Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Eskesen, Morten.
Titel | Title: En Bondeslægts Kirkebog og dens Henfarnes
Eftermæle : Udkast.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kolding : Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1887 Fysiske størrelse | Physical extent: 56 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
rpr — ^
r, . !
| En Bondeslægts Kirkebog. <
^
vDET KONGELIGE BIBLIOTEK
130020712555
•
En Bondeslægts Kirkebog
og
dens Henfarnes Eftermæle,
Udkast af
Morten Eskesen.
( T r y k t s o m M a n u s k r i p t . )
K o l d i n g . Konrad Jørgensens Bogtrykkeri ved H P.
1887.
Warberg.
Af skrevne Kilder, jeg har haft til min Raadighed, skal jeg blot nævne min Faders Breve, som jeg har gjemt og som indeholder værdifulde Oplysninger, mange tiere end jeg har kunnet faa Brug for i dette lille Udkast.
Men især maa jeg med Tak nævne den Lejlighed, Sogne
præsterne i Glrimstrup, Højer i K von g, Olrik i Ølgod og Mygind i Hodde, har givet mig til at søge Oplysninger i de Kirkebøger, som er under deres Vare
tægt. Af min Faders efterladte Papirer har jeg ogsaa brugt saa meget, som jeg kunde have Lov til uden at gjøre Udkastet for omfangsrigt og kostbart. Af de nu
levende, som har hjulpet mig med mundtlige Meddelelser, kunde der være adskillige at nævne, men jeg maa her indskrænke mig til at nævne min gamle Faster Karen paa Hvolliggaard.
Kolding, 27. Maj 1887.
Morten Eskesen.
,
P ,
Min Slægt.
t r a V i d a a s y d v e d H ø j e r o g T ø n d e r til nord ved Skjærn og Lønborg Aa, fra Slægt til Slægt mit Folk var Bønder
i Kaar og Kofte graa.
De trolig lagde Haand paa Ploven og dyrked Jorden uden Svig, det traf sig og, de pløjed Voven
med Kjøl i Fred og Krig.
Af Brød de ikke blot sig næred men og af Ord i Arnens Ro fra Tid til Tid, hvorved de æred
de gamles Daad og Tro.
Og var der end i Troen Mørke, der var dog ogsaa Dagens Trøst med Lys og Varme, Saft og Styrke
som Grund til gylden Høst.
Og gik af Vane de i Kirke,
dog Aandens Drift og Hjærtets Trang var med deri og maatte virke
til højlys Dag en (rang. • De sukked dybt, de gamle kjære, de knæled dybt og fromt de bad i Jesu Navn, Gudfaders Ære,
vort Skjold mod Dødens Had.
Den gamle Kæmpevisetone med Klang af vore Fædres Ord i Kingo-Salmen fik sin Krone
ved Hjemmets Julebord.
Den blomstrer nu og Frugter sætter ved Pinsesolens Kraft og Dyd i lange Dage, lyse Nætter
til evig Frugt og Fryd.
Eu Bondeslægts Kirkebog.
1. Fra den gamle Adels Tid.
En enkelt Bondeslægts Levnetsløb kan ikke følges tilbage i den graa Oldtid, og det er allerede store Ting, naar den kan følges 2—300 Aar tilbage i Tiden, inden den skjuler sig i Almuen. Hver Slægt har ikke blot sit legem
lige men ogsaa sit aandelige JSærpræg, hvilket kjendes af Slægtens Tale, dens Ordforraad, der har gaaet som den aandelige Puls igjennem Slægten. Min Slægt havde i det Stykke sin Styrke i gamle Fyndord, de saakaldte Ordsprog, og hver Gang den ved Giftermaal tilførtes Næring fra ny Kilder, var dette i det Stykke ved Tilførsel af ny Fyndord, Sagn, Æventyr og Sange, mer eller mindre rene eller grumsede; thi ogsaa i Talens Strøm kj endtes Arvesyndens Smitte. Raa Sæger (Talemaader) forekom ikke saa sjældent, og Sandheds-Talen faldt, drøj og kraftig. Skjæmtsomme Ord med dyb Alvor paa Bunden og i Grunden oplivede tit Samtalen, saadanne Ord som: Naar det regner og Solen skinner, kommer der en Skrædder til Himmerig.
8
Naar det reg-ner paa Bryllupsdagen, regner det Guld i Brudeskjød. Vil du med, saa sid op, sagde Sunds Præst, han aad Vælling med en Syl. En slem Vane er værre end en slem Syge.
Der skal nogen til det værste, sagde Drengen, han skulde i Kirke. Og saaledes i det uendelige.
Den vestlige Del af Ribe Amt har længe været Slægtens Hjemstavn med Slægtskab i den sydlige Del af Ringkjøbing Amt (Nørre Horneherred) samt Haderslev Vesteramt i Syd, ja i det gamle Ellum Syssel lige op til Vidaaen, har Slægten strakt sig.
Om den ældste, Hans, jeg véd om at sige, har boet i Norup i Jærne Sogn, eller om han er kommen anden Steds fra, er jeg ikke nu i Stand til at sige; men han maa have været samtidig med Kongerne Kristian den fjerde og Frederik den tredie og kan godt være i Alder med Niels Juel eller vel endog ældre. HansSøn Thomas Hansen var gift med Ellen Pedersdatter i de Dage, da Kingo sang for i Kirken og Peder Syv samlede paa Folkets gamle Ord og Sange.
Peder Syvs Høj paa Lyne Hede vest for Lande
vejen, mellem 2 og 3 Mil nord for Varde, kan tyde paa, at denne Hædersmand ogsaa har gjæstet Vestjylland for at finde Visdomsord paa Folke
tunge, og han kan da ogsaa godt have været i i vor Fædreby Norup og inde under Thomas Hansens og Ellen Pedersdatters Tag. Deres Son Peder blev min Tipoldefader.
9
2. Peder Thomsen.
(1689-1762.)
Han var født i Norup den 12. Maj 1689, men blev i sit tyvende Aar, den 8. Juli 1708, 4. Søn
dag efter Trinitatis, ægteviet i Grimstrup Kirke af Præsten Michael Rammel til Pigen Gjertrud Jørgensdatter fra Roest, hvor han siden var Mand paa Gaarden Højrup. Om Gjertruds Fader hed Jørgen Nielsen, og om den Niels Jørgensen i Roest, som 1 g. Søndag efter Trefoldighed 1713 sammen med Peder Thomsen stod Fadder til Ihomas Hansens Datter Maren, var Gjærtruds Broder, er nu ikke saa vist, men det er dog højst rimeligt, ligesom det ogsaa findes rimeligt, at Gjærtrud og hendes Mand har været noget i Slægt med hinanden.
Deres Ægteskab blev ikke af lang Varighed, og kun et af Børnene overlevede Moderen. Det ældste Barn var en Søn, som med Navnet Jørgen blev døbt Mortensdag 1708, som da faldt sammen med 22. Søndag efter Trefoldighed, Jørgen er rimeligvis født Dagen før, og han holdtes over Daaben af Farmoderen fra Norup, som sagtens havde været til Stede ved Fødselen. De øvrige F addere var alle fra Roest: Søren Søndergaard, Gre
gers Lauridsen og Ole Nielsen. Kvindefadderne vare Peder Frandsens og Niels Jørgensens Hustruer.
Den lille Jørgen døde ved Kyndelmisse Tid 17og, knap et Fjerdingaar gammel. En Morgen laa han død i Sengen hos Forældrene, hvorfor
1 0
disse Midfaste Søndag samme Aar maatte have Afløsning i Kirken for Brøde imod det femte Bud, skjønt Hr. Rammel maatte tilføje i Kirke
bogen, at det var sket imod deres Vilie, hvilket da ogsaa er det rimeligste.
Deres næste Søn kom dødfødt skjønt fuld- baaren til Verden i den stille Uge 17 15 og jord
fæstedes tredie Paaskedag.
Men Palmesøndag den 9. April 17 19 bar Hans Thomsens Kone fra Norup sin spæde Sønnedatter over Daaben og nævnede hende med sit eget Navn, Ellen Pedersdatter. Hun døbtes af Præsten Hans Hansen Friis, Søn afPræsten Hans Friis i Vils
lev; men Fadderne vare alle fraRoest: Niels Frand
sen og Poul Poulsen (Roest Mølle) samt Johanne Hanskone og Gregers Lauridsens Datter Maren.
Lille Ellen var kun i sit andet Aar, da Mo
deren Gjertrud Jørgensdatter døde, den 12. Ja
nuar 1721, og jordfæstedes anden Søndag efter Hellig 3 Konger, den 9. Januar.
Aaret efter giftede Peder Thomsen sig anden Gang, med Peder Hansens Anna fra Tran
berg i Aarre Sogn. Hun blev Moder til 3 Sønner:
Peder, Thomas og Hans.
