Madammens Mandø-minder
Af
EmmyKall Bertelsen, 1845-1922,
ogJörgen Wangel
Madammen var den hæderstitel, som bebo¬
erne på Mandø gavpræstekonen! EmmyKall
varfødt 27. februar 1845. Hunvaroldebarnaf rådmand iFlensborg, Abraham Kall,ogvokse¬
deop på herregården Sødal i en søskendeflok på 8, der alle fiken godundervisning ogdes¬
uden lærteattageaktivdeli praktisk arbejde.
Hendes ældste søster Marie Antonette Kali lærte præsten Jens Carl Christian Bertelsen, 1826-1903,atkende, medens hanvarpersonlig kapellani nabosognetTjele, 1860-1862.Derfra
kom hansomkapellantil BøvlingogFlynder i
4år, for såatsøge,ogfä, embedetsompræstpå
Mandøiapril1866,hvorefterde blevgift i maj.
Timåneder efter kom hun ibarselseng,det blev
en vanskelig fødsel, og vejrforholdene gjorde
detikkemuligtatfå lægen fra Ribe,og mor og barn døde.
Svigerfamilien stod sammen om enkeman¬
den. Ingeborg Cathinka Bay, f. Kali, sendte sin
lillesønMartinLudvig1) til Mandø præstegård
somplejebarn. SøsterenEmmy Kalifulgtemed
som husbestyrerinde.Hun blevdrengens kær¬
lige plejemorogblevtoårsenere,den31.marts 1869 viet til Jens Bertelsen i Vester Vedsted Kirkeaf sognepræstender,færingenHans Jør¬
genJacob Sørensen.
Jens C. C. Bertelsen var født 22. maj 1826.
Han voksedeopiRibe, hvorfaderenvaramts¬
forvalter,oghvor hansmor,Henriette Christi¬
ane Mulvad, havdesine slægtsrødder, hendes slægt havde boet i Nederdammen 31 fra 1621
og mereend hundredeår frem. Hendes onkel PederLauritsenMulvad, 1760-1808,varpræst
påMandø,ligesom flere slægtninge til tidligere
generationer havdeværetdet,så Jens Bertelsen fulgteenslægtstradition vedatsøgetil Mandø.
Om hanstidligerevirkesomkapellan i Bøv¬
ling skrev Mads Aggeri Høj skolebladetfor 24.
marts 1893 bl.a.: Hanvarikkeafdemestfrem¬
trædende præster, menhanbrugte gladogvillig degodegaver, hanhavdefra Vorherreshånd, til
gavn ogglædeforosherihanssogn, ogaldrig
markede man hos denne mand, at hansegen æregikfor Gudsære, derforfikmanogså altid
detindtvrk, at han kun ønskedeat væretjener
og ikke herre. For skolevæsenet interesserede
hansigstærktoggikofteom morgenen, nårhan
hørte hornenesstoj, idet han gikforbi, ind isko¬
len: thi, kjendt med forholdene, vidste han, at lærerenmåtteværeupasselig,oghantalte daså kjærligeogmilde ordfor delyttende barneører,
atmangeafde små tilhørere sidensom voksne aldrig glemte disse timer. Blev B. angrebet af folk, der ikke delte hanssynpå menneskelivet,
hvadafogtil skete, kunne han medvarmefor¬
svaresinopfattelse afkristendomogkristenliv,
men varogblev under altdenne mildeogkjærli¬
gemand, til hvisforkyndelsemangelyttedemed glæde.
Uden for Grundtvig-prægede kredse var
vurderingenafhammerebehersket: da hanvar kommettilSønderholmogbiskop Laubvarpå
visitats skrev dennesåledes: Denne præst, som
nylig varkommet tilbage til dettestift, gørsig
ikkebemærkeligvednogenbegavelse, vilmåske ogsåivanskeligeforhold kunne visemangel på
modstandsevne; men han mener det alvorligt
med den gerning, han har overtaget, og hans hjertelige, kjærligeogåbnefærd vil vist berede
103
»Madammen«
hamenvej. (I Dansk Præste-ogSognehistorie).
