Frivillighed og kræft

(1)

En rapport om forskning i og erfaringer med frivilligt arbejde, udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse af Kirsten Bohl,

Ertebølle Kommunikation

Frivillighed og kræft - hvad ved vi?

En rapport om forskning i og erfaringer med frivilligt arbejde, udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse af Kirsten Bohl,

Ertebølle Kommunikation

Frivillighed og kræft - hvad ved vi?

Frivillighed og kræft – hvad ved vi? | Kræftens Bekæmpelse

(2)

(3)

Frivillighed og kræft – hvad ved vi? | Kræftens Bekæmpelse

En rapport om forskning i og erfaringer med frivilligt arbejde, udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse af Kirsten Bohl,

Ertebølle Kommunikation

- hvad ved vi?

(4)

Indholdsfortegnelse

Forord 5

1 Hvad er frivillighed? 6

2 Danskernes indstilling til frivillighed 6

De frivillige i Kræftens Bekæmpelses motiver til frivillighed Motiver for mænd

Motiver for kvinder Motiver for direkte berørte Motiver for unge

Unges begrundelser for at forblive frivillig Frivilliges mening om indflydelse/magt Frivilligt arbejde/status

3 Frivillighed og kompetence 9

Hvilke kompetencer har de frivillige?

Krav – Kompetenceløft

4 Belønning 10

Argumenter til ikke-professionelle

Argumenter i forhold til ”professionelle”, ulønnede frivillige Økonomi/dagpenge/autorisation

Indgå i social kontekst

5 Rekruttering 12

Rekruttering udefra

Rekruttering indefra – og udefra Professionelle som ulønnede frivillige Konkrete forslag til rekruttering/organisering Professionel opgave at finde de frivillige Mål/Projekt/Fokuseret

6 Kan frivillige ledes? 14

7 Professionelle og frivillighed 14

Faglighed

Fra den praktiske virkelighed: Forskellige roller til professionelle og frivillige Overlæge & patienter: Vi har brug for KB’s frivillige på hospitalerne Overenskomster

Løn >< Filantropi

Flere frivillige end lønnede ansatte i den del af nonprofitsektoren, der handler om sundhed

8 Kan Kræftens Bekæmpelse lære af andre NGO’er? 17

Indtænk at de ansatte har det nødvendige grundsyn Afklar, hvad I forventer – og hvad I frygter

Frivillige vil arbejde ad hoc og i projekter, de vil ha’ krav og rammer – og frihed inden for rammerne

9 Udfordringer – og muligheder for KB 18

Demografien

Flere søger at tiltrække frivillige

Nye muligheder for Kræftens Bekæmpelse

Referencer 20

Bilag 21

(5)

Forord

Frivillighed – at gøre nytte

Kræftsagen og Kræftens Bekæmpelse er båret frem af frivillighed. Knap 400.000 medlemmer og praktisk taget hele den danske befolkning bakker os op i den fortsatte bestræbelse på at skabe bedre forebyggelse, patientstøtte, behandling og forskning. Kræftens Bekæmpelses organisering med ca. 100 lokalforeninger, 5 regionsudvalg, hoved- bestyrelse m.v. er det demokratiske frivillige fundament for hele vores virke. Hertil kommer tusinder af frivillige, som giver os en hånd ved indsamling, event, patientstøtte, forebyggelse, forskning m.v. Til trods for denne kæmpe opbakning, så er behovet for hjælp og støtte og nye landevindin- ger større end mulighederne. Det er på denne baggrund, at nærværende rapport er blevet til.

Kræftens Bekæmpelse har en frivillighedspolitik, hvoraf fremgår, at vi ønsker at involvere frivillige i vores arbejde, fordi:

• foreningen får en folkelig forankring

• frivillige har andre muligheder end ansatte for at yde medmenneskelig hjælp

• frivillige har en anden gennemslagskraft end ansatte

• flere opgaver kan løses.

De frivilliges arbejde i Kræftens Bekæmpelse hviler på fællesskab, troværdighed, demokrati, ansvar, åbenhed og glæde.

Uagtet flotte formål og et stærkt værdisæt må vi vedvaren- de spørge: Kan vi gøre det endnu bedre?

I rapporten fremlægger vi andre organisationers erfaringer med de frivillige, arbejde, befolkningens opbakning til det frivillige arbejde og i et vist omfang erfaring fra udlandet.

Der er ikke tale om et politikoplæg. Der er tale om et videns- og erfaringsgrundlag, som Kræftens Bekæmpelse vil bruge for at undersøge, om vi kan blive endnu bedre til at støtte og hjælpe den kræftsyge.

Hovedbestyrelsen havde i efteråret 2007 en første drøftelse om det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Efter en grundig drøftelse vil hovedbestyrelsen igen drøfte hele det frivillige arbejde. Drøftelserne fortsætter og munder i løbet af 2008 ud i nyvurdering af det frivillige arbejde i foreningen.

Der skal lyde en stor tak til Kirsten Bohl, Ertebølle kommunikation for et stort og grundigt arbejde.

Jeg ser frem til en god debat om hele det frivillige arbejde.

Arne Rolighed adm. direktør

(6)

En tredjedel af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde, og 45 pct. af samtlige ikke-frivillige svarer ja til, at de kunne tænke sig at deltage i frivilligt, ulønnet arbejde, hvis nogen bad dem.

Det viser Den danske Frivillighedsundersøgelse, udgivet af Socialforskningsinstituttet 2006 og baseret på tal fra 2003 og 2004. Det er især de ældre, der svarer nej til evt. at blive frivillig, mens det i de yngste aldersgrupper er over halvdelen og blandt de yngste 64 pct., som kunne tænke sig at deltage, hvis de blev bedt. Jo yngre aldersgrupper, desto større synes potentialet altså at være.

Andre hovedresultater er:

• Det frivillige arbejde er fordelt over mange områder med idrætsområdet som det absolut største med 11 pct. aktive, efterfulgt af bolig- og lokalsamfundsområdet med 6 pct. af befolkningen. På sundheds- og sygdomsområdet er 3 pct. frivillige ( = 126.000 personer).

• Der er en klar tendens til, at det er de 30- til 49-årige børneforældre med fuldtidsarbejde, der mest hyppigt er frivillige.

• Jo højere uddannelse, jo flere engagerede i frivilligt arbejde, ligesom et religiøst engagement og politisk interesse har en signifikant, selvstændig sammenhæng med frivilligt arbejde. Kun på social- og sundhedsområdet synes der at være lige så meget brug for de ældre, dem uden uddannelse og dem uden for arbejdsmarkedet som for de travle, ressourcestærke 30-49-årige.

• De fleste er gået ind i frivilligt arbejde, fordi de er blevet spurgt – og fordi feltet enten interesserer dem eller på grund af en pårørendes situation. (Hhv. 54 pct. af mænd- ene og 55 pct. af kvinderne).

• I gennemsnit bruger de frivillige 17 timer om måneden på det frivillige arbejde. På det sociale område, der bl.a.

omfatter sundhed og rådgivning, er gennemsnittet 15 timer, svingende fra 31 pct., der arbejdede mellem 1 og 4 timer sidste måned, til 22 pct., der arbejdede over 20 timer.

• 52 pct. af danskerne har hjulpet uformelt i forhold til familie, venner og naboer uden for egen husholdning.

25 pct. af hjælpen blev givet til forældre/svigerforældre, 31 pct. til slægtninge, naboer og venner.

Resultatet stemmer godt overens med den danske del af den såkaldte EuroVol-undersøgelse, hvor godt 50 pct. sva- rede, at de var frivillige på grund af deres sociale og politiske holdninger, i solidaritet med sagen, eller fordi der var behov for det i lokalsamfundet.

Forskningen viser, at der er kommet lidt flere frivillige i Dan- mark siden 1995, men de står ikke i kø. En stor del af den målte stigning i Frivillighedsundersøgelsen 2006 hænger efter forskernes mening sammen med, at man nu også medtæller skolebestyrelser/forældrebestyrelser/råd i kommunerne etc.

1 Hvad er frivillighed?

Den frivillige sektor er betegnelsen for aktiviteter og organi- sationsformer, der hverken er offentlige eller kommercielle, og som heller ikke hører ind under familien. (Bjarne Ibsen og Ulla Habermann i Socialforskningsinstituttets ”Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning”, 2006)

2 Danskernes indstilling til frivillighed

“ Lystprincippet er en hellig ko i frivilligt arbejde, som ”lever af lyst og dør af pligt”.

Ulla Habermann

(7)

Der er langt flere frivillige i nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. I Danmark er 35 af 100 frivillige, i Norge 58 og i Sverige 51. I England er tallet 30 og i USA 22.

På de nederste pladser ligger Frankrig og Australien med henholdsvis 14 og 13. (Fra den norske stortingsmelding

”Frivillighet for alle”, august 2007)

De frivillige i Kræftens Bekæmpelses motiver til frivillighed

Ulla Habermann, Institut for Idræt, Københavns Universitet indtil sommeren 2007 – og Danmarks fremmeste motivfor- sker ang. frivillighed – har i 2000 undersøgt de frivillige i KB’s motiver til frivillighed. Hun slår fast, at svarene bygger på de frivilliges erfaringer og selvforståelse, og at under- søgelsen dermed giver svar på, hvorfor folk fortsætter med at være frivillige.

