• Ingen resultater fundet

Lærer Karin Skudstrup, Vestervangsskolen: Nu får alle lærerne snakket sammen om det der med læsning

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Lærer Karin Skudstrup, Vestervangsskolen: Nu får alle lærerne snakket sammen om det der med læsning"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

14

Nr. 1, marts 2007

14

TIDSSKRIFTET

15

Nr. 1, marts 2007 Nr. 1, marts 2007

Lærer

Karin Skudstrup, Vestervangsskolen:

Nu får alle lærerne snakket sammen om det der med læsning

Af Merete HAvgAArd, adjunkt, CvU Sjælland/ Haslev Semanarium

På opslagstavlen i klasseværelset hænger der to artikler med samme titel:

Flere skoler vil overvåge med video.

Den ene artikel er svær, den anden er let. En pige fra 3. b vælger den svære og sætter sig ved sin plads og begynder at læse teksten igennem. Hun læser og går på jagt efter nøgleord – video – hærværk - graffiti - vagter – som hun senere kan bruge til et referat. Den faglige læsning er i gang.

Sådan kunne det typisk se ud, hvis man i januar i år kiggede inden for hos 3.

klasserne på Vestervangsskolen i Rand- ers. Teamet bag årgangen havde nemlig sat faglig læsning på skemaet.

Avis som omdrejningspunkt Eleverne har arbejdet med faglig læsning gennem avislæsning. Indholdet kom fra aktuelle artikler fra dagspres- sen, og lærerne redigerede stoffet, så eleverne kunne vælge mellem en sproglig let og en sprogligt sværere udgave af den samme artikel (se bilag).

Avisen blev valgt som det gennemgående medie, klassernes faglærere kunne mødes om. Gen- nem avislæsning kunne både dansk, matematik, natur-teknik, billedkunst og musik arbejde med faglig læsning og med fx notat-teknik og resume-genren.

Den store udfordring for teamet var netop at finde denne fælles paraply for arbejdet med faglig læsning, så det

ikke blot blev til øget fokus på faglig læsning i de forskellige fag, men at det for eleverne blev tydeligt, at læsning er noget der sker i alle fag, ikke blot dansk og at fx matematik-læreren også kan arbejde med forskellige læsestrategier.

Avis-temaet gav den røde tråd og skabte sammenhæng for både lærere og elever.

Udover avis-projektet har teamet også arbejdet med fagsprog og –genrer i de forskellige fag, fx gennem matematik- notatet fra undervisningsmaterialet Læs med.

It som hjælpemiddel

I forløbet har it været anvendt som hjælpemiddel til læsningen: Teksterne blev scannet ind på computer, og eleverne har kunnet få læst teksterne op (Det har været it-materialet CD ORD, de har været brugt). Det har særligt været de lidt svagere læsere, der har benyttet sig af denne mulighed.

De tosprogede og faglig læsning Der har ikke været sat særlig fokus på de tosprogede med dette projekt, men for Karin Skudstrup, lærer på 3. årgang i Vestervangsskolen, er der ingen tvivl om, at det har gavnet de tosprogede, at lærerne har belyst de ofte ”skjulte”

fagsprog og den mængde sprog, fx en matematik-opgave typisk indeholder.

Men projektet har haft tæt sammen- hæng med det sprogkursus, som de to- sprogede tilbydes på denne årgang: De har 2 timer hver uge, hvor der blandt andet fokuseres på såkaldt førfaglige ord.

Materialer og tidsramme Lærerne har altså først og fremmest anvendt deres eget materiale, og det har selvfølgelig været tidskrævende.

Men ikke så omfattende som de måske frygtede i første omgang, mener Karin Skudstrup.

Arbejdet med teksterne har det desuden været en god måde for lærerne til at blive bevidste om, hvor udfordring- erne for eleverne lå. Her kunne man

jo fristes til at spørge, om det ikke var oplagt, at eleverne også selv produ- cerede forskellige fagtekster for at nå samme indsigt?

Eleverne har ikke selv produceret tekster i denne omgang. Det har der ikke været tid til inden for rammerne af dette forløb, men Karin Skudstrup er ikke afvisende over for, at det kunne være en mulighed i et andet forløb på et senere tidspunkt.

Teamet havde afsat 3 uger til projek- tet. De har bevaret den almindelige skema-struktur, men hver dag arbejdet med avis-projektet. Selv om det ikke har været tilrettelagt som et egentlig emne- eller temaarbejde, så har det smittet af på mange af de øvrige timer i de 3 uger.

Det bedste har været…

at opleve, at opgaven blev et fælles ansvar for alle lærere. Og så har det ifølge Karin Skudstrup selvfølgelig også været en glæde at opleve, at eleverne rent faktisk lærte noget andet på denne måde.

Et godt råd

Fra Karin Skudstrup lyder det gode råd til andre lærere, at de skal komme så tidligt i gang som muligt, dvs. helst fra 1. klasse, så det bliver naturligt i hele skoleforløbet at have fokus på faglig læsning, og så teamet fra første dag med en ny flok skolebørn får samar- bejdet i teamet, så vi bevæger os langt væk fra ideen om, at det der med læsning - ”det tager dansklæreren sig nok af”.

(2)

TIDSSKRIFTET

16

Nr. 1, marts 2007

16

Nr. 1, marts 2007





































































Merete Havgaard: Lærer Karin Skudstrup, Vestervangsskolen: Nu får alle lærerene snakket sammen om det der med læsning

(3)

16

Nr. 1, marts 2007

16

TIDSSKRIFTET

17

Nr. 1, marts 2007 Nr. 1, marts 2007

      

























































































Merete Havgaard: Lærer Karin Skudstrup, Vestervangsskolen: Nu får alle lærerene snakket sammen om det der med læsning

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

Inden for sprog skelner genreteori mellem mønstre på tre niveau- er, a) betydningsmønstre i tekster, eller diskurs, b) ordmønstre i sæt- ninger, eller grammatik, c) mønstre af

At det enkelte fag støtter eleverne i at udvikle de sproglige resurser som faget kræ- ver, handler om at give forudsætninger for læring i faget og mere specifikt for faglig

Lærerne undervises i at benytte metoder og redskaber til styrkelse af såvel skønlit- terær som faglig læsning med henblik på at alle lærere bliver kvalificerede til at

Bilag 4 Læsning i alle fag Frederiksberg skolevæsen Lektor Merete Brudholm CVU Sjælland Nationalt Videncenter for Læsning.

De havde ikke opdaget eller i hvert fald ikke forberedt sig på, at ikke blot var ungdomsårgangene nu blevet meget større, men det var også en større pro- centdel af disse store

Feigenberg, Cafeteatret 2010, s.. afspejler også i sin dystopiske grundtone den harme og angst, der mærkes, når pennen føres, mens katastrofen endnu hærger. På årsdagen for

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte