Indkøb

(1)

(2)

Alle

8 Fejl i udbud koster dyrt

12 Skabeloner skal gøre udbud nemmere 15 Skabeloner sikrer et godt udgangspunkt 15 Brugere: Skabeloner kan få afgørende

rolle

16 Brugerne skal have bedre snor i kommunernes udbud

19 Stort er godt for økonomien 22 Skarp kritik af indkøbsfællesskaber 26 Begrænset dokumentation af hjælpemid-

lers effekt

30 Fra sniger til ordblind med muligheder 33 Effektiv håndtering af store boligæn-

dringssager

36 Årets it-hjælpemiddel 2009

Fejl i udbud koster dyrt

Dobbeltarbejde er ofte konsekvensen, når et udbud må gå om på grund af fejl. Indkøb af hjælpemidler kræver nemlig en specialviden, som man ikke kan forvente eller forlange, at ellers fagligt kompetente terapeuter i kommunerne besidder.

Skabeloner skal gøre udbud nemmere Et nyt tiltag kan hjælpe kommuner og regioner til at sikre, at man ikke kører ud af et forkert spor, når man går i udbud på hjælpe- middelområdet. Hos både leverandører og indkøbere er forventningerne til skabeloner til kravspecifikationer store.

Smæk for skillingen

NIELS-ERIK MATHIASSEN, DIREKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

8 12

U

anset hvor billigt man køber ind, så er det dyrt, hvis man køber det forkerte.

Det lyder simpelt, men realiteten er, at jo større et indkøb bliver, jo mere komplekst bliver det at sikre, at det er de helt rigtige varer, man får ned fra hylderne.

På hjælpemiddelområdet er det helt centralt at være godt rustet, hvis man vil sikre, at man får købt den vare, som på

længere sigt viser sig at være den bedste og billigste løsning.

Derfor ser vi i dag kommunerne lave et stort forarbejde, inden de går i udbud. Mange mandetimer bruges på at sætte sig ind i alle regler, standarder og detaljer omkring indkøbet.

Derfor er det også ekstra surt, når et udbud må gå om. Især når man tænker på, at der ude i landskabet sidder mange gode kræfter, som kan være med til at kvalitetssikre offentlige indkøb af hjælpemidler.

Brugere, producenter, regioner og kommuner. Alle sidder de med en brik til det puslespil, som skal falde på plads, hvis et udbud skal blive en succes. Hver enkelt brik repræsenterer en særlig synsvinkel på og viden om hjælpemiddelområdet.

Det gode samspil mellem disse parter kræver selvfølgelig respekt for den særlige viden, man hver især ligger inde med, og som skal sættes i spil. På Hjælpemiddelinstituttet barsler vi i disse dage med et redskab til at understøtte denne proces. Vi kalder redskabet Skabeloner til kravspecifikationer, og du kan læse meget mere om det i denne udgaves indkøbstema.

Med skabelonerne håber vi, at vi får skabt de helt rigtige rammer for det konstruktive og respektfulde samspil, som bygger bro mellem parternes særlige viden, og som skaber et solidt og bæredygtigt fundament for fremtidige offentlige indkøb. Med skabelonerne er der allerede taget højde for teknikaliteterne, og

Udkommer februar, juni, september, december Oplag 2500 ISSN 1902-9136 Redaktør Torsten B. Larsen (ansv.) Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen Annoncer Gitte M. Christiansen, gmc@

hmi.dk, tlf. 8741 2422 Redaktion Torsten B. Larsen, Brian Ravn Galsgaard, Christine Svart, Søren Aalykke, Mette Klim Christensen Kontakt redaktion@hmi.dk

(3)

det gør, at køber, leverandør og bruger kan gå direkte til en dialog om kvaliteterne.

Det handler simpelthen om at få smæk for skillingen, og det gør det, fordi kvaliteten af et hjælpemiddelindkøb i sidste ende kan måles på, om hjælpemidlerne bliver brugt – ikke på hvor stor ordren er, eller hvor billigt det har været.

Skarp kritik af indkøbsfællesskaber Kommunerne er glade for indkøbsfælles- skaberne, men begejstringen er til at overse hos både brugere og branche. Markedet låses, og fleksibiliteten forsvinder, lyder et par af kritikpunkterne.

Fra sniger til ordblind med muligheder På trods af en lang forskningstradition og en stadigt længere række nye kompenserende teknologiske løsninger slås voksne ordblinde stadig mod fordomme og et ugennemsigtigt system til formidling af hjælpemidler. Sådan skriver to konsulenter på ordblindeområdet i dette debatindlæg.

Effektiv håndtering af store boligænd

ringssager

LEAN kendes primært fra store produkti- onsvirksomheder, som forsøger at optimere produktionen. Men kan metoden også bruges i det offentlige? I Gentofte Kommune har man gjort det med succes i forbindelse med store boligændringssager.

30 33

22

Abonnement 4 numre + fuld adgang til Artikelbasen kr. 500 + porto Rabat 25% ved køb af mere end ét abonnement Bestilling hmi.dk/toh Tryk PrinfoVejle Eftertryk er tilladt med tydelig kilde Medlem af Dansk fagpresse Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej, port 38, 2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000 Århus C, +45 4399 3322, hmi@hmi.dk, hmi.dk

(4)

Netværksmøder

Et nyt tiltag i forbindelse med Hjælpemiddelinstituttets tre online-netværk bil.hmi.dk, bolig.hmi.dk og ordblind.hmi.dk er tilbud til netværksdeltagerne om gratis netværksmøder.

Netværksmøderne giver deltagerne mulighed for at få faglige input, møde netværkskolleger og dermed styrke videndelingen og erfaringsudvekslingen. Møderne afholdes i hver region og foregår i tidsrummet 13-16.30. Netværksdeltagerne har mulighed for selv at komme med forslag til indholdet af møderne via Forum i det enkelte netværk.

Det første netværksmøde blev afholdt 17. november i Vejle, hvor 40 netværksdeltagere fra Jylland og Fyn var samlet til bilnetværksmøde. Temaet for mødet var gangtest, og eftermid- dagens program bød bl.a. på et oplæg af ergoterapeut Kirsten Drivsholm fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle. Herefter diskuterede deltagerne procedurer og praksis i egen kommune, og der blev udvekslet gode råd og erfaringer.

Da videndelingen er helt central for netværkene, vil hvert møde indeholde en erfaringsopsamling, som efterfølgende kan findes på det elektroniske netværk.

Tilbud til kommunerne om gratis jobannoncer på netværket, flere faglige artikler og nyheder, øget videndeling på tværs af kommunegrænser, oplæg om netværkene på erfagruppemøder mv.

/Christine Svart

FOTOS: CHRISTINE SVART

Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videncenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelinstituttet er en selvejende institution under Servicestyrelsen.

(5)

ordblind.hmi.dk – nyt online-netværk

Hjælpemiddelinstituttet har lanceret et nyt online-netværk inden for ordblinde og it-området. Formålet med ordblind.hmi.dk er at etablere en national platform for alle fagpersoner i Danmark, der arbejder med personer med læse- og skrivevanskeligheder.

FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

Netværket samler den nationale viden og kompetence på områ- det og henviser til ressourcer, erfaringer og materialer fra Danmark og udlandet. Debat og erfaringsudveksling mellem deltagerne er centralt i netværket, hvor ny teknologi og pædagogisk, praktisk og organisatorisk anvendelse af it-hjælpemidler er i fokus.

Deltagerne i ordblinde og it-netværket får let adgang til:

• information om relevante hjælpemidler

• litteratur, bøger, artikler, rapporter og redskaber

• oversigt over relevante regler og bestemmelser

• forum for debat og erfaringsudveksling

• links til portaler, ressourcer, materialer og vejledninger

• årlige regionale netværksmøder

For tilmelding og yderligere information besøg ordblind.hmi.dk /Christine Svart

Se v ideo en

www .dict us.d k

Bedre genkendelse Talestyring af computeren Pris kun kr 995,- til privat brug

Bestil og download straks fra:

“Jeg kan skrive bare ved at tale i en mikrofon.

Jeg har fået en rigtig museskade. Så snart jeg rører en mus eller tastatur “brænder” hele min højre arm.

Med Dictus kan jeg igen bruge computeren, fordi jeg styrer den med tale-kommandoer. Jeg kan bruge alle programmer kun med stemmen.”

Fordele ved Dictus:

- Computeren styres med tale-kommandoer - Tal til computeren og den skriver for dig - Fungerer med dine favoritprogrammer - Bliv mere uafhængig og selvhjulpen

Kræver dansk Windows Vista / Windows 7, MS-Office 2007 og en god mikrofon

Tal til computeren

og smid tastaturet væk !

www.dictus.dk

(6)

Bilkonferencen 2010

Ny lovgivning og gældende praksis – det er temaerne på Bilkonferencen 2010.