Interessante resultater er, at:

Værdier er det væsentligste motiv (76 pct.) og kræftsagen det næstvigtigste (43 pct.) Derefter følger læring (41 pct.), identitet (27 pct.), kammeratskab (14 pct.), indflydelse (12 pct.), sociale forventninger (9 pct.) og karriere (2 pct.).

• Næsten hver 3. – 31 pct. af de frivillige – er eller har været kræftpatienter.

• 62 pct. er eller har været pårørende

• Hver 3. af de pårørende og hver anden af de frivillige, der har eller har haft kræft, har selv tidligere været i kontakt med nogle af KB’s frivillige.

I gennemsnit har de frivillige inden for den sidste måned arbejdet 9 timer, fordelt med 2-3 timer om ugen. Det er mindre end det, man finder i idrætsforeninger (19 timer) og sociale foreninger (24 timer).

• 43 pct. har været med i mere end seks år,

• 35 pct. i 2-5 år og

• 23 pct. i mindre end 2 år.

Der er altså tale om en erfaren og vedholdende gruppe.

• 77 pct. er kvinder, de fleste mellem 40 og 60 år

• 10 pct. er under 40 år og

• 2 pct. under 30 år

• 38 pct. er over 60 år

Mændene er ældst: 45 pct. af dem er over 60 år.

• Se en kort oversigt over de vigtigste resultater om KB’s frivilliges motiver i Bilag 1.

• En kort oversigt over de frivillige i idrætsforeningers moti- ver kan ses i Bilag 2.

•Ulla Habermanns bog ”En postmoderne helgen?” rummer en sammenfatning af tre spørgeskemaundersøgelsers resultater mht. motiver, herunder undersøgelsen fra KB.

Motiver for mænd

Mænd lægger meget mere end kvinder vægt på, at de er blevet opfordret til at deltage. – Jeg blev opfordret til at gå ind i besøgsarbejdet og sagde straks ja. Jeg følte det som en tillidserklæring, skrev en mand fx til Ulla Habermann i forbindelse med motivundersøgelserne.

- Det er tankevækkende, at mænd i den grad gør det til en del af deres narrative strategi at være ”udvalgt”, ”opfordret”, ”særlig ønsket”, skriver Ulla Habermann i bogen ”En postmoderne helgen?” – Jeg tror ikke, det betyder, at de er mere karrige med deres tid eller særligt forgængelige, men på en eller anden måde giver det status at blive opfordret, skriver hun.

Fra bogens mange eksempler & øvrigt materiale om frivilligt arbejde kan denne negativ- og positivliste opstilles:

Mænds negativliste

•Traditionel omsorg

Mænds positivliste

• Bestyrelsesposter (50 pct. besættes af mænd, selv om der kun er 20 pct. af de frivillige, der er mænd)

• Går i byen, reparerer ting, spiller kort

•Køreture, udflugter, sport, teaterture

•Snakker, lytter og giver ofte konkrete råd Motiver for kvinder

Kvinderne tager sig af omsorgen, det sociale aspekt af foreningens liv, børnene. De bliver sjældent formænd, de vil ikke bruge tiden på det, men der burde være muligheder for at få dem mere med, når børnene er hjemmefra.

Ulla Habermann tror, de unge kvinder bliver mere tilbøje- lige til at gå ind i ledelsesopgaver. Men det er foreløbig gætterier, det kan ikke ses i forskningen. I Norge er der lavet kvotaordninger i det frivillige bestyrelsesarbejde som i erhvervslivet – og der er grøde i det i både Sverige og Nor- ge. (Interview med Ulla Habermann, Bilag 3)

Ældre Sagens erfaring er, at veluddannede kvinder med ledererfaring ”buldrer” ind som frivillige hos dem.

Motiver for direkte berørte

De frivillige i Unge & Sorg har den baggrund, som mange af KB’s frivillige – og potentielt frivillige – også har: De har fået hjælp i organisationen og er nu så langt, at de kan hjæl- pe andre. De beskriver selv, at ”ringen sluttes på en måde”, når de hjælper andre unge. De finder mening i meningsløs- heden ved at kunne hjælpe andre på vej med deres egne, dyrekøbte erfaringer. (Interview med Unge & Sorgs leder, centerchef Preben Engelbrekt, Bilag 4)

Fælles for de fleste af de frivillige i Gladsaxe Kommunes

”Livtag med kræft” er, at de vil prøve at gøre livet lidt lettere for dem, der får kræft, end det var for dem selv. En ung

(8)

mand har meldt sig, fordi han vil gi’ et tilbud til unge, der får sygdommen – der var intet til ham, da han blev syg. De fleste har prøvet at stå uden for lægens dør, alene, mens tankerne for gennem hovedet. Skal jeg dø? Hvad nu? (Se mere i interview med projektmedarbejder Hanne Becker, Gladsaxe Kommune, Bilag 5)

Motiver for unge

Ifølge spørgeskemaundersøgelserne, der er basis for ”En postmoderne helgen?”, kommer karriere-motivet generelt sidst i rækken af begrundelser for at være frivillig. (Kun 15 pct. i patientforeningen). Men i idrætsforeningerne med mange unge er tallet 38 pct., så er ønsket at tiltrække unge, ser det ud til at være relevant.

DGI’s erfaring er, at vil man tiltrække unge som frivillige, skal man i dag

1) Spørge dem

2) Kunne give et godt svar på, hvad de får ud af det.

Derfor spørger DGI – og derfor tilbyder foreningen som noget helt nyt realkompetence i form af en målrettet uddannelse med indhold, de frivillige kan bruge både i DGI og deres arbejde/studium. (Se Bilag 6 om DGI´s uddannelsestilbud).- Det, der bl.a. tænder, er, at vi i DGI tør sige: Vi vil være de bedste til det her. Vi har sat overliggeren højt og ved, det kræver en stor og ekstraordinær indsats, siger Peder Nedergaard. (Bilag 7)

Unges begrundelser for at forblive frivillig

DGI uddannelsesforum samler i sit temahæfte ”Unge med i foreningen” svarene på, hvad der får unge til at blive, under fire overskrifter:

• Nødvendighed

hjælpe andre, være til nytte, moralsk/etisk ansvar, sagen/aktiviteten

• Samvær

venner, familie, nye bekendtskaber, fællesskab

• Personlig udvikling

realkompetencer, identitet, selvtillid, kvalificering

• Indflydelse

foreningsindsigt, medbestemmelse, beslutningstagen.

Frivilliges mening om indflydelse/magt Ulla Habermanns bog ”En postmoderne helgen?” rummer en sammenfatning af tre spørgeskemaundersøgelsers resultater mht. motiver, herunder undersøgelsen fra KB. Det hedder (side 192), at det ikke er ens personlige, men foreningens indflydelse, som har de frivilliges interesse: 40 pct.

gav en høj placering til dette udsagn, mens kun 10 pct. ran- gerede den samlede dimension højt. Patientforeningens frivillige er mest positive, når det gælder om at vurdere deres forenings indflydelse på politiske beslutninger – de øvrige foreningers frivillige har ikke stor tiltro til, at man som frivillig kan være med til at påvirke (lokal)politik.

De frivilliges egen status og magt betyder mindre – i hvert fald hvis vi skal tage de frivilliges udsagn for pålyden- de. Men da det er de mest aktive frivillige (ofte bestyrelses- medlemmer), som rangerer indflydelse højest, så kan en tolkning være, at indflydelse faktisk kan være med til at fastholde de frivillige i foreningerne.

Frivilligt arbejde/status

Ulla Habermann har en fornemmelse af, at der de senere år er blevet lidt mere status i at være frivillig, og at det aner- kendes mere i offentligheden (Interview, Bilag 3). DGI prøver at tale status frem med gode historier, fx om uddan- nelsespotentialet (Interview med konsulent Jette Vellling Lindholm og medlem af DGI’s landsudvalg, Peder Nederga- ard, Bilag 7). Blandt de unge i Unge & Sorg giver det tyde- ligt status: ”De er kommet så langt nu, at de kan hjælpe andre”.

Se evt. undersøgelsen: Factors Important to Success in the Volunteer Long-Term Care Ombudsman Role http://geron- tologist.gerontologyjournals.org/cgi/content/full/44/1/116

(9)

Frivillige har alle slags kompetencer: Nogle har som fx kræftpatient eller pårørende ”prøvet det selv”, andre ønsker praktisk erfaring som del af en uddannelse, nogle ønsker at gøre godt, og nogle vælger at bruge en professionel kompetence i et frivilligt arbejde.

Da både forskere og praktikere understreger, at det er afgørende, at de professionelle er professionelle og de frivillige frivillige, er beskrivelsen af deres forskellige kompetencer samlet under ”Professionelle og frivillighed”. Så her kun et par udsagn om frivilliges kompetencer:

De frivillige skal bruges til noget andet end det, de profes- sionelle bruges til, og komme med noget andet end det, organisationen selv kan. Det er meget afgørende, at det frivillige arbejde ikke bliver en erstatning for det professio- nelle, og det er især vigtigt inden for sundhed/sygdom”.