Så får Madammen ordet - med den originale
stil og retskrivning, medens noter er tilføjet
somforklaring.
Mit Giftermaal med mintidligere SvogerBer¬
telsen, dervarSognepræstpaaMandø.Vi blev viedeligeved Grænsen i Vester Vedsteds Kirke af Pastor Sørensen8) den 31' Marts 1869. Den lille 0blevsaamit førsteegetHjem,denvarjo
meget ejendommelig, den beboedes dengang kunaftreHundredeMennesker,saadenvarat
lignevedetstortHjem,hvor alle kendte hinan¬
denogdelte fælles GlæderogSorger.
I Storm, naar Vandet stod over Revlerne, kunde denlignesvedetFartøj, dervar ensmuk
Udsigt over til Slesvigs Kyst, og naarvi stod
paaKlitterne,kundeviseFanøtildeneneSide
ogRømøtilden anden;vorBoligvargammel
og skrøbelig, paa Døren ingen Laas, kun en Klinke,ogDørenvarderenRude, hvormange Præster havde skreet deres Navne. Min Mand
varLærervedsiden afatværePræst;detinter¬
esserede hamat læse med deopvakte Drenge, hvis FædreogBrødrevarSømændogfor viden omkring, saa Geografi og Historie samt En¬
gelsk dyrkedes særligt, om Eftermiddagen
undervistes lilleKlassen,ogimellem afløste jeg
saamin Mand, læste med demog fortalte Hi¬
storie, havde ogsaa nogle Vintre Syskole for Pigerne, jeg husker, hvordan de saa en Gang
vilde visemigenPaaskønnelseogforærede mig
to Par meget store malede Kopper og føjede
dertil den Bemærkning, at det varmærkeligt,
at nogle, der var meget mindre, havde kostet
mere.
Nytaarsdag 1870 blevvortførste Barn født,
blev kaldt Marie efter min afdøde Søster, der
varjo stor Glæde over hendes Ankomst,jeg
havde været meget syg, og Lægen kunde ikke
skaffes derover ved Vintertid, skønt de tapre Søfolkgjorde deres Bedste, menSneog Isfor¬
hindrede al Samfærdsel med Fastlandet; men
jeg kom daoverdet;min Mand vilde have Vug¬
genstaaende ved Siden af sin Arbejdspladsog syntes, atintet ondt kunde komme ind i Stuen,
derhavdeetlille Barn tilhuse. Mingamle Mo¬
der havderejstden besværligeTur deroverog blevtil udpaaForaaretogdeltevorGlæde med
os.
Vi havde hyggelige og rare Vinteraftener
med Højtlæsning, og jeg husker, hvor gerne min Mand læstehøjt af Holbergoglosaahjer¬
telig af hans IndfaldogVittigheder. Øens Folk
kom megettilos, ogdaminMandi Begyndel¬
senafvortÆgteskab badmigomtoTing, altid
athaveetvenligt ansigtpaa, forstod jeg jo nok
hansMening,at dermedvarforbundetat tage 104
godt modSognefolkene, menjegmentejo og- saa, atde ikke kunde nøjes med et smilende ansigt,menmattehaveenKop Kaffe med. Det andet, han bad mig om, var,atjeg altid vilde
gaa med Kappe paa,2' man brugte nok den GangMorgenkappe,menikkeomEftermidda¬
gen,jegsyntesnok,jegderovrepaaØenkunde
gaaindderpaa, mendet kneb jo,naarjegkom til Ribe som 24-aarig ung Kone at være en
Undtagelse,ogdet blevjo altidbemærket, og skøntminMand ellersvarletatkomme tilRet¬
temed, saataalte hanpaavisse Punkteringen Indblanding.
I Ribe havde min Mands Farværet Amts¬
forvalter,ogdervarikkesaafaa, der mindedes demog varkommenidetgæstfrie,storeHjem;
det kom MandøfarogMandømor til Gode, de
vildepaaalle maadergøredet godtforos, om Efteraaretvarjeg altidenUgestid derindemed Børneneforathavelidtat staaVinteren imod med,naarderingen Samfærdselvar.
