Center for Undervisningsmidler
Skanderborg
NYHEDSMAGASINOGKURSUSPLANFORUNDERVISEREIGRUNDSKOLEN
N
R. 1 · M
AJ2008
ISSN: 1601-8737
TEMA:
FAGLIG LÆSNING
LÆSNING I ALLE FAG
Reflex 1
Reflex 1 14/04/08 10:23:3814/04/08 10:23:38
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 2
Indhold 1·2008
VIA
Center for Undervisningsmidler Skanderborg
Vesterskovvej 4 8660 Skanderborg Tlf.: 87 933 933 Fax: 87 933 999 e-mail: cfu-aarhus@viauc.dk www.cfu-aarhus.dk Redaktion:
Lotte Svane S. Petersen (red.) Kaare Øster
Hanne Schriver
Lennart Svensson (ansv.) Carsten E. Jensen (kursusdel) Forsiden:
Foto: Lars Andersen Lay-out: Lars Andersen Oplag: 13.000
Tryk: Scanprint
ISSN: 1601-8737
NORDISKMILJØMÆRKN ING
Tryksag
541 006
TEMA: FAGLIG LÆSNING - LÆSNING I ALLE FAG
Faglig læsning - at læse for at lære
Elisabeth Arnbak
4
At skrive den gode fagbog
Ole Steen Hansen
6
Faglig læsning på nettet
Ragna Christensen
7
Matematik bogen
- hvorfor er den så svær?
Niels Olesen
8
Hvad gør vi?
Lisbeth Møller
10
Faglig læsning i fagene
CFU’s pædagogiske konsulenter
12
Skolebogmessen 2008 18
KÆRE 4. KLASSE 20
BETT 2008 20
Det globale
perspektiv i grundskolen 21
Ungdomsliv 2009 22
Leg, lær
og »brush up your English«, 23 Aktuelle landeskunde 24
Hvorfor er der så megen larm og problemer med disciplin
i skolen? 25
Den niende intelligens 26 Film og tv i din undervisning 27 Klimatopmøde 27
Et øjeblik 28
Materialer i kassevis 31 Kursusplan 32 Længerevarende kurser 64
106
Kurser, k onferen cer, temada ge og s tudiere jser
i dette n ummer af
Reflex 2
Reflex 2 14/04/08 10:23:4314/04/08 10:23:43
3 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
SOMMEREN ER PÅ VEJ…
… og når du nu sidder med refl ex, er I sikkert i fuld gang med forbe- redelserne til næste skoleår. Afgangsprøverne venter forude, og for- årets tummel om fornyelse af overenskomsterne er landet med et acceptabelt, ja nogle vil sige et fl ot resultat. Men selvom kalenderen snart siger velfortjent sommerferie, er faglige og pædagogiske input ikke at kimse af. Både til nu – og på længere sigt…
At lære eleverne at læse er dansklærerens opgave. Men at lære ele- verne at læse for at lære er alle læreres ansvar.
- Hvert fag har sit sprog og sine genrer, og netop hvordan eleverne udvikler færdigheder i at tilegne sig ny viden gennem læsning af fag- litteratur, er omdrejningspunktet for temaet i dette nummer af re- fl ex: Faglig læsning - i alle fag.
Fra temasider til kursustilbud, nyttige oplysninger og præsentationer af materialer. Refl ex rummer som sædvanlig en buket af forskelligar- tet inspiration til den daglige undervisning og til de mere langsigtede refl eksioner over både egen og skolens praksis. For ligesom i Amts- centrets tid er Center for Undervisningsmidler blandt de mange til- bud til skolerne forsat tættest på din praksis.
Siden 1. januar i år har vi heddet VIA Center for Undervisningsmid- ler.
Med afdelinger i Skive, Herning og Skanderborg varetager og udvik- ler vi som en del af VIA University College fortsat vores hidtidige opgaver, samtidig med at vi som en del af landets 3. største uddan- nelsesinstitution får en lang række nye muligheder for at støtte sko- lerne i deres fortsatte udvikling.
Fra CFU’s side kan vi således formidle kontakten til den del af VIA, der bedst løser forskellige opgaver, hvis ikke vi selv er i stand til det.
Skolernes ledelser, lærere og forvaltningerne er derfor mere end vel- komne til at henvende sig med spørgsmål eller behov for hjælp.
Med venlig hilsen Lennart Svensson Centerchef
VIA Center for Undervisningsmidler Tlf.: 96147410+96267810
E-mail: ls@viauc.dk
Reflex 3
Reflex 3 14/04/08 10:23:4614/04/08 10:23:46
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 4
TEMA FAGLIG LÆSNING
4
FAGLIG LÆSNING
En ting er at lære at læse - no- get andet er at læse for at lære.
Og når eleverne skal lære, hvor- dan de mest effektivt kan læse og tilegne sig indholdet af fage- nes tekster, er det alle faglære- res ansvar
Verden er i konstant forandring. Vi må hele tiden tilegne os ny viden og sup- plere vores uddannelse. Selv om infor- mationsteknologien har revolutioneret både den mundtlige og skriftsproglige kommunikation, så foregår hovedpar- ten af vores undervisning og uddan- nelse stadig via tekster. Faglig læs- ning, tilegnelse af viden gennem læs- ning, er derfor særdeles vigtig i udvik- lingen af elevernes faglige kompeten- cer. Ikke mindst i nyere undervisnings- former, hvor eleverne selv skal fi nde informationer, formulere projekter og være ansvarlige for egne læreproces- ser.
Læsning er en proces
Eleverne skal lære, at læsning er en aktiv, meningssøgende proces med en række delprocesser i læsearbejdet.
Det gælder naturligvis også den fagli- ge læsning - tilegnelsen af viden gen- nem læsning.
● Før-læseaktiviteter
● Under-læseaktiviteter
● Efter-læseaktiviteter
strategier og anvender dem både en- keltvis og på samme tid i læseproces- sen. Det vil dog være for krævende for de fl este elever at arbejde med for- håndsviden om tekstens emne, læse- formål, særlige tekstkarakteristika, ho- vedbudskabet og evaluering af eget læseudbytte på én og samme tid. Det er derfor nyttigt at lave et eller fl ere kurser i faglig læsning gennem skole- forløbet.
Eleverne får således mulighed for at fokusere på udvalgte redskaber og strategier og lære at anvende dem i eksemplariske opgaver og forløb. Så er de klædt på til at anvende redska- berne og strategierne i hverdagens læ- seopgaver.
At implementere nye færdigheder og strategier i hverdagens læseopga- ver tager tid. Hvis et fagligt læsekur- sus skal være indsatsen værd, skal alle klassens lærere forpligte sig til at an- vende redskaberne i den daglige un- dervisning. Alle faglærerne bør derfor være med til at planlægge et fagligt læsekursus og den efterfølgende im- plementering, så eleverne oplever, at kursets redskaber hjælper på deres forståelse og udbytte af fagteksterne.
Elever med læsevanskeligheder Elever med læsevanskeligheder (dys- lektiske elever) læser som regel både langsomt, upræcist og uden megen lyst. Basale vanskeligheder med skrift- sproget medfører, at de ofte mister overblikket over læsningen og styrin- gen og kontrollen med læseudbyttet.
Disse elever vil derfor ofte sakke bag- ud i forhold til deres jævnaldrende kammerater i stort set alle fag, hvor de skal læse sig til viden.
Der skal derfor tages højde for ele- vernes læsevanskeligheder - også selvom eleverne modtager specialun- dervisning, som jo netop har til formål at afhjælpe læseproblemerne, ikke at Før-læseaktiviteter er en samlet be-
tegnelse for de opgaver og processer, der forbereder tekstlæsningen. Elever- ne skal lære at gøre sig klar til at læse, præcis som når de forbereder skriv- ning af forskellige tekster. De skal kun- ne fokusere på informationer i teksten, som opfylder formålet med at læse den.
Under-læseaktiviteter er betegnel- sen for de opgaver, der anvendes til at identifi cere de informationer i teksten, som læseren har brug for, og til at fast- holde opmærksomheden på egne for- ståelsesprocesser under læsningen.
Efter-læseaktiviteterne er en betegnel- se for de aktiviteter, hvor læseren be- arbejder tekstens informationer, så de bliver anvendelige i det videre arbejde med emnet.
Effektive læsestrategier - hvem er ansvarlig?