1) Peder Pedersen holdtes Midfaste Søndag, 14. Marts 1723, over Daaben af Mormoderen fra Tranberg. De øvrige Faddere vare fraRoest:
Mikkel Lauridsen (Broder til Gregers?) Jørgen Nielsen Soldat, Hans Andersens Kone og Gregers Lauridsens Anna, der 7 Aar senere 25.
11
November 1730 blev gift med Gaardmand Jes Nielsen af Gunderup i Aarre Sogn.
2) Thomas Pedersen blev døbt første Søndag i Fasten (17. Februar) 1726 og ligesom Broderen holdt over Daaben af Mormoderen fra Tranberg.
De øvrige Faddere vare fra Roest: Niels Jørgensen, Anders Sørensen, Hans Kristensens Kone samt Gregers Lauridsens Gjertrud, der 15. November 1737 i Grimstrup Kirke viedes til Jesper Ander
sen fra Øster Hjerting i Haderslev Amt.
3) Hans Pedersen holdtes anden Søndag efter Trefoldighed (17. Juni) 1731 over Daaben af Gregers Lauridsens Maren, siden 1719 gift med Hans Jensen af Oluf Mølle i Nebel Sogn. Han>
Pedersen var født den 31. Maj »om Eftermiddagen Kl. 10.«
Imidlertid blev disse Brødres Halvsøster Ellen snart moden Mø. I sit tyvende Aar ser vi hende sammen med sin Fader, Peder Thomsen samt Jens Gregersen og Jep Hansens Kone.
Maren Jeppes, staa Fadder til Jesper Andersens Søn Anders Jespersen, der holdtes over Daaben af Ellens Stedmoder, Anna Peders. Det var 14.
Søndag efter Trefoldighed (21. September) 1738.
1742 stod Ellen Fadder til Jep Hansens Søn Peder og Aaret efter. Syvsoverdag (27. Juni) 1743, ægteviedes hun i Grimstrup Kirke til Gaard
mand Hans Nielsen i Faaborg, den Gang hørende til Nykirke Præstesogn.
Hendes ældste Broder Peder Pedersen se vi
I 2
første Gang som Fadder anden Søndag efter Hellig 3 Konger (20. Januar) 1743, da Jesper Andersens Søn Gregers Jespersen, holdtes over Daaben af Mette Anderskone fra Øster Hjerting, og dennes Søn Jens Andersen ogsaa var Fadder, samt Jens Hansens Kone af Roest og Pigen Anna Dorthe Hansdatter af Oluf Mølle.
3. Thomas Pedersen.
Da Jesper Andersens Datter, Maren Jespers- datter, Midfaste-Søndag (3. April) 1746 holdtes over Daaben af Anna Peders, stod hendes Søn Thomas Pedersen første Gang Fadder i Grimstrup Kirke og det sammen med Jep Madsen, Jens Silassens Kone og Pigen Maren Iversdatter.
Siden se vi ham første Søndag i Advent (1.
Desember) 1748 staa Fadder til Bendiks Jakob
sens Søn af Roest, Jakob Bendiksen, som bares til Daaben af Ulrik Villadsens Hustru, og hvis øvrige Faddere var Ungkarl Hans Gregersen (Gregers Lauridsens Søn) og Niels Jørgensen samt Pigen Anna Silasdatter og Karen Villads
datter.
To Gange til se vi som Ungkarl Thomas Pedersen staa Fadder i Grimstrup Kirke. Sjette Søndag efter Paaske (i.Juni) 1749 staar han saa- ledes sammen med Niels Thomsen og Hans Gregersen samt Kirsten Hermans og Pigen Bir
gitte Nielsdatter Fadder til Iver Nielsens Søn Kristen Iversen, der holdtes over Daaben af
13
Søren Kristensens Kone i Nebel. Og sjette Søndag efter Paaske 1750 stod han sammen med Ib Soldat (Jørgen Nielsens Søn?) og Pigerne Johanne Hansdatter og Ingeborg Jensdatter, alle af Roest, Fadder til Elias Sørensens Datter (Maren?), der bares til Daaben af Jep Hansens Hustru.
Samme Aar eller Aaret efter maa han have haft Bryllup i Oluf Mølle eller i Skads med Dorthe Hansdatter (Datter af Hans Jensen i Oluf Mølle og Gregers Lauridsens Datter Maren?).
Med Dorthe avlede han i et trettenaarigt Ægte
skab 5 Sønner og 2 Døtre.
1) Anna Thomas datter blev døbt femte Søn
dag efter Paaske (21. Maj) 1752 af Præsten Hans Kristian Friis, den forrige Præsts Søn, og bares til Daaben af hendes Faster Ellen, Hans Nielsens Hustru af Faaborg, og havde til Faddere Hans Gregersen og Niels Pedersen samt Pigerne Ma
lene Pedersdatter og Ingeborg Hansdatter, hendes Moster fra Skads. — 1771 var Anna endnu hjemme og stod 3. Søndag efter Tr. Fadder til Iver Hansens Søn Niels.
2) Hans Thomsen døbtes anden Søndag efter Tr. (10. Juni) 1753 og bares til Daaben af sin Farbroders Peder Pedersens Kone af Gredsted.
Foruden Morbroderen Niels Hansen af Skads havde han til Faddere Niels Pedersen og Knud Nielsen samt Pigen Margrete Andersdatter.
— Hans Thomsen fik Gaarden efter sin Fader
1 4
og blev gift med Pigen Else Jesdatter fra Hessel og blev derved Svoger til Niels Nissen af Næraa, som den n.Desember 1787 i Hodde Kirke ægte
viedes til Elses Søster Mette Jesdatter — og til Kristen Rask i Hessel, der anden Paaskedag 1793 viedes til Johanne Jesdatter.
3) Peder Thomsen blev døbt anden Søndag efter Trefoldighed 1755, baaren af Jesper Peder
sens Hustru. Morbroderen Søren Hansen af Skads, samt Knud Nielsen, Peder Nielsens Kone og Pigen Kirsten Hansdatter, Barnets Moster, var Faddere.
4) Jakob Thomsen blev 1. Søndag i Fasten 1757 af Farbroderens Peder Pedersens Kone af Gredsted holdt over Daaben. Faddere var Jens Silassen og Anders Jespersen af Roest samt Morbroderens Søren Hansens Kone af Skads og Jomfru Elise Garp i Præstegaarden.
5) Maren Thomas datter blev 21. Søndag efter Trefoldighed 1759 holdt over Daaben af Søren Hansens Kone fra Skads. Hans Gregersen, Niels Knudsen, Jens Pedersen og Mosteren Kirsten Hansdatter var Faddere. Baade Maren og hendes over 7 Aar ældre Søster Anna drog til Sønderjylland, hvor de giftede og bosatte sig i Løgum-Kloster.
6) [esper Thomsen bares Hellig 3 Konge- dag 1762 til Daaben af Gjertrud K. Jespers og havde til Faddere Peder Nielsen og Niels Iver
sen, Jens Pedersens Kone samt Thomas Peder
- 5
sens ældste Guddatter, den 16aarige Maren Jespersdatter, som siden ofte stod Fadder i Grimstrup Kirke, baade før og efter at hun den 19. Februar 1778 havde haft Bryllup med Niels Silassen af Aarre.
7) Thomas Thomsen blev den syvende og den sidste af Thomas Pedersens Børn i Ægte
skab med Dorthe Hansdatter, og han bares 3.
Søndag efter Hellig 3 Konger til Daaben af Peder Nielsens Kone. Fadderne vare Ulrik Si- lassen og Peder Nielsen samt Farmoderen gamle Anna Pedersdatter og den unge Pige Ingeborg Iversdatter. Denne Søns Fødsel kostede maaske Moderen Livet. Sikkert er det, at hun døde kort efter.
Men i Juni Maaned 1766 var Thomas Peder
sen anden Gang gift med Jens Hansens (Egs) Datter Maren Jensdatter af Hjortsvang, og det kan ikke have været nogen anden, der som Thomas Pedersens Hustru anden Søndag efter Trefoldighed stod Fadder til Hans Hansens Dat
ter, der bares til Daaben af Maren Jespersdatter, og det har vel været hendes Søster, der som Peder Sadbergs Fæstemø holdt Peder Nielsens Datter af Roest Maren over Daaben sjette Søn
dag efter Paaske samme Aar,
8) En dødfødt Datter fødte Maren Jensdatter den 7. Marts 1767.
9) Jens Thomsen bares af sin Mormoder Jens Hansen Egs Hustru til Daaben 12. Søndag efter
i6
Trefoldighed (4. September) 1768. Jens Pedersen, Gregers Jespersen og Peder Nielsens Hustru stod Faddere. Jens døde ugift i Pinsen 1793 og jord
fæstedes Trefoldigheds Søndag.
