Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Fuldtræffer af en mediebus

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

8/2000 26. april

(3)

Bibliotekspressen 8/2000

246

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 17 70 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Per Nyeng (ansvarshavende redaktør) og Hanne Folmer Schade Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen Bladudvalg:

Grethe Røndal Christensen, Jens Lauridsen, Julie H. Sanders, Vibeke Sloth, Lone Søgaard og Anne Tvedesøe

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 360 kr.

Medlemmer af Bibliotekarforbundet mod- tager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1. halvår 1999 – iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.436

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarfor- bundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Christiansen). Uregel- mæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk

Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 34 48 77, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige Hovedbestyrelse:

Birgit Vesth Alsing (BV), Hvidovre Kommunes Biblioteker Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60, E-mail:bve@hvidovre.dk

Elin Bjerregård (EBJ), Viborg Centralbibliotek

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87, E-mail:elin.bjerregaard@viborgkommune.dk Louise Clausen (LC),

Allinge-Gudhjem Bibliotek Tlf. A: 56 48 07 01, P: 56 48 06 16, E-mail: louise.clausen@agk.dk Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98, E-mail: soeren.kloejgaard@post.tele.dk Merete Nipper (MN), Sundby Bibliotek Tlf. A: 32 54 33 55, P: 32 97 27 86, E-mail: smn@kkb.bib.dk

Finn Petersen (FP), Sundbyvester Bibliotek Tlf. A: 32 55 97 16, P: 33 14 79 85, E-mail: svfp@kkb.bib.dk

Naja Slyngborg (NS), Folketingets Ombudsmand, Tlf. A: 33 43 54 45, P: 39 18 52 55, E-mail: ns@ombudsmanden.dk Gudrun Windfeld Schmidt (GWS), Odense Centralbibliotek

Tlf. A: 66 13 13 72 /4300, P: 62 22 23 75, E-mail: bl_gws@post9.tele.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk

LEDERKOMMENTAR AF BF’s HOVEDBESTYRELSE

246 ”

“

Lederkompetencer – udvikling og prissætning

■

Bibliotekarforbundet organiserer ca. 600 ledere på forskellige niveauer og beskæftiget på vidt forskellige områder med implementering af en generel lederpolitik herunder lederudvikling. BF’s lederpolitiske program består af tre delpolitikker: lederrekrutteringspolitik, lederudviklingspolitik og lederlønpolitik. Hvad angår rekruttering er BF gået ind i et rekrutteringsprojekt i samarbejde med et større bibliotek. Endvidere afholdes et lederseminar den 12. maj 2000, der omhandler »kulturel forvaltning« og strategisk ledelse. Leder- lønstrategien har resulteret i en ny forhandlingsorganisation, hvor bl.a.

bibliotekschefers lønninger forhandles direkte af BF.

Ledelse er én blandt utroligt mange fagligheder. Mange bibliotekarer har udviklet denne faglige kompetence og fungerer i dag som kulturche- fer/bibliotekschefer i kommuner eller som ledere i private og statslige virksomheder.

Ledelse har udviklet sig bort fra at være en administrativ sideordnet funktion – heldigvis – til at være en selvstændig, faglig kompetence. De fleste BF-medlemmer med lederfunktioner er ledere i et stærkt fagpro- fessionelt miljø, hvor den politisk-administrative ledelse skal afbalance- res i forhold hertil. Det faglige engagement har været anvendt som driv- kraft i forhold til de moderniseringer og forandringer, der er sket i det biblioteksfaglige miljø. Derfor er BF overbevist om, at faglig viden som grundlag for ledelsesmæssig kompetence er det optimale.

Den nye bibliotekslov giver som bekendt mulighed for, at andre end bib- liotekaruddannede kan blive ledere af de offentlige biblioteker. Det er en udfordring, som Bibliotekarforbundet gerne ville have været foruden.

Men vi er ikke bekymrede for konkurrencen med andre offentlige ledere, når målestokken fortsat er opnåede resultater i forhold til modernise- ring af den offentlige sektor.

Ethvert Bibliotek i udvikling er i perioder kaotisk og præget af modsæt- ninger, spænding, kreativitet og gode problemløsninger. I dette spæn- dingsfelt befinder bibliotekslederen sig og skal løse sine opgaver. Derfor er initiativer, der kan styrke lederens faglige og personlige udvikling vigtige.

Der er mange initiativer i gang for at sikre et bredere udbud af efterud- dannelsesaktiviteter målrettet biblioteksledere. Det er – blandt andre ting – vigtigt med et godt og bredt udbud af teoretiske og praktiske le- delseskurser, der gør at biblioteksledere udstyres med de bedste ledel- sesmæssige redskaber til gavn for bibliotekerne og deres medarbejdere.

Foruden uddannelse og kompetenceudvikling er der behov for en bevidst og målrettet satsning på lederrekruttering blandt unge og yngre medar- bejdere og generel lederudvikling. Samtidig skal de ledelsesmæssige kompetencer løbende prissættes på et niveau, der fortsat gør det attrak- tivt – også lønmæssigt at være leder. Dette kræver et samarbejde mel- lem BF centralt og lederne, således at der fortsat kan udvikles metoder og redskaber, der kan styrke ledernes evne til at dokumentere og under- bygge egne lønkrav.

Med de forskellige initiativer, der er iværksat, er det udfordringen at samordne disse, således at de under- støtter samme formål: at skabe de bedste vilkår for i fremtiden at kunne fastholde og tiltrække medarbejde- re og ledere til attraktive arbejdspladser i den kommu- nale, statslige og private sektor.

/JW

(4)

247

■ Overgang til NY Løn med pensions- garanti og besvarelse af tjenestemands- rettigheder for de tjenestemandsansatte bibliotekarer på det statslige område samt bibliotekarer, der er ansat i staten på tjenestemandslignende vilkår, og som har en tjenestemandspensionsord- ning. Til forskel fra de tjenestemandsansatte bibliotekarer sker overgangen ikke i forhold til KTO-overenskomsten, men AC-overenskomsten, og udover en grundløn med et stejlt lønforløb (formentlig fra trin 1–3) bliver der mulighed for at få de i den NY Løn indeholdte kvalifikations- og funktionstillæg m.v., og en ret til at forhandle løn og tillæg en gang årligt. De statsansatte bibliotekarer skal ikke påregne et overgangstil- læg. Til gengæld bliver der tale om en frivillig overgang. Hvilket indebærer, at den lille gruppe tjenestemænd, som endnu ikke er nået op på slutløn, og derfor ved overgangen til NY Løn risi- kerer at komme i klemme, kan vente med at gå over på NY Løn til deres nu- værende lønforløb er afsluttet. Ifølge de tal, der er tilgængelige i BF omfatter denne gruppe ca. 50 årsværk.

For mange af de bibliotekarer på det statslige ansættelsesområde, som ved sidste ok-forlig opnåede et meget elen- digt resultat – sådan som BF’s formand, Jakob Winding, på Statsgruppens gene- ralforsamling d. 25. marts selv karakte- riserede udgangen af ok-forhandlingerne på statsområdet – lyder ovenstående sikkert som sød musik i øret. Det var dog ikke desto mindre, hvad Jakob Winding og forbundets næstformand Mette Kjeld- sen Sloth – ganske vist med forbehold, men også fulde af fortrøstning og opti- misme – stillede Statsgruppen i udsigt, da de i tilslutning til generalforsamlin- gen orienterede om de forestående for- handlinger med Finansministeriet om de statsansatte tjenestemænds mulige overgang til NY Løn. Samtidig understregede Jakob Winding, at det ikke er meningen

at nogle af de berørte tjenestemænd skal gå ned i løn.

At ovenstående model muligvis bliver ført ud i livet skyldes bl.a., at der i AC er en restpulje tilbage fra sidste ok-for- handlinger, som AC synes indstillet på at lade BF få del i til netop dette for- mål. Hvornår en aftale, som helt eller delvist følger dette mønster, kan træde i kraft, bliver op til de kommende for- handlinger mellem BF/AC og Finansmi- nisteriet.

På mødet blev der fra enkelte medlem- mer udtrykt en del skepsis i forhold til hele tillægskonstruktionen bag den NY Løn. Som Steen Søndergaard Thomsen, Kunstakademiets Bibliotek, formulerede det, så vil en overgang til NY Løn betyde, at nogle få bibliotekarer får nogle flere lønkroner i form af tillæg, og at de fleste spises af med nul og nix. Han havde hel- lere set, at bibliotekarerne over en bred kam placeredes på et højere skalatrin.