Ansvaret for elevernes læseindlæring ligger hos dansklæreren. Han/hun skal lære eleverne færdigheder og strategi- er, der sætter dem i stand til at læse og skrive tekster af stigende svær- hedsgrad. Det er også dansklærerens ansvar at lære eleverne, hvordan de mest effektivt kan tilegne sig viden gennem læsning, og hvordan de kan arbejde med de forskellige processer i skrivearbejdet til brug i både faglige skolesammenhænge og i fritiden. Men hvert fag har sine genrer og koder, og derfor må planlægningen af denne un- dervisning ske i tæt samarbejde med lærerne, der varetager undervisningen i de andre fag.
Faglige læsekurser
Læsning er en meningssøgende pro- ces, der forudsætter, at læseren be- hersker en lang række færdigheder og
- AT LÆSE FOR AT LÆRE
Af
Elisabeth Arnbak
Reflex 4
Reflex 4 14/04/08 10:23:4814/04/08 10:23:48
5 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
hjælpe med lektierne. Elevernes fagli- ge udbytte er hele lærerteamets an- svar.
Elever med læsevanskeligheder har især stor gavn af før-læseaktiviteter, fordi de netop har behov for at kunne støtte sig til forhåndsviden om tek- stens emne og om teksttypen under læsningen. Det hjælper dem både med at foregribe, hvad der kan stå i teksten, og med at komme med kvalifi cerede gæt på ord i teksten, de ikke selv kan læse.
Denne elevgruppe har således stort udbytte af undervisning i faglig læs- ning, hvis læreren i tilrettelæggelsen af undervisningen er opmærksom på de- res vanskeligheder – blandt andet ved at stille tekniske hjælpemidler til rådig- hed.
Tosprogede elever
Elever med andet modersmål end dansk har ofte et mindre fagligt ord- kendskab og problemer med at læse (afkode) enkeltord i fagteksterne. Af- kodningsproblemerne kan både skyl- des manglende kendskab til ordenes betydning eller til udtalen.
For at sikre de tosprogede elevers udbytte af den faglige undervisning, kan det være nødvendigt, at læreren i sin undervisning tager højde for både det manglende ordforråd, den kulturel- le baggrund og eventuelle læseproble- mer.
Lærerne kan blandt andet komme vanskelighederne i møde gennem før- læseaktiviteter og ved at sørge for nødvendig baggrundsviden om emnet via andre informationskilder:
Det kan være billedmateriale og fi lm, der giver en bred indføring i emnet, el- ler ved at opleve genstande, dyr og fænomener i „praksis”, så eleverne får viden gennem alle sanser. Selvopleve- de erfaringer gavner alle elever uanset sproglige og kulturelle forudsætninger.
Den røde tråd
Faglæreren skal først og fremmest etablere ’den røde tråd’ i fagundervis- ningen og sikre, at eleverne har forstå- et, hvordan et mundtligt oplæg spiller sammen med fagtekstens indhold og alle de andre undervisningselementer, der indgår i det samlede forløb. Men hvis eleverne skal være aktive, målret- tede læsere af fagtekster, så må lære- ren også tydeliggøre, hvordan de skal tænke og planlægge læsearbejdet.
Forskning i tekstforståelse og meta- kognition har dokumenteret, at ikke mindst svage læsere får stort udbytte af undervisningsmetoder, hvor læreren er en positiv rollemodel, der ’tænker højt’ og viser, hvordan man gør sig klar til at læse, hvordan man fastholder tek- stens vigtige informationer, og hvor- dan man vurderer udbyttet af teksten.
For nogle lidt svagere læsere vil det være vigtigt, at tekstarbejdet gradvist overlades til den enkelte elev, som på den måde ’får førerkasketten på’, når han eller hun er klar til det.
Vi som lærere skal tydeliggøre for eleverne, at læsning er en aktiv me- ningssøgende proces, og at man kan benytte effektive redskaber og strate- gier til at optimere sit læsearbejde. Og bliver vi bedre til det, kan vi håbe, at færre elever fremover forlader grund- skolen med utilstrækkelige læsefær- digheder i forhold til de krav, de møder i en uddannelse eller på arbejdsmarke- det.
Se kursus 08213 side 36 »At læse for at lære«
Foto: Mikal Schlosser
Reflex 5
Reflex 5 14/04/08 10:23:4914/04/08 10:23:49
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 6
AT SKRIVE DEN GODE FAGBOG
Læsestrategier og stikordsregistre er noget af det, man forbinder med faglig læsning. Men for mig, der er første led i den faglitterære fødekæde, er den gode fagbog altid den næste, jeg skal til at skrive.
Den udspringer af begejstringen over en eller anden idé – noget jeg har læst i avisen, oplevet på en ferie eller må- ske af fotos fra en gåtur langs åen. Fi- len med de gode ideer på computeren er så lang, at jeg skal leve væsentligt længere end gennemsnittet for at nå at realisere dem alle.
Den nye idé udvikler sig til forestillin- ger om, hvordan tekst og billeder kan sættes sammen, så jeg får fortalt hi- storien levende, klart og præcist. Den- ne idéfase er oftest den sjoveste og er kendetegnet ved en uforpligtende le- gende begejstring. Det er her, jeg ind- kredser den historie, jeg ender med bare ikke at kunne lade være at fortæl- le. I bund og grund er følelsen ikke an- derledes, end dengang jeg som lærer opdagede et eller andet vildt spæn- dende, jeg glædede mig til at fortælle børnene.
Så kommer det lange seje træk med kildekritisk research i litteratur, arkiver, på nettet eller gennem interviews.
Faglitteratur er virkelighedens littera- tur, og jeg kan ikke tillade mig at digte eller gætte. Hvis jeg selv sørger for bil- ledmaterialet, er jeg også hurtigt ude med kameraet. Uden en dækkende og interessant samling fotos, ingen bog.
Arbejdet glider over i en fase med at sortere, vurdere og udvælge informati- oner og billeder og ender i et puslespil, jeg lægger på computeren. Det er her, jeg skriver og strukturerer bogen og deler informationerne op alt efter, om det er brødtekst, statistik, faktabokse, billedtekster eller interviews.
Den gode fagbog er spændende at læse. Sproget skal ikke være en hin- dring på vejen, og der gives ingen points for at udtrykke sig med overdre- ven brug af fremmedord eller i knudre- de sætninger fulde af parenteser og indskud. Den gode fagbog fører gen- nem et levende og præcist sprog læ- seren ind i sin verden.
Ethvert fagområde har sine egne fagli- ge termer til at sætte præcise beteg- nelser på fagets handlinger, genstande eller begivenheder. Ikke mindst når man skriver for børn, må man overve- je, hvilke dele af dette fagsprog, der skal med i ens bog. Forfatteren får blandt andet sin hyre for at udvælge og systematisere, så det faglige ind- hold passer til målgruppens alder og bogens detaljeniveau.
Til den gode fagbog hører naturligvis, at formalia er i orden. Der skal være stikord, indholdsfortegnelse og henvis- ninger til anden litteratur eller andre in- formationskilder. Men i denne fase er jeg glad for, at der ikke er så langt igen til trykkeriet. For jeg har nu ærlig talt aldrig skrevet en fagbog, fordi jeg blev høj ved tanken om at skulle lave endnu et stikordsregister…
Besøg Ole Steen Hansen på www.steen-media.dk Af forfatter og fotograf
Ole Steen Hansen
Der gives ingen points for at ud- trykke sig med overdreven brug af fremmedord eller i knudrede sætninger fulde af parenteser og indskud. Den gode fagbog fører gennem et levende og præcist sprog læseren ind i sin verden.
Motorcross – en hård motorsport er en af Ole Steen Hansens nyeste bøger for mellemtrinnet.
TEMA FAGLIG LÆSNING
Reflex 6
Reflex 6 14/04/08 10:23:5014/04/08 10:23:50
7 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
Med ”Folkeskoleloven af 1993” og handlingsprogrammet ”Folkeskolen år 2000” kom der fokus på den projekt- orienterede arbejdsform. Her har ele- verne brug for at kunne hente oplys- ninger i både det analoge og det digi- tale miljø. På webstederne danske-dyr.
dk, verdens-dyr.dk og frilaesning.dk, der er produceret af forlaget ConDi- dact, kan eleverne læse faglige artikler, der er udformet med skoleelever som den primære målgruppe.
