Debat
Susanne K rogh Bender:
Kildeudgaver: hvad, for hvem, hvordan?
Betragtninger over temaet udgivelse a f kilder f r a det 1 6 .-1 7 . århundrede, foranlediget a f
udsendelsen a f endnu et bind herredstingbøger S okkelund h e rre d s tin g b ø g er e r nu u d kom m et på tryk indtil å re t 1637, så at d e n n e tingbog sudgave ialt er på 6 bind o m fa tte n d e å re n e 1621-22 og 1625-37.
Det første bind i ræ kk en u d k o m i 1957.
I h e rv æ re n d e tidsskrift h a r d e r fo r få å r siden (bind 23-24) væ ret fø rt en d eb a t om p rin c ip p e rn e fo r udgivelsen a f tingbøger, u d e n at d e n n e d eb a t egentlig kan siges at væ re afsluttet. J e g vil d e rfo r som b ru g e r a f tin g bogsudgaver og a n d re k ildeudgaver fra p erio d e n ca. 1500-ca. 1700 benytte lejlig
h e d e n til at frem sæ tte nogle sy n sp u n k ter vedr. udgivelse a f kilder fra d e n n e p erio de, idet je g i første ræ kke vil b eh an d le ud
vælgelsen a f kilder til publikation, og d e r
næ st publik atio n ern es/o rm .
T ing- og d o m b ø g er h ø re r til en kilde
g ru p p e , som i m an g e å r h a r væ ret ind e i billedet, n å r d e r skulle vælges kilder fra p erio d e n ca. 1500-ca. 1700 til publicering.
T o a n d re k ild e g ru p p e r fra sam m e p erio de, som u d g iv ern e h a r satset stæ rkt på, er k o rresp o n d an ce (privat eller offentlig) og reg n sk ab er, h e r u n d e r jo rd eb ø g er. Disse tre k ild e g ru p p e r er ikke tilfældigt valgt, til
sam m en d a n n e r d e et sæ rdeles givende u d g a n g sp u n k t fo r stu d iet a f perio d en s hi
storie - og h erm e d m enes historie i aller- b re d este forstand .
F or at illustrere, i hv or høj g ra d ud g iv er
selskaberne h a r tilgæ ngeliggjort n eto p disse k ild e g ru p p e r fo r en b re d e re kreds ved at b e fo rd re dem i trykken, vil je g b rin g e nogle få tal vedr. K ildeskriftselska
bets og L andboh isto risk selskabs udgaver.
A f K ildeskriftselskabets 39 egentlige kil
d e u d g a v e r (her ses b o rt fra g enoptryk) fald er de 23 in d en fo r d e t 16.-17. å r h u n d re d e og in d en fo r g ru p p e rn e ting- og d o m b ø g er, k o rresp o n d an ce (h e ru n d e r fo ro rd n in g e r og u d g av e r a f fo rh a n d lin g e r + aktstykker) og reg n sk ab er/jo rd e b ø g er.
G år vi til d e t selskab, d e r står fo r udgaven a f Sokkelund h e rre d s ting bø ger, nem lig L andboh isto risk selskab, frem k o m m e r helt lign end e tal: a f 18 p u b lik atio n e r er de 12 tingbø ger, jo rd e b ø g e r eller re g n sk ab er fra p erio d e n ca. 1500-ca. 1700, og så er præ - ste in d b e re tn in g e rn e ikke en g an g talt m ed.
- H ertil k o m m er yd erlig ere, at en ræ kke a n d re selskaber og in stitu tio n er h a r u d g i
vet kilder a f nøjagtig sam m e karak ter, f.eks. lan d stin g d o m b ø g e r og re tte rtin g e ts og højesterets p rotoko ller.
Det m å h e r indskydes, at m id d elald eren på ingen m åde h a r væ ret forsøm t a f u d g i
verselskaberne; m en fo r ikke at sp re d e d e batten h a r je g valgt at k o n ce n trere mig om de første to å r h u n d re d e r efte r m id delald e
ren.