Folketinget er på trapperne med nye, enklere regler for støtte til køb af bil, og på konferencen præsenterer Indenrigs- og Socialministeriet arbejdet med tilblivelsen af regelsættet og regeringens forventninger til området.

Sagsbehandlingen omkring støtte til køb af bil er omfattende, og konferencen præsenterer ek- sempler på kommunale erfaringer med at optimere sagsgangen samt en statsforvaltnings praksis efter strukturreformen.

Bilnetværket bil.hmi.dk har nu eksisteret i godt et år, og nogle af fokusområderne i netværket trækkes frem af jurist Pauli Bording, der er tilknyttet netværket.

Konferencen afholdes 28. januar i Odense Con- gress Center.

For program og tilmelding se: www.hmi.dk/kurser /Christine Svart

(7)

Alle har ret til at være med

Palle Simonsen har i samarbejde med journalist Trine Munk-Petersen skrevet en bog om 40 års socialpolitik og indsatsen for samfundets udsatte.

Palle Simonsen har fulgt dansk socialpolitik gennem det meste af en menneskealder.

Som mangeårigt medlem af Folketinget for Konservative, som socialminister, finansmi- nister, direktør i ATP og aktiv i en lang række råd og institutioner.

Under sine formandskaber i Det Centrale Handicapråd og i Vanførefonden har han haft et klart mål om bedre tilgængelighed for handicappede, så livet kan leves så normalt som muligt. At øge tilgængeligheden, mener han, er ikke kun er et spørgsmål om at ændre adgangsforhold til offentlige bygninger, hjemmesider og uddannelser, det er i lige så høj grad et spørgsmål om formidlingen af det rette hjælpemiddel til den handicappede borger.

Gennem sit politiske virke har han haft fokus på de udsatte grupper og deres ret til at deltage på lige fod i samfundet, og som følge heraf på nødvendigheden af at øge tilgængeligheden på en lang række områder.

At forbedre indsatsen for de vanskeligt stillede grupper skal ifølge Simonsen ikke ses som en bamhjertighedsgerning, men som et spørgsmål om at sikre et fælles bedste.

Han mener, at et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler de mest udsatte grupper, og i den forbindelse er han ikke im- poneret over det moderne velfærdssamfund.

I bestræbelserne på at tilgodese den brede middelklasse er de mest udsatte ofte blevet gemt og glemt.

I bogen beskriver og kommenterer Palle Simonsen de vigtigste begivenheder i de mange år, hvor han selv har været en aktiv spiller i dansk socialpolitik. Bogen er først og fremmest tænkt som et indspark i en socialpolitisk debat.

»Gemt – eller glemt. Alle har ret til at være med» af Palle Simonsen i samarbejde med Trine Munk-Petersen, forlaget Frydenlund, 2009, 271 sider

/Mette Klim Christensen

(8)

Fejl i udbud koster dyrt

Mange kommuner laver fejl i udbudsmaterialet, når de skal købe hjælpemidler, og det koster

store ressourcer både hos kommunerne selv og hos leverandørerne, som må lave dobbeltar-

bejde, når udbuddene går om.

(9)

BRIAN STRÆDE OG JESPER KRUSELL, FREELANCEJOURNALISTER, STRÆDE & KRUSELL KOMMUNIKATION

N

år kommunerne skal købe hjælpemidler for mere end 1,5 millioner kroner, så skal ordren i EU-udbud. Den øvelse skal sikre kommunerne fordelagtige priser, men ofte betyder den også en økonomisk lussing i form af ekstraar- bejde. Udbud er nemlig en kompliceret proces, og der sker ofte fejl undervejs, som gør, at udbuddene må gå om. Det mærker blandt andre de leverandører, som skal byde på opgaverne.

»Vi oplever ofte, at udbuddene må gå om, og der bliver i branchen talt om, at det sker urimeligt tit,« fortæller Leif Lytken, direktør i Dansk Rehab Gruppe, som er brancheforeningen for de danske hjælpemiddelproducenter.

For leverandørerne betyder det spildt arbejde, når kommunerne må trække et udbud tilbage for at ændre på det.

»Det er meget ressourcekrævende for leverandørerne, når et udbud må gå om, efter man er begyndt at lave et tilbud. Noget af ens arbejde kan genbruges, men meget må revurderes. Ofte bliver der nemlig lavet flere ændringer, når udbuddet alligevel er blevet trukket tilbage, og man må derfor altid hele udbudsmaterialet igennem igen. Man afleverer tonsvis af materialer, og så kan man starte forfra,« fortæller Leif Lytken.

Der er mange faldgruber for kommunerne undervejs i en udbudsproces, og Leif Lytken oplever da også en bred vifte af fejl, som gør, at udbuddene må gå om.

»Der mangler simpelthen fælles retningslinjer i forhold til for eksempel kravspecifikationer. Ofte er udbuddene så upræ- cise, at det er nødvendigt for tilbudsgiverne at stille en række spørgsmål til materialet, og det er ikke unormalt, at kommunerne

I udbud

Når en offentlig myndighed skal købe ind, skal indkøbet sendes i udbud, når det har et vist omfang.

Hvis prisen overstiger 500.000 kr. skal opgaven annonceres i EU-Tidende.

Hvis prisen overstiger 1.500.000 kr. skal opgaven i EU-udbud.

(10)

får over 100 spørgsmål tilbage. Det er jo et tydeligt tegn på, at udbuddene ikke er præcise nok,« siger han.

Typiske fejl

At udbuddene er en vanskelig størrelse at håndtere for kommunerne, bekræftes af Greta Olsson. Hun er konsulent på Hjælpemiddelinstituttet og har beskæftiget sig indgående med området. Ofte er det fejl i produkternes kravspecifikationer, som skaber problemerne.

»En af de typiske fejl er, at kommunerne ikke tænker på, at det er en konkurrenceudsendelse. Man har måske haft en rollator i sit sortiment, som man har været tilfreds med, og så beskriver man mere eller mindre dens specifikationer i sit udbudsmateriale. Men det betyder, at specifikationerne bliver så snævre, at det kun er ét bestemt produkt, der kan opfylde dem, og dermed bliver udbuddet konkurrenceforvridende. Andre gange er problemet, at kravspecifikationerne bliver for uklare, så der kan ligge hvad som

helst i dem, og en gang i mellem er der simpelthen ingen sammenhæng i kravene. Det kan for eksempel være, at man ønsker en badetaburet med en ydre maksimumbredde på 45 centimeter, som samtidig skal kunne bære 200 kg. Det er ikke realistisk,« siger Greta Olsson.

Udbud trækkes tilbage

I Jylland og på Fyn har 12 by gruppen masser af erfaring med udbud. Indkøbsfællesskabet, som dækker 14 kommuner med omkring 25 procent af den danske befolkning, har på den hårde måde mærket, hvor omstændelig en udbudsproces kan være, når den går galt. I 2008 udarbejdede gruppen materiale til et udbud, der dækkede ikke færre end 26 produktområder inden for hjælpemidler, men det stod hurtigt klart efter udsendelsen af udbuddet, at materialet ganske enkelt ikke var godt nok.

»Vores problem var, at vi simpelthen ikke kunne ikke finde ud af at beskrive opgaverne ordentligt. Vi vidste, at vi skulle bruge fx kørestole, og terapeuterne vidste, hvad stolene skulle kunne. Men hvor skulle vi tage fat? Vi kunne jo ikke bare skrive kørestole og så beskrive, hvad de skulle kunne, for der var jo blandt andet en række standarder, som skulle overholdes. Vi kunne ikke entydigt og objektivt beskrive, hvad vi ville have,«

siger Wiktor Lange, indkøbschef i Holstebro Kommune og talsmand for 12 by gruppen.

Ifølge indkøbschefen var det hovedsageligt kendskabet – eller rettere manglen på samme – til gældende standarder, der var gruppens akilleshæl.

»Vores problem var, at vi ikke havde adgang til de standarder, der er på markedet, og vi anede ikke, om kravene pludselig ændrede sig. I det konkrete tilfælde blev vi gjort opmærksomme på, at kravspecifikationerne var uklare og ikke entydige, og det stod klart, at vi ville få klager fra producenterne. Derfor blev vi nødt til at trække udbuddet tilbage, og det var selvfølgelig ærgerligt,« siger Wiktor Lange, der mener, at udbuddets stør- relse var med til at gøre branchen nervøs.

»Vi lavede et udbud med 26 områder, og vi er en del kommuner involveret. Det er min opfattelse, at det har forskrækket nogle af leverandørerne, som er blevet bange for at begå fejl.

Det handler immervæk om, at 25 procent af den danske befolkning køber ind sammen, så der er altså tale om meget store ordrer og store beløb,«

siger Wiktor Lange.

Kræver specialviden

Ifølge Greta Olsson er eksem- plet fra 12 by gruppen langt fra enestående.