Faglige læsekurser
Skolebibliotekar Lene Madsen, Sabro- Korsvejskolen i Århus, har på danske- dyr.dk (under ”Ideer og forløb”) skre- vet et stort tema om faglig læsning i 3.- 4. kl., hvor hun kommer med for- slag til, hvordan man kan bruge de mange tekster på danske-dyr.dk til fag- lig læsning. I temaet gennemgår Lene Madsen bl.a. det studietekniske ud- styr, læsestrategier (herunder skim- ning og punktlæsning) og kildekritik.
danske-dyr.dk beskrives som let at manøvrere i for eleverne, og det fagli- ge stof er struktureret, så det er let at fi nde rundt i. Fagteksterne er desuden skrevet i to læseniveauer – let og svært. Fagteksterne på det lette ni- veau kan anvendes i forbindelse med skærmlæsning, som er en færdighed, der skal øves ifølge læseplanen i Fæl- les Mål.
Lene Madsen har udarbejdet 240 op- gaver til danske-dyr.dk, der kan anven- des sammen med en række fagbogs- serier i forbindelse med et fagligt læ- sekursus.
Endelig kan eleverne teste deres viden i et stort antal quizzer – både på dan- ske-dyr.dk og verdens-dyr.dk.
frilaesning.dk
På dansksitet frilaesning.dk, der hen- vender sig til 2.-4. kl., kan eleverne
læse nyskrevne fagtekster. Ligesom på danske-dyr.dk og verdens-dyr.dk er teksterne skrevet på to læseniveauer.
Artiklerne er ledsaget af mange fotos og tegninger.
Hver uge udkommer en ny fagtekst, og fagteksterne spænder over fl ere forskellige genrer, som eleverne på den måde får kendskab til. En færdig- hed der skal øves ifølge Fælles Mål.
frilaesning.dk er interaktivt, idet elever og lærere selv kan komme med forslag til nye faglige emner ved at sende de- res ideer til redaktionen på frilaesning.
dk. En mulighed som især drengene benytter sig af. Forslagene kommer derefter til afstemning på frilaesning.
FAGLIG LÆSNING PÅ NETTET
dk, og de forslag, der får fl est stem- mer, resulterer i en ny fagtekst. På den måde sikres, at emnerne er relevante for eleverne.
frilaesning.dk indeholder endvidere ny- skrevne skønlitterære tekster skrevet af kendte danske børnebogsforfattere.
Nogle af de læsetrætte drenge, som dropper bøgerne, vil gerne læse, når blot det foregår på en pc. Det fortæller fl ere lærere, som har benyttet sig af frilaesning.dk. Ligeledes har læsning på pc den store fordel, at der kan bru- ges digital oplæsningsstøtte. På den måde kan også læsesvage elever få gode læseoplevelser.
Illustration:
Kim Svarer Knudsen Af Ragna Christensen
Reflex 7
Reflex 7 14/04/08 10:23:5114/04/08 10:23:51
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 8
TEMA FAGLIG LÆSNING
Det er et spørgsmål, der stilles af mange elever. Svarene er mange, og jeg vil her forsøge at redegøre for, hvorfor bogen op- leves som svær, samt give nogle bud på, hvad man som lærer kan gøre ved det.
Læringsstrategier
Som lærer vil man være tilbøjelig til at forklare en tekst ud fra en forestilling om, at begreber kan overføres fra læ- rerens hoved til elevernes hoved. Og at eleverne ved træning og gentagelse kan tilegne sig begreberne. Gid det var så vel. Men undersøgelser viser, at denne læringsstrategi ikke virker. Så
”mere af det samme-strategi” skal er- stattes af noget andet.
Her byder konstruktivismen så ind.
Groft sagt bygger konstruktivismen på, at eleverne skal være i centrum i læringsprocessen og selv skal konstru- ere deres begreber. De skal altså selv konstruere deres algoritmer.
For at eleverne kan konstruere be- greberne, er der nogle præmisser, der skal være til stede:
- Elevernes forforståelse skal aktive- res.
- Eleverne skal være sprogligt aktive.
- Eleverne skal lære selv at organisere den viden, de skal bruge til begrebstileg- nelsen.
Fokus skal fl yttes
Den pædagogiske udfordring er klar:
Der skal fl yttes fokus fra ”mere af det samme” over til at tænke i baner som:
MATEMATIKBOGEN
- Hvordan giver vi eleverne værktøjer, så de kan ”angribe” matematikbo- gen?
- Hvordan aktiverer vi elevernes forfor- ståelse?
- Hvordan bliver eleverne sprogligt ak- tive?
At gøre eleverne sprogligt aktive er et mål i sig selv, fordi eleverne ikke har tilegnet sig et begreb før de mundtligt kan redegøre for det.
Inden jeg kommer for godt i gang…
Står det slemt til med elevernes fagli- ge læsning, eller er det kun svage og tosprogede elever, der har brug for disse læsestrategier?
Jeg arbejder som beskikket censor i matematik, hvilket blandt andet bety- der, jeg retter 240 sæt færdigheds- og problemregningsopgaver hvert år. Jeg skal ikke komme med konkrete ek- sempler her, men hvert år svarer utro- ligt mange elever forkert på opgaver, der matematisk er meget simple. Man må formode, at fl ertallet af elever i 9.
klasse kan løse et subtraktionsstykke som: Hvad er 2006 minus 1048? Men når 40 % af eleverne svarer forkert, må konklusionen være, at de ikke kan læse den tekst, som stykket er pakket ind i. De mangler simpelthen kompe- tencer i faglig læsning.
Hvem har læseansvaret?
Som garvet matematiklærer har jeg i mange år haft den opfattelse, at ”det der med læsning” må dansklærerne tage sig af - hvem ellers? Forkert! Læ- seansvaret påhviler alle lærere i team- et. Spørgsmålet er blot, hvordan læse- ansvaret skal fordeles…
Der er som bekendt tre læseformål:
- Læse for at opleve, som når man læ- ser en skønlitterær tekst
- Læse for at lære, som når man læser faglige tekster
- Læse for at gøre, som for eksempel
ved forsøgsbeskrivelser i fysik og bio- logi
Disse tre teksttyper skal læses forskel- ligt. Mens man godt kan læse en no- velle lidt ekstensivt, vil denne strategi gå helt galt i en fagbog. Sproget i en matematikbog er ofte komprimeret, li- gesom faget har sit eget sprog.
Derfor er det en forudsætning, at ele- verne er bevidste om teksttyperne og har strategier til, hvordan de forskellige tekster skal læses.
At angribe en faglig tekst
Jeg anvender tankekort. Skal man starte på et emne om f.eks. vand, kan man starte med at aktivere elevernes forforståelse ved hjælp af et tankekort.
Eleverne starter med to og to at kom- me med bud på, hvad de ved om vand.
Det hele samles på tavlen, og eleverne får her den første aha-oplevelse, når de opdager, at de ved meget mere om emnet, end de selv troede. Der disku- teres livligt, så sproget og forforståel- se er i spil. Eventuelt struktureres tan- kekortet.
Tankekortet er også et nyttigt red- skab til at danne sig overblik over det kommende emne i matematikbogen.
Eleverne får at vide, at de ikke må star- te med at læse selve teksten, men skal fi nde ud af, hvad der er vigtigst. Vi kalder det ”styrke 1”. Ofte vælger ele- verne hovedoverskrifterne, hvilket gi- ver god mening. Herefter plejer de at vælge ”underoverskrifterne”, som
”styrke 2”, og så plejer de at opdage, at der er grafi k, fotos, tegninger, m.m., der understøtter de enkelte afsnit -
”styrke 3”. Tilbage er kun teksten.
Men ved at læse deres tankekort, op- lever eleverne, at de har lært meget, inden de egentlig er begyndt at læse.
Der er fl ere fordele ved denne pro- ces: Eleverne får overblik, de er ”on- line” og de får gå-på-mod til at gå i gang med teksten, som ikke længere er fremmed for dem.
MATEMATIKBOGEN
– HVORFOR ER DEN SÅ SVÆR?
Af Niels Olesen Lærer og
matematikvejleder, Strandgårdskolen, Ishøj
Reflex 8
Reflex 8 14/04/08 10:23:5314/04/08 10:23:53
9 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
Uoverstigelige bjerge og wild west- mentalitet
Jeg oplever to væsentlige forhold, når eleverne arbejder med problem- regning. Det ene kalder jeg det ”uover- stigelige bjerg”; det at så mange ele- ver simpelthen giver op. Jeg kan se det ved, at der ofte er en del lette op- gaver godt inde i opgavesættet, som eleverne ikke har magtet at gå i gang med.