(Interview Ulla Habermann, Bilag 3)

Vi har altid troet, det var så godt med frivilligt arbejde, for- di de frivillige har god tid. Sådan er det ikke, de har ikke god tid. Den dimension, vi ikke har haft øje for, er deres særlige position. Den frivillige har ikke nogen magtposition over patienten. Den frivilliges position er gæstens, den fremmedes. Og de kommer til at spille en meget stor rolle.

Jeg oplevede, patienterne fortalte dem de hemmeligheder, de havde brug for at dele med nogen (fx utroskab), de for- talte om alt det, de ikke turde/ville fortælle pårørende og personale (fx ønsker om selvmord) – og de fortalte om det, de ikke turde tale med behandlerne om (fx alternativ behandling).” (Interview med medlemskonsulent Janni Poort, FriSe, paraplyorganisationen for lokale frivilligcentre og selv- hjælpsprojekter, Bilag 8)

3 Frivillighed og kompetence

- Hvilke kompetencer har de frivillige?

DBO’ernes force er, at de kan sige ”Jeg” – og deres erfaringer kunne gentages med alle andre kræftformer. Det kan ikke overgås”.

Ulla Habermann

“

Janni Poorts speciale viser, at patienternes eget ”krav” er frivillige med en vis erfaring. – Det er af uvurderlig betydning, siger hun. (Bilag 8)

De mange danske organisationer, der søger efter frivillige, opstiller ikke mange krav, men taler mere om det, de frivillige selv kan få ud af at være med.

I England er det mere almindeligt at se krav i noget, der nær- mest kan ligne en ansættelsesaftale.

Marie Curie Cancer Center stiller fx på sin frivillig-hjemmeside bl.a. disse krav til én, der skal overvåge nogle af dets genbrugsbutikker: “Det er ønskeligt, at vedkommende kan samle, analysere og evaluere fakta og er i stand til at forbere- de og udarbejde præcist skrevne skriftlige rapporter. Det ville være godt med adgang til pc og basiskendskab til Word og Excel. Frivillige, der vil gå ind i dette arbejde, skal som

personer ikke være parat til at tro på alt, der bliver sagt, men skal udfordre og være forberedt på at bruge deres fornuft til at gå ind i de sager, der måtte komme.“(Bilag 9 om frivilligt arbejde i England)

DGI

Krav:DGI har udviklet en ny udvælgelsespraksis: Man starter alt frivilligt arbejde med at aftale konkrete opgaver for et kortere projekt. Den frivillige får at vide, hvad han præcist skal lave – hvor længe – og uden bindinger på, at han skal mere end det. Med andre ord: Et krav, formuleret som en aftale, hvor det er let at se, om kravet opfyldes. Det betyder, at det er let at afslutte samarbejdet, hvis det ikke fungerer, uden at nogen taber ansigt.

Kompetenceløft:I Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger deltager hvert år ca. 50.000 frivillige i uddannelsesaktiviteter, spændende fra 3 timers kurser til diplomuddannelser.

Krav – Kompetenceløft

“

(10)

Tre nye tværgående initiativer, sat i gang af Uddannelsesfo- rum og åbne for både ansatte og frivillige, giver realkompetence. Målet er at højne samfundets syn på, at man yder en frivillig indsats, samt at gøre opmærksom på, at frivillige rent faktisk lærer værdifulde kompetencer, som kan bruges både hos DGI og på arbejdspladsen/i studiet. (Bilag 6 om DGI’s uddannelsestilbud, herunder realkompetencetilbud- det).

Unge & Sorg

Krav: De frivillige skal være kommet sig så meget over deres tab, at de dels kan hjælpe andre unge, dels stå som beviset på, at det kan lade sig gøre at få et godt liv igen.

Der skal mindst gå et halvt år, fra de selv stopper i Unge &

Sorg, til de bliver frivillige.

Kompetenceløft:Alle deltager i et introduktionskursus en weekend. Her trænes, hvordan de kan bruge deres egne erfaringer – de skal jo netop bruge sig selv og ikke være professionelle. De starter som føl hos en erfaren frivillig en månedstid, og derefter opkvalificeres de under løbende supervision af professionelle og på et seminar hvert andet år for alle frivillige.

Kompetenceløft og belønning smelter sammen i alle frivillige organisationer, så se mere i afsnittet ”Belønning”.

- Det, der betyder noget for frivillige, er anerkendelsen.

Tak dem. Giv dem privilegier, uddannelse, adgang til kurser, konferencer etc. Og sørg for, at det ikke bare er de fine udvalg, der får ordentlig tak. Det skal gå helt ned. Vær lige så glad for dem, der samler ind, som for dem, der rådgiver.

Der er en tendens til, at det ikke opfattes som lige godt.

Men det er det jo for KB, konkluderer Ulla Habermann sine erfaringer som frivillighedsforsker, bruger af frivillige og selv frivillig i KB.

DGI tilbyder uddannelse, ledelsesansvar, realkompetencer – og fremhæver, at det kan fremme karrieren. Mødrehjæl- pens tilbud er efteruddannelse og erfaringsudveksling omkring emner, der har relation til Mødrehjælpens arbejde - for eksempel sorg og krise, kommunikation eller psykisk arbejdsmiljø, og Hjerteforeningens frivillige kan få ”Oplevel- ser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab”.

Man får et netværk selv, både med de andre frivillige og med dem, man hjælper. - Man kan jo tale om mange interessante ting, mens man går tur med en nyopereret hoftepa- tient, er erfaringen i Koordinationsrådet for det frivillige arbejde i Hørsholm Kommune. (Bilag 10)

En række frivillige organisationer bruger deres hjemmesider, medlemsblade, pjecer og lignende til at reklamere efter frivillige, og disse udsagn er udvalgt som typiske:

Argumenter til ikke-professionelle

På Hjerteforeningens hjemmeside er oplistet tre argumenter for at blive frivillig:

1) Oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab 2) Tilfredsstillelsen ved at gøre en indsats

3) Personlige kvalifikationer gennem kurser, foredrag og lærerige oplevelser.

Fair Trades argumenter følger samme spor: ”Nogle gør det for at udvide deres personlige netværk og indgå i en social sammenhæng med et godt formål. Andre er med, fordi de gerne vil arbejde for en mere retfærdig verden(shandel), og så er der dem, der synes, butiksarbejdet er spændende og lærerigt!

Mødrehjælpen har lagt et interview på hjemmesiden med en af sine ca. 200 ”uundværlige frivillige”, hvor det bl.a. om belønningen hedder: - Det at være frivillig er jo ikke en uddannelse, men jeg tror, at de fleste af os higer efter at dygtiggøre os, og det har vi mulighed for ved at deltage i kurser og temadage. Man får ny viden, som kan bruges i arbejdet med mennesker, siger den frivillige.

De unge i Unge & Sorg – der alle selv har levet med syge forældre eller mistet – beskriver selv, at ”ringen sluttes på en måde,” når de hjælper andre unge. Desuden får de en supervision, der også fungerer som terapi. Andre belønnin-

4 Belønning

Ingen arbejder gratis. Så vi skal gøre os umage for at finde ud af, hvad de frivillige i Kræftens Bekæmpelse vil have” .

Hanne Brandt, fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse.

“

(11)

ger er, at de får ejerskab til ”Unge & Sorg” – Unge & Sorg er ”Vi” for dem - de får kvalificering på kurser og seminarer, og de får via en evaluering mulighed for at præge det fortsatte arbejde i organisationen. (Se nærmere i interviewet med Preben Engelbrekt, Bilag 4)

Ældre Sagen tilbyder bl.a. indflydelse: Som sundheds- og ældrepolitisk aktiv kan du bidrage til, at Ældre Sagens stem- me bliver hørt lokalt ved at gå i dialog med politikere og embedsmænd, indkalde til borgermøde om specifikke emner eller tale med pressen. Vores 600 ældre- og sund- hedspolitisk aktive lokale stemmer sørger for, at Ældre Sagen bliver hørt både på landsplan og lokalt.

Ungdomsorganisationernes tilbud er primært uddannelse, ansvar og fællesskab som tidligere beskrevet. Endnu en belønning er karrieremuligheder: Dansk Ungdoms Fælles- råd har fx i sommeren 2006 fået Gallup til at spørge 200 erhvervsledere, hvordan de ser arbejdet i det frivillige fore- ningsliv i forhold til deres karriere og succes som ledere. Af de 200 har 151 været aktive i foreningsarbejde, og af dem mener 51 pct., at erfaringen fra det frivillige arbejde har bidraget til, at de blev ledere, og de er overbevist om, at erfaringen i høj eller i nogen grad har bidraget til deres karriere. 84 pct. af dem igen mener, at det frivillige arbejde har bidraget til, at de blev bedre ledere.(DUF juni 2007, under- søgelsen kan læses på www.duf.dk)

Argumenter i forhold til ”professionelle”, ulønnede frivillige

Livsliniens ca. 150 frivillige spænder aldersmæssigt fra først i 20'erne til sidst i 60'erne. De fleste er kvinder, og de er psykologer, sygeplejersker, læger (og -studerende) foruden teologi- og filosofistuderende, socialrådgivere, psykotera- peuter og socialpædagoger. Deres tilbud er ”et tværfagligt miljø, hvor mange af dine personlige og faglige kompetencer kan komme i spil. Du får desuden mulighed for at videreuddanne dig på en række kurser og uddannelsesfor- løb. Som frivillig på Livslinien rustes du til at kunne håndte- re de mange svære samtaler på telefonrådgivningen. Når du starter som frivillig, gennemgår du derfor en obligato- risk grunduddannelse. Det indebærer blandt andet 30 timers undervisning og lyttevagter med erfarne rådgivere”.