»Vi ser desværre ofte, at udbud må gå om på trods af, at kommunerne lægger et stort arbejde i at lave udbudsmaterialet. Problemet er, at området kræver specialviden på et temmelig højt niveau. En specialviden, som terapeuterne trods et virkeligt højt fagligt niveau ganske naturligt ikke har – det er de simpelthen ikke klædt på til,« siger Greta Olsson

Wiktor Lange giver Greta Olsson ubetinget ret.

»Det er rigtigt, at vi mangler den viden ude i kommunerne.

Det gælder ikke kun terapeuterne, men også vi indkøbschefer.

Terapeuterne er eksperter i forhold til brugerne, og indkøberne er i al beskedenhed ret gode til den del af processen, der handler om at få udbuddet ud og handlen hjem. Men i forhold til at udarbejde udbudsmaterialet må vi erkende, at vi mangler ekspertise, og derfor har vi allieret os med Hjælpemiddelinsti- tuttet, som har hjulpet os med at udarbejde en skabelon på hjælpemiddelområdet. På sigt kommer det til at betyde, at vi sparer en masse ressourcer,« siger Wiktor Lange.

»Det er ikke unormalt, at kommunerne får over 100 spørgsmål tilbage. Det er jo et tydeligt tegn på, at ud- buddene ikke er præcise nok.«

Leif Lytken, Dansk Rehab Gruppe

Kostbare udbud

Indkøbsafdelingen i en kommune bruger ca. 250 mandetimer på et gennemsnitligt udbud.

Hertil kommer en række fagmedarbejderes arbejdsindsats i de arbejdsgrupper, der forbereder udbuddet.

For leverandørerne kan det tage en medarbejder en-to måneder at forberede et tilbudsmateriale på et stort udbud.

Kilder: Tom Wienke, formand for IKA, og Leif Lytken, direktør i DRG

(11)

Tak til sponsorerne på HITmesse 2009

Bilkonferencen 2010

Ny lovgivning og gældende praksis

28. januar i Odense Congress Center

Information og tilmelding www.hmi.dk

(12)

Skabeloner skal gøre udbud

nemmere

Hjælpemiddelinstituttet vil fra nytår tilbyde de danske kommuner skabeloner til kravspecifikationer i udbudsmateriale. Det skal være en kvalitetssikring for alle parter, forklarer instituttets direktør.

D

e danske kommuner står over for en svær opgave, når de skal udarbejde udbudsmateriale, men med et nyt produkt håber Hjælpemiddelinstituttet at gøre den væsentligt lettere at løse. Efter nytår lancerer HMI nemlig et abonnement på skabeloner til kravspecifikationer, så kommunerne får mulighed for at købe et værktøj, der sikrer, at der er styr på den tekniske side af sagen.

»Tanken er at hjælpe kommunerne med at lave mere kva- lificerede kravspecifikationer

og gøre udbudsmaterialet mere ensartet, så det bliver enklere for leverandørerne at forholde sig til,« fortæller Hjælpemiddelinstituttets di- rektør Niels-Erik Mathiassen og fortsætter:

»Det vil være utroligt tidsbesparende for både kommuner og leverandører, blandt andet fordi vi kan undgå, at så mange udbud skal gå om på grund af fejl, men først og fremmest skal det være en kvalitetssikring til glæde for alle tre parter – kommuner, leverandører og brugere.«

Niels-Erik Mathiassen har store forventninger til produktet.

»Vi har både holdt et møde og en temadag om idéen, og der var stor tilfredshed med initiativet. Det er et stort ønske for alle parter at få sådan et værktøj,« siger han.

Giver sikkerhed

Skabelonerne kan give kommunerne en sikkerhed for, at kravspecifikationerne i udbudsmaterialet tager højde for alle de nødvendige faktorer, at for eksempel mindstekrav bliver håndteret korrekt, og at materialet altid tager højde for gældende standarder. Der er en række standarder, som produkter inden for hjælpemiddelområdet skal leve op til ifølge europæisk lovgivning, og netop disse standarder har kommunerne ofte behov

for at få hjælp til at sætte sig ind i, fortæller Greta Olsson, der er konsulent ved HMI og den primære ophavskvinde til skabelonerne.

»En standard på et bestemt produkt kan konkret være beskrevet på 50 sider på engelsk, og det kan være meget svært tilgængeligt stof. Der er ikke mange, der har kompetencerne til det, og det tager ufor- holdsmæssig lang tid at skaffe sig den nødvendige indsigt,« siger Greta Olsson, der selv har været med til at udarbejde standarder i Den Europæiske Standardiseringsorganisation.

Skabelonerne sikrer, at kommunerne får stillet krav til leverandørerne om, at produkterne lever op til de relevante standarder. I standarderne ligger desuden en række mindstekrav,

»Skabelonerne lyder som et rigtig godt udgangspunkt, så man ikke kører ud af et forkert spor.«

Jeppe Andreas Pedersen, Næstved Kommune

(13)

Skabeloner skal gøre udbud

nemmere

Skabelonerne til kravspecifikationer skulle gerne være med til at sikre, at man ikke risikerer at skulle lave store udbudsmaterialer om på grund af fejl.

(14)

som det derfor ikke er nødvendigt at bruge kræfter på under udarbejdelsen af kravspecifikationerne.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke behov udbuddet skal tilgodese, så derfor vil skabelonerne fungere som en ramme, som de enkelte kommuner selv kan fylde indhold i.

»Vi definerer de forskellige aspekter, der skal tages stilling til – for eksempel maksimal udvendig bredde på et bestemt produkt – og efterlader så et blankt felt, som kommunerne kan udfylde. Hvis standarden har et minimumskrav vedrø- rende dette aspekt, så fremgår den oplysning af skabelonen,«

forklarer Greta Olsson.

Skabelon giver sikkerhed

Wiktor Lange er indkøbschef i Holstebro Kommune, som er med i 12 by gruppen. Gruppen, som tæller 14 kommuner i Jylland og på Fyn, er et samarbejdsorgan, hvor de enkelte kommuner foretager EU-udbud

på vegne af de gruppemed- lemmer, som ønsker at være med i forhold til indkøb på de konkrete områder. På hjælpemiddelområdet er det Holstebro Kommune, der er tovholder, og Wiktor Lange har som en af de få prøvet HMI’s skabeloner i praksis.

»Vi stod med et konkret problem i forhold til et stort udbud, men så blev vi opmærksomme på, at HMI ligger inde med den form for ekspertise, som vi mangler i forhold til kravspecifikationer. Vi etablerede et samarbejde og købte ekspertassistance hos HMI’s konsulent Greta Olsson, og hendes viden er det

supplement, vi har manglet i vores faglige palet. Nu har vi skabeloner at holde os til, og det giver tryghed, sikkerhed og økonomisk mening. Skabelonerne fra HMI sikrer, at vi overholder gældende standarder, og det er vigtigt for os, for så undgår vi at skulle lave udbuddene om,« siger Wiktor Lange.

Penge at spare

I hjælpemiddelbranchen er man godt tilfreds med, at kommunerne får mulighed for at købe sig til et værktøj, der gør udbudsprocessen nemmere at håndtere.

»For både kommunerne og leverandørerne er der mange ressourcer at spare, hvis vi kan undgå, at udbud skal gå om. Så hvis vi med disse skabeloner kan finde en fælles form og sikre, at der bliver taget højde for alle nødvendige elementer, så er vi allerede nået et godt stykke vej,« siger Anett Axelsen Toft-Olsen, regionschef i Guldmann, der blandt andet producerer lofthejs, mobile løftere og plejesenge.

Guldmann har som repræ- sentant for branchen været involveret i arbejdet med at lave skabelonerne. Ud over selve skabelonerne til kravspecifikationer er der planer om at lave en slags tjekliste over for- malia, som kommunerne kan bruge til at sikre, at de husker alle elementer i udbuddet. Den del er vigtig at få med, mener Anett Axelsen Toft-Olsen.

»For eksempel er det vigtigt, at der har været brugerrepræ- sentanter inddraget i arbejdet, og det tager vi som branche for givet, at kommunerne husker, men det har vist sig ikke altid at være tilfældet,« siger hun.

»Skabelonerne fra HMI sikrer, at vi overholder gældende stan- darder, og det er vigtigt for os, for så undgår vi at skulle lave udbuddene om.«

Wiktor Lange, Holstebro Kommune

En standard er en teknisk specifikation, som stiller en række krav til et givent produkt. EU-landene har defineret en række standarder, som skal sikre, at produkter er sikre nok til at måtte sendes på markedet.

En fabrikant skal ved et såkaldt CE-mærke godtgøre, at hans produkt lever op til de fastsatte krav. Hvis et produkt lever op til en given europæisk stan-

dard, kan fabrikanten dokumentere, at produktet er i orden på de områder, som standarden omhandler.