Det 16.-17. å r h u n d re d e , og ikke m indst tiden lø r 1660 e r altså sm ukt re p ræ se n te ret ved kildeudgivelser. O g d et er vel ikke så u n d erlig t. P erioden e r langt rig ere på k ildem ateriale en d m id d elald eren , m en ikke rig ere, en d at m an, såfrem t m an ikke væ lger et alt for b re d t em ne fo r sine u n dersøgelser, skulle have en chance fo r at o verkom m e at u d n y tte alt d e t relevante kildem ateriale. Men jo læ n gere m an kom m er frem i tiden, desto vanskeligere bliver d e t at overskue k ild em aterialet og at u d nytte det til bu nd s. Det sam m e g ør sig gæl
d en d e , n å r m an vælger hvad fler skal u dg i
ves. N aturligvis er det ikke m uligt at u d give alt blot af de tre k ild eg ru p p e r, talen h e r e r om , fo r p erio d e n ca. 1500-ca. 1700, m en d et skulle væ re teoretisk m uligt at u d give re p ræ sen tativ e u d sn it a f det fo rh å n 67
Debat
d e n v æ re n d e m ateriale. S pørgsm ålet er, om d e t er d ette synspunkt, d e r h a r afg jo rt u d vælgelsen a f de kilder, d e r skulle publice
res. F or tin g b ø g ern es v ed k o m m en d e k u n n e d et se sådan ud, ald e n stu n d Kilde
skriftselskabet h a r valgt at udgive æ ld re tin g b ø g er og rå d stu e p ro to k o lle r fra køb
stæ d er i d e forskellige landsdele, og L an d bohistorisk selskab at udgive h erred s- eller b irk etin g b ø g er fra forskellige egne af lan d et (Sjælland, Fyn og Vestjylland). N år vi k o m m er på landstingsniveau, ser udvæ l
gelsen dog m ere tilfæ ldig ud: L an d b o h i
storisk selskab h a r udgivet d e æ ldste skøde- og p a n te p ro to k o lle r fra V iborg landsting, L andsarkivet fo r N ø rrejy llan d de æ ldste d o m b ø g er fra V iborg lan d stin g - i eks
tra k tfo rm - m ed en s m an fo r Sjællands v ed k o m m en d e i stedet h a r udgivet reg istre til lan dsting ets æ ldste p an teb ø g e r. En koo r
d in atio n k u n n e nok have væ ret ønskelig her.
E n d n u m in d re planlagt tag er udvæ lgel
sen sig u d , n å r m an sam m en lig n er udvæ l
gelsen a f u d g av e r a f tin g b ø g er på d en ene side og re g n sk a b e r/jo rd e b ø g e r på d en a n d en side. M an k u n n e m eget vel tæ nke sig en udvæ lgelse, h vor d e to kilder k u n n e su p p le re h in a n d e n . Det e r i sig selv fo r
træ ffeligt, at såvel H e rlu fsh o lm frie skoles reg n sk ab 1585/86 som sam m e birks tin g bog nu fo relig g er trykt - m en u d g av e rn e ligger et stykke fra h in a n d e n i tid. K unne m an ikke have valgt at udgive f.eks. en j o r d ebo g og en tingbog fra det sam m e om rå d e i la n d e t fra sam m e p erio de? Således k u n n e m an have valgt at udgive en jo r d e bog fra K øbenhavns len fra d en periode, d e r er dæ kket ind a f S okkelund h e rre d s tingbøg er. D er er jo rd e b ø g e r nok fra Kø
b enh avns len i d e n n e p erio d e , og det fre m g å r a f tingbogsudgavens k o m m en ta
re r, at u d g iv ern e h a r ben y ttet jordebø- g e rn e flittigt; d e to kilder s u p p le re r også h in a n d e n m ange steder. D ette e r blot eet forslag b lan d t m ange m u lig h e d er. - Det er i sig selv en god idé at publicere sam m e slags m ateriale fra flere egne a f la n d e t eller fra flere a f d atid en s in stitu tio n er (stat,
kirke eller privatgods); m en de u d g av er vi hidtil h a r fået, ligger alligevel så s p re d t i tid og ru m , at det fo rek o m m e r m ig, at d en hjæ lp, m an få r ved de forelig g en d e trykte u d gav er, er re t beg ræ n set. N æ sten ligem eget hvilket em ne in d e n fo r p erio d e n ca. 1500-ca. 1700, m an tag er fat på at be
h an d le u d fra k ild estu dier, vil d et m eget h u rtig t vise sig, at de trykte u d g av e r må su p p leres m ed u try k t m ateriale, hvis fre m stillingen skal baseres på en blot n o g e n lu n d e d æ k k en d e analyse. Det sam m e fæ n o m en g ø r sig g æ ld en d e in d en fo r de fle
ste historiske discipliner: lan db ohistorie, økonom isk historie, lokalhistorie, p erso nalhistorie, k u ltu rh isto rie etc. Det kan væ re vanskeligt at se, hvem m an egentlig h a r villet tilgodese g en n em d e t ud valg a f kilder til publikation, d e r er foretaget.