En sådan kollektiv oprykning betegnede BF’s formand dog som uaktuel. Det kan vi ikke vælge. Valget står udelukkende mellem en overgang til NY Løn eller en fastholdelse af det hidtidige system. I forlængelse heraf opfordrede BF’s næst- formand, Mette Kjeldsen Sloth, da også de statsansatte bibliotekarer til at se offensivt på de nye tillægsmuligheder.

Ifølge hende vil disse tillæg ofte være betydeligt større end de lokallønstillæg, som hidtil er blevet forhandlet igennem på det statslige biblioteksområde, og i øvrigt tyder meget på, at lokallønstillæg- gene meget snart forsvinder.

Den overvejende del af de 50–60 SG- medlemmer, der denne lørdag eftermid- dag havde fundet vej til Lindevangs Allé, forholdt sig dog overordentligt positivt til de af formanden og næstformanden op- ridsede muligheder for frivilligt at gå over på NY Løn med både pensionsga- ranti og bevarelse af samtlige tjeneste- mandsrettigheder. Så det er hvad BF vil forsøge at forhandle igennem.

/PN

Knald eller stilstand

Ny mulighed for lønpolitisk gennembrud for de tjenestemandsansatte bibliotekarer i staten

Millionoverskud på katalogi-

seringsbidraget

■ Sidste år udkom der en rapport om Dansk BiblioteksCenter, som en arbejdsgruppe nedsat af Biblioteksstyrelsen havde udarbejdet. I årets første nummer af BOG’ART, Nyt fra folkebiblioteker i Århus Amt, har stadsbibliotekar Rolf Hapel, Århus Kommunes Biblioteker, denne kommentar til rapportens afsnit om katalogiseringsbidraget:

Rapporten konkluderer, at DBC i det store og hele er en særdeles veldrevet virksomhed, og at prissætning på pro- dukter følger de fastlagte priskalkulatio- ner. Imidlertid fremgår det af rapporten, at det produktområde, som hedder kata- logiseringsbidrag – der betales af de kommunale biblioteker efter indbygger- tal – ret konstant siden 1994 har udvist et overskud på 9–10 mio kr. eller tæt på 30%, mens nationalbibliografien (som betales af staten) har udvist et ret konstant underskud på 6–9 mio kr. svarende til over 50%.

Hvis det er korrekt betyder det jo, at de kommunale biblioteker så godt og vel har finansieret statens sparsommelig- hed. Trods DBC’s bestræbelser på at nedsætte priserne på katalogiseringsbidraget, er der lang vej endnu ned til de reelle omkostninger. Og for folkebibliote- kerne er spørgsmålet: »Hvorfor skal vi finansiere statens forsømmelighed – og måske også DBC’s indtræden på det private marked for salg af bibliotekssyste- mer med Katinka-løsningen?«

På kort sigt er det vel relevant at spørge, hvilke folkebiblioteker der ikke godt kunne bruge et 30% nedslag i katalogiseringsbidraget? På længere sigt er spørgs- målet, om ikke staten burde udbyde nationalbibliografien i åben konkurrence, således at den reelle markedspris for dette arbejde blev fastlagt, og således at kommunerne fortsat er uvidende økono- miske bidragsydere til en ren statslig forpligtelse.

Et andet element i rapporten er omtalen af mulige prismodeller for DanBib. Der er overvejelser om indførelse af en licensstruktur, der ligner modellen fra katalogiseringsbidraget, altså indbygger- talsbestemt. Den eksisterende er baseret på det direkte træk på DanBib, omkring en krone pr. søgning. Hvis DanBib-par- terne skulle gå hen og blive enige om en licensstruktur, vil det betyde betydeligt forøgede omkostninger for de biblioteker, der betjener sig af BASIS-kopi – dvs.

bibliotekerne i Århus Amt. Det har indtil nu været meget billigt for bibliotekerne i amtet at søge i Århus’ basis-kopi, men med en licensmodel for betaling, vil om- kostningen skulle betales direkte til DBC.

ROLF HAPEL

(5)

248 Af Per Nyeng

I 1996 vedtog forbundsstyrelsen for Randersegnens Biblioteker en plan for en differentieret og mere fleksibel bogbusbetjening.

Med indkøbet af en minibus for to år siden og den nu gennemfør- te udvikling af en ny stor medie- bus til afløsning af en af de tre øvrige bogbusser kan denne plan omsider realiseres.

■ Det har været et besværligt projekt, og bussen har været længe undervejs, sagde Bent Martinsen, formand for det kommu- nale kulturudvalg i Randers og formand for Randersegnens Biblioteksforbund, i sin tale under indvielsen af Mediebussen torsdag d. 6. april. Han var dog fuld af lov- ord over det færdige resultat. Denne ny- skabelse indebærer et tigerspring for bog- busdriften hertillands, sagde han, og fremhævede i denne forbindelse også de stærke elementer af udviklingsarbejde, der for personalet havde ligget i projektet.

Også Lars Bang, formand for Børne- og kulturudvalget i Purhus, medgav, at vejen mod Mediebussen havde været så brolagt med problemer og udsættelser, at man i hvert fald i hans kommune på et tidspunkt tvivlede på hele projektet. Men som tilfældet er i alle gode eventyr, så er det

meget svært i begyndelsen, men så meget desto lykkeligere bliver afslutningen, på- pegede han. Det har været en visionær satsning, og med den nye mediebus i kom- bination med minibussen og de to andre bogbusser er vi i stand til at byde på en kulturformidling, når den er størst og bedst, mente han. »Brug Mediebussen godt. Vær kritiske og konstruktive«, lød Lars Bangs opfordring til Bogbusafdelin- gens leder, Bente Dam Marthedal og hen- des håndgangne kvinder og mænd.

At Mediebussen er blevet et par år forsin- ket, bl.a. på grund af tekniske komplikati- oner og de sprogforbistringer, der let op- står, når et fransk og et dansk firma skal finde fælles fodslag, var da heller ikke noget, der blev trådt unødigt rundt i denne festdag. Dertil var glæden og lettelsen over, at det forjættede fartøj omsider stod klar til afgang for overvældende.

Stadsbibliotekar Bodil Have kaldte lige- frem bussen for Biblioteksforbundets hovedbibliotek med plads til det hele. Det er en kæmpebaby, vi nu sender ud i verden, og ovenikøbet med en flot timing i forhold til den nye bibliotekslov, sagde hun. »Me- diebussen er det fysiske bevis på, at vi le- ver op til de krav og forventninger, den nye lov lægger op til«.

Den énmandsbetjente minibus, som Randersegnens Biblioteker indviede for et par år siden, er helt og holdent fremstillet af det franske bogbusfirma Gruau. Men for at sikre en ukompliceret og hurtig adgang til reservedele og teknisk bistand er Viborg-firmaet Norfrig A/S blevet valgt til

at stå for råbyggeriet af den nye 13 meter lange trailer, mens Gruau i et nært samarbejde med Bogbusafdelingen og Norfrig har udformet selve indretningen og stået for det ydre grafiske design af bussen, hvor biblioteksvæsenets nye logo meget elegant spiller sammen med en række andre grafiske elementer og de snildrigt pla- cerede og for for en bogbus meget utraditi- onelle vinduesformer.

Norfrig er langt fremme, hvad angår produktion af anhængere. Fra campingvogne på helt op til 120 kvadratmeter til trailere, der kan transportere biler rundt til rally- er. Men det er første gang virksomheden er indvolveret i et decideret bogbusbygge- ri. En ordre på en ny bogbus til Dresden er dog indløbet på det sidste, og med sit engagement i Randersegnens mediebus håber virksomheden, at kunne gøre sig gælden- de på det danske bogbusmarked fremover.

Anderledes forholder det sig med Gruau.

»Indenfor de sidste 15 år har vi hvert år produceret 25 bogbusser, og i dag er vi den største bogbusfabrik i Frankrig«, fortæl- ler Dominique Guillaumont, direktør ved Gruau. »De fleste af vores busser kører rundt i Frankrig, men udover at vi nu har to busser kørende i Danmark, har vi også bygget bogbusser for bl.a. Belgien og Skot- land, og for nylig har vi produceret hele 12 bogbusser til Algeriet«.

