10| Nr. 23 | 16. juni 2003
Danske erhvervsklynger skal ikke styrkes med offentli- ge millioner øremærket bestemte brancher. De skal støttes med politisk mod og vilje til at satse, gode ram- mevilkår og ubureaukratisk iværksætterlovgivning. Så skal de nok selv skabe og udvikle sig til vidensklynger i verdensklasse.
Så skarp er meldingen fra en række højteknologi- ske udenlandske virksomheder med bopæl i de danske kompetenceklynger, universitetsforskere og danske erhvervsfolk, som Ugebrevet har bedt evaluere den danske erhvervspolitik. Tilsammen tegner de kontu- rerne af fremtidens klyngepolitik: Det handler mere om modige visioner end om mere statsstøtte.
“Man kan skabe kompetencer ved at satse målrettet på dem. Derfor må vi smide al smålighed og jantelov væk og satse på de bedste,” siger adm. direktør i bio- tekselskabet 7TM Pharma Mette Kirstine Agger.
Både politikere og økonomiske vismænd har på det seneste taget afstand fra tanken om at favorisere klyn- gerne og taler i stedet for mest mulig bredde i er- hvervspolitikken. Men nu viser nye undersøgelser, at de danske erhvervsklynger ligger inde med et kæmpe vækstpotentiale - og opskriften på, hvordan vi skaber attraktive erhvervsmiljøer, der kan tiltrække udenland- ske virksomheder og investorer.
For mens politikerne har travlt med at ignorere de danske klynger, er det efterhånden lykkedes flere dan- ske klynger at specialisere sig op i verdenseliten. Det har flere udenlandske virksomheder opdaget, og de er rykket til Danmark, hvor kompetencerne inden for en håndfuld nicheområder er i top, mens forskerlønnin- gerne er yderst konkurrencedygtige.
“Vores asiatiske investorer er først og fremmest til- trukket af den nordjyske teleklynge NorCOM, som er
et kraftcenter for udvikling og produktion af mobilte- lefoni. Vi har udelukkende valgt Ålborg på de høje GSM-kompetencer, og så kan vi i koncernen holde et lavt omkostningsniveau her,” begrunder direktør Tor- ben Amtoft fra Advanced Wireless Design valget af adresse i Nordjylland.
Samme melding lyder fra de ni øvrige udenlandske virksomheder, Ugebrevet har talt med om fordele og ulemper ved at placere sig på dansk jord. Se også tekst- boks. Øverst på listen over grunde til at vælge Dan- mark nævner de alle klyngernes nicheviden om netop deres branche. De er kommet hertil, fordi klyngerne tilbyder unikke kompetencer inden for biotek, pro- teomforskning, computerstøttet sundhedspleje og trådløs kommunikation. Alle de interviewede virk- somheder bor i dag i en af de fire store vidensklynger i København, Århus, Odense eller Aalborg. Se figur 1.
En sammenfatning af virksomhedernes svar på, hvorfor de har valgt en dansk adresse for deres forsk- nings- eller udviklingsenhed frem for et mere modent klyngemiljø i Stockholm, Cambridge eller München viser, at Danmark i nævnte rækkefølge scorer point på:
•
Kompetencer og unik viden i klyngerne.•
Kvalificeret og konkurrencedygtig arbejdskraft.•
Forskningssamarbejde.•
Et fleksibelt arbejdsmarked.•
Netværkssamarbejde og vidensdeling i øvrigt•
Bløde værdier.Vækst i vidensøkonomien
Diskussionen om, hvorvidt der er belæg for at føre aktiv klyngepolitik eller ej, blomstrede op, da Det Øko- nomiske Råd (DØR) i forrige uge fremlagde deres Mandagmorgen
Vidensklynger:
Vi skal turde satse for at vinde
Erhverv
Succesopskrift.Udenlandske vidensvirksomheder falder for danske erhvervsklynger - Vi er både bedst og billigst, hvad angår arbejdskraft og nicheviden - Erhvervsliv og forskere efterlyser dog politisk mod og vilje til at satse på klyngerne - Nye undersøgelser identificerer fremtidens vækstpotentialer
halvårlige betragtninger. Her fraråder vismændene, at der sættes særlig fokus på klyngerne. Argumentet lyder, at klyngerne ikke kan fremvise produktivitets- stigninger, der ligger over resten af landet. I kølvandet på den melding tager forskere og virksomheder nu skarpt til genmæle:
“Klyngepolitik handler om ikke at spænde ben for den positive udvikling, der allerede er i fuld gang i klyngerne. Det offentlige skal blot være katalysator for, at de forskellige sektorer kan mødes. Klyngepoli- tik er billig, for når rammerne er til stede, så sker ud- viklingen helt af sig selv,” siger ekspert i kompetence- klynger Mark Lorenzen, der er adjunkt ved Handels- højskolen i København.
