Forfatter(e) | Author(s): Rimestad, Christian Vilhelm.; af C. V. Rimestad.
Titel | Title: Grundloven og det nye Grundlovsudkast
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : i Commission hos H. Hagerup, Fysiske størrelse | Physical extent: 185341, 43 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
130021037207
Grundloven
og det Nye Grnndlovsndkojt.
As
C . V . N L m e fta d .
1.
En ociroyerkt /alledssorsatning.
P r j j s l b 5k.
Kjsbenhavn.
3 Commission hos Boghandler H, Hagerup.
1853.
den sidste Nigsdagssamling i Julimaaned d. A. fremlagde Gcheimeraad Arsted, som Premier
minister, et Udkast til en ny Grundlov for Konge
riget Danmark, og ledsagede det med en udforlig Motivering. Skjondt Folket allerede anede Fare for sin Frihed, dengang det blev paatvunget Hel- statspolitiken; skjondt Begivenheder, der siden den Tid vare indtrufne, havde vceret vel flikkede til at bestyrke denne Anelse, og fljondt disse Begivenheders sidste og beklageligste Folge, Gcheimeraad Arsteds Indtrcedelse i Hans Majestcets Ministerium, havde forvandlet denne Anelse til en velgrundet Frygt, overtraf dog det fremlagte Udkast og de Grunde, hvormed det ledsagedes, selv de sorgeligste Forvent
ninger. H vis derfor ikke den fordærvelige Epidemi havde raset paa den Tid, havde det vceret P lig t
s
for Enhver, der troede at kunne have nogen Jnd^
virkning paa sine Medborgere, strar at trcede frem med en saa klar Belysning og saa alvorlig Be- dommelse af Ministeriets Fremgangsmaade, som det stod i hans M agi at give. Men, da det jo ikke kunde vcere andet, end at denne Ulykke maatte for en Tid lcegge Beslag paa Folkets udelte Opmærksomhed og Anstrengelser, var det rigtigst at tie, til Sygdommen med Guds B i
stand var ophort, eller dog for storste Delen havde tabt sin voldsomme Karakter. Dette var saameget rigtigere, som det maatte ansees for umuligt, at selv Frihedens verste Fjender skulde vove at udlegge Folkets Tavshed som en Jndrommelse. N u, da Tiden er kommet, tillader jeg mig at offentliggjore min Opfatning af det Skridt, som Ministeriet har gjort. Selv om jeg ikke af saa mange af mine politiste Venner var bleven opfordret dertil, havde jeg dog anseet det for en uafviselig Pligt, saaledes som jeg ovenfor har antydet. Jeg haaber, at mine Medborgere, forsaavidt de gjsre sig bekjendt med dette ringe Bidrag til en saa vigtig Sags Opkla
ring, ville blive forvissede om, at jeg har skrevet,
HL
og har sirevet saaledes, alene af dyb O verbevisning og ikke af nogensomhelst Animositet mod Personer.
Det orstedsie Grundlovsudkast deler sig i to Af
snit, der begge ere lige vigtige, sh'ondt det er langt
fra , at de begge indtage et lige stort Rum paa Papiret.
Det forste Afsnit indbefatter 61 ZZ og to midler
tidige Bestemmelser, og har til Indhold en Grund
lov for Kongeriget Danmark, saaledes som M in i
steriet onsier den. Det andet indbefatter kun en L in ie af en l i l l e m id le r t id ig Bestem m else, der ganske uskyldigt er sat i Slutningen af det Hele.
Og dog er den ligesaa vigtig for os som alt det andet, thi den indeholder ikke mindre end en E r
klæring om, at den lange bebudede Falleds forfatning sial octroyeres, sial gives uden den danske Rigsdags Medvirkning.
Ministeriet har vistnok haft sine gode Grunde til at satte denne Erklcering bagefter sit Udkast;
den, der v il drofte hele Sagen, er nodt til at satte den foran, dels for dens Vigtighed i og for sig,
i
og dels paa Grund af den fiore Indflydelse, den udover paa Grundloven.
Derfor vil denne forste Del af, hvad jeg agter at offentliggjort, handle om en octroyeret Forfat
ning; det eller de folgende Afsnit ville behandle Grundlovsudkastet.
En octroymt /»likdsforfatmng.
sidste Bestemmelse i Rigsdagens Grundlovs
udkast, den 3die as de „midlertidige", lyder saaledes:
„Denne Kongeriget Danmarks Grundlov for dets scrregne Anliggender trcrder i K raft, saasnart Kongen har givet Forfatningslov for det danske Monarkies Fcelledsanliggender, og fra samme Tid er Danmarks Riges Grundlov as Zte Juni 1849 ophcevet."
Altsaa er det Regjeringens Mening, at Danmarks Rigsdag fsrst har at antage det forelagte Grundlovs
udkast uden at kjende Fcrlledsforfatningen for Monar
kiet. Derncest octroyerer Hans Majestcet en Fcrlleds- forfatning, uden at det danske Folk, enten gjennem sin Rigsdag eller paa anden Maade, faaer nogensom- hel>t Indflydetje paa samme. Denne Fortolkning af Bestemmelsens Ord »saasnart Kongen har givet For-
fatningslov for det danske Monarkies Fcelledsanlig- gender" bliver til Overflod bekrceftet ved Premier
ministerens Udtalelse ved Fremlæggelsen af Udkastet.
Han erklcerede nemlig: „Det i Udkastets midlertidige Bestemmelser indeholdte N r. 3 er en ny Bestemmelse, som, idet den indeholder en Udtalelse om, naar den nye Grundlov for Danmark ftal aflose den gjaldende, tillige udtrykkeligt tilkendegiver, at det er Hans M a j est eet Ko n g e n alene, som giver den Fcrlleds- forfatning, over hvis Indhold der ikke kan tilfalde de sorskjellige Repræsentationer for de enkelte Landsdele nogen Naadighed."
Storre Tydelighed kan ingen forlange; „ der kan ikke t i l f a l d e den danske R i g s d a g nogen Na a d i g h e d over F c r l l e d s f o r f a t n i n g e n s I n d hol d. " Ligesaalidt er det at vente, at Negjeringen vil lade denne Forfatning forelcegge for en Forsam
ling, sammensat af Deputerede fra hele Monarkiet, — en Anskuelse, som isvrigt synes at have gjort sig gjceldende hos det Parti, som for Oieblikket er over
mægtigt paa Rigsdagen. Ordene „Hans Majestcrt Kongen alene" vilde vcere altfor lidet passende, hvis de ikke vare at forestaa aldeles, som de ere udsagte.
Selv om Ministeriet skulde give Kongen det Naad at lade vcrlge en saadan Fcelledsforsamling, er det da ikke aabenbart af dets hele Sammensætning og Faerd,
7
at denne Nationalforsamling vilde blive valgt paa et saa ufolkeligt Grundlag, at det danske Folk ingenlunde i den kunde se en Vogter for og en Forsvarer af sin velerhvervede Frihed. Den forhenværende Premier
minister — , nuværende Udenrigsminister, — har tidt- nok paa den danste Rigsdag erklaeret, at Ministeriet ikke fordrede og ikke kunde fordre et Tillidsvotum, og deri havde sandelig Manden Ret. Men havde det dengang verret latterligt, om Ministeriet havde anmo
det Folket eller dets Udvalgte om en Bevidnelse af T illid; saa vilde det nu verre fuldstændig taabeligt at haabe noget for den folkelige Udvikling af et M in i
sterium, der til sin Formand har saaet Geheimeraad Arsted, den Mand. der af alle heftigst har angrebet vor Grundlov, bande hvad dens Aand og dens en
kelte Bestemmelser angaaer.
Nei, lader os ikke skuffe os med noget urimeligt Haab; den Fc el l eds f o r f a t n i n g , M o n a r k i e t skal modt age, v i l b l i v e at regne b l a n d t de oct r oyer ede, b l a n d t d e a f N a a d e t i l st aaede, hvad enten Ministeriet giver Hans Majestcet det Naad at sammenkalde en Nationalforsamling, eller det an
seer S lig t for en overflodig Formalitet.
A l t saa en o c t r o y e r e t F o r f a t n i n g .
Fra den Tid, da det uindskrænkede Monarki var aldeles opbrugt og saaledes historift uberettiget i den
storste Del as Europa, har man paa forskjellige Maader sogt at gjore Ende paa den Kamp, der uundgaaeligt maatte opstaa mellem Folket og dem, der af nedarvede Fordomme eller af Egennytte forsvarede den Form, i hvilken Civilisationen ikke langer kunde udvikle sig. Uagtet vi leve i denne Kampdags M o r
gengry, have vi seet en Mcengde Statsforfatnings- former blive dannede og igjen blive omstodte, men der er af alle disse ingen, der fra Begyndelsen af ere blevne modtagne med storre M is tillid ; ingen, der have fort et mere sygeligt Liv, og ingen, hvis Tilintetgø
relse har foraarsaget mindre S org, end de saakaldte octroyerede, det vil sige dem, som „Kongerne af Guds Naade" af egen „Naade" tilstod deres Folk.
Se vi os rundt om i Europa og undersoge, hvilke Forfatninger der have haft nogenlunde Fasthed, hvilke Ler have haft en nogenlunde vigtig Andel i Folkenes materielle og aandelige Udvikling, da ville vi blandt disse ikke finde en eneste octroyeret. Grunden hertil ligger aldeles klar for Enhver, der ikke misforstaaer vor Tids store politiske og sociale Beveegelse, for Enhver, der ikke lukker Vinene for det Princip, der barrer den, og for den Maade, hvorpaa Folkene, efter Civilisationens nnvaereride Standpunkt, vil have dette Princip gjennemsort. Tbi for det Forsle er en oc
troyeret Forfatning grundet paa en Forudscetning om
9
et »Kongedomme af Gu d s N a a d e / ligeoverfor hvilket Folkene ingen Ret have; medens derimod den Overbevisning daglig udbreder sig mere og mere, og vinder Anerkendelse paa Universiteternes Horesale, som i Menigmands Bolig, at Folket er fuldt beretti
get til at deltage i enhver Lovgivningsvirksomhed, og da forst og fremmest i den, som giver en Stat sin Forfatning. Det er en naturlig Folge beraf, at Fol
ket daglig mere og mere, jo mere dets Bevidsthed udvikler sig, jo mere sand Oplysning gjennemtramger det, maa bringes til al betragte saadanne Forfatnin
ger som u l o v l i g e (illegitime) i deres Oprindelse, og altsaa mere og mere maa tabe den Agtelse for deres historiske Bestaaen, uden hvilken enhver Forfatning
inden kort Tid vil falde.
Derncrsi er det saagodt som uundgaaeligl, at en flig Forfatning i sine Bestemmelser vil vcere meget ensi di g, og det af to Hovedgrunde. Forsi maa den nemlig nodvendigt verre mistroisk mod Andretninger vg Bestemmelser, som have et folkeligt Prmg, et folkeligt Grundlag, fordi den red at opstille saadanne maa tro at arbejde sin Dodsfjende i Hcrnderne. Der- ncesi maa den jo etsteds soge sig Hjcrlp i den Kamp, der, som den vel ved, foresiaaer. Men flig Hjcrlp kan den kun vente enten ved at slutte sig til Mod
standerne af den nyere Lids Fremskridt, hvor saa-
danne findes i storre Antal, eller ved at flabe en eller flere priviligerede Klasser i Folket, som, fordi de ved en saadan Forfatning blive satte i en heldigere S til
ling end deres Medborgere, ville anvende deres hele Indflydelse og Magt paa at forsvare den.
Men det danske Folk onfler ikke nu, og vil Dag for Dag mindre snske, en Forfatning, der efter sin Oprindelse og sin Natur naegter Folkets Net; det danske Folk vil ikke regjeres gjennem Indretninger og Bestemmelser, der have et mindre folkeligt Grundlag, end den Grundlov har, som Hans Majestcct Kongen
„ i Over ensst emmel se med sit t r o F o l k "
har givet; det danske Folk vi! ikke mere vide at sige af en Adskillelse af Folket i flere, mere og mindre begunstigede Kaster; og derfor vil Folket paa lovlig Maade modscette sig en octroyeret Forfatning. Men skulde den desuagtet blive givet, da vil den af den sterre Del af Nationen blive modtaget med dyb Sorg og M istillid, da vil den aldrig vcrre istand til at hjcrlpe Folket frem til den rette Udvikling af dets Krcefter, og da vil den snart falde til Skam og For
dærvelse for dem, der have tilraadet S ligt.
E r en octroyeret Forfatning i og for sig, ifolge sin Natur, anstsdelig for Folket, saa maa dens Indforelse blive dobbelt anslodelig, ja den maa d y b t saare F o l k e t s moral ske S a n d s , f o r d i
11
H a n s Maj estcet K o n g e n s R e g j e r i n g i f j o r paa det h øj t i d e l i g s t e og bestemteste l ovede i den danske R i g s d a g , som hel e N a t i o n e n da havde sine D i n e henvendt e paa, at N o get saadant ikke skulde ske.
Da Folketingsmanden Krieger den 3die Februar 1852 stillede sin Interpellation til Ministeriet, i hvil
ken han blandt Andet erklcerede: »Regjeringen kan jo, det er vitterligt, Lidet udrette til Monarkiets Ordning uden vor Bistand, uden vor Medvirkning";
udtalte Premierministeren, Hans Excellence H r. Bluhme sig blandt Andet paa folgende Maade:
„Den Tilsikring, hvis den behovedes, er givet i Bekjendtgjsrelsen, at Kongen vil holde fast ved R i
gets Grundlov."
Og fremdeles:
„Kongens Regjering . . . vil soge at naa dette Maal paa en Maade, der er saa langt fra at vcrre grundlovstridig, at det kun kan og skal ske i S a m k l a n g med G r u n d l o v e n . " **)
Hvorledes Hans Majestcrts Regjering har opfat
tet sit Lofte, at den Maade, hvorpaa den vil naa sit Maal, skal vcrre i Samklang med Grundloven,
') Helstaten.
") Det bcmarkes en Gang for alle. at de fremhævede Ord ikke ere fremhcrvede i Rigsdagstidenden.
del vil der senere blive Stedet til at oplyse. Men vi gaa nu videre i Ministeriets Lofter.
D a Folkethingsmanden Monrad i sin Interpella
tion as ncrvnte Dato havde sagt:
„Regjeringen maa komme til os for at scrtte No
get igjennem, Regjeringen skal have vort Samtykke til det, som den vil udfore. Let nytter ikke, at M i
nisteriet iforer sit Program Manifestets hoitidelige Form, det er kun en P l a n , hvortil der fordres vort Samtykke;"
da svarede Premierministeren:
„Jeg skal gjerne erkjende med den oerede Rigs
dagsmand, at det var hojst onskeligt, at et saadant Forfatningsudkast, som kunde vente ar vi nde B i f a l d her og andenst eds, kunde bl i v e f rem
l a g t det snareste muligt. Jeg troer allerede en Gang for at have udtalt dette som min Tanke og Mening, men jeg kan ikke i dette Sieblik sige, naar det vil ske."
Senere, da de 5 Rigsdagsmands Forslag om en Adresse til Kongen var under Forhandling, erklcrrede samme Minister den 9de Marts 1852:
„Bekjendtgjorelsen af 28de Januar indeholder Kongens Tilsagn om, at der skal for Behandlingen af de sirlleds Anliggender institueres en fcrlleds For
fatning, til bvis Indforelse der snarest muligt ftal
13
foretages de fornodne Skridt; og ved Siden deraf afgives den Erklcrring af Kongen, at Ingen maa eller kan betvivle dans Hensigt at opretholde Grundloven.
Denne fra Kongens Side afgivne og af hans Regje- ring ham tilcaadede og tiltraadte Declaration, maa indeholde tilstrækkeligt Motiv for Rigsdagen til at vente, at Kongen vil forel cegge et Udkast t i l en saadan f cel l eds F o r f a t n i n g , saafnart ban kan gjore det."
Altsaa erklcerer her Hans Majestcets Regjering igjennem sin Formand, at den anseer det for hoift onskeligt, at et saadant Forfatningsudkast kunde bl i ve f r e m l a g t snarest m u l i g t , som kunde vente at f i nde B i f a l d i den danske Ri g s d a g ; ja senere erklcerer han, at Rigsdagen i Ko n g e n s og Regj e r i ngens O r d maa have tilstrcrkkelig Grund til at vente, at Ko n g e n v i l forel cegge et Ud
kast t i l en saadan fcel l eds F o r f a t n i n g .
Dersom det nu var under almindelige Forhold, at disse Ord skulde fortolkes; dersom det gjaldt om at opfatte dem med sund Sands, saaledes som dag
ligdags skeer mellem Mand og Mand, da vilde de indeholde fuldkommen tilstrækkelig Grund for den Paa
stand, at her findes et bestemt Lofte af Ministeriet om at forelcegge Fcelledsforfatningen for den danske Rigsdag, og om ikke at fremme nogen Plan i saa
Henseende uden Rigsdagens Bifald. Men vi kjende for godt den tidligere Premierministers Dygtighed i at tale paa en snu Maade, og vi ere altfor vante til Geheimeraad Orsteds Fcerdighed i at opstille, og liden Omfindtligbed for at bruge Sofismer, til ikke at vente den Indvending: „J a , vi have vel talt om at forelcegge et Udkast, og vi have ogsaa talt om det ønskelige i, at det kunde vinde Rigsdagens Bifald, men derimod have vi ingenlunde sagt, at det skal f r eml ægges i Ri gsdagen, eller behovede dens B i f a l d . "
Netop fordi vi maa indromme, at det ikke vilde verre tilstrcekkeligt, hvis vi kun havde disse Udtalelser;
netop derfor er det scerdeles heldigt, at de fortsatte Forhandlinger i jin Tid tvang Premierministeren til at udtale sig aldeles tydeligt, til at bruge Ord, hvis Betydning hverken Geheimeraad Orsteds dialektiske Fcerdighed kan bringe til at forsvinde, eller Geheime- raad Bluhme smekke ved at erklcere sig for „misfor- staaet."
I Folkethinget erklcerede Ministeriets Formand den 9de Marts 1852, efterat have ytret sig om Danmarks Stilling til Udlandet:
„Det er derfor, at Kongens Regjering ikke onsker at tage fat paa denne Ordning, eller at forelcegge noget Forslag til Fcelledsforfatningen, forend den foler
15
sig fuldkommen fri. Zeg kan godt forklare mig, at man onsker, at Rcgjeringen kunde vacre istand til at fastscette en Termin, til hvilken det kunde ske, og at den navnlig kunde erklcrre, at det v i l d e ske a l l e rede paa denne Ri g s d a g , men jeg maa vedblive, at det er bedst, at det forbeholdes Regjeringen . . . at domme om, naar det belejlige Oieblik er kommet."
Og den 13de Marts 1852 erklaerede samme M i
nister yderligere:
„Ministeriet foler meget vel, at det ikke kan for
lange et Tillidsvotum for den Tid er kommet, da man gr undl ov mc es si g kan forelae g ge T h i n g e L de Forslag, som Bekiendtgjorelsen af 28de Zanuar gjor fornodne."
Her er da vel Udtalelsen saa tydelig, at der ikke hos nogen fornuftig Mand kan virre Skygge af Tvivl tilbage. Thi naar Ministeren godt kan forklare sig^
at man onsker, at Forelæggelsen af Udkastet til Fcel- ledssorfatningen vil ske „allerede paa denne Rigsdag,"
synes det dog aabenbart, at ban antager, at det ncevnte Udkast skal forelægges en Rigsdag; og, naar han ind- rommer, at Ministeriet ikke kan forlange et Tillids- voium for det grundlovnnrsstgt har forelagt Thinget sine Forsiag, da kan hans Ord vel ikke izodt tilstede mere end en Forklaring. Var han af den Mening, at Udkastet ikke burde forelaegges Thinget, da havde
der dog vceret al mu l i g Anledning for ham til at udtale det, og til ikke at bruge Ord, som hos Rigs
dagen maatte opvcekke netop den modsatte Anskuelse.
Og dog var det jo muligt, at Ministeriet nu kom og sagde: „J a . vi have vel erklcrret det for onskcligt, men dermed bave vi flet ikke ment, at S lig t var nod- vendigt, eller sagt, at vi vilde gjore det; og hvad det andet Udsagn angaaer, da forlange vi aldeles ikke no
get Tillidsvotum/' Tet er, som sagt, muligt, men endda kan det ikke lykkes H r. Gebeimeraad Blubme at flippe fra sine Udsagn, th i han bar u d t a l t sig endnu t y del i ger e.
Len anden Februar 1852 stillede Landsthings- manden H. P . Hansen en Interpellation til M ini
steriet. Under de derved fremkomne Forhandlinger ytrede Premierministeren i sit Svar til Landstings
manden V . Bjerring folgende O rd:
„Jeg vilde vcrre meget glad, hvis jeg kunde med
dele Thinget Fcelledsforfatningen, men Hans Maje
stæts Regjering troer sandelig, at øjeblikket ikke endnu er forhånden til at skrive denne Forfatning; at der i mod denne F o r f a t n i n g v i l bl i v e gi ven paa f or f a t n i n g s mc r s s i g Maade, og nav nl i g ogsaa med R i g s d a g e n s f u l d e M e d v i r k n i n g , an
seer jeg f o r at vcere gi vet i Or dene. -
Lisse Ord behove ingen Forklaring, og dog bar
17
Hans Excellence endnu uimodsigeligere udtalt sig for Thingets Berettigelse til at have Indflydelse paa den til
kommende Fcelledsforfatning, idet han bar indrom- mel Thingets Medlemmer Ret til ar tage In itia ti
vet i saa Henseende. Hans mcerkvcrrdige Mring i denne Retning faldt i Landsthinget den 12te Marts 1852, under Behandlingen af Forslaget om en Adresse til Kongen, og lyder saaledes:
„Dersom det virkelig er af en saa overordentlig Vigtighed, at Initiativet tages netop paa et vist Tidspunkt, i et vist Sieblik, eller for en bestemt Rigsdag, som den ncrrvcecende, saa staaer det jo et hver t M e d l e m af R i g s d a g e n f r i t f or selv at tage I n i t i a t i v e t og s t i l l e de Fo r s l a g , som han anseer f or nodvendi ge, hvi l ke da ogsaa sikkert v i l l e bl i v e unde r g i v ne B e hand l i ng. " *)
Nu foreligger der altsaa folgende to Kjendsgjer- ninger: den kgl. Regjering erklcerede gjennem sin Formand i Februar og Marts 1852, at Fcel l eds-
Mest for en Fuldstandigheds S kyld anfore ri her en N rin g af Cultusministcren (B ang) sammeDag. ZAnledning af en Discussion om Ministcransvarligheden erklcrrede han:
„D e t er ganske vist, at det (M in is te rie t) ikke kan kaldes t i l Ansvar for en F o r f a t n i n g , f o m f o r r e t l i g at k u nn e i n d f s r e s , m a a h a v e v u n d e t R i g s d a g e n s S a m t y k k e / '
f o r f a t n i n g e n ikke v i l d e bl i ve gi vet uden- med R i g s d a g e n s f ul de M e d v i r k n i n g , og dm kgl. Regjering erklcrrede i J u li 1853 gjennem sin Formand, at der ikke kan t i l f a l d e den danske R i g s d a g nogen Ra a d i g h e d over F æ l l e d s - f o r f a t n i n g e n s I n d h o l d . Og, hvad der nsie bor lagges Mcrrke til, R e g j e r i n g e n h a r ikke an j e r t det f o r kl magen vcerdt at an f ore en eneste G r u n d ; der findes end ikke den svageste Antydning til, hvad der har bevceget Regieringen til en ;aa voldsom, saa uloyal Forandring, til et saa
lidet hæderligt Brud paa givne Lofter.
L e t kan vel neppe betvivles, at man vil for- soge at gjore den Indvending, at det ikke er det samme Ministerium, af hvilket disse to Udtalelser ha
ves; at det forste var Ministeriet Bluhme, men det nuvcerende er et Ministerium Srsted. Men vi tro og baabe, at Folket med Uvillie vil vise en saadan Indvending tilbage, al den Stund alle de Mand, der sad i Ministeriet i Februar og M arts 1852.
sidde i det nuvcerende, ene med Undtagelse af Etats- raad Bang, der er erstattet ved Geheiineraad Orsted.
Dersom der var skeet et vcesentligt Omflag i M in i
sterrets Meninger og S tillin g , hvorledes vilde da dHrr, Bluhme, Sponneck, B ille, Hansen og Scheel, ikke at tale om de to holstenske Grever, kunne for-
IS
svare det for deres Overbevisning og for Folket at vedblive at udgjore Hans Majestcets Raad? Eller er der i de IV- Aar foretaget Skridt af Rigsdagen eller Folket, ved hvilke de kunde synes at have for
brudt den Ret, man i forrige Aar indrommede, at de havde? Ingenlunde, det er sandelig ikke Folket, der noget Oieblik har handlet uklogt og uherderligt. M i
nisteriet er i alt.Væsentligt det samme, som i 1852, dets Stilling til Folket er den samme, dets Ansvar
lighed efter Grundloven er den samme, og Folkets Ret er den samme, som den var for Geheimeraad Orsted paatog sig at beklcrde Formandsposten i Kongens Raad.