De fleste hjælpemidler hører ind under det europæiske direktiv om medicinsk udstyr, og her findes en del europæiske standarder på udvalgte produktområder, ligesom der findes et antal generelle standarder.

(15)

Skabeloner sikrer et godt udgangspunkt

Det er en stor fordel, at skabelonerne fritager kommuner fra at skulle sætte sig ind i alle standarder på hjæl- pemiddelområdet, mener indkøbskoordinator Jeppe Andreas Pedersen fra Næstved Kommune.

I

déen om skabelonerne til kravspecifikationer er blevet godt modtaget af kommunerne, som kan se et interessant poten- tiale i at få et værktøj, der kan kvalitetssikre udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Et af de steder, hvor man stiller sig positiv over for ideen, er i Næstved Kommune. Her står indkøbskoordi- nator Jeppe Andreas Pedersen i øjeblikket i spidsen for et stort udbud på 40 produkter på hjælpemiddelområdet, som seks kommuner inden for K17-samarbejdet gennemfører. K17 er et indkøbssamarbejde mellem kommunerne i Region Sjælland.

»Skabelonerne lyder som et rigtig godt udgangspunkt, så man ikke kører ud af et forkert spor. Alternativet er at forsøge at tage udgangspunkt i andre kommuners tidligere udbudsmaterialer for ikke at starte helt fra bunden af, men problemet med det er, at de materialer jo ikke er opdaterede. Skabelonerne vil HMI til gengæld kunne sørge for at holde opdateret,« siger Jeppe Andreas Pedersen, der mener, at skabelonerne vil kunne være en tidsbesparende faktor.

Både fordi de gerne skulle forebygge, at kommunerne bliver nødt til at lade udbud gå om på grund af fejl, og fordi de

fritager kommunens medarbejdere for at sætte sig ind i alle de gældende standarder.

»Det er et meget stort arbejde at skulle sætte sig ind i alle relevante standarder, så når skabelonerne tager hånd om det, kan medarbejderne koncentrere sig om andre ting. Det frigør blandt andet ressourcer til at fokusere mere på andre værdier som kvalitet og service,« siger Jeppe Andreas Pedersen.

De seks deltagende kommuner fra K17 har valgt at trække på konsulentydelser fra HMI til det igangværende udbudsar- bejde. Det er sket i erkendelse af, at processen rummer mange faldgruber, og at det derfor er nødvendigt med en sikkerhed for, at udbudsmaterialet bliver lavet rigtigt.

I fremtiden forventer Jeppe Andreas Pedersen, at skabelonerne vil kunne udfylde den rolle.

»De skulle gerne kunne give den sikkerhed, som vi nu betaler HMI for ved at købe en konsulentydelse,« siger han.

Brugere: Skabeloner kan få afgørende rolle

I

Danske Handicaporganisationer har man store forhåb- ninger til de skabeloner til kravspecifikationer, som HMI er i gang med at udvikle. Skabelonerne kan nemlig skabe plads til at fokusere på de ting, der gør hjælpemidlerne mere egnede for brugerne.

»Der er ingen tvivl om, at HMI’s skabeloner vil kunne bidrage til at skabe en formaliseret proces, hvor man forhå- bentlig vil bruge færre ressourcer på de formelle krav og flere ressourcer på de mest afgørende spørgsmål for brugerne. Der

vil selvfølgelig ligge en udfordring i de mindstekrav, som kommunerne forholder sig til, men det er så her, at DH’s lokale repræsentanter har en opgave med at gøre opmærk- somme på, at hjælpemidlet skal kunne mere end blot leve op til mindstekravet. Eksempelvis skal der være mulighed for den nødvendige individuelle tilpasning og gerne valgmuligheder i forhold til design med videre,« siger Jesper Fønss, som er konsulent for tilgængelighed, hjælpemidler og befordring samt EU-koordinator i DH.

(16)

Brugerne skal have bedre snor i kommunernes udbud

Danske Handicaporganisationer vil uddanne medlemmer i alle regioner, som skal kunne give kvalificeret med- og modspil, når der udarbejdes udbudsmateriale. Håbet er, at der fremover vil blive lyttet mere til brugerne.

D

et kan være en næsten uoverkommelig opgave at sætte sig ind i et svært tilgængeligt udbudsmateriale.

Og det gør ikke udfordringen mindre, at udbuddene bliver stadig mere omfattende, og at processen ofte er temmelig hektisk. Det mener Danske Handicaporganisationer (DH), hvis repræsentanter ofte står på en uriaspost, når kommunernes udbudsmateriale på hjælpemiddelområdet skal have et kritisk gennemsyn. Derfor vil organisationerne nu sammen med Hjælpemiddelinstituttet uddanne mindst to repræsentanter i hver region, så brugerne fremover er på forkant i hele udbudsprocessen.

»Udbuddene bliver stadig større, og presset på os som brugere vokser. Idéen er at begynde i det små og på sigt etablere en ekspertgruppe. Det er vigtigt, at repræsentanterne ude i det lokale Danmark har en bredde, som gør, at de repræsenterer de vigtigste af medlemsorganisationerne med størst interesse, når det gælder de kommunale udbud. For os gælder det om kvalificeret at kunne bidrage til og være dér i processen, hvor udbuddet bliver lavet – altså helst inden det kommer til høringsfasen,«

JESPER KRUSELL OG BRIAN STRÆDE, FREELANCEJOURNALISTER, STRÆDE & KRUSELL KOMMUNIKATION.

(17)

Brugerne skal have bedre snor i kommunernes udbud

siger Jørgen Bak, udvalgsformand i DH’s tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitiske udvalg.

Svære arbejdsvilkår

Det er formelt set handicaprådene i kommunerne, der har høringsretten i forhold til kommunernes udbud, men i praksis er det i dag DH’s medlemmer, som har rollen som vagthunde.

Arbejdsvilkårene er bare ikke altid de bedste, mener Jesper Fønss, som er konsulent for tilgængelighed, hjælpemidler og befordring samt EU-koordinator i DH.

»I dag kan det hele blive lidt tilfældigt. En af udfordringerne er, at udbudsmaterialet ofte kommer meget sent fra kommunerne, og nogle gange glemmer de simpelthen at fortælle os, at der er et stort udbud på vej. Når det så lige pludselig ligger der, skal vi i sidste øjeblik ud at finde folk, som kan og vil sætte sig ind i et stort og kompliceret materiale på kort tid. Det bliver for hektisk, og vores medlemmer kan ikke være tjent med at arbejde under de forhold,« siger Jesper Fønss, som erkender, at DH hidtil ikke har været aktive nok på dette område.

»Der er ingen tvivl om, at udbud er et virkelig vigtigt om- råde, og vi må erkende, at vi nok har ventet for længe med at sætte tingene i gang. Det hænger også sammen med, at der tidligere oftest var tale om udbud i forhold til enkelte hjæl- pemidler til enkelte kommuner, hvor der nu oftest er tale om

»Udbuddene bliver stadig større, og presset på os som brugere vokser.«

Jørgen Bak, Danske Handicaporganisationer

ILLUSTR ATION: K

LAUS LA SVILL-M

ORTEN SEN

(18)

mange hjælpemidler til mange kommuner. Men det er ikke for sent at rette op på tingene, og det er det, vi er i gang med, så vi fremover kan gå mere kvalificeret ind i de her udbud på et tidligt tidspunkt i processen. Det er noget, vi opprioriterer, og det er positivt,« siger Jesper Fønss.

Tre hovedtemaer

DH har tidligere barslet med et kursusforløb for tillidsfolkene, men grundet dårlig økonomi blev kurserne taget af plakaten igen. Kurserne var udviklet i dialog mellem DH og Hjælpemid- delinstituttet, og det er også i dette regi, at det nye uddan- nelsesinitiativ skal finde sted. Det ligger endnu ikke helt fast, hvordan det konkrete uddannelsesforløb kommer til at se ud, men ifølge Jesper Fønss arbejdes der lige nu på tre hovedtemaer:

Kravspecifikationer og standarder, information og vejledning samt service og vedligeholdelse.

»Det er de hovedtemaer, som vores repræsentanter skal uddannes i at vurdere. Samtidig er der en masse elementer, de skal forholde sig til – fx sagsbehandlingstid, valgmuligheder, fleksibilitet, design med mere – og samlet set skal de simpelthen klædes på til at vurdere, om et udbud er gennemtænkt set med

brugerøjne – men uden at de nødvendigvis skal være tekniske genier,« siger Jesper Fønss.

Udvalgsformand i DH’s tilgængeligheds- og hjælpemid- delpolitiske udvalg Jørgen Bak håber, at uddannelsen kommer til at gøre en forskel.

»Forhåbentlig munder det her initiativ ud i nogle proces- ser og en form for brugerinddragelse, som vil give sig udslag i hjælpemidler, der gør brugerne mere tilfredse,« siger Jørgen Bak.

