Årsmøderne i Svendborg 1968
Dansk kulturhistorisk Museumsforening
Å rsm ødet den 5 .-8 . septem ber indledtes torsdag aften med et m øde, hvor m inisteren fo r kulturelle anliggender, K. Helveg Petersen, talte over em net kulturpolitiske pro
blemer.
R epræ sentantm ødet fredag den 8. kl. 9 indledtes med, at form anden, m useum s
direktør K n u d K le m . bød velkom m en til repræ sentanter og gæster. .Som gæster deltog k ontorchef E. W. T hrane, m inisteriet for kulturelle anliggender; rigsantikvar P. V.
G lob; direktør O luf N ielsen og m useum skonsulent P. H alkjæ r K ristensen, »Statens Lokalm useum stilsyn. Følgende m useer var repræ senterede: A abenraa, A alborg, Bangsbomuseet, D jurslands M useum , E beltoft, Esbjerg, Falsters M inder, Fiskeri- og Søfartsm useet, F orhistorisk M useum Å rhus, Fredericia, Frederiksborg, F rilan d s
m useet, Gilleleje, G rindsted, H aderslev, H andels- og Søfartsm useet, H elsingør By
m useum , H erning, H obro, H olbæk, H orsens, H ørsholm , Jægerspris, K alundborg, K oldinghus, K øbstadsm useet »Den gam le By«, Landbrugsm useet, L angeland, M aribo M useum , N ationalm useet I, N ationalm useet II, N ationalm useet III, N ordsjæ llandsk F olkem useum , N æstved, O dder, Odense, O rlogsm useet, R anders, Ribe, Rosenborg, Roskilde, Samsø, Skagens F ortidsm inder, Svendborg, Søllerød, Tikøb, T ønder, Vendsyssel, V iborg, V ordingborg og Ølgod.
1. Til dirigent blev valgt overinspektør H arald Langberg, N ationalm useet, og efter n avneopråbet oplæste form anden m indeord over følgende kolleger, som i det fo r
gangne år var afgået ved døden: K onservator Poul Larsson, N ationalm useet, lands
retssagfører N iels Larsen, Bangsbom useet, borgm ester Jens D algaard K nudsen, R ingkøbing M useum , dr. phil. A nders Bæksted, N ationalm useet, lensbaron Berner Schilden H olsten, Bogense M useum , sam t stationsm ester H olger H ansen. Silke
borg M useum.
2. F o rm a n d en s beretning. Til indledning skal jeg m eddele, at bestyrelsen fra Vikinge- skibshallen i Roskilde sam t M usikhistorisk M useum h ar m odtaget begæring om indm eldelse i foreningen. Bestyrelsen anbefaler optagelsen af disse m useer, og jeg vil derfor gerne spørge, om nogen h ar noget at indvende im od dette forslag . . . . D a dette ikke er tilfæ ldet, er optagelsen sket, og jeg byder velkom m en til de nye m edlem m er og håber, at de m å befinde sig godt i vor kreds.
Sam tidig skal jeg m eddele, at bestyrelsen fra E beltoft M useum h ar m odtaget ud
meldelse. Å rsagen er de nuvæ rende kontingentforhold; m useet h a r foreløbig ikke ta n k er om at søge statsanerkendelse og synes derfo r ikke, det h a r råd til at yde
33*
515
kontingentet. Jeg h ar m odtaget udm eldelsen og m eddelt, at foreningen håber, at E beltoft M useum snart igen vil blive m edlem . Bestyrelsen fo rstår udm æ rket, at det forhøjede kontingent kan spille en rolle, m en vi forventer at den nye m u
seumslov, som til efteråret vil blive behandlet i folketinget, vil forbedre m useernes økonom i i en sådan grad, at kontingentforhøjelsen ingen kvaler vil volde. F o r
eningens aktivitet ligger i et sådant plan, at kontingentet er nødvendigt, og der vil utvivlsom t kom m e sådanne resultater af denne aktivitet, at m useerne vil finde det rim eligt at ofre beløbet på dette alter. Da R ew entlow-M useet nu h ar fået status som kunstm useum , h ar dette ligeledes udm eldt sig af foreningen.
F o r at blive ved denne aktivitet vil jeg gerne frem hæve, at det er um uligt for den valgte sekretæ r at klare de arbejdsopgaver, som er forbundet m ed arbejdet. Vi har hjulpet sekretæ ren så godt vi h ar k unnet m ed hjælp til duplikeringer m. m., men opgaverne er så m angfoldige, at m an ikke kan forlange dette arbejde af en mu- seum sm and, der først og frem m est har sit m useum at passe. T æ nk på det arbejde, som er fo rb u n d et med etableringen af m useum skurset, og indsam ling af statistikker.
Jeg ved udm æ rket godt, at disse statistikker volder m useerne noget besvær, men de er nødvendige for at give en oversigt over, hvad der sker på m useerne og de behov, disse hver især har. Disse oplysninger, der gerne skulle ud til offentlig
heden, er påkræ vede i arbejdet for at skabe en jordbund, som er nødvendig for at m useerne såvel fra offentlige institutioner som fra lokale, private kredse kan få den nødvendige støtte, ligesom offentligheden i alm indelighed bør få at vide, hvad der sker på m useerne, der også derigennem får oplysning om, hvad andre m useer laver, hvilket utvivlsom t vil virke inspirerende. Bestyrelsen h ar under hen
syntagen til alt dette under overvejelse på en eller anden m åde at etablere et løn
net kontorhold, der ikke skal være m ere om fattende end nødvendigt, og vi m ener, at vi kan få etableret dette i Ribe. D et er for tiden under drøftelse, men over
vejelserne er endnu ikke afsluttet.
F oreningen afholdt i slutningen af juni sit andet m useum skursus i V. Vedsted.
Jeg tro r, jeg tø r sige, at det var lige så vellykket som det første. D et havde fundet en overordentlig god tilslutning og blev vistnok afviklet på tilfredsstillende måde.
D et havde sam m e arbejdsgrupper som på det første, dog kom hertil to m eget væsentlige nydannelser, nem lig et fotografihold og et udstillingshold. F oredragene v ar indskræ nket til et fæ rre antal, og der var i højere grad end før m uligheder for at drøfte anliggender i m useum sarbejdet. Jeg tror, at disse drøftelser er gavnlige, især fordi det ikke er m uligt at kom m e ind på alle relevante em ner under årsm ødet.
D et kan i høj grad være både oplysende og inspirerende for de folk, der arbejder på m useerne, at se, hvad m an beskæ ftiger sig m ed andre steder inden for vor kreds. V i skylder kulturm inisteriet megen tak for dets støtte og velvilje i denne sag. Jeg ta k k er deltagerne ved kurset, h eru n d er såvel elever som læ rere for det gode sam arbejde vi havde p å kurset, denne tak gælder ikke m indst B encard og Seeberg, som tra k det store læs under forberedelserne til kurset og dets afvikling.
Vi an erkender ligeledes den gode assistance, vi fik på ungdom shøjskolen, ikke m indst ved fru Else Jønnilds indsats.
V or udm æ rkede kollega P alle F riis i H jørring h ar sat sig i spidsen for at skabe et stikordsregister, som vil være til megen nytte for de kulturhistoriske museer.
R egistret er fæ rdigt og m angfoldiggjort, m en der h ar i forbindelse m ed det væ ret re t betydelige udgifter. Bestyrelsen h ar foreløbig bevilget og udbetalt et lån hertil
p a 8.000 kr. F oreningens repræ sentanter i tilsynet h ar desuden rejst spørgsm ål om en bevilling til dette arbejde fra fællesbevillingen, og denne anm odning er blevet gunstigt m odtaget. Jeg vil gerne takke tilsynet for denne velvilje, m en føler også tran g til o v erfor Palle F riis og hans m edarbejdere at udtale en varm tak fo r deres initiativ og for det store arbejde, de h ar haft derm ed. Jeg ved, at andre kredse inden for foreningen arbejder m ed andre faglige spørgsmål af interesse for os alle, og også de skal have tak. D et vidner om, at vi nok skal leve op til de krav, o ffent
ligheden stiller os overfor, herunder ikke m indst de krav og forventninger, som den nye m useum slov vil m edføre.
D e har af det sidste hefte af N yt og N oter iagttaget, at der er ved at ske noget med Ørslev K lo ster, m ange kendte i forvejen planerne herom . Det drejer sig om, at kom tesse Olga von Sponnecks legat har tilbudt brugsretten af Ørslev K loster med park, skov og eng til D ansk k u lturhistorisk M useum sforening med det form ål at indrette et kollegium for folk, der har brug for et godt og stilfæ rdigt sted, hvor de kan gøre et arbejde færdigt, eller hvor de kan bo, m ens de driver kildestudier f. eks. i landsarkivet i Viborg, der kun ligger få kilom eter fra stedet. D ette em ne er sat som et særligt p unkt på dagsordenen, og jeg skal derfor ikke kom m e næ r
m ere ind herpå, udover - til gavn for diskussionen om beretningen - at meddele, at det ikke er bestyrelsens tanke, at den påtæ nkte institution skal belaste forenin
gens økonom i, og at jeg iøvrigt - og bestyrelsen med mig - har den opfattelse, at det ville være pragtfuldt, om vor forening kunne være m edvirkende til at bevare dette prægtige sted under fornuftige om stæ ndigheder og således, at Ørslev Klostei i frem tiden kan kom m e til at virke som en kulturel institution, et studie- og arbejdssted og et refugium for åndsarbejdere.
M u s e u m s lo v e n . P å årsm ødet i F rederikshavn i fjor forelagde bestyrelsen sine tan k er om en ny lov til erstatning af m useum sloven af 1958, der efter dette tiårs forløb skal til revision. D en hidtidige lov var baseret på et forslag fra det af u nder
visningsm inisteriet nedsatte provinsm useum snæ vn. D enne forenings bestyrelse be
tragtede im idlertid D ansk kulturhistorisk M useum sforening som et så fuldgyldigt udtryk for dansk m useum svæsen, at bestyrelsen dristede sig til i den nuværende situation at udarbejde et forslag såvel til en ny lov som til den tilhørende bekendt
gørelse, idet man regnede med, at m inisteriet ville sætte pris på at høre museums- folkenes m ening om denne sag og gerne ville drage nytte af de af m useerne ind
vundne erfaringer i det tiår, loven h ar virket. D a bestyrelsen ved fuldtalligt m øde i dec. 1967 afleverede forslaget til kulturm inisteriet, havde vi også den glæde, at kulturm inister Bodil K och takkede for initiativet. M useernes forslag ville danne grundlag for m inisteriets behandling af sagen, idet det dog betonedes, at det jo ikke var sikkert, at m inisteriet kunne følge alle forslagets retningslinier. Forinden blev forslaget som næ vnt behandlet på sidste årsm øde, hvor jeg desværre selv på grund af sygdom v ar forhindret i at være til stede. Jeg har forstået, at diskussionen blev m eget livlig m ed frem førelse af en del kritiske bem æ rkninger, hvad der jo slet ikke var urim eligt, m en gennem nogle tim ers sturm - und drang situation nåede m an til den fornuftige betragtning, at bestyrelsen skulle tage de frem førte bem æ rkninger u n d er sin velvillige overvejelse og optage deraf, hvad m an m ente var anvendeligt. D ette drøftede bestyrelsen m ed sam m e om hyggelighed, som vi havde anvendt u n d er vore drøftelser af vort forslag. D a jeg som sagt ikke over
værede diskussionen, ved jeg ikke, om de tilstedevæ rende bestyrelsesm edlem m er 517
muligvis var for beskedne til at antyde, at vi faktisk havde anvendt adskillige dag og nattetim er p å at diskutere, hvad vi ansa for at være m useernes bedste, men skulle det ikke have væ ret tilfældet, vil jeg gerne herved bekræ fte, at det faktisk v ar således. Jeg tvivler på, om nogen tidligere bestyrelse i denne forening h ar an
vendt m ere tid og flere kræ fter på at drøfte og klarlægge m useernes tarv for at opnå det bedst m ulige resultat, og jeg vil derfor gerne her takke for den tilslut
ning, bestyrelsen fik som resultat af diskussionen. U nder vore drøftelser havde vi taget hensyn til, at der fra folketingets side var gennem ført andre tem m eligt avan
cerede kulturlovskom plekser, f. eks. en vidtgående bibliotekslov, ligesom m an havde forelagt planer om kulturcentre m ed betydelig statsstøtte. M ed henvisning til dette foreslog vi derfor, at staten skulle bidrage med 50 % af samtlige drifts
udgifter indtil driftsudgifter på indtil 250.000 kr. og derefter faldende tilskuds
satser for m useer m ed højere driftsudgifter. V i foreslog tillige, at landsdelsm u- seerne skulle have et pristalsreguleret tilskud på 50.000 kr. m ed forpligtelse til på disse m useer at ansæ tte en m useum spæ dagog, idet vi form odede, at staten ligesom m useerne selv m åtte være interesseret i den pædagogiske udnyttelse af m useerne.
O gså andre k ulturfrem stød end de i egentlig forstand m useale burde kunne op
tages af m useerne og m odtage tilskud. Vi foreslog endvidere, at m inim um stilskud- det fra statens side blev 10.000 kr., saledes at ogsa de sm å m useer kunne fa gode arbejdsvilkår.
E fter vort forslags aflevering er der som bekendt in d tru ffet et folketingsvalg, der resulterede i et andet flertal, som ønskede at gennem føre en økonom isk politik efter andre retningslinier end de hidtil fulgte. K ort sagt, den økonom iske situation var en helt anden end før, og der kunne derfor være grund til at nære nogen frygt for, hvorledes det nu ville ga med forslaget til en ny m useum slov. D enne frygt viste sig at være ubegrundet, idet det lovforslag, som m inisteriet h a r udarbejdet, viser betydelige forbedringer i forhold til den nuvæ rende lov, selvom m an ikke h ar kunnet følge vort forslag, bl. a. fordi m an over for de bevilgende m yndigheder nøje m å kunne dokum entere de udgifter, som en ny lov vil m edføre. E fter m ini
steriets forslag skal der til samtlige statsanerkendte m useer ydes et driftstilskud, der udgør 100 % af de tilskudsberettigede, stedlige tilskud. Hvis disse udgør m ere end 20.000 kr., kan statstilskuddet dog ikke overstige 125 % af de tilsvarende stedlige tilskud i regnskabsåret 1967-68 eller højst 200.000 kr., m edm indre særlig hjem m el opnås på finansloven. Til landsdelsm useer ydes et særligt tilskud pa 25.000 kr. i stedet for 14.000 kr. - i den nuvæ rende lov. Såfrem t lokalm useerne påtager sig anden kulturform idlende virksom hed end det i egentlig forstand museum sm æ ssige arbejde, yder staten et særligt tilskud på 100 % af de stedlige tilskud til sam m e form ål indtil 10.000 kr., dog ikke over 10 % af statstilskud til alm. m useum sarbejde. D enne sidste bestem m else er ny. M useernes forslag på dette om råde var ganske vist m ere vidtgående, end m inisteriet h ar kunnet gå med til, men der er grund til at anerkende, at m inisteriet h ar optaget vor tanke, og jeg vil tro, at denne bestem m else om tilskud til udstillings- eller anden kulturel virksom hed vil være meget nyttig for de m useer, der kan og vil optage disse virk
som heder.
Blandt landsdelsm useernes forpligtelser efter det nye forslag er, at det skal have
»fagligt u ddannet personale, herunder en m useum spæ dagog«. M useerne havde i deres forslag ønsket tilskud til lønning af en m useum spæ dagog, idet de anså det
pædagogiske arbejde for m eget vigtigt, m en vi havde unægtelig regnet m ed større tilskud hertil. G anske vist m edfører forslaget væsentligt større tilskud til landsdels- m useerne, hvad jeg senere skal kom m e tilbage til, m en jeg er bange for, at adskil
lige af dem kun vil fa rad til en halv m useum spæ dagog, og denne bestem m else vil derfor næ ppe opfylde vore ønsker på et om råde, hvor jeg synes, m an fra statens side m atte være interesseret i at støtte os stæ rkere. Vi havde også ønsket, at udgif
ter til bygningsæ ndringer skulle indgå i tilskudsberegningen, men det er ikke til
fældet. D et vil kun kunne ske ved særlig hjem m el på finansloven og vil altså bero på de bevilgende m yndigheder i hvert enkelt tilfælde.
I m inisteriets oprindelige forslag var basisåret for højeste statstilskud sat til 1966- 67. Bestyrelsen var klar over, at dette ville ram m e en ræ kke m useer, der først efter 1966—67 havde fået forhøjet sine stedlige tilskud, og vi er derfor glade for, at m inisteriet h ar bøjet sig for vor henstilling om at flytte basisåret, og det er nu flyttet til 1967-68, og det m å vi udtale vor anerkendelse af. D er har også været drø ftet m uligheden af indførelsen af en tredie dispositionsbevilling, der kan benyt
tes til at hjælpe m useer, som er vanskeligt stillede. Jeg håber, at denne tanke stadig m øder im ødekom m enhed. D er er hjem m el til det i lovforslagets § 6, stk. 2, men det skal ske ved særlig bevilling på finansloven.