Guillaumont stod selv for udsmykningen af minibussen, og det er hans medarbejder Mark Hutchins, som på grundlag af oplæg fra Oplandsafdelingen har udviklet dekorationen af Mediebussen ved computer- bordet. Det er dog ikke bare den ydre På dene ene langside er den 13 meter lange trailer knaldende dybblå, og på den modsatte sølvgrå. Udover de mange symboler for Mediebussens indhold af lyd, billeder, skriftkultur, edb og IT er det nye logo for Randersegnens Biblioteker også indeholdt i dekorationen. Samme dag som indvielsen fandt sted begav Mediebussen sig ud på sin første færd. Der var denne tirsdag holdeplads ved Kroen i Spendrup, Ungdomsskolen i

Vivild og Brugsen i Allingåbro. FOTO: SØREN HOLM CHILI

Da Randersegnens Biblioteker indviede sin nye

FULDTRÆFFER AF EN MEDIEBUS

248

(6)

249

fremtoning, som adskiller den ene Gruau- produktion fra den anden, understreger Dominique Guillaumont over for Biblio- tekspressen. »Selvfølgelig vil der være ting, der går igen. Vi afprøver jo hele tiden nye ideer og bliver stadig klogere på, hvordan en god bogbus skal indrettes. Men hver bus udvikles i et nært samspil med kunden, og får derfor også sit individuelle særpræg«.

Randersegnens Biblioteker har med Mediebussen ikke kun fået en bogbus, som er Nordeuropas eller ligefrem Euro- pas største, men også hvad indhold, teknisk udstyr og indretning angår den mest vidtfavnende og avancerede.

Det er en bus, som med sin elegante og både poetiske og sprælske fremtoning har stor attraktionskraft. Og som også indeni sig- nalerer fest og uforudsigelighed. Hinsides al monotoni og de rette linjers tyranni.

Både på det praktiske plan, og når det gælder de mere sofistikerede indslag, har opfindsomheden og fantasien fået lov at blomstre. Uden at funktionen af den grund lider nød. På gulvet er der robust linoleum i stedet for de syntetiske kunst- stoffer, som skæmmer alt for mange andre bogbusser. I loftet iøjnefaldende skiltning og flytbare stjernelys. Her er masser af muligheder for at eksponere den brede vif- te af materialer – bøger, tidsskrifter, avi- ser, musik-cd’ere, cd-rom, videogrammer – og et nyt og fremtidssikret edb-system er indført. Her er indbydende slå-dig-ned hjørner og tilmed plads til små udstillin- ger og arrangementer.

I bussen er der 4 pc’ere til publikumsbrug og 2 til personalet. Og udover adgang til Randers Biblioteks nye bibliotekssystem BOOK-IT fra BTJ via det gamle edb-system, så kan brugerne uanset, hvor bussen befinder sig i virkeområdet, søge på

Efter den obligate overklipning af den røde snor løftede biblioteksmedarbejderne, politikerne og de mange gæster champagneglassene mod himmelhvælvingen, og formanden for Randersegnens Biblioteksforbund, Bent Martinsen, udbragte et hurra for Mediebussen. Nederst til venstre ses chaufførformand Ernst Holleufer og Danmarks bogbusdronning par excellence, Bente Dam Marthedal. På billedet til højre et vue ned mod

børneafsnittet af bussen. Forrest ses udlånsekspeditionen. FOTO: SØREN HOLM, CHILI

Internet. Det radiosystem – Bib 2000 – som bruges i denne forbindelse er udviklet til brug for bogbusdrift af Hjørring-firmaet ABC radiotelefon i samarbejde med Herning Centralbibliotek. Med en hastig- hed på 26.400 kilobit for adgangen til In- ternet er det fuldt på højde med, hvad en ISDN-forbindelse kan byde på. Udover centralbiblioteket i Herning bruges syste- met allerede i Skive, Brønderslev og Ros- kilde, og det er på vej til Viborg, Sæby og Stavanger, oplyser Kaj Jensen fra ABC radiotelefon.

Hvor vil du på en skala fra 0 til 10 place- re Mediebussen, spørger jeg Inger Skam- ris, overbibliotekar ved Randersegnens Biblioteker og nok landets mest passione- rede og kyndige kender af bogbusdrift.

Den fortjener i hvert fald 9,5 point, fast- slår hun uden tøven. At det ikke bliver 10, forklarer hun med, at forholdene omkring udlånsekspeditionen ikke er helt ideelle.

At det lange bord er placeret i midten af bussen, og at det sædvanlige bogbusmøn- ster dermed er brudt op, synes Inger Skamris er en glimrende nydannelse; men at brugerne har videogram-hylderne i nakken, når de ekspederes, betegner hun som mindre heldigt, og de hylder over bib- liotekarbordet, som skiller ekspeditions- partiet fra indgangspartiet med trapper- ne op til hhv. børne- og voksenafdelingen, virker noget barduse.

Ernst Holleufer, den ene af de tre chauffø- rer, som på skift kører Mediebussen og de tre øvrige busser, er dog næsten tilbøjelig til at sige 10 point, da jeg sammen med ham besigtiger forholdene i forvognen - en fem år gammel Volvo FH12, som i forbindelse med godstransport allerede har lagt 500.000 km. bag sig, da Randers købte den. Trækkeren er dog særdeles velholdt, forsikrer Holleufer. Den kan sagtens føre

Mediebussen et betragteligt spand af år ind i det nye årtusinde. Ernst Holleufer blev ansat som bogbuschauffør i begyndelsen af 70‘erne – et årstid efter, at man i det hjørne af landet lagde an til den massive og også stærkt eksperimenterende bog- busindsats, som Randersegnens Bibliote- ker er blevet så berømmet for. Den nye Mediebus er dog det flotteste han har oplevet af den skuffe. Bussen er i alle henseen- der veludstyret, og så vil den syne smukt i landskabet, fremholder han.

Mens minibussen fra 1998 skal betjene de mindre holdesteder, så skal Mediebus- sen rundt til 14 - 15 af de største lokalite- ter i de 6 kommuner, som er tilsluttet Bib- lioteksforbundet, og holdetiden her bliver på 3 - 4 timer hvert sted. Hele tre af de seks kommuner – Purhus, Nørhald og Sønderhald – er uden et fast bibliotek i dag.

Resten af de ialt 150 stoppesteder tager de to øvrige, mere normale bogbusser sig af.

De er fra hhv. 1987 og 90, og en passant fik Bodil Have da også under indvielsen be- mærket, at de meget snart trænger til at blive udskiftet.

Noget så prosaisk som kold mammon blev der ikke talt om, da Mediebussen under nærvær af bibliotekets personale, poli- tikere, og samarbejdsparter indviedes med taler og champagne, fransk visesang af Dominique Guillaumont og Mark Hutch- ins fra Gruau og en fremførelse af 2. sats af Francis Poulencs fløjtesonate ved Kirsten Møller og Jette Yde fra Musikskolen i Ran- ders. Det forlyder dog, at hele herligheden har kostet ca. 2,5 mio. kr. Til det med projektet forbundne udviklingsarbejde har In- denrigsministeriets Landdistriktspulje og Udviklingspuljen for folke- og skolebiblio- teker hver ydet 150.000 kr. o

249

(7)

250 AMU-centre må selv etablere biblioteker

Biblioteksdriften på AMU-centret i Odense bør fortsætte – men for egne midler. Det mener BF’s hovedbesty- relse, som på HB-mødet den 5. april besluttede at lukke for yderligere BF-tilskud.

■ Odense Centralbibliotek har i det meste af 1999 deltaget i et forsøgsprojekt med AMU-Fyn om etablering og integra- tion af et bibliotek på det lokale AMU- center (Se Bibliotekspressen, 3/99). For- målet med projektet – der bl.a. er finansieret af EU-midler, Industriens Udvik- lingsfond og Odense Centralbibliotek – har været at afprøve perspektiverne i at etablere en biblioteksfunktion på et AMU-center med de læse- og skrivesvage kursister som primær målgruppe.

Projektet på AMU-centret i Odense er nu afsluttet i sin hidtidige form, men på baggrund af en meget kort projektperio- de – der tilmed har været præget af be- sparelser og personaleudskiftning – for- søger centret nu at skaffe midler til et videre forløb. Arbejdsmarkedsstyrelsens IT-pulje har bevilliget 250.000, og det forventes, at biblioteksprojektet også vil få tildelt EU-midler.

Det oprindelige projekt har modtaget 80.000 kr. i støtte fra BF’s Udviklingspul- je, men på HB-mødet den 5. april besluttede hovedbestyrelsen, at projektet ikke skal modtage yderligere støtte fra BF.

Gudrun Windfeld Schmidt, HB-medlem og TR på Odense Centralbibliotek argu- menterede:

»Det er egentlig gået fint, men jeg synes ikke, vi skal fortsætte vores engagement.

Forsøget har allerede vist, at der er et biblioteksbehov. Det er bare ikke vores udviklingspulje, der skal finansiere det.

Det bør køre videre på sit eget budget,«

sagde hun.

Synspunktet havde tilslutning blandt de øvrige HB-medlemmer, også hos Naja Slyngborg, der påpegede, at man har samme erfaring på erhvervsskolerne:

Også her har man via forsøg dokumente- ret, at der er et biblioteksbehov, uden at det har medført etablering af biblioteker med egne, faste budgetter.