Men har da Geheimeraad Orsted aldrig kjendt det danske Folk, eller har han glemt, hvorledes det er? Ved Regjeringen ikke, at man ikke vinder Fol
kets Tillid ved brudte Lofter og ved Forsog paa at
') Det er ikke aldeles uden Interesse at undersoge, hvilken Mening om dette SporgSmaal Orsted havde under Forhandlingerne i Marts 1852. Den 11te Marts er
klærede han i Landsthinget:
„Jeg mener, at det vilde veere i hoieste Grad urigtigt, om denne Falledsforfatning, som jo skal frcmgaa af en Be
slutning, som Hans Majestcet Kongen forst tager, efterat de forskjellige Del e af St a t e n , som skulle i ndbefattes deri, have havt Lei l i ghed t i l derover at ytre sig o. s. v."
Men vi locgge ingen videre Vagt herpaa.
fratage det, hvad der tilkommer det? Troer Hans Majestits Ministerium, at det er ved at tilraade Hans M ajeftit et saadant Skridt, at man paa den rette Maade yder det danske Folk sin Anerkjendelse af den nisten exempellose Opofrelse og Hengivenhed, hvormed det i Farens Dage samlede sig om Kongens Throne og forsvarede den? Begriber Ministeriet ikke, at Folket alvorligt vil undersoge, hvad der kan have foraarsaget en saadan Frem fird? Og troer det ikke, at, naar Folket snart kommer til Erkjen- delse i denne Henseende, det da vil gribes af dyb Harme, og dennes nodvendige Fslger ikke udeblive?
Der kan aabenbart kun tinkes to Maader, hvor- paa Regjeringens hinanden stik modsatte Udtalelser lade sig forklare. E n t e n var det ifjor Bluhmes og hans Collegers Hensigt at holde disse Lofter, e l l e r det var ikke hans Hensigt; og altsaa har Ministeriet ent en virkelig havt den Hensigt at fore
ligge Udkastet til Filledsforfatningen for Rigsdagen, men er siden kommet til en modsat Anskuelse, e l l e r Ministeriet har sogt ved disse Lofter at komme ud over Vanskelighederne ved sin Stilling i de forste Maaneder af 1852, og har ment „T id vundet, A lt vundet."
Den forste af disse Forklaringsmaader vil vist
nok Ministeriet ikke indromme, thi, det v i l d e v i r e
21
at i ndr omme sin egen t o t a l e Udygt i ghed.
Ministeriet var, hvad det tidt nok har gjort sig til af, det forste, der fremtraadte med en Helstatspolitik.
Ingen kan antage, at det gjorde et saa vigtigt Skridt, for det havde underkastet Sagen i sin Helhed en saa noie Overvejelse, som det var istand til. Det kan da naturligvis ikke have undgaaet dets Opmærksom
hed, at en af de allervigtigste Gjenstande for dets Overvejelse maatte vcere den Maade, hvorpaa den for Monarkiet fcelleds Forfatning skulde kaldes tillive, og det maa altsaa vcere gjennem en noie Undersogelse af alle Omstændigheder, gjennem en saa noie Underso- gelse, som Ministeriets Evner tilstedede, at det kom til den udtalte Beslutning, at forelccgge Udkastet for den danske Rigsdag. Men har det nu vaeret et urig
tigt Resultat, hvortil det er kommet i en saa vigtig Sag, som det selv har taget Initiativet til, hvad skal man da domme om dets Evne til en tilstrcekkeligt omfattende og dybtgaaende Betragtning af saadanne Sager? Kan Folket med nogenlunde Rolighed og Tiltro se Regjeringen i Hcender paa Mcrnd, der ikke have storre Fasthed? Og er der da ikke al Grund til at frygte for, at de om kort Tid igjen skifte An
skuelse og stille sig paa et andet Standpunkt i denne Sag? Thi der er dog vel intet Menneske i Lan
det, som for Alvor vil paastaa, at Geheimeraad O r-
steds Zndtradelse i Hans Majestaets Regjering flulde have givet denne en politisk Karakterfasthed, som den
tidligere manglede.
Den anden af de mulige Grunde er den, at Geheimeraad Bluhme ved i de forste Maaneder af 1852 at give saadanne Lofter forsogte at slippe ud af den vanskelige S tilling, hvori hans Ministerium befandt sig. Saavidt jeg har erfaret, holder den al
mindelige Mening sig til den, og der er unægtelig saerdeles meget, der taler for den. Man erindre sig Stillingen i M arts 1852. Helstatspolitiken var fremtraadt i Programet af 28de Januar 1852, og med et nyt Ministerium. Denne Politik blev mod
taget med stor M istillid af den storre Del af Na
tionen, og det var en Overbevisning hos Majorite
ten paa Rigsdagen, at den kun burde modtages som
„en Nodvendighed," og kun hvis den ikke satte Dan
marks unge Frihed i Fare. Denne Uvillie mod Helstatspolitiken blev hos Mange og for en ikke ringe Del forftorret ved visse Åringer i Programet, der vifte, at Negjeringen tog storre Hensyn til andre Dele af Monarkiet, end til Danmarks Rige. Og endelig havde Enhver, der elskede Danmarks F ri
hed, ikke uden dyb Bekymring hort, at i Hans M a- jestcets nye Ministerium af de aldre Ministre kun vare blevne tilbage Bluhme, Bang, Scheel og natur-
23
Ligvis Grev Sponneck, medens derimod W . Moltke, Tillisch, Bardenfleth, Flensborg og van Dockum vare udtraadte og havde givet Plads for Hansen, Steen Bille og C. Moltke.
Denne almindelige Stemning gav sig Luft pas fcedvanlig Maade. Der blev af hoit ansete Mcrnd i begge Lhing stillet Interpellationer til Ministeriet, og der blev senere foreslaaet en Adresse til Kongen, som udtalte M istillid til Ministeriet. Under Forhandlin
gerne udtalte Dhingenes dygtigste og mest ansete Mcend (ene med Undtagelse as Tscherning) deres, Tbingenes og Folkets alvorlige Bekymring. Ingen der har gjort sig bchendt med, hvad der da foregik, kan bencegte, at det kun var Premierministerens gjen- tagne oa bestemte Lofter om, at Schleswigholsteinis- men skulde vcere brudt, at Grundloven skulde udbrs- delig holdes, og at den danske R i g s d a g skul de faa I n d f l y d e l s e paa Dannel se as H e l s t a t s - f o r f a t n i n g e n , der bragte Mcend som Bardenfleth og Tillisch, — Mcend, der i fuldt Maal havde Rigsdagens og Folkets Tillid, — til ved deres Indflydelse at bevcege Tbingene til at scette en mo
tiveret Dagsorden i Stedet for Adressen. Saaledes var dengang Stillingen. Ingen i eller udenfor M i
nisteriet kunde dengang tvivle paa — saalidet som N o
gen kan det nu — at, hvis Bluhme havde talt saa-
ledes, somOrsted taler nu; at, hvis han havde nergtet den danske Rigsdag „nogensomhest Naadighed over Indholdet af den fcclleds Forfatning" — Ingen kan tvivle paa, at da vilde en samdeles stor Majoritet i begge Lhing have besluttet eieblikkelig at henvende sig til Hans Majestaet med Ben om at fjerne et faadant Ministerium. Da greb dette, -— faa menes der — til bedrageriske Lester for at komme ud af Kniben; hvor dygtige og skarpsindige end mange af Thingenes Med
lemmer vare, lode de sig dog narre af „glatte, svige
fulde O rd," og nu, da Ministeriet mener at vaere kommet forbi baade Scylla og Charybdis, nu — har det glemt disse Lofter.
Men hvormeget der end, som det Foregaaende vi
ser, taler for denne Mening, og hvormeget den end styrkes ved de mange Estempler, man i den nyere Tid desto vcerre har paa saadan Fremgangsmaade af Re- gjeringer, saa er det dog haardt at antage den, da den tyder paa en politisk Fordærvelse, som det vilde vaere i hei Grad graverende for Ministeriet at forudsatte hos det.