F oreningen h ar stillet forslag om indførelse af et m inim um sstatstilskud på 10.000 kr., ikke alene i vort oprindelige forslag, men også i det af m inisteriet udarbejdede, og denne tanke blev støttet af lokalm useum stilsynet. D enne idé har im idlertid i m inisteriet m ø d t afvisning ud fra den betragtning, at det ville næsten være en op
fordring til de sm å m useer til ikke at anstrenge sig for at få lokale bevillinger. Jeg k an godt se, at 10.000 kr. m åske ville være et fo r stort beløb for de m indste m u
seer, m en så kunne m an eventuelt finde frem til et m indre beløb. Im idlertid:
m indstebeløbet kan ikke gennem føres. Så m eget m ere m å m an håbe på en tredie dispositionsbevilling, der kan anvendes efter behov, og behovet vil ikke m indst findes hos m useer, der h ar vanskelighed ved at få ud fø rt visse nødvendige arbejder, f. eks. registrering, i det om fang, som er nødvendigt. Jeg h ar indtrykket af, at m inisteriet har forståelse for disse tilfælde.
Jeg m å sam tidig gøre opm æ rksom på, at den hjælp, som m useerne kan få fra m useum skonsulenten, skønt han hellere end gerne vil hjælpe, ikke er om fattende nok, fordi han er optaget af kontorm æssige forretninger og af sin virksom hed som sekretæ r i lokalm useum stilsynet. D ette er understreget i forhandlingerne m ed m i
nisteriet, og jeg h ar indtrykket af, at m an h ar fuld forståelse for dette. D erfo r vil jeg ogsa gerne u dtale habet om , at det nu i forbindelse med den nye lovs vedtagelse m å blive m uligt at få staben forøget, således at både m useum skonsulentinstitutio- nens og tilsynets forretninger kan røgtes på tilfredsstillende m åde. D er h ar gen
tagne gange været gjort forsøg på at få flere ansat, m en det har hidtil ikke kunnet gennem føres hos de bevilgende m yndigheder. D et m å nødvendigvis ske sam tidig med den nye lov.
Jeg henleder ligeledes opm æ rksom heden på, at dispositionsbevillingerne, selv om de er blevet forhøjet i tidens løb, stadig er for små. Både m useum sgenstande o s alt m uligt m ateriale er steget uhyre i pris, og der er årlig ansøgninger om beløb, der tilsam m en o m fatter det tre- eller firdobbelte af, hvad dispositionsbevillingerne om fatter. H ertil kom m er håbet om en tredie dispositionsbevilling til brug for van
skeligt stillede m useer.
519
Jeg skal nu om tale de forhøjelser i statstilskuddene til m useerne, der indeholdes i m inisteriets lovforslag. D e er opregnet i et skem a, som er u d arbejdet af m inisteriet.
D e 15 landsdelsm useer fik i 1967-68 i faste stedlige tilskud 2.203.470 kr. Statstil
skuddet til disse m useer vil efter gældende lov blive 756.564 kr., m en vil efter det af kulturm inisteriet stillede lovforslag blive 1.999.197 kr., altså få en forøgelse på 1.242.633 kr. H ertil kom m er, at der yderligere inden for forslagets ram m er kan frem kom m e et statstilskud på 389.254 kr. De øvrige 52 statsanerkendte m useer havde i 1967-68 i faste stedlige tilskud 852.821 kr., og den gældende lov vil give dem et statstilskud på 541.933 kr. M inisteriets forslag vil i første om gang give dem et tilskud p å 852.821 kr., altså en stigning på 310.888 kr. m ed udsigt til en senere yderligere m aksim al forøgelse af statstilskuddet pa 711.006 kr. Samtlige statsaner
kendte m useer inden for m useum sloven vil altsa i stedet for ifølge den nuvæ rende lov at få et statstilskud på 1.298.497 kr. få 2.852.018 kr. eller en stigning på 1.553.521 kr. og med m uligheder for en yderligere stigning på 1.100.260 kr. I denne beregning er m edtaget de statstilskud, som lovforslaget kan yde til andre k u lturform idlende opgaver end de ren t m useale. D e m aksim alt opnåelige beløb er her 274.270 kr., men da form odentlig kun en del af landsdelsm useerne og et m in
dre antal andre m useer optager sådanne opgaver, regner m inisteriet ku n m ed, at der i lovens løbetid vil blive tale om 100.000-125.000 kr. til disse form ål.
Spørgsm ålet om landsdelsm useernes antal har også væ ret drøftet. L oven tillader i øjeblikket 17, og der er nu 15. Der h ar væ ret ønske hos flere m useer om at opnå landsdelsanerkendelse. D er kan såvel efter nuvæ rende lov som efter lovforslaget blive to til, idet også det nye forslag taler om 17 landsdelsm useer. M åske vil det skuffe nogle, m en jeg skal her henlede opm æ rksom heden på, at den kom m unale inddeling her i landet, også den am tskom m unale, vil undergå en stæ rk ændring, form entlig allerede i 1970, og det er derfor ikke m uligt på nuvæ rende tidspunkt at overse, hvad der vil være behov for. Bestyrelsen h ar i drøftelserne anm odet om, at loven skal til revision allerede i folketingsåret 1972—73, og dette ønske h ar m an fulgt. D et m å da være håbet, at landets økonom iske situation til den tid er så m eget forbedret, at der i tiden efter 1972—73 vil blive tale om et godt skridt frem ad. D et beror bl. a. på, hvordan m useerne vil være i stand til at udnytte de m ulig
heder, som ligger i lovforslaget. Sam m enligner m an den foreslåede statsstøtte til m useerne m ed de bevillinger, som ydes biblioteker, skolevæsen, højere læ reanstalter m. v., kan beløbet endnu synes beskedent, m en det er dog et m eget væsentligt skridt frem , og jeg håber, at også m edlem m erne kan slutte sig til m in tak for den interesse og offervilje, som m inisteriet h ar udvist i denne fo r os så vigtige sag, og jeg håber også, m an kan sige, at den om stændighed, at m useerne selv først stillede et om fattende lovforslag, h ar været m edvirkende til at skæ rpe m inisteriets interesse for sagen.
N å r m an taler om statsbevillinger til m useerne, vil det være urim eligt ikke at hen
lede opm æ rksom heden på, at der findes 31 specialm useer, heru n d er N atio n al
m useets afdelinger, som ikke falder ind under lokalm useum sloven. Til adskillige af disse yder staten m eget væsentlige tilskud. G anske vist m angler der nogle, og m an m å un d re sig over, at enkelte af dem ved gentagne henvendelser, hvor det sy
nes ret oplagt, at der bør ydes statsstøtte, endnu ikke, efter hvad jeg forstår, h ar h aft held i deres bestræ belser. Jeg skal ikke nævne navne, m en nøjes med at u d trykke håbet om , at den forøgede m useum sinteresse, som form entlig nu vil vise sig
i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, vil m edføre, at disse m useer nu k an få en såre nødvendig hjælp.
Sluttelig skal jeg vedrørende m useum slovforslaget bem ærke, at kulturm inisteriets em bedsm æ nd h ar frem ført, at det forslag, som jeg her h ar om talt, kun er k u ltu r
m inisteriets forslag, og a t m an la ngtfra kan vide, om det godtages af de bevilgende m yndigheder. M åske skal disse udtalelser give udtry k for, at m inisteriet h a r strak t sig m eget vidt, og det erkender vi og tak k er for, m en jeg k an dårligt tro, at den kulturelle interesse hos lovgiverne ikke skulle være så stor, at forslagene kan føres igennem , m en u n d er alle om stæ ndigheder vil det være nødvendigt, at sam tlige m useum sbestyrelser landet over i de næ rm este m åneder benytter lejligheden til at henvende sig til deres lokale folketingsm edlem m er og gøre dem begribeligt, at dette m å gennem føres. En ny lov efter disse retningslinier vil give m uligheder fo r ny udvikling p å m useerne. L ovforslaget b ø r gennem føres, og den kom m ende lov bør give anledning til, at de lokale tilskud forhøjes i et sådant om fang, at lovens m aksim alydelse bliver udnyttet. Så føler jeg m ig overbevist om , at vi, n år loven skal revideres i folketingsåret 1972-73, kan tage et godt nøk frem over til ny u d vikling for m useerne.