“Om man skal føre klyngepolitik eller ej er en kamp om ord. Det handler om at opgradere hele den danske videnspolitik. Det er klyngepolitik. Klyngerne har ty- delige elementer af vidensøkonomi med netværk, op- start, nyetablering og eksperimentering. At påstå, at der ikke bør tages hensyn til klyngerne, svarer til at føre regionalpolitik uden at tage hensyn til byerne,”
mener Mark Lorenzen.
En konkret anbefaling fra de økonomiske vismænd lyder at fjerne de 50 millioner kr., regeringen sidste år afsatte til at udvikle de regionale vækstklynger. En kontant afregning til klyngerne for ikke at kunne leve- re bedre økonomiske tal end det øvrige erhvervsliv.
“Hvis man skal føre erhvervspolitik på klyngerne, kræver det, at der kan dokumenteres et merafkast ved at placere sin virksomhed i en klynge frem for et andet sted. Det er svært at identificere succesbrancherne på forhånd, og vi skal ikke gentage planøkonomiens fejl,” uddyber en af vismændene, professor Torben M.
Andersen fra Aarhus Universitet, rapportens konklusi- oner over for Ugebrevet.
I klyngerne forsvarer man sig med, at beviserne ikke kan gøres op på produktivitet, som vismændene efterlyser. Produktivitetsmålinger hører industrisam- fundet til. Vidensøkonomien derimod måler i vækst, værdiskabelse, eksport- og markedsandele: “Alle lære- bøger siger, at man søger hen, hvor klyngerne ligger.
Medicon Valley er vokset med en virksomhed om måneden de sidste fem år og er i dag blandt de fem største biotekklynger i verden. Derfor forstår jeg ikke vismændenes pointe,” siger Rolf Larsen, adm. direk- tør i Medicon Valley og Copenhagen Capacity.
Figur 1: Højt specialiserede vidensklynger blander sig i landskabet med etablerede industriklynger.
Note: Der foreligger endnu ikke tal på beskæftigelse i den potentielle klynge inden for Pervasive Computing.
Kilde: Erhversfremme Styrelsen: "Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv - en ny brik i erhvervspolitikken", jan. 2001.
Et broget klyngelandskab Kort over regionale kompetenceklynger
15.000 10.000 5.000 Antal ansatte 1
8
6
7 9 3
4 13
13 10 2
12
11 5
1 Mobil- og satellitkommunikation i Nordjylland
2 Erhvervsturisme i Storkøbenhavn 3 Rustfrit stål i Trekantsområdet 4 Erhvervsgartnere på Fyn
5 Medicoindustri i Øresundsregionen 6 Tekstil/beklædning i Herning - Ikast 7 Offshore-industri i Esbjerg
8 Møbelindustri i Sallingområdet 9 Transport i Østjylland 10 Film og tv i Storkøbenhavn
11 Øresund Food Network i Storkøbenhavn
12 PR/Kommunikation i Storkøbenhavn 13 Pervasive Computing I København og Århus
De bedste betingelser for klynger
I en rapport fra december samlede Erhvervs- og Bo- ligstyrelsen en række succeskriterier for kompetencer- klyngerne. Heraf fremgår det, at den ideelle klynge har:
•Rådighed over opstartskapital
•Forsknings- og udviklingsindsats (både offentlig og privat)
•Rådighed over kvalificeret arbejdskraft
•Uddannelsesinstitutioner
•Informations-, energi- og transportinfrastruktur
•Tilstedeværelsen af markedsførende virksomheder
•Entreprenørklima
•Livskvalitet (bløde værdier som grønne områder, bør- nepasning, boligforhold, sikkerhed etc.)
Kilde:Erhvervs- og Boligstyrelsen: De danske kompetenceklynger - kortlægning ved hjælp af kvantitative metoder, 2002.