SIND’s tilbud til de frivillige psykologer er metodefrihed, supervision – både som almindelig dagligdags sparring, kol- legial supervision, mere fastlagt individuel supervision og gruppesupervision.

Økonomi/dagpenge/autorisation

Foreninger har mulighed for – uden dokumentation – at godtgøre foreningens ulønnede frivillige de udgifter, som medhjælperne har i forbindelse med arbejdets udførelse.

Det drejer sig nærmere om udgifter til bl.a. befordring i egen bil, rejseudgifter, merudgifter til fortæring, udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug m.v. Godtgørelsen skal udbetales med de satser, som Skatterådet har fastsat.

Udbetales godtgørelsen med større beløb end Skatterådets satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige.

Det er en særdeles udbredt form for kompensation blandt trænere i mange idrætsforeninger. Indtil september 2007 var beløbet max. 3.000 kr. om året, nu er det steget til fx 2.000 kr. for telefon- og internet (mod 1.200 kr.), 1.200 kr.

for administration (mod 800 kr.) og 60 kr. pr. dag for for- tæring (mod 50 kr.).

Ulla Habermann: Traditionen har været, at på idrætsområ- det skulle der skabes vilkår, så folk skulle kunne få råd til at blive frivillige. I det sociale arbejde er det folk, der har råd, som er frivillige – og motivundersøgelsen fra KB viser, at der i KB er stor tilslutning til, at frivillige ikke skal lønnes.

Desuden ved vi fra patienterne, det betyder noget, at frivillige kommer som besøgsven – med tryk på ”ven” – fordi de har valgt det, ikke fordi de får løn for det.

Se i øvrigt om DGI’s gode erfaringer med at lønne frivillige for helt konkrete, meget arbejdskrævende opgaver side- løbende med at de udfører det normale, frivillige arbejde gratis.(Bilag 6.)

Ældre Sagen tilbyder sine frivillige bl.a. denne økonomiske fordel: Har du brug for en computer til dit frivillige arbejde, så har Ældre Sagens medlemskab af ISOBRO bevirket, at du kan indkøbe Microsoft Sofware til yderst favorable priser.

”Hvis du modtager dagpenge og gerne vil arbejde som frivillig hos os, skal du oplyse AF og din A-kasse herom. Du kan udføre frivilligt arbejde i op til 4 timer om ugen uden fradrag, taget som et gennemsnit over en udbetalingsperiode” og ”Dersom man er i arbejde min. 15 timer på en arbejdsplads, tæller supervisionen med til autorisationen”.

(fra SINDS hjemmeside) Indgå i social kontekst

Det er de yngste og de ældste – de uddannelsessøgende og dem uden erhvervsuddannelse – der mest hyppigt nævner ønsket om at indgå i et socialt fællesskab som anledningen til at komme i gang. Det korresponderer med, at det efter alder er de yngste og de ældste, der mest hyppigt nævner dette ønske. (Befolkningsundersøgelsen Frivilligt Arbejde/Torben Fridberg, Inger Koch-Nielsen og Lars Skov Henriksen, 2006)

(12)

Med hensyn til mulighederne for at rekruttere nye og flere frivillige peger Socialforskningsinstituttet’s ”Den frivillige sektor i Danmark” på 4 hovedudfordringer:

1) Det er af stor betydning at blive opfordret til frivilligt arbejde. Rekruttering er afhængig af sociale netværk eller social kapital, som øger chancen for at blive opfordret.

2) Blandt de ressourcestærke er der stor interesse for frivilligt arbejde, og mange bliver bedt om at være med.

Deres problem er tid, og det typiske tidsforbrug på 10-15 timer om måneden til frivilligt arbejde er formentligt for mange den tid, det er muligt at afse til frivilligt arbejde.

3) De ældre – og mennesker med færre ressourcer – er mindre med. På social- og sundhedsområdet er der imid- lertid en mindre klar sammenhæng mellem fx uddannel- sesmæssige forudsætninger og frivillige aktiviteter, og det peger på, at hvis opgaverne er de rigtige, kan disse grupper engageres i frivilligt arbejde i samme omfang som andre grupper i befolkningen.

4) Blandt de unge synes interessen og villigheden at være størst – og de gør det mere ”af interesse”, end fordi de er blevet spurgt. Det synes relevant at overveje, hvordan man mere kan bede de unge være med og evt., om rekruttering af disse grupper kræver nye metoder.

(Vær obs på, at DGI’s erfaring er, at de unge bliver frivilli- ge, fordi de bliver spurgt – og at unge, der ikke er frivilli- ge, siger, de gerne ville have været det, hvis de var ble- vet spurgt/Red.)

Rekruttering udefra

Hvordan kommer man i kontakt?

Kun få i frivillighedsundersøgelsen nævner, de er kommet i gang efter annoncering efter frivillige eller artikler/udsen- delser om det. Social- og sundhedsområdet skiller sig dog ud ved, at lidt flere frivillige her nævner dette som anledningen, måske fordi det især er på dette område, man har afprøvet annoncering, og fordi medierne særligt har inter- esseret sig for dette område.

Det er mest hyppigt de ældste, som oplyser, de er kommet i gang, fordi de har set en annonce efter frivillige, ligesom det mest er den gruppe, der oplyser, at anledningen var, at de fik tid til overs til at lave frivilligt arbejde.

FrivilligJob.dk

Et oplagt sted at rekruttere udefra er FrivilligJob.dk. Organi- sationen bag har netop fået udført en brugerundersøgelse, som viser, at organisationer, der opretter en annonce på Fri- villigJob.dk, i gennemsnit får 2,5 henvendelser pr. annonce.

Men der er stor forskel på, hvilke annoncer, der kommer henvendelser på. Fx kommer der mange henvendelser på annoncer, hvor der søges frivillige til kommunikation, jour- nalistik eller rådgivning, mens det er langt vanskeligere at rekruttere fx besøgsvenner. Det er primært de unge, der bruger portalen – godt 2/3 er under 35. (Kilde: Marie Tol- strup, FrivilligJob.dk)

Rekruttering indefra – og udefra

Unge & Sorg rekrutterer – som KB også har en ganske særlig mulighed for at gøre – ved at bede dem, de har hjulpet, og som nu har det godt, om at hjælpe. Enkelte gange har organisationen slået plakater op på uddannelsesinstitu- tioner. Men det er ikke alle, der er klar, selv om de selv synes det: Engang meldte 15 sig. De fire kunne bruges, resten blev sendt i terapi.

Unge & Sorg efterlyser undertiden frivillige på nettet, og de fleste af de unge, der melder sig uden selv at have fået hjælp, har set efterlysningen på nettet.

Kræftens Bekæmpelse har en oplagt mulighed – som også er anvendt meget professionelt – i at beskrive arbejdet på hjemmesiden og i sit blad. Breve til medlemmer, gavebrevsydere og andre er også en mulighed.

Professionelle som ulønnede frivillige

Ulla Habermann: Læring og selvudvikling er et meget stort motiv for frivillige, så det burde være muligt at knytte fx studerende til sig i en slags uddannelsesstilling. Men det kræver nøje supervision, og guleroden er bl.a. privilegier som deltagelse i konferencer, kurser etc.

Ang. rekruttering i gruppen af professionelle, der melder sig som ulønnede frivillige, én erfaring fra Preben Engel- brekt i Unge & Sorg: Vær meget omhyggelig i rekrutteringen. Nogle af dem har ikke kunnet finde en plads på det traditionelle arbejdsmarked, og det er der ofte en grund til.

Konkrete forslag til rekruttering/organisering Peder Nedergaard, medlem af DGI’s landsudvalg: Find ud af, hvad der motiverer den enkelte frivillige og tilpas det til jeres behov. Det er ikke den enkelte, der må tilpasse sig de opgaver, der er. Det er helt som på det almindelige arbejdsmarked med den demografiske situation, vi står i lige nu.

Og I skal være opmærksomme på, at der ikke står en kø af folk, der gerne vil være med, og at man undertiden må sige nej til at lade frivillige udføre den opgave, de selv ønsker.

Kunststykket er her at finde en anden opgave end den, de selv havde tænkt sig.

5 Rekruttering

(13)

Ulla Habermann har med sin forskningsmæssige og praktiske erfaring et konkret råd til KB om rekruttering:

1) Rems alle de områder op, hvor I har eller ønsker frivillige, FU og HB inkl., og opstil for hver gruppe

• Indhold

• Forventning

• Hvilken støtte giver vi?

2) Giv alle jobs et eftersyn og afklar jeres forventninger.

Skal de kunne lave det samme som de professionelle?

Skal de kunne noget andet? Er det – symbolsk sagt – i dette job ”godt nok at kunne græde lidt sammen med en syg eller pårørende?”

3) Lav et jobopslag på alle frivillige jobs og lad tilbudsdelen fylde lige så meget som kravsdelen

4) Ansøgerne skal screenes grundigt. Og kan folk så ikke lige det, de gerne selv vil, må man tilbyde dem noget andet

5) Erkend, at det koster meget arbejde at have frivillige. For skal de fungere – og ha’ lyst til at arbejde for jer – skal de have en ordentlig støtte

6) Ansæt en frivillighedskoordinator til rekruttering og som sparringspartner for både de frivillige og de ansatte i organisationen.

Professionel opgave at finde de frivillige Preben Engelbrekt fra Unge & Sorg understreger sin erfaring med frivilligt arbejde i egen og andre organisationer:

Det er en professionel opgave at finde de frivillige. Steder, hvor frivillige selv supplerer med frivillige, bliver kvaliteten ikke god nok.

Medlemskonsulent Janni Poort fra FriSe, paraplyorganisationen for lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, har samme erfaring og mener fx, at succes’en for KB’s projekt på onkologisk afdeling i Århus kan tilskrives Det Palliative Teams og KB’s arbejde med at finde erfarne frivillige, mennesker der evner at være sammen med patienter på den måde, det kræves i denne særlige situation. (Bilag 8) Mål/Projekt/Fokuseret

En central antagelse for tilgangen til frivilligt arbejde er, at den samme tilgang kan have flere funktioner for forskellige mennesker. Senest er denne antagelse blevet brugt for at forstå motiverne bag en frivillig indsats. Et amerikansk for- skerhold har undersøgt, om særlige frivillig-opgaver (fx oplæsning for blinde, inddateringsopgaver) tilfredsstiller særlige behov (for eksempel at markere holdninger eller

som et led i karrierepleje). Og hvorvidt de frivillige fore- trækker opgaver, som tilgodeser deres personlige motiver for at yde frivilligt arbejde.

Resultaterne viste, at folk holdningsmæssigt vurderer opgaverne i forhold til de motiver, de tilgodeser. Derudover viste de, at når det er muligt at vælge, fortrækker folk opgaver, der matcher deres relevante personlige motiver.

Forskerne har også et bud på, hvordan de frivillige organisationer skal forholde sig:

• Tilbyd så vidtspændende opgaver som muligt

• Giv de frivillige frihed til at vælge opgaver, hvor det er muligt

• Lav en grundig rekruttering.

De slår fast, at de ekstra kræfter, det kræver i rekrutteringen, kan komme mange gange igen i form af mere tilfredse og dedikerede frivillige. Forskerne bag ”A Functional Approach to Volunteerism: Do Volunteer Motives Predict Task Preference?” er Barbara J. Houle, Riverland Commu- nity College, Brad J. Sagarin, Northern Illinois University, Martin F. Kaplan, Osher Institute, California State Universi- ty–Channel Islands(2005.)

Se undersøgelsen på

www.leaonline.com/doi/pdf/10.1207/s15324834basp2704_6 Anna Whitaker har for den svenske Socialstyrelse i 1999 skrevet om, hvordan man i Sverige har rekrutteret frivillige til hospice i ”I livets slutskede: Frivilligmedverkan i vården.”

Hun fortæller om, hvordan man her i modstrid med den svenske folkebevægelsestradition – med en stærk betoning af medlemskab – har annonceret og kontaktet folk personligt. Man ville ”ikke bare have pensionister”, men forskellige mennesker. ”Selektionen av de anmälda volontärerna sker sedan genom att de får genomgå ett slags anställningsinter- vju och svara på en mängd frågor. Denna information ligger sedan till grund för urvalet av volontärer med rätt egenska- per och erfarenheter. Därefter får de genomgå en obligato- risk kurs eller utbildning, anpassad för och inriktad mot den vård och omsorg som ges”.

Hele undersøgelsen kan ses på: http://www.sos.se/full- text/9900-085/9900-085.htm#Frivilligt%20socialt%20arbe- te%20och%20dess%20plats%20i%20vård%20och%20omsorg

(14)

Peder Nedergaard, DGI: Min tese er: Kan frivilliges arbejde måles? Er svaret ja – og det er det – kan de også ledes.

Den måde, DGI leder på, er at vi definerer opgaverne så præcist, at to piger på 17 år kan blive deres egne ledere og selv klare opgaven. Men der skal naturligvis være folk lige bag dem, så de ikke oplever sig alene.

Tænk opgaveorienteret, så der er mindst behov for ledelse.

Gå fra overvågningsledelse til at coache, sparre og være mentor. Den fremtidige idrætsleder er mere coach og mentor end leder i gammeldags opfattelse, så det adskiller sig ikke voldsomt fra at være professionel leder i dag. (Bilag 7)

Ulla Habermann: Ledelsen af frivillige må ske ved, at organisation er klar i sine krav og udmeldinger. At opgaverne defi- neres klart, og at råderummet er ret stort. Det er vigtigt, det ikke bliver for stramt. En spændende ting ved frivilligt arbejde er, at det viser, hvor god den professionelle ledelse er.

Det er afgørende, at de frivillige ved, de kan komme med deres problemer og få kvalificeret sparring og hjælp.

Og pas på, at der ikke går bureaukrati i jeres ledelse af de frivillige. Det er ikke godt for deres lyst til at knytte sig til jer. (Bilag 3)

6 Ledelse

Kan frivillige ledes?

Der er skrevet meget om, hvad de professionelle mener om frivillige, og hvorfor de ikke vil/kan samarbejde, men det omvendte bliver højst beskrevet på en halv side, noterer Mette Kirstine Hansen og Ulla Habermann i notatet ”Forhol- det mellem frivillige og professionelle” (1996).

De skriver bl.a.: Mange af de forbehold, ansatte har over for frivillige, bunder i frygten for deres egen position – en klassisk myte om frivilligt arbejde er netop, at det ”stjæler jobs”. Men hverken herhjemme eller i udlandet har det været muligt at finde undersøgelser, der viser, at dette skulle være sandt. Det eneste danske undersøgelse på dette område (Nørrung og Ravn 1989) har tværtimod vist, at der er for få frivillige i forhold til ansatte.

Seniorforsker, Ph.d., Kjeld Høgsbro, Anvendt Kommunal- forskning, har i en undersøgelse fra 1992 om den selvorga- niserede selvhjælp bl.a. identificeret tre forskellige typer af opfattelser, som de frivillige havde i forhold til de professionelle:

• Oplevelsen af, at professionelle klientgjorde andre delta- gere sådan, at de pr. definition følte sig ressourcesvage

• En oplevelse af, at de professionelle tilranede sig rampe- lyset i offentligheden og dermed dominerede samarbejdet i kraft af deres faglige baggrund

• Oplevelsen af, at de professionelle ikke havde de nød- vendige forudsætninger for at indgå i organisationens arbejde, selvom de jo var professionelle.

Endnu en vinkel påpeges af Nørrung og Ravn: De frivillige er ofte afhængige af de ansatte og ønsker derfor ikke at komme med kritik. De har brug for den faglige opbakning og for henvisningerne. En besøgstjeneste er fx et tilbud, hvor man er afhængig af at stå sig godt med de instanser, der har adgang til de hjem, hvor der er behov for en besøgsven.

7 Professionelle og frivillighed

Det er vigtigt, at de frivillige får lov til at beholde rollen som lægfolk og ikke forvandles til personalets forlængede arm. Hvis frivillige profes- sionaliseres, er selve grundideen med frivilligt arbejde gået tabt”.

Westman og Ternestedt

“

(15)

Og så er der jo den klassiske konflikt, beskrevet af en frivillig:

En aften sad vi seks frivillige og én ansat og lavede noget udvalgsarbejde. Da kl. var 22, måtte vi stoppe, selv om diskussionen var god. Den ansattes arbejdsdag var slut, og hun fik ikke løn for mere. Men vi andre havde da siddet der hele aftenen uden løn”.

(Imer, 1992)

Andre citater om professionelle og frivillighed:

Det væsentligste forbehold, ansatte har over for frivillige, skal måske findes i konkurrencen om den menneskelige kontakt”.

(Nørrung og Ravn)

Kort sagt mener professionelle bl.a., at ”frivilligt arbejde er discount, og at de frivillige er uprofessionelle og amatørag- tige”.

(Drevland 1993, Kaasa 1993 og Wilson 1986).

Men de ser også fordelen ved, at frivillige kommer med en anden kompetence: - Det løftede mit arbejde at blive makker med nogle af de frivillige, fordi jeg blev opmærk- som på, hvor enkelt tingene også kunne gøres”.