10) Morten Thomsen fødtes Povlsdag (25.
Januar) 1772 og holdtes næste Søndag (Septua
gesima) over Daaben af Mosteren, Jens Egs Datter af Hjortsvang. Fadderne var desuden Anders Hansens Hustru, Peder Jessen, Jens Pedersen og Gregers Jespersen. Samme Aar, første Søndag efter Paaske, staar Thomas Pedersen Fadder til Peder Nielsens Datter Do
rothea, sagtens opkaldt efter hans første 7 Børns Moder Dorthea Hansdatter, og som holdtes over Daaben af Morten Frandsens Hustru fra Favrfeld, rimeligvis en af den opnævntes Søstre: Kirstine eller Ingeborg Hansdatter. De øvrige Faddere var Kristen Nielsen, Niels, Jespersen og Herman Iversens Kone af Roest.
11) Dorothea Thomasdatter holdtes over Daaben fjerde Søndag i Advent 1774 af Peder Nielsens Kone. Hans Hansen, Peder Jensen, Kristen Kristensens Kone og Faderens Gud
datter Maren Jespersdatter var Faddere. Doro
thea kom som Mø til at tjene paa Endrupholm i flere Aar, inden hun giftede sig med Iver Madsen i Rebelsig, Vejrup Sogn, hvor hun nok blev Moder til en skjønne Flok Børn, der
iblandt Mads i Rebelsig, som hans Søskendebarn, min Fader, tit mødtes med paa Markederne i
17
Varde, til hvilke, især til Midsommers- og Mikkelsmarkederne, baade unge og gamle flok
kedes fra de omliggende Herreder, og hvor stundom unge Mennesker fandt hinanden for hele Livet, i det Markeds-Kjæreste-Legen gik over til at blive Alvor.
4 . H a n s T h o m s e n . (1753—1813.)
En gammel endnu levende Mand, Peder Nørregaard (født 20. Juli 1797), siger om Hans Thomsen, at »han var saadan en stor tyk Mand.«
Med sin Hustru Else Jesdatter fra Hessel avlede han 6 Børn:
1) Den første Jes Hansen holdtes 24. Søndag efter Trefoldighed 1785 over Daaben af Mosteren Mette Jesdatter, som den Gang tjente Præsten Poul Rich i Hodde Præstegaard. Fadderne var Jes Pedersen, Jeppe Jensen og Hans Andersen af Roest samt Pigen Anna Jeppesdatter af Aarre. Denne lille Jes var født »19. November Kl.6« og døde næste Aar ved Kyndelmissetid 1786.
2) Den anden Jes Hansen fødtes den 24.
Februar 1787 og blev første Søndag i Fasten (6. Marts) holdt over Daaben af Gregers Jespersens Hustru, Johanne Sørensdatter, som saaledes nu blev hans Gudmoder og siden, da Tiden kom, hans Svigermoder, noget, hvorom der maaske allerede paa Daabsdagen har været Tale, hvilket i de Tider nok kunde hænde.
18
De øvrige Faddere var: Jeppe Jensen, Gregers Andersen, Hans Hansen og Jens Hansens Hustru.
3) Dorthe Hansdatter fødtes Søndagen den 7. Februar 1790 og holdtes Fastelavns Søndag (21. Februar) over Daaben af sin Moster Johanne Jesdatter, som nævnede hende efter sin Moder.
Jeppe Jensen og Niels Nissen fra Nøraa, Hans Jensen fra Roest og Pigen Marie Laursdatter var Faddere. Dorthe blev som moden Mø gift med Gaardmand Kristen Kristensen af Holsted, hvor Snedker Kristen Kristensen er en Søn af dem, og hvor den Mand, der har været gift med en Datter af dem, paa sine gamle Dage nyder Aftægt fra Gaarden.
4) Dorthe Marie Hans datter fik Navn efter Faderens Moder Dorthe Hansdatter og Sted
moder Maren Jensdatter. Hun fødtes den 12.
Oktober 1792. Hun holdtes ig. Søndag efter Trefoldighed over Daaben af Jeppe Pedersens Hustru fra Hostrup. Den sekstenaarige Dorthea Pedersdatter stod Fadder sammen med Dorthea Kristensdatter samt Jesper Jensen og Hans Andersen.
4) Tvillingsønnen Thomas Hansen (»Thomas Højrup«) fødtes den 1. Marts 1799 og bares Marie Bebudelsesdag til Daaben i Grimstrup Kirke af sin 25-aarige Faster Dorthea Thomas
datter, som da tjente paa Endrupholm. Niels Jessen, Hans Andersen, Jens Faaborg og Dorthe
Hansdatter stod Faddere.
19
6) En Tvillingdatter fødtes samme Dag som Thomas men var dødfødt og bares til Graven paa Grimstrup Kirkegaard, nordvest for Kirken, hvor Højrup har sit Gravsted, samme Dag, som Tvillingbroderen bares til Daaben i Kirken.
Thomas Højrup var i sit attende Aar, da hans Farfader, den 8oaarige Thomas Pedersen, døde. Han og hans Hustru Maren Jensdatter havde nu i over 20 Aar været Aftægtsfolk paa Højrup. Gamle Maren levede som Enke efter ham i over 17 Aar og boede i Gaardens Aftægtshus, der laa lidt uden for Gaarden.
Hun overlevede ogsaa sin Stedsøn Hans Thom
sen, der i sit 60. Aar døde i Sommeren 1813, den 4. Juli. Der sad altsaa nu to Enker paa Gaarden, af hvilke den yngste ikke var langt fra de 60 Aar og gamle Maren var ved de 80, men havde endda over 10 Aar tilbage.
I det andet Aar efter Hans Thomsens Død, blev hans og Else Jesdatters yngste Søn Tho
mas konfirmeret første Søndag efter Paaske, 16.
April 1815.
Samme Aar, Torsdagen den g. November, var der dobbelt Bryllup i Roest. Den Dag blev Hans Thomsens og Else Jesdatters Søn Jes, som da var i sit 29 Aar, ægteviet til Gregers Jesper
sens Datter Margrete, hvis • Broder Søren Greger
sen, født 12. September 1792, baaren til Daaben 17. Søndag efter Trefoldighed af sin Faster eller Moster Niels Jespersens Hustru i Toftenæs og
2*
20
havde til Faddere Niels Silassen fra Aarre, Hans Thomsen fra Roest samt Hans Sørensen og Marie Lauridsdatter, ligeledes ægteviedes til Jesses yngste Søster Dorthe Marie.
Jes Hansen og Margrethe Gregersdatter avlede i deres Ægteskab 4 Sønner, af disse faldt Hans (født 17. Februar 1820) i Krigen 1848.
Gregers blev en flink Skolelærer, sidst i Rejsby i Tørninglen, hvor han døde af Tæring. Han var bleven oplært hos Bastian Degn i Tjæreborg, som hørte (ved Giftermaal?) til Slægten. Jens og Jesper døde ugifte af Tæring. En Søster til dem blev gift i Toftnæs med Sognefogden for Alslev Sogn.
Efter Jes Højrups tidlige Død giftede Enken Margrete Gregersdatter sig med Svogeren Thomas Højrup og blev ved ham Moder til Sønnen Jes, som siden blev gift med Vejrup Degns Datter og bosat i Faaborg, hvor han med sin Hustru avlede 14 Børn, 12 Sønner og 2 Døtre. Af disse tjente 1887 de to ældste i Ro
est, Bastian hos Enken efter Søren Gregersens og Marie Hansdatters Søn Søren Sørensen.
Thomas Højrup og Margrete naaede en høj Alder og var agtede Folk. Gamle Niels Søren
sen paa Blaaholm mindedes med Glæde sit Sam
liv med Thomas Højrup. Han var dygtig baade i Raad og i Daad og fyldte i Sogneraadet sin Plads med Hæder. Margrete var i sine sidste Leveaar blind af Alderdom. Datteren, som med
2 I
sin Mand overtog Gaarden efter dem, døde uden Afkom. Enkemanden giftede sig atter, og nu er den gamle Fædregaard ude af Slægtens Eje.
5 . M o r t e n T h o m s e n . (1772—1844.)
Thomas Pedersens store Børneflok spredtes vidt omkring i vort Fædreland. Døtrene af første Ægteskab Anna og Maren kom, som sagt, til Løgumkloster. Morten maa allerede 1778 være kommen ud af Huset, rimeligvis til sine Slægtninge i Faaborg, hvorfra han alle sine Dage med Glæde mindedes sin gamle Faster Ellen og lod siden sin yngste Datter bære hendes Navn. Da han kom saa vidt, at han kunde, drog han ligesom sine ældre Søskende sønder ud og havde der Tjeneste i adskillige Aar, deriblandt nogen Tid i Højer og i Emmer- lev, men længst (6 Aar) i Borre i Brede Sogn, hvor han blev Kjæreste med en ung Pige, maaske sin Husbondes Datter, som han havde glædet sig til at leve sit Liv sammen med. For at vinde Midler til at faa sig en Gaard, gav han sig til Handelen, hvortil han havde baade Lyst og Snille. Med Toldgrænsen toges det ikke saa nøje, hverken af ham eller af ret mange uden for dem, som levede af at opretholde den, lige saa lidt som det toges nøje med Kjøb- stædernes Forrettigheder, naar der ikke var For
del ved at holde derpaa.