D enne beretning er m in sidste form andsberetning i denne forening. M it m useum h ar væ ret m edlem af foreningen i 40 år, og jeg h ar m ed en enkelt undtagelse re
præ senteret m in institution ved sam tlige årsm øder. H v o rn å r jeg kom ind i besty
relsen, husker jeg ikke, m en det er i hvert fald m ange år siden, og siden 1959 h ar repræ sentanterne vist m ig den ære og tillid at vælge mig til form and. Jeg har været lykkelig for dette arbejde, der fra den første til den sidste dag h ar haft m in levende interesse, og jeg m indes m ed glæde sam arbejdet m ed bestyrelsesm edlem m erne gennem tiderne, især de hedengangne form æ nd A lbert T hom sen og Svend Larsen, m en m ed ikke m indre glæde ser jeg tilbage p å sam arbejdet m ed H alkjæ r som sekretæ r og m ed den øvrige bestyrelse. D e lykkeligste og m est righoldige perioder finder jeg h a r væ ret drøftelserne i 1957—58 i forbindelse m ed m useum sloven og nu senest arbejdet m ed de to m useum skurser og m ed oplægget til den kom m ende museum slov. Jeg h a r ingensom helst fortjeneste, hvad kurserne angår. Initiativet hertil er udgået fra andre, der tillige h a r haft besværet m ed deres gennem førelse, m en til m in sidste stund vil jeg m ed taknem lighed erindre arbejdet i den nuvæ rende bestyrelse m ed m useum sloven. H er h a r alle deltaget m ed iver og interesse og i en fortrinlig sam arbejdsånd, og jeg føler m ig overbevist om, at vi får noget ud af anstrengelserne, u n d er alle om stæ ndigheder h a r vi haft tilfredsstillelse ved arbejdet m ed disse fo r m useerne så livsvigtige anliggender. Jeg afslutter d erfor denne beret
ning m ed tak til alle. Jeg håber, at m edlem m erne vil slutte op om foreningen også i de kom m ende år. Vi går tider i m øde, da vi h a r brug fo r sam arbejde og fodslag.
Jeg tror, at m useerne står overfor en rig udvikling, og det er denne forenings opgave at være en af form idlerne af denne udvikling.
D iskus sion:
D iskussionen i forbindelse m ed form andsberetningen kom til at dreje sig om kulturm inisteriets forslag til lokalm useum sloven.
H a n s N e u m a n n anerkendte lovens væsentlige økonom iske forbedringer for m useerne, m en u dtrykte betæ nkelighed p å følgende punkter:
34
521
1. H a n savnede i forslaget et direkte tilskud til nybygninger, især da et sådant findes i loven om provinsens kunstm useer. 2. Lovens 125% regel ville for H aderslev m useum s og form entlig ogsa fo r andre m useers vedkom m ende be
tyde, at disse h a r nået m aksim um tilskud allerede ved lovens ikrafttræ den. D ette vil betyde, at der i lovens virkeperiode intet vil findes til dækning af prisstignin
ger og norm ale udvidelser. H an ønskede denne procentsats forhøjet.
Jørgen Paulsen støttede N eu m an n ud fra det synspunkt, at m useerne sidder inde m ed væ rdier, der efterh ån d en er blevet så store, at m an m å have betydelig større tilskud for at kunne adm inistrere væ rdierne hensigtsmæssigt.
N eu m an n s ønsker om tilskud direkte til udvidelser og nybygninger blev støttet fra forskellig side.
Ulla T hyrring frem førte, at det af loven fastsatte basisår ville have yderst uheldig virkning fo r H erning m useum , der havde o pnaet anerkendelse som lands- delsm useum pr. 1. april 1968, m en ville fa tilskuddene beregnet efter forholdsvis for lave satser.
Østergaard Christensen udtrykte betæ nkelighed ved klausulen om m useum spæ- dagoger på landsdelsm useer, idet han ikke fan d t det m uligt at ansæ tte en m use
um spæ dagog p å de nævnte tilskudsbetingelser.
K o n t o r c h e f Thrane oplyste følgende: 1. N ybygningstilskuddet er generelt ud
gået af forslaget til kunstm useum sloven og erstattet af individuelle bevillinger.
2. H erning m useum s særlige problem er vil kunne løses gennem lovens § 6, stk.
2 (dispositionsbevillingerne), som vil kunne bruges m ere frit end tidligere.
3. L oven kræ ver ikke ansættelse af en heldagsm useum spædagog, m en k u n i m uligt om fang. Iøvrigt frem hæ vede han, at en økonom isk forbedring på over
100% m å betragtes som helt u h ø rt gunstigt.
K l e m beklagede, at m useum spæ dagoginstitutionen ikke kunne fuldt udbygges m ed det sam m e, m en frem hæ vede, at loven er et væsentligt skridt frem ad.
H erefte r godkendtes form andens beretning.
3. Kasserere n, D o m m er T age W orsaae, forelagde herefter regnskabet, som balance
rede m ed 74.435,37 kr., og havde et overskud pa 4.152,70 kr.
4. K o n ti n g e n t blev vedtaget u fo ra n d re t som 1/ 2% sf driftsbudgettet eller — udeluk
kende for specialm useer - 200 kr.
5. Ø r slev K lo ste r. P ete r Seeberg forelagde planen, som v ar næ vnt i form andsberet- ningen. Stiftelsen for klosteret h a r tilbudt D K M brugsretten af Ørslev K loster m ed 30 tdr. land have, eng og skov på følgende vilkår:
1. D K M får ikke skøde p å ejendom m en.
2. Stiftelsen yder årligt 15.000 kr. til vedligeholdelsen.
3. Stiftelsen h a r ydet 65.000 kr. til istandsæ ttelse og m odernisering.
E t »Ørslev K loster udvalg« bestående af U lla T hyrring, P alle Friis, P eter Seeberg og M ogens B encard h a r ved arkitekt H ans L angballe ledet en istandsæ ttelse af klosteret. D esuden h a r m an gennem kulturm inisteriet m odtaget forskelligt inven
tar, som stam m er fra det nedlagte H otel H am m ershus. E n istandsæ ttelse af selve klosteret m ed tilhørende portnerbolig er budgetteret til 175.000 kr. U dvalget h ar søgt forskellige fonds om støtte til dette form ål. M an ønsker at indrette et kolle-
gium for m useum sfolk og andre repræ sentanter fo r åndsliv. K losteret rum m er 8 dobbeltvæ relser og køkken sam t opholdsfløj. H vis det er m uligt, vil m an indrette et gæstgiveri i portnerboligen, hvor en gæstgiver og daglig adm inistrator skal bo.
Seeberg understregede, at klosteret ikke skal belaste foreningens økonom i, og fore
slog en forening af frivillige bidragydere, som årlig ydede enten 25 eller 100 kr.
U dvalget ønskede m an d at til at arbejde videre m ed sagen. U nder diskussionen blev det understreget fra flere sider, at sagen skulle køres uafhæ ngigt af foreningen i hvert tilfæ lde økonom isk, m en m edlem m erne u dtrykte sym pati fo r tanken som sådan og gav bestyrelsen m andat til at arbejde videre m ed sagen.
6. F orm andsvalg . P å grund af K nud K lem s fratræ den som form and blev P eter See
berg valgt i hans sted.
7. Valg til bestyr elsen. H olger Rasm ussen og Tage W orsaae blev genvalgt og i Peter Seebergs sted blev m useum sforstander H ak o n Berg, R udkøbing, valgt.
8. U n d er even tu elt nævnte Jørgen Paulsen specialm useernes stilling i foreningen, og opfordrede bestyrelsen til at tage initiativet til en sam let strukturdebat og til at hjæ lpe specialm useerne.
M o g e n s Bencard
Sammenslutningen af lokalhistoriske Arkiver
Å rsm ødet blev afholdt i tilslutning til D ansk historisk Fællesforenings årsm øde i Svendborg, den 7. septem ber 1968. I årsm ødet deltog ca. 35 repræ sentanter for 26 lokalhistoriske arkiver foruden en ræ kke repræ sentanter fo r statsarkiverne sam t andre interesserede.
F orm anden, overbibliotekar A age Bonde, V iborg, bød forsam lingen velkom m en, og m useum sinspektør, dr. O laf Olsen blev valgt til m ødets dirigent.
1. Form andsberetn ing: Ligesom i forrige beretningsår h ar foreningen også i år ku n net byde velkom m en til en ræ kke nye m edlem m er. Ialt 8 nye lokalhistoriske arki
ver eller sam linger h a r m eldt sig ind i SLA. D e er følgende: M olsbibliotekets lo
kalhistoriske arkiv, L okalhistorisk arkiv fo r Sorø og om egn, D ragør folkebiblioteks lokalhistoriske samling, F ruering-V itved lokalhistoriske arkiv, Beder-M alling lokal- historiske arkiv, V iby J. lokalhistoriske samling, Vejle byhistoriske arkiv og N y købing M ors byhistoriske arkiv. Sam m enslutningen vokser efter en stæ rkt stigende kurve, idet vi i de sidste 5 år h a r fået 30 nye aktive m edlem m er, eller næsten lige så m ange som i SLAs forudgående 15 leveår. D et sam lede m edlem stal udgør nu 75, nem lig 65 aktive og 10 passive. D e lokalhistoriske arkiver og bibliotekernes lokalsam linger er stæ rkest repræ senteret p å Sjælland uden for hovedstadsom rådet og i M idtjylland. D en frem gangslinie, der h a r præ get de seneste år, vil uden tvivl fortsæ tte i de kom m ende ar, ja sandsynligvis vil den blive yderligere forstæ rket, og de stadigt stigende krav, der stilles specielt til styrelsen m .h.t. afholdelse af
34*
523
kurser, rådgivnings- og publikationsvirksom hed m. m. vil snart nødvendiggøre ra dikale stru k tu rfo ran d rin g er og frem skaffelse af økonom iske m idler af en ganske anden størrelsesorden end den, vi er vant til at regne med.