Det andet forhold kalder jeg ”wild west-mentaliteten”; altså det, at en del elever arbejder utrolig spontant, når de får opgavesættet udleveret. De kigger hurtigt sættet igennem, og en, to, tre: Lommeregneren er trukket, og der tastes på livet løs.
Her bruger jeg et skema, der kendes fra andre sammenhænge, som værk- tøj. Et skema, hvor eleverne punkt for punkt skal følge en anvisning, så de får en strategi til at gennemarbejde en problemløsningsopgave. Et skema, hvor der først er brug for lommeregne- ren efter, at de andre krav i opgaven er løst.
Sammenhængende indsats batter Problemet med den faglige læsning lø- ses bedst i en sammenhæng. Det er helt fi nt, at en lærer eller et team ar- bejder med faglig læsning. Men skal det virkelig rykke, skal der ske en mere sammenhængende indsats på den en- kelte skole.
På Strandgårdskolen, hvor jeg arbej- der, støtter vi den faglige læsning med følgende tiltag:
· Af årsplanen skal det fremgå hvilke lærere, der har hvilke ansvarsområder i forbindelse med den faglige læs- ning.
· Vi har en matematikhandleplan, som forpligter alle skolens matematiklære- re, og i virkeligheden alle skolens teams, fordi den sproglige dimension spiller en central rolle.
· Vi har nedsat et matematikfagudvalg for at højne hele det matematikfagli- ge niveau..
Men hvor svært er det så at komme i gang?
Svaret er: Det kan være svært. Men når jeg ser, hvor meget manglende evner til faglig læsning betyder for afgangsprøverne, er jeg ikke et sekund
Som garvet matematiklærer har jeg i mange år haft den opfattelse, at ”det der med læsning” må dansklærerne tage sig af, hvem ellers?
Forkert! Læseansvaret påhviler alle lærere i teamet. Spørgsmålet er blot, hvordan læseansvaret skal fordeles…
At læse matematiksprog Flere forhold kan gøre det svært at læse en matematikbog:
1. Sproget er meget kompakt.
Hvert eneste ord kan have en betydning for forståelsen.
2. Fagudtryk: Matematikken har sit eget sprog – et meget begrebstungt sprog.
3. Præpositioner: Om jeg tager på ferie i Grønland eller på Grønland, ødelægger ikke forståelsen. Men renten nedsættes til 4, renten nedsættes med 4 %, renten nedsættes fra 4 % er tre forskellige opgaver.
4 Imperativer: Afl æs, forstør, godtgør osv. Ord og
sprogformer, som mange elever ikke møder så tit.
5. Passivformer: Der løbes, hentes, bringes osv. Igen forholdsvis ukendte sprogformer.
6. Ord der betyder noget helt andet i matematikkens verden.
Når jeg skal angive en løsning, sladrer jeg ikke, en tangent har ikke noget med et klaver at gøre, et forhold er ikke specielt romantisk i
matematiksammenhænge, og at forbinde noget har intet med førstehjælp at gøre.
Jeg kan varmt anbefale bogen Læse for at lære - en prak sis håndbog af Gerd Fredheim, Gyldendal, med konkrete forslag til, hvordan man kan komme i gang.
i tvivl om, hvor vigtigt det er at opprioritere den faglige læsning.
■
Reflex 9
Reflex 9 14/04/08 10:23:5414/04/08 10:23:54
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 10
TEMA FAGLIG LÆSNING
Med mere og mere teksttunge fag er det væsentligt for elevers læring, at de er i stand til at an- vende mange forskellige afkod- nings- og forståelsesstrategier
At fremme elevernes læselyst i folke- skolen kan ind imellem ses som en Uriaspost.
Sammenholder man udbuddet af genrer, som eleverne dagligt tilbydes i form af bl.a. reklamer, pc-spil, hjem- mesider og tv med undervisningens faglige meget forskelligt sammensatte tekster, kan det ikke undre, at elever hopper over, hvor gærdet er lavest.
Selv ikke den mest engagerede under- viser kan vel undgå at føle en vis usik- kerhed i arbejdet med at bibringe po-
– HVAD GØR VI?
ET FORLØB MED FOKUS PÅ DEN FAGLIGE LÆSNING
derne et kompetenceniveau om den faglige læsning.
- For gider de? - Kan de? - Nytter det?
Det gør det!
Et praksisprojekt
På Midtbyskolen i Horsens har vi fokus på børns læselyst, med udgangspunkt i faglig læsning.
Den omdiskuterede Pisa-undersø- gelse viser, at danske børn er gode læ- seafkodere, men at læseforståelsen og -motivationen kan ligge på et lidt mindre sted. Den udmelding er svær at sidde overhørig.
Med skolebiblioteket som tovholder har vi på skolen gennemført et forløb med 5. årgang i efteråret 2007. Selve projektet har haft form af tre lunter til læselyst med målet at øge læselysten gennem faglig læsning.
1 Fagligt læsekursus
5. årgang har både i klassen og på sko- lebiblioteket fordybet sig i forskellige materialetyper og strategier for, hvor- dan man angriber en fagtekst.
Desuden har skolebiblioteket hele ef- teråret taget udgangspunkt i faglig læs- ning for 2. årgang.
2 Fagbogsproduktion
En uges produktion, hvor alle årgan- gens lærere, fag og timer var inddra- get. Fagbogsforfatter Kaare Øster og billedunderviser Jannik Brotz blev brugt som inspiration til opkvalifi cering af elevernes arbejde.
3 Formidling og forankring af den gode læseproces
Den elevproducerede fagbog blev for- midlet til elever på 2. årgang af 5. år- gang. I formidlingen var der fokus på læseforståelse og -sikkerhed for 2. år- gangs vedkommende og på læsestra- tegier og -hastighed for 5. årgang.
På vej mod brugbar evaluering I arbejdet med at videreudvikle den faglige læselyst har skolebiblioteket kigget på:
· om eleverne bruger forskellige mate- Af Lisbeth Møller,
skolebibliotekar på Midtbyskolen
Reflex 10
Reflex 10 14/04/08 10:23:5414/04/08 10:23:54
11 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
rialetyper og læsestrategier i daglig- dagen og bruger biblioteket mere.
Her indgår illustrationsbrug, layout, elev- og lærerovervejelser om materi- alers egnethed, tilgængelighed osv.
· om lærerne viser øget interesse for at bruge skolebiblioteket i forbindelse med det faglige arbejde i klasserne
· om lærere/elever ønsker søgekurser og lignende
· om elever viser øget interesse for faglitteratur – også som fritidslæs- ning
· om besøg af illustrator og fagbogs- forfatter opkvalifi cerer arbejdet
· om eleverne via bøger, interesser, faglige fællesskaber og besøg udefra tænder på deres til tider forunderlige omverden og på en øget forståelse af den.
Hvad blev det til?
Vi har konstateret, at det er væsentligt at have faste tovholdere i udviklings- forløb for at stile direkte mod målet med projektet.
Det er ligeledes væsentligt at løfte det faglige indhold med ”eksperter”.
Det har været tydeligt både undervejs og efterfølgende at se elevernes øge- de fokus på og anvendelse af faglige læsestrategier. Eleverne giver sig, med gradueret resultat, mere sikkert i kast med forskellige læsestrategier.
Vi har tidligere haft stort fagligt ud- bytte af elev-til-elev læring, hvorfor 5.
årgangs opgave var at formidle fagbø- gerne til 2. årgang. Her er tilbagemel- dingen, at eleverne nød at få formidlet emner, der havde umiddelbar interes- se for dem.
Forløbet har øget udlånet fra fagbib- lioteket. Der udlånes nu mere faglitte- ratur som fritidslæsning.
I skrivende stund kan vi ikke tydeligt se, om 5. lærerteam har taget faglig læsning til sig som fællesansvar. Der snakkes om faglig læsning; det er et skridt på vejen.
Hvor skal vi hen, du?
Arbejdet med faglig læsning har ud over ovenstående drejet sig om at medvirke til, at der undervises i læs-
ning i hele det lodrette skoleforløb – og med hele teamet omkring den enkelte årgang/afdeling som ansvarlig med- spiller!