22
Morten Thomsen fik Held til sin Handel baade med Kvæg og med Kram; men For
holdet til Kjæresten voldte ham Sorg, ja Hjærte- sorg; thi ^>Liden Kirstens Brødre de skiftede
Ord, vi give vor Søster den rige Hr. Thord.«
Hans Sind fik ved denne Lejlighed et Saar, som aldrig ret lægtes, skjønt han siden fandt en trofast Kvinde at gaa i Samliv med. Han havde, mens han drev Handelen, hjemme hos sine Forældre og sin Slægt i Roest, og han lagde sig en Formue til Aar efter Aar. Paa sine Handelsrejser nord paa kom han ogsaa til Lindberggaard. Her tjente i de Dage hos Herremanden Jørgen Haahr Pigen Johanne Eskesdatter, hvis Moder, Karen Jensdatter, i sin Enkestand" sad til Huse hos Slægtninge i Mejl- vang, og som havde været Enke før Johanne
blev født og havde været det siden i over tre
dive Aar. Johanne havde været hende en god Datter og havde allerede i mange Aar faaet adskilligt til overs af sin Løn til at hjælpe Moderen, som nu blev gammel. Hvad Morten Thomsen hørte om denne Pige, tiltalte ham, og det faldt ham ind, at han kunde endnu blive en lykkelig Mand, hvis hun vilde række ham sin Haand. Vel var hun ikke i sin første blomst
rende Llngdom; men hun saa godt ud, og Liv var der i hende.
Folkene paa Lindberggaard fandt, at Morten Thomsen var noget dyr med sine Varer, og
23
snakkede om, at han var gjerrig. Saa meget des mere Opmærksomhed vakte det, da han gav sig til at handle med Johanne om et kost
bart Stykke, som hun ikke fandt at have Raad til at kjøbe, og som han derefter gav hende rent ud. Siden fik hun Brev fra ham, at hun kunde faa en god og vel lønnet Plads omme paa Endrupholm, hvor Herremanden, Kapt. Theil- mann, var i Slægt med den store Theilmann paa Nørholm, som Morten havde store Tanker om som en sjælden dygtig og driftig Herre
mand. Paa Endrupholm tjente ogsaa Mortens eneste Helsøster Dorthe Thomasdatter, og hun vilde, efter hvad Morten havde sagt hende om Johanne, gjærne tjene sammen med hende.
Johanne gik ind paa det og kom til Endrupholm Mikkelsdag 1799. Men der blev hun ikke længe, inden gamle Thomas Pedersen kom over til hende og sagde noget lunt, at hans Søn Morten havde kjøbt sig en Ejendom omme norden og vesten for Varde i Aasted, Kvong Sogn, hvor han kunde holde en Hest og 4 Køer, og at han gjærne vilde leje hende til at holde Hus for sig. Johanne mente, at hun ikke saa snart kunde bryde op fra den Tjeneste, hun nys havde faaet, og som hun var glad ved.
Efter nogle skjælmske Vendinger rykkede da den gamle frem med sit alvorlige Ærende og sagde, at det var Meningen, Morten vilde have hende til sin Kone. Johanne blev nedslaaet og sagde,
24
at hun var en fattig Pige og maatte hjælpe sin gamle Moder. »Ja«, sagde den gamle, »Morten mener, at han har nok og kan med Guds Hjælp tage imod baade dig og din Moder.« Da over
vældede Glæden Johanne, hun brast i Graad, og hun gav sit Ord paa at blive Morten Thomsens Hustru.
6 . J o h a n n e E s k e s d a t t e r s S l æ g t . (1620—1800.)
Anna Bejsnap, som var født 1620 og døde anden Februar 1706 og Markus Jensens Moder af List, som var født 1623 og døde den 20. No
vember 1707, hører rimeligvis til Johannes Slægt og er sagtens de ældste af denne Slægt, hvis Navne findes optegnede i Ølgod Kirkebøger.
Hendes Fader Eske Nielsen var en Søn af Niels Pedersen Bejsnap og Johanne Eskesdatter, som i Aaret 1732 var bleven ægteviede i Ølgod Kirke, og til de Steder, hvor Slægten har haft sit Hjem og sin Omgang, hører Grønfeld, Ager
snap, Bejsnap, List, Lindberg Mølle og Hunger
berg østlig i Ølgod Sogn og Mejlvang vester ude ved Strellev Skjel. Den 29. Januar 1708 døbtes Eske Hansens Datter af Mejlvang, Kjesten Eskesdatter, og bares af Jens Hansens Hustru af Hejbøl; men Thomas Mejlvang, Jens Hansen af Mejlvang og Johanne Rasmusdatter var Faddere.
Sidstnævntes Søster var vel sagtens den Kirsten Rasmusdatter, som var gift med Markus Jensen
25
paa store List, og som bar Niels Moses Else af Mosen til Daaben 19, Februar 1708, medens hendes Tjenestepige stod Fadder sammen med Niels Tarp og Søren Ekknud. Den 10. Februar 1709 bar samme »Kjersten Markusses af store List« Hans Lassens Barn af Medum, mens Peder Skræder af Agersnap, Peder Nissen, Johanne Rasmusdatter og Degnens Pige stod Faddere.
Atter Dagen efter: 11. Febr. 1709 bar hun Niels Olufsens Oluf af List, mens hendes Tjenestepige sammen med Søren Olufsen og Peder Nissen stod Faddere. Den 20. Februar holdt hun Jep f rederiksens Søn Kristjan Frederik over Daaben, mens Fadderne var Laurs Jensen Bejsnap og Maren Harkesses Datter. Den 9. August holdt hun Peder Lauridsens Laurids over Daaben.
Men den 1. November blev hendes egen Datter Birthe Elisabeth holdt over Daaben af Hus
bondens Kjæreste, det vil sige Fru Dorothea Elisabeth Brønsdorff paa Lindberggaard; mens de havde til Faddere Peder Lauridsen Vester- list, Niels Pedersen, Ølgod By, Kirstens Søster Johanne Rasmusdatter og Jens Lauridsen Møllers
Hustru fra Lindberg Mølle.
Endnu vil vi lægge Mærke til, at Kirsten List, Markus Jensens Hustru, 1713 bar Niels Pedersens Oluf af Agersnap over Daaben og den 22. April 1714 bar hun Peder Lauridsens Markus, som kan tænkes at have været en Dattersøn af Markus Jensen, hvis anden Hustru
26
Kirsten nok har været; thi 1701, den 27. Fe
bruar, nævnes allerede Lene Marie Markusdatter af List som Fadder til Laurids Jensens »Birrith«
af Bejsnap, Palmesøndag (1. April) 1708 til Jens Kristensens Barn i Lindberg Mølle, og 1705 den i7.Avgust nævnes Kjesten Rasmusdatter, endnu ikke som Markus Jensens Hustru, som Fadder til Niels Pedersens Peder af Mosen; men 1706 nævnes i Kirkebogen Markus Jensens Hustru af List som Fadder til Jens Kristensen Datter Jo
hanne i Lindberg Mølle, og det maa nu nok være Kirsten List, hvis Navn lige til vore Dage har været et Ordsprog der paa Egnen, lige saa vel som Kirsten Eskesdatters, hvilket tyder paa, at det har været Kvinder, der har haft Sind og Ævne til at gjøre sig gjældende. — Johanne Jensdatter af Lindberg Mølle, som Kirsten List stod Fadder til 15. Juli 1706 bares over Daaben af »Madammen« paa Lindberggaard, Dorothea Elisabeth Brønsdorff, mens desuden Niels Tarp, Kristen Pedersen og Herskabets fornemste Pige paa Lindberg stod Faddere. Sidstnævnte bar g. Oktober 1707 Peder Frandsens Datter Lisbeth til Daab og findes ofte at have været i Ølgod Kirke i samme Ærende (som Gudmoder), saa hun og y>Kjeri Lish indtager en stor Plads blandt Ølgod Sogns Gudmødre.
Nyaarsdag 1735 stod ovennævnte Niels Bejsnaps Hustru, Johanne Eskesdatter, Fadder til Niels Mikkelsens Søn Søren af Vesterlist.