AfPræstestanden varderi Ribe dengamle, elskværdige Biskop Balslev,3) der var meget
gæstfri imod Landsbypræsterne, min Mand havdeogsaa engod Ven i Pastor Olsen,4)senere ProvstpaaFyenogProvstClaudi.5>
I Konventerne kunde vi deltage ved Som¬
mertid, der var Præsterne Høgsbro,6' Breds¬
dorff,7) Jernved, Sørensen,8)Vester Vedstedog flere. Vi havde selv den Glæde ved Sommertid athaveetKonvent, der blevenMærkedagpaa
Øen; foruden Præsterne sluttededersig flereaf
voreVenneri Ribetil,saatre storeCharabancs holdtudenforvorBoligensmukSommermor¬
gen efter Ebbetid, naarder kunde køresover, de kom alle med straalende Humør ogsagde, de havde yderligere Forsyninger med til Be¬
spisningen. Ved Frokosten maatte jeg bede nogleaf Gæsterne ikkeattagedetsaanøje,om der manglede en Kniveller Teske, dajeg ikke
var saaforsyneteller indrettetpaa saastort et Selskab,vedMiddagen gik det jo bedre, forda
Sognepræst Jens C. C. Bertelsen.
kom Mandøernemigtil Hjælp; denDagmaatte
voreKøermalkesenekstraGangforatskaffe Mælk, til Rødgrøden, Stegen vilde Præsterne skære for, de vilde ikke,jeg skulle havenogen
Bekymringfor,atdet skulde slaatil. Højskole¬
forstander Grove9) udtalte vedBordet, athan altid havde tænkt med Suk paa Vennen ovre paaMandø, men nu vilde han ikke sukke for
ham mere. I Kirken talte Pastor Olsen,4) og Teksten passedetil Øens Folk:Skuldejegvare
bange, naarminFaderstaarved Roret. Sangen
løddejligt,PastorBredsdorff med sin smukke Sangstemme7' messedefra Alteret.
Saa sejlede vi en Tur med Toldkrydseren,
komhjem, spiste, drakKaffe;saavarder Møde
i Klitterne, hvor Mandøerne havde plantet
105
Flag hele Vejen, der blevtaltomSalmedigterne Grundtvig, Brorson og Kingo; Mandøerne mindesaldrigsaadejligenDag. DasaaVogne¬
nevedEbbetid rulledehjem, lød der rungende Hurraer,vi havdehaftenudmærketDag,men Husetvarganskeudspist afde 30 Gæster, der
varogsaakomne nogle slesvigske Studenter til¬
stede.
ImensvivarpaaMandø, varjoogsaaHøj¬
skolebevægelsen ny, særlig Askov,der holdtes dejlige Møder i Ribe Egnen, et saadant flere Dages Møde varjeg sammen med min Mand
til i HoddeogTistrup hos Pastor Schiørring.10)
Talerne var Schrøder,11) Termansen,12) Svej¬
strup13) fra Vojens, det var Festdage, der var
Gudstjeneste i Tistrup Kirke og Møde i Leth¬
bækPlantage, dervarkomnefolk istoreSkarer, imellemDeltagernevar ogsaaGrundtvigs sid¬
steHustru14'ogDøtre. I Præstegaardenvarder
saadækketlangeBorde,jeghavde Schrødertil
bords ogsad vedSiden afPastorSchiørring, jeg
troraldrig jeghar hørt saa mangetalerogmed
saagodtIndhold.
Min Mandogjeg rejste jo ofteudogtrængte dertil, jeg husker, hvor oplivet afen saadan Tur, hanvar,da han havdeværetsammenmed Birkedal15) og Peter Larsen Skræppenborg;16) da han ikkevarsærlig ordentlig med sine Ting,
saa havde han sat adskilligt til, men bad mig
ikke vredesderover, da han havdehaftsaagodt UdbytteafTuren.