N år d e t tilsyneladende e r vanskeligt in d en fo r sam m e udgiverselskab at fo retag e en m ere stram plan læ g nin g, e r d e t vel nok fo r m eget fo rla n g t at tæ nke sig, at f.eks. L an d bohistorisk selskab og K ildeskriftselskabet sam t ark iv ern e (der er m an ge ark iv a rer b lan d t de to selskabers m ed lem m er) fo re tog en fælles p rio rite rin g a f o p g av ern e. Så
frem t no g et såd an t alligevel blev tilfæ ldet, k u n n e m an eksem pelvis foreslå at su p p lere ud g av en a f Roskilde kapitels j o r deb og 1568 m ed de æ ld re len sreg n sk ab er fra R oskildegård len, hvis re g n sk ab er m ed jo rd eb ø g e r er bev aret såvel k o rt fø r som re t k o rt e fte r 1568 (nem lig 1555-57 og 1583/84).
Problem et e r naturligvis i m eget høj g ra d , at re sso u rcern e ikke ræ k k er til at u d send e så m ange pub lik atio n er, som m an g ern e ville. M en n eto p d e rfo r kan d e t se ud , som om de, d e r u d s e n d e r k ild eu d g a
ver, h a r en ten d en s til at slå stø rre b rø d op, en d det in d en fo r blot n o g e n lu n d e o v er
skuelig frem tid vil blive m uligt at bage.
M an kan n æ re b e g ru n d e t tvivl om , h v o r
vidt de n u v æ re n d e bevillingsm uligheder, hvis b e g ræ n sn in g e r regelm æ ssigt om tales i u d g av ern es fo ro rd , tillad er fu ld fø relsen a f re t m an ge a f de p åb eg y n d te ræ k ker, i d en hidtil a n v e n d te form i h vert fald. Med
68
Debat
form m enes h e r især først og frem m est det re n t tekniske, som f.eks. bogtryk k o n tra off-set.
Selvfølgelig e r d et um u lig t at gøre alle tilpas g en n e m udvæ lgelse a f kilder til p u b likation; m en n å r vi k o m m er til form en i b re d e re fo rsta n d en d d et re n t tekniske, er d e r i d et m in d ste een g ru p p e b enyttere, d e r kun kan væ re tilfredse: d e t er de fag
folk, d e r ikke h a r synderligt besvæ r m ed at læse gam m elt dansk sprog, forstå de m ange æ ld re tekniske udtry k , de d e r ved hvad en jo rd e b o g er, k e n d e r forskel på rå d stu e re t og byting, selv kan opløse fo r
k o rtelsern e o.s.v. D ette publikum e r det, u d g a v e rn e nok først og frem m est h e n v en d e r sig til - d et fre m g å r i hvert eksplicit af en del a f u d g av e rn es fo ro rd . M en d e t e r sam tidig d e t publikum , d e r n o rm alt ikke vil have p ro b lem e r m ed at benytte origin alm aterialet, så m eget m ere som de p åg æ ld en d e p e rso n e r ofte som en del a f deres arb ejd e kan fo retag e viden
skabelige u n d ersø g elser m ed indd rag else a f u try k te kilder.
D er e r to a n d re k ateg o rier a f b enyttere, d e r ikke helt så ubesvæ ret kan få glæ de a f d e t store arb ejd e, d e r er lagt i de kild eu d gaver, vi h ar: a m atø rh isto rik ere og de, d e r undervises i historie, h v ad e n te n det nu er på u n iversitetet, i gym nasiet eller på aftensko
ler. F or en stor del a f d ette publikum vil m ange a f k ild eu d g av ern e væ re vanskeligt tilgæ ngelige og kræ ve en så stor an v en delse a f h jæ lp em id ler i form a f h ån d b ø g e r og leksika, at d et kan friste til at afstå fra at b ru g e kild eu d g av ern e. P roblem et k u n n e muligvis afhjæ lpes ved at b rin g e flere k o m m e n ta re r - u d g iv ern e sid d er jo in d e m ed ekspertisen.