Alle fagområder må nødvendigvis arbejde med læseundervisning, der i sine strategier har fokus på de pågæl- dende fags tekstopbygning og layout.
Læsning er ikke længere et anliggen- de, der alene kan pålægges dansklæ- reren.
Der er stor forskel på at læse hydro- termfi gurer i geografi , lære om geners opbygning i biologi, forstå en matema- tisk tekst og på at nå frem til at kunne perspektivere et billede i dansk. – Og det må vi forholde os professionelt og fagligt til!
»Læsning er ikke længere et anliggende, der alene kan pålægges dansklæreren«
Reflex 11
Reflex 11 14/04/08 10:23:5514/04/08 10:23:55
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 12
TEMA FAGLIG LÆSNING
Mellemtrinnet
Læsedetektiven – et 3-trins læse- kursus til mellemtrinnet v/ Elisabeth Arnbak
Opgavebøger, der lærer eleverne me- toder til, hvordan de kan læse sig til vi- den.
Materialet, der har et indarbejdet eva- lueringsredskab, tager udgangspunkt i hverdagstekster med vægt på fagbøger og består af tre lærervejledninger og opgavebøger til henholdsvis 3.- 4. klas- se, 4.-5. klasse og 5.- 6. klasse.
Se også ”Faglig læsning - at læse for at lære” s. 4 samt kursus side 36 Læs og skriv fagtekster – 3. - 4.
klasse v/ Ingelise Moos og Karen Vil- helmsen
Et tilrettelagt forløb om faglig læsning på 3. – 4. klassetrin, der kan anvendes som konkret undervisningsforløb eller som inspiration.
I hæftet fastholdes vekselvirkningen mellem læsning af fagtekster og egen- produktion i opgaver og forslag til læse- og skrivestrategier.
Efter skoletid v/ Marianne Keinicke, Jonna Byskov og Helge Christiansen Består af elevbog og lærervejledning med elevernes fritidsliv som udgangs- punkt for at skrive og læse sagtekster.
Til 3. – 4. klasse. Kan lånes i klassesæt i Fællessamlingen.
Handicappet – og hva’ så? v/ Marian- ne Keinicke og Jonna Byskov
Til 4. – 5. klasse med emnet handicap som udgangspunkt for at læse og skri- ve sagprosa, søge på internettet og lave en hjemmeside. Lærervejlednin- gen giver en grundig gennemgang af arbejdet med sagprosa.
Læsningens landskab v/ Kirsten Ja- kobsen
Et materiale til 3. - 4. klasse, der læg- ger op til en systematisk undervisning i læseforståelse. Eleverne arbejder med forskellige læseforståelses- og læringsstrategier, når de læser både fagtekster og skønlitterære tekster.
Projektklar 1 og 2 v/ Betty Folino og Christina Hellensberg
Projektarbejde og faglig læsning i dansk til 4. – 5. og 6. – 7. klasse.
Projektklar 1: Færdigheder og strategi- er i faglig læsning - varierede arbejds- former – elevopgaver med brug af mange kompetencer - refl eksion over arbejdsmetoder og resultater.
Projektklar 2: Indsigt i projektarbejdets faser og metoder – informationssøg- ning – informationsbearbejdning - for- midling – produktvalg - evaluering.
FAGLIG LÆSNING
- I INDSKOLINGEN OG PÅ MELLEMTRINNET
Indskolingen
Danskfi dusen – projektarbejde og faglig læsning v/Synnøve Lien og Kir- sten Meldgaard. ’Anderledes’ fagbø- ger til danskundervisningen og til fag- lig læsning i 2. klasse, som også åbner for projektorienteret arbejde i indsko- lingen, herunder storylineforløb. Kan bruges som selvstændig læsning og til makkerlæsning.
Materialet, som fi ndes som klassesæt i Fællessamlingen, består af en lærer- vejledning og fi re små fagbøger om danskfaglige temaer.
Tæt på dyrene v/ Lis Pøhler
Også et velegnet materiale til den før- ste faglige læsning med en god læse- vejledning til materialet.
I-kasse 105: ”Lette fagtekster til den første faglige læsning i dansk”
Oplagt til overblik over forskellige for- lags bøger til introduktion af faglig læs- ning.
Kassen lånes i Informativ afdeling .
Jeg anbefaler hermed en række titler, som kan være til god inspiration, når man skal i gang med at planlægge et forløb omkring faglig læsning i indskolingen eller på mellemtrinnet.
Nogle af titlerne fi ndes i klassesæt på Fællessamlingen. De øvrige kan lånes til inspiration for læreren i Informativ afdeling.
Af Kirsten Glavind pædagogisk konsulent
I Fællessamlingen fi ndes 58 titler af
”De små fagbøger” til elever i 2.-5.
klasse i klassesæt.
Bøgerne er meget velegnede til fag- lige læsekurser, frilæsning og tværfag- lige emnearbejder.
Find opgaver til alle titler i serien på www.dsf.gyldendal.dk
Reflex 12
Reflex 12 14/04/08 10:23:5614/04/08 10:23:56
13 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
Er det kedeligt at træne læs- ning, når man går i 7. klasse?
Af Hanne Schriver, pædagogisk konsulent
Læsetræning på de ældste klassetrin behøver ikke at være ren færdigheds- træning.
En indgang kan være den Hanne Fa- brin, en af forfatterne bag det kendte læsemateriale ”Læs på!”, bruger, når hun afholder kurser for lærere.
Man kan for eksempel visuelt præsen- tere ordet kontensalieret
og spørge: ”Hvad står der her?” Straks vil der være bud på det, og man kan få en samtale om, hvilke teknikker der blev brugt til at fi nde frem til en mulig udtale af ordet.
Når dette er sket, kan næste dias vises eller sætning skrives:
Så er ingen i klassen længere i tvivl om, at det handler om en madret, og at ordenes sammenhæng betyder no- get for udtalen og læsningen af ordet.
Sæt ord på
Der er mange glimrende øvelser i
”Læs på!”-materialet, men elevforstå- elsen bliver opkvalifi ceret ved at stand- se op mellem de forskellige øvelser og sætte ord på, hvad man gør, og hvad man træner. I en klassesamtale med store elever kan man for eksempel bygge dette dobbeltskema op:
Bevidst læseformål kvalifi cerer Prøv at lade elever læse tekst 5 om et diskotek. Bed dem skrive stikord til, og lad nogle elever sige deres stikord.
Fortæl så, at de nu skal læse teksten igen for at undersøge fl ugtmuligheder - igen med stikord. Få nogle til at læse deres stikord op fra denne øvelse. SÅ er der grobund for en kvalifi ceret sam- tale om det at kende læseformål og betydningen af det for en tilegnelse af indholdet. I det hele taget er der i ma- terialet lagt op til at tænke og sætte ord på, hvad der sker i de forskellige
øvelser.
Dette er kun nogle eksempler i forhold til kapitlet om »Læsehastighed«. I øv- rigt er den samme tekst tit at fi nde i tre versioner, så eleverne selv kan væl- ge efter sværhedsgrad: let, middel og svær.
Læsningens genretræk
Eleverne skal også arbejde med genre- træk i forhold til læsning, så de inden for et fagområde bliver fortrolige med bestemte genres strukturer; det letter læsningen at være bevidst om felterne i for eksempel en madopskrift: ingredi- enser, fremgangsmåde, tidsforbrug og eventuelle serveringsforslag.
De skal også kende forskel på hver- dagssproget og fagsproget (som f.eks.
i geografi fagets brug af ordet ”græn- ser” og hverdagssprogets ”der er grænser for ….”).
Når eleverne ved noget om sprogbrug, læsehastighed, læsestrategier og gen- retræk, bliver de mere kvalifi cerede læsere! Og i skrivende stund går forly- dender på, at Fælles Mål 2 forholder sig til læsning og alle grundskolens fag.
”Læs på!” fi ndes til udlån i fællessam- lingen. Jeg kan anbefale, at man deler de 5 kapitler op i små kursusforløb jævnt fordelt i løbet af 7. – 9. klasse.