(Bømler 1996)

Se i øvrigt undersøgelsen ”Career professional who volunteer: Should their motives be accepted or managed?”af Sheila M. Puffer fra College of Business Administration, Northeastern University. Konklusionen er, at afhængig af, hvad man ønsker af sine frivillige, skal man vælge den ene eller den anden attitude.

http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/112783011/ABSTRACT?CRETRY=1&SRETRY=0

“

“ “

Lederen af Unge & Sorg, Preben Engelbrekt præciserer, at de frivillige og de professionelle har hver sin rolle. Han har stillet det op på denne måde:

Den frivillige indsats

• Kan sige: Det forstår jeg godt

• Skal vove noget meget personligt

• Skal være til stede og støtte bedst muligt

• Skal være et forbillede for de unge

• Skal skabe tillid

• Skal kunne være sig selv

• Skal kunne overlade problemerne til de professionelle

• Skal ikke altid være på højde med situationen Det professionelle arbejde

• Kan ikke sige: Det forstår jeg godt

• Skal have en høj grad af fagligt overblik

• Har en faglig identitet og faglig forpligtelse

• Kan ikke være et forbillede for de unge

• Er en positiv autoritet i kraft af professionalismen

• Overtager ansvaret for svære problemer

• Sikrer kvaliteten i U & S’s arbejde

Konsulent Jette Velling Lindholm, ansat i DGI til bl.a. at arbejde med frivillige & Peder Nedergaard, medlem af DGI’s landsudvalg: Skal man arbejde med succes med frivillige, skal der ikke bare afsættes ressourcer. Organisationen skal også sikre sig, dens ansatte har det nødvendige grundsyn, den nødvendige mentalitet og kultursyn. Det vil sige ansatte,

• der klart signalerer, at de frivillige ikke er frivillige, fordi de skal løse en opgave for mig eller min organisation, men fordi de har lyst til at være med

• der forstår, at det er de mange frivillige, der giver foreningen pondus

• der gør det interessant for de frivillige at være med, bl.a.

ved at de får kredit for deres indsats og succes med de opgaver, de løser. Skal man bruge tid på frivilligt arbejde, skal det lykkes. Ellers gider man ikke

• med ydmyghed, som forstår, at det er deres ansvar at udfordre de frivillige til at efterspørge ting af de ansatte, og som ikke irriteres over, at noget går for langsomt eller udvikles for lidt. Ingen løber baglæns med vilje. Fungerer

Fra den praktiske virkelighed:

Forskellige roller til frivillige og professionelle

(16)

det ikke, er det, fordi vi ansatte ikke har formået at udfordre dem rigtigt.

Jette Velling Lindholm udbygger: Som medarbejder skal man kunne gå forrest og holde sig i baggrunden. Og mod- sat. Medarbejderne skal sikre, at de frivillige kan gøre det, de ønsker – men vi skal også være med til at få dem til at ændre praksis/udvikle sig.

Peder Nedergaard: Det er en kæmpefordel at sætte professionelle og frivillige ved siden af hinanden, men opgaven skal være spændende, og den frivillige kompenseres på en måde, der kan bruges i anden sammenhæng, i privatlivet/

på arbejde etc. De frivillige skal løse den opgave, der er aftalt, men de kommer jo også med kompetencer fra deres private liv – og dem skal organisationen tage imod og bruge. (Bilag 7)

Fra Mødrehjælpens hjemmeside/interview med en frivillig:

Der er faste grænser for, hvilket arbejde der udføres af de frivillige, og hvilket arbejde der udføres af de lønnede med- arbejdere. Der er ingen misstemning ved at arbejde på lige fod sammen med det lønnede personale. Den professionelle samtale udføres af en rådgiver, og vi frivillige må være meget påpasselige med ikke at gå ind på det område, for det kan skade mere, end det kan gavne.

“

Det er ledelsen, der laver kaffe til de frivillige. De er kommet for at lave det job, de har sagt ”ja” til – og så skal kaffen være lavet, stolene stillet op etc.

Ulla Habermann

Overlæge & patienter:

Vi har brug for KB’s frivillige på hospitalerne

Det, at de frivillige kommer og selve mødet, understøtter patienternes oplevelse af normalitet og af, at der findes en normalitet derude, og patienternes oplevelse af sig selv som nogle, der stadig har betydning ude i samfundet og ikke blot er en syg eksistens… at man er det, og at man ikke er glemt”.

Fra Janni Poorts speciale om frivillige på Onkologisk Afdeling i Århus

Overlæge, dr. med. Hans Skovgaard Poulsen har et bud på, hvordan man kan supplere den professionelle indsats med frivillige på hans afdeling på Rigshospitalets Onkologiske Klinik, Strålebiologisk Laboratorium. Hans forslag er, at man bygger integrerede enheder op omkring de store onkologiske afdelinger, bemandet med sundhedspersonale, ansatte fra kommunernes sociale og rehabiliterings-institutioner og professionelle og frivillige fra Kræftens Bekæmpelse.

-Lad disse enheder være indgangen for patienterne og de pårørende og planlæg lige fra starten en god behandling, en god støtte og et godt social/rehabiliterings program. Det ville give et robust patientforløb med fokus på både patient og familie, der formentlig ville være meget mere værdifuldt og effektivt, end det er i dag, siger Hans Skovgaard Poul-

sen. (Se hele forslaget, Bilag 11). Er der interesse for forslaget i KB, er der i bilaget også forslag til besøg på centre i USA, der arbejder med mange frivillige.

Medlemskonsulent Janni Poort fra FriSe, paraplyorganisationen for lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, oplevede – mens hun skrev speciale om frivillige på onkologisk afdeling i Århus – at mange kræftpatienter ønskede, at der altid var frivillige på afdelingen, i hvert fald om aftenen.

(Bilag 8). Janni Poorts egen erfaring, som tidligere kræftpa- tient, er, at man som kræftpatient kender så meget til ang- sten. Det gør de andre ikke. - Den erfaring skulle man bruge meget mere. Det kunne fx være som frivillig om aftenen, siger hun.

For de frivillige kan noget, de professionelle ikke kan, siger en patient fx i et interview i hendes speciale: ”..de er så indoktrinerede i, hvad de skal, sådan rent plejemæssigt. Ja, der kan igen være en ud af hundrede, måske ik’, der har den medfødte evne…der var to jeg kunne tale med, men det var alligevel ikke det samme.. Jeg tror ikke, sygeplejer- skerne kan erstatte det, ikke en der er ansat i hvert fald…

det er det, at det er fuldstændig frivilligt og anonymt”.

“

(17)

Måske dette citat fra Mødrehjælpen samler, hvad KB i hvert fald skal sikre: Klarhed over rettigheder og pligter, mennesker, der er tovholdere og hjælpere, så de frivillige føler sig taget vare på:

Da Birthe Seerup begyndte i Mødrehjælpen, var retnings- linjerne for de frivilliges arbejde ikke særligt tydelige. - Nyankomne frivillige kunne tidligere godt føle sig lidt uden- for, når de startede. Nogle var i tvivl om, hvorvidt man overhovedet havde brug for dem, andre var beskedne og sad tålmodigt og ventede på at blive sat i gang. Det har Mødrehjælpen rådet bod på, og der er i dag nedfældet en frivillighedspolitik, som indeholder oplysninger om rettig- heder og pligter. I dag har man for eksempel en tovholder, som er igangsætter, og som man kan henvende sig til, hvis

der opstår problemer i arbejdet. Ansatte og gamle frivillige er også blevet gode til at vejlede og støtte, så der bliver taget vare på de nyankomne”.

– Interview på Mødrehjælpens hjemmeside.

I de interviews, der er gennemført, er den aftalte dispositi- on brugt som spørgeramme – og i svarene rapporten igen- nem kan hentes inspiration til KB’s arbejde, både med hensyn til nye opgaver, rekruttering og organisering – men de ildsjæle, jeg mødte, og det var de virkeligt, havde mere på hjerte om frivillighed.

Interviewene er vedlagt som bilag, så her kun nogle af de interessante udsagn:

8 Kan Kræftens Bekæmpelse lære af andre NGO’er?

Overenskomster

”Hvis du modtager dagpenge og gerne vil arbejde som frivillig hos os, skal du oplyse AF og din A-kasse herom. Du kan udføre frivilligt arbejde i op til 4 timer om ugen uden fradrag, taget som et gennemsnit over en udbetalingsperiode”.

”Dersom man er i arbejde min. 15 timer på en arbejdsplads, tæller supervisionen med til autorisationen”.(fra SINDS hjemmeside)

Løn >< Filantropi

Undersøgelsen ”Motiver til frivillighed – frivillige i Kræftens Bekæmpelse” (2000) viser, at selv om det koster de frivillige penge at være frivillige – det er halvdelen helt eller delvist enige i – er der absolut ikke opbakning til, at arbejdet i højere grad skal lønnes. Jo ældre, de frivillige er, og jo læn- gere de har været frivillige, desto mere er de enige i, at det koster den frivillige at deltage i frivilligt arbejde. Kvinderne er lidt mere end mændene indstillet på i nogen grad at løn- ne de frivillige for deres indsats. To tredjedele af dem fore- trækker, at ledelsen af det frivillige arbejde skal være lønnet.

Foreninger har som omtalt mulighed for – uden dokumentation – at godtgøre foreningens ulønnede frivillige de udgifter, som medhjælperne har i forbindelse med arbejdets udførelse.

I DGI har man desuden nu indført, at frivillige, der løser større, præcist definerede opgaver i et projekt, kan honore-

res med fx 5000 kr. Det blev indført, fordi det ofte var en virkelig stor arbejdsbyrde, der skulle løftes. Bestyrelsen var meget ængstelig for, det skulle give uro. Det er ikke sket i nævneværdig grad, men udvalgsformænd/ledere er instru- eret i at være særdeles opmærksomme og definere opgaven så nøje, at det er åbenlyst, hvad der betales for. Og dermed også, hvad der ikke betales for.