27
Barnet blev baaret af Jens Hallums (Jens Kristen
sens?) Hustru. De øvrige Faddere var Thomas Tydsk, Hans List, Eske Jørgensen og Mette Klausdatter. Den 17. April samme Aar stod Niels Bejsnap og hans Pige Fadder til Jakob Grønfelds Kristen, der holdtes over Daaben af Peder Jakobsens Hustru. De øvrige Faddere vare Kristen Svendsen, Peder Hansen og Peder Lassens Pige.
Den 11. Maj 1738- stod Niels Bejsnaps Hustru, Johanne Fskesdatter, Fadder til Peder Lassens Kristen af List, som holdtes over Daaben af Anders Gammelgaards Hustru, mens de øv
rige Faddere var Peder Mose, Peder Nielsen og Hans Lists Hustru. Den 2. Januar 1739 var Johanne Fskesdatter Fadder til Lindberg Møllers, Johan Meislers, Søn Hans, som bares af en Madame Nielsen og hvis øvrige Faddere var Niels Mikkelsen, Niels Kristensen og Jens Hallums Hustru. Den 3. Maj samme Aar var hun Fadder til Mads Krogs Kirsten af Mølle- bjerg. ' Degnekonen holdt Barnet over Daaben, og de øvrige Faddere var Jens Hallum, Thomas Tydsk og Peder Moses Hustru. Den 17. Juli 1740 stod Johanne Fskesdatter Fadder til Jens Hallums Jens, som Kristen Hallums Kone bar over Daaben, og de øvrige Faddere var Peder Lassen, Niels Mose og Johan Meislers Hustru (Johanne Jensdatter?). Hvis den her nævnte Jens Hallum- er den samme Jens Kristensen af Vester-
28
list, hvis Datter Karen blev døbt anden Søndag efter Hellig 3 Konger 1737, saa er han Mor
fader til Morten Thomsens Hustru Johanne Eskesdatter; thi den nævnte Karen var just hendes Moder, hende, som Morten Thomsen fik i Huset, da han ægtede hendes Datter. Og"
rimeligt er det, at det er saaledes, thi staar Møllerkonen i Lindberg Mølle Fadder til Jens, saa staar hendes Mand Johan Meisler Fadder til lille Karen, der desuden bares over Daaben af Peder Hallums Enke, Kirsten Hallum. Foruden Mølleren var Peder Mose af Bejsnap, Gregers Ladefoged paa Lindberggaard, Hans Lists Hustru, Niels Mikkelsens Hustru af List og Hans Gregersens Datter Ellen hendes Faddere.
Sært skulde det være, om der ikke ved Barsel
gildet over den lille Eske har været talt baade Skjæmt og Alvor om, at der nok blev et Par ud af Niels Bejsnaps Eske, som Møllerkonen var Gud
moder til, og den lille Karen, som Mølleren havde staaet Fadder til.
Inden vi nærmere omtaler Niels Bejsnaps egne Børn med Johanne Eskesdatter, skal vi blot se hende som Gudmoder bære en lille Niels Bejsnap over Daaben. Det var Peder Nielsens Søn Niels, hun 1741 holdt over Daaben, mens Fadderne var Thomas Tysk, Peder Lassen, Jens Hejbøls Datter, Niels Kudsks Hustru og Hans Lists Hustru.
Niels Bejsnaps og Johanne Eskesdatters tre
•
29
Børn var Anna, Eske og Jens, At der i Løbet af deres Ægteskabs første Aar kan være født dem en Søn, opkaldt efter Mandens Fader Peder Bejsnap, er ikke rimeligt, naar Niels Bejsnap har været gift, før han ægtede Johanne, og oven
nævnte Peder Nielsen har været hans Søn af første Ægteskab. Optegneren har ikke til
strækkelig faaet efterset Ølgod Kirkebog for de fjorten Aar, der er imellem 1718 og 1732 og ikke grundig nok de nærmest foregaaen de og efterfølgende Aar. Vi holder os altsaa til de tre nævnte.
1) Anna Nielsdatter holdtes 12. April 1735 over Daaben af Peder Jakobsens Hustru.
Fadderne var Niels Mikkelsen og Jakob Grøn- feld, Hans List og Peder Lassens Pige Karen
V esterdatter.
2) Eske Nielsen blev den 13. Oktober 1737 holdt over Daaben af Mølleren Johan Meislers Hustru (Johanne Jensdatter?). Fadderne var Peder Mose, Hans List, Niels Mikkelsen, Peder Lassens Hustru og Jens Hallums Hustru, hvis lille Datter var tre Fjerdigaar ældre end Eske, skulde med Tiden blive hans Brud og komme til at lære, at
».De Tærninger vende sig tit omkring med Øjnene høje og lave,
det samme gjer Lykken, hun stædes ej, som Hjul drejer rundt sig med Nave.«
3°
3) Jens Nielsen blev den 10. Januar 1740 holdt over Daaben af Peder Beisnaps Hustru og Peder Lassens Kone af List »gik ved hende«.
Fadderne var Niels Kristensen af Thorlund, Johan Meisler af Lindberg Mølle og Hans List.
Niels Bejsnap døde 1745 og blev jordet 5.
Søndag i Fasten, 21. Mars. Den 17. November samme Aar viedes Enken Johanne Eskesdatter til Jørgen Nielsen. Men dette hendes andet Ægteskab varede kun i 8 Uger; thi den 16.
Januar 1746 blev Jørgen Nielsen Bejsnap jordet.
1749 nævnes imidlertid Niels Bejsnaps Hustru (Johanne Eskesdatter?) som Fadder til Oluf Bejsnaps Niels, der holdtes over Daaben af Møllerkonen i Lindberg Mølle. De øvrige Fad
dere var Hans Østergaard, Peder Mose, Jens Hallums yngste Lars og Niels Kudskes Datter.
Den 2. Juli 1761 trolovedes Eske Nielsen Bejsnap og Karen Jensdatter af Vesergaard i List, og de blev den 12. November samme Aar ægteviede i Ølgod Kirke af Sognepræsten, Provst Ude Haahr. Siden nævnes Manden snart Eske Nielsen List og snart Eske Vester
gaard. Hans Hustru stod Aaret efter Brylluppet, den 22. Avgust 1762, Fadder til den unge Hans Lists Hans, som bares til Daaben af Niels Hansens Hustru. Gamle Hans List var ogsaa Fadder og desuden Niels Hansen i Agersnap,
3i
Hans Jepsen Hungerberg, som siden 8. Oktober i 751 havde været gift med Bodild Pedersdatter af Hungerberg, — og Niels Kristensens Hustru i Thorlund.
I deres Ægteskab avlede Eske Nielsen og Karen Jensdatter tre Børn: Niels, Birthe og Jo
hanne.
1) Niels Eskesen blev døbt den 10. Juni 1763. Farmoderen Johanne Eskesdatter bar Barnet, Oluf Bejsnap, Peder Vestergaard af List, Tjeneren Peder Baagøe paa Lindberg- gaard, den yngre Hans Lists Hustru og Thomas Grønfelds Hustru var Faddere. Lille Niels Vestergaard døde, inden han blev stor.
2) Birthe Niels datter af Vestergaard bares den 16. Maj 1766 til Daaben af Thomas Grøn
felds Datter. Faddere var: Thamas Grønfeld, Peder Lassen List og Hans Hungerbergs Hustru, Bodild Pedersdatter. Enten var det Birthe Nielsdatter eller ogsaa hendes Søskendebarn af samme Navn, der blev gift med Peder Her
mansen fra Skjærsbøl i Lunde Sogn og boede med ham paa »Petersborg«, et Sted, nu en Gaard, sydlig Nabo til Ølgod Præstegaard, hvor deres Søn, Herman Pedersen, fødtes 1805. Han blev en dygtig Snedker og giftede sig siden ind paa Hvolliggaard, nord for Agersnap og syd for Grønfeld.
3) Johanne Eskesdatter blev den 6. September 1767 holdt over Daaben af Peder Vestergaards
32
Kone i List. Fadderne var; Oluf Bejsnap, Jens Vestergaard, Hans List og Bodild Hungerberg.
Det var da over et halvt Aar, siden lille Johannes Fader døde i sit 30. Aar, Han blev jordfæstet den 9. Marts (de 40 Ridderes Dag).
De unge Ægtefolk havde siddet til Huse hos Frænderne i Vestergaard, og nu maatte hun under Datidens Kaar tjene for sit Brød, og da lille Johanne var i sit sjette Aar, maatte ogsaa hun ud af Huset og gjøre det Gavn hun kunde.
Som Mø tjente hun siden i 3 Aar hos Kristen Bjølbøl i Oddum, 3 Aar i Ølgod Præstegaard hos Sognepræsten Hans Pertou og 3 Aar paa Lindberggaard hos Jørgen Haahr, sagtens en Søn af den gamle Provst, der i over 50 Aar havde været Sognepræst i Ølgod, inden han blev afløst af Hans Pertou, der i hans sidste Tjeneste- aar havde været hans Medhjælper.