Kvaliteten skal være i orden

Det er netop den indgangsvinkel, som Hjælpemiddelinstituttet har haft i forhold til at engagere sig i arbejdet med uddannelsen af ekspertgruppen.

»Vores interesse i at udvikle dette uddannelsesforløb er at sikre, at kvaliteten på produkterne bliver i orden, og det gør den kun, hvis brugernes input bliver indarbejdet i processen,«

siger instituttets direktør Niels-Erik Mathiassen.

Tidligere har inddragelsen af brugerorganisationerne været for tilfældig og afhængig af enkeltpersoners viden om meget komplekse emner, og det skal uddannelsen af indsatsgruppen ændre på, mener Niels-Erik Mathiassen.

»Ved at uddanne disse 10 personer får brugerorganisationerne et beredskab, som kan håndtere udbudsforretningerne.

De får nogle overordnede kompetencer, og de skal så trække på de relevante brugerorganisationer, alt efter om udbuddet handler om rollatorer, synsudstyr eller noget tredje,« siger han.

DH uddanner

Danske Handicaporganisationer vil uddanne 10 repræsentanter – to fra hver region – til at kunne varetage brugernes interesse i kommuner og regioners udbud.

Uddannelsen vil fokusere på tre temaer:

• Kravspecifikationer og standarder

• Information og vejledning

• Service og vedligeholdelse

(19)

Stort er godt for økonomien

Landets kommuner har fundet sammen i ni store indkøbsfællesskaber for at jage gode priser og spare ressourcer. Selv om indgangen til samarbejdet er økonomisk, så er fagligheden i centrum, forsikrer indkøbskoordinatorer.

S

ammen er vi stærkere. Det synes at være filosofien bag de danske kommuners samarbejde omkring indkøb af alt fra rollatorer til skolebøger. Langt de fleste af kommunerne har samlet sig i store indkøbssamarbejder, hvor de sammen går i udbud og køber store varepartier hjem. Der er i alt ni etablerede indkøbsfællesskaber landet over, som for de flestes vedkommende er startet som løse netværk til erfaringsudveksling, der løbende er blevet knyttet tættere sammen i forbindelse med konkrete udbud.

Den primære drivkraft til at indgå i fællesskaberne er muligheden for stordrifts- fordele, fortæller Tom Wienke, der er ind- købschef i Tønder Kommuner og formand for IKA – foreningen af offentlige indkøbere.

»Jo større volumen man kan forpligte sig på over for leverandørerne, jo billigere priser må man formode, at man kan opnå, og det, kan vi også se, er tilfældet i praksis.

Det giver bedre priser, men det er svært at sætte tal på, hvor meget man kan spare ved at gå sammen i indkøbsfællesskaber, da det afhænger af en masse forskellige faktorer,«

siger Tom Wienke.

Løfter i flok

Det er et både omfattende og kompliceret arbejde at lave et udbudsmateriale, og derfor er der også andre incitamenter end prisen til at indgå i et indkøbsfællesskab.

BRIAN STRÆDE & JESPER KRUSELL, FREELANCEJOURNALISTER, STRÆDE & KRUSELL KOMMUNIKATION

»Det handler også om at løfte i flok. Når én kommune i et indkøbsfællesskab påtager sig rollen som tovholder på et udbud, så fritager det de andre kommuner fra den opgave, og på den måde bliver byrden lettere for alle over tid,« siger Tom Wienke, som fortæller, at en udbudsproces kan vare fra seks til 12 måneder alt efter kompleksitet, og at man fra indkøbernes side i gennemsnit bruger cirka 250 timer pr. udbud.

Som en af fordelene ved indkøbsfæl- lesskaberne nævner Tom Wienke desuden muligheden for faglig sparring.

»Ofte vil det jo være sådan, at fagperso- nalet i den ene kommune er vant til at gøre tingene på én måde, mens personalet i den anden kommune griber det anderledes an, og ved at mødes i de samarbejdsgrupper, der opstår under en udbudsproces, kan man både lære af hinanden og trække på hin- andens kompetencer,« siger Tom Wienke.

Et af de største og mest etablerede ind- købsfællesskaber er 12 by gruppen, som samarbejder om indkøb på en lang række områder.

»Vi er en gruppe af kommuner i Jylland og på Fyn, som er gået sammen om at købe ind på omkring 40 vareområder, og hjælpe- midler er et af dem. De enkelte kommuner byder ind på at lave indkøbene på vegne af de øvrige, og på hjælpemiddelområdet er det

(20)

Holstebro, der er tovholder,« siger Wiktor Lange, indkøbschef i Holstebro Kommune.

Fagligheden er sikret

Helt konkret sammensættes der en arbejdsgruppe, hver gang der er et behov for at købe et eller flere typer hjælpemidler, og de kommuner, der har en interesse i produkterne, går med i gruppen.

»Det vil typisk betyde, at vi eksempelvis sidder fem indkøbs- chefer i arbejdsgruppen, som også tæller et par ergoterapeuter fra hver af de deltagende kommuner. Derved bliver det hurtigt en stor arbejdsgruppe, men det er altafgørende, at ergotera- peuterne er med for at sikre fagligheden. De har den konkrete viden, som er udgangspunktet for, at vi siden kan lave de rigtige kravspecifikationer,« siger Wiktor Lange.

Netop kravspecifikationerne er en af årsagerne til, at samarbejdet er fordelagtigt for kommunerne.

»Det er en stor opgave for en kommune at lave et udbud, og det er ikke mindst specifikationerne, der udgør en udfordring.

Derfor er det en fordel for den enkelte kommune, at man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, men at vi nu kan dele vores viden og erfaringer og dermed spare en masse tid. Og sparet tid er sparede penge,« siger Wiktor Lange, som erkender, at det kræver noget tilvænning at få samarbejdet til at køre gnidningsfrit.

»Det er ingen hemmelighed, at der er faglige kulturforskelle fra kommune til kommune. Tingene bliver simpelthen grebet forskelligt an ude i kommunerne, og den faglige tilgang kan variere meget. Det er intet galt med fagligheden i nogen af kommunerne, men vaner og traditioner spiller en rolle, som de ville gøre på alle mulige andre områder. Vi er stadig ved at lære hinanden at kende, og vi indgår mange kompromisser, men det gør også, at fagligheden i den grad er i fokus, og tiden arbejder med os,« siger indkøbschefen.

»Når én kommune i et indkøbsfællesskab påtager sig rollen som tovholder på et udbud, så fritager det de an- dre kommuner fra den opgave, og på den måde bliver byrden lettere for alle over tid.«

Tom Wienke, Tønder Kommune og IKA

(21)

(22)

Skarp kritik af

indkøbsfællesskaber

Kommunerne er glade for de store indkøbsfællesskaber, men både hjælpe- middelbranchen og brugerne er kritiske. De mener, at de store udbud presser branchen, hæmmer innovationen og begrænser fleksibiliteten.

JESPER KRUSELL OG BRIAN STRÆDE, FREELANCEJOURNALISTER, STRÆDE & KRUSELL KOMMUNIKATION

M

ens kommuner over det meste af Danmark fremhæver de positive aspekter ved at lave indkøb i fællesskab med andre kommuner i store sammenslutninger, er glæden til at overse hos både hjælpemiddelproducenterne og brugerne. I Dansk Rehab Gruppe (DRG) mener direktør Leif Lytken, at de store aftaler er med til at presse branchen unødigt hårdt. Indkøbsfællesskabernes størrelse gør, at de virksomheder,

der ikke vinder en given ordre, får det svært. Modellen giver simpelthen for få vindere og for mange tabere.

»Et indkøbsfællesskab som 12 by gruppen dækker cirka 25 procent af den danske befolkning, og når det har gennemført et stort udbud på hjælpemiddelområdet, så er den fjerdedel af markedet låst fast i fire år,« siger Leif Lytken.

(23)

Ifølge DRG er det imidlertid ikke kun de enkelte producenter, der kommer til at betale prisen for den udvikling.

»At låse markedet på den måde er ikke særligt hensigtsmæs- sigt i forhold til at sikre variation og innovation. Virksomhe- derne kommer jo til at mangle et incitament for at produkt- udvikle, hvis der ikke er nogen at sælge til i lange perioder,«

siger Leif Lytken.

Flere skud i bøssen

Tom Wienke er indkøbschef i Tønder Kommune og formand for IKA – foreningen af offentlige indkøbere, og han kan godt følge branchens bekymring et stykke hen ad vejen. Alligevel vurderer han ikke, at de bange anelser kommer til at holde stik.

