De har f.eks. en
“Fast Good”-kasse med opskrif- ter og varer til hurtige lækre måltider. Aaarstiderne er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres i tidens ånd. Vi unge for- binder økologi med et “tilbage til rødderne” tema, men det kan sagtens præsenteres på en måde, der er mere ung og synlig.
Lidt under halvdelen af ele- verne i niende klasse mener iføl- ge “Elev 2002”, at omfanget af undervisningen indenfor miljø og økologi er for lille. Generelt har eleverne dog et godt kend- skab til økologisk produktion, og 81% er enige eller delvist eni- ge i, at økologiske varer er sun- dere end almindelige varer. Vi mangler derimod nogle redska- ber og motivation til at få indar- bejdet den økologiske idé i vores eget liv.
Netop sundheden er et aspekt ved økologien, der appel- lerer til de unge. Hvis man foku- serede mere på den individuelle velvære ved at handle økologisk, tror jeg, at mange unge ville tænke sig om en ekstra gang. Vi skal også forstå, at det er for vo- res egen skyld – det giver det en ekstra dimension.
Unge og
økologi
”Hovedparten af miljøorganisationernes
hjemmesider er ikke appellerende men leder
tankerne hen på spejderbevægelsen eller
biologiundervisning”
20| GLOBAL ØKOLOGI| JUNI 2003 UNGE OG ØKOLOGI et fælles langvarigt projekt.
Dette viste sig tydeligt, da Irak- krigen brød ud. Der var mange tusinde unge, der demonstrerede mod krigen og gav deres mening til kende. Kunne man forestille sig en lignende demonstration for nedsætning af moms på øko- logiske varer?
Forleden dag læste jeg en gratis-avis og bed mærke i en lil- le underoverskrift ude i margi- nen. Der stod, at der kun var halvt så meget drikkevand i Danmarks undergrund i forhold til, hvad man hidtil har antaget.
Miljøministeren udtalte, at det var meget, meget alvorligt. Hvor- for er det ikke en af overskrifter- ne? Fordi vi ved det godt. Vi vil bare helst ikke blive mindet om det. Grundvandet er alles ansvar og en gammel nyhed i modsæt- ning til f.eks. krigen i Irak.
”Vi vil hellere købe et par nye bukser her og nu end økologisk mælk hver gang vi handler i et år”
Livsstil og mærkevarer
Når man første gang flytter hjemmefra og måske ud i den store verden, er det for mange svært at få økologien til at passe ind i hverdagen. Det kan være et problem, selvom man kommer fra en familie, hvor økologi er en selvfølge. En af de væsentlige faktorer, der gør, at unge vælger andre produkter frem for økolo- giske, er prisen. Hvis du lige er flyttet hjemmefra og økonomien er stram, er der mange der i en periode vælger at fraprioritere økologien og miljøhensynet. Det drejer sig om unge, der har en positiv holdning til økologi og det at handle miljømæssigt for- svarligt.
Det kan også skyldes den livsstil, som størstedelen af vi unge har. I vores del af verden er unge meget fokuserede på den ydre fremtræden. Dyre mærke- varer, cafébesøg og i det hele ta- get luksus er noget unge bruger flere penge på end før. Det er en måde at leve på, som naturligvis sker på bekostning af andre ting.
Den ydre fremtræden er mere vigtig end, hvad vi fodrer vores krop og verden med. Det er indi- vidualismen, der sejrer og her ta- ber miljøet. Vi vil hellere købe et par nye bukser her og nu end økologisk mælk hver gang vi handler i et år.
Der burde være mere støtte til økologien f.eks. ved at ned- sætte momsen på økologiske varer og ved at give mere støtte til miljøorganisationerne, så de kunne få de unge med. Prisen betyder meget for niende-klasses- eleverne. Ifølge ”Elev 2002”- undersøgelsen er prisen den an- den største grund til, at de fra- vælger økologiske/miljømærkede produkter. Den største faktor er, at de ikke har sat sig ind i hvilke varer, der er økologiske/ miljø- mærkede. Hvis priserne konkur-
Irak-krig og økologi
Hvad er den største trussel i ver- den, hvis man spørger os unge?
Niende-klasserne mener ifølge
”Elev 2002”, at det er fattigdom og sult, efterfulgt af krig. Hvis man spørger dem om, hvad det største problem i Danmark er, ser det dog noget anderledes ud.
Forurening og miljøproblemer er det største problem herhjemme, mener eleverne. Dvs. vi kan godt se problemet lige foran næsen på os, men vi vælger alligevel at be- skæftige os med ting, der foregår ude i verden, og som ikke direk- te har noget med miljøet at gøre.
Det er mere tankevækkende at se en lille, hårdt såret pige bli- ve båret væk af sin bedstefar end et naturprogram, der viser et træ, der bliver fældet. Det er let- tere for os unge at forholde os til det, der sker lige nu, frem for at skulle engagere os i noget, der er
UNGE OG ØKOLOGI GLOBAL ØKOLOGI| JUNI 2003| 21
”Hvis vi unge skal med, skal der snakkes vores sprog”
Birthe Nobel Øby (billedet til venstre) er 21 år og afsluttede sidste år HF fra Falkonergårdens gymnasium. Arbejder pt. som piccoline på Novo Nordisk.
Hendes fremtidsdrøm er at blive jour- nalist. Hun kan kontaktes på bino@novonordisk.com rerede, er jeg sikker på, at de
unge forbrugere ville tænke sig om en ekstra gang.
Mere miljø i folkeskolen
Det er vigtigt at få fat på de kommende unge allerede i folke- skolen. Der skal mere vægt på økologi, miljø og natur i under- visningen. Undervisningen skal gøres spændende og levende, så børnene får en chance for selv at danne sig en mening. Der skal tages fat i os unge inden, vi for- lader folkeskolen. Det er perio- den i de næste år frem, at vi bli- ver forbrugere på lige fod med andre, og det skal vi være ruste- de til. Tidssvarende undervis- ningsmateriale er vigtigt, for tit er bøger fra halvfjerdserne ikke opdaterede og beskriver emner- ne på en måde, der ikke fanger eleverne.
Børn og unge skal have et forhold til naturen og se nogle forskellige former for landbrug, når de vokser op. På den måde har børnene, der snart bliver de unge, mulighed for at tage stilling og handle derefter. Landbrugs- praktik og forskellige initiativer i samarbejde med landmænd og miljøorganisationer kunne være muligheder. Dette vil give børne- ne en chance for selv at danne sig et billede af, hvordan økolo- giske varer bliver produceret.
Kantinerne på de forskellige uddannelsessteder både folke- skoler, gymnasier og universite- ter er også et oplagt sted at spre- de det økologiske budskab. Et spændende projekt kunne være, hvis miljøorganisationerne tog initiativ til et landsdækkende ungdomsblad, der behandler emner som miljø, økologi og sundhed. Man kunne give de unge muligheden for at være med til at lave et blad med re- portager fra hele landet skrevet og fotograferet af de unge selv.
Bladet skulle i layout være ap- pellerende til de unge ligesom andre gratis magasiner, der lig- ger i skolernes kantiner.
Økologi er et spørgsmål om at ville gøre en forskel. Vi skal få lysten til at tænke og handle mil- jømæssigt forsvarligt. Hvis vi unge skal med, skal der snakkes vores sprog. Der skal fokuseres på de aspekter ved økologien, vi unge kan forholde os til såsom sundhed, global ansvarlighed og livskvalitet. Økologi skal af med sit “frelste” image og tilsættes lidt krydderi på de unges præmisser.