Paa Lindberggaard var det altsaa at Morten Thomsen traf sammen med Johanne, som han iøvrigt godt kan have hørt omtale hos sin Moster Mette Skodsbøl i Oddum fra den Tid, Jo
hanne var Mø hos Kristen Bjølbøl. Sognepræsten for Grimstrup og Aarre gav Morten Thomsen ved hans Bortrejse fra Sognet følgende Skudsmaal:
»Nærværende Morten Thomsen, barnefødt i Roest i Grimstrup Sogn, hvor han i nogle Aar sidst har opholdt sig, har, saa vidt mig er be
vidst, ført et anstændigt Liv og Levnet. Ved sidste Mikkelsdags Tider var han her i Menig
33
heden en Gjæst ved Herrens Bord. Og da han nu agter at forlade denne Menighed, ønskes ham Held og Velsignelse til hans videre Foretagende i Verden.
Giimstrup Præstegaard, den 7. April 1800.
B. Giortz.«
Lørdagen til 6. Søndag efter Paaske viedes Morten Thomsen og Johanne i Ølgod Kirke.
Brylluppet stod hos Frænder i Mejlvang, hvor Johannes Moder havde siddet til Huse, og hvor
fra hun nu flyttede med Datteren og Sviger
sønnen til Aasted, hvor hun paa sine gamle Dage havde Ophold og kjærligt Tilsyn i de sidste Aar af hendes lange Enkestand. Her døde hun og stededes hæderlig til Jorde paa Kvong Kirkegaard, hvor vel sagtens ogsaa mange af hendes Slægt havde faaet deres Hvile
sted, da hun efter Navnet at dømme maa stamme fra Hallum paa hendes Faders Side.
Hendes Bedstefader maa nok have været Kristen Hallum i Ølgod, og hans Søn Jens Kristensen Hallum hendes Fader, der da var bleven holdt over Daaben den 10. Februar 1709 af Her
skabets fornemste Pige paa Lindberg, Kirsten Pedersdatter, der gjærne kan have været Søster til Niels Pedersen Bejsnap. Jens Kristensen Hallums Faddere havde ellers væretvSørenEkknud, Niels Mose og Kristen Tarps Kone af Ølgod.
34
7 . F r a A a s t e d o g U l d b æ k . (1800—1882.)
»At Morten Thomsen af Roest i Grimstrup Sogn er ægteviet til Johanne Eskesdatter af Mejlvang den 3. Maj d, A. samt har været til Alters i Ølgod Kirke ved sidste Paasketider, og at intet, saa vidt mig er bevidst, videre er at udsætte paa deres Opførsel og førte Vandel, bevidnes af
11. Pertou.«
Ølgod Præstegaard, den 3. Avgust 1800.
Dette var Præstens Vidnesbyrd for, at de nu var rette Ægtefolk, og nu flyttede de altsaa med Svigermoderen til Aasted og bosatte sig der. De fik Ord for at være dygtige Folk, der holdt deres Kram i Stand. Ejendommens Drift kunde ikke optage alle Mandens Kræfter, og han skaanede sig ikke for at tage Haand i med hos Naboerne, som havde storre Ejen
domme. Handelen kunde han heller ikke give Afkald paa. Han opkjøbte Svin, som han drev sønder paa med og solgte paa Markederne i Tønder, Lek og Husum, maaske ogsaa paa de holstenske Markeder. Tysk Sprog havde han efterhaanden tilegnet sig saa meget af, at han kunde klare sig ogsaa, hvor han ikke kunde klare sig med sit Jydsk, som han jo nok kunde for det meste; men han maatte kunne opfatte de tyske Prangeres indbyrdes Samtaler, saa de i al Fald ikke i hans Nærværelse kunde lægge
35
Raad op til hans Skade. Han morede iøvrigt tit baade sig selv og andre med løjerlige Sam
taler imellem tyske og danske i Sproggrænsens Egne, som naar Tyskeren eller Friseren spørger sin danske Nabo, »om han ikke i Dag har set hans Faar ved Diget« og Naboen opfatter det som Tyskeren skylder ham for, at have »skidt ved hans Dige« og farer op imod ham i Vrede, eller naar en Jyde og en Tysker vandrer sammen til Ribe og Jyden mener, at Tysken for at drille ham kalder Ribe for Varde og derfor stribser ham.
Men det var selvfølgelig ikke Moro alt hvad han oplevede paa sine Handelsrejser og en af disse blev ham til stor Elendighed. Han var bleven overfalden af Voldsmænd. Det var ikke i Sønderjylland men paa Vejen mellem Varde og Ribe, hvor han i Nærheden af Gredstedbro var paa Færde med en Drift Svin, som han vilde sønder ud med. Først satte de Skræk i Svinehjorden, saa den blev vild og løb løbsk (»skjænnede«) og da han tiltalte dem for denne Ugjeming, fo'r de af ^Vognen og redte ham ilde til. Han var ellers hverken bly eller bange, og Kæmpekræfter havde han; men han lik et slemt Slag i Hovedet og daanede, og da han kom til sig selv, kneb det for ham, ved gode Menneskers Hjælp, at faa Samling paa sine Svin, og Slaget i Hovedet havde saaledes rystet hans Hjærne, at han havde Men deraf
3*
36
alle sine Dage, saa han til sine Tider, især i hede Sommerdage kunde gaa fra Sands og Sam
ling og da blive vild og ustyrlig.
Tab havde han lidt, og Ulykke overvældede ham, saa han, efter at have været naaet hjem, i Vildelse lagde Haand paa sig selv. Han var gaaet ind i Ovnhuset og havde lukket af efter sig. Johanne anede Uraad og trængte sig ind til ham. Han kastede- den blodige Ragekniv, hvormed han havde skaaret sig et dybt Snit i Struben, ind i Ovnen og sank sammen. Men Johanne var ikke raadvild, hun fik ved Læge
hjælp Struben syet sammen og ved omhyggelig Pleje Saaret lægt. Af dette Saar bar Manden Men og Mærke alle sine Dage, saa det faldt ham svært at synke sin Føde. Ellers gjenvandt han, med Undtagelse af de omtalte Tilfælde, sin vanlige Helsen og sin medfødte Driftighed, og paa Mælet havde Saaret ikke voldt ham nogen Men. 1809 kjøbte han den østre Gaard i Ulv
bæk, rimelig den ældste i Byen, hvorfra de tre andre vare Aflæggere. Den laa da tæt ved Bækken, hvorefter den maa have faaet sit Navn Ulvbæk, som ved skjødesløs Udtale og til
svarende Skrivning senere er bleven til Uldbæk, skjønt Navnet sikkert ikke har noget med Uld at gjøre, hvilket er saa meget mindre rimeligt, som Uld i Egnens oprindelige Sprog hedder Tow, hvoraf kartes Tøjer til Spinding.
Gaarden med Indbo og Boskab var kommen
37
under Hammeren. Morten Thomsen tog der
over for at se, om han ikke kunde kjøbe et Kar, som Johanne trængte til. Han saa da Lejlighed til at kjøbe Gaarden, og han lod den ikke gaa fra sig. Ægtefolkene solgte da Stedet i Aasted og flyttede med deres tre Børn og alt deres Gods til Uldbæk, hvor de skulde svare Aftægt til gamle Jens Hekkenfeld, som blev meget lykkelig ved de ny Folk, vilde gjærne give sig af med Børnene, især med Eske, som var i sit ottende Aar, da de flyttede ind i Gaarden. Dennes Bygninger blev nu snart flyttet fra Østertoften, hvor den laa, om i Marken mellem Vestermarken, »Vingerne«
og Gaasehaven. De brændte Mursten skaffedes ved at oprette et lille Teglværk for det samme ude mellem Vingerne og Østertoften. Lade og Stald blev bygget af nyt men til Stuehuset brugtes det gamle Tømmer. Paa et af de lukkede Sengesteder stod indgravet B. N. S. — M. A. D., 1718. Bogstaverne, sagde Moder, skulde sige Bennet eller Bertel Nielsen og Maren Andersdatter, som vel da 1718 havde haft Gaarden.
Gaardens Marker blev dyrkede med Omhu og Forstand. Mærglen, som fandtes i Marken, blev taget flittig i Brug, Heder blev op
dyrkede og Enge overrislede, og Morten Thomsen og Johanne blev gode at søge til om gode Raad. Deres nærmeste Nabo var
38
Peder Smed, som var en Dattersøn af Præsten Niels Bloch i Hemmeth, hvis Datter, Maren Bloch, var Peder Smeds Moder. Peder Smed og hans Hustru, Anna Jørgensdatter, vare gode Nabofolk, og Børnene paa de to Nabogaarde levede sig godt sammen. Det samme kan siges med Hensyn til de to andre Gaarde eller Steder i Byen. Vestligst ude ved Landevejen mellem Varde og Ringkjøbing boede den Gang Sognefogden Jørgen Wad, gift med Anna Thjellesdatter fra Ribe, og det var vel efter hende de kaldte Ejendommen Aneberg. Denne Ejendom var ellers den mindste, maaske ogsaa den magreste i Byen, mindre end Hans Jørgens, imellem Aneberg og Peder Smeds. Disse fire Gaarde og Steder dannede sammen med Star
bæk Mølle et Grandelag.