»Jeg kan sagtens forstå bekymringen for, at indkøbsfælles- skaberne kan blive for store. Var der fx kun fire fællesskaber,

»Vi har intet problem med, at tingene er billige, men de skal være individuelle og fleksible.«

Stig Langvad, Danske Handicaporganisationer

FOTOS: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

(24)

ville det blive for lidt, så det er en balancegang, men vi har jo ikke andet end interesse i at holde markedet i live, da det sikrer konkurrencen. Jeg synes, der er en fornuftig balance i dag, for det er jo heller ikke sådan, at der kun bliver lavet udbud i regi af de ni store indkøbsfællesskaber. Kommuner samarbejder på tværs af dem og går sammen i andre konstellationer om udbud, så der er rig mulighed for at vinde kontrakter,« siger Tom Wienke.

Den opfattelse deles af Wiktor Lange, indkøbschef i Hol- stebro Kommune og tovholder for hjælpemiddelindkøbet i 12 by gruppen.

»Der er flere indkøbssamarbejder, så producenterne har flere skud i bøssen. Vi er dog bevidste om, at de 4-årige aftaler er lange, og vi diskuterer løbende, om vi bør gøre perioderne kortere. Men hvis vi skal igennem processen hvert andet år, koster det mange ressourcer. Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi har en fælles interesse med branchen i at holde gang i markedet,« siger Wiktor Lange.

DH: Det handler kun om økonomi

Det er imidlertid ikke kun hjælpemiddelproducenterne, der ser på de store indkøbssamarbejder med rynkede bryn. I Danske Handicaporganisationer (DH) peger formand Stig Langvad på,

at brugerne og kommunernes interesser ikke altid mødes, når kommunerne køber stort ind.

»Området er underlagt nogle mekanismer, som får det hele til at handle om økonomi. De ting, der bliver købt, modsvarer ikke nødvendigvis de behov, som borgerne har. For os handler det om individuelle hjælpemidler, som er vigtige for os på et meget personligt plan. Vi har intet problem med, at tingene er billige, men de skal være individuelle og fleksible, og vi kan blot konstatere, at det ikke går hånd i hånd med den måde, som man implementerer indkøbsaftaler i det offentlige Danmark,«

siger Stig Langvad.

Når en kommune køber et hjælpemiddel gennem et udbud, er tankegangen, at produktet skal kunne bruges af cirka 80 procent af brugerne, mens de sidste 20 procent skal have en individuel løsning. Ifølge Stig Langvad agerer kommunerne dog ganske anderledes i virkeligheden.

»I virkeligheden bliver næsten 100 procent passet ind i standarden. Da Ford i sin tid lavede de første biler, lød meldingen,

(25)

at man kunne få sin bil i den farve, man ønskede – bare det var sort. Det er den samme tankegang, der gennemsyrer den måde, kommunerne køber ind på,« lyder kritikken fra DH-formanden.

Kritik undrer

Men den kritik vækker forundring hos Wiktor Lange fra 12 by gruppen.

»Jeg har overhovedet ingen forståelse for, at vi ikke skulle købe god nok kvalitet. Vores opgave som indkøbere er at købe et produkt, vi er tilfredse med, ud fra formuleringen i lov om social service om det bedst egnede og billigste produkt. Det er det, vi får løn for. Vores tilgang er, at der ikke er grund til at købe en Mercedes, når man kan nøjes med en Mazda, men hvis der er brug for en Mercedes, kan terapeuterne købe sådan en.

Og det er helt ok,« siger Wiktor Lange, der slet ikke mener, at det kan lade sig gøre bare at købe det billigste produkt.

»Det handler om at købe den rigtige kørestol – ikke den billigste. Jeg ved godt, at der en frygt for, at vi altid køber det billigste, men så er verden bare ikke. Terapeuter vil aldrig købe noget skidt, selv om vi indkøbschefer af vanvare måtte have foreslået det. Fagligheden vinder, og sådan skal det være,« siger Wiktor Lange.

(26)

Begrænset

dokumentation af

hjælpemidlers effekt

En gennemgang af international forskningslitteratur viser en tendens til, at mobilitetshjælpemidler har positiv effekt for brugernes aktivitet og deltagelse. Men der er kun forsket på området i begrænset omfang.

ÅSE BRANDT, FORSKNINGSAFDELINGEN, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

H

jælpemiddelinstituttet har deltaget i en systematisk gennemgang af international forskning om mobili- tetshjælpemidlers effekter på brugerens aktivitet og deltagelse. Litteraturgennemgangen viser to ting. For det første, at omfanget af forskningen er begrænset, og for det andet, at den identificerede forskningslitteratur viser en tendens til, at mobilitetshjælpemidler har en positiv effekt på brugernes aktivitet og deltagelse.

Evidensbaseret praksis

Hvert år bevilges der et stort antal mobilitetshjælpemidler i Danmark, men der er kun gennemført få danske undersøgelser af, om hjælpemidlerne har den ønskede effekt for brugerne.

Selv om det i praksis opleves, som om mobilitetshjælpemidler har god effekt, er det vigtigt at basere bevillinger på forskningsresultater, der kan give en anden type viden, der er mere

objektiv og funderet på et større grundlag end den enkelte sagsbehandlers erfaringer. Bevillinger af hjælpemidler, dvs.

praksis, der er baseret på såvel fagpersonens erfaringer og forskningsresultater og borgerens præferencer kan under ét kaldes evidensbaseret praksis.

For at finde frem til forskningsresultater om emnet har HMI i samarbejde med en svensk og tre finske forskere foretaget et systematisk review af international forskningslitteratur. Et systematisk review er kendetegnet ved, at det ud fra et enkelt spørgsmål søger at finde frem til, vurdere, og syntetisere forskning, der relaterer sig til det stillede spørgsmål.

Resultater

Der blev fundet 1304 artikler, og efter vurdering af titel og/

eller abstract blev 1261 artikler sorteret fra. De resterende 43 artikler blev skaffet hjem i fuld tekst og gennemlæst. Ved denne

ILLUSTRATION: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

(27)

proces blev der frasorteret yderligere 34 artikler, som alligevel ikke faldt inden for vores inklusionskriterier. Det resulterede i ni artikler, men da de to handlede om det samme studie, var der reelt kun tale om otte forskellige studier.

De hjælpemidler, studierne drejede sig om, var ret spredte, så det var ikke muligt at gruppere dem. Derfor præsenteres resultaterne studie for studie meget kort. Uddybende informationer fås i den videnskabelige artikel. Kun statistisk signifikante ændringer angives.

Rollatorer

Studiet handler om rollatorer, der blev formidlet i svenske kommuner. I alt 205 rollatorbrugere deltog i en før/efter-undersøgelse med hensyn til helbredsrelateret livskvalitet. Af disse deltog 23 i et delstudie, der handlede om mobilitet, og om hvorvidt rollatoren løste deres problemer.

Brugernes indendørsmobilitet ændrede sig ikke, men deres generelle problemer med mobilitet blev reduceret, og brugernes livskvalitet blev bedre. Det blev ikke undersøgt, om brugerne kom mere omkring udendørs, men noget kunne tyde på det,

da antallet af ture med handicaptransport blev forøget. Endelig beregnede man omkostninger pr. helbredsjusteret leveår, og

det viste sig, at de var meget lave i forhold til andre typer af interventioner inden for sundhedssektoren.

Kommentar: Det er interessant, at brugernes problemer med mobilitet blev reduceret, og at deres livskvalitet blev forøget. Det er også værd at bemærke, at studiet viser, at rollatorer sammenlignet med andre sociale og sundhedsmæssige indsatser er en endog meget billig intervention i forhold til den nytte, der opnås.

Rollator og manuel kørestol

I et andet studie blev rollatorer og manuelle kørestole formidlet i svenske kommuner. I alt 90 brugere deltog i en før/

efter-undersøgelse.

Det viste sig, at brugernes problemer med mobilitet blev reduceret, mere for kvinder end for mænd, og at brugernes livskvalitet steg.

Kommentar: Resultaterne fra dette studie er vanskelige at anvende, da det ikke fremgår, hvorvidt de fundne ændringer er statistisk signifikante, eller om der er forskel på rollatorer og manuelle kørestoles effekter.

Merry Walker

I et amerikansk studie har man anvendt en Merry Walker (en slags rollator med støtte hele vejen rundt) for at øge aktivitet hos seks plejehjemsbeboere med Alzheimers sygdom.

Hvor mange mobilitetshjælpemidler bevilges der i Danmark?

Der findes ikke tal for dette, men en rapport fra Hjælpemiddelinsti- tuttet har på basis af tal fra Zealand Care anslået, at der i danske kommuner i 2006 blev bevilget ca.:

70.100 rollatorer 38.000 manuelle kørestole 18.000 el-scootere

16.000 hjælper manøvrerede kørestole 9.500 stokke

5.000 joystickstyrede el-kørestole

3.000 gangbukke 2.200 gangborde

100 hjælpermanøvrerede el-kørestole

Rapporten »Forbrug af mobilitetshjælpemidler 2002-2006 – på basis af data fra Zealand Care« kan downloades på www.hmi.dk.