BF’s sekretariatschef, Johnny Roj-Lar- sen, pointerede, at etablering af bibliote- ker på AMU-centre har en positiv effekt på gennemførelsesprocenten blandt de læsesvage kursister. Og han foreslog derfor, at BF tager kontakt til LO, så de to organisationer i samarbejde kan øge den politiske bevågenhed om problematikken.

Forslaget vandt gehør i hovedbestyrelsen, som besluttede at BF centralt skal tage initiativ til sådan et samarbejde.

-hfs

Af Hanne Folmer Schade

■ BF’s kommunikationsstrategi og projekt VITA er to sider af samme sag. Men hvor den førstnævnte strategi handler mest om redskaber og metoder, så handler projekt VITA om indholdet, dvs. om fremtidens folkebibliotek.

Det overordnede mål er at synliggøre og forankre BF og fremtidens bibliotek både i det politiske system, blandt de biblioteksfaglige interessenter og mere bredt i befolkningen. Men først skal konceptet og visionerne for »Det ny Bibliotek« for- muleres. Og til det formål har hovedbestyrelsen besluttet, at der skal nedsæt- tes en arbejdsgruppe.

På mødet den 5. april diskuterede hovedbestyrelsen både arbejdsgruppens sam- mensætning og dens kommissorium.

Især var der forskellige holdninger til, om det er medlemmerne eller offentligheden, der er den primære målgruppe for den kommende PR-kampagne for fremtidens bibliotek.

Gudrun Windfeld Schmidt var blandt de HB-medlemmer, der talte for, at budskabet i en BF-kampagne skal være velfun- deret i medlemsskaren, så de »kan føle et medejerskab for det, BF går ud med«.

Men flertallet mente, at det – som Birgit Vesth formulerede det – er vigtigere, at budskabet når ud over egne rækker. Og Søren Kløjgaard advarede mod, at foku- sere på begge målgrupper samtidig:

»Det er ikke muligt. Vi må vælge enten medlemmerne eller borgerne. Men det er

Konceptet og visionerne

min opfattelse, at medlemmerne allerede er i gang med at definere bibliotekernes fremtidige opgaver. Så vi skal passe på, vi ikke kommer til at halte bagefter,«

sagde han.

Ifølge oplægget fra BF’s sekretariat skulle arbejdsgruppens medlemmer vælges på det kommende fællesmøde for BF’s fag- og ansættelsesgrupper. Det var dog ikke alle, der umiddelbart syntes, at det var en god idé. F.eks. mente Merete Nip- per, at det ville være bedre at få nogle – i BF-sammenhæng – nye folk på banen.

Og Naja Slyngborg foreslog, at man invi- terede nogle frontløbere med til at stå for de store armbevægelser.

For ikke at miste følingen med arbejdsgruppen blev det alligevel besluttet, at dens medlemmer skal findes blandt de bibliotekarer, der i forvejen er aktive i BF-regi. Dog vil der blive sat penge af, så arbejdsgruppen kan indkalde folk udefra – f.eks. en fremtidsforsker eller frontlø- ber – til at give nogle bud på biblioteks- væsenets fremtidige opgaver og tilbud.

Elin Bjerregård, der er fagpolitisk an- svarlig, blev bedt om at være hovedbestyrelsens repræsentant i arbejdsgruppen, mens Jesper Laursen deltager som sekretariatsmedarbejder.

De tre øvrige medlemmer af arbejdsgruppen forventes at blive valgt på det kommende fællesmøde for fag- og ansættel- sesgrupperne, der finder sted den 8. maj.

Herefter vil der formentlig gå et par må- neder, før der foreligger et konceptforslag.

o

Som et led i BF’s projekt VITA, skal konceptet i det moderne folke- bibliotek formidles til offentligheden – så også borgerne forstår, hvad det rummer. Først skal konceptet dog defineres, og det skal ske i en arbejdsgruppe, besluttede BF‘s hovedbestyrelse på sit møde den 5. april.

Fra BF‘s hovedbestyrelse

(8)

251 Ny undersøgelse af bibliotekar- behov på vej

■ Selv om Biblioteksstyrelsens undersø- gelse af bibliotekarbehovet i folkebiblio- tekerne ikke viste tegn på, at der vil op- stå en mangelsituation indenfor de nær- meste ti år, så har Kulturministeriet alligevel valgt at sætte en ny, kvalitativ undersøgelse i værk.

Den første undersøgelse fra Biblioteks- styrelsen er foretaget på baggrund af tal fra bl.a. Danmarks Biblioteksskole og Bibliotekarforbundet, men da der er tale om en kvantitativ undersøgelse, er der mange forhold, som den ikke tager højde for. Det gælder f.eks. den geografiske spredning i tilbagetrækningen, mobilite- ten og specialiseringen på det biblioteka- riske arbejdsmarked samt de yngre bibliotekarers tilbøjelighed til at søge ind på det kommunale område.

Det er BF’s opfattelse, at usikkerheden omkring de nævnte forhold er så stor, at undersøgelsens konklusioner ikke kan tages for pålydende. Forbundet mener

derfor, at en ny undersøgelse er påkræ- vet.

Resultatet af Kulturministeriets kommende undersøgelse – der har et budget på 100.000 kroner – forventes at forelig- ge i begyndelsen af december.

❑

Nye folk i Døssing- prisudvalget

■ På HB’s møde den 5. april godkendte hovedbestyrelsen valget af to ny med- lemmer til Døssingprisudvalget: Ågot Berger, Århus Kommunes Biblioteker og Claus Buur Rasmussen, Odder Bibliotek.

I udvalget sidder i forvejen Erling Midt- gaard Hanssen fra Statsbiblioteket i År- hus. Udvalgets opgave er at pege på en værdig prismodtager, dvs. en eller flere personer, som i de seneste år – i Thomas Døssings ånd – har ydet en bemærkel- sesværdig indsats på det kultur- eller bibliotekspolitiske område. Prisen uddeles næste gang på BF’s generalforsamling i november 2000.

❑

HB-kandidater efterlyses

■ For ikke at komme til at mangle kandidater når der på BF’s generalforsamling til november skal være valg til hovedbestyrelsen, har den nuværende HB i lighed med tidligere år nedsat et kandi- datudvalg. Birgit Vesth, der også for to år siden – før hun selv kom ind i HB – var medlem af kandidatudvalget, blev på HB-mødet den 5. april bedt om at være tovholder for nedsættelsen af udvalget.

I et forsøg på at sikre, at alle ansættel- sesgrupper bliver repræsenteret i den kommende hovedbestyrelse, er det på forhånd afgjort, at tre af de fem pladser i udvalget skal besættes med henholdsvis en privatansat, en statsansat og en bib- lioteksleder. De to sidste personer vil blive fundet på folkebiblioteksområdet.

På HB-mødet den 5. april gav seks af hovedbestyrelsens elleve medlemmer udtryk for, at de helt sikkert ønsker at genopstille. Fire havde endnu ikke taget stilling, mens en enkelt har besluttet at stoppe.

❑

(9)

252 Askovs artige afsløringer

Referatet i Filibussen (december 1999 nr. 4) af faggruppens årlige konference, der de sidste år har været holdt på Askov Højskole, er i sin indledning med Jytte Albrektsens ord en hyldest til »det levende, engagerende ord, hvor sjæl og intelligens drager på nye vandringer«.

Hun udtrykker også håb om, at faggruppen og de andre konferencearrangører vil kunne fortsætte med at skabe disse mødesteder for folk. Titlen for konferencen var »Biblioteket mellem dogme og Robinson« så der var vide rammer, og de blev udnyttet. Her følger et par citater af bred interesse fra det udmærkede referat:

Direktøren for Gyldendal, Stig Andersen, havde bl.a. disse fra referatet og sam- menhængen løsrevne udtalelser om bibliotekernes fremtid: »Bibliotekerne må operere på markedslignende vilkår, må analysere vores stærke og svage sider, muligheder og trusler. De mindre enhe- der vil forsvinde, men bibliotekernes vigtigste parameter er den menneskelige faktor. »Kom ned på biblioteket og mød en levende bibliotekar« Jo mere teknolo- gi, jo vigtigere er mennesket.«

Han refereres også for at have ment føl- gende: »Vi (bibliotekerne) har selvfølge- lig (altid) brug for flere penge, men vi skal også bruge ressourcerne rigtigt (»more bang for the buck«) og skal som konsekvens af, at alt smelter sammen, benytte os af »partnering« og indgå i samarbejde med andre.«

Forfatteren Vagn Steen kom med sine syv helt personlige dogmeråd til forfatte- re, men havde også et par gode råd til bibliotekspersonalet: »Få folk til at blive lidt længere og lav aktiviteter for folk, der vil skrive selv.«

Carsten Jensen sluttede konferencen med at beskrive sine kulturværdier, og refereres bl.a. på denne måde:

»Bibliotekerne vælger kun det populære, mens vi burde ha’ det bedste. Derved undergraver vi os selv og giver frit slag for brugerbetaling. For vi har jo alt. Der bruges alt for mange penge på edb og dårlige videoer. »I har ingen idé med det;

indkøber hvad folk kan købe alle andre steder.« Carsten Jensen finder bibliotekernes kurs uigennemtænkt og opportu- nistisk, og håber det er i afmagt disse ting finder sted. »I burde være opdragere til den gode litteratur og være et alterna- tiv til den markedsorienterede kultur, ikke bare en del af den.«

Så udsangen eller opsangen blev en be- klagelse over det pludselige fravær af

Ledelse og kompetencer – struktur og kultur

kvalitetsgrænser ved en offentlig kultur- institution som biblioteket og de ansat- tes fravær i kulturdebatten som sådan.