Oplevelsen er, at det er blevet legitimt for frivillige at stille krav – om fx penge for ekstraordinært indsats – sideløben- de med at de laver det ordinære frivillige arbejde gratis.

(Bilag 7).

De fleste frivillige tilbydes kørepenge.

Flere frivillige end lønnede ansatte i den del af nonprofitsektoren, der handler om sundhed Professor Thomas P. Boje, Syddansk Universitet, har i sin undersøgelse ”Nonprofitsektorens samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning” (2006) opgjort, at der i 2004 var 3.925 personer i lønnet arbejde i den del af nonprofitsektoren, der handler om sundhed. Omregnet til heltidsansatte er tallet 2.616.

I samme felt var der 124.329 mennesker, der arbejdede ulønnet. Omregnet til heltidsansættelser er det 3.667.

Til sammenligning var der – omregnet til heltidsansættel- ser – 53.986, der arbejdede frivilligt i området ”Kultur og fritid”, 8.342 i ”Social service” og 6.489 i området ”Religi- on.”

“

(18)

Indtænk at de ansatte

har det nødvendige grundsyn

Jette Velling Lindholm og Peder Nedergaard, DGI: Skal man arbejde med frivillige med succes, skal man:

• Indtænke i ansættelsespolitikken, uddannelsestilbuddene etc., at de ansatte har det nødvendige grundsyn, den nødvendige mentalitet og kultursyn

• Finde ud af, om man vil være medlemsbaseret eller en serviceorganisation. Jeg ser serviceorganisationer, hvor de frivillige er blevet til besvær, så ser en organisation sig ikke som medlemsbaseret, er det nok bedst ikke at ind- drage frivillige

• Ansætte mennesker til at arbejde med de frivillige, som hele tiden udfordrer de frivilliges nærmeste udviklings- zone/hvad kunne være den næste interessante opgave for dig?

Afklar, hvad I forventer – og hvad I frygter Ulla Habermann foreslår KB at afklare:

• Hvad forventer I af de frivillige?

• Og hvad frygter I?

• Afklar hvad det er, de frivillige kan og skal bruges til, som er noget andet end det, de professionelle kan og bruges til

• Afklar om I kan bruge dette ”andet”, eller om det er romantik.

Og om organisering disse erfaringer fra hende:

• Erkend, at det koster meget arbejde at have frivillige. For skal de fungere – og ha’ lyst til at arbejde for jer – skal de have en ordentlig støtte

• Ansæt en frivillighedskoordinator til rekruttering og som sparringspartner for både de frivillige og de ansatte i organisationen.

Frivillige vil arbejde ad hoc og i projekter, de vil ha’ krav og rammer – og frihed inden for rammerne

I Ældre Sagen er fire spændende udviklinger i gang:

• Flere unge melder sig som frivillige, specielt i storbyerne

• Flere, unge som gamle, ønsker i stigende grad at arbejde i ad hoc grupper og projekter

• De vil arbejde inden for beskrevne krav og rammer, det gælder særligt de veluddannede, og i dag opstilles nær- mest en stillingsbeskrivelse for de frivillige opgaver med forventninger og en beskrivelse af projektet, delt op i tid.

Og så vil de frivillige have frihed til at arbejde inden for de satte rammer

• Stadigt flere melder sig, fordi de gerne vil bruge deres professionelle kompetence i det frivillige arbejde, det gælder særligt inden for sundhedspolitik/sygehuse/moti- on-kost og IT. (Se interview med afdelingschef Finn Brændgaard, Ældre Sagen, Bilag 12)

Om fremtidens udfordring i det frivillige arbejde skriver Ulla Habermann i ”En postmoderne helgen?,” at

• det handler om at fastholde den folkelige opbakning, som materialiseres i det frivillige arbejde og i medlemska- berne, og hvor balancen mellem mål (værdier) og midler (opgaven) og graden af autonomi bliver afgørende for, om organisationens sag kan opfylde kravet om at give mening og identitet til de frivilliges livsfortælling

• siden 1980 er antallet af foreninger steget markant, hvori- mod antallet af frivillige i befolkningen har holdt sig nogenlunde stabil, så den enkelte frivillige altså har langt flere valgmuligheder i forhold til sit frivillige arbejde

• fremtidens frivillige vil lægge mere vægt på det individu- elle valg og interesser i forhold til frivilligt arbejde og mindre vægt på traditionelle værdier og tilhørsforhold

•det er en betingelse, at de frivillige fortsat kan eje deres organisationer i den forstand, at de har indflydelse på de grundlæggende værdier, aktiviteten er baseret på. De frivillige vil både det store fællesskab og autonomien i det små.

Med udgangspunkt i Paul Hirst’s ”Det associative demokrati” peger hun på faren i, at de store og effektive og økono- misk velfunderede foreninger kan skubbe frivilligheden ud i mørket. Spørgsmålet er, skriver hun, om frivillige vil bruge deres tid på at være arbejdsgivere for professionelle under

9 Frivillige i den politiske og praktiske virkelighed:

Udfordringer – og muligheder for KB

(19)

stramme regler, der følger den offentlige finansiering? Den store vægt, de frivillige i denne undersøgelse lægger på det medmenneskelige møde og på et engagement i en sag, tyder ikke på det. (En postmoderne helgen? side 310ff) Demografien

DGI har reageret på den demografiske situation ved at til- trække frivillige præcist, som de tiltrækker ansatte: Find ud af, hvad der motiverer den enkelte frivillige og tilpas det til jeres behov. Det er ikke den enkelte, der må tilpasse sig de opgaver, der er i den demografiske situation, vi har, siger Peder Nedergaard.

Flere søger at tiltrække frivillige

Kampen om de frivillige bliver hårdere: Langt flere organisationer og også kommunerne søger at tiltrække frivillige.

(Se som eksempel interview med Ingrid Hjarnaa, der er i gang med at udvikle det frivillige arbejde i Hørsholm Kom- mune, Bilag 10, og interview med Hanne Becker fra Glad- saxe Kommunes Frivillighus, Bilag 5).

Københavns Kommune har i sit budget for 2008 afsat 5 mio. kr. til drift af frivilligt arbejde. Parterne vil drøfte videre- førelsen af tilskuddet i forbindelse med budgetforhandling- erne for 2009.

Socialminister Karen Jespersen har i september 2007 bebu- det et udspil til en moderniseret version af det frivillige arbejde.

Det frivillige arbejde har også en central plads hos Social- demokraterne. Helle Thorning-Schmidt sagde 11. august til Berlingske Tidende: ”Socialdemokraterne vil bl.a. forpligte alle kommuner til at udarbejde frivillig-politikker, der rede- gør for kommunens evne til at samarbejde med og inddra- ge de frivillige organisationer. Der skal være et formelt sam- arbejdsforum og en kommunal ”frivillighedsbørs”, der kan formidle kontakt mellem ressourcestærke borgere og organisationer”.

Nye muligheder for KB

I alt 50 kommuner har oprettet frivilligcentre – og flere er på vej. For Kræftens Bekæmpelse kan kommunernes frivillige arbejde i ”frivilligcentre” ikke blot være en udfordring, men også betyde nye muligheder for at komme langt læn- gere ud i patientstøttearbejdet, oven i købet med kommunal medfinansiering.

I Gladsaxe Kommune er et samarbejde allerede i gang mellem kommunen og KB, i Hørsholm vil KB være meget

velkomne i det nye frivillighus. I den model, der er valgt i Hørsholm, kan kommunens kræftpatienter få akut hjælp, bl.a. til det, ingen offentlige instanser ellers tager sig på, og sådan formuleret af den forhenværende formand for Etisk Råd, Erling Tiedemann: Og hvem skal passe min kanariefugl Mille, mens jeg er på sygehuset? (Bilag 8)

Medlemskonsulent Janni Poort fra FriSe, paraplyorganisati- on for landets lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, ser et meget stort potentiale for Kræftens Bekæmpelse i lokalt at gå med ind i arbejdet på frivilligcentrene i kommunerne. - Det må antages, at borgergrupper vil etablere forskellige projekter med kræftpatienter som målgruppe. Det må også forventes, at mange af patientforeningerne, herunder KB’s lokalafdelinger, vil etablere et samarbejde med frivilligcentrene om at udvikle og etablere nye tilbud til kræft- patienter. De ville kunne serviceres af personalet i frivillig- centeret med hensyn til idéudvikling, rekruttering af frivillige og ideer til finansiering.

Det vil også være oplagt at indlede et samarbejde med et af de lokale selvhjælpsprojekter om etablering af relevante gruppetilbud. Her har borgere med kræft mulighed for helt lokalt at deltage i en gruppe, baseret på hjælp til selvhjælp.

I forbindelse med strukturreformen har kommunerne over- taget det meste af rehabiliterings- og forebyggelsesområ- det. I Sundhedsstyrelsens vejledning (Forebyggelse og Sundhedsfremme i kommunen – en vejledning til sund- hedslovens § 119, stk. 1 og 2, 2007) opfordres kommunerne til at samarbejde med de frivillige organisationer om disse områder (s. 22). Derudover er de forpligtet til at udarbejde en sundhedspolitik (s. 19 ff).

- Det ville være oplagt, om frivilligcentre og de frivillige lokale organisationer kunne foreslå/ arbejde for at få kommunerne til at indskrive det frivillige element som en del af deres sundhedspolitik, siger Janni Poort.