Søg: Zealand Care

(28)

Forsøget viste, at personerne blev mere involverede, og deres interaktion med andre blev forøget, ligesom de gik langt mere og sov langt mindre i de perioder, hvor de brugte Merry Walker.

Kommentar: Det er interessant og nytænkende at bruge denne type af rollatorer til mennesker med demens. Selv om studiet er småt, tyder alt på, at rollatoren medvirker til at brugerne bliver mere vågne og aktive.

Manuel kørestol med tilpasset siddestilling

På et nordamerikansk plejehjem fik 34 beboere (gennemsnits- alder 82 år) udskiftet deres manuelle kørestole med en anden manuel kørestol, og siddestillingen blev tilpasset.

Udskiftningen medførte, at kørestolsbrugerne kunne køre mere lige og hurtigere, og at de blev mere tilfredse med deres kørestol. Også brugernes sociale funktion blev øget efter tre måneder med den nye, tilpassede kørestol. Der blev foretaget opfølgning for nogle af brugerne efter seks måneder, og opfølg- ningen viste, at den sociale funktion igen var faldet. Da der i studiet ikke var taget højde for, at årsagen til dette kunne være brugernes fysiske og psykiske funktioner, er det ikke muligt

at sige, om effekten reelt faldt over tid eller om det skyldtes ændringer i brugernes funktionsniveau.

Kommentar: Den vigtigste del af interventionen er tilpasning af siddestilling, som ser ud til at have betydning for, at brugerne kan køre deres kørestol bedre, og ikke mindst for brugerens tilfredshed. Det er vigtige resultater, da kørestolen også i Danmark ofte udgør et stort problem for brugeren og for de pårørende.

Hjælpemotor til manuel kørestol

Femten personer med tetraplegi, som var brugere af manuel kørestol, indgik et forsøg, hvor de brugte en hjælpemotor. Dette blev sammenlignet med deres kørestol uden hjælpemotor.

Forsøget viste, at det stort set ikke havde nogen betydning, om brugerne anvendte hjælpemotor eller ej, med hensyn til antal steder, de kom, variationen af steder de tog til, hvor langt og hvor hurtigt de kørte, evne til at manøvrere, tilgængelighed, livskvalitet, tilfredshed og komfort.

Reviewets gennemførelse

Vi stillede spørgsmålet: Har mobilitetshjælpemidler effekt med hensyn til brugerens aktivitet og deltagelse? Desuden afgrænsede vi vores søgning til kun at inkludere litteratur, der:

• blev udgivet i perioden 1996 – 2008.

• omhandlede brugere på 18 år eller derover, og som havde nedsat gangevne uanset årsag.

• omhandlede følgende mobilitetshjælpemidler: stokke, gangstativer, rollatorer, manuelle kørestole, elektriske kørestole inkl. scootertyper.

• omhandlede effekter mht. aktivitet og deltagelse som defineret i den internationale klassifikation af helbred, funktionsevne og funktions- evnenedsættelse (ICF). Hvis studierne også drejede sig om brugsfre- kvens, mobilitet i forbindelse med aktivitet og deltagelse, behov for hjælp, brugertilfredshed, livskvalitet og uønskede effekter, blev disse effekter også noteret.

• inkluderede en kontrolgruppe eller var forløbsstudier, dvs. at både baseline- og opfølgningsdata var rapporteret.

Ud fra disse afgrænsninger blev der udarbejdet søgeord, og der blev søgt i følgende databaser: CINAHL, HTA/CRD Databases, Ovid MEDLINE, PreMedline, PsychInfo, EBM Reviews, Cochrane Central Register of Con- trolled Trials og SweMed. Vi foretog også kædesøgning i den identificerede litteratur, ligesom vi håndsøgte konference-proceedings fra Resna og AAATE-konferencer, samt tidsskriftet »Technology and Disability.«

Endelig havde vi selv kendskab til visse studier, og der blev søgt på forskellige hjemmesider. Der var ingen begrænsninger vedrørende sprog.

Den identificerede litteratur blev vurderet af to af forskerne uafhængigt af hinanden, og forskningens kvalitet blev vurderet af fire. Resultater vedrørende forskningens kvalitet beskrives ikke nærmere her, interesse- rede henvises til den videnskabelige artikel.

(29)

Kommentar: Hjælpemotorens nytte for denne brugergruppe er begrænset og bør først bevilges efter afprøvning over en længere periode.

El-scooter og lift, så scooteren kan transporteres i bil kon- tra træning og medicin

I alt 53 personer med knæartrose eller rheumatoid artritis, der forårsagede smerter i knæene, blev tilfældigt opdelt i to grupper (43 gennemførte). I den ene gruppe fik deltagerne en el-scooter og en lift, så scooteren kunne transporteres i bil, og i den anden gruppe fik deltagerne regelmæssig træning og medicin.

Forsøget kunne ikke påvise nogen forskel mellem de to grupper efter tre måneders intervention med hensyn til, hvor mange steder deltagerne kom før og efter interventionen, ligesom der ikke var forskel mellem grupperne. Dog blev scooteren oftere brugt, når det gjaldt indkøb af madvarer og til at komme hen til lægen. Heller ikke gangdistancen blev ændret. Af de, som fik el-scooter, fandt 73%, at den var nyttig.

Kommentar: Det lader ikke til, at det gør nogen forskel for deltagelse hos borgere med en gigtlidelse i knæene, hvorvidt de får en el-scooter eller træning – eller ingenting. Det kan måske hænge sammen med, at brugergruppen ikke er relevant, forstået på den måde, at deres funktionsnedsættelse ikke er tilstrækkelig omfattende til at de fx ville få bevilget støtte til en el-scooter i Danmark. Endvidere er de måske heller ikke tilstrækkeligt motiverede i dette studie, da de har fået el-scooteren tildelt tilfældigt og ikke som løsning på et specifikt aktivitetsproblem.

Joystickstyrede elkørestole og el-scootere til personer med stroke

Joystickstyrede el-kørestole og el-scootere blev formidlet til 40 svenske borgere med stroke, som blev interviewet, før de fik hjælpemidlerne, og efter ca. fire måneder.

Resultatet var positivt med hensyn til de fleste undersøgte effektmål. Næsten alle deltagernes mobilitetsproblemer blev løst, ligesom deres egen omsorg, husførelse, interpersonelle interaktioner og relationer, samfundsliv og mobilitet blev forbedret. Hvad angår effektmålene livsaktiviteter, livskvalitet,

forståelse og kommunikation, ændredes disse ikke. Halvdelen af deltagerne var yderst tilfredse ved opfølgningen.

Kommentar: Dette studie er velgennemført og har mange effektmål, hvoraf de fleste peger i retning af, at personer med stroke har stor nytte af deres el-kørestol eller el-scooter. Her er der tale om et før/efter-studie, hvor borgerens behov for et hjælpemiddel har været afgørende for, om det er blevet bevilget, hvilket styrker studiets overførbarhed til praksis.

El-kørestol med flere funktioner

I et amerikansk studie har man undersøgt effekter af elkørestolen The Independence IBOT 3000 Mobility System med hensyn til hverdagsaktiviteter, sikkerhed og kørestolens funktioner.

Kørestolen har fire funktioner: standardfunktioner, fire-hjuls- træk, trappeklatring og balance på to hjul. I alt 20 personer med rygmarvsskade (heraf tre med amputationer) deltog, opdelt i tre grupper: dygtige brugere af manuel kørestol, langsomme brugere af manuel kørestol og el-kørestolsbrugere. Som en del af forsøget lærte de at bruge el-kørestolen.

Forsøget viste, at brugerne udførte flere aktiviteter, efter at de havde fået el-kørestolen, at de bedre kunne komme rundt udendørs, og at de havde behov for mindre hjælp til at komme op ad trapper. Disse resultater gælder såvel for den samlede gruppe deltagere som for de tre undergrupper.

Kommentar: El-kørestolens effekter er entydige og positive.

Den fås så vidt vides ikke i Danmark, så før den anvendes som standardintervention, bør der foretages en økonomisk evalu- ering, dvs. at el-kørestolens positive effekter vurderes i forhold til el-kørestolens pris, der ikke er opgivet i artiklen, men som kan forventes at være høj på grund af de mange avancerede funktioner.

Reviewet er publiceret i: Salminen A, Brandt Å, Samuelsson K, Töytäri O, Malmivaara A. Mobility devices to promote activity and parti- cipation: A systematic review. Journal of Rehabilitation Medicine 2009;

41:697-706. I artiklen gives detaljerede informationer om reviewet, bl.a. et eksempel på en søgning om brugergrupperne, størrelserne af effekterne og kvalitetsvurdering af studierne.

