Nævn tre gode grunde til, at en ung vel- uddannet skulle søge til Danmark.
Skatten, sproget og vejret - nej, vel? Vi må finde på bedre argumenter. De er svære. Vi kan heller ikke lokke med store internationale kendte virksom- heder eller særligt avancerede forsk- nings- og udviklingsmiljøer. Intet at sige til, at Danmark risikerer at tabe i kampen om fremtidens bedste hjerner - jævnfør artiklen side 10.
De kommende år byder på en tilspid- set kamp om talent. De vestlige lande trues af et voldsomt underskud på hjer- nebalancen. Europa alene vil komme til at mangle 64 millioner medarbejdere i de næste årtier. Selvom den slags frem- skrivninger af mange grunde skal tages med flere gran salt, ændrer det næppe den kendsgerning, at der bliver stigen- de mangel på veluddannet arbejdskraft.
For Danmark viser tallene en manko på 100.000 personer inden 2005. Pro- blemet forværres af, at Danmark i for- vejen har en meget lav ledighed og der- for ingen reserve at udvikle.
Danmarks naturlige handicap Kampen er ikke et forbigående fæno- men - snarere et udtryk for den ultima- tive globalisering: globaliseringen af de menneskelige kompetencer.
Det er derfor naturligt og forudsige- ligt, at de vestlige lande opruster til en
hård talentkrig de kommende år. Og ta- lentkrigen har ingen råd til at tabe. Slet ikke et lille land som Danmark, der stort set ikke har andet at gøre godt med end kvaliteten af hjernemassen.
Vi er på forhånd handicappet. Dels fordi vi er kommet for sent i gang med at udvikle strategier for brain import, dels fordi vi har et noget ambivalent forhold til fremmede. Vores udmeldin- ger på området har mildt sagt været meget tvetydige og absolut ikke frem- mende for vores konkurrenceevne.
Vi skal ikke alene kunne matche andre landes tilbud. Vi skal her være langt bedre. Vi er af naturlige grunde handicappede på væsentlige parametre:
størrelse, sprog, erhvervs- og videns- miljø. Og ikke mindst: skatten.
Den høje skat er et vigtigt tema for udlændinge, men et vanskeligt pro- blem at løse. Uanset hvilke specielle ordninger der måtte udvikles specielt for at tiltrække udenlandske eksperter, bliver det lapperier, som ikke ændrer det forhold, at Danmark er og bliver et højomkostningsland. Ambitionen om et markant lavere skattetryk er urgam- mel og har hidtil ikke kunnet gennem- føres. Vi tør ikke satse hårdt på det pa- rameter i den aktuelle kamp om talent.
Derfor må vi på anden vis kompen- sere for de medfødte handicap og de vanskeligt overkommelige barrierer. Vi
Mandagmorgen
Nr. 10 | 11. marts 2002 |3
Leder
Der var et yndigt land
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
’
Talentkrigen har ingen råd til at tabe. Slet ikke et lille land som Danmark, der stort set ikke har andet at gøre godt med end kvaliteten af hjerne- massen.nr.10_side_3-4.qxd 08-03-02 17:21 Side 3
må udvikle styrkepositioner, der er spe- cielt danske og udsender attraktive sig- naler til den unge globale omverden. Vi må med andre ord udvikle et brand, der giver os reelle vindermuligheder.
For et par år siden lancerede Mandag Morgen den højtflyvende vision, at Danmark med troværdighed kunne ud- vikle sig til en værdiernes stormagt. Det udgav vi et notat om og drøftede det på en stor konference. Det skete ud fra er- kendelsen, at ligesom virksomheder gør, bliver samfund i stigende grad vær- didrevne. Det indebærer et stigende fokus på de værdier, der ligger til grund for de enkelte nationer, hvad de står for, hvordan de udvikler kompetencer og skaber optimale rammer for det en- kelte menneske etc.
Det var Mandag Morgens påstand, at Danmark på mange måder rummede særlige potentialer for at blive en af fremtidens værdistormagter og for at brande sig som et åbent værdidrevet kompetenceland. Et land, der kompen- serer for høje omkostninger med høje værdier, for manglende storvirksomhe- der med inspirerende kompetencemil- jøer osv. Kort og visionært formuleret:
et globalt foregangsland, når det gæl- der behandling og udvikling af menne- sker.
Tanken var ikke at åbne for alle ind- vandringssluser, men at lægge op til en offensiv strategi for at tiltrække og inte- grere mennesker fra andre lande. Med andre ord: at beherske disciplinen tværkulturel læring og dermed gøre Danmark til et oplagt valg for unge, der tænder på kombinationen af kontante udfordringer og bløde værdier. Det alene gør os ikke til en sikker vinder i talentkrigen. Men det giver os nogle af de ekstra marginaler, vi har så hårdt brug for at have med os.
Danmark mister styrkepositioner I stedet er vi nu ved at få dem mod os. Vi har i den grad udsendt tvetydige, indi- mellem ganske ubehagelige signaler
omkring danske værdier, at strategien efterhånden ikke er troværdig.
Vores indvandrerpolitik er nok ble- vet styrket, men handler stadig mere om at begrænse indvandrere end om at integrere dem og udtrykker mere en lukket end en åben kompetencestrate- gi. I forvejen var netop tværkulturel læring og integration af udlændinge et af Danmarks svageste punkter, hvor vi i international sammenhæng scorede lavt. Der skal mere end ét udspil til at ændre den position.
Det ellers så stolte flagskib, dansk miljøpolitik, er blevet offer for kortsig- tet populistisk tænkning. The Econo- mist oprullede i sidste uge en række af de umiddelbare setbacks, som dansk miljøindsats er ude for, og som - ifølge bladet - sætter Danmark i en varm stol ved FN-topmødet i Johannesburg om bæredygtighed. Her skal Danmark nemlig, i kraft af det danske EU-for- mandskab, repræsentere og forsvare EUs miljøværdier. Baggrunden for om- talen var den kontroversielle udnævnel- se af Bjørn Lomborg.
Sidst, men absolut ikke mindst, er der sagen om Center for Menneskeret- tigheder og den beskæmmende stude- handel, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti - herunder især for- søget på at presse centrets direktør, Morten Kjærum, væk fra posten. Partiet lagde endda ikke skjul på hvorfor: Det kunne ikke lide direktørens synspunk- ter. Hvor dybt kan man synke?
Hvis disse eksempler ikke bare er
“svipsere”, men et ideologisk korstog, bliver det mere end svært at vinde store slag i talentkrigen. Hvad værre er: I så fald er vi ved at gradbøje en række af de fundamentale værdier, som det danske samfund igennem årtier har udviklet.
Og som kunne have givet os en skarp profil i et århundrede, der bliver stadigt mere værdidrevet.
Jo, der er et yndigt land. Eller der var...
Mandag Morgen
4| Nr. 10 | 11. marts 2002
Mandagmorgen
nr.10_side_3-4.qxd 08-03-02 17:21 Side 4