Vor andet Barn Henriette blev født den 4' December 1871, Mandøerne syntes altid, de
havdeDel i de Børn ogsagde, atnu kundevi rejsesaalangt vi vilde,deblev dog altidafderes
Folk.TilHennys17) DaabvardeKonfirmander,
der var hjemme, som min Mand havde kon¬
firmeret i deAar, Faddere, de samledessaahos
os omAftenen; efterSangogOplæsning legede
vi Ordsprogsleg med dem, det var de ikke
kendtemed,min Mandvarsærlig god tilat sæt¬
te det i Scene, jeg husker endnu, hvordan Kongedømme blev udført, og de mange, der
blevført tilDoms, Smeden, der blevrettetfor Bageren, ogdet blevoverMidnat, før de brød
op.
Imedens vi var paa Øen, var derjo ogsaa
Strandinger, jeg husker, vi engang havde en fransk Kaptajn og en Skibsdreng, min Mand kundeheldigvissaamegetFransk,athan kun¬
de tale med dem; saa komjo Øvrigheden fra
Ribederover;Herredsfogden,enKammerjun¬
kerHonnens18) medsinFuldmægtig,de boede hosos, ogvi overlod demvoreSenge, da devar debedste, selv redte viop paaGulvet, saa fik
vi ikke megen Hvile, men desmere Paaskøn- nelse. Engang varDistriktslæge Petersen19) fra
Ribe indeblæst i 3Dage,da derikkevarEbbe, han boede ogsaahosos, menvarikkeretglad,
da han havde sine Patienter i Ribe, vigjorde,
hvad vikunde, spadserede med hamogspille¬
deWhistmed ham omAftenen, menhangav
sig alligevel, da de faa Syge derovre ikkegav hammegetatbestille, minMand sagdesaatil ham,athan kundejo dog have haftdetmeget
værre, entenselv væretsygelleri Fængsel, de Argumenter slog ham jo ogsaa, saa han ofte
omtalte demi Ribe.
Hvor vardog Mandøerne etnøjsomt Folk,
deresJulegildebestodaf Kaffe medKandis til,
ogselv medbragtemanFløden,saagikmanlidt hjem,ogfiksenereThe medrettykke Stykker Sigtebrød med KødogOst; trak det længere ud,
saa lidt varmt 01, men Stemningen varaltid fornøjelig, Sømændene havde altid noget at fortælle, og min Mand fik jo Sangen frem og læsteogsaaofteopfor dem; dervarjo altidstor Glæde om Efteraaret, naar de ventede deres Kærehjem,menom Foraaretvardet josvært for dematsige Farvel, da det jovaruvist,naar, elleromdei det Helesaadem; der komjo afog tilsørgelige Meddelelser,sommin Mandgerne skulleværeOverbringerenaf;engang vardeten
Kaptajn, der førte siteget Skib, ogtænktejust
paa snart atkunde blivehjemme; Kaptajnen,
enSønogenSvigersønblev allesygeafden gule 106
Feberogdøde, kunen yngreSønlevede, detvar svært atbringe Familien det Budskab.
Fleregamle Skikke holdtes jo dengangend¬
nu,som, hvor dervarkommetetlille Barn,og Konen førsteGang skuldetil Kirke, da mødte alle Øens Koneri Huset, blev beværtede med
varmt01ogfik hveren4-Skilling,der stod på
enTallerken, det varOffer til Præsten, ogder
var en livlig Diskutering om, hvor vi næste gangskulde mødes,og saavandrede vitoogto optilKirken foratværeder, inden den sidste Salme blevsunget,og saablevderfra Prædike¬
stolen bedt en Bøn for den unge Moder,jeg
huskersaatydeligt,daminMand indledte mig
ogtogsigselv med, EvangelietvardenSøndag
omArbejderne i Vingaarden,oghansyntesjo,
atvi havde medetforøgetogvelsignet Arbejde
atgøre.20'
Præstekonen derovre blev altid kaldt Ma¬
dammen,ogdet kunde jegsaagodtlide, da min
Moderogsaablev kaldt det,jeg huskergodt,at
jegengang,da jegvaretBarnpaa10 Aar,ogde andreSøskende vildeværedeteneogdetandet,
atjeghelstvildeudattjenesomMadamme,for jegsyntes,minModervaret meget ansetMen¬
neskeog denvigtigste Person, og saa blevjeg
ØensenesteMadamme.Vi havdeenliden Ple¬
jesøn, Søstersøn, Martin Bay,2') der var kommet derover, da min Mand mistede sin første Kone og Barn, han var ham til megen
OplivelseoghjalppaaSorgen, da han jokræve¬
de at blive taget sig af, han var kun 3% Aar dengang. Hvor jeg husker min Mandtegnefor
hamogfortælle Historierjeg lærtehamatlæse,
hanernu Præsti SønderholmogFrejlev,hvor min Mand harværetPræst,oghvorMartinog 3afhans andreSøskendeerkonfirmerede.