Morten Thomsen og Johanne klarede sig godt med Gaarden, skjønt det var i de strænge Tider, først under Krigen med England, da Folk, for at faa Salt, maatte skaffe sig det af Havvandet, og mangt et Lig blev puttet i Jorden i Halmkurve, lukkede som Ligkister. Siden kom Rigsadskillelsen fra Norge ovefi paa »Stats
bankerotten.« Men med en Kone som Jo
hanne var det ingen Sag. Hun holdt ikke blot Huset godt i Stand inden Døre; men hun havde ogsaa Kræfter til og var ikke bange for at tage Haand i Arbejdet uden Dørene, og hun holdt sine Børn til det samme, opdrog
39
dem i Tugt og Herrens Formaning. Overtro havde hun jo nok arvet en Del af, og naar hun og Peder Smed kom til at fortælle om Nisser og Grjengangere, kunde det nok blive noget uhyggeligt for Børnene, saa de knap turde gaa uden for en Dør om Aftenen. Men naar de om Vinteraftenerne, inden de gik i Seng, var med deres Moder ude i Stalden, mens hun malkede Køerne og Faderen røgtede af, og hun under Arbejdet bad sine Bønner og sang sine Lovsange: »Min Gud jeg prise vil med Flid«; »Nu velan! vær frisk til Mode«; »Hvor dejlig skal Guds Kirke staa«; eller
»Udi min Angst og Nød sager dig jeg Herre sød, du kan mig bedst undsætte i al min Sorg og Trætte.
Ulykken let du vender, det staar i dine Hænder«;
eller lignende, da overgav hun Børnene en Arv, som ved Guds Hjælp skal blive Ættens Velsignelse i tusende Led. Børnene vare friske og sunde og hjalp med, efter som de groede til, Johanne og Morten var jo selv vante til fra smaa af ikke at skaanes. De to ældste af deres levende Børn havde i deres Ydre mest Lighed med Moderen, medens de to yngste havde mest til fælles med Faderen. Især lignede Karen ham op ad Dage baade i
4°
Udseende og i Kraft, som stundom teede sig overstrømmende, saa Moderen lod hende høre, det var en Fejl, hun ikke havde faaet et Par Bukser paa. Jo ældre hun blev, des mere lignede hun Faderen: den firskaarne, kraftige Skikkelse, de store rødmussede Ansigtstræk, den høje, krogede Næse, de blaa straalende Øjne, under de mørke, kraftige Øjenbryn, det stærke, mørkebrune Haar, der tog sig ud som sort og holdt sin Farve op i den høje Alderdom.
Børnene vare:
1) Eske Mortensen, født 1801, men død som spæd Barn.
2) Eske Mortensen (Præsten har i Kirkebogen skreven Eschield) fødtes og døbtes Tirsdagen den 27. April 1802.
3) Maren Mortens datter, født 16. Juli 1804.
Hun blev gift med Mikkel Jensen Møll og Moder til 2 Sønner og 2 Døtre. Af de sidst
nævnte er Kirsten Gaardmandskone i Horne Sogn og Johanne Gaardmandskone i Houen Sogn.
4) Karen Mortensdatter fødtes Søndagen den 25. September 1807. Hun blev gift med sin Slægtning Herman Pedersen paa Hvolliggaard, hvor de, mens dette skrives, begge lever og sidder paa Aftægt.
5) Ellen Mortensdatter døbtes Palmesøndag, den 7. April 1811. Hun blev gift med Gaard-
4i
mand Kristen Hansen i Thorbøl, Ovtrup Sogn, hvor hun døde af Kræft.
Af disse Børn fødtes de fire ældste i Aasted og den yngste, Ellen, i Uldbæk, hvor Moderen levede med dem til 1823, hvor hun, Dagen efter at have fyldt sine 56 Aar, døde af Tæring den 7. September 1823. Hendes nøjsomme og livs
glade Sind kjendtes til det sidste. Kun faa Timer før hendes Død skjæmtede hun med Børnene om, at hun nok snart skulde komme op og »skjærmydsere« med dem. Hun over
levedes af sin gamle Svigermoder, som tit havde glædet sig ved at gjæste hende og hendes Morten, og det var ikke længe siden, hun havde været der paa sin Fodvandring af henved 5 Mil fra Roest til Uldbæk og derfra igjen et Par smaa Mil ned til sin Svoger og Søster Mette Skodsbøl i Oddum. Hun fik Aftægt fra Højrupgaard, hvor hun i over 10 Aar overlevede sin Stedsøn, Hans Thomsen.
Hun naaede hen imod, om ikke over, de go Aar. Men ved Mortensdagstid 1823 havde Gaardens Folk ikke set hende i eller ved Af- tægtshuset i et Par Dage. De anede Uraad, spurgte og søgte efter hende, til de endelig fandt hende død i en halv siddende Stilling nede i Engen ved Bækken, nord for Gaarden.
42
8 . Eske Mortensen.
(1802—1882.)
Johanne Eskesdatter havde ikke været tryg
ved Tanken om, at hendes Søn kunde blive Soldat, som han ellers selv havde stor Lyst til, især hvis han kunde blive Dragon i Randers og der blive Vagtmester. Moderen havde lagt Mærke til, at han fra Fastelavnslege og lign
ende Selskaber havde ført en Del raa og vild Tale til Huse. Det var i de Dage, da Kingo-Sangen mange Steder mattedes, medens Lovsange om Vinen og Pigerne var i Vælgten, mens man lo ad baade Død og Djævel, ja sang om Døden:
»Men vil den endelig putte mig ned, saa ta'r jeg Flasken og Kjæresten med.«
Eske sang godt og havde let ved at lære ny Sange, saa det var intet Under, at han var velkommen i de unges Lag, hvor det gik løs med lystige Løjer, men hvor det just ikke al Tid var de rene Aander, der legede. Dette var det, der voldte Moderen Uro. Saa døde hun, og dette blev vel Børnenes Redning; thi da hun selv var borte, fulgte hendes Eftermæle dem desto kraftigere manende, og saa havde de ikke hendes Svagheder at trøste sig med, naar Vildskaben lokkede. Og Skinhelligheden, som al Gudsfrygt i de Dage, var nær ved at blive slaaet i Hartkorn med, kunde de ikke
43
sigte hende for. For gamle Morten brast det efter hendes Død, saa hans Vid oftere end før blev omtaaget, og det var derfor i rette Tid, at Sønnen halvandet Aar efter Moderens Død giftede sig og blev Mand paa Gaarden, skjønt han endnu ikke havde fyldt de 23 Aar. Margrete Pedersdatter fra Snorup, som var i Aar sammen med ham, blev hans Hustru.
9. Margrete Pedersdatters Slægt.
Kristen Pedersen, som ved Midten af forrige Aarhundrede boede paa den nordligste Gaard i Snorup, Tistrup Sogn, var født 1723 og hans Hustru, Maren Kristens datter, var født 1726, samme Aar som Thomas Pedersen i Roest, hvis Sønnesøn skulde blive gift med hendes Sønnedatter og Oldefader til Børn, hvis Olde
moder hun blev. Hendes Datter Maren blev 18.
Februar 1783 gift med Kristen Jensen af Hauge;
men Aaret efter, 14. Marts 1784, døde Maren Kristensdatter i sit 58. Aar. Hendes ældste Søn, Peder Kristensen, var født 28. Januar 1758 og han blev samme Aar, som hans Moder døde, den 21. September 1784, gift med Maren Olufs- datter, som var født i Agerkrog 1763 af For
ældrene Oluf Kristensen (født 1727, død 23.
Januar 1803) og Margrete Jensdatter (født 1731, død 7. Februar 1779). Oluf Kristensens Moder var Kirsten Eskesdatter, hvis Fader var Eske Hansen af Mejlvang og som var født 29. Januar
44
1708. Hun var af Slægten fra Store List, og af den var ogsaa Maren Olufsdatters Stedmoder, Oluf Kristensens anden Hustru, Lene Marie Markusdatter dg kunde maaske være en Sønne
datter af den Lene Marie Markusdatter, som er nævnt under Johanne Eskesdatters Slægt.
Hendes Søster Sophie blev 16. Februar 1716 ægteviet til" Laurids Madsen i Gaarde i Tistrup Sogn. Vi ser, at Indbyggerne omkring de 2 Herresæder Lindberggaard og Agerkrog har nok kunnet finde hinanden. Men nu var Agerkrog af Andreas Charles Theilmann lagt ind under Stamhuset Nørholm. Agerkrog var udstykket i et Par Bøndergaarde, hvorfra der ikke svares Tiende. Men Oluf Kristensens Moder Kirsten Eskesdatter maa være Søster til Niels Bejsnaps anden Hustru Johanne Eskesdatter (gift 1732), Eske Nielsens Moder (1737), Bedstemoder til den yngre Johanne Eskesdatter (1767), Eske Morten
sens Moder (1802).
Altsaa 1784, 21. September, viedes i Tistrup Kirke Ungkarl og Gaardfæster Peder Kristensen og Pigen Maren Olufsdatter. Næste Aar, femte Søndag efter Trefoldighed, døbtes deres ældste Søn, den første Kristen Pedersen, baaren af Fasteren Maren Kristensdatter, Kristen Jensens Kone af Hauge, begge Bedstefædrene: Kristen Pedersen af Snorup og Oluf Kristensen ai Agerkrog, stode Faddere og desuden Kristen
45
Jensen af Hauge, Anna Markusdatter og" Karen Mouridsdatter af Snorup.
Lille Kristen var i sit fjerde Aar, da hans Faster Karen Kristens datter "12. Oktober 1788 havde Bryllup med Oluf Lassen af Adsbøl i Strellev Sogn, hvis Bedsteforældre, Oluf Laursen og Else Nielsdatter af Adsbøl var blevne ægte
viede 3. Juledag 1717, og hvis Slægt endnu bor paa Fædregaarden.
Gamle Kristen Pedersen døde ved Peders- dags Tid 1791. Liget jordedes anden Søndag i Fasten; men anden Pinsedag samme Aar førtes Peder Kristensens og Maren Olufsdatters hjemme
døbte Søn Oluf til Kirke og bares af Lene Marie Markusdatter af Agerkrog og hendes Mand, gamle Oluf Kristensen, stod selv Fadder sammen med Oluf Lassen fra Adsbøl, Jeppe Kristensen, Marie Mouridsdatter og Anna Olufs- datter af Snorup. Sidstnævnte var Barnets Moster, som 18. April 1800 blev gift med Mads Mikkelsen Feld (Gjødsvang).
1765 fødtes Maren Pedersdatter, som døde Kyndelsmissedag 1800. Men 1797, tredie Søn
dag i Fasten, førtes den yngste Kristen Pedersen i Kirke efter først at være hjemmedøbt. Fad
derne var Karen Kristensdatter af Adsbøl og hendes Mand Oluf Lassen, samt Thomas Søren
sen og Thomas Lauridsen af Snorup. Aaret efter stod Peder Kristensen Fadder til en lille Konesøster i Agerkrog, der blev nævnet med
46
hans Kones Navn, Maren Olufsdatter, født 12.
Februar 1798. Barnets Søster, Anna Olufs- datter, bar det, og to andre Søstre, Margrete og Kirsten stod Faddere sammen med deres Svoger Mads Mikkelsen. 5 Aar tidligere havde Ægteparret Peder Kristensen og Maren Olufs- datter staaet Faddere til en anden af hendes Søstre Else Marie Olufsdatter, som blev døbt 3.
April 1793; de øvrige Faddere var, foruden Barnets Sødskende, Niels Olufsen og Else Kirstine Olufs
datter, Kristen Bertelsen og Anders Kristensen.
Den 2 6 . Juni 1802 blev Peder Kristensens
og Maren Olufsdatters yngste Barn Margrete Pedersdatter holdt over Daaben af sin ældste Halvmoster Margrete Olufsdatter af Agerkrog.
Fadderne var Jeppe Skov, Markus Thomsen Tønnes Lauridsen, Kirsten Kristensdatter af Snorup og Maren Kristensdatter af Hauge.
Børnene i Snorup var altsaa:
1) Kristen Pedersen den ældre {født 1785).
Hans Fader bad ham, da han skulde være Soldat, at nære sig for 3 K'er1). Han blev gift med Else i Skonager. De boede paa Højsang og havde to Døtre, Karen, som ikke giftede sig, og Maren, som giftede sig og fik Gaarden, der gik i Arv til hendes Sønner.
2) Oluf Pedersen (født 1791). Han blev hjemme ved Gaarden og døde ugift den 30 Juli 1855.
!) Krus, Kort og liderlige Kvinder.
47
3) Maren Pedersdatter fødtes 1795 og døde Kyndelmisse 1800.
4) Kristen Pedersen den yngre var født ved Pedersdagstid 1797. Han overtog Gaarden efter Faderen, giftede sig 1827 med sit Sød- skendebarn Kirsten Jensdatter af Gjødsvang.
Hun var Datter af Jens Madsen og Kirsten Olufsdatter, født i Agerkrog. Hos dem var Forældrene paa Aftægt men hjalp til, hvad de kunde. Gamle Peder Kristensen døde 79 Aar gammel, den 15. Maj 1837. Gamle Maren blev 83 Aar og levede til den 12. Februar 1846. Kristen Pedersens og Kirsten Jensdatters Børn vare:
A. Kirstine Kristensen, født 13. Juni 1828.
Hun havde kun svage Aandsævner, og efter den Ulykke, der overgik hendes ældste Søster, var det, som hendes Lys helt sluk
kedes. Hun overlevede baade Forældre og Sødskende men sløv og hjælpeløs, saa Sognet maatte overtage hendes Arv og Pleje.
B. Margrete Marie Kristensen, født den 8.
September 1832, syntes der at være bedre Ævner og Kræfter i; men mens hun 1857 tjente hos Thomas Uhre, faldt hun paa Aarets næstsidste Dag for et Vaadeskud.
Det var i Julen, da det tit gaar overstrøm
mende lystigt til. Hun var just i Færd med at rede Seng i Karlekammeret, da den
48
ene af Karlene gav sig til at drive Løjer med hende. Den anden Karl griber en Bøsse, som han ikke véd af er ladt, og truer ad førstnævnte Karl; men Bøssen gaar af, og Marie fik sit Banesaar, Hun jordedes paa Tistrup Kirkegaard 3, Januar 1858.
C. Maren Kristensen fødtes 22. Oktober 1835, blev 3. Juledag baaren over Daaben af hendes Faster Margrete, og dennes Mand Eske Mortensen stod Fadder sammen med Jens Kristjan Kjeldsen af Snorup og Jens Madsen af Gjødsvang. Maren døde af Børne
kopper den 27. Marts 1837.
D, Jens Peter Kristensen fødtes 29. September 1838 og blev 4. November baaren til Daaben af Mads Jensens Hustru, Maren Kristens- datter af Gjødsvang. Ham havde man ventet sig noget af; men han døde af Blodstyrtning
26. November 1855.
Begge Forældrene overlevede alle Børnene, saa nær som Kirstine. Kirsten Jensdatter døde den 2. Marts 1875 og Kristen Pedersen den 22.
Februar 1877.
5) Margrete Pedersdatter, født 24. Juni 1802 blev døbt af Præsten Niels Vindfeld, vaksineret 1811 af Distriktslæge Monrad i Varde og kon
firmeret 1817 af Præsten Foss med Vidnesbyrd om ret god Oplysning og meget sædelig Op
førsel. Foss viede hende ogsaa 1825 til Eske Mortensen.
49
10. Eske Mortensens ogMargrete Pedersdatters Hus o g Æt.
(1825—1882.)
Jrolovelse: »Anno 1825 den 13. Februar be- gj ærede Ungkarl Eske Mortensen fra Uldbæk, Lyne Sogn og Pigen Margrete Pedersdatter af Snorup, at ægtevies, og at der er intet i Hen
seende til Slægtskab eller noget paa anden Maade, som kan hindre denne deres forehavende Forbindelse, derfor indestaar undertegnede, som Vidner og Forlovere.
Peder Christensen. Morten Thomsen.
Med paaholden Pen.
Brylluppet stod Palmesøndag den 27. Marts 1825, hvorefter Margrete Pedersdatter fulgte sin Ægtefælle til Uldbæk, for at indtage hans Moders ledige Plads som Husmoder. Hun var fint bygget og spinkel og kun lidet kraftig, med svage Aandsævner, hvilket rimeligvis for en Del kan tilskrives de gjentagne Giftermaal fra Led til Led mellem Sødskendebørn. Men hun var from og god, og imellem hende og hendes Ægte
fælle var nu Slægtskabet ikke større, end at der blandt deres Oldemødre var to Søstre, Jo
hanne Eskesdatter og Kirsten Eskesdatter fra Meilvang. Ægtefolkene fik en stor Børneflok, gamle Morten Thomsens »vulkanske Udbrud«
samt Husmoderens Svagelighed gjorde det vanskeligt for Manden at holde Gaardens Drift i Gang, saaledes som han ønskede det, og det