FAGLIG LÆSNING
- I DANSK
Kontensalieret
- Læsehastighed - Læseforståelse
Forståelse/viden Koncentration
Interesse Formål
Kontensalieret 1. Dele i stavelser 2. Sige i stavelser
3. Erfaringer med tryk (en ramme/
dias)
Meyers køkken kommer i aften med den kendte og velsmagende kontensalieret
Reflex 13
Reflex 13 14/04/08 10:23:5814/04/08 10:23:58
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 14
TEMA FAGLIG LÆSNING
FAGLIG LÆSNING
- I DANSK SOM ANDETSPROG
Fra et andetsprogsperspektiv kan det kun hilses velkomment, at der er kommet så stort et fo- kus på sprog og læsning af både fag- og skønlitterære tek- ster. De gode initiativer kom- mer mange børn til gavn – også de tosprogede elever, der har hårdt brug for det
Af Joan Hellqvist, pædagogisk konsulent
De tosprogede elever har en dobbelt udfordring i tilegnelsen af et fagligt indhold – ikke mindst i forhold til læs- ning i fagene. Det har forskere og un- dervisere i dansk som andetsprog igennem mange år råbt op om igen og igen. De har understreget, hvor vigtigt det er at medtænke, at det for denne elevgruppe er et læringsvilkår at skulle tilegne sig et fagligt indhold på et sprog, som de samtidig er ved at byg- ge op. Og hvor vigtigt det er at have in mente i tilrettelæggelsen af undervis- ningen.
Ordforråd og indholdsforståelse Ordforrådet spiller afgørende ind for at kunne forstå en tekst. Opmærksom- hed på ordforråd i forbindelse med de tekster, eleverne arbejder med, er og har da også altid fi gureret som et
”must”.
Erfaringer og undersøgelser viser imidlertid også, at et godt ordkend- skab ikke kan stå alene. Eleverne har brug for at arbejde med forforståelse med bredere fokus på indhold frem for kun på enkeltord. Også for selv at få indsigt i, at det kræver mere end for- ståelse af enkeltord at forstå en tekst til bunds.
En forudsætning for at opnå denne indsigt er, at lærerne introducerer ele-
verne til forskellige læsestrategier, hvil- ket ér en vigtig del af det læsepæda- gogiske arbejde med tosprogede ele- ver.*
Bevidst og systematisk undervisning i sprog, læsestrategier og før-, under- og efter-læseaktiviteter er lærere i dansk som andetsprog uddannet til.
Det kan derfor kun anbefales, at faglæ- rere og dansk som andetsprogslærere i samarbejde med skolens læsevejle- der spiller sammen om kvalifi cering af indsatsen i sprog og læsning til gavn for alle skolens elever.
*Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen, 2007 – Danmarks evalue- ringsinstitut
Publikationer, der giver indsigt i fagenes sproglige registre og konkret inspiration til arbejdet med sprog og fag
- også til gavn for almenundervis- ningen.
Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen
Dansk som andetsprog i fagene - Matematikrapport
- Naturfagsrapport - Fremmedsprogsrapport Dansk som andetsprog i relation til danskfaget
Alle nævnte publikationer kan lå- nes på VIA CFU eller downloades på www.tosprogede.kk.dk
Udvalgte læremidler, der un- derstøtter indsatsen i læsning i fagene
- også til gavn for de tosprogede elever
Faglig læsning – fra læseproces til læreproces (Arnbak 2003) Blandt andet praktisk inspiration til før-, under- og efter-læseaktivite- ter.
Læseforståelse – hvorfor og hvordan (Brudholm 2002) Med praktisk inspiration til, hvor- dan der kan arbejdes med læse- forståelsesstrategier i forbindelse med læsning af fag- og skønlitte- ratur. På Alineas hjemmeside un- der ”Dowloads” er der under ovenstående bogtitel mere inspi- ration.
At læse for at lære – en praksis- bog i læringsstrategier (Gerd Fredheim)
En yderst velegnet bog til læsning i alle fagene – med praksisideer og som udgangspunkt for oplæg til, hvordan klassens lærere kan arbej- de med læse- og læringsstrategi- er. Meget anvendelig i forbindelse med det læsepædagogiske arbej- de med tosprogede elever.
Læsningens landskab – læsefor- ståelse og læringsstrategier (Jacobsen og Tang)
Elevbog (3. - 5. klassetrin), der lægger op til en systematisk un- dervisning i strategier til læsefor- ståelse i fag- og skønlitterære tek- ster.
Reflex 14
Reflex 14 14/04/08 10:23:5814/04/08 10:23:58
15 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
At udvikle hensigtsmæssige læ- sestrategier hos eleverne indgår som et naturligt element i frem- medsprogsundervisningen
Af Ulla Sørensen, pædagogisk konsulent
At kunne anvende forskellige læsestra- tegier er grundlæggende for elevernes forståelse af faglige tekster på andre sprog. Arbejdet med strategierne er væsentligt i f.eks. den del af sprogun- dervisningen, der i faghæfterne be- nævnes ”kultur- og samfundsforhold”.
Gennem forskellige materialer, herun- der også netbaserede og autentiske materialer, tilegner eleverne sig større viden om levevilkår i de lande, hvor sprogene tales.
Nye emner kræver strategisk læsning Der udkommer hele tiden nye serier med alt fra sagtekster om dyr og na- turfaglige emner til teenage-emner, som kan anvendes i elevernes selv- stændige læsning eller i tværfaglige forløb. Også her er det en nødvendig- hed, at eleverne kan anvende læsetek- nikker for at sikre det fulde udbytte.
Fremmedsprogslærere efterspørger konstant nye og opdaterede udgivelser inden for ovenstående områder af un- dervisningen. På CFU indkøber vi lø- bende en stor variation af disse mate- rialetyper fra danske såvel som uden- landske forlag til både Informativ afde- ling og Fællessamlingen.
FAGLIG LÆSNING
- I FREMMEDSPROGSUNDERVISNINGEN
Eksempler på nye serier med sagtekster til forskellige ni vea u- er i engelskundervisningen - Macmillan Children Readers - Heinemann English Readers - Macmillan Topics
- Get Wise - Teen Issues - Issues Today
Mere information - også om tilhø- rende netbaserede ressourcer – ved at søge på titlerne på
www.cfu-aarhus.dk > Søg materi- aler
Konference om læsning
på de ældste trin i grundskolen
Torsdag den 29. - fredag den 30. januar 2009 Golf Hotel Viborg
DE STORE LÆSER ...
Målgruppe:
Dansklærere på ældste klassetrin, skolebibliotekarer, læsevejledere og -konsulenter, PPR, lærere på VUC, kommunale ledere og danskkonsulenter m.fl.
Yderligere oplysninger: Tlf 87 933 912/mail: jyro@viauc.dk Arrangører: VIA Center for Undervisningsmidlerer
Center for Undervisningsmidler, Nordjylland
Reflex 15
Reflex 15 14/04/08 10:23:5914/04/08 10:23:59
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 16
TEMA FAGLIG LÆSNING
samtidig forstå indholdet af de tekster, der bruges i klassen.
Eleverne har ofte behov for meget mere hjælp til for eksempel at søge ef- ter bestemte former for oplysninger, forløb, skematiske informationer, sam- menhænge eller processer.
Sættes eleverne selvstændigt til at op- søge fagtekster - i fagbøger, på nettet eller fra andre medier - skal de også her have vejledning i at vurdere og ud- vælge tekster og andet indhold. De skal have indarbejdet en række færdig- heder og strategier, der kan bruges til at engagere og målrette deres arbejde med fagtekster i de daglige læsepro- cesser.
Af Kaare Øster
pædagogisk konsulent
Faglig læsning er en tilegnelse af viden gennem læsning. Når traditionelle fag- bøger eller elektroniske medier inddra- ges, er det om at støtte eleverne med den fornødne hjælp og vejledning. De skal både kunne læse selve teksten og
FAGLIG LÆSNING
- I NATURFAGENE OG MATEMATIK
Lær dine elever at
- bruge og udnytte forforståelse - relatere til kendte ting
- brainstorme - bruge mindmap - bruge spørgeteknikker
- tydeliggøre og klargøre formålet med overhovedet at skulle læse fagteksten
- bruge læseteknikker
- bruge forskellige notatteknikker - både på papir og med nettets muligheder.
FAGLIG LÆSNING
- FOR ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER
Af Elin karkov,
pædagogisk konsulent
Adgang til digitale fagbøger
Gyldendal har åbnet nye muligheder for elever med it-rygsæk eller anden computerstøtte. Som det første af de store lærebogsforlag er forlaget gået i gang med at digitalisere deres lærebø- ger, så de kan oplæses ved brug af en- ten CDord5, udklipslæser i Skrivestøt- te eller ”Adgang for alle”.