Styrelsens m edlem m er har fungeret som konsulenter for de eksisterende og som vejledere ved oprettelsen af nye lokalhistoriske arkiver, navnlig h ar skoleinspektør Strange N ielsen u d fø rt et stort arbejde, og form anden h ar m ed væ rdifuld hjælp af V iborg byhistoriske arkivs daglige leder, fhv. postm ester O. K. Rørsted, haft en om fattende konsultationsvirksom hed. F o rm an d en h a r ført forhandlinger m ed
»D ansk B yplanlaboratorium « om en eventuel fordeling til de lokalhistoriske ar
kiver m. fl. af institutionens sam linger af billeder, sm åtryk og avisudklip af lokal art vedrørende byplanlægning. Disse forhandlinger er ikke ført til afslutning, men m an har det bedste håb om inden længe at kunne tilbyde m edlem m erne af SLA dette m ateriale.
SLAs vigtigste indsats h ar form entlig væ ret afholdelse af to gode og velbesøgte kurser, nem lig landskursus i Å rhus 8.—10. m arts 1968 m ed 29 deltagere under le
delse af fo rm an d en og kassereren, sam t det første regionalkursus i N æ stved, den 3 .-4 . feb ru ar 1968 m ed 25 deltagere under ledelse af A. Strange Nielsen.
F o ru d e n de øvrige skrifter, der tilgår m edlem m erne, h ar m an i år kunnet udsende de to første num re af 2. årgang af SLAs organ Lokalh istorisk A r k i v i en m eget udvidet og væsentlig forbedret skikkelse un d er Strange N ielsens dygtige redaktion.
P å grund af den voksende interesse for bladet h ar m an m åttet forhøje det oprinde
lige oplag på 200 eksem plarer til 350.
SLA h a r ydet et tilskud på 2000 kr. til udgivelsen af den meget nyttige »arkiv
fører«, M anuskripter og A rkivalier i danske Sam linger, som i denne m åned er udsendt af D H F . - M an håb er inden alt for længe at kunne udsende et duplike
ret, af A. Strange N ielsen foretaget sam m endrag af dr. Jørgen H æ strups værdifulde foredrag fra forrige årsm øde om indsam ling af m ateriale til besættelsestidens hi
storie. Og ligeledes vil den længe bebudede vejledning i arbejdet i de lokalhistoriske arkiver, udarbejdet af rigsarkivar, dr. Jo h an H vidtfeldt, skoleinspektør Strange N ielsen og overbibliotekar A age Bonde kunne forventes først p å vinteren.
Endelig bragte form anden en ta k til m inisteriet for kulturelle anliggender i an
ledning af det atter i år m odtagne tilskud på 2000 kr. af tipsm idlerne.
2. R egnskabet. K assereren, socialinspektør Olav C hristensen, frem lagde regnskabet, der balancerede m ed 10.325,28 kr. og udviste en kassebeholdning på 768,92 kr.
(m od 4.070,42 kr. året før). R egnskabet godkendtes.
3. K o n tin g en tet. E fte r form andens forslag vedtog m an, u n d er hensyn til den an strengte økonom i, at forhøje kontingentet til 55 kr. for aktive og 25 kr. for passive m edlem m er. E ndvidere vil m edlem m erne ikke m ere få tilsendt F o rtid og N u tid for kontingentet, og styrelsen anm oder indtræ ngende m edlem m erne om at tegne abonnem ent på det uundvæ rlige tidsskrift F o rtid og N utid.
4. Styrelsesva lg . Som fo rm a n d genvalgtes overbibliotekar A age Bonde, V iborg, lige
som socialinspektør Olav C hristensen og overlæ rer O. W arthoe-H ansen genvalgtes til styrelsen. P rogram leder A age Petersen, M iddelfart, havde ikke ønsket genvalg, og i stedet for nyvalgtes overlæ rer N iels-Jørgen H ansen, Ringsted.
5. U n d er eventu elt efterlyste red a k tø r Ejnar Jacobsen, Sæby, m ere tid til SLAs års
m øde og spurgte efter de lokalhistoriske arkivers tilhørsforhold: m useerne eller bibliotekerne. Provst H o lm g å r d , Slagelse, nævnte, at der ved kom m unesam m en
lægninger opstod tvivl om, hvad der skulle ske med de gamle arkivsager. L ands
arkivar Jens H o l m g a a r d oplyste hertil, at der vil frem kom m e et cirkulæ re, der anbefaler at sende bud til landsarkivet, der så vil kom m e og tage stilling til sager
nes frem tidige skæbne, muligvis afhentning. U nder diskussionen opstod nogen divergens i m eningerne om arkivsagers rette placering, m en i sit afsluttende ind
læg konstaterede for m an den , at der reelt ingen m odstridende synspunkter var.
E thvert arkiv, officielt eller privat, havde sine opgaver, og alle instanser var inter
esserede i et sam arbejde. F orm anden fastslog, at en tim e til forhandlingerne var for lidt ved SLAs årsm øder.
E fter årsm ødet blev der holdt foredrag om arkiv-ordningen i Roskilde af overbiblio
tekar, cand. mag. O lu f A b it z . Roskilde.
O. W arth oe-H ansen
Sammenslutningen a f lokalhistoriske foreninger
Ca. 45 repræ sentanter v ar m ødt til repræ sentantm øde fredag den 6. septem ber 1968 kl. 9 -1 2 . Til dirigent valgtes D H F ’s form and, dr. phil. O laf Olsen.
1 .B e re tn in g . F orm anden, landsarkivar P. K r. Iversen, indledte m ed at byde et nyt m edlem , Lokalhistorisk selskab for G ladsaxe kom m une, velkom m en i SLF, der nu tæller 28 foreninger m ed et m edlem stal på 26.000. 7 foreninger, repræ sente
rende et m edlem stal på op im od 4.000, står endnu uden for sam m enslutningen.
M ed hensyn til et par enkelte foreninger hersker der u klarhed om, hvilken sektion inden for D H F de sorterer under, idet m an kun kan være m edlem af en af sek
tionerne.
Styrelsen havde efter det stiftende m øde den 8. septem ber 1967 konstitueret sig m ed overlæ rer O. W arthoe-H ansen som kasserer og stadsbibliotekar A nnalise Bør- resen som sekretæ r. D er var afholdt to styrelsesm øder, hvor aktuelle spørgsm ål som f. eks. delingen af arbejdsopgaverne m ed D H F , heru n d er kontingentspørgsm ålet drøftedes. M an var enige om , at udvælgelse af prism odtager til årbogspræ m ierin- gen frem deles skulle ligge hos D H F , m ens m an fan d t det naturligt, a t S LF arran gerede kursus fo r årbogsredaktører. Indtil det planlagte lokalhistoriske institut ved K øbenhavns universitet er oprettet, m å den lokalhistoriske konsulents virksom hed fortsæ tte, en virksom hed der n u er overtaget af SLF. K o n sulentarbejdet h ar hidtil udelukkende bestået i hjælp ved udarbejdelse af lokalhistoriske afhandlinger, et arbejde der m ed stor dygtighed er u d fø rt af overbibliotekar A age Bonde. Til fortsæ ttelse af arbejdet er der fornylig indsendt en ansøgning til K ulturm inisteriet om fortsat støtte, og overbibliotekar Bonde h ar lovet indtil videre at fortsæ tte hjæ lpen ved udarbejdelse og bearbejdelse af m anuskripter, m ens vejledning ved tilrettelæ gning af kurser p å lokal basis, ved m ødevirksom hed, udflugter, hverve
kam pagner, ansøgninger om tilskud etc. vil blive ydet af S L F ’s styrelse ved hen
vendelse til sekretæ ren. Styrelsen havde bedt rigsarkivar, dr. phil. Johan H vidtfeldt
525
være S L F ’s repræ sentant i redaktionsudvalget for F o rtid og N utid. D en ideelle løsning af spørgsm ålet om et m eddelelsesorgan for SLF og de andre sektioner ville være, om F o rtid og N u tid kunne om dannes til et kvartalsskrift m ed et par sider i hvert nr. til hver af sektionerne. H erved ville F o rtid og N u tid kunne blive et virkeligt bindeled m ellem de forskellige foreninger og organisationer, der slutter op om D H F . D enne løsning er im idlertid foreløbig udelukket af økonom iske grunde. M an vil derfor nøjes m ed at foreslå udgivelse af et duplikeret m edlem s
blad.
D et første år er der ikke opkræ vet kontingent efter aftale m ed D H F , der i stedet har ydet SLF 2800 kr. til afholdelse af udgifterne.