Specialist eller generalist

Forholdet mellem specialister og genera- lister har i et bibliotekssystem i opbrud altid været interessant. I Opsøgeren nr.

80, vinteren 1999 har Charlotte Fenger en interessant og personlig beretning om sammenlægningen af den opsøgende virksomhed på Helsingør Bibliotek med voksenudlånet.

Som leder i 14 år af den opsøgende afdeling holdt Charlotte Fenger på grund af fordelene herved længe fast i selvstæn- digheden. Med en stadig udvikling af samarbejdet, hvor bibliotekarer fra vok- senudlånet også tog sig af Bogen-Kom- mer-lånere, blev der færre ansatte kun med tjeneste i opsøgende afdeling for til sidst kun at være Charlotte Fenger selv.

For at sikre bevidstheden om vigtighe- den af en satsning på opsøgende virksomhed også i fremtiden, blev der lavet en ny organisationsstruktur. Integratio- nen mellem personalets opgaver i udlå- net og de opsøgende aktiviteter har med- ført øget arbejdsglæde, så det ser samtidig ud til, at det er lykkedes at fastholde specialet og den faglige ekspertise, der er nødvendig hertil, selv om arbejdet er organiseret på en anden måde.

Undervisning og supervision

Kompetencer er emnet for et par artikler i Biblioteksoverblik nr. 53, december 1999 med Nina Stentebjerg-Hansen som den mest praktisk orienterede. Hun beskriver, hvordan hendes egen rolle som bibliotekar har forandret sig gennem de senere år især på grund af teknologien. I den forbindelse har hun oplevet et stigende behov for at hjælpe lånerne gennem den stadigt tættere jungle af informationer, og hun spørger, om vi er forbe- redte til omstillingen fra kun at skulle finde til også at sortere og kvalitetsvur- dere informationerne.

Selv er hun godt rustet, for hun har gennem en anden uddannelse fundet nogle værktøjer til at hjælpe lånerne, og det er her det praktiske råd kommer, og det bliver her videregivet til andre bibliotekarer. Hun har taget uddannelsen som voksenunderviser, og beskriver ganske kort uddannelsens forskellige mulige forløb.

Det, hun har opnået med uddannelsen, er selvfølgelig nogle værktøjer til at un- dervise, men hun har også opnået en erkendelse af selve læreprocessen. Begge

dele har øget kompetencen ved undervisning i søgninger samt i selve det at kva- litetsvurdere informationer til den enkelte låner.

Endelig har hun via sin uddannelse kunnet overføre begrebet supervision fra sygeplejen og pædagogikken til bib- liotekarfaget. Ved at anvende supervision i forhold til kollegaer kan det lykkes at opnå en øget erkendelse af, hvordan hjælpen blev givet, og hvordan den kan forbedres. Spændende læsning og nyttig lærdom til den nødvendige udvikling af kompetencer for fremtidige behov.

Nyttig viden om EU-information

Som Elisabeth Sinding skriver i ref/

referencen nr. 6/1999: »Det er svært at finde rundt i den støt stigende informati- onsmængde om og fra EU. Den drevne bibliotekar ved næsten pr. rygmarv, at nyere dokumenter findes et eller andet sted på nettet, og at der er langt større åbenhed om EU-institutionernes arbejde i dag end tidligere. Men der ligger så meget!«

Sammen med et kort referat fra en stu- dietur til Bruxelles er der i samme blad flere artikler med gode råd til steder at finde informationer om alt muligt fra og om EU. Artiklerne er bl.a. skrevet af Bo Sørensen, der på tredje år er ansat i Kommissionens Bibliotek i Bruxelles, så det er kvalificerede og grundige råd, der gives.

Musik stimulerer

Endnu en gang kan det understreges, at musik er et vigtigt medie. Ikke kun i bibliotekslovssammenhæng, men også i det daglige og virkelige liv. Som eksem- pel kommer en fysioterapeut, Karen Tou- gaard, til orde i Opsøgeren nr. 79 under overskriften: »Musikaktiviteter virker helende i nuet«.

Hun fortæller om musikstimulering i arbejdet med demente og beskriver de metoder, der bruges – metoder der også er nyttige i flere andre sammenhænge.

Artiklen bringer også stikord til musik- kens vigtighed, hvilket følgende korte sætninger er gode eksempler på:

»Musik og sang er en naturlig og nødven- dig del af menneskelivet fra fostertilvæ- relse til døden. Musik er følelsernes og kroppens sprog. Musik appellerer til be- vægelse af både kroppen og sindet. Mu- sik berører os forskelligt, alt efter hvem man er, og hvad det er for musik. Musik og bevægelse samt sang kan skabe orden i kaos.«

Fagligt forum

v. Per Drustrup Larsen

(10)

253 Ris og ros i Brogede Blade

Som altid er Brogede Blade på banen i fin form, når emnet er indvandrere og biblioteksbetjening af indvandrere. I nr.

39/1999 gøres der status over betjenin- gen af de etniske minoriteter i Danmark, og der uddeles både ros og ris til flere centrale myndigheder og instanser. Fag- gruppen har som formål fortsat at holde øje med, hvordan biblioteksbetjeningen er på dette felt samt at arbejde for en forbedring heraf, og her er Brogede Bla- de et godt sted at holde sig ajour. I sam- me nummer har Stig Seidenfaden en artikel om, hvordan bibliotekerne bør og kan engagere sig i integrationen af de nye danskere. Den er bl.a. skrevet med baggrund i erfaringer fra Skive Biblio- tek.

Den lokale børnekultur

Børnekultur har ikke bare landspolitisk bevågenhed, bl.a. i form af regeringens børnekulturpolitiske redegørelse, men også lokalt har der været arbejdet meget med dette emne og meget med børnebib- liotekerne som centrale institutioner.

BØFA-nyt nr.1/2000 er et temanummer om børn og kultur, og har i den anled-

ning ladet en stribe bibliotekarer beskrive, hvordan de lokalt har arbejdet med de ti temaer, kulturministerens redegø- relse omhandler.

Det er der kommet en serie gode artikler ud af, som er praktisk anvendelige som inspiration flere steder, men som ikke er tænkt som værende dækkende for, hvad der foregår rundt omkring. Set herfra hvor jeg færdes, opleves det som en man- gel, at artiklerne udelukkende beskriver storkøbenhavnske bibliotekarers erfaringer. Selve spredningen på emner samt indholdet i aktiviteterne ser generelt rigtigt god og spændende ud, men kunne have været bredere med en større geografiske spredning.

Tilsammen giver artiklerne et rigtigt godt overblik over de forskellige ind- satsområder, der de sidste år har været prioriteret i lokale samarbejder mellem biblioteket og institutioner/foreninger, men læs selv! Det er ikke muligt at ud- vælge mellem og citere fra de 20 korte artikler og så samtidig være repræsen- tativ.

Fra Libretto til Tangenten

Som omtalt i Bibliotekspressen 19/1999

er samarbejdet mellem Musikfaggrup- pen og Dansk Musikbiblioteks Forening om udgivelsen af Libretto ophørt med nr.

4/1999.

Musikfaggruppen har i stedet besluttet kun at udgive sit nye blad Tangenten på Nettet. Samtidig har faggruppen annon- ceret et øget samarbejde med Kunstfag- gruppen og PR-faggruppen.

Et check på Nettet i forbindelse med skrivningen af denne artikel viste, at Musikfaggruppen endnu ikke havde fået lanceret sit nye blad, og af de to andre faggrupper er det kun Kunstfag- gruppen, der på websiden har ganske få informationer ud over kontaktadresser og formålsformulering. Informationerne kommer i form af nyhedsbreve fra bestyrelsen, men er ikke inspirerende.