Men, understreger hun: Uanset hvad, koster det at have frivillige. Man skal ikke have dem for at ha’ en gratis arbejds- kraft, de har brug for sparring, uddannelse og støtte. Og man skal heller ikke tro, de kan erstatte de professionelle.

Man skal have dem, fordi de kan noget andet. Noget de professionelle ikke kan, gennem samtalen, ved at være til stede sammen.

Sundhedsstyrelsens vejledning kan findes her:

www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Kommune/Sufremik- om_pf119.pdf - og Janni Poorts konkrete forslag til, hvordan projekter kan etableres, kan ses i Bilag 13.

(20)

•Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning (2006)/Socialforskningsinstituttet

•En postmoderne helgen?/Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 2004.

Udsolgt, men udkommer efter planen i 3.oplag før jul./Ulla Habermann

•Motiver til frivillighed – Frivillige i Kræftens Bekæmpelse (2000)/Ulla Habermann

•Genus og civilt samhälle, Sköndalinstitutets skriftserie nr 23/Erik Blennberger, Ulla Haber- mann og Eva Jeppsson Grassman

•DGI uddannelsesforums temahæfte ”Unge med i foreningen”. (2007)

•DGI’s pjece ”Hvad lærer vi ved at være frivillige – få papir på det, du kan”. (2007)

•DGI’s hjemmeside om realkompetence på www.dgi.dk/realkompetencer

•DGI’s årsberetning for 2006

•Den norske stortingsmelding ”Frivillighet for alle”, august 2007 – 291 sider om det norske frivillige arbejde, herunder også i sygdomsbekæmpende organisationer

http://www.regjeringen.no/nb/dep/kkd/dok/regpubl/stmeld/2006-2007/Stmeld-nr-39- 2007-.html?id=477331

•tnsGallups ”Undersøgelse af erhvervsledere og frivillig foreningsaktivitet” – for Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2006

•A Functional Approach to Volunteerism: Do Volunteer Motives Predict Task Preference?, Barbara J. Houle, Riverland Community College, Brad J. Sagarin, Northern Illinois Univer- sity, Martin F. Kaplan, Osher Institute, California State University–Channel Islands (2005.)

•Forholdet mellem frivillige og professionelle. Notat. 1996/Mette Kirstine Hansen og Ulla Habermann

•Volontärverksamhet inom offentlig vård. Från idé till verklighet . Rapportserie 1995:1.

Örebro: Centrum för omvårdnadsvetenskap/Ternestedt, B-M. & Westman, A.

•I livets slutskede: Frivilligmedverkan i vården/volontärverksamheter inom hospicevård./

Anna Whitaker, Socialstyrelsen, Sverige, 1999

Desuden en lang række hjemmesider, der henvises til i rapporten.

Referencer:

(21)

Bilag 1: De frivillige i Kræftens Bekæmpelse – motiver til frivillighed/kort oversigt.

Bilag 2: De frivillige i idrætsforeninger – motiver til frivillighed/kort oversigt.

Bilag 3: Mennesker bliver frivillige, fordi de har lyst, fordi det er nødvendigt – og fordi de ikke har en forening, hvis de ikke stiller op/Interview med forsker Ulla Haber- mann.

Bilag 4: Som frivillige finder de mening med meningsløsheden/Interview med centerchef Preben Engelbrekt, Unge & Sorg.

Bilag 5: Ingen skal stå så ensomme som vi, når de får at vide, de har kræft/Interview med projektmedarbejder Hanne Becker, Gladsaxe Kommune.

Bilag 6: DGI’s arbejde med uddannelse & realkompetence/Interviews med Peder Neder- gaard, medlem af DGI’s landsudvalg og i ledelsen for DGI uddannelsesforum, og ansat konsulent i DGI, Jette Velling Lindholm & informationer fra diverse pjecer og hjemmesider.

Bilag 7: Ressourcer er ikke nok – de ansatte må ha’ det nødvendige grundsyn, den nød- vendige mentalitet og kultursyn/ Interview med DGI’s Peder Nedergaard og konsulent Jette Velling Lindholm.

Bilag 8: Det særlige ved frivillige er, at de ikke har nogen magtposition/Interview med medlemskonsulent, cand.scient.soc. Janni Poort, FriSe, paraplyorganisationen for landets lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter om sit speciale om det frivillige arbejde på Onkologisk Afdeling i Århus.

Bilag 9: Sådan arbejder andre med frivillige/Et eksempel fra England.

Bilag 10: Frivillige går ind, hvor kommunens hjælp stopper/Interview med Ingrid Hjarnaa, Hørsholm Kommunes Koordinationsråd for det frivillige arbejde.

Bilag 11: Byg integrerede enheder – med professionelle og frivillige - op omkring de store onkologiske afdelinger/Interview med overlæge, dr. med. Hans Skovgaard Poul- sen, Rigshospitalets Onkologiske Klinik, Strålebiologisk Laboratorium.

Bilag 12: De vil gerne bruge deres professionelle kompetence/Interview med afdelingschef Finn Brændgaard, Ældre Sagen.

Bilag 13: Der må være stort potentiale for KB i frivilligcentrene/ Interview med medlemskonsulent Janni Poort, FriSe, om kommunernes arbejde med frivilligcentre.

Kirsten Bohl, 18. november 2007

Bilag:

(22)

Ulla Habermann, Institut for Idræt, Københavns Universitet indtil sommeren 2007– og Danmarks fremmeste motivfor- sker ang. frivillighed – har i 2000 undersøgt de frivillige i KB’s motiver til frivillighed. Hun slår fast, at svarene bygger på de frivilliges erfaringer og selvforståelse, og at under- søgelsen dermed giver svar på, hvorfor folk fortsætter med at være frivillige.

Interessante resultater er, at:

Værdier er det væsentligste motiv (76 pct.) og kræftsagen det næstvigtigste (43 pct.) Derefter følger læring (41 pct.), identitet (27 pct.), kammeratskab (14 pct.), indflydelse (12 pct.), sociale forventninger (9 pct.) og karriere (2 pct.).

• Næsten hver 3. – 31 pct. af de frivillige – er eller har været kræftpatienter.

• 62 pct. er eller har været pårørende.

• Hver 3. af de pårørende og hver anden af de frivillige, der har eller har haft kræft, har selv tidligere været i kontakt med nogle af KB’s frivillige.

Ulla Habermann konkluderer, at kontakt til frivillige ikke går ind som erstatning for et familienetværk, men at man måske kan tale om, at de frivillige har ”inspireret” andre til at blive frivillige.

Der er klare mandejobs og kvindejobs inden for de frivillige aktiviteter i KB. Kvinderne klarer rådgivningen og er godt med i det lokale arbejde, mændene har sat sig på hoved- bestyrelse, ambassadørposterne og udvalgene.

I gennemsnit har de frivillige inden for den sidste måned arbejdet 9 timer, fordelt med 2-3 timer om ugen. Det er mindre end det, man finder i idrætsforeninger (19 timer) og sociale foreninger (24 timer).

4 af 5 mener ikke, arbejdet tager for megen tid.

Halvdelen mener, at enhver, der har lyst, kan bruges som frivillig. Blandt DBO-rådgiverne er det kun en fjerdedel, som mener, at lysten skal styre rekrutteringen. 33 pct.

mener, at frivillige kan rådgive om sociale spørgsmål, og 58 pct. mener, det er en opgave for frivillige at tale kræftpati- enters sag lokalpolitisk.

Halvdelen er helt eller delvis enig i, at det koster dem penge at være frivillig. Og det er helt OK, mener de. Kvinderne er dog lidt mere end mændene indstillet på i nogen grad at lønne de frivillige for deres indsats.

83 pct. føler sig påskønnet og bakket op af KB’s ledelse – sådan fordelt at medlemmerne af Hovedbestyrelsen føler sig meget påskønnet, mens de lokale bestyrelsesmedlem- mer er mere tvivlende.

2/3 går ind for, at ledelsen af de frivillige skal være lønnet.

• 43 pct. har været med i mere end seks år

• 35 pct. i 2-5 år

• 23 pct. i mindre end 2 år.

Der er altså tale om en erfaren og vedholdende gruppe.

• 77 pct. er kvinder, de fleste mellem 40 og 60 år

• 10 pct. er under 40 år

• 2 pct. under 30 år

• 38 pct. er over 60 år

• Mændene er ældst: 45 pct. af dem er over 60 år.

Frivillige, som har direkte kontakt til patienter, lægger vægt på andre motiver end frivillige, som beskæftiger sig med politik og indsamling. Fx lægger frivillige i DBO og rådgiv- ningscentrene stor vægt på ”læring”, mens frivillige i besty- relserne er den gruppe, der vægter ”indflydelse/magt”

højest.

• 40 pct. har en uddannelse, som svarer til 7.-10. klasse

• 24 pct. har en uddannelse efter folkeskolen på mere end tre år

• 8 pct. har en universitetsuddannelse

Det er især mændene, som har en videregående uddannelse

• 40 pct. har mere end tre års uddannelse og

• 20 pct. en universitetsgrad

• Uddannelsesniveauet er – blandt både mænd og kvinder – højst hos de yngste frivillige under 40 år.