Alle b en y ttere ville væ re b e d re stillet, hvis de selskaber og in stitu tio n er, d e r u d se n d e r kildeud gaver, virkelig alvorligt ville overveje spørgsm ålet om registre. Det e r ef
te rh å n d e n blevet trivielt at tale om m an g lende registre, m en det er ikke desto m in d re stadig n ø d v en d ig t at efterlyse dem . - En a f de m est givende u d g av e r a f kilder fra d et 16.-17. å rh u n d re d e e r Kancelliets
brevb øg er 1551-1645, og d e n n e udgave h a r såvel navne- som sag register i hvert bind. Det kan diskuteres, om disse registre er fyldige nok; m en d e r kan ikke herske tvivl om , at d et e r en rigtig disposition at b rin g e reg istre i h v ert b ind, eller om at re g istren e e r nø dv en d ig e fo r at b ru g e d et b ro g ed e stof, Kancelliets b rev bø ger in d e
holder.
N ød v en d ig en a f reg istre til tingbogs- u d g av e r e r helt evident, og flere registre til tin g b ø g er h a r i en lang ræ kke artik ler og an m eld elser i F ortid og N u tid været e fte r
lyst - d o g u d e n o vervæ ld end e effekt. Dis
kussionen h e r i tid sskriftet h a r først og frem m est væ ret c e n tre re t om spørgsm ålet:
skal m an udgive ting bøg ern es tekst eller skal m an udgive reg istre til tingbøgerne?
Da d et vel m å stå klart fo r alle, at d e t er en uo verko m m elig opgave at udgive alle ting- bogstekster, d e r er bev aret blot fø r 1660, m å d e r fo retages et valg. F or m ig at se er d e r ingen tvivl: det sidste altern ativ e r at fo retræ k k e. O g d e tte alternativ er da fak
tisk også valgt i nogle tilfælde: L an d sark i
vet fo r Sjælland h a r u d s e n d t registre til Sjællands landstings p an teb ø g er, og H isto
risk S am fu n d fo r Ribe Am t h a r u d s e n d t et register til Malt h e rre d s tin gbø ger 1657-1719. O m de næ vnte registres form tilfredsstiller alle krav, skal ikke disk uteres h er; det skal blot u n d erstreg es, at initiati
vet er prisvæ rdigt.
O g h e r v e n d e r je g tilbage til d en tingbogs- udgave, d e r var u d g an g sp u n k tet: Sokke
lu n d h e rre d s tin gb øg er. D er var b eb u d et o m fa tte n d e registre til de to første bind;
bind 2 blev afslu ttet m ed n av n ereg istre og in d eh o ld t sam tidig en beklagelse af, at det ikke havde væ ret m uligt at b rin g e o rd - og sagregistre. Nuvel, n av n e reg istre er sæ rd e
les nyttige, ikke m ind st fo r lokal- eller per- sonalhistorikere. Det næ ste bind i ræ kken, o m fa tte n d e å re n e 1630-32, kom i 1966 u d en så m eget som et navnereg ister, og et sådant e r i d ag - 10 å r e fte r - e n d n u ikke kom m et! Det er kun en ringe trøst, at d e r i L andbo historisk selskabs p ublikationsfor- tegnelse bebudes u d se n d t nav n ereg istre til
69
Debat
ud g av e n sam t sagregistre til de trykte ting- bo gsudgaver. H v o rn å r disse reg istre ser dag en s lys, an fø res ikke og vel a f gode g ru n d e , fo r d e t e r u h y re tid k ræ v en d e at u d a rb e jd e reg istre, og d e t e r en stor øk o
nom isk belastning fo r d e t u d g iv en d e sel
skab, m en spørgsm ålet b u rd e væ re ov er
vejet nøje, in d e n m an b eslu tted e at ud sen d e ting b o g stek stern e. J e g e r selv en flittig b e
n y tte r a f S okkelund h e rre d s tin g b ø g er i d e n try k te udgave, og d e rfo r kan je g ikke anse d e t fo r a n d e t en d en fejldisposition at u d se n d e så m ange b ind tekstudgave i ste
d e t fo r at b rin g e et re g ister til h v ert bind, selv om b in d e n e så skulle u d k o m m e m ed læ n g ere m ellem rum . D et e r m it håb, at sel
skabet vil satse stæ rkt på at tilvejebringe n av n e reg istre til d e u d k o m n e tin gbøger, fø r d e t o v erh o v ed et overvejes at brin g e flere b in d tekstudgaver.