Måske kan et samarbejde med Musik- faggruppen give en mere spændende website.

I forbindelse med at bladudgivelsen stopper, annoncerer layouteren af Li- bretto – Jannie Andersen – at hun nu er ledig, og med det gode resultat hun har præsteret gennem årene, kan det måske være en idé for andre faggrupper at få kigget på deres blade! Hun kan kontak- tes på adressen toolboxdesign@image.dk

Standard for tilgængelighed

Alle faggrupperne kan findes på web- adressen www.bf.dk, og her kan den nye- ste faggruppes blad også findes. Det drejer sig om Faggruppen for edb og IT, der selvfølgelig ikke udgiver et trykt blad.

Det skal læserne af Fagligt Forum ikke snydes for henvisninger til, så her følger første omtale af artikler og indhold i et ikke-trykt faggruppeblad.

Foruden omtale af faggruppens bestyrelse og dens arbejde fandt jeg følgende artikler, som jeg gerne vil gøre flere op- mærksomme på: www.bf.dk/grupper/it/

uddannelse.html giver en fin oversigt over spændende og relevante muligheder for biblioteksansattes videreuddannelse inden for edb-verdenen med links til mange steder. Det gælder både korte kurser og længere uddannelsesforløb og også fjernundervisning.

www.bf.dk/grupper/it/sadan/sadan-01- 03-00.html er ikke et fejlbogstaveret link til de bedste bandeord, når skidtet ikke virker, men til en rigtig god artikel om, hvordan hjemmesider gøres tilgængelige for flest mulige læsere. Gitte Jørgensen, der er bibliotekar i Studiebogsbiblioteket på Instituttet for Blinde og Svagsynede, fortæller, hvordan de internationale standarder for tilgængeligt webdesign er.

Hendes råd og anvisninger er gode at holde sig for øje, når biblioteker skal de- signe hjemmesider.

❏

FOTO: LEIF GRAGE

(11)

254 Det er positivt at iagttage den udvikling og bevågenhed, som ikke mindst de statslige biblioteker har haft i den forgangne bestyrelses- periode, sagde formanden for BF’s statsgruppe, Jeanette Ekstrøm, da hun på SG’s generalforsamling lørdag d. 25. marts aflagde mundt- lige beretning. Som udtryk for det fremhævede hun bl.a. Den Sorte Diamant og Handelshøjskolens nye bibliotek på Frederiksberg.

»Det er nødvendigt, at bibliotekerne forstår at skabe rammerne for aktiv forskning og aktive informationsmiljøer. Ingen af os ønsker jo at ende som en kliché eller et støvet bogmuseum. Snarere er der en ten- dens til, at de statslige biblioteker vil mere end blot at være forsknin- gens og de studerendes foretrukne informationscentre. Men de nye værktøjer og medier er også med til at ændre fokus fra fysiske rum, og i dag kan forskere og studerende mange steder få direkte adgang til at hente den information ind på deres egen Desk-top, som de i forbin- delse med deres interessefelt, studium eller forskning behøver. Og det når som helst og uafhængigt af tid og medie«, fastslog SG’s formand.

Bibliotekspressen bringer her et sammendrag af den mundtlige be- retning.

■ Projektet »Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek« har haft en stor indflydelse på udviklingen i netop til- gængeliggørelse af mange informations- kilder til så bred en skare som muligt.

Muligvis kommer det indtil videre pri- mært de større biblioteker til gode, men man kan jo komme med en svag forhåb- ning om, at de næste to år inden DEF- projektets afslutning i 2002 også vil komme til at betyde en ændring for de mindre statslige bibliotekers adgang til de mange elektroniske informationskil- der. Det være sig både databaser og tidsskrifter. Mange af de adgange, der hidtil

Statsansatte bibliotekarer i rivende udvikling

er blevet forhandlet igennem som så- kaldte nationale licenser eller eventuelt separate konsortieaftaler, har været præget af forlagspakker mere end faglige informationspakker. Det vil sige, at man som bibliotek har været nødt til at accep- tere alt eller intet. Det er en tendens, der tilsyneladende blandt eksperterne på området vil vende i den snarlige fremtid.

Så kan det jo være vi som bibliotekarer og biblioteker kan få mulighed for at

»træffe materialevalg« og ikke behøver gå på kompromis med kvalitet, men snarere kunne vælge kvantiteten fra.

Det vil i hvert fald efter Statsgruppens

bestyrelses opfattelse give muligheder for mindre statslige bibliotekers anskaf- felse af elektroniske informationsres- sourcer. Priserne har gennem længere tid været meget høje, hvilket har med- ført at man som mindre bibliotek eller informationsservice ikke har haft mulighed for systematisk at anskaffe elektroniske udgaver af det man abonnerer på i trykt form.

Man har nogle steder været nødt til at træffe et valg mellem enten elektronisk eller trykt udgave af materialet. Endvi- dere har hele håndteringen af licensafta- ler, konkret indgåelse af licenser, opsø- gende virksomhed overfor forlag og agen- ter været uoverskueligt og umuligt for især mindre statslige biblioteker.

Man kan håbe, at de erfaringer, som de store forskningsbiblioteker har fået, kan komme ikke mindst de mindre statslige biblioteker til gavn. Så de kan høste af den lærdom, og ikke behøver »opfinde hjulet på ny«.

Nye samarbejdsformer kan også tæn- kes at opstå. Eventuelt kunne fagbiblioteker gå sammen i konsortieløsninger eller netværk omkring samarbejde og erfaringsudveksling, uanset om bibliotekets tilhørsforhold er til det offentlige eller private system. Muligheden for nye samarbejdsformer ved indførelsen af de nye medier i biblioteker og videncentre findes. Det drejer sig nemlig ikke kun om lånesamarbejdet. Samarbejdet mellem biblioteker er så meget andet end blot det historisk betingede lånesamar- bejde.

Brugernes behov ændrer sig jo også, og bibliotekernes tilbud skal så ændre sig i takt med denne udvikling. Åbningstider på de statslige biblioteker ændrer sig også i takt med brugernes ændrede krav.

Handelshøjskolens Bibliotek i Køben- havn er eksempelvis efter indflytning i de nye flotte lokaler begyndt at have søndagsåbent.

Som en fagforening og som en ansættel- sesgruppe er det vil også nødvendigt at overveje, om vi som uddannede bibliotekarer ønsker at vores plads ved »infor- mationsskranken«, »udlånsskranken«, eller hvad vi nu ynder at kalde den, skal overtages af andre? Ønsker eller accepte- rer vi som bibliotekarer i dag at have en søndagsvagt en gang hver anden måned – alt afhængig af bibliotekets størrelse og ressourcemængde?

Hvilken service ønsker vi vores brugere skal modtage. Skal det være den skrabe- de servicemodel eller den ægte vare leve- ret af uddannede bibliotekarer?

Mon ikke vi alle kan være enige om, at det er vigtigt at vi holder fast i, at for- midlerrollen kræver faguddannede bibliotekarer, og så må vi få vores ledelser til at forstå, at det koster at yde god formidling.

Alle disse rids af udviklingen på stats- området har ikke desto mindre vist den Statsgruppens formand, Jeanette Ekstrøm fra Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek.

254 Statsgruppens generalforsamling 2000

FOTO: JENS HASSE, CHILI

(12)

255

gode og positive udvikling, som de statsansatte biblioteker og ikke mindst deres bibliotekarer godt kan være stolte af at have gennemgået indenfor de seneste år.

Det er med fryd at Statsgruppens bestyrelse igennem denne periode har obser- veret at de statslige bibliotekarer er i en rivende udvikling. Med dette sagt mener vi så ikke, at statslige bibliotekarer har stået i stampe indtil nu, men med infor- mationsudvekslingerne fra Statsgrup- pens bestyrelses faste holdepunkter – dels i tillidsrepræsentant-kollegiet for de større forskningsbiblioteker, dels i vores nyere etablerede Hovedstadens TR kolle- gium, har erfaringerne flydt og igennem denne bestyrelsesperiode har mange af disse informationer bidraget til en viden om netop udviklingen indenfor bibliotekernes Human Resource Management.

Bibliotekerne og institutionerne er gået igang med Arbejdspladsvurderinger, de såkaldte APV-undersøgelser, har sat per- sonaleudvikling og kompetenceudvikling på dagsordenen, til både bibliotekernes og ikke mindst bibliotekarernes fordel.

Nogle biblioteker er nok længere fremme end andre, og metoderne er også meget forskellige, men faktum er at udviklingen er stadigt stigende og igangsat med held.