Styrelsen h a r for at få et m ere pålideligt overblik over de lokalhistoriske forenin
gers arbejde og økonom iske forhold udsendt spørgeskem aer både til tilsluttede og ikke-tilsluttede foreninger. D e oplysninger, som herved frem kom , v ar nyttige i de forhandlinger, som SLF sam m en m ed D H F senere førte m ed K ulturm inisteriet om øget statsstøtte og om refusion af m om safgiften. F o rm a n d en havde bearbejdet det indkom ne m ateriale og udsendt en beretning derom til sam tlige foreninger; beret
ningen er try k t i dette hæ fte side 390. D enne redegørelse m edfulgte som bilag til D H F 's redegørelse, som afleveredes til kulturm inisteren den 18. juli 1968 sam m en m ed alle de publikationer, som samtlige foreninger under D H F havde udsendt i 1967 - en hel reol. M inisteren efterlyste oplysninger om m edlem skredsens sociale sam m ensæ tning, et fo rhold der ikke på spørgeskem aet var indhentet oplysninger om. M en af oversigter fra to foreninger, H istorisk forening for V ærløse kom m une og H istorisk sam fund for Ribe am t, frem gik det klart, at alle sociale lag var re
præ senterede. F o rm a n d en takkede for den ulejlighed, besvarelsen af spørgeskem a
erne m åtte have forvoldt, ikke m indst de to foreninger i V æ rløse kom m une og Ribe Am t.
F o rm a n d en frem drog en sag af principiel karakter: spørgsm ålet om indlæg af b rochurer i årbøger og publikationer. H idtil havde m an fulgt sam m e retningslinie som D H F , nem lig kun at indlægge brochurer fra foreninger og institutioner, der er m edlem m er af D H F , m ens man henstillede til foreningerne, at alm indelige forlagsbrochurer k u n indlægges, når forlagene yder m edlem m erne en væsentlig rab at eller betaler en afgift for at få bro ch u ren indlagt, f. eks. 1 kr. pr. medlem . F orlagene m å ses som vore k onkurrenter, hvis bro ch u rer hæ m m er salget af vore egne publikationer. S nart vil m edlem m erne blive anm odet om bistand ved udsen
delse af en b rochure om billedvæ rket »D anm ark«, der udsendes af D H F . D er vil blive frem sendt konvolutter til de enkelte foreninger, som anm odes om at lade disse adressere og derefter returnere dem til billedvæ rkets ekspedition. F o reninger
nes m edlem m er vil herved kunne erhverve det sm ukke billedvæ rk til en langt lavere pris end bogladeprisen. De foreninger, der h ar indbetalt 1 kr. pr. m edlem og yderligere tegnet garantisum på sam m e beløb, er jo direkte interesseret i godt salg - og derm ed følgende andel i et forhåbentlig stort overskud.
F ra en forening er der rettet forespørgsel om udarbejdelse af standardvedtæ gter for de lokalhistoriske foreninger. M en da foreningernes arbejdsm åder og -om råder er så varierende, er m an i styrelsen ikke m eget stem t for at tage sagen op. Sam m en m ed spørgeskem aerne h a r m ange foreninger im idlertid frem sendt love og vedtægter, og interesserede kan ved henvendelse til sekretæ ren få en kopi af disse.
F o rm a n d en sluttede sin beretning m ed at udtrykke ønsket om, at de m ange tanker
og planer, som styrelsen havde arbejdet m ed i dette første overgangsår, i de kom m ende år m åtte blive om sat i praksis og betonede, at hele støtte- og m om s-sagen, som er så afgørende fo r foreningernes frem tidige virke, sam m en m ed udsendelsen af spørgeskem aet og bearbejdelsen af de indkom ne besvarelser havde lagt så stort beslag på arbejdskraften, at andre opgaver havde m åttet vige.
Disku ssion:
D en efterfølgende diskussion vedrørte navnlig spørgsm ålet om indlæg i årbø
gerne af brochurer, der ofte vejede så meget, at de betød forhøjet portoudgift.
D irek tø r Jens V ib æ k fan d t det nyttigt, at m edlem m erne gennem indlagte for- lagsbrochurer blev holdt orienteret om ny litteratu r på om rådet. F orm an den oplyste, at det faktisk kunne m æ rkes på foreningernes salg af bøgerne, n år frem m ede fo rlagsbrochurer indlagdes, og fan d t det helt rim eligt, at forlagene en ten betalte fo r indlægget eller ydede en favørpris på ca. 3 5 % . V edrørende spørgeskem aet ankedes der over, at så vel det som selve redegørelsen ku n var frem sat i ét eksem plar til form anden. I flere bestyrelser v ar de øvrige m edlem m er ikke blevet bekendtgjort m ed hverken spørgeskem a eller redegørelse.
Beretningen godkendtes.
2. R egnskabet: D e sam lede udgifter havde væ ret på 2.096 kr. R egnskabet, der ba
lancerede m ed 2.812 kr. godkendtes.
3. Valg: F orm anden, la ndsarkivar P. K r. Iversen, de fire styrelsesm edlem m er, over
læ rer O. W arthoe-H ansen, stadsbibliotekar A nnalise Børresen, red a k tø r V erner H ansen, overlæ rer E rling P etersen sam t revisoren, skoleinspektør C hr. Petersen, genvalgtes.
4. K o n tin g e n t: F o rm an d en foreslog, at kontingentet, der hidtil havde væ ret 3% af et m edlem skontingent på m indst 10 kr., æ ndredes til 3% af et m edlem skontingent på m indst 15 kr., d.v.s. 45 øre pr. m edlem . Sam tidig foresloges det, at F o rtid og N u tid ikke læ ngere skulle leveres gratis, m en at m edlem m erne under D H F frem tidig m åtte betale alm indelig abonnem entspris. D et ville h erefter blive frivilligt, om foreningerne ville abonnere, m en fo rm an d en opfordrede til at tegne et pas
sende antal abonnem enter, så hvert bestyrelsesm edlem kunne få et eksem plar. E fter dette forslag ville der i kontingenter indkom m e ca. 12.000 kr., hvo raf V s skulle gå til D H F . Budgetforslaget for de resterende 8.000 kr. forelagdes:
D iskussionen vedrørende kontingentet drejede sig hovedsagelig om m inim um sbe
løbet p å 15 kr. i m edlem skontingent. D er frem kom både spørgsm ål om , hvorledes f. eks. billige hustrum edlem sskaber og billige sem inarie- og skoleelevers m ed
Styrelsesm øder ... 2.000 kr.
M edlem sskrift ...2.000 - Kursus, m øder og f o r e d r a g ...2.000 - A dm inistration ... ...1.000 - D iverse ...1.000 - Ialt ... ...8.000 kr.
527
lem sskaber skulle beregnes, og forslag om at forenkle udregningen af kontingentet ved blot at betale 3% af det indkom ne m edlem skontingent uden m inim um ssats.
F o rm a n d en foreslog, at m an kun skulle regne m ed husstandsm edlem sskaber og m ed hensyn til de m edlem m er, f. eks. skoleelever, der kun betalte V2 m edlem skon
tingent, m åtte m an regne to for én.
H enstillede iøvrigt, at m an for det kom m ende år vedtog styrelsens forslag, for så til næste år, n år m an havde overblik over, hvad m inim um ssatsen betød i penge, at tage spørgsm ålet op til drøftelse igen. V erner H ansen opfordrede foreningerne til ikke at vige tilbage fo r at sætte m edlem skontingentet op. D e steder, hvor m an havde gjort det, havde der kun vist sig ubetydeligt frafald. D et vigtigste var, at der skabtes interesse om foreningerne.
F orslaget vedtoges.
5. K u rsu s fo r å rb o g sred a k tø rer: F o rm an d en redegjorde for planerne og m ente, at den højnelse af årbøgernes kvalitet både indholds- og udstyrsm æssigt, der havde fun d et sted i den sidste halve snes år, skyldtes disse kursers eksistens. D er var stort set blandt repræ sentanterne enighed om det nyttige i afholdelse af kursus for årbogsredaktører. Også sektionsløse redaktører skulle kunne deltage i kurset.
A age Bonde henstillede, at m an i god tid til foreningerne udsendte en plan for k u r
set m ed angivelse af tid og sted og anm odning om tilmeldelse.
6. M e d le m sb la d e t: D a F o rtid og N u tid ikke foreløbig kan blive et kvartalsskrift havde styrelsen planer om at udsende et internt m eddelelsesskrift i retning af
»Lokalhistorisk Arkiv« med en leder, orientering om SLF 's virksom hed, 0111 ny
oprettede foreninger, m eddelelser om m øder, kurser, k o rt om tale af ny lokalhisto
risk litteratu r og lokalhistoriske personalia. R edaktion: E rling P etersen og P. Kr.
Iversen. Bladet skulle kom m e i et oplag på 200 eks. 4 gange årligt. F o rm an d en nævnede m uligheden for sam arbejde m ed »Lokalhistorisk A rkiv« om udgivelsen a f et fælles kvartalsskrift.