Danmark bedst og billigst
For de danske vidensklynger handler det om at define- re kompetencerne så specifikt som muligt for at opnå forspring i forhold til de europæiske konkurrenter. In- vest in Denmark har netop færdiggjort et benchmark- værktøj, som organisationen kan sælge de danske klyngekompetencer på til udenlandske virksomheder.
Her fremgår det tydeligt, at smalt er stærkt, mens bredt er svagt.
Hvor vismændene har svært ved at se begrundelsen for at styrke klyngerne, er konklusionen hos Invest in Denmark klar: Danmark er i dag både bedst og billigst på en række højt specialiserede kompetencer, der kon- kurrencemæssigt giver os et målbart forspring til andre europæiske klynger. Se figur 2.
“Danmark har en lille kritisk masse, og derfor bli- ver den unikke kvalitet dårligere, jo bredere kompe- tencerne defineres. Vi skal finde frem til at definere de produkter, hvor Danmark ligger i den globale topklas- se,” siger projektansvarlig Jeppe Solmer fra Invest In Denmark.
I øjeblikket peger de politiske præferencer dog mere mod det modsatte. Af frygt for at gentage fejlta- gelsen fra dotcom-tiden, lyder parolen, at der skal sat- ses bredt frem for på enkelte vækstbrancher. Se også Ugebrevet nr. 20, 2003.
I Ålborg sidder Maria Stubberup som virksomheds- rådgiver i NorthDenmark Invest, en del af Invest in Denmarks regionale netværk, og følger nøje IT- og te- lekommunikationsudviklingen i det nordjyske. Hun forstår ikke politikernes frygt for at perfektionere ni- cheområder, hvor Danmark har en chance for at være unikke.
“Vi skal satse snævert. Det giver ingen mening at satse der, hvor vi ikke er konkurrencedygtige. Vi skal derhen, hvor vi kan konkurrere på viden, så tiltrækker vi også de udenlandske folk,” siger Maria Stubberup.
Og de udenlandske virksomheder har opdaget Aal- borg som et unikt center for trådløs kommunikation.
Særligt for den nordjyske klynge er, at de udenlandske selskaber typisk har købt sig ind i eksisterende danske virksomheder, der er opstået som spinouts fra univer- Mandagmorgen
12| Nr. 23 | 16. juni 2003
”
Hvis ikke der skabes rammer, der giver mod til at eksperimentere, bliver vi aldrig førende på noget som helst.Bent Dalum, lektor ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet
Figur 2: Danske provinsbyer ligger helt i top i den internationale konkurrence.
Kilde: Invest In Denmark.
Danske klynger er bedst og billigst Trådløs kommunikation, Nordjylland
Proteomforskning, Odense
Pervasive Computing, Århus
140 130 120 110 100 90 80 70 60
5,0 5,5 6,0 6,5 7,0
140 130 120 110 100 90 80 70 60
5,0 5,5 6,0 6,5 7,0
140 130 120 110 100 90 80 70 60
5,0 5,5 6,0 6,5 7,0
Kvalitetsscore
Dyrere Bedre kvalitet
Dårligere kvalitet
Billigere Omkostningsindeks
Sophia Antipolis Stutt-
Zürich gart
Genéve
München
Zürich Stockholm
Helsinki
Sophia Antipolis Cambridge
Manchester Cambridge
Helsinki Nord- jylland
Fyn
Århus Stock-
holm
Kvalitetsscore
Dyrere Bedre kvalitet
Dårligere kvalitet
Billigere Omkostningsindeks
Kvalitetsscore
Dyrere Bedre kvalitet
Dårligere kvalitet
Billigere Omkostningsindeks
sitetet. I dag er hovedparten af teleklyngens virksom- heder udenlandsk ejede. Og de trækker flere til.
“De kommer på grund af det unikke clustermiljø heroppe. Aalborg er et af de førende centre for udvik- ling af udstyr til mobiltelefoner opstået i synergi mel- lem universitet, forskerparken og virksomhederne.
Det er her, det sner, lige fra produktudvikling til det færdige salgbare produkt,” siger Bent Dalum, lektor ved Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet.
Blandt de 10 udenlandske virksomheder, Ugebrevet har talt med, hersker der ingen tvivl om, at succesen er opnået ved at gå efter en snæver kernekompetence frem for et bredere vidensfelt.