I den forbindelse kan det nævnes, at Bib- liotekarforbundet Udviklingspulje meget gerne ser ansøgninger til kompetenceud- viklingsprojekter netop fra statslige og private biblioteker. Når nu så mange statslige biblioteker er igang med at iværksætte kompetenceudviklingspro- jekter, så må det da være nærliggende bare at sætte sig ned og skrive en ansøg- ning til BFs Udviklingspulje. Erfaringen i fordelingsudvalget viser nemlig, at det hovedsagligt er de kommunale biblioteker, der søger om penge til projekter.

Men hvorfor skulle vi fra de statslige biblioteker ikke være aktive.

I den indeværende periode har det danske biblioteksvæsen omsider set forslaget til »Lov om Biblioteksvirksom- hed«. I en pressemeddelelse fra Bibliote- karforbundet d. 2. September 1999 hedder det, at de statslige biblioteker efter lovforslaget vil få et længe savnet lov- grundlag, og at det nu fastslås, at disse biblioteker står til rådighed for borgerne og indgår i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde. »At loven nu er dæk- kende for alle danske biblioteker vil også give langt bedre mulighed for optimal udnyttelse af de samfundsmæssige inve- steringer«, udtaler BF’s formand, Jakob Winding, i den anledning.

Tja, hvad kan vi andet end at sige, at Statsgruppens bestyrelse også er godt tilfredse med dette forslag. Om end vi stadig ikke er helt sikre på nogle af for- muleringerne omkring tolkningen af fri adgang til samlingerne og omkring problematikken for især de mindre statslige institutionsbibliotekers forhold. Dels kan de pludselig stå overfor en nedskærings-

periode eller konkret lukning. Og dels har vi også hele problematikken om for- tolkningen og servicen i det samarbej- dende biblioteksvæsen, som Danmark jo igennem generationer har været fore- gangsland for.

Folketingets 1. Behandling af forslaget d. 16. November 1999 gav heller ikke mange forhåbninger om en ændring. På BFs hjemmeside konstateres det således:

»De statslige bibliotekers rolle som åbne institutioner også for offentligheden er ikke blevet mere klar eller præcis. Det virker som om, man ikke har bevæget sig langt i forhold til § 14 i den nugæl- dende lov.»

Som man har kunne følge på BFs hjemmeside har BF haft foretræde hos kul- turministeren, og endvidere indgivet nogle ændringsforslag til lovforslaget, men dette har ikke ændret en tøddel ved forslaget som det foreligger. Statsgrup- pens bestyrelse havde sammen med BF påpeget nogle af de uhensigtsmæssighe- der i forbindelse med fortolkning af lo- vens specielle paragrafer for det statslige område.

Af lovforslaget fremgår det, at regerin- gen ikke har til hensigt at sikre vilkår og retningslinjer for de statslige biblioteker, der ikke får tildelt en overbygningsfunk- tion. Det vil sige, at der ikke vil være regler for disse bibliotekers deltagelse i lånesamarbejdet, og selvom de deltager i lånesamarbejdet kan de af den lokale ledelse lukkes med et pennestrøg.

Den usikkerhed dette forhold medfører, bekymrer bestyrelsen. Bestyrelsen er derfor af den opfattelse, at det ville være en god ide at få undersøgt i hvilket omfang der er grundlag for denne bekymring.

Eksempelvis kunne det være oplagt, hvis nogle statsansatte eventuelt havde mod på at indsamle den nødvendige doku- mentation, og at man ansøgte BFs udviklingspulje om finansiering af opgaven. Opgaven kunne dog også gå til Bib- liotekarstuderende, hvis der var interesse for en undersøgelse af området. Meget gerne med konsulentbistand fra Stats- gruppens bestyrelse og BF.

Det Jubilæumsudvalg, der blev nedsat ved sidste års generalforsamling, har igennem året arbejdet på at få et arran- gement på benene. I anledning af fusio- nen mellem BF (Bibliotekarforeningen) og BIFF (Bibliotekarforbundet for Forsk- nings- og Fagbiblioteker) d. 1. juli 1975 vil Statsgruppens bestyrelse være vært for en reception og en markering af netop dette 25 års jubilæum. Selve dagen for arrangementet er sat til fredag d. 30.

juni – og der vil naturligvis være en spe- ciel markering af dagen.

Arrangørkomiteen består af Anne Her- mann (Danmarks Statistik), Steen Ste- geager Hansen, (Bibliotekarforbundet), samt Simone Schipp von Branitz, Helle Rasmussen og Jeannette Ekstrøm fra Statsgruppens bestyrelse.

❑

Tommelen op for uddannelse

■ Ikke bare en enkelt dag i ny og næ, men kurser af én til to ugers varighed, og også diplomkurser og videreuddannel- sesforløb i retning af det, Bibliotekssko- len netop har gennemført for børnebibli- otekarer. Blot på områder, som er af sær- lig relevans for bibliotekarer på de statslige biblioteker.

Det var, hvad flere af deltagerne i Stats- gruppens generalforsamling lørdag d. 25.

marts under diskussionen om SG’s arbejdsprogram for 2000–2001 kraftigt opfordrede Danmarks Biblioteksskole til at udbyde og SG’s bestyrelse til at arbejde for i den kommende periode.

Forespurgt hvad bestyrelsen havde tænkt sig at prioritere af arbejdspro- grammets mange punkter, konkluderede Lis Nielsen da også, at efter- og videre- uddannelse bliver noget bestyrelsen vir- kelig vil gøre noget ved. Men, som et an- det bestyrelsesmedlem, Helle Rasmus- sen, tilføjede, så har de medlemsrettede aktiviteter i den forgangne periode været det, bestyrelsen har brugt flest ressour- cer på, og udover efter- og videreuddannelse vil det formentlig også fremover blive tilfældet.

Det forelagte forslag til arbejdsprogram blev med disse bemærkninger vedtaget med overvældende flertal. Det samme gjaldt bestyrelsens skriftlige beretning (se Bibliotekspressen, 3/2000) og den mundtlige beretning, som blev vedtaget helt uden debat.

Af de nuværende bestyrelsesmedlem- mer ønskede Steen Søndergaard Thom- sen, Kunstakademiets Bibliotek, ikke at genopstille. Det gjorde derimod både Jeanette Ekstrøm, Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek, og Helle Ras- mussen, Danmarks Biblioteksskole. Til den nye bestyrelse kandiderede i øvrigt Lisbeth Dilling, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Niels Toft Niel- sen, GEUS, og Charlotte Sørensen, Risø Bibliotek. For en gangs skyld bliver der således mulighed for både at få en 1. og 2. suppleant. Valget til bestyrelsen afgø- res ved en urafstemning. -pn

255 Fra Diamanten til Kosovo

■ Det interview med direktør Erland Kolding Nielsen om Diamanten et halvt år efter indvielsen og KB’s situation generelt, som var adviceret til indeværende nummer, bringes først i nr. 9, som udkommer 9. maj. Her vil bladet også brin- ge et indslag med FAIFE’s Carsten Fre- deriksen, som sammen med Norsk Bibli- otekforenings nye formand, Frode Bak- ken , på opdrag af UNESCO, Europarå- det og IFLA har rejst rundt i Kosovo for at besigtige bibliotekssituationen dér med henblik på en oprustningsplan.

(13)

256 Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF- note. Er der imidlertid påført en BF-note bedes du be- mærke dette.

Generelt for stillingsopslag (offentlig og privat ansættelse)

Bibliotekarforbundet har uddelegeret aftale- og forhand- lingsretten til forbundets lokale tillidsrepræsentant/kon- taktperson eller til den lokale AC-tillidsrepræsentant.

Vedrørende løn- og ansættelsesvilkår skal du således henvende dig til denne. Er der ingen lokal BF/AC-re- præsentant skal du henvende dig til Bibliotekarforbun- dets Faglige Afdeling.

Stillingsopslag uden BF-note

Når stillinger annonceres i Bibliotekspressen uden BF- note, kan lønvilkår forhandles individuelt ved ansættel- sen. Det absolut bedste tidspunkt for en sådan forhand- ling er umiddelbart efter, at du har fået tilbudt stillingen, og derfor inden tilsagn og tiltræden.

OBS! Sig aldrig din nuværende stilling op før eventuelle tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet - har overenskomst med henholds- vis de (amts-)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaløn efter NY Løn, og der skal ved enhver ansættelse ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten vil være mulighed for at forhandle funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale repræsentant, ligesom det er den lokale repræsentant der forhandler eventuelle tillæg (jvf. BF’s uddelegering nævnt ovenfor).