Se fuld litteraturliste på www.hmi.dk. Søg: Begrænset dokumentation

(30)

Fra sniger til ordblind med muligheder

2-5% af den danske befolkning er ordblinde, og man har forsket i ordblindhed i godt 100 år. På trods af det, findes der stadig mange myter om ordblinde. Mange voksne ordblinde lever derfor som ’snigere’. En af de mest sejlivede opfattelser er, at mennesker med ordblindhed nok er lidt dumme og dovne. At leve som sniger har betydelige konsekvenser – både menneskeligt og samfundsmæssigt.

LEIF PETERSEN, TEKNOLOGIKONSULENT, HOVEDSTADENS ORDBLINDESKOLE, OG JULIE KOCK CLAUSEN, KONSULENT, DANSK VIDENSCENTER FOR ORDBLINDHED

D

en ordblinde sniger skal hele tiden sno sig for ikke at blive opdaget. Rent menneskeligt er det meget kræ- vende at skulle skjule sine vanskeligheder med det skrevne sprog. For mange voksne ordblinde har skolegangen været præget af nederlag og følelsen af ikke at slå til. De er blevet stemplet som dumme og dovne og måske spurgt, om de ikke burde have skolepengene igen?

Samfundsmæssigt er der tale om et enormt spild af ressourcer, når så mange voksne ordblinde får indskrænket deres udfoldelsesmuligheder på grund af manglende færdigheder med skriftsproget. For disse færdigheder er i dag centrale. Uddannelse

og arbejde kræver i stigende grad avancerede skriftsproglige færdigheder. Dermed bliver det mere og mere ekskluderende at have læsevanskeligheder, og det betyder, at mange voksne ordblinde ikke får en uddannelse eller et arbejde, der passer til deres øvrige evner.

Teknologi skaber muligheder

Den teknologiske udvikling har skabt muligheder for ordblinde.

Tekst vist på en computerskærm kan let læses op. Tekster i papirformat kan skannes ind og læses op ved hjælp af computeren. Computeren kan give kvalificeret hjælp til skrivning i

»Som 34-årig fik jeg for første gang muligheden for at kunne skrive, det har jeg ikke haft før. Min hjerne kan ikke lære at stave, det vil bare ikke blive hængende. Jeg har hidtil levet som »sniger.« Vi er mange, og vi ligner alle andre, men de fleste ved ikke, at vi eksisterer. Hvis man passer på, kan man leve rimelig normalt uden at blive afsløret som sniger. Der er dog ting, du skal sørge for. Det vigtigste er at finde en livsledsager, der er bogligt begavet, så vedkommende kan ordne alt fra kommunen,

fagforeningen, børnehaven, som kan følge med på paskontoret, i banken, på skattekontoret. Derudover skal du sørge for ikke at blande dig, ikke stikke snuden frem, ikke komme i en situation, hvor du pludselig er alene, og der ingen vej er udenom. Det kan dog ikke helt undgås. Er der et sygt barn, som pludselig skal til lægen, så må du krybe til korset, men med mange års træning og en god del frækhed kommer man langt.«

Hans Kloster, ordblind

(31)

form af forslag til de ord, som skal skrives, og der findes sågar et program, man kan tale til og få til at skrive det, man siger.

Teknologien gør det nu muligt for den enkelte ordblinde at skrive det, han gerne vil udtrykke. Han behøver ikke længere nøjes med at skrive det, han kan stave til. De teknologiske muligheder åbner døren for ordblindes deltagelse i samfundet på lige fod med andre.

På et personligt plan afholder læse- og skrivevanskeligheder mange unge og voksne fra at søge den uddannelse eller det job, som de ellers har evner til. Helt unødvendigt, fordi mulighederne er der.

Svært at finde vej gennem systemet

En væsentlig del af forklaringen på manglende viden om mulighederne er, at vejen gennem systemet kan være kringlet og besværlig. Det er forvirrende, at der er forskellige lovgivninger

vedrørende bevilling af hjælpemidler i relation til beskæftigelse, uddannelse, samfunds- og privatliv. Snigeren er jo lige ordblind, hvor end han befinder sig. Ligeledes er der på nogle punkter et manglende samspil mellem lovgivningerne eller direkte lovgivningsmæssige huller, som betyder, at ordblinde ikke kan få en hensigtsmæssig støtte. Det sidste er især tilfældet på visse uddannelsesområder, jf. rapporten Voksen-, efter- og videre- uddannelse - også for mennesker med funktionsnedsættelse?

(Center for Ligebehandling af Handicappede, 2009).

Dette bureaukrati er et væsentligt problem både for den fagperson, der skal vejlede, og i særdeleshed også for den voksne ordblinde selv. I værste fald skal han finde ind gennem tre-fire forskellige døre for at få henholdsvis rådgivning og vejledning om hjælpemidler og støttemuligheder, viden om bevilling og anskaffelse af hjælpemidler og instruktion og undervisning i brugen af hjælpemidlerne.

Julie Kock Clausen og Leif Petersen ønsker at sætte fokus på fordommene, så ordblinde ikke kommer til at snige sig gennem tilværelsen, men får udnyttet de mange muligheder, som er til stede.

(32)

Der er altså forskel på om hjæl- pemidlerne skal anvendes til uddannelse, job eller i privat- og fritidslivet.

For den ordblinde vil behovene ofte overlappe, men på grund af princip- pet om sektoransvar er det bevil- lingsmæssigt bestemt ikke ligegyldigt, hvor behovet opstår. Sektoransvaret betyder, at den myndighed, orga- nisation eller virksomhed, som har

ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse er tilgængelige for personer med en funkti- onsnedsættelse. Derfor vurderes det i hver enkelt ansøgningssag meget nøje, om den ansøgte støtte ikke alene er tilstrækkeligt handicapmæssigt begrundet, men også om den er relevant for den pågældende sektor. Det sidste er stærkt medvirkende til, at det kan være svært at finde den rigtige dør.

Reglerne og lovgivningen er der – ordblinde og fagpersoner skal ’bare’ lære dem at kende samt lære at banke på de rigtige døre.

Muligheder for voksne ordblinde

»Muligheder for voksne ordblinde« er netop et initiativ, som adresserer problematikken. Projektet har til formål at udbrede viden om de muligheder, der eksisterer i lovgivningen for støtte i form af kompenserende ordninger og hjælpemidler til voksne med ordblindhed. Projektets vigtigste produkt bliver en hjem- meside, hvis formål er at formidle viden om og overblik over muligheder for bevilling af hjælpemidler til unge og voksne mennesker med ordblindhed eller andre læse- og skrivevanskeligheder. Kort sagt skal vejen gennem systemet formidles,

så de relevante døre findes og anvendes af alle.

Velkommen i klubben

Netop fordi ordblindhed er omgærdet af misforståelser, fejltolkninger og forestillinger om en ringe begavelse, skal der for den ordblinde ofte rigtig meget til, før han er parat til at ’afsløre’ sine læseproblemer og opsøge hjælp. Kort sagt: Der skal meget til, før han ophører med at være sniger. Et problem ved at opsøge hjælpen for ordblinde i erhverv er, at arbejdsgiveren skal skrive under på det skema, man anvender til at søge om hjælpemidler i jobcenteret. Det er naturligvis et problem, men lykkeligvis overvinder mange ordblinde det og får en positiv reaktion på initiativet. Ofte har omgivelserne jo godt haft på fornemmelsen, at et eller andet ikke helt var, som det skulle være. Så det kan være en stor lettelse for alle parter, at der bliver sat ord på problemet.

En ordblind ansat i en it-udviklingsafdeling havde længe klaret sig med, at kun en kollega kendte til hans skrivevanskeligheder. Kollegaen havde altid hjulpet, men efterhånden var de skriftsproglige krav øget, og situationen var presset. Gen- nem ordblindeundervisning fik den ansatte mod på at være åben om sin ordblindhed, så han besluttede sig for at søge om hjælpemidler. Han tog det udfyldte ansøgningsskema med til en samtale med sin leder og forklarede, hvad det handlede om.

Lederen tog ansøgningsskemaet, underskrev det, skød det tilbage over bordet og sagde: »Velkommen i klubben.«

Læs mere om projekt Muligheder for voksne ordblinde:

www.dvo.dk

Læs mere om it til ordblinde: www.ordblindeskolen.dk

Enig eller uenig med Julie Kock Clausen og Leif Petersen? Send en mail til redaktion@hmi.dk med dine betragtninger omkring emnet.

Mit lille mirakel skete, da jeg fik computer. Efter ti minutter fandt jeg ud af, at jeg godt kan skrive, jeg kan bare ikke stave. Det vidste jeg ikke før. I skolen blev der sagt »bare skriv,« men det var jo det, jeg ikke kunne. Det, jeg fik skrevet, var ikke det, jeg gerne ville sige. Mit liv er godt, men siden jeg fandt ud af, at jeg kan skrive, har jeg tænkt meget på, hvordan det var blevet, hvis jeg havde vidst det, da jeg gik i skole. Havde jeg så været håndværker i dag?«

Hans Kloster, ordblind