A a g e B on de udtalte, at SLA var villig til at drøfte forslag om sam arbejde. M ente iøvrigt, at et oplag på 200 eks. var for lidt, da m an burde stræ be efter, at hvert styrelsesm edlem fik et eksem plar i hænde. K onsulent A a g e L au ritsen kunne tæ nke sig, at F o rtid og N u tid m åske havde m ulighed for at udkom m e som et kvartals
skrift, hvis kun det ene nr. blev holdt i den nuvæ rende form og de øvrige tre i et m indre form at. O la f O lsen bem æ rkede, at en principdiskussion om F o rtid og N utid var forestående i D H F , og at han skulle erindre sig denne diskussion.
F orsam lingen gav form anden bem yndigelse til udgivelse af et kvartalsskrift og til at forhandle m ed SLA om sam arbejde.
7. E ven tu elt: D iskussionen heru n d er drejede sig udelukkende om den på grundlag af spørgeskem aet udsendte redegørelse. Skem aet var besvaret af sam tlige 35 forenin
ger, som det var udsendt til. D et frem gik k lart af besvarelserne, at foreningerne arbejder på m eget uensartede vilkår. D er var således iøjnefaldende forskelle på ho vedstadsom rådet og det øvrige land m ed hensyn til offentlige tilskud. H ovedstads
om rådet arbejder m ed store kom m unale tilskud og m odtager ikke statstilskud.
F o rm a n d en m ente, at arbejdet først og frem m est burde støttes af de lokale m yn
digheder, og at m an skulle arbejde for forhøjelse af de kom m unale tilskud. Også
trykkeudgifterne var stæ rkt divergerende. Prisen var langt billigere i provinsen.
M ed hensyn til fo rfatterh o n o ra re r burde m an stræ be efter en betaling p å 4 0 -5 0 kr. pr. trykside, et beløb, som ingen foreninger endnu v ar oppe på. O verraskende havde det været at konstatere de m ange arrangem enter, som foreningerne satte i gang. Besvarelserne havde givet et levende indtryk af det folkelige kulturarbejde, der fan d t sted i foreningerne, som til statskassen, i form af m om spenge, m åtte betale ca. 100.000 kr. for at få lov til at udføre dette arbejde.
U n d er diskussionen af redegørelsen blev der gjort opm æ rksom på, at enkelte aktiviteter inden for foreningernes arbejder ikke var nævnt, således aftenskole
arbejdet, foredragsræ kker, og H . K . K risten sen frem drog den konsulentvirksom hed, f. eks. de m ange forespørgsler om slæ gtsforhold, der k unne være. V erner H ansen beklagede, at kulturm inisteren i sit foredrag aftenen i forvejen end ikke havde næ vnt denne væ rdifulde redegørelse.
F orm an den oplyste, at styrelsen agtede hvert år at udsende m indre spørgeskem aer til m edlem m erne, og efter at der fra adskillige repræ sentanter var frem kom m et interessante indlæg om erfaringer m ed hensyn til udflugter, arrangem enter og ud
stillinger, aktiviteter der alle virkede frem m ende p å m edlem stilgangen, sluttede m ødet m ed, at direktør V ibæ k foreslog, at m an til næste årsm øde i program m et indlagde et p ar m iniforedrag, hvor en form and kunne få lejlighed til at redegøre for sin forenings virksom hed og problem er, et forslag styrelsen noterede sig.
A n n a l ise B ørresen
D ansk historisk Fællesforening
R epræ sentantm ødet afholdtes lørdag den 7. septem ber 1968 kl. 9 .1 5-11.30. D er var tilm eldt rep ræ sentanter fra statens lokalm useum stilsyn, rigsarkivet, de fire lands- arkiver, erhvervsarkivet, K øbenhavns stadsarkiv, M atrikeldirektoratet, D ansk F olke
m indesam ling, In stitu t for dansk Skolehistorie, D et kongelige Bibliotek, R anders C entralbibliotek, R oskilde bibliotek, Sprog- og L itteraturselskabet, S am fundet for dansk G enealogi og Personalhistorie, Slægtshistorisk F orening, L andsforeningen for H jem stavnskultur, Skovhistorisk Selskab, D ansk H istorielæ rerforening, V idenska
bernes Selskabs A rkivkom m ission, Selskabet fo r K øbenhavns H istorie og Topografi sam t fra 48 m useer, 25 lokalhistoriske arkiver og 21 lokalhistoriske foreninger. M i
nisteriet for kulturelle anliggender var repræ senteret ved k ontorchef Eigil T hrane.
1. Til dii igen t valgtes dom m er Tage W orsaae, V ordingborg, som gav ordet til fo r
m anden.
2. B eretn in g . F o rm an d en indledte m ed at udtale m indeord over en ræ kke fagfæller, som er døde i arets løb: lensbaron H ans B erner Schilden H olsten; epigrafikeren og runologen, dr. phil. A nders Bæksted; m useum sforstander, fhv. borgm ester Jens D algaard-K nudsen; landsretssagfører N iels Larsen, F rederikshavn; m useum sleder, stationsforstander H olger H ansen, Silkeborg, og m arinehistorikeren, fuldm ægtig P. G. T. H onnens de Lichtenberg.
Å rsb eretn in g en shovedpunkter forelå i duplikeret stand.
11 nye m edlem m er blev budt velkom m en: H istorisk-topografisk selskab for G lad-
529
saxe kom m une, O dense universitetsbibliotek, V ikingeskibshallen i Roskilde, M usik
historisk M useum sam t 7 lokalhistoriske arkiver: M olsbibliotekets lokalhistoriske arkiv, D ragør folkebibliotek, F ruering-V itved lokalhistoriske arkiv, Beder-M alling lokalhistoriske arkiv, V ejle byhistoriske arkiv, L okalhistorisk arkiv for Sorø og om egn og V iby lokalhistoriske samling. D et sam lede m edlem stal er herefter 264, h eraf 110 gennem D K M , 62 i SLA, 28 i S LF og 64 udenfor sektionerne.
Styrelsen v ar k o nstitueret m ed rigsarkivar Jo h a n H vidtfeldt som næ stform and, m useum sinspektør Povl Eller som sekretæ r, sognepræ st Ove B ruun Jørgensen som kasserer og arkivar K n u d P range som red ak tø r af F o rtid og N utid. I styrelsens m øder h ar desuden red ak tø ren af håndbogsserien, lektor H erlu f N ielsen deltaget.
E kspeditionen i H illerød h ar fru G rethe P etersen forestået på udm æ rket vis.
Statens tilskud h ar vist en svagt stigende tendens. F ra kulturm inisteriet er til d rif
ten m odtaget ialt 12.000 kr. m od 9.400 sidst, og til trykning af institutionsberet- ningerne i F o rtid og N u tid er m odtaget 3.200 kr. af tipsm idlerne som 1. del af en fornyet bevilling. D er v ar søgt om 4.000 kr. på grund af de stigende trykpriser, og da m om sen er kom m et til er der her reelt sket et tilbageskridt i forhold til den tidligere bevilling. Til den lokalhistoriske konsulentvirksom hed ydede k ulturm ini
steriet 1.600 kr. af tipsm idlerne som 3. del af en 3-årig bevilling. D er er ikke søgt ny bevilling, da denne virksom hed nu skal overgå til SLF. D erim od er der for 2.
gang forgæves søgt om 3.000 kr. til hjælp til illustreringen af Bæksteds D anske Indskrifter. Bevillingen er nu søgt for 3. gang, forhåbentlig m ed større held. F ra undervisningsm inisteriet er m odtaget 2.000 kr. til F o rtid og N u tid (uæ ndret) og 2.500 kr. til »den fo rtsatte udgivervirksom hed« (sidst 1.500 kr.). Også de lokal
historiske foreninger kan i år notere m indre stigninger i statstilskuddene. F o r
m anden takkede ko n to rch ef T h ra n e for bevillingerne og for den gode vilje, vi altid er blevet m ødt m ed i m inisteriet.
Å rets største og vigtigste arbejdsopgave i styrelsen h ar væ ret aktionen fo r k o m pensation f o r m o m s e n på foreningernes bog- og tidsskriftudgivelser. Som frem hævet p å sidste årsm øde er det paradoksalt, at de historiske foreninger skal yde langt m ere til statskassen, end de m odtager fra den. Selv om det synes uvæ rdigt for en k u lturnation, at det trykte ord bekattes, m å det nok erkendes, at der for tiden ikke er store chancer for at kom m e af m ed bog-m om sen. D erfo r beder vi ikke om fritagelse, m en om kom pensation for den. P å sidste årsm øde anm odede vi om regnskaber fra m edlem m erne til brug ved m om s-aktionen. Disse blev be
handlet statistisk, og en deputation fra D H F , bestående af K ristian H ald. P. K r.