“Medicon Valley er et anerkendt biotekcluster, og vi er her, fordi vi skal være der, hvor kompetencerne er,”
lyder forklaringen fra Hilde Furberg, direktør i biotek- virksomheden Genzyme.
Kompetencerne opstår i synergi med universiteter- nes forskermiljøer, spinouts fra samme og udenland- ske virksomheder. Efterhånden integreres en vertikal struktur, som dækker alle processer i en branche fra udvikling til salg og service.
Fleksibel og dygtig arbejdskraft
Efter de unikke kompetencer nævner virksomhederne den højtuddannede danske arbejdskraft som Dan- marks vigtigste konkurrenceparameter. Modsat f.eks.
Irland, hvor højtuddannet arbejdskraft er svær at finde, er rekrutteringsbasen stadig relativt stor i Dan- mark - og særligt i klyngerne, hvor højtuddannede til- trækker andre højtuddannede. De udenlandske virk- somheder fremhæver også, at danske forskere er billi- ge sammenlignet med forskere i resten af Europa.
“Det er dyrt at ansætte en sekretær i Danmark, fordi bunden er høj sammenlignet med andre lande. Men til gengæld ligger toppen lavt. Det betyder, at vi sammen- lignet med andre byer i udlandet kan tilbyde billig og højt kvalificeret arbejdskraft,” siger Maria Stubberup.
Samtidig ser de udenlandske virksomheder det danske arbejdsmarked som fleksibelt. Det amerikan- ske biotekselskab Biogen peger således på, at det dan- ske arbejdsmarked er mindre reguleret ved lov sam- menlignet med andre lande. I stedet klares det meste via aftaler ude i de enkelte virksomheder.
Når først virksomhederne er bosat i klyngerne, er adressens vigtigste force netværket og samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og andre virksomhe- der. Se figur 3. Tætheden af virksomheder og forsk- ningsmiljøer i en branche gør det også lettere at re- kruttere medarbejdere inden for et speciale, og for de Mandagmorgen
14| Nr. 23 | 16. juni 2003
Om Ugebrevets undersøgelse
Ugebrevet Mandag Morgen har spurgt 10 udenlandske virksomheder om, hvorfor de har slået sig ned i Dan- mark. Samtidig har de identificeret konkrete fordele og ulemper ved at operere fra dansk jord.
Følgende virksomheder har medvirket:
Advanced Wireless Design:Virksomheden begyndte i februar 2003 med 17 ansatte i NorCOM-teleklyngen ved Aalborg. Selskabet udvikler GSM-teknologi til mo- biltelefoner.
Biogen: Amerikansk biotekselskab, der i april i år satte første spadestik til en ny fabrik i Medicon Valley til en værdi af 250 millioner kr. Fabrikken skal stå fær- dig i 2005 og ventes at komme til at beskæftige 400 medarbejdere.
Cell Tech Nordic:Virksomhed har eksisteret siden no- vember 2002 i Medicon Valley. Virksomheden har 8 ansatte og beskæftiger sig med den kommercielle side af biotekindustrien.
Ericsson Bluetooth Networks: Selskabet har haft adresse i Aalborg siden januar 2002. Afdelingen har 13 ingeniører ansat, som alle er udklækket fra Aalborg Universitet. Virksomheden beskæftiger sig med frem- tidens trådløse datateknologi - bluetooth.
Genzyme:Etableret i 2002 i Medicon Valley. Selskabet har 9 danske ansatte, der primært tager sig af kom- mercielle aktiviteter. Kontoret skal også bruges til at indgå partnerskaber i regionen omkring forskning og udvikling samt kliniske forsøg af nye præparater.
MDS Denmark: Selskabet har boet i Science Park Odense siden april, hvor de udvikler software til biote- kvirksomheder. Der er i dag 30 ansatte i biotekvirk- somheden. Før 1. april i år var de et drug-discover-com- pany, der specialiserede sig i såkaldte proteinanalyser.
Nokia Networks:Afdelingen af den finske mobilgigant har boet i den nordjyske “Mobilicom Valley” siden fe- bruar 2000. Selskabet har 15 ansatte, som udvikler den næste og tredje generation af UMTS inden for net- værk.
Symphogen:Et dansk biotekfirma etableret i Medicon Valley i 2000. Har 36 ansatte. Symphogen producerer lægemidler, der virker på samme måde som vores im- munforsvar.