Såfremt du er aflønnet efter det gamle lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stillingen indenfor overenskomstens område (med højst 2. mdr. imellem ansættelsesforholdene).

Privat ansættelse

Bibliotekarforbundet har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættelser sker på individuel kontrakt. BF har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer. Med kontrakten følger en vejledning, hvori det nærmere er beskrevet, hvad der gælder af løn- og ansættelsesvilkår på de en- kelte områder, hvis ikke andet aftales. Kontrakten kan ses på forbundets hjemmeside http://www.bf.dk eller rekvireres ved henvendelse til Faglig afdeling.

BF anbefaler, at du inden underskrift på ansættelses- brev/ kontrakt kontakter Faglig afdeling for en nærmere vurdering af kontraktens vilkår.

Råd og anbefalinger

Stillingsopslag indsendes til Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg.

Opslaget bringes i standardopsætning med mindre reproklart materiale indleveres.

Pris for stillingsopslag: 20,75 kr. pr. spaltemm excl. moms.

Nærmere oplysninger fås hos Ilse Christiansen på tlf. 38 88 17 70 eller på internetadressen: http://www.bf.dk/bpr

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 9/2000

Udkommer (afl. post) 9. maj

Sidste indleveringsdag 25. april kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 23. maj

Udkommer (afl. post) 23. maj Sidste indleveringsdag 5. maj kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 6. juni

Udkommer (afl. post) 13. juni

Sidste indleveringsdag 25. maj kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 27. juni

A

B

C

D

BF-noter til opslag

Der består uoverensstemmelse mellem BF og an- sættelsesmyndigheden, og stillingen må ikke ac- cepteres uden BF’s godkendelse.

Der er tale om en deltidsstilling på under 29,6 ti- mer ugenligt og arbejdsgiveren har ikke oplyst, om der kan udstedes frigørelsesattest. En frigørelses- attest skal udstedes fra begyndelsen af et ansæt- telsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

Dette vikariat kan søges af alle, men burde efter BF’s opfattelse besættes efter »Længst-Ledig- Listen«.

Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling.

(14)

257 Kan du lide et uhøjtideligt miljø og friske røgfrie kolleger?

– så er du lige den vi søger.

Biblioteket har DDElibra, intranet og Internet.

Biblioteket ligger i Stenløse Center – 5 minutters gang fra S-stationen.

Vi er 15 hoveder til at betjene 12.600 indbyggere fra 2 bib- lioteker.

Se også bibliotekets hjemmeside: www.stenlose.bibnet.

dk.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Har du spørgsmål, så ring på telefon 47 17 11 16. Spørg efter Søren Roth (e-mail: bibsr@stenlose.bibnet.dk) eller Karen Fuhr (e-mail: bibkf@stenlose.bibnet.dk).

Send din ansøgning med relevante bilag til: Stenløse Bibli- otek, att.: Karen Fuhr, Stenløse Center 23, 3660 Stenløse, så den senest er modtaget den 10. maj 2000.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 17. maj 2000.

Har du lyst til børnebiblioteksarbejde, så har Stenløse Bib- liotek en fuldtidsstilling ledig i hovedbibliotekets børneafde- ling fra 1. maj 2000 eller snarest derefter.

Er du til udlånsarbejde, arrangementsplanlægning og -af- vikling, har du interesse for børne- og ungdomskultur og har du lyst til samarbejde med andre inden for børnekulturom- rådet?

Stenløse Bibliotek har alle medier og web for børn.

Vi er et etrumsbibliotek som kræver udprægede evner for samarbejde og interesse for at arbejde i tværgående teams.

Har du lyst til alle dele af biblioteksarbejdet?

Har du mod på udfordringer?

Er du udadvendt og engageret?

Er du fleksibel og har et godt humør?

Er du dynamisk og aktiv?

Er du en yngre person, som kan trække vores gennem- snitsalder lidt ned?

Stenløse Bibliotek

Børnebibliotekar

Biblioteksstyrelsen har det overordnede ansvar for den bib- liografiske udvikling. Vi arbejder for en fortsat udvikling af de danske katalogiseringsregler og danMARC2 i overens- stemmelse med de internationale standarder. Globalise- ring nødvendiggør en nøje overvågning af den internatio- nale udvikling på det bibliografiske område.

Til disse opgaver har vi brug for dig.

Dine arbejdsopgaver bliver:

●

Standardiseringsarbejde i Dansk Standard og i IFLA regi

●

Faglig sekretær i Nationalbibliografisk Udvalg og i Kata- logdataudvalget

●

Overvågning af udviklingen på det bibliografiske områ- de, herunder også metadata og emnedata.

Du vil være tilknyttet Biblioteksstyrelsens Udviklingsafde- ling, hvor du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med de konsulenter i afdelingen, der arbejder med IT-standarder og statistik. Du må endvidere være indstillet på at indgå i projekter inden for Biblioteksstyrelsens øvrige arbejdsom- råder.

En udbygget stillingsbeskrivelse kan ses på Bibliotekssty- relsens hjemmeside www.bs.dk.

Udvikling af danske katalogiseringsregler og danMARC2, standardiseringsarbejder, overvågning af den internationale udvikling på det bibliografiske område………

Er det områder du gerne vil arbejde med? Så kan vi bruge DIG som bibliografisk konsulent i Biblioteksstyrelsen!

Kvalifikationer

Der kræves et grundigt kendskab til de danske katalogise- ringsregler og danMARC samt til internationale regler og standarder på området. Desuden forudsættes fortrolighed med analysemodellen Functional requirements for biblio- graphic records.

Du skal kunne formulere dig skriftligt og mundtligt, både på dansk og engelsk, da arbejdet omfatter megen kommuni- kation med kolleger både i indland og udland. Du skal des- uden kunne påtage dig målrettet formidling af de bibliogra- fiske standarder på møder, hjemmesider eller i pjeceform.

Aflønning og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Fi- nansministeriet og AC. Stillingen, som er en fuldtidsstilling, er ledig pr. 1. juni 2000. Vi kan tilbyde gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til vicedi- rektør Bo Öhrström eller bibliotekskonsulent Leif Andresen.

Ansøgning

Ansøgning mærket »Bibliografisk konsulent« skal være Biblioteksstyrelsen i hænde senest 10. maj 2000, kl. 12.00.

Bibliografisk konsulent

(15)

258

(16)

259

(17)

260 Ved Bibliotekerne i Søllerød, Hovedbiblioteket, Team Børn, er der en stilling ledig som bibliotekar fra 1. juni eller snarest derefter. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, der må på- regnes 1–2 ugentlige aftenvagter, samt vagt ca. hver 3. lør- dag i sommerhalvåret og hver 4. weekend i vinterhalvåret.

Bibliotekerne i Søllerød er bygget op som en teamorganisa- tion og består af Hovedbibliotek og 2 filialer. Biblioteket lægger i sit virke stor vægt på informationsteknologien. I december 1999 overgik vi til nyt bibliotekssystem (Aleph 500).

Team Børn har egen udlånsekspedition og udover udlåns- arbejde er der bl.a. følgende arbejdsopgaver: Indkøb og klargøring af materialer til børnebibliotekerne, interne de- poter, betjening af institutioner og dagplejen, biblioteks- orientering, arrangementer, redigering af bibliotekets Ho- mepage, samarbejde på tværs i kommunen. Vi er projekt- orienteret og arbejder p.t. med et projekt om unge og med- indflydelse. I Team Børn er der ansat personale svarende til ca. 3¾ bibliotekarer og ca. 3¼ kontormedarbejdere.

Team Børn har udlån af bøger og lydbøger, kasettebånd og cd-ere, puslespil og sprogstimulerende materialer, videoer og cd-rom’er. Der er cd-rom til brug på stedet og Internetad- gang.

Vi søger en bibliotekar

●

der er engageret i børne- og ungdomskulturen

●

der har visioner om fremtidens børnebiblioteksarbejde

●

der er kreativ og idérig

●

der har interesse for og viden om informationsteknologi

●

der har lyst til at indgå i arbejdet med bibliotekets Home- page

●

der kan formidle både nye og traditionelle medier til børn og unge

●

der vil deltage i planlægning og afvikling af børnebiblio- tekets arrangementer

●

der vil gå aktivt ind i afdelingens øvrige aktiviteter Vi ser gerne dimittender fra sommeren 2000 blandt ansø- gerne.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af reglerne om NY LØN. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved hen- vendelse til teamleder Karen-Marie Henriksen eller Lene Holmstrøm, tlf. 45 46 66 20.

Ansøgning vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. sendes til Søllerød Kommune, Personaleafdelingen, Rådhuset, 2840 Holte, senest d. 10.5.2000. Læs mere om os på www.sollerod.dk/bibliotek.