Iversen og form anden, opsøgte kulturm inister Bodil K och, der gav den en vel
villig m odtagelse. R egeringsskiftet gjorde en ny henvendelse ønskelig. P å et m øde 25. april 1968 viste kulturm inister H elveg P etersen sig tydeligt interesseret og ud
b ad sig et fyldigt m ateriale. M inisteren frem hæ vede selv, at de historiske forenin
ger v ar et m eget b redt forum , hvor folk af alle sam fundslag m ødtes. H erefter besværedes foreningerne endnu engang, nu m ed indsendelse af bøger og skrifter udsendt i 1967. SLFs spørgeskem a kom til god nytte. 18. juli blev bøgerne afleve
ret i en reol sam m en m ed en rap p o rt til kulturm inisteren. R apporten m undede ud i følgende konkrete forslag:
1) at der direkte eller indirekte blev skaffet foreningerne fuld kom pensation for m ervæ rdiafgiften af bog- og tidsskriftudgivelser. D ette beløb udgør for tiden efter en skønsm æssig beregning m ellem 200.000 og 250.000 kr. årligt.
2) at der som følge af de stæ rkt stigende priser p å bogtryk tilstræbes en betydelig forhøjelse — m indst en fordobling — af den årlige bevilling på finansloven til tids
skrifter og selskaber.
3) at en ræ kke historiske foreninger <f. eks. SLA og H eraldisk Selskab), som hidtil h ar m åttet nøjes m ed ekstraordinæ re tilskud fra tipsm idlerne, optages m ed fast årligt tilskud på kontoen for tidsskrifter og selskaber.
En g enpart af rapp o rten blev tilsendt undervisningsm inister H elge Larsen, som har lovet at se p å undervisningsm inisteriets bevillinger til disse form ål.
Sagen om oprettelse af et lokalh istorisk in stitu t ved K øbenhavns universitet, som ble\ rejst ved D H F s initiativ i 1967, er nu så vidt, at universitetet h ar ansøgt om instituttet p å sit forslag til aktiviteter i finansåret 1969/70. E ftersom d er er sikret institu ttet gratis lokaler p å L andsarkivet fo r Sjælland og d er regnes m ed at starte beskedent m ed én videnskabelig m edarbejder og én kontorassistent, tør vi nok håbe, at vore politikere vil forstå, at der her kan øves en væsentlig kulturpolitisk indsats for m eget sm å penge.
D en lokalh istoriske k o n su len tvirk so m h ed h ar fortsat væ ret varetaget af over
bibliotekar A age Bonde. M ens der i de foregående år h ar væ ret en svag nedgang i antallet af henvendelser, kan vi nu notere en stigning til 20 henvendelser m od 14 sidste år, og der h a r blandt disse væ ret store og om fattende sager. K onsulenten har gennem læ st og kom m enteret to store m an u sk rip ter til sognehistorier og bistået ved frem skaffelsen af m idler til et tredie større lokalhistorisk arbejde. En købstad
historie, som konsulenten tidligere h a r haft til behandling i m anuskript, vil ud
kom m e til efteråret, og det sam m e gælder den vejledning i lokalhistorisk arbejde i skolen, som blev om talt i sidste årsberetning.
F o rtid o g N u tid s 2. hæ fte for 1967 (bind X X III nr. 4) er lige udkom m et. F o r
sinkelsen vil blive søgt indhentet ved udsendelse af et dobbelthefte. Forsinkelsen er beklagelig, fordi der i løbet af året er kom m et ikke m indre end ca. 160 ny abonnenter til — ialt 667 abonnenter.
P u blikation svirksom h eden . I håndbogsserien er udsendt A nders Bæksted: D anske Indskrifter. En indledning til dansk epigrafik, den hidtil største bog i serien.
H erlu f Nielsen: K ronologi er udsendt i udvidet udgave.
D esuden h a r foreningen udgivet M anuskripter og arkivalier i danske samlinger, udgivet af et udvalg ved H elle Linde og A n k er Olsen. Til denne nyttige håndbog er m odtaget nogle tilskud, 4000 kr. fra kulturm inisteriet efter indstilling fra statens lokalm useum stilsyn, 2000 kr. fra SLA og 4000 kr. fra biblioteksdirektøren.
E fter lange fødselsveer er netop udsendt: lysbilledserien til brug ved undervisning i slægts- og personalhistorie, redigeret af G reth e Ilsøe og H ans H . W orsøe og af disse forsynet m ed et instruktivt teksthefte. D en er frem stillet i to udgaver, en stor serie p å 100 og en lille på 50 billeder, der sælges til en pris af henholdsvis 400 og 250 kr. + moms. R egistrator Bjørn F abricius blev takket fo r hjælp ved den praktiske udførelse.
B ogsalget h a r været større end nogensinde før og nåede op på ca. 90.000 kr.
Å rsagen er først og frem m est det store antal udgivelser i sidste regnskabsår, m en uden tvivl h ar den ny og større brochure også virket stæ rkt salgs-frem m ende. D er må endnu kunne gøres m eget for at udbrede kendskabet til vore skrifter.
F orberedelsen af det store d a n m arksh istoriske b illedvæ rk skrider frem m ed en m oderat forsinkelse. Bind I udsendes ikke som planlagt i 1968, men 1. april 1969.
531
Salgsmæssigt vil denne forsinkelse form entlig vise sig at være en fordel, idet årets skattechok til den tid m å form odes at have fortaget sig noget. Salgskam pagnen skal indledes ko rt efter nytår. D er vil blive udsendt bro ch u rer til sam tlige m ed
lem m er af de foreninger, som er tilsluttet D H F . U dsendelsen af b ro churerne vil give foreningerne et konvolutudfyldningsarbejde, som forhåbentlig vil blive m ødt m ed forståelse, da det er vigtigt for D H F og de lokalhistoriske foreninger, at salget bliver så stort som muligt. T o af de oprindelig udpegede fo rfattere er faldet fra. I stedet vil overinspektør F in n A skgaard skrive afsnittet 1660-1750 og biblio
tek ar K ristian H vidt 1864-1920.
D et er besluttet i 1969 at udsende et nyt katalog ov e r historisk litteratur, i hvilket de historiske foreninger, m useer, udgiverselskaber o. 1. kan reklam ere fo r de skrif
ter, de h ar p å lager. D et katalog, D H F udgav 1964, gav m ange af vidgiverne et velkom m ent ekstrasalg. Inger B jørn Svensson h ar også denne gang pataget sig redaktionen, og cirkulæ rer blev i juni m åned udsendt til m edlem m erne.
U n d er ledelse af Ole W arthoe-H ansen afholdtes i år s o m m e rk u r su s 2 1 .-2 4 . juli på H erning højskole: »H ar D an m ark væ ret et U -land? U -landsproblem atikkens be
tydning for m oderne historisk forskning«. D et lødige og vellykkede kursus havde sam let 24 deltagere, lidt i u n derkanten af det ønskelige. Til afholdelse 1969 for
beredes et kursus i lokalhistorisk optegnelsesteknik under benæ vnelsen »Sognet«.
A f m indre sager k an nævnes, at der er afholdt et orienterende m øde m ed udgiver
selskaberne om tryknings-problem er m. v., sam t at udvalget til bevaring af skole
historiske kilder h a r fo rtsat sit arbejde u nder rigsarkivar H vidtfeldts forsæde.
F orsam lingen godkendte beretningen uden bem æ rkninger.
2. K assereren gennem gik det duplikerede regnskab f o r året 1 9 6 7 /6 8 , der var uddelt til repræ sentanterne. R egnskabet blev godkendt uden bem æ rkninger.
3. Fastsættelse af kontingent 1 9 6 8 /6 9 . F o rm a n d en fik ordet for at redegøre for de gældende vilkår. I det forløbne år har en foreløbig ordning virket således, at D H F h ar betalt SLFs udgifter. F o rm an d en foreslog følgende: uæ ndret kontingent fra SLA og D K M , m ens SLF afgiver Vs af sine kontingentindtæ gter til D H F . K o n tingentindtæ gterne vil for D H F blive ca.
D ette er ikke tilstræ kkeligt til at bestride foreningens driftsudgifter med. D erfor foreslås det, at m edlem m erne frem tidig betaler F o rtid og N u tid med abonnem ents
pris i stedet fo r som tidligere at m odtage et eksem plar frit. D et kan m åske håbes, at de større foreninger tegner flere abonnem enter til deres styrelsesm edlem m er.
F orslaget blev vedtaget uden bem æ rkninger fra forsam lingen.
4. Valg. F o rm an d en , dr. phil. O laf Olsen, blev genvalgt. P å given foranledning rede
gjorde h an derefter for den æ ndring, der skete i styrelsen, fordi D K M havde valgt P eter Seeberg som fo rm a n d i stedet for K nud Klem . Seeberg v ar derfor født m ed
SLF 4.000 kr. (tidligere ca. 7.000) D K M 3.700 kr.
SLA 2400 kr.
andre 2.300 kr.
ialt 12.400 kr.