D et h a r i d et fo re g å e n d e ikke væ ret m u ligt at om tale alle u d g av e r a f ting- og d o m b øger, a f k o rre sp o n d a n c e og a f reg n sk ab er og jo rd e b ø g e r fra d e t 16.-17. å rh u n d re d e , m en k u n at næ vne nogle eksem p ler. Det er ikke m in h ensigt at anbefale, at m an o p h ø re r udgivelsen a f k ilder i sig selv, m en at efterlyse en n ø jere p rio rite rin g a f o p g a
vern e. D et b ø r overvejes, om d e t ikke var rim eligt n u at få a f ru n d e t udgivelsen af d e kild ekom plekser, m an h a r påbeg y n d t, i sted et fo r at starte på nye k ild eu d g av er a f en a n d e n k arak ter, fra a n d re tid sp u n k te r, eller fra nye egne. D et b ø r tillige overvejes, om m an ikke skulle satse nog et m ere på u d g a v e r a f en a n d e n k arak ter, d.v.s. m ere på h jæ lp e m id ler til b enyttelsen a f origi
n alm ateria let e n d på udgivelse a f m ere o rig in alm ateriale fra d e t 16.-17. å r h u n d re d e - m ed a n d re o rd publicere in d gange til k ild ern e i sted et fo r k ild ern e selv.
Kaj H e n n in g Jen sen : A m a tø re r og faghistorikere
I sidste n u m m e r a f »F ortid og nutid«
b ra g te cand. m ag. T h o rk ild K jæ rg aard en artikel m ed titlen »F agm æ nd og am atø rer«. H eri gav h an u d try k fo r de forskel
lige o p fa tte lse r a f am a tø rh isto rik e re n con tra d en fagligt u d d a n n e d e historik er, d e r h a r rø r t sig g en n em tid e rn e frem til vore dages nostalgiske sk ab ertran g . B lan d t de m an ge citater, d e r u n d e rb y g g e r T h o rk ild K jæ rgaards artikel, vil je g g e rn e tage m it u d g a n g sp u n k t i artiklens slutafsnit:
»K ontakter, helst så b re d e som m ulige, er a f stor b ety d n in g in d e n fo r h isto riev erd e
nen. De giver u u n d v æ rlig in sp iratio n til alle p a rte r, og de h æ m m e r d en faglige ind- tø rrin g som nok altid tru e r ikke m in dst d en professionelle histo rik er, d e r, som a n d re specialister lever i en lille v e rd e n og kan e n d d a a f og til væ re m ed til at jæ v n e kløfter ud. M en alt d e tte og m ere til kan fo rm en tlig bedst find e sted, n å r d e t ikke er som h e rre m æ n d og b ø n d e r, m an m ødes, m en som ligem æ nd, d e r i gensidig agtelse og interesse fo r, hvad d en a n d e n laver, h ver d y rk e r sine m a rk e r og taler sam m en over d e t fælles h eg n om historie og a n d re ting.«
E fter at have fo rv u n d e t n e d v u rd e rin g e n a f am atø rh isto rik eren s slidsom m e og ofte ubetalte skriverier, d e r som sagt er m u n d e t u d i snesevis a f sk rifter g en n em å re n e , fø ler m an æ resfry gt fo r disses m en neskers fo rm åen , d e r h v er fo r sig h a r væ r
n et og b evaret en stu m p a f v o rt lands m a n geårige historie. De h a r i m ang e tilfæ lde gjort d e n levende, n æ rv æ ren d e - og u d ø delig - sjæ lden litteræ rt m en h v er g ang historisk. J e g h a r k e n d t flere a f disse am a
tø rh isto rik ere , d e r b ru g te al deres fritid på at gransk e og nedskrive d eres egns histo
rie, og je g h a r d en største b e u n d rin g fo r deres u eg en n y ttig e arb ejd e, som de ald rig tjente en k ro n e på og k u n sjæ ldent fik tak for. M en sådan skal d e t ifølge T h o rk ild K jæ rgaard - og flere fag h isto rik ere m ed ham - ikke væ re m ere. F rem o v er ø n sk er 70