7TM Pharma:7TM Pharma er en bioteknologisk virk- somhed i Medicon Valley, der udvikler nye lægemidler mod Diabetes 2 og fedme. Firmaet har 39 ansatte og blev etableret i 2000.
Unest:En fynsk biotekvirksomhed, der startede i de- cember sidste år med fem ansatte - laboranter og ph.d-forskere. Unest beskæftiger sig med DNA-analo- ger - en metode, hvor man bliver bedre til at diagno- sticere DNA. Virksomheden har en australsk investor samt Syddansk Innovation.
Note:Der er ikke medtaget udenlandske virksomheder fra forsker- parken i Århus, da man her først er i gang med forhandlinger med et amerikansk-engelsk biotekselskab.
ansatte øger det sikkerheden at kunne søge job i nabo- virksomheden, hvis ens egen går ned.
Endelig synes de adspurgte virksomheder, at Dan- mark er et godt sted at bo og arbejde, fordi landet er sikkert og trygt - også for den medbragte familie.
Netop på familiesiden efterlyser bedre rammer i form af jobmuligheder og internationale skoler for medføl- gende mænd og koner og børn, når de først er i landet.
Forskernes og virksomhedernes anbefalinger til fremtidens klyngepolitik kan sammenfattes til:
•
LLeemmppeelliiggeerree sskkaatttteerreegglleerr.. I biotekindustrien gælder det særligt aktieoptioner, der typisk indgår som ele- ment i en attraktiv lønpakke. I Danmark indkomst- beskattes aktieoptioner, så medarbejderne ikke får det store ud af dem, hvor de i USA beskattes som aktier. Det kan gøre det svært at tiltrække uden- landske seniorforskere.•
BBeeddrree aaddggaanngg ttiill rriissiikkoovviilllliigg kkaappiittaall.. Det er særligt et problem for klyngerne uden for hovedstadsområ- det, som efterlyser politisk hjælp til at synliggøre klyngerne. Medicon Valley er efterhånden kendt blandt investorer. For fem år siden var der således 10 ventureselskaber inde i regionen. I dag er der 40.•
UUddbbyyggggeett iinnffrraassttrruukkttuurr.. Igen et problem, der især knytter sig til klyngerne uden for København.•
BBuurreeaauukkrraattiisskk lloovvggiivvnniinngg.. F.eks. klager flere over den lange behandlingstid for indhentelse af bygge- tilladelser.Ingen af de adspurgte - heller ikke i de offentlige insti- tutioner - nævner behovet for flere offentlige midler.
En økonomisk håndsrækning ser de hellere komme over skattebilletten: “I Danmark skal man både være pioner og idealist, hvis man vil arbejde med biotek.
Med vores skattesystem er det vanskeligt for dem, der trækker det tunge læs, at blive velhavende,” siger ad- ministrerende direktør i biotekselskabet Symphogen Kirsten Drejer og nævner England som et muligt alter- nativ, hvis Symphogen vokser. Der er kompetencerne de samme som herhjemme, men skattetrykket lavere.
Til gengæld mener alle de spurgte virksomheder, at en offentlig opprioritering af forskning, uddannelse og iværksættervilkår er essentiel for fremtidens klyn- gepolitik.
“Det offentlige skal samle brikkerne, så vi kan lave unikke miljøer. Det er ikke det samme som at lave planøkonomi, hvor støtten selekteres ud til enkelte brancher. Men hvis ikke der skabes rammer, der giver mod til at eksperimentere, bliver vi aldrig førende på noget som helst,” advarer Bent Dalum fra Aalborg Universitet.
Marianne Kristensen | mak@mm.dk Research: Mette Stougaard | mettes@mm.dk Figur 3: På de videnstunge processer har virksomhederne i
klyngerne mest gavn af hinanden.
Note: N=230 virksomheder. Søjlerne angiver ikke en numerisk, absolut værdi, men en ranking konstrueret ud fra virksomhedernes angivelse af faktorernes betydning. Søjlerne er altså kun relevante til sammenligning.
Kilde: Erhversfremme Styrelsen: "Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv - en ny brik i erhvervspolitikken", jan. 2001.
Synergi i top
Væsentligste samarbejdsområder for virksomhederne Produktudvikling
F&U Stordrift Insourcing Outsourcing Eksport Medarbejderudvikling Indkøb Investering Salgsnetværk