Det oplyste og frisindede danske Folk, der ved, at det er dets Ret og dets P ligt med vaagent Oie at felge den Maade, hvorpaa Hans Majestaets Negjering gaaer frem, vil saaledes, ligesaavel som den danske Rigsdag, komme ind paa et sergeligt Entm— Eller..
25
E n t e n maa det antage, at Januarministeriets Lofter vare Alvor — og da maa det anse Ministeriet for al
deles udygtigt til dets store Hverv — e l l e r det maa tro, at det ikke var Alvor med Lofterne, og da er det jo nedt til at fradomme Ministeriet politisk Wrlighed.
Folket og Rigsdagen vil nu nok komme til en be
stemt Anskuelse i saa Henseende, og handle derefter. I alle Tilfcelde er det tydeligt bevist, at en o c t r o pe r e t F c e l l e d s f o r f a t n i n g staaer i S t r i d med
bestemte L o f t e r f r a R e g j e r i n g e n s S i d e . Det er nu visselig sorgelig nok, at Fcrlledsforfat- ningen efter Gebeimeraad Årslevs Udtalelser vil blive en saadan, at den efter sin Natur er aldeles forkaste
lig og efter sin Lilblivelsesmaade staaer i S trid med, hvad det danske Folk havde Ret til at vente. S e l v om den ikke srembod en endnu sor gel i ger e, en endnu mere r e t s s t r i d i g S i d e , vilde der vist nok v a r e al mu l i g G r u n d f o r F o l k e t og det s U d v a l g t e t i l ved e t hv er t l o v l i g t M id del t i l det Me r s t e at vcerge sig mod den.
Og dog ville Ministeriets Bestræbelser for at oc- troyere en Fcelledsforfatning, hvis de lykkes, have endnu sorgeligere Folger, idet en stor D e l af Be s t e m
melserne i Da n ma r ks G r u n d l o v a f o t e J u n i 1 8 4 9 b l i v e ophcevede e l l e r f o r andr ede, uden at der haves den ringeste G a r a n t i f o r , atde
i F c e l l e s f o r f a t n i n g e n komme f rem i g j e n i en saadan Ski kkel se, at F o l k e t s g r u n d l o v - mcessige R e t ikke krcrnkes.
Da Martsministeriets, af Novemberministeriet fort
satte, Politik blev opgivet og maatte vige Pladsen for Helftatspolitiken, var det aabenbart for Enhver, at den danste Grundlov maatte undergaa en Del Forandrin
ger. Herom kunde der ikke vaere nogen Meningssor- stjel, og fandtes heller ingen, kun maatte man natur
ligvis fordre, at Forandringerne foregik paa grund- lovmcrssig Maade i Overensstemmelse med Lovens
§ 100, at de indskrænkede sig til dem, som vare en nod- vendig Folge af den nye Maade, hvorpaa Monarkiet skulde ordnes, og at det danste Folks ved Grundloven erhvervede Ret blev gjort Fyldest i den nye Forfat
ning. Disse uimodsigelig berettigede Fordringer ere tidt nok stillede i den danske Rigsdag, og tidt nok indrsmmede af Ministeriet.
Z det Rigsdagen forelagte Grundlovs udkast og i den Tale, hvormed Premierministeren ledsagede Frem
læggelsen, er der fordret, at 20 af Grundlovens §§
skulle opbceves af den Grund, at det er „en umiddel
bar nodvendig Folge" af Zndforelsen af en Helstats
forfatning.
A f de udskudte 20 §§ er der 4, om hvilke M in i
steren har erklaeret, at de uforandrede ville gaa over
27
i Fcelledsforfatningen; nemlig § 1, der siger at Rege
ringsformen er indskrænket - monarkisk, og at Konge
magten er arvelig; § 18 sorste Membrum, om at Kongen er ansvarsfri; hans Person hellig og ukrænke
lig; § 33, om Kongens Ret til at slaae M ynt; og
§54, om at Zndfodsret kun kan erholdes ved Lov. For- saavidt attsaa Ministeriet ikke har faaet en anden An
skuelse, naar det skal til at skrive Fcelledsforfatningen, er herimod naturligvis In te t at erindre.
Fremdeles synes det, men er ikke udtrykkeligt ud
talt, at § 23 skal blive uforandret. Denne § bestem
mer, at Kongen har den hoieste Myndighed over Land- og Somagten; at han erklcerer Krig og flutter Fred, indgaaer og ophcrver Forbund og Handelstraktater;
dog at han ikke derved uden Rigsdagens Samtykke af- staaer nogen Del af Landet, raader over nogen Stats- indtcegt eller paadrager Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse. Det er saaledes under alle Omstændig
heder usikkert, hvorvidt denne saare vigtige § uforandret vil gaae over i Fcelledsforfatningen.
Endvidere er § 21, om Statsraadet, udskudt, fordi den er „fundet at vcere med Hensyn til den Fcelleds- sorfatning, der bliver at give, overflodig og mindre passende." Men der er ikke engang antydet, hvorvidt der i den nye Forfatning skal findes en tilsvarende §, eller hvori Forandringerne skulle bestaa. Ligeledes er
§ 71, der handler om den forenede Rigsdag, gaaet ud,
„da de Tilfalde, der ester Grundloven hore under den, nu ville gaa ind under Faelledsforfatningen." Dev er ikke sagt et Ord om, hvorvidt den forenede Rigs
dags Functioner, forandrede eller uforandrede, skulle gaa over til Fcelledsfocsamlingen. Endelig ere Grund
lovens §§ -5 -1 7 ftrogne. De handle om, at Kon
gen ikke uden Rigsdagens Samtykke kan vcere Regent i andre Lande; at Kongen skal hore til den evange
list-lutherske Kirke; at Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar; at Kongen stal aflægge Ed paa Grundloven; om Rigsforstanderen og Formynder
skabet; om Rigsdagens Sammenkaldelse i Tilfallde af Kongens Dod; om det Tilfcelde, at der ingen Tron- folger er, eller denne er fravcrrende eller umyndig;
om Kongens Civilliste og hvad dertil horer; og om Apanager for Medlemmerne af det kongelige Hus.
„Alle disse Bestemmelser," saaledes udtrykte Ministe
ren sig, „kunne ikke have Plads i den scrrlige F o r
fatning for Kongeriget, men ville med fornodne For
andringer hore hjemme i Fcelledsforfatningen."
Dersom Geheimeraaden ved Udtrykket „fornodne Forandringer" kun har ment de fornodne Redaktions
forandringer, da har han efter min Overbevisning handlet uklogt i ikke at sige det rent ud. Dhi, saale
des jom det nu staaer i sin Almindelighed, skal man
29
have ondt ved at sige, hvad det skal betyde, hvilke Forandringer Ministeriet anseer for nodvendige. Za, der er en Omstændighed, som maa vcrkke Mistanke om, at der tilsigtes utilborlige Forandringer, og det er den, at man bar udskudt Grundlovens § 8, der be
stemmer, at Kongen skal aflccgge Ed paa „at holde Danmarks Riges Grundlov;" og udskudt den, uden at der i det nye Grundlovsudkast er optaget en tilsvarende
§. Hvorledes er dette at forstaa? S k a l Kongen maaske f or Fael l esf or saml i ngen aslcrgge Ed paa at hol de K o n g e r i g e t s G r u n d l o v ? Men saa bliver jo Kongerigets Grundlov aabenbart stillet i et Afhængighedsforhold til Monarkiets Forfatning, hvad der er aldeles ulovligt, og som det danske Folk nok vil bede sig fritaget for. E l l e r skal der maa
ske ikke mere aflcegges nogen Ed paa G r u n d loven? Der er vist Ingen i hele Landet, der ikke an
seer det for overflodigt, at vor nuvcerende, hoibjertede Konge aflagde en flig Ed, dertil er hans tro Folk altfor overbevist om hans Kjcrrligbed til det; og der er vist heller Ingen, der troer, at man paa saadan Maade behover at sikre sig mod den ophoiede Prinds, der er kaldt til Dronen, og hvis cedle og loyale Sind der kun er en Mening om; men man skriver ikke Grundlove for en eller to enkelte Personer. Hvorfor er da denne Z udeladt af Udkastet? Det kunde vaere
interessant at hore H r. Geheimeraadens Grunde. Fore- lsbig maa, som sagt, denne Udeladelse foroge den M is tanke om en eller anden List, som er blevet vakt derved, at Ministeren ikke har givet noget bestemt Tilsagn. T e r er ingen Borgen for, at disse saerdeles vigtige Bestemmel
ser ville blive optagne uforandrede i Fcrlledsforfatningen.
I sin mmkelige Inddeling af de Grundlovs
bestemmelser, som skulle forandres eller ophaves, har Premierministeren en Nubrik, der indfatter de 9 §§, hvis „ F o r a n d r i n g er en umiddelbar nodvendigFolge."
Saavel om Inddelingen som om de enkelte §§ vil der jenere blive udforlig handlet. Her vil dog vcere Ste
det til at bemcrrke, at medens de fleste Forandringer ganske rigtigt ere nodvendige Felger af Helstatsfor
fatningens Indstiftelse, sindes der ogsaa her tydelige Spor af den samme Lyst til at berove Folket Rettig
heder, under Paaskud af „Nsdvendigbed." Saaledes er den i § 4 9 begge Thing indrommede Ret ti! at indgive Adresjer til Kongen, uden al Grund som det forekommer os, indskrcenket til „Adresser angaaende Kongerigets sceregne Anliggender." Hvo kommer her ikke til at tcenke paa Arsted i den roeskildske og vi- borgske Stænderforsamling? Ligeledes er denne „Nod- vendighed," hvad senere skal blive tilstraekkeligt oplyst, kommet til at gjore et slemt Skaar i den Rigsdagen ved Grundloven hjemlede Skattebevillingsret. Altsam-
31
men noget, der maa gjore Folket uhyggeligt tilmode, naar det tcenker paa den ukjendte Fcrtledsforfatning.
Fremdeles har Orsted en Rudrik, indbefattende 4 eller 5 §§, der, som ban udtrykker sig, .passe saa li
det nye Stats Ordning, at det er saa godt lom nod- vendlgt at forandre dem." Ogsaa herom vil Mere blive talt og her blot bemcrrket, at den ubekjendte For
fatning, der skal octroyeres, har gjort det „saa godt som nodvendigt," at Rigsdagen, der efter Grundlovens
§ 24 skal sammenkaldes hver t Aar, for Fremtiden kun bliver at sammenkalde hver t andet Aar; hvilket igjen har haft den „nødvendige Folge", at Budgettet bliver t o a a r i g t i Stedet for et aar igt . Og yder
ligere har samme , Nødvendighed" slugt den Rettighed, der efter Grundlovens § 46 tilkommer Rigsdagen til at sammentræde i October Maaned, hvis Kongen, ikke indkalder den til at mode forinden.
Tisse Rettigheder er det vel ganske aabenbart, at Folket skal miste ved den Faelledssorfatning, paa hvis
Indhold det aldeles ingen Indflydelse faaer.
Men disse §§ ere det danske Folks Eiendom, de staa, Gud ske Lov, endnu i den danske Grundlov. Hvor kan da Ministeren komme til den danske Rigsdag med Anmodning om at stryge dem ud af Grundloven, naar han ikke paa samme Tid sikrer den danske Rigs
dag Magt til at paase, at de komme ind i Faelleds-
forfatningen? Hvor tor Premierministeren strcrkke den ene Haand ud efter en Del af Danmarks Grundlov, me
dens han med den anden tilbyder en octroyeret For
fatning? Og dog har Ministeriet gjort dette, og det er den tredie og sorgeligste Side af dets Fremgangs
måde.
A t Danmark i 1853, 4 Aar efter at Hans Majestæt i Overensstemmelse med sit tro Folk havde givet Danmarks Riges Grundlov, skulde blive regjeret af et Ministerium, i hvilket Geheimeraad A rs te d var Premierminister, Indenrigs- og Cultusminister, det havde vel ikke engang den ventet, dermed den storfte Opmærksomhed bar fulgt Reaktionens Bestræbelser i In d - og Udlandet. Men, esterat det nu engang er skeet, bor det ikke forundre Nogen, at Ministeriet Orsted har V illie til at give vor allernaadigste Konge et Raad, saa fordærveligt i sit Vcrsen, saa moralsk anstodeligt med Hensyn til Fortiden, og saa faretruende for Danmarks fremtidige Frihed. Thi, det vcere sagt med al Agtelse for Geheimeraad Orsted som Videnskabsmand, og med pligtskyldig Agtelse for ham som Privatmand, der var ikke og kunde ikke vcrre andet at vente af ham som Politiker. Opdraget un-- der en crldre Tids indskrænkede Opfattelse af historiske
33
Tildragelser; tidligt paavirket af Mcrnd, der, hvorvel de i andre Henseender vare fortrinlige Mennesker, ikke begreb de nyere Bevcegelsers og Omvæltningers Be
rettigelse, og navnlig hvisl ensidig maatte opfatte den store Revolution, der foregik i hans Ungdom; derncrst i en saare lang Roekke af Uar Souvercenitetens og Bureaukratiets mest fremragende Tjener; som en Fvlge deraf Forkæmperen mod de Maend, der svgte at for
berede og indfere en fri Forfatning i Landet, maatte han i 1848 vaere den mest afgjorte Fjende af Fol
kets Anstrengelser for at hevde sin Nationalitet og grundlægge sin Frihed. Z 1848 maatte Orsted tage sin Afsked, og i 1853 sidder Orsted som Formand i Kongens Rand! Z 1848 erklerede Hans Majestcet under Folkets Jubel: „ D e t skal ei ske!" og i 1853 blev Orsted Formand i Kongens Regjering, Orsted, der blandt alle Danske er og har vceret mest afholdt, rost og skudt frem af Schlesvigholsteinerne!
Z 1849 gav Hans Majestoet Danmarks Riges Grund
lov, og i 1853 er Arsted Premierminister i Landet, Orsted, der har tilbragt de 5 sidste Aar med Forsvg paa at tilintetgøre Grundloven og dens Frugter, fa, har nedlagt en Slags Protest mod den!
Hertil bor fvies, at saare Mange, der nvie have iagttaget Orsteds Fcrrd i en Raekke af Aar, ere komne til en Overbevisning, som dek hverken svmmer
3
sig at forncegte eller at fortie, hvor man seger at gjere sig og andre Regnflab for, hvad der har haft Indflydelse paa Arfleds Beslutning, at forfege paa at paatvinge Monarkiet en octroyeret Forfatning og paa at indflrcenke Kongerigets Frihed. Orsted er under Kampen mellem den gamle Regjering og Oppositio
nen ikke bleven flaanet, men han har glemt, at han selv heller ikke skaanede Rogen. De Angreb, hvorfor han var udsat, efterlode en Braad i hans S jcrl, og denne har avlet Hadefuldbed mod hans Angribere.
Disses Seir i 1848 bidrog ikke til at gjore hans Stemning mildere; ligesaalidt den tiltagende Alder, der pleier at gjore bitter og hadelig mod Modstan
dere. Jeg vil gjerne indromme, at Orsted troer om sig selv, at den Bitterhed, han naerer mod Personer, har sin Grund i deres efter hans Mening forkastelige Anskuelser; men jeg har den Overbevisning, at han forkaster Anskuelser, fordi han ncrrec Bitterhed mod Personer. Det er neppe muligt, at Nogen, der har lcrst, hvad Geheimeraaden har skrevet i de sidste 5 A ar, kan tvivle derpaa; ncrstcn hver Side baerer Vidnesbyd derom. Denne Stemning har vistnok en betydelig Andel i den Heftighed, hvormed han angri
ber den nyere Tids Anskuelser, og, naar man vil gjore sig Rede for, hvorvidt han vil gaa, hvis der
35
gives ham Tid og Lejlighed, da maa man ingenlunde glemme at tage den med l Betragtning.
Lader os da ikke mere sporge om Arsteds V i l l i e ; lader os ikke undre os over, at Hans Majestcet faaer slige Raad af sit Ministerium.
Derimod maa det verre af den yderste Vigtighed at undersoge, hvad der kan have givet den gamle Mand M o d til i sine Dages Aften at forsoge et saadant Skridt. A f en slig Undersøgelse vil det nemlig fremgaa, h v ilk e n M a g t h a n h a r a t r a a d e o v e r , hvilke Krcefter der staa til Hans Disposition. Heldigvis er en denne Undersogelse let.
Reaktionen har i de fleste Stater gjort sig gjel- dend e med en Voldsomhed og Selvtillid, der af den ensidige Betragter let fordelles med Kraft og histo
risk Berettigelse. Det er tilmed i de Stater, som Arsted har mest Sympathi med, at dens Seir, skjondt i Virkeligheden et Blcendvcerk og et kortvarigt Blcend- vcerk, synes storst; og det er Arsteds Aandsfceller, der have sejret, Mcend der i Verdensanskuelse og Aandsdannelse ere hans Brodre. Hvor naturligt, at en Mand, som han, maa tro at kunne gjennemfore den samme Reaktion i sit Fcrdreland, som hans Aands- faeller have gjennemfort i de Lande, der ere hans Monstre. Og hvor naturligt, at disse hans Aands
fceller med Glcede se paa hans Vcerk og efter Evne
understøtte det. E r det desuden ikke en almindelig Erfaring, at, medens de Fremskridtsmand, i hvem der boer Alvor og redelig Villie, intet Hikblik tvivle paa, at ethvert storre Fremskridt vil drage nogen Tilbage
gang i F or me n ester sig, og medens de derfor dybt beklage alle Udskejelser, saavel i og for sig, som fordi de f r ems k ynde en saadan Tilbagegang i For
men; — sag tro Tilbageskridtsmandene, hver Gang de for en Tid faa Magten, paa Varigheden af den Form, de opstille; saa sky selv de, der iovrigt ere alvorlige og brave M and, ikke voldsom Fremgangs
måde mod deres Modstandere.
H r s l e d har altsaa suget M o d af den den e v r op a j s k e R e a k t i o n , og har t i l sin R a a d i g h e d f o r det f o r s t e S y m p a t h i hos F o l k e f r i h e d e n s F j e n d e r i Udl andet.
Det er fremdeles klart, at hvad der skete i Marts 1852, og ikke mindre hvad der skete i den forste Halvdel af 1853, har bestyrket Fjenderne af Danmarks F ri
hed i deres Beslutning at blive af med Grundloven, og i deres T ro paa at kunne satte det igjennem.
Det er hoist rimeligt, at de tanke, at det denne Gang stal gaa som de forrige; at Rigsdagen vel i Begyndelsen vil gjore Modstand, men at denne vil tabe sig lidt efter lidt, og at i alt Fald et Par Oplosninger (som i Januar og April d. A .) ville
37
klare Sagen. Del er uden al T v iv l, at Betragt
ningen af Rigsdagens vaklende Holdning, og navnlig Hensyn til den Hjcrlp, Regjeringen fik af et maegtigt Parti, har havt en vigtig Andel i at give Tilbage- -kridtsmcendene og deres Forer Premierministeren Mod til at tilbyde et Hovedslag, en afgjorende Kamp.
A l t s a a , A r s t e d har f o r det Andet t i l sin R a a d i g h e d Reakt i onens Mc r nd r I n d l a n det, han har d e r t i l M i n d e t om M i n i s t e r i e t s S e i r e i f j o r og iaar, og han har E r in d r i n g e n om Ri g s d a g e n s svage H o l d n i n g lige over f o r Regj er i ngen.
Terncest; hvormeget den ved Grundloven givne Frihed bidrog til at gjore Danmark enigt og stcerkt i den sidste farlige Krig, og hvor stor en Andel den alt
saa havde i Danmarks Seir over Schleswigholstei- nerne, — det indseer Ingen bedre, end Schles- v i g h o l s t e i n e r n e selv. Der er derfor Ingen, der i hoiere Grad end Schlesvigholsteinerne maa snske, at Danmark beroves den Kraft, det Sammen
hold, den mcegtige Grundvold for fremtidig Udvikling, som Landet har i sin Grundlov. Det er ingenlunde vor Hensigt at sige, at Orsted staaer i Forbindelse med eller undersiotter Schlesvigholsteinerne, men det ville vi sige, fordi det er Sandhed, at, saasandt Schlesvigholsteinerne kjende deres Fordel (og den
kjende de ret godt), saasandt maa de af al Magt, hemmeligt som aabenbart, ftotte alle Bestræbelser for at indskramke Danmarks Frihed, og saasandt maa de ogsaa stotte den Mand, som staaer i Spidsen for disse Bestræbelser.
Or s t e d maa i sine Best ræbel ser blive u n d e r s t o t t e t af al l e hemmelige og aaben- bare Sc hl e s v i g h ol s t e i n er e , og dem er der des
værre nok af; thi, hvilke Forsikringer Geheimeraad Bluhme end giver i saa Henseende, det vide vi alle, at Schlesvigholsteinismen ingenlunde er tilintetgjort.
Sammenfatte vi dette, viser det sig, at Orsted s t o l e r paa Reakt i onen i Udl andet og I n d l andet , at han er seirsdrukken over M i niste ri e ts ti dl i ge re L r i umfe r, oghaaber paa sine M o d s t a n d e r e s S v a g h e d . Han v i l d e r - t i l , uden selv at have so gt dem, have alle Schl esvi gh ol st ei ner ne t i l B u n d s f o r v a n d t e .
Men derfor bor det danste Folk og dets Ud
valgte ingenlunde tabe Modet; Modloshed vilde vcere urimelig og fordærvelig, langt urimeligere og for
dærveligere, end om Folket og Rigsdagen vilde un
dervurdere og foragte deres Modstanderes Hjælpe
kilder, stjondt sligt kunde vaere galt nok. Efter at have gjort sig Rede for, hvem og hvad de have at hekjcempe, ville de undersoge deres egne Forsvarsmidler,
3S
underssge dem med Ro og Alvor og med den faste Beslutning at bruge dem til det Merste.
Folket ml ved Skrift og Tale, i offentlige og private Kredse lcegge sin retfcrrdige, sin pligtmæssige Uvillie for Tagen mod en octroyeret Forfatning; det vil lydeligt protestere mod at blive erklceret forumyn
digt igjen, efterat det engang har vaeret myndigt; det vil lare Hans Majestcrts Ministerium, at det staaec paa et saadant Udviklingstrin i politisk Bevidsthed, at det er en „Taabelighed og Ufornuft," en Uretfær
dighed og Fordærvelse at byde det S ligt. Og naar saaledes en saa godt som enstemmig offentlig Mening har givet sig tilkjende, da vil det henvende sig til sine Repræsentanter, til dem, som have paataget sig det hel
lige Hverv at forsvare den Frihed, gjennem hvilkende ere valgte. Og Danmarks Rigsdag vil ikke svigte sin P ligt; de Mcend, til hvem Folket har betroet sin Vel- faerd, ville med Kraft og Vcerdighed bruge de konsti
tutionelle Midler, der staa til deres Raadighed. Rigs
dagen vil appellere fra den Konge, der har modtaget Raad af Orsted, til den crdle, elskede Konge, „hvis Styrke er Folkets Kjaerlighed;" Rigsdagen vil vise Ministeriet, at det In te t kan udrette mod den; vil vise det, at naar Folkets Udvalgte ikke reise sig for Ministeriets Forslag, da er dets Magt brudt.
Saaledes ville Folket og Rigsdagen handle, og da
dm sorgelige Reaktion i Udlandet, da nil ban forga
ves spge Hjselp hos indenlandske Fjender af Danmarks Grnndlon, forsiernes nil han trodse paa tidligere Seirc
°g haabe paa Svaghed; forgstrves vil han blive under- itsttet af alle. der tro »aa et nyt Schl-swigholstcin;
- Kongen, Rigsdagen og Folket Nille udgjore en for
enet Magt, mer- end staerk nok til at slaa alle An
greb paa Danmarks Frihed tilbage ti, Fordærvelse og Skam for dem, der for fog te derpaa.
Skulde derimod det ske, hvis Mulighed vi mrsten ikke tor forudjcette; skulde Folket vise sig s iM eller
»enigt i en saadan Velfcrrdssag; skulde Rigsdagens Majoritet give efter, enten lokket ved nye Lofter, eller beherjket af Frygt; da kan Ingen forudsige Folgerne.
Lad Ingen da bilde sig ind, at Ministeriet vil blive slaaende ved at oetroyere en FMedsforfatning, ved at ophaeve og forandre en stor Del af Grundloven, og ved saaledes at indskramke Folkefriheden efter det or- stedske Program. Dette vil kun vne ..Begyndelsen paa Enden." Har Reaktionen forsi faaet Magten, da kan Ingen, hverken Geheimeraad Orsted eller nogen Anden, standse den; da vil den ikke ophore, for den har forsogt at omstyrte den sidste Rest af Frihed i Landet. Og naar saa Reaktionens uudeblivelige Fol- ger vije sig, naar Folkene reise sig mod deres Fjender,
41
vungne ved det Tryk, der til den Tid hviler paa dem da vil ogsaa vort Fcrdreland blive Skuepladsen for saadanne sorgelige, beklagelsesvcerdige Begivenheder, for hvilke det hidtil ved Guds Bistand, Kongens Hoihjertethed og Folkets Oplysning og Maadehold er blevet forskaanet. M en da v il Ansvaret for, hvad der skeer, vel ncermest falde paa dem, der f or st betraadte den f o r do mme l i g e Ve i , der forst satte M a g t e n som R e t i vor t F æd r e l and; — men det v i l derncest og i ikke m in
dre Grad falde paa dem, der ikke gjorde A l t f or at f o r h i n d r e , at det kom saavidt.
Grundloven
og -et nyk Ornn-tovsu-kaji.
A f
C. V Nimestad.
2 .
Drsted og tre af hans Rubriker,
priis tb 5k.
Kjsbenhavn.
I Commission hos Boghandler H Hager up
T ry lt hos S a lly B . Salomon.
1853.
ns Seytewden d. A . ved Lydende, ^oen den der Loesed."
er vel ingen as Frihedens Tilhoengere, der bar anseet det fo r m u lig t at samstemme med Geheime- raad Arsted i Henseende t il det sorventede G ru n d lovsudkast. T h i, medens A lle vare enige o m , at den M aade, hvorpaa det danske M o n a rk i nu skulde ordnes, maatte nodvendiggjore en D e l F orandringer i D anm arks Riges G ru n d lo v , v a r det paa den an
den S ide kla rt sor de Fleste, at A rste d , argumen
terende fra denne Nodvendighed, vilde se at blive af med saa mange Grundlovsbestemmelser som m u lig t. D a der nu virkelig kunde siges en D e l fo r
og imod med Hensyn t il O m fanget af de nodvendige Forandringer, v a r man overbevist om, at Rigsdagen, hvem Frihedens F orsvar noermest paahvilede, vilde i vigtige Punkter komme i S tr id med M in iste rie t, og ikke uden B ekym ring imodesaa man denne S tr id .
M e n , da man dog maatte antage, at M in is te rie t ikke va r aldeles ligegyldigt mod den over hele Lan
det udbredte O verbevisning om, at Folkets u p a a tv iv le -
lige R et og M iniste rie ts gjentagne og bestemte Tilsagn vilde forebygge Forsog paa aabenbart unodvendige F o ra n d rin g e r; da man dengang troede dog t i l en v is G ra d at kunne soette Lid t i l Regjeringens tidligere Lofter, vare vistnok de Allerfleste beredte paa at mod
tage M in iste rie t og dets H andlinger med den ta a l- modige Venten paa bedre Dage, hvormed man mo
der andre uheldige F orhold, som Tiden medforer og igjen borttager. M a n havde rcekket M inisteriet en Finger af G rundloven og maatte vcrre beredt paa, at det greb efter hele Haanden. D a kom Udkastet, og det viste sig nu, at M iniste rie t ingenlunde vilde lade sig noie med Haanden, men havde t i l Hensigt at tage hele Legemet og kun at lade Skindet blive tilbage.
D e Bestemmelser, som Arsted forlanger ophoe- vede eller udskudte af G rundloven, indskrænke sig ikke t i l dem, som E nhver indseer ligge under Nodvendig- heden, og heller ikke t i l dem, som man med en stcerk Forstand og god V illie kan bringe derunder. N ei, A rfte d holder en lille Nevue over G ru n d lo vsp a ra graferne og rangerer dem efter en D e l mellem hver
andre kastede Jnddelingsgrunde, h vis O pstillin g sust ikke er soerdeles logisk, men afgiver et fortræ ffeligt O ve rb lik over det S indelag, Geheimeraaden og hans Colleger noere mod G rundloven. Paa disse Jndde-
5
lingsgrunde opstilles da 6 R ubriker, af hvilke d e n f o r s t e indeholder de Grundlovsbestemmelser, h vis Ophcevelfe eller F o ra n d rin g e r u m i d d e l b a r n o d - v e n d i g , d e n a n d e n dem, h vis Ophcevelfe eller F orandring er f a a g o d t f o m n e d v e n d i g , den t r e d i e L o f t e r , som ikke kunne eller bor holdes;
d e n f j e r d e Bestemmelser, fom b o r m i s t e g r u n d - l o v m c e s f i g S a n c t i o n ; den f e m t e de o v e r - f l o d i g e og endelig d e n s j e t t e de s k a d e l i g e .
E fter paa disse G runde at have fordret F o ra n dring i eller Ophcevelfe af 58 M , kan Geheime- raaden dog ikke forlade G rundloven uden at t i l kendegive det Onsie, at Andre ville odelcegge, hvad han h a r maattet lade blive helt. H an flu tte r nem
lig Revuen med at opmuntre Rigsdagen selv t i l at foretage flere gavnlige F o ra n d rin g e r, som han kun har antydet, d a m an „ h a r f u n d e t d e t r e t t e s t a t i n d s k r c e n k e de F o r a n d r i n g e r , d e r f r a R e - g j e r i n g e n s S i d e b r i n g e s i F o r s l a g , t i l s a a f a a og m a a d e h o l d n e som m u l i g t . "
Disse H ans Ercellences O rd indeholde enten den bitreste I r o n i — som besindige og tcenkende Mcend vist v ille finde at vcere paa urette Sted, — eller ere dikterede af en ugenert N a ivite t, der groendser scer- deles noer t i l Barnagtighed. Dette, v il hans F o r-
drin g e r og de Grunde, hvormed han soger at stotte dem, gjore indlysende fo r Enhver, der v il se.
D e n forste R ubrik, den som er opfort paa en um iddelbar Nodvendighed, indeholder rgjen to Underafdelinger, den ene med de Bestemmelser, som maa o pHoeves, den anden med dem, som m a a f o r a n d r e s .
Angaaende den forste Underafdeling med dens 2 0 HH tillader jeg m ig at henvise t i l disse B lades N r . 1, hvor den er omstændelig gjennemgaaet * ) .
D e n anden er vel i Korthed om talt tid lig e r e ^ ) , men her er Stedet t il at gaa noermere ind paa den.
D e n indbefatter folgende 9 HK:
s 2 (s om Statsmagtens Fordeling;
H 3 (2 ), om Folkekirken; § 19 (3 ), om Kongens Underskrift og Ministeransvarligheden; S 19 (22), om Thingenes Ret til at indgive Adresser; H 50 (2 3 ), om Thingenes Ret til at nedsoette Kommis
sioner af sine Medlemmer til at undersoge almcnvig- tige Gjenstande; s 51 (2 4 ) om Skat, Statslaan
O Se „Grundloven og Grundlovsudkastet" Nr. 1 En octroyeret Falledsforfatning psg. 26-30-
" ) Det anforte Skrift pgg- 30—31
" ') Parcntbesen indeholder Ks Dal i Udkastet.
7
og Domcener; § 52 (2 5 ,2 6 og 2 7 ) om F in a n s lo v e n ; 8 5 3 ( 2 8 ) , om S ta tsre viso re r; § 66 ( 3 9 ) om In te rp e lla tio n e r.
D en foretagne F o ra n d rin g bestaaer ved hver 8 deri, at dens Bestemmelser, som fo r angik „ S t a te n ," nu ere betegnede som blot vedrorende „K o n g e rigets sceregne A nliggender." Dette er n a tu rlig v is i det Hele taget i sin O rden, og der er kun to § § , ved hvilke der bor gjores Bemærkninger, men den ene af dem er af megen Vigtighed. Ih v o r v e l det i Almindelighed v il voere det R igtige, at Adresser t i l Kongen angaaende M o n arkie ts S a g er indgives a f Fcelledsforsamlingen, synes det dog underligt aldeles at ncegte den danske R igsdag R et t i l om disse S a
ger at henvende sig t i l H an s Majestcet, selv med kun en Adresse (se Udkastets s 2 2 ) . E n saadan R et v il yderst sjeldent blive anvendt, ncermest af den G ru n d , at H ans Majestcet n a tu rlig v is kun i a fg jo rt vigtige Tilfcelde v il tage N o tits af en Adresse an
gaaende hele S taten, naar den kommer fra Repræ sentationen fo r en enkelt Landsdel. M e n i vanske
lige T id e r, naar Regjeringen og Fcelledsreprcesenta- tionen f. E r . staa skarpt over fo r hinanden, da kan den M aade, hvorpaa den ftorste Landsdels R igsdag udtaler sig, vcere af B etydning, og stjonnes ikke at kunne soraarsage nogen Skade, da Udtalelsen jo kun