Med åbningen af www.syntetisktale.
dk har elever og lærere fået gratis ad- gang til en række fagbøger primært for elever i sidste halvdel af skoleforløbet.
Den store gruppe elever med vanske- ligheder i forhold til at læse en tekst på et alderssvarende niveau får nu også
lettet adgangen til at få teksterne læst op.
Forhåbentligt vil dette initiativ blive fulgt op af andre forlag og på den måde være med til at opfylde det stærke krav om digitale undervisnings- midler til de læsesvage elever i folke- skolen.
Lette fagbøger i undervisningen Der kan med stor fordel inddrages let- te fagbøger i læseundervisningen af elever med læsevanskeligheder. Der er udgivet en bred vifte af bøger, som dækker bredt med mange forskellige emner og interesseområder. En let fagbog virker som oftest tillokkende med gode billeder og begrænset tekst- mængde. CFU har I-kasser, hvor en
del af disse lette fagbøger er samlet.
Se også artiklen Faglig læsning - at læse for at lære af Elisabeth Arnbak på side 4.
I-kasser fra Informativ samling - Lette fagtekster til den første
faglige læsning i dansk og spe- cialundervisning
- Tæt på dyrene - De små fagbøger
Desuden kan udvalgte titler lånes i gruppe- eller klassesæt fra Fælles- samlingen
Mange elever får først rigtigt lært at læse, når de får kastet sig over fagbøger og andet, der lige netop passer til deres læse- stil og behov.
Reflex 16
Reflex 16 14/04/08 10:24:0014/04/08 10:24:00
17 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
Udvalgte eksempler på titler, du kan låne på CFU
i Fællessamlingen og/eller i Informativ afdeling, når du skal arbejde med
Serier til dansk:
o Læs dansk fakta 2.-5.klasse o Let fakta 1.-3. klasse www.alinea.dk > materialer > lette bøger > fagligt læsekursus o Friske Fakta 3.-4. klasse o Små fakta 1.-3.klasse www.fl achs.dk > læsekursus o Jeg læser om. 2.-4. klasse o Kend dit land 2.-4. klasse www.geografforlaget.dk – Her fi n- der du også Nettjenesten (kræver abonnement)
o Læs om 2.-4. klasse o Temabøger 3.-7. klasse o Tema-let 2.-4. klasse www.gullhoj.dk
o Første fakta 1.-2. klasse o De små fagbøger 2.-5. klasse o De store fagbøger 4.-7. klasse www.gyldendal-uddannelse.dk – søg på serietitlen
o Dyr i sø og å / på gården / i mark og have / i havet / i skoven / i Grøn-
land 2.-5. klasse
www.dyr.gyldendal.dk
o Det lille Fagbibliotek 3.-5. klasse o Dyr i fare 2.-4. klasse www.fmb.dk - søg på serietitlen o Tæt på dyrene 1
o Tæt på dyrene 2 2.-3. klasse o Tæt på dyrene 3
www.maaholmsforlag.dk > Sol- strålebøgerne
Baggrundslitteratur:
Faglig læsning – fra læseproces til læ- reproces (Arnbak 2003)
Bl.a. praktisk inspiration til før-, under- og efter-læseaktiviteter
Læseforståelse – hvorfor og hvordan (Brudholm 2002)
Med praktisk inspiration til arbejdet med læseforståelsesstrategier ved læsning af fag- og skønlitteratur. Søg på titlen og fi nd mere inspiration på
www.alinea.dk > download
At læse for at lære – en praksisbog i læringsstrategier (Fredheim 2006) Med praksisideer og som udgangspunkt for oplæg til arbejdet med læse- og læ- ringsstrategier i alle fag. Også oplagt i det læsepædagogiske arbejde med tosproge- de elever.
Læsningens landskab – læseforståelse og læringsstrategier (Jacobsen og Tang 2004)
Elevbog (3. - 5. klassetrin), der lægger op til en systematisk undervisning i strategier til læseforståelse i fag- og skønlitterære tekster. Med lærervejledning (2005)
Serier til engelsk:
- Macmillan children’s readers www.macmillanenglish.com - Heinemann English readers www.heinemann.co.uk - Macmillan topics www.macmillanenglish.com
- Get wise www.heinemann.co.uk
- Teen issues www.heinemann.co.uk
- Issues today www.independence.co.uk
Se de mange titler på CFU’s hjemmeside www.cfu-aarhus.dk
> Søg og bestil materialer > skriv seriens titel
FAGLIG LÆSNING
- OG LÆSEKURSER
17
Reflex 17
Reflex 17 14/04/08 10:24:0214/04/08 10:24:02
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 18
Skolebogmessen
Boldbanernes afgrænsende gulvstriber er skjult af røde løbere, og på vægge- ne hænger appetitvækkende plakater, farverige illustrationer og metervis af bannere. Over alt i DGI-husets store haller vandrer hundredvis af menne- sker rundt mellem hylder, standere og interaktive tavler fyldt med undervis- ningsmidler i alle afskygninger. - En et- hjulet cykel, fi lmfremvisninger, white- boards med nye it-programmer og selvfølgelig massevis af undervis- ningsrelevante bøger.
Pædagogiske snakke
I et hjørne af hallen ledsager en af- dæmpet guitar en sprød fortolkning af Sebastians Romeo og Julie. Ved et re- serveret bord i den anden ende af hal- len sidder tyskteamet fra Jellebakke- skolen sammen med pædagogisk kon- sulent Elsebeth Hansen fra CFU Nord- jylland. Den faglige diskussion er livlig, og efter mødet bevæger teamet sig ned mellem standene for i praksis at afgøre mødets diskussion om, hvor- vidt der skal investeres i ét nyt tysksy- stem til alle klasser eller skal købes forskellige, men færre titler ind.
Overalt høres faglige diskussioner, pæ- dagogiske overvejelser og en del glade udbrud, når tidligere kolleger og stu- diekammerater løber ind i hinanden.
Positive udstillere
Også blandt forlagsudstillerne er stem- ningen over arrangementet positiv. Di- rektøren for Gyldendal Uddannelse Mathias Bruun er rigtig glad for initiati- vet til messen:
- Vi har været med på Bogforum i Kø- benhavn mange gange, men har aldrig rigtig følt os hjemme der, fortæller Ma- thias Bruun og påpeger, at op mod 4000 besøgende på skolebogmesser- ne er mindst lige så meget værd som 30.000 til Bogforum.
- De, der kommer her, ved, hvad de vil.
Det er dedikerede kunder, som ikke bare er på strøgtur, vurderer Mathias Bruun.
Også Gorm Nielsen, der er direktør for forlaget Alrune, er tilfreds:
- Vi fra forlagenes side får mulighed for at vise, hvad der er på markedet, og lærerne kan komme og få et godt ma- terialekendskab. Og det er vigtigt, på- peger forlagsdirektøren.
Tekst: Lotte Svane Strange Petersen Foto: Lars Andersen
Skolebogmessen 2008 blev igen i år en succes. Med et par tusinde besøgende til de mere end 60 stande og 40 work- shopper, slog arrangementet sin status som Danmarks stør- ste fagmesse for boglige og it-baserede læremidler fast
Underholdning hos Alinea/Malling Beck
Fagteammøde
Lone Dybkjær Peter Øvig Knudsen
Anders Bondo Christensen
18
Reflex 18
Reflex 18 14/04/08 10:24:0414/04/08 10:24:04
19 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
2008
Dit indtryk af Skolebogmessen?
Karen Margrethe Clauber, Gjellerupskolen, Herning Jeg synes, det er supergodt.
Her er inspiration til både ho- ved og hænder. Workshops med både teoretiske og prak- tiske inputs og så muligheden for at se og røre ved alle de nye systemer – det kan jeg godt li’.
Anni Bleicken,
Møldrup skole, Møldrup Det er en spændende messe.
Det er nemt og overskueligt at se, hvad der er kommet af materialer. Jeg har været til tre workshops, som alle har været spændende og gode - endnu bedre end sidste år, hvor der ikke var lige så me- get at vælge imellem.
Jeppe Hansen, Skovvangskolen, Århus Jeg er meget positiv - det har været enormt inspire- rende. Jeg havde ikke fore- stillet mig, at der var så me- get liv og så megen inspira- tion samlet her. Det er læk- kert.