Juletræ skulde hanjo have, men det kunde ikkeskaffes afGran, det blevRosengrene, der
var pyntede, saa godt det lod sig gøre, men Martinvarglad, minMand skrevsaaetVers til Gaverne,jeg mindesetafVersene tilmig saaly-
dende:
Tilminnøjsommeogtro Veninde,
Du vildig nok kærligfinde,
naarvitil Ribekommer, det være Vintereller Sommer,
saa skalDuen Waterproof have, det skal være dinJulegave.
Besøg havde vi jo sjældent derovre, dog i to Somre kom Ernesto Jensen, Søn afKaptajn Jensen, hans Hustru,født Dalgas,22' hanvar en
ejendommeligDreng,skyede alForfinelse, Na¬
turbørnene paa Mandø tiltalte ham, og han
skrev begejstrede Sange til deres Pris, og tog ved 4-TidenomMorgenenmed dem iEngene,
saaSolenstaaop,ogarbejdede med dem.
I Foraaret 1873 blev min Mand kaldet til
Sognepræstfor SønderholmogFrejlev, detvar
joenstorBegivenhed, efterathave levet destil¬
le ensformige Aar paa Mandø, min Mand
havdeværetderi8,jeg i 5 Aar;mendeterikke
uden Betydning at have levet Livet paa den Maade,især i de første AarafensÆgteskab,nu kom vi tilEgne, hvorLivet pulserede stærkere;
dervarsmuktvedSønderholm, medendejlig gammel Have, vel passet. Præstegaarden var
gammel og ikkevidere godt indrettet med en SkorstenmidtgennemHuset,menden komos
jo ofte tilNytte,hvad jegsenereskal berette.
Hvor huskerjeg Rejsen og Opbruddet fra Øen, hvor derjust den Dag ingen Ebbevar, og vimaattesejle i Baad. Afskeden med de gode, venlige MenneskerpaaØenogRibe, det glem¬
mesikke.
Noter ogtillæg
1. MartinLudvig Bay. 1863-1931,sønaf proprietær Hans JensenBjerregaard Bay, lærer,seneresognepræsti Søn¬
derholmogFrejlev,far til Historikeren Svend Aage Bay,
1907-1989.
2. MadammensKappe, etsmukthovedtøj, liggernuien montrei Mandø-huset, skænketdertilafetbarnebarn,
menuden oplysningomden tidligerebæreraf det på Mandø,ogudenangivelseaf giverensnavn.
107
terkommeraf såvel HansSvanning, 1503-1584, som NielsKotte,1410 til Eskelund.
4. Carl Frederik Vilhelm Olsen,1826-1910,varresideren¬
dekapellanved Ribedomkirke1869-1875.
5. SophusVilhelm Claudi, 1818-1891, fra 1866sognepræst vedRibe domkirke.
6. Sophus Høgsbro, 1822-1902,højskoleforstander.
7. Morten ThomsenBredsdorff, 1830-1910,fra 1871-1885 sognepræstiJernved.
8. Færingen Hans Jørgen Jacob Sørensenvar1860 blevet sognepræstiVesterVedsted.
9. Carl Frederik Grove, 1828-1895,højskoleforstander.
10. JensNicolaiSchiørring, 1825-1900,fra1864sognepræst i HoddeogTistrup.
11. Ludvig Schrøder, 1836-1908,højskoleforstander.
12. NielsJocum Termansen, 1824-1892,gårdejer i Vejen, forfatterogrigsdagsmand.
13. Hans Christian Janus Nicolai BalthasarKrarupSvei- strup, 1815-1893,var 1861-1870sognepræstiRødding
ogSkrave,derpå i VejenogLæborg. Hanblevafsat af dentyskeregering,menblev boendei Rødding i 3 årsom friforkynder, hvorefterhan komtil Vejen. Hanvarlige¬
som Madammen en efterkommer af nonnen Anne Pedersdatter,derførst blevgiftmed broder Thøger(Lø- venbalk)ogsidenmed hansefterfølger i embedetsom sognepræst ved Sortebrødre kirke i Viborg, Morten
Hvass.
14. Asta,fødtKrag-Juel-Vind-Frijs.
15. SchöllerParelius Vilhelm Birkedal,1809-1892,præst.
16. OlufPeter HolmLarsen,1802-1873.
17. DatterenHenriette, opkaldt efter farmoderenHenriette Christiane Mulvad, blev livet igennem kaldt Henny.
Hungiftede sig ikke,varnogleår i Amerika, kom hjem
ogetableredeetpensionat på Frederiksberg, hvor slæg¬
tensungeboedei studieåreneogfandtetdejligt hjem.
Da hunfyldte 90 år samledesca. 125 slægtninge med hende iVartovforatfejrehende.
18. Herredsfogedi Ribe,senerepolitimester i Randers, Gu¬
stavAdolph Honnens, 1832-1906.
19. Christian August Petersen, 1818-1889, distriktslæge i Ribe fra1858.
20. Arbejdet medførte også delagtighed i Mandøboernes positive oplevelser. Jens Bertelsen skrev således Man- dø-sangen,dersyngesendnu. Da deri 1871fødtes trillin¬
gertilHansGregersJørgensen,gjordepræstensig tanker idenanledning:
HansGregers kom medrigets fragt
hansHedvig havde inde hans hustruhar det bedrebragt huner endannekvinde.
108
alt med Braziliens skatte hans hustru herpå Mandøs strand
tresmåiverdensatte.
Detsom vari hansskudesskrog det gørhanomipenge menbedregælder,trorjeg dog, énpigeogtodrenge.
Jaførst kom derenpigelil
endagførdetosvende hun hilser dem medvenlig smil demsitgodmorgen sende.
Såkom desmåulkerto de vilmedfaderskue nårde har trådt deres barnesko ogsetde bølgertrue.
Ognuviønsker demen sang altgodttil målet fører sådetmåha'ensådanklang så Genuadet hører.
Altgodt daoverfarogmor og overdesmåtrende gidderesvej iGudpå jord mågå til livets ende.
(Meddeltaftrillingernesbroders barn. Hed. Jørgensen i VesterVedsted.)
21. Lederenaf Hedeselskabet, EnricoMylius Dalgas, 1828- 1894,varlivetigennemvenmed Jens Bertelsen,oghan blevenhyppiggæstipræstegårdeni Sønderholm, hvor¬
til præsteparretflyttede.
Madammenserindringer fraMandøeretmindre uddragaf
etmanuskript,somhunefterlod børnogbørnebørn: Mit livs OplevelserogErindringer,mendeterden del, der vedrører livet i Ribeamt,somherergengivet.
LektorJørgen Wangelerfødt 1916,erformand for Slægtshi- storiskForening Sønderjylland,medlemafbestyrelsen for SønderborgAmtskreds i Historisk Samfund for Sønderjyl¬
land. Hanergift med »Madammen«s sønnedatter Olga. Har publiceretendelartikleroganmeldelser, bl.a.i Personalhi- storisk Tidsskriftogi SønderjyskeÅrbøger.Hanharfælles
anermed»Madammen«i1500-tallet. Harsammenmed sin konerejst i 6 verdensdele,ogi 1990 har deværetjorden rundt på besøg hos efterkommere af emigreredeslægtninge.Un¬
derviser islægtshistorie.Foredragsholder.
Adresse:Mosevang 29,Ulkebøl, 6400 Sønderborg.