Peter Braaer,
Smedeløkkeskolen, Elev Det er første gang, jeg er her, og jeg synes, det er helt fantastisk. Både min kollega og jeg er vildt begej- strede. Det er alle tiders mulighed for at sondere, hvad der fi ndes på marke- det, og jeg har opdaget mange nye ting – blandt an- det forlag, jeg aldrig havde hørt om før.
Trængsel ved Gyldendal Mange besøgende vandt lommeregnere
Udstillerne fra Clio Online var klædt fi nt på - hele verden er til salg
Preben Meyer
19
Reflex 19
Reflex 19 14/04/08 10:24:0814/04/08 10:24:08
VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008 20
Her er en invitation til deltagelse i årets store konkurrence Gi en Historie.
For 6. gang afholder vi konkurrencen om at fortælle en rigtig god historie, og vi håber, at jeres klasse har lyst til at være med.
Det er altid godt med en god historie, og vi glæder os til at høre jeres.
Temaet i årets konkurrence 2008 er Fantastiske rejser
Skøre og vanvittige historier om rejser på havets bund, i farmors jordbærbed, til fremmede planeter, på cykel, ned i vulkaner, i mørke grotter, tværs gen- nem jorden til Kina. Eller måske bare ud i det blå.
Det kan være historier, I selv har ople- vet på ferier eller blot på en tur til køb- manden, eller det kan være rejser, som I har digtet, og hvor kun fantasien sæt- ter grænser.
I kan tilmelde jer, læse mere om årets tema og få gode idéer på
www.gienhistorie.dk
● Konkurrencen er lige som sidste år delt i en fortællekonkurrence* og en storyboard-konkurrence.
● Prisen er 500,- pr. klasse. Man er først endelig tilmeldt konkurrencen, når afgiften er betalt.
● Se reglerne om historiernes længde og antal deltagere på www.gienhi- storie.dk
Fortællekonkurrencen
Historier fortælles mundtligt på grund- lag af de historier, børnene har digtet.
Lærerne fungerer som konsulenter sammen med klassen.
Historierne må ikke skrives ned, men skal fortælles frit mundtligt. Der afholdes semifi naler som en slags lo- kalmesterskaber rundt om i landet.
I hver semifi nale fi ndes en vinder samt en 2. og 3. plads. Der uddeles også en række specialpriser, og alle deltagere får et deltagerdiplom.
Førstepræmievinderne fra de 10 se- mifi naler deltager i fi nalen sammen med to wildcards, som bliver udvalgt blandt semifi nalernes to bedste an- denpladser.
KÆRE 4. KLASSE
- Et fantastisk imponerende show, som er så stort og uoverskueligt, at enhver, der træder indenfor dørene, to- talt mister pusten.
Sådan beskriver Aksel Herholdt fra Herskindskolen i Galten den umiddel- bare oplevelse af den store it og un- dervisningsmesse. Aksel Herholdt vandt i efteråret en gratis tur til BETT som hovedpræmien i konkurrencen ved CFU’s store brugerundersøgelse.
Han fortæller tilfreds om mulighederne for at opbygge relevante faglige net- værk og om oplevelsen af messens mange stande.
- Jeg blev overvældet af, hvor meget it og teknik, der fi ndes, som man aldrig har skænket en tanke, at man kunne mangle. Og jeg blev fascineret af alt det nye udstyr, som er på vej mod os almindelige brugere indenfor nærme- ste fremtid, fortæller den glade BETT- vinder.
BETT 2008
Se billeder, video og beretninger fra BETT på www.bett.dk
www.bettshow.com/
BETT 2009 afvikles 14. – 17. januar 2009 i London Olympia.
I august 2008 vil CFU’s tilbud blive of- fentliggjort på www.bett.dk
Kontakt: Poul Tang, tang@viauc.dk
Verdens største messe for it og undervisning i London havde igen i år stort fremmøde af inter- nationale besøgende. CFU hav- de alene samlet 230 danskere til en velkomstaften, der senere blev fulgt op af 13 studieture til skoler og institutioner
Reflex 20
Reflex 20 14/04/08 10:24:1414/04/08 10:24:14
21 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 1·2008
Af Birte Kjær Peulicke
Konsulent, PD CICED, Professionshøjskolen i København
- Alle elever skal i løbet af deres skoletid deltage i mindst ét internation- alt projekt!
Sådan lød en anbefaling i november 2006 fra det globaliseringsråd, der ar- bejder med konkrete forslag til at ud- mønte regeringens vision om at gøre folkeskolen i Danmark til verdens bed- ste.
Anbefalingen blev senere årsag til Regeringens udmelding til Undervis- ningsministeriet om, at det globale perspektiv i grundskolen skal have selvstændig omtale i de nye Fælles Mål.
Betydningen for den enkelte kommune, skole, lærer og elev
Med folkeskoleloven fra 1993 blev omtalen i de Nye Fælles Mål forandret fra kan arbejde med den internationale dimension til skal arbejde med. En lille forskel med en utrolig stor betydning.
Mange kommuner har længe haft in- ternationalisering som indsatsområde, og for dem er det ikke et nyt fæno- men. Men de kommuner, der af for- skellige årsager undlod at beskæftige sig med den internationale dimension efter 93-loven, skal nu indføre det glo- bale perspektiv i grundskolen. Og selv- om det er et påbud, der kommer oven- fra, er det min overbevisning og erfa- ring, at alle skoler i løbet af kort tid vil opleve et kvalitativt løft i undervisnin- gen.
En effektiv og værdifuld model til at implementere det globale perspektiv i
den daglige undervisning har vist sig at være at nedsætte et internationalt udvalg, der sammensætter skolens egen handlingsplan for dette område.
Viden til det virkelig liv
Samarbejde på tværs af landegrænser giver eleverne en følelse af, at det de lærer i skolen kan bruges i det virkelige liv. Med de nye Fælles Mål står mange lærere således over for en ny udfor- dring i den daglige undervisning, men en udfordring der hurtigt kan blive et værdifuldt supplement.
Med internationalt arbejde bibringer vi helt automatisk eleverne den faglige kompetence, der er så nødvendig for at kunne begå sig i en globaliseret ver- den. Vi ved, at mange elever på et el- ler andet tidspunkt vil få kontakt med samarbejdspartnere fra andre lande, både i og uden for Europa. Netop der- for er det så vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt lærer vores elever om den interkulturelle forståelse, der er nød- vendig for, at et sådan samarbejde vil kunne lykkes.
Landet over opslås kurser, der kan give lærerne de nødvendige kompe- tencer til at kunne formidle indholdet i og ideerne bag regeringens udmelding samt indsigt i velegnede undervis- ningsmaterialer som f.eks. The Image of the Other, det tyske Das Bild og det franske L’image.
Forældreinteressen
Sidst men ikke mindst vil jeg nævne forældrene, som oftest er meget inter- esserede i det globale perspektiv i un- dervisningen, og i at deres børn bliver bekendtgjort med globaliseringens
muligheder.
Jeg har netop selv oplevet interes- sen og glæden i forældregruppen i min 8. klasse i forbindelse med det 3-årige Comenius-skoleprojekt ”One Europe – One Calendar”.
Vi er 7 skoler fra 6 forskellige lande, der arbejder på en fælles EU-kalender.
Jeg har skiftevis haft 2 - 4 elever med på skolebesøg i disse lande, og det har været oplevelser, der har sat sig urok- kelig fast hos eleverne. De har fået vi- den om, hvad det vil sige at samarbej- de over landegrænserne, hvilke proble- mer det medfører, og hvordan man når frem til en fælles forståelse og ikke mindst en fælles løsning. Alt sammen har det udviklet forståelse og kompe- tencer hos eleverne, som de vil kunne gøre brug af og bygge videre på i de- res fremtid.
Regeringens udmelding vil få meget positiv genklang i samfundet som hel- hed. Lad os glæde os til Fælles Mål II, der kommer i løbet af foråret 2009, og arbejde hen mod en ny og spændende udvikling af vores undervisning. En ud- vikling der vil give eleverne de kompe- tencer, der skal til, for at kunne begå sig i en globaliseret verden.
Se også kurset ”Internationale projek- ter i fremmedsprogsundervisningen”
side 42
DET GLOBALE
PERSPEKTIV I GRUNDSKOLEN
- Fra et kan til et skal
Reflex 21
Reflex 21 14/04/08 10:24:1514/04/08 10:24